Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2611 - 2620 af 2916

    Lønstatistik for den private, statslige og kommunale sektor

    Beskrivelse, Formålet med lønstatistikkens serviceregister er at stille et datasæt indeholdende relevante individoplysninger for lønmodtagere i virksomheder og organisationer og for den statslige, kommunale og regionale sektor til rådighed for forskere og andre eksterne brugere af lønstatistikken. Desuden er formålet, at Danmarks Statistik er i stand til at udarbejde serviceopgaver på tværs af de 4 sektorer for interessenter uden for Danmarks Statistik, der kunne være interesseret i dette., For at kunne lave et sådan register er der skabt konsistens mellem indholdet, variabelnavne, variabelformater og variabeldefinitioner mellem de 4 sektorer., Ændret sektorafgrænsning i 2013: Lønstrukturen 2013 er den første publikation der er i overensstemmelse med den nye europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. På grund af dette er navngivningen af sektorerne ændret så den private sektor er blevet til Virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til Offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvilket resulterede i et databrud i 2013. , EU-regulering:, Lønstatistikkens serviceregister danner grundlag for EU's lønstrukturundersøgelse kaldet SES (Structure of Earnings Survey) og EU's arbejdsomkostningsundersøgelse kaldet LCS (Labour Cost Survey). Begge undersøgelser leveres med 4 års mellemrum, SES'en første gang for året 2006 og LCS'en første gang for året 2004. Det juridiske grundlag for disse to undersøgelser er RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer., Lønstatistikkens serviceregister omfatter:, - lønmodtagere i sektoren Virksomheder og organisationer på nær landbrug og fiskeri, som er ansat i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. For sektoren Virksomheder og organisationer er dækningen påvirket af både indberetningsmængde og kvaliteten af indberetningerne, hvor både automatisk og manuel tilbagemelding og fejlopretning bidrager til at statistikken indeholder flere ansættelsesforhold hvert år. , - 'samtlige' lønmodtagere i den offentlige sektor bortset fra vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende, visse timelærere og studentermedhjælpere. , Lønstatistikkens serviceregister omfatter samtidig kun lønmodtagere ansat på "normale vilkår". Følgende grupper er derfor ikke med i statistikken:, · Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende, · Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnet, · Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx , sømænd ansat på skibe under det internationale skibsregister, · Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler, · Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, , som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er derimod med i statistikken., Yderligere afgrænsning i Offentlig forvaltning og service: I datamaterialet for den overvejende del, af sektoren Offentlig forvaltning og service indgår følgende personalegrupper ikke:, · Fleks- og skånejobbere, · Vederlagslønnede, · Værnepligtige, · Ph.d.-studerende, som der ikke indberettes fravær for, · Visse timelærere, · Studentermedhjælpere, · Valgtilforordnede, · Byrådsmedlemmer , · Enkelte andre, Fleksjob i Virksomheder og organisationer: Den overvejende andel af ansatte i fleksjob på normale vilkår indgår i statistikken for virksomheder og organisationer. Dette påvirker ikke timelønnen, da de netop er ansat på normale vilkår. Det er ikke muligt at udskille disse via indberetningerne til statistikken., Statistiske begreber, Statistikenheden er det enkelte ansættelsesforhold defineret som en ansat hos en bestemt arbejdsgiver, inden for en given tid, på et bestemt arbejdssted, med en bestemt aflønningsform og jobstatus samt arbejdsfunktion. Ved skift af arbejdsgiver, arbejdssted, start- og slutdato, aflønningsform, jobstatus eller arbejdsfunktion etableres der dermed nye ansættelsesforhold., Der findes som bekendt forskelligartede ansættelsesformer og vilkår for lønmodtagerne. Nogle ansatte får løn under ferie og på skæve helligdage. Andre opsparer feriepenge og/eller SH-opsparing (søgnehelligdags-opsparing). Nogle ansatte får løn under sygdom, mens andre får udbetalt sygedagpenge. Nogle ansatte har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, mens andre ansatte har en ordning, hvor de selv bidrager til pensionsopsparingen helt eller delvis. Nogle ansatte får beregnet deres løn på grundlag af antal arbejdede timer, mens andre ansatte har en fast månedsløn osv., Med henblik på at skabe sammenlignelighed mellem lønninger uanset ansættelsesform og ansættelsesvilkår er der defineret nogle lønstatistiske begreber, der sikrer en sådan sammenlignelighed., Der er to hovedløn-begreber i lønstatistikken: fortjeneste pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste. , Fortjeneste pr. præsteret time er fortjenesten i alt sat i forhold til den præsterede arbejdstid. Fortjenesten omfatter alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med ansættelsesforholdet, herunder såvel lønmodtagers som arbejdsgivers andel af eventuelle bidrag til pensionsordninger og indtægter i form af A-skattepligtige personalegoder. Med præsteret arbejdstid menes den tid, lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet er trukket fra., Fortjenesten pr. præsteret time udtrykker således den lønomkostning som en arbejdsgiver har pr. time, lønmodtageren arbejder. , Den standardberegnede timefortjeneste udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær, og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse., I statistikken deles fortjenesten op i følgende komponenter:, - Genetillæg fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, - Overtidstillæg for timer arbejdet ud over den normale arbejdstid, - Løn og andre betalinger i forbindelse med andet fravær, herunder betalinger for sygedage, feriefridage, omsorgsdage osv., - Ferie- og søgnehelligdagsbetalinger , - Personalegoder (fri bil og fri kost og logi), - Bidrag til pensionsordninger, herunder ATP og den særlige pensionsopsparing, - Uregelmæssige betalinger som fx bonus eller andre præstationsafhængige betalinger samt andre kompensationsbetalinger, - Basisfortjenesten som består af grundløn og individuelle- samt lokale tillæg, Ud over fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste anvendes lønbegrebet den standardberegnede månedsfortjeneste i statistikken. , Månedsfortjenesten er beregnet på basis af den standardberegnede timefortjeneste, hvor den er omregnet til månedsbasis. Omregningen til månedsbasis er baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned., Usikkerhedskilder, Virksomheder og organisationer, En del af indberetningerne fra virksomhederne har ikke kunnet anvendes på grund af fejl i indberetningen, ligesom virksomheder der er ophørt eller startet i løbet af året af indsamlingstekniske grunde normalt ikke er med. En del virksomheder, der formelt set ikke er indberetningspligtige, har indberettet til statistikken. Indberetninger fra virksomheder med færre end 10 fuldtidsbeskæftigede bliver ikke brugt i lønstatistikken, og de findes heller ikke tilgængelige i det data, som bliver stillet til rådighed. , Der er relativ stor forskel på dækningsgraden i de forskellige brancher. Der er derfor foretaget en vægtning af ansættelsesforholdene. Virksomhederne grupperes efter branche og størrelse (beskæftigelsen er opgjort på fuld tid) på baggrund af oplysninger fra Det Erhvervsstatistiske Register. For hver enkelt branchestørrelsesgruppe findes dækningsgraden og på baggrund af denne udregnes en vægt, der herefter tildeles hvert ansættelsesforhold i den pågældende gruppe., Størstedelen af de virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik, benytter sig af forskellige lønbureauer. Andre - typisk store virksomheder - benytter sig af indkøbte standardsystemer, mens virksomheder, der ikke benytter sig af indkøbte lønsystemer eller lønbureauer, udfylder enten regneark eller indberetter direkte via udfyldning i IDEP.web. Regneark og vejledning kan ses på www.dst.dk/loenstat., Kvaliteten af visse af de indberettede variable, især fraværsoplysningerne, er svingende. Kvaliteten af data forsøges konstant at forbedres gennem tilbagemelding til virksomhederne samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. , Offentlig sektor, Den offentlige sektor er som den private. , En del af indberetningerne fra offentlige virksomheder har ikke kunnet anvendes på grund af fejl/mangler i indberetningerne, ligesom det gør sig gældende for den private sektor. Det kan f.eks. være ansatte uden lønoplysninger, ansatte uden markering af fast- eller tidlønnede. Data gennemgår tilpasninger og opretninger på variable som anvendes til at samle et ansættelsesforhold. , Offentlige arbejdspladser, hvor der ikke er indberettet fravær, udgår også. Fraværsoplysningerne er blevet bedre og bedre efter, at fraværsstatistikkerne er startet, og problemet med manglede fraværsoplysninger er minimalt i dag. , Indtil kommunalreformen var der 6 små kommuner, der havde deres egne administrative systemer, og som ikke var i stand til at indberette til Danmarks Statistik. Det drejede sig om Hanstholm, Løkken-Vrå, Tørring-Uldum, Brovst, Glamsbjerg og Års. Fra og med 2007 indgår disse kommuner nu i større kommuner og vil fremover være dækket af lønstatistikken. , Variable, AFLFORM, Aflønningsform, BASIS_PRAE, Basisfortjenesten pr. præsteret time, BASIS_STAND, Basisfortjenesten pr. standard time, FERIE_SH, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår, FORTJ_PRAE, FORTJENESTE PR. PRÆSTERET TIME, FORTJ_STAND, Standardberegnet timefortjeneste, FRAV_PRAE, Fraværsbetalinger pr. præsteret time, FUNK, Lønmodtagerens arbejdsfunktion, GENE, Genebetaling i kr pr præsteret time - udgår, GENE_PRAE, Genetillæg pr. præsteret time, GENE_STAND, Genetillæg pr. standard time, GW, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae, MFTJ, Månedsfortjeneste i kr. - udgår, MAANED_STAND, Standardberegnet månedsfortjeneste, NW, Smalfortjenesten (-pens), pr. time i kr. - udgår, NWP, NWP, OFFNTGRP, Offentliggørelsesgruppe, OPRANDEL, Opregningsandel, OVERTID_PRAE, Overtidstillæg pr. præsteret time, PENSION, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae, PENSION_PRAE, Pension inkl. ATP pr. præsteret time, PENSION_STAND, Pension inkl. ATP pr. standard time, PERSGODE, Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae, PERSGODE_PRAE, Personalegoder pr. præsteret time, PERSGODE_STAND, Personalegoder pr. standard time, REF_FRADATO, Fra-dato i perioden, REF_TILDATO, Til-dato i perioden, SEKTOR, Sektor, TIMFRA, Betalte fraværstimer, TIMPRAE, Præsterede timer, UREGELM_PRAE, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time, UREGELM_STAND, Uregelmæssige betalinger pr. standard time, W_ABS, Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor

    Personindkomster

    Beskrivelse, Personindkomster indeholder en lang række indkomst-, skatte- og formuevariable på årsniveau. Datagrundlaget for flertallet af variablene i personindkomsten er baseret på Skats slutligningsopgørelse og Skats e-indkomstregister. , I løbet af 2014 blev registeret revideret. De væsentligste ændringer er, at overskud af selvstændig virksomhed bliver tillagt kapitalindkomster i virksomheden og fratrukket virksomhedens renteudgifter. Endvidere deles variablen overførselsindkomster i offentlige overførsler og privat pension. De nye variable føres tilbage til 1987, som er det første år hvor kapitalindkomster og renteudgifter i selvstændig virksomhed er opgjort særskilt. I forbindelse med revisionen af registeret ophører en række variable, som har eksisteret i perioden 1980(1994) til 2013. Det skyldes enten, at variablen er blevet erstattet af en ny variabel, eller at variablen begrebsmæssigt går på tværs af den nye begrebsstruktur. Se " Indkomster_introduktion_2013_begreber.docx", jf. nedenfor., Bilag, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Forholdet mellem den hidtidige og den nye formuestatistik, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne, Aktieindkomstindberetning_og_beskatning_13, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, DISCO_kode fra 2010, Socio13_ud fra DISCO-08 nomenklatur, Fra nace til DST77, Opgørelse_af_private_pensioner, Opgørelse_af_private_pensioner, Skattesystem_2006, Aktieindkomster 1991 og frem, Skattereformer 1980-2014, Population i personindkomsterne, Ændringer i formueopgørelserne, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002 ver5, Indkomster - intorduktion, Skattereformer 1980 - 2010, Skattesystem_2015, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne, Opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Revision af indkomststatistikken_v1, Indkomster - introduktion_2013-begreber, Population i personindkomsterne, Variable, ADAGPAGN, Arbejdsgiverbetalt sygedagpenge, AEKVIVADISP_13, Ækvivaleret disponibel indkomst, AKTIEINDK, Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser, AMTSSK, Amtsskat, ANDBISTANDYD, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser, ANDOVERFORSEL, Andre overførsler består af SU, boligstøtte og børnetilskud., ARBBIDMVALM, Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst, ARBFORS, Arbejdsløshedsforsikring, faglige kontingenter, efterløns- og fleksydelsesbidrag (Rubrik52), ARBLHUMV, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse, BEFORDR, Det selvangivne beløb vedr. befordring (fradrag i skattepligtig indkomst), BRUTTO, Skattepligtig bruttoindkomst før fradrag i kr. ( 1980 -2013), BUNSKA, Beregnet bundskat til staten, CORFRYNS, Skattemæssig værdi af frynsegoder i forbindelse med beskæftigelse, DAGPENGE_KONTANT_13, Dagpenge og kontanthjælp mv. ialt, DELPENS, Delpension, DISPON_13, Indkomst efter skat og renteudgifter tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig., DISPON_NY, Indkomst efter skat og renter (samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat m.m.), DSPSUM, Særligt pensionsbidrag, EFTLOEN, Efterløn ( fra 2009 ink.l fleksydelse), EJD_SKAT_EJER_BOLIG, Ejendomsskat(grundskyld) for boligejere, EJD_SKAT_LEJER_BOLIG, Ejendomsskat(grundskyld) for lejere, EJENDOMSVURDERING, Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12, EJVSKAT, Ejendomsværdiskat, ERHVERVSINDK, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, ERHVERVSINDK_13, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, ERHVERVSINDK_GL, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed, FOLKEFORTID_13, Folke- og førtidspension mv., FORM, Skattemæssigt beregnet værdi af nettoformuen ultimo året, ekskl. pensionsformuer, FORMREST_NY05, Nettorestformue ultimo året, ekskl. pensionsformuer, FORMUEINDK_BRUTTO, Renteindtægter og realiserede tab/gevinster på værdipapirer, ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig- fra1987 ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed, FORMUEINDK_NY, Samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig, FRADRAG, Samlet beregnet fradrag i skattepligtig indkomst, GRON_CHECK, Grøn check, kompensation for grønne afgifter, HAEVPEN, Værdi af alle hævede afgiftspligtige pensioner før fradrag af afgift, ekskl. udbetalinger fra LD og ATP, HAEVPENAF, Afgift af alle afgiftspligtige hævede pensioner, HONNY, Honoraraflønning, arbejdsmarkedsbidragspligtig, INDBEEFT, Indbetaling til efterløn (efterlønsbidrag), KAPPEN, Afgiftspligtig kapitalpension hævet i tide. Opgjort før fradrag af afgift, KAPPENAF, Afgift af kapitalpensioner hævet i tide ( afgiftspligtige pensioner), KHFLYGT, Aktiveringsydelse- kontanthjælpsmodtagere, KISKAT, Kirkeskat for medlemmer af folkekirken, KMSKAT, Kommuneskat, KOEJD, Kontant værdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12, KONT_GL, Kontanthjælpsydelser 1980 - 1993, KONTANTHJ_13, Kontanthjælp (underhold/forsørgelse), KONTHJ, Skattepligtig kontanthjælp (underhold/forsørgelse), KONTSKFRI, Skattetfri kontanthjælp, KORSTOETT, Boligsikring og boligydelse, KORYDIAL, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderåret, LEJEV_EGEN_BOLIG, Beregnet lejeværdi af egen bolig, LOENMV, Lønindkomst i alt, LOENMV_13, Lønindkomst i alt, MLLSKA, Beregnet mellemskat til staten, NETOVSKUD, Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter, NETOVSKUD_13, Nettooverskud af selvstændig virksomhed ( fra 1987 efter kapitalindtægter og udgifter), NETOVSKUD_GL, Nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter, OFF_OVERFORSEL_13, Offentlige overførsler, OFFPENS_EFTERLON_13, førtids- og folkepenion, varmehjælp, efterløn og fleksydelse., OMFANG, Omfang af skattepligt, OVERFORSINDK, Overførselsindkomster inkl. udbetalinger fra pensionskasser, ratepension mv., OVERG, Overgangsydelse, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13, Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse, OVRIG_KONTANTHJALP_13, Aktiverings, ledighed- og revalideringsydelse mv., OVRIG_OVERFORSEL_13, Andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud., OVSKEJD, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT), OVSKEJD02_NY, Beregnet lejeværdi af egen bolig, OVSKEJD07, Beregnet lejeværdi af egen bolig, PERINDKIALT, Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, PERINDKIALT_13, Personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig, PEROEVRIGFORMUE, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv., PEROEVRIGFORMUE_13, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv.,fra1987 ekskl.formueindkomst i virksomhed, PERSAMLINKNETRENT_NY, Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi fratrukket fradragsberettige renteudgifter ved skatteligningen, PERSONINDK, Personindkomst i alt uden formueindkomst, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., PRE_SOCIO, Socioøkonomisk klassifikation (Indkomst/AKM), PRIVAT_PENSION_13, Udbetalte private pensioner., QAKTIVF, Samlede aktiver ultimo året ekskl. pensionsformuer, QAKTIVF_NY05, Aktiver ultimo året, ekskl. pensionsformuer, QAKTSKA, Skat af de aktieindkomster,der indberettes til skat., QANDPENS, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner( ekskl.tjenestemandspensioner) og private pensioner, QARBPEN, Samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger,efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, QARBPENK, Bidrag til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, QARBPENL, Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensioner med løbende udbetalinger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QBISTYD2, Skattepligtig kontanthjælps-, aktiverings- og revalideringsydelser, QEFTLON, Efterløn, overgangsydelse og(fra2008 flexydelse), QHVIRKSK, Foreløbig betalt skat af beløb hævet i virksomhedsordningerne, QIVARK, Ydelse udbetalt af a-kasser til iværksættere, QMIDYD, Midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser), QORLOV2, Dagpenge udbetalt af a-kasse ved orlov til børnepasning, uddannelse og sabbat, QPASSIV, Skattemæssigt beregnet værdi af passiver ultimo året, QPASSIVN, Passiver ultimo året, QPENSIALT, Alle pensionsindkomster, QPENSNY, Folke- og førtidspension, delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister., QPENSPRI, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner(ekskl.tjenestemandspension) og private pensioner fra Danmark, QPRIPEN, Samlede bidrag til private pensionsordninger- kun ordninger med skattefradrag, QPRIPENK, Bidrag til privattegnede og privatadministrerede kapitalpensioner, QPRIPENL, Bidrag til privattegnede og privatadministrerede pensioner med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QRENTIND, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, QRENTUD2, Samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomhedsrenter, QSAR, En række engangsindtægter samt fortjeneste ved salg af ejendom under visse forudsætninger, QSPLINDK, Skattepligtig indkomst, QTILPENS, Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, særlig og midlertidig pension), QTJPENS, Tjenestemandspension inkl. pension til efterladte ægtefæller og børn., RENTEINDK, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark-fra 2010 ekskl. renteindtægt af pantebreve uden for depot), RENTUDGPR, Fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed, RENTVIRK, Renteindtægter, der vedrører virksomhed (inkl. nettorenteindtægter fra udlandet,) samt indkomstskattepligtige kursgevinster i virksomhed., RESUINK, Restindkomst inkl. børnebidrag, RESUINK_13, Restindkomst inkl. børnebidrag, RESUINK_GL, Restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag, RNT_UDG_OFF_GAELD, Renteudgifter af gæld til det offentlige, SAMLINK_NY, Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi før fradrag af renteudgifter, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., SKATFRIYD, Skattefrie indkomster, SKATMVIALT_13, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat, SKATMVIALT_NY, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt, SKATTOT_13, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat ekskl. kirkeskat, SKATTOT_NY, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, SLUSKAT, Samlet slutskat for en skatteyder, SLUTBID, Samlet arbejdsmarkedsbidrag, ST12PCT, 12 pct. skat til staten, ST22PCT, 22 pct. skat til staten, ST6PCT, 6 pct. skat til staten, STIP, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU, STSKAT, Statsskatten, SUNDHEDSBIDRAG, Sundhedsbidrag, SYG_BARSEL_13, Udbetalte sygedagpenge fra kommuner, TBKONTHJ, Tilbagebetalt kontanthjælp, TILBTOT, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepension, TOPSKA, Beregnet topskat til staten, UNDERHOL, Betalt underholdsbidrag (fradrag i skattepligtig indkomst), VARMEHJALP, Varmehjælp til folkepensionister, VIRKORDIND, Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere)

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster

    KONTANTHJ_13

    Navn, KONTANTHJ_13 , Beskrivende navn, Kontanthjælp (underhold/forsørgelse) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Kontanthjælp omfatter ren kontanthjælp og uddannelseshjælp:, 1994-1998 Kontanthjælp efter bistandslovens §37 (kontanthjælp til underhold mv.), 1999 Kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse)., Skattefri kontanthjælp (KONTSKFRI), Ændringen i loven 1999 fører ikke til ændring i indholdet i variablen., I Statistikbanktabellerne INDKP101 har variablen under indkomsttype nr.11 og benævnes 'Kontanthjælp.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Den kan dannes med formlerne KONTANTHJ_13 = KONTHJ - TBKONTHJ + KONTSKFRI Kontanthjælp og uddannelseshjælp til aktiverede ligger i variablen KHFLYGT / OVRIG_KONTANTHJALP_13. KONTSKFRI har meget svingende kvalitet fra år til år 2018: Tabt arbejdsfortjeneste er fjernet fra den skattefri kontanthjælp, da den også findes i e-indkomst registret(BFL), hvor den enten indgår som løn eller med indkomst_art_kode =105. Hjælp i særlige tilfælde mangler for: Gentofte, Gladsaxe, Allerød, Hørsholm, Vejle, Herning, Ikast-brande og Hjørring. Loftreduktionen i særlig støtte er nu indregnet (Har manglet indtil 2018). Samlet reduceres den skattefrie kontanthjælp ed 1,1 mia. på grund af dette. 2017 Skattefri kontanthjælp er komplet. 2016: Skattefri kontanthjælp er mangelfuld for alle kommuner (der mangler hjælp i særlige tilfælde). Ingen imputation. 2015: Skattefri kontanthjælp er mangelfuld for alle kommuner (der mangler hjælp i særlige tilfælde). Data imputeret på baggrund af 2014 data. 2014: data for skattefri kontanthjælp er mangelfuld i Glostrup, slagelse, Nyborg, Haderslev, Sønderborg, Esbjerg, Varde, Ikast-Brande, Skive og Viborg kommuneDe manglende data er målt i 2013 indkomstopgørelsen. I forhold til den samlede kontanthjælp, udgør den manglende kontanhjælpstype mest i Viborg kommune med 13 pct. Målt i forhold til den disponible indkomst udgør det manglende beløb i 2013 mest i Glostrup kommune med 0,13 pct. 2013: Data for skattefri kontanthjælp er mangelfuld i Brøndby, Egedal og Sønderborg kommune. Fra 2004 til 2006 mangler der en del ydelser i variablen KONTSKFRI 2017: Inkl. enkelte andre ydelser fra kommunen( bla. supplerende kontanthjælp til førtidspensionister). Før 2017 ligger disse ydelser i stedet i variablen LEDIGHEDSYDELSE. Om KONTANTHJ_13: Variablen KONTANTHJ_13: er dannet fra og med 1994. Kommunerne indberetter i januar det forudgående års udbetalte beløb til Skats oplysningsseddelregister (COR), fra 2008 Skats E_indkomstregister hvortil der indberettes mindst en gang pr. måned. I forbindelse med indberetningen skal indberettes kode for type af kontanthjælp. Ud over KONTANTHJ_13: skal der indberettes kode for revalidering, aktivering samt øvrig kontanthjælp (fra 1999 ydelse efter lov om orlov, service og aktivlov). Disse koder bruges ikke af SKAT, hvorfor kvaliteten vil være svingende. En anden usikkerhedskilde til disse koder er, at bistandsloven/lov om aktiv socialpolitik ændres over tid og har en langt højere opdeling på ydelseskategorier end de fire, der er bruges til indberetningen til COR/e-indkomstregisteret. Dvs., at den enkelte indberetter i kommunen fx skal afgøre, om forrevalidering er kontanthjælps- eller revalide-ringsydelse i indberetningen. Ønskes mere detaljerede og præcise data vedr. kontanthjælpsydelser bør kontanthjælpsregisteret eller den sammenhængende socialstatistik anvendes, jf. beskrivelsen af statistikområdet hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv. Fra 2008 får aktivering og kontanthjælp til forsørgelse samme kode i indberetningen til SKAT. Beløbene fra SKAT for de fire kontanthjælpsydelser: kontanthjælp til forsørgelse, aktivering, revalidering og øvrig kontanthjælp summes sammen, og fordeles derefter som den skattepligtige del af disse er fordelt i ovennævnte kontanthjælpsregister. Fra 2016 fordeles kontanthjælpsydelserne efter varigheder i registeret for offentligt forsørgede. Det giver et databrud, da de i kontanthjælpsregistret er placeret på ledighedsydelse, revalidering, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb på disse ydelser selv om de samtidig med, at de modtager ydelsen er aktiverede. I offentligt forsørgede placeres disse personer på aktivering, når de er under aktivering. Dvs., at kontanthjælp fordelt efter offentligt forsørgede giver færre personer og især mindre beløb på integrationsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb. Der findes et residual bestående af personer som har modtaget ydelser fra kommunen, men som ikke findes i registeret for offentligt forsørgede. Det udgør samlet 668 mio. kr. i 2015 og er lagt til KONTANTHJ_13. For 2015 giver skiftet fra udbetalt kontanthjælp til varigheder i offentligt forsørgede som fordelingsnøgle af kontanthjælpen en stigning i antal personer på "passiv" kontanthjælp(KONTANTHJ_13) på 2 pct. og en stigning i udbetalt ydelse på 14 pct. Sammenhæng med andre variable: KONTANTHJ_13 indgår i varaiblen DAGPENGE_KONTANT_13 (Dagpenge og kontanthjælp mv. ialt) DAGPENGE_KONTANT_13=ARBLHUMV+OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+KONTANTHJ_13+OVRIG_KONTANTHJALP_13+SYG_BARSEL_13 Hvor: ARBLHUMV er arbejdsløshedsdagpenge og dagpenge under kursus/uddannelse OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse KONTANTHJ_13 er kontanthjælp OVRIG_KONTANTHJALP_13 er aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksløns tilskud, Uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm. SYG_BARSEL_13 er syge-og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne/Udbetaling Danmark(ekskl. refusion til arbejdsgiver) Variablen KONTNATHJ_13 bør ses i sammenhæng med variablen KHFLYGT, som er aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Om en person er på kontanthjælp uden aktivering eller på aktivering, kan variere en del, afhæng af hvor i forløbet en person er. KONTANTHJ_13 indeholder ikke revalideringsydelse, aktiveringsydelse og anden ydelse (disse tre ligger i variablen OVRIG_KONTANTHJALP_13 (andre ydelser fra kommuner. Fra år 1999 får flygtninge og indvandrere introduktionsydelse i stedet for kontanthjælp, (se også. variablen BEL_K699 i den sammenhængende socialstatistik). Beløbet ligger i variablen OVRIG_KONTANTHJALP_13 (ved fejl i indberetninger fra kommuner til skat kan beløbet ligge i KONTANTHJ_13 før 2008). Kontanthjælpen er forhøjet for personer der har forsørgerpligt over for børn, og er reduceret for personer under 25 år, jf. LBK nr 946 af 01/10/2009, bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik. Se også den sammenhængende socialstatistiks variable (BEL_K194) årligt udbetalt hjælp til underhold til forsørgere og (BEL_K294) årligt udbetalt hjælp til underhold til ikke-forsørgere. Før 1994 ligger kontanthjælp til forsørgelse i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser 1980-1993). Se også variablen QBISTYD2 (kontanthjælps-, aktiverings- og revaliderings-ydelser fra 1994). Kontanthjælpen bliver hævet i 1994, samtidig med at størstedelen heraf bliver skattepligtig., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, KONTANTHJ_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/kontanthj-13

    KORYDIAL

    Navn, KORYDIAL , Beskrivende navn, Udbetalte børnetilskud og familieydelser efter opregning til hele kalenderåret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Udbetalte børnetilskud og familieydelser i årets 4 kvartaler ( alle ydelsestyper nævnt i statistikbanktabel bts44), Før 2016 er beløbet danent ved opregning til hele kalenderår på basis af oplysninger om ydelser i 4. kvartal., Opregningen er foregået på basis af oplysninger om børnefamilieydelser og børnetilskud for 4. kvartal fra børnetilskudsregistret., Opregningen af børneydelsen til helår foregår fx for året 2006 på følgende måde:, 1,5*børneydelse 4. kvartal 2005 +2,5*børneydelse 4. kvartal 2006. , Ydelsen er lagt til hos den person i familien, som modtager tilskuddet. For familier med to voksne er det oftest kvinden i familien. , Udbetalte børnetilskud og familieydelser er ikke skattepligtige., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.25 og benævnes 'Børnetilskud ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Børnefamilieydelse tildeles alle familier med børn under 18 år uafhængig af indkomstforhold. Børnetilskud tildeles enlige forældre, forældreløse o.l., børn af pensionister, børn født uden for ægteskab uden bidragsforpligtigelse, børn af enker/enkemænd, flerbørnsfamilier og uddannelsessøgende forældre. Bemærk, at variablen KORYDIAL er et samlet beløb udbetalt til en forælder for alle børn under 18 år i familien. Før 1987 udbetaltes børnetilskud til alle børnefamilier med børn under 16 år. Enlige forsørgere kunne i tillæg modtage forhøjet og ekstra børnetilskud. Her-udover kunne forældreløse børn og børn af forældre, hvoraf en er død, eller fa-ren er ukendt, søge om særligt tilskud. Tilskuddet var desuden indtægtsregule-ret før 1987. Fra og med 2018 medtages alle efterreguleringer foretaget i året. Negative værdier er således et resultat af, at børnefamilieydelser og tilskud fra tidligere år er blevet tilbagebetalt. I 1987 erstattes det almindelige børnetilskud af børnefamilieydelsen; enlige med børn, forældreløse mv. kan så få tildelt ordinært, ekstra og særligt børne-tilskud som supplement til børnefamilieydelsen. Indtægtsreguleringen ophæ-ves. Børnefamilieydelsen begyndte i 1987 med en enkelt sats for alle børn 0-18 år. Satsen blev i 1990 opdelt i en sats til 0-3-årige og en sats til 4-17 årige. I 1991 blev satsen opdelt i tre satser 0-3-årige, 4-6-årige og 7-17-årige. I 1992-1994 var der to satser til 0-6 årige og 7-17 årige. Siden 1995 var der tre satser for 0-3 åri-ge, 4-6 årige og 7-17 årige. Disse oplysninger kan ses skematisk på Skattemini-steriets hjemmeside , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all Børnetilskudsreglerne er kun ændret for særligt børnetilskud. Det særlige bør-netilskud er siden 1. januar 2000 opdelt i et grundbeløb og et tillæg. Alle tal for særligt børnetilskud indeholder både grundbeløb og tillæg. Siden 1. april 2000 bliver særligt børnetilskud til pensionister indtægtsreguleret. Fra 1. januar 2001 tildeles et særligt børnetilskud til familier, hvor mindst en forælder deltager i en SU-berettiget uddannelse. Tilskuddet forudsætter en an-søgning og er indtægtsreguleret. Øvrige børnetilskud og børnefamilieydelse er ikke indtægtsreguleret. Fra 4. kvartal 1999 er der opgjort en særskilt opgørelse for historiske efterregu-leringer af børnefamilieydelse eller børnetilskud vedrørende tidligere kvartaler end det aktuelle, men udbetalt i det samme aktuelle kvartal. Det gælder fx hi-storiske efterreguleringer vedrørende tidligere kvartaler end 4. kvartal 1999, men udbetalt i 4. kvartal 1999. Fra 2004 er disse efterreguleringer ikke medta-get i statistikken. Eventuelle omberegninger (ikke at forveksle med ovennævnte historiske efter-reguleringer) i de udbetalte beløb vedrørende det aktuelle kvartal er inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i samme kvartal. Fx er omberegninger ved-rørende 4. kvartal 2004 inkluderet i tallene for de enkelte børneydelser i 4. kvartal 2004. Pr. 1. januar 2003 trådte en ny lov om førtidspension i kraft. Pensionister, der er tilkendt pension efter denne dato, er ikke berettigede til ordinært børnetilskud, da den nye pension er højere end den gamle. Pensionister, som før denne dato var tilkendt pension, fortsætter med at modtage ordinært børnetilskud. Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre gives fra 1. januar 2005 kun til uddannelsessøgende forældre, der ikke er berettigede til SU. De SU-berettigede uddannelsessøgende forældre kan i stedet søge et særligt tillægsstipendium for forsørgere hos Statens Uddannelsesstøtte. Fra 2011 er engangsudbetalinger i forbindelse med adoption fra udlandet udgået af KORYDIAL. Fra 2016 er ydelserne baseret på udbetalingerne i årets 4 kvartaler. Før 2016 var opgørelsen et vægtet gennemsnit af udbetalinger 4 kvartal i året og 4 kvartal i det foregående år. For år 2015 er KORYDIAL opgjort både efter den gamle og den nye metode. Gammel metode giver for 2015 716.000 modtagere og et samlet beløb på 16, 6 mia. kr. Ny metode giver for 2015 710.000 modtagere og et samlet beløb på 16,6 mia. kr. Fra 2017 er ydeslerne lig det udbetalte beløb dvs., berettiget beløb korrigeret for justeringer for tidligere perioder( fx. i forbindelse med endelig opgørelse af foregående års indkomst ved Slutligningsopgørelsen). Ændringen i kilde data giver anledning til et lille fald i de modtagne beløb. Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, OVRIG_OVERFORSEL_13) Se også http://www.dst.dk/varedeklaration/945 og http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KORYDIAL har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/korydial

    OFF_OVERFORSEL_13

    Navn, OFF_OVERFORSEL_13 , Beskrivende navn, Offentlige overførsler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., OFF_OVERFORSEL_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Variablen er en sumvariabel., Variablen består af alle overførsler, som primært finansieres af det offentlige inkl. dagpenge og efterløn, men ekskl. tjenestemandspension., I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen som indkomsttype nr.7 og benævnes 'offentlige overførsler', Beløb er i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable OFF_OVERFORSEL_13=DAGPENGE_KONTANT_13+OVRIG_OVERFORSEL_13+OFFPENS_EFTLON_13 Hvor: DAGPENGE_KONTANT_13 er dagpenge og kontanthjælp mv. i alt OVRIG_OVERFORSEL_13 er andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud OFFPENS_EFTLON_13 er offentlige pensioner, inkl. efterløn. Sammenhæng med variable før 2013 revision OFF_OVERFORSEL_13=QMIDYD+ANDOVERFORSEL+QPENSNY+QEFTLON-TBKONTHJ(1997-2013) - ADAGPAGN(2002-2013) - ADAGPAG(1994-2001) +GRON_CHECK(2010-2013) + VARMEHJALP(2008-2009) Hvor: QMIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser) ANDOVERFORSEL er andre overførsler, og består af SU, boligstøtte og børnetilskud QPENSNY er folke- og førtidspension, delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister QEFTLON er efterløn, overgangsydelse og (fra 2008) flexydelse TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede (de første 2 til 4 uger varierer over tid) ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede(de første 2 til 4 uger varierer over tid), vederlag for konkurrenceklausul mm. GRON_CHECK er grøn check VARMEHJÆLP er varmehjælp til folkepensionister. OFF_OVERFORSEL_13 består af midlertidige ydelser, folke-og førtidspension, efterløn mm. samt boligstøtte og børnefamilieydelser De midlertidige ydelser er summen af en række ydelser fra a-kasser og kommunernes bistands-/kontanthjælpskontorer. Ændringer over tid i OFF_OVERFORSEL_13 1983 stipendier fra Statens uddannelsesstøtte opgøres særskilt og indgår fra dette år i variablen OFF_OVERFORSEL_13 (før 1983 ligger SU i variablen RESUINK_13). I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse og uddannelsesgodtgørelse. I 1987 ændres reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL. En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP. 1. oktober 1990 bruttofiseres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig. I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases. Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_13 (gælder specielt for 1986) I 1994 bruttofiseres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige). Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i offentlige overførsler før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994. Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp. Det giver i 2002 anledning til en kraftig vækst i antallet af personer, som modtager midlertidige overførselsindkomster. Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af offentlige overførsler. 1. juli 2004 trådte en ændring af folkepensionsloven i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udsætte deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder. Fra 1.januar 2014 og frem hæves efterlønsalderen gradvis- se også variablen EFTLOEN. Fra 1. januar 2019 og frem hæves folkepensionsalderen gradvis. Både for efterløn og folkepension gælder det for personer født 1.januar 1954 eller senere. Fra 2010 modtager personer med lave indkomster grøn check som kompensation for grønne afgifter. Det øger antallet af modtagere af overførselsindkomst med en million. Det er dog små beløb jf. variablen GRON_CHECK. Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 0,1 pct. færre personer med offentlig overførsel sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige overskud for personer medoffentlig overførsel er 0,3 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket. For yderligere detaljer vedr. offentlige overførsler se bilaget "opgørelse af udbetalinger fra a-kasser.doc" samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne OFF_OVERFORSEL_13. Se også mere vedr. statistikken over folke- og førtidspension på , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension. For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, OFF_OVERFORSEL_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/off-overforsel-13

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation