Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2511 - 2520 af 2916

Sammenhængende socialstatistik

Beskrivelse, Sammenhængende socialstatistik rummer data i en årsserie, der går tilbage til 1984. Data blev løbende opdateret til og med 2007. Herefter vil statistikken i en noget ændret form blive fortsat som en del af statistiksystemet "offentligt forsørgede ". , Netop fordi statistikken blev nedlagt pr. 31/12 2007 må alle varighedsoplysninger om de enkelte ydelser, der slutter den 31/12 2007 tolkes som et sluttidspunkt i statistikken og ikke et ophørstidspunkt for selve ydelsesarten., Formålet med den sammenhængende socialstatistik er at belyse antallet af personer (bestande, brutto- og nettoforskydninger), der inden for kalenderåret har modtaget én eller flere former for indkomsterstattende ydelser, dvs. lovbestemte, sociale ydelser der har til formål at kompensere for helt eller delvist fravær af arbejdsmarkedsindkomst., Populationen er modtagere af indkomsterstattende ydelser i året (inkl. døde og udvandrede i løbet af året), Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke et veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet. Fx indgår modtagere af SU ikke i populationen, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår. Dels ændres lovgivningen løbende, og ydelser udgår eller skifter indhold, eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres., Data bygger på registersamkøring, klassifikation og harmonisering af tilgængelige statistiske data om indkomsterstattende ydelser, der i perioden har været underlagt flere forskellige lovgivninger og forskellig administrativ praksis., Operationelt defineret omfatter populationen modtagere af følgende indkomsterstattende ydelser:, Midlertidige ydelser: , - Arbejdsløshedsdagpenge, - Sygedagpenge, - Barselsdagpenge, - Kontanthjælp, - Revalidering, - Kommunal aktivering (1994- ), - AF-aktivering (1995- ), - Ledighedsydelse (2001- ), - Orlovsydelser (1995- ), Varige ydelser:, - Folkepension (fra 2005: 65 år+), - Førtidspension (ny førtidspension fra 2003), - Efterløn/overgangsydelse (overgangsydelse: 1995-2006), - Tjenestemandspension, Bilag, Notat til statistikområde sammenhængende Socialstatistik, Variable, BEL_AF, Udbetalt beløb ved aktivering, BEL_AK1, Årlig udbetaling til aktivering af unge under 25 år, BEL_AK2, Årligt udbetalt kontanthjælp til aktiverede under 25 år., BEL_AK3, Årlig udbetaling til aktivering af personer over 25 år (kommunal aktivering), BEL_AK4, Årlig udbetaling til igangsætningsydelse (kommunal aktivering), BEL_AK5, Årlig udbetaling til aktivering af flygtninge (kommunal aktivering), BEL_AKT, Årligt udbetalt aktiveringsydelse (kommunal aktivering), BEL_ALD, Årligt udbetalt beløb på folkepension., BEL_ARB, Årligt udbetalte arbejdsløshedsdagpenge, BEL_BAR, Årligt udbetalte fødsels-/barselsdagpenge, BEL_E, Årligt udbetalt beløb på efterløn/overgangsydelse, BEL_F, Årligt udbetalt beløb på førtidspension., BEL_K194, Årligt udbetalt hjælp til underhold til forsørgere., BEL_K294, Årligt udbetalt hjælp til underhold til ikke-forsørgere., BEL_K394, Årligt udbetalt hjælp til underhold til flygtninge, BEL_K494, Årlig udbetalt beløb vedr. supplerende ydelser alene, BEL_K598, Årligt udbetalt beløb vedr. kontanthjælpspension, BEL_K699, Årligt udbetalt beløb vedr. introduktionsydelse, BEL_KON, Årlig udbetalt underholdsydelse, BEL_KON1, Årligt udbetalt beløb vedr. underhold indtil 9 mdr., BEL_KON2, Årligt udbetalt beløb vedr. underhold efter 9 mdr., BEL_KON3, Årligt udbetalt beløb vedr. anden kontanthjælp, BEL_LYD, Årligt udbetalt ledighedsydelse, BEL_ORL, Årligt udbetalt beløb på orlovsydelse, BEL_SYG, Årligt udbetalt beløb på sygedagpenge, BEL_T, Årlig udbetaling af tjenestemandspension., BEL_UDA, Årligt udbetalt beløb ved uddannelse/revalidering (alle), BEL_UFR, Årligt udbetalt beløb ved forrevalidering, BELA, Årligt udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, DOMYD, Dominerende ydelse, NETTO_AK, Årsvarighed af kommunal aktivering., NETTO_M, Årsvarighed af midlertidige ydelser, NETTO_VAR, Årsvarighed af indkomsterstattende ydelser, VAR_AF_B, Årsvarighed af AF-aktivering (beskæftigelse), VAR_AF_FA, Årsvarighed af AF-aktivering (anden AF-aktivering), VAR_AF_U, Årsvarighed af AF-aktivering (uddannelse), VAR_AK1, Årsvarighed af aktivering af unge under 25 år, VAR_AK2, Årsvarighed af kontanthjælp til aktiverede over 25 år, VAR_AK3, Årsvarighed af aktivering af personer over 25 år, VAR_AK4, Årsvarighed af igangsætningsydelse, VAR_AK5, Årsvarighed af aktivering af flygtninge, VAR_AKT, Årsvarighed af aktivering (kommunal aktivering), VAR_ALD, Årsvarighed af folkepension, VAR_ARB, Årsvarighed af arbejdsløshedsdagpenge, VAR_BAR, Årsvarighed med fødsels-/barselsdagpenge, VAR_E, Årsvarighed af efterløn/overgangsydelse, VAR_F, Årsvarighed af førtidspension, VAR_K194, Årsvarighed af underhold (forsørgere), VAR_K294, Årsvarighed af underhold (ikke-forsørgere), VAR_K394, Årsvarighed af underhold til flygtninge, VAR_K494, Årsvarighed af supplerende ydelser alene, VAR_K598, Årsvarighed af kontanthjælpspension, VAR_K699, Årsvarighed af introduktionsydelse, VAR_KIS, Årsvarighed i KIS (ikke-forsikrede ledige med kontanthjælpsudbetaling), VAR_KON, Årsvarighed af hjælp til underhold, VAR_KON1, Årsvarighed af underhold indtil 9 mdr., VAR_KON2, Årsvarighed af underhold efter 9 mdr., VAR_KON3, Årsvarighed af anden kontanthjælp, VAR_LYD, Årsvarighed af ledighedsydelse, VAR_ORL_BP, Varighed af børnepasningsorlov, VAR_ORL_SAB, Årsvarighed af sabbatorlov, VAR_ORL_UDD, Varighed af uddannelsesorlov, VAR_SYG, Årsvarighed på sygedagpenge, VAR_T, Varighed af tjenestemandspension., VAR_UDA, Årsvarighed af uddannelse/revalidering (alle), VAR_UFR, Årsvarighed af forrevalidering

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik

Ældreserviceindikator - Visiteret hjemmehjælp - eget hjem

Beskrivelse, Visiteret hjemmehjælp er hjælp, der ydes i forhold til Serviceloven § 83. Hjælpen omfatter personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Derudover indgår personer, der midlertidigt har ophold på plejehjem efter SEL § 84 stk. 2, da de modtager hjælp efter SEL § 83, når de opholder sig på den midlertidige plads. Der indgår også visiteret hjemmehjælp, hvor leverandøren angives som SEL § 94, mens personer, som modtager tilskud efter SEL § 95 til personlig pleje og praktisk hjælp ikke indgår i leverancen., Hjemmehjælpen er gratis for borgeren og ydes efter en visitation, der foretages af kommunen., Hjemmehjælp i eget hjem betegner hjælp, hvor kommunen iht. Lov om Social service § 91 skal give borgeren mulighed for at vælge mellem flere leverandører af hjemmehjælp - frit valg - i modsætning til hjemmehjælp til beboere i plejeboliger o.l., hvor der ikke er frit valg., Borgeren kan vælge, om hjælpen skal komme fra kommunen eller fra et af kommunen godkendt privat firma, som kan findes på kommunens hjemmeside. Kommunen skal sikre, at borgeren har mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp. Leverandørerne vælges enten via en udbudsrunde eller via en godkendelsesmodel. De leverandører, borgerne kan vælge imellem, skal være kvalificerede og opfylde kommunens generelle krav til hjemmehjælp. , En visitation til hjemmehjælp foregår ved, at borgeren visiteres til hjemmehjælp af kommunen enten ved egen eller familiens henvendelse eller via hospitalsophold. Endvidere tilbydes alle borgere på 75 år og derover et årligt forebyggende hjemmebesøg, hvor den ældres behov for hjemmehjælp vurderes. I praksis sker visitationen ved, at en visitator kommer på besøg hjemme hos borgeren, og det undersøges, hvad der er af behov for hjemmehjælp. Afhængig af kommune kommer visitator 1-2 gange om året, eller hvis hjemmehjælpen vurderer, der skal ske ændringer i hjælpen. I vurderingen af hjemmehjælpen tages hensyn til, hvad borgeren selv kan, om der er familie eller ægtefælle, der kan tage del i hjælpen, og hvordan boligen er indrettet., Der er sket et fald i hjemmehjælp i perioden 2008-2019. Antallet af visiteret timer er i perioden faldet med 27 %. Faldet i antallet kan dels skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb efter Serviceloven§83a, som skal hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. I nogle kommuner kan et rehabiliteringsforløb stå i stedet for hjemmehjælp i perioden, hvor borgeren modtager rehabilitering, hvorfor antallet af hjemmehjælpstimer derfor forventeligt falder. Samtidigt er flere kommuner i samme periode overgået til Fælles Sprog III - en fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på sundheds- og ældreområdet, som kan påvirke om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp. Implementeringen af Fælles Sprog III i kommunerne er pågået i perioden 2017-2020. Det er derfor ikke givet, at faldet i hjemmehjælp for perioden 2015 og frem er et udtryk for et reelt fald i service til borgere, der modtager hjemmehjælp., Hver måned modtager Danmarks Statistik fra hver kommune data for de registreringer af visitationer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). P.t. er der tre leverandører af EOJ-systemer:, DXC, KMD og Systematic. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen til Danmarks Statistik, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Fra og med år 2010 er der mulighed for at indberette data på Excel-ark, hvis datafremsendelse via EOJ-systemer ikke er muligt., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, og Sundhedsforvaltningen er primært for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Statistikken er udarbejdet fra 2008 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau. Tidligere blev data indsamlet via Den Sociale Ressourceopgørelse på sumniveau., Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner, i bilaget 'VIS TID L12 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Antal indberettende kommuner 2020, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Variable, LEV_TYPE_VIS, Leverandør type for visiteret hjemmehjælp frit valg., PERPL_VIS, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør., PRAHJ_VIS, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem

Regler for arbejdet med mikrodata

Få overblik over de vigtigste regler og retningslinjer, som brugere af mikrodataordningerne skal overholde i arbejdet med mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner. Bemærk: Regelbrud kan medføre sanktioner., Hvor må du tilgå mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner?, Det er tilladt at arbejde med mikrodata under mikrodataordningerne på din arbejdsplads (den autoriserede institution) og via din hjemmearbejdsplads. Det er vigtigt, at uvedkommende ikke får adgang eller udsyn til dit arbejde på forskermaskinerne. Med "uvedkommende" menes blandt andet:, Medarbejdere og kollegaer, der ikke er tilknyttet det projekt, du arbejder på, Samarbejdspartnere, der ikke er tilknyttet det projekt, du arbejder på, Familie, Venner, Øvrige, for eksempel håndværkere i dit hjem, Det betyder, at du ikke må arbejde på Danmarks Statistiks forskermaskiner i offentlige rum, for eksempel tog, bus, biblioteker, din lokale café eller på offentlige netværk generelt. Desuden skal du altid logge ud af Danmarks Statistiks forskermaskine, hvis du midlertidigt forlader din skærm, uanset om det er for en kort eller længere periode. Det er altså ikke nok at sætte en screensaver på - adgangen til forskermaskinerne skal helt afbrydes., Samarbejde og sparring – hvad er tilladt?, Det er tilladt at vise din skærm til personer, der har godkendt adgang til de data, du arbejder med. Hvis du har brug for hjælp eller vejledning, skal du derfor først sikre dig, at pågældende har adgang til det samme projekt som dig. Vær opmærksom på følgende:, Forlad eller overlad aldrig din skærm til personen, mens hjælpen eller vejledningen pågår., Hvis du ønsker at dele filer, skal du angive filstien, så personen kan tilgå filerne via egen brugeradgang., Hvis du ønsker at sparre med en person eller for eksempel din kontaktperson i Danmarks Datavindue via e-mail, og du har brug for at give eksempler, må du aldrig inkludere faktiske data eller oplysninger fra Danmarks Statistiks forskermaskiner. Brug altid fiktive tal og eksempler., Arbejdet med mikrodata – hvad er ikke tilladt?, Nedenfor følger en liste over handlinger, der ikke er tilladt. , Bemærk:, Listen er ikke udtømmende:, Du må ikke forsøge at identificere statistiske enheder, såsom husstande, virksomheder eller enkeltpersoner – heller ikke dig selv – i de data, du får adgang til under mikrodataordningerne., Du må ikke dele din brugeradgang til Danmarks Statistiks forskermaskiner med andre, og de passwords, som du får udleveret, er personlige og må aldrig udleveres. Hvis du har mistanke om, at nogen kender dit password, skal du straks ændre det., Du må ikke give uvedkommende adgang eller udsyn til dit arbejde på Danmarks Statistiks forskermaskiner. Dette gælder uanset, om det gøres med overlæg eller af uopmærksomhed. Med "uvedkommende" menes enhver, der ikke er tilknyttet det projekt, du arbejder på., Du må ikke overføre data fra forskermaskinen til din egen computer, på papir, via e-mail eller på andre måder, for eksempel mellem Danmarks Statistiks forskermaskiner og brugerfladen i DDV App. Det er altså strengt forbudt at afskrive eller illustrere oplysninger fra Danmarks Statistiks forskermaskiner - uanset formålet., Du må ikke tage billeder af Danmarks Statistiks forskermaskiner. Forbuddet omfatter alle typer billeder, herunder skærmprint og billeder taget med telefon, iPad og andre elektroniske enheder., Du må ikke sende oplysninger fra Danmarks Statistiks forskermaskiner via e-mail, hverken til kollegaer, samarbejdspartnere eller Danmarks Datavindue. Hvis du skal beskrive dit datasæt eller et problem, skal du altid bruge fiktive eksempler. Faktiske data eller oplysninger må aldrig indgå., , Er du i tvivl om reglerne? Sådan får du svar, Hvis du er i tvivl om eller har spørgsmål til Danmarks Statistiks regler for arbejdet med mikrodata på forskermaskinerne, kan du søge hjælp hos den autorisationsansvarlige på din institution. Ved spørgsmål om et konkret projekt skal du være opmærksom på, at den person, du søger vejledning hos, skal have adgang til samme projekt som dig, før du må vise din skærm til vedkommende., Ved generelle eller mere principielle spørgsmål kan du også kontakte Danmarks Datavindue på , FSEHjemtag@dst.dk, . I din henvendelse bedes du angive din ident og evt. dit projektnummer. , Bemærk:, Hvis du vil beskrive et datasæt eller det, du mistænker er mikrodata, må du aldrig inkludere faktiske data eller oplysninger. Brug altid fiktive tal og eksempler., Brud på reglerne? Sådan håndterer du det, Har du overtrådt Danmarks Statistiks regler, eller har du mistanke om det, har du underretningspligt. Hvis du opfylder din underretningspligt, vil det blive set som en formildende omstændighed., Du bedes underrette både den autorisationsansvarlige på din institution og Danmarks Datavindue. Du underretter Danmarks Datavindue ved at sende en e-mail til , FSEHjemtag@dst.dk, med følgende:, Din ident, Evt. projektnummer, En beskrivelse af bruddet eller hvor du mistænker et brud, Dato og tidspunkt for bruddet , Hvis bruddet involverer filer, for eksempel filer du har hjemtaget, billedfiler på din computer, i din mailboks eller lignende, skal du straks slette dem fra din PC, DDV App, mailbakker mv. og informere om dette i din e-mail til Danmarks Datavindue., , Datasikkerhed og hjemtag – dit ansvar, Som bruger af Danmarks Statistiks forskermaskiner er det dit ansvar at sætte dig ind i Danmarks Statistiks regler og at overholde dem. Det betyder:, Du har ansvar for, at dit arbejde på forskermaskinerne er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler, og, Du har ansvar for at hjemtage analyseresultater og andre materialer i overensstemmelse med Danmarks Statistiks hjemtagsregler. Læs mere under Regler for hjemtagelse af analyseresultater, og, Du har ansvar for at underrette Danmarks Datavindue straks, hvis du har mistanke om, at du eller en anden har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- og hjemtagelsesregler , Regelbrud kan medføre sanktioner. , Læs mere under Sanktionsregler, , Vejledninger, aftaler og dokumenter i relation til datasikkerhed og ansvar, Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler under Mikrodataordningerne, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) , Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Aftaler, Autorisationsaftale (pdf), Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale (pdf), Brugeraftale (pdf)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/regler-og-datasikkerhed/regler-for-arbejdet-med-mikrodata

ARFS

Navn, ARFS , Beskrivende navn, Årets resultat før skat af ordinært og ekstraordinært resultat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Til og med år 2016: Resultatet fremkommer som resultat før finansielle og ekstraordinære poster (RFEP) tillagt finansielle og ekstraordinære indtægter og fratrukket finansielle og ekstraordinære omkostninger., Fra år 2017: Resultatet fremkommer som resultat før finansielle og ekstraordinære poster (RFEP) tillagt finansielle indtægter og fratrukket finansielle omkostninger., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, Finansielle indtægter er indtægter af kapitalandele, fx aktieudbytte og royalties fra tilknyttede og associerede virksomheder, udbytte i øvrigt af finansielle anlægsaktiver samt renteindtægter o.l. af finansielle anlægsaktiver og af omsætningsaktiver., Finansielle udgifter er renteomkostninger o.l. samt nedskrivning af finansielle anlægs- og omsætningsaktiver. , Ekstraordinære indtægter og omkostninger omfatter indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke vedrører den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende. Ekstraordinære indtægter og omkostninger indgår til og med år 2016, hvorefter de udgår fra år 2017, da de heller ikke længere er en del af firmaernes officielle Arsregnskaber., Værdien i de enkelte brancher er naturligvis især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som fx terrorangrebet den 11. september 2001, og fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i ARFS. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, ARFS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/arfs

JKOD

Navn, JKOD , Beskrivende navn, Journaliseringskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Intern kode som angiver, fra hvilken kilde firmaets regnskabsoplysninger stammer. , Detaljeret beskrivelse, En talværdi eller "E", "X" eller "V" angiver, at alle spørgeskemaets regnskabsoplysninger er indtastet og baseret på firmaets indberetning eller årsregnskab. Definitionen af de enkelte talværdier og bogstaver fremgår af beskrivelsen af værdisættet., "S" angiver, at nogle regnskabsoplysninger er indhentet hos SKAT, mens resten er beregnet vha. tilsvarende firmaer, hvor alle regnskabsoplysninger er indtastet. For at finde tilsvarende firmaer benyttes de oplysninger om branche, ejerform, beskæftigelse eller momsomsætning, som haves for alle firmaer. , "R" angiver, at næsten alle regnskabsoplysninger er beregnet vha. tilsvarende firmaer, hvor der haves oplysninger fra indtastningen eller SKAT. , Internt databrud: De regnskabsoplysninger, der kunne indhentes hos SKAT, ændrede sig fra og med regnskabsåret 2005. Ændringen fremgår af bilaget "SKATSelvangivelse. DST Spørgeskema 2005-2008" sammenlignet med bilagene "SKAT Virksomhedsskema" fra tidligere år. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population". , Variablen JKOD indgår til og med år 2016, hvorefter den udgår og erstattes af variablen KODE fra år 2017. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, D119603.TXT_JKOD - Journaliseringskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, E, Firmaet har udfyldt regnskabsskema elektronisk gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens digitale indberetningssystem, 01-01-2004, R, Firmaet er opregnet på baggrund af tal fra stikprøveudtrukne fimaer og firmaer fra SKAT, 01-01-1995, S, Firmaet har nogle oplysninger fra SKAT, 01-01-1995, V, Firmaet har udfyldt regnskabsskema elektronisk gennem virk.dk, 01-01-2009, X, Firmaet har udfyldt regnskabsskema elektronisk i XBRL format, 01-01-2015, 0, StartVærdi, 01-01-1995, 1, Udsættelse, 01-01-1995, 2, Udsættelse overskredet, 01-01-1995, 3, Nægter, 01-01-1995, 4, Burde indsende, men er fritaget af forskellige årsager (fx konkurs, likvidation, sygdom mv.), 01-01-1995, 5, Firmaet tilhører ikke populationen, fx fordi det har vist sig, at firmaets korrekte branche ikke ligger inden for regnskabsstatistikkens brancheområde, eller at der er tale om en ren momsafregningsenhed uden egentlig erhvervsaktivitet, 01-01-1995, 6, Skemaet indsendt i udfyldt stand (+ evt. regnskab medsendt), 01-01-1995, 7, Regnskab indsendt, 01-01-1995, 8, Udfyldt af Dst alene på grundlag af alternative kilder (fx SKAT, E og S, Lægemiddelstyrelsen), 01-01-1995, 9, Ventehylde, 01-01-1995

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/jkod

Boligforhold

Beskrivelse, Formålet er at fremstille en statistik, der dels belyser den samlede boligbestand, dels befolkningens boligforhold., Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folke- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligtælling pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre., Indsamling af bolig- (og husstands) oplysninger påbegyndtes i 1880 af Københavns Kommunes Statistiske Kontor, der i henholdsvis 1895 og 1901 udvidede undersøgelsen til også at omfatte Frederiksberg og Gentofte kommuner. Danmarks Statistik indsamlede ved folketællingen i 1911 tillige bolig- og husstandsoplysninger for købstæderne, der i 1920 udvidedes til også at omfatte 100 sognekommuner med større bymæssig bebyggelse. Først i 1955 indsamledes bolig- og husstandsoplysninger for samtlige kommuner. , Statistikken har fra 2001 til 2004 også omfattet Boliger og husstande på byområder., Fra og med opgørelsen pr. 1. januar 2005 er navnet skiftet fra Boligtællingen til Boligopgørelsen. , Bygnings- og boligregistret blev oprettet i 1977 (lov nr. 243 af 12. maj 1976). Formålet med registret er at tilvejebringe en systematisk registrering af bygnings- og boligforholdene til brug for såvel statslige som kommunale myndigheders administration og planlægning. Hovedformålene var i første omgang ejendomsvurdering og folke- og boligtælling. En lang række hovedsagelig kommunale administrative formål er senere indgået som en del af registrets anvendelse., Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Boligbestanden og befolkningen beskrives gennem følgende variable: Bygningstype, opførelsesår, opvarmningsforhold, antal værelser, boligstørrelse, installationsforhold, installationsmangler, ejerformer, husstandstype, husstandsstørrelse og køn. Der sker desuden en fordeling på enten hele landet, kommuner eller udvalgte geografiske områder. , Fra 2005 gælder følgende:, Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. , Før 2005 gjaldt følgende:, Før 2005 blev boliger overordnet inddelt i "egentlige boliger" og "andre boliger". Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af fritidshuse og boliger i døgninstitutioner., Ejer-/lejerforhold, Denne oplysning er en stamoplysning i BBR. Den dannes gennem en samkøring af BBR, CPR og Det fælleskommunale Ejendomsregister (ESR). Hvis ejeren af en ejendom på tidpunktet for dannelsen af oplysningen er tilmeldt folkeregistret på en adresse tilknyttet ejendommen betegnes boligen, hvor ejeren bor, som en bolig benyttet af ejer. Såfremt den tilmeldte person er tilmeldt på andre adresser (boliger) på ejendommen, betegnes disse boliger som udlejede. Er der ikke tilmeldt nogen person på en adresse, betegnes boligen som ikke-benyttet., Derudover findes betegnelsen "uoplyst", der betegner boligenheder, som ikke fandtes i BBR-stamregistret ved dannelsen af feltet., Beboet/ikke beboet bolig, Såfremt der ikke findes en CPR-adresse til en given BBR-adresse siges BBR-adressen at være en bolig uden CPR-tilmelding. Omvendt vil en CPR-adresse uden en tilsvarende BBR-adresse betegnes som en husstand uden boligforhold oplyst. I alle andre tilfælde vil der være tale om en beboet bolig., En bolig kan være uden CPR-tilmelding på et givet tidspunkt af flere årsager. Dels vil en bolig altid stå tom (uden CPR-tilmelding) i en vis periode i forbindelse flytning, byfornyelse o.l., dels kan kommunen bestemme, at en bolig lovligt kan stå tom, fx. diplomatbolig og gæstebolig. Endelig vil kortere ophold på en uddannelsesinstitution ikke behøve ændring af elevernes folkeregisteradresse., En væsentlig del af boligerne uden CPR-tilmelding vil derfor ikke umiddelbart være til rådighed for boligmarkedet. , Bilag, Databrud - Bolig og Ejendomsdatabasen, Variable, ANTAL_VÆRELSER, Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden, BADEFORHOLD, Badeforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F319 iflg. BBR-Instruks, BOLIGART, Boligart, BOLIGTYPE, Boligtype for bolig-/erhvervsenhed, BYSTØRRELSESKODE, Bystørrelseskode, CPR_BBR_MATCHKODE_GL, CPR_BBR_MATCH_GL, EJENDOMSNUMMER, Ejendomsnummer, EJERFORHOLD, Ejerforhold for ejendommen - felt F102 iflg. BBR-instruks, EJERLEJLIGHEDSNUMMER, Ejerlejlighedens ejendomsnummer - felt F306 i BBR-Instruks, ENHEDSANVENDELSE, Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks, HUSSTANDSTYPE, Husstandstype for husstand, INSTALLATIONSFORHOLD, Installationsforhold for bolig-/erhvervsenhed, KØKKENFORHOLD, Køkkenforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F320 iflg. BBR-Instruks, OPFØRELSESÅR, Opførelsesår for bygning, SAMLET_AREAL, Samlet arel for enten bygning eller bolig-/erhvervsenhed, TOILETFORHOLD, Toiletforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F318 iflg. BBR-instruks, UDLEJNINGSFORHOLD, Udlejningsforhold - F261/F322/F392, VARMEINSTALLATION, Varmeinstallation - Felt F229 iflg BBR-Instruks

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold

VIRKFORM

Navn, VIRKFORM , Beskrivende navn, Virksomhedsform , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver kode for typen af virksomhed. For en række virksomhedsformer eksisterer der særlig lovgivning. , Detaljeret beskrivelse, VIRKFORM-koden blev indført i 1999 i forbindelse med etableringen af CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), der blev oprettet 17. oktober 1999., I Bilag 2 under rubrikken "Højkvalitets Dokumenter" er der en detaljeret beskrivelse af de enkelte virksomhedsformer., Eksternt databrud: Koden blev indført i 1999., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., VIRKFORM-koden blev indført i 1999, og alle virksomheder med VIRKFORM-kode har fået tildelt et CVR-nummer i CVR-registret (Det Centrale Virksomhedsregister), der blev oprettet 17. oktober 1999. , Bilag, Virksomhedsformer i Det Erhvervsstatistiske Register, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, U892505.TXT_VIRKFORM_KODE_VIW - Virksomhedsform, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 90, 01-01-1900, 24-08-2015, 20, 01-01-1900, 30, 01-01-1900, 40, 01-01-1900, 50, 01-01-1900, 10, 01-01-1900, 60, 01-01-1900, 70, 01-01-1900, 80, 01-01-1900, 90, 25-08-2015, 100, 01-01-1900, 110, 01-01-1900, 130, 01-01-1900, 140, 01-01-1900, 150, 01-01-1900, 160, 01-01-1900, 170, 01-01-1900, 180, 01-01-1900, 190, 01-01-1900, 200, 01-01-1900, 210, 01-01-1900, 220, 01-01-1900, 230, 01-01-1900, 240, 01-01-1900, 31-12-2006, 250, 01-01-1900, 260, 01-01-1900, 13-02-2011, 270, 01-01-1900, 280, 01-01-1900, 990, 01-01-1900, 290, 19-05-2004, 245, 01-01-2007, 115, 01-09-2005, 195, 18-08-2006, 196, 18-08-2006, 260, 14-02-2011, 15, 01-09-2013, 45, 01-01-2015, 81, 01-01-1000, 151, 01-01-1000, 152, 01-01-1000, 235, 01-01-1000, 285, 01-01-1000, 291, 01-01-1000, 520, 01-01-1900, 95, 01-01-2008

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/virkform

BOLIGART

Navn, BOLIGART , Beskrivende navn, Boligart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: 01-01-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår, at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Detaljeret beskrivelse, Arten af bolig., Variablen er afledt ved at kombinere BBR-variablene Boligtype/BBR.F308 og Enhedsanvendelse/BBR.F307 (se www.bbr.dk)., Bemærk, at "Boligart_gl" i tabellen T_BOLIGOPGØRELSE_FØR2005 kaldes "Boligart" i bolig& EjendomsDatabasen(BED),, jf. tabellen T_Enhedsstamoplysning. Dog findes kodeværdi 08 tilsyneladende ikke før 2005, jf. interne DST-oplysninger i Times 3. , Databrud: Internt opstået databrud, idet teksten til kode 09 er ændret fra "fælleshusholdning" til "bolig i døgninstitution" efter 2004., Følgende definition gælder efter 1. januar 1981, idet teksten til kode 09 er ændret fra Fælleshusholdning til Bolig i Døgninstitution efter 2004:, Boligart: Stuehus - Kodeværdi=1, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 110, Boligart: Parcelhus - Kodeværdi=2, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 120, Boligart: Række-, kæde- og dobbelthus - Kodeværdi=3, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 130, Boligart: Etagebolig - Kodeværdi=4, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 140, Boligart: Kollegiebolig - Kodeværdi=5, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 150, Boligart: Anden helårsbolig - Kodeværdi=6, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 190, Boligart: Erhvervsbolig - Kodeværdi=7, Hvis Boligtype er 1-3 og Anvendelse er 210-490,520-530, Boligart: Erhvervsenhed - Kodeværdi=8, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er blank og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 210-490,520-530, Boligart: Bolig i døgninstitution - Kodeværdi=9, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 4 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 160, Boligart: Sommerhus - Kodeværdi=10, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 5 eller Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 510,540,590, Boligart: Ukendt boligart - Kodeværdi=99, Hvis Boligtype (Class Enhedsoplysning) er 1-3 og Anvendelse (Class Enhedsoplysning) er 999., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_BOLIGART - Boligart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Stuehus, 01-01-1900, 02, Parcelhus, 01-01-1900, 03, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 04, Etagebolig, 01-01-1900, 05, Kollegiebolig, 01-01-1900, 06, Anden helårsbolig, 01-01-1900, 07, Erhvervsbolig, 01-01-1900, 08, Erhvervsenhed, 01-01-1900, 09, Bolig i døgninstitution, 01-01-1900, 10, Fritidshus, 01-01-1900, 88, Bygning uden enhedsopdeling, 01-01-1900, 99, Uoplyst boligart, 01-01-1900

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/boligart

FRAVTIMER

Navn, FRAVTIMER , Beskrivende navn, Fraværstimer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværstimer angiver antal fraværstimer i den del af fraværsperioden, der ligger i tællingsåret. Hvis antal fraværstimer i perioden ikke er angivet i indberetningen, beregnes fraværstimerne under antagelse af, at personen har en 5-dags uge, og at personen har været fraværende hele dagen. Ved beregning af fraværstimerne tages der højde for, om personen arbejder fuldtid eller deltid. En person, der arbejder fuldtid hele ugen antages at have en arbejdsuge på 37 timer., Detaljeret beskrivelse, Fraværstimer er det antal fraværstimer, som en ansat har været fraværende i en fraværsperiode i tællingsåret. Fraværstimerne indberettes for både korte og lange perioder. For uafsluttede perioder og perioder, som er startet året før indgår kun de fraværstimer, der ligger i tællingsåret. Fraværstimerne omfatter kun fravær, hvor medarbejderen modtager en betaling fra enten virksomheden, kommunen eller staten. , Private virksomheder og offentlige virksomheder/institutioner skal indberette alle fraværsperioder, som en ansat har haft i året. Perioden registreres med en start- og en slutdato samt med hver periodes varighed i timer og minutter. Det er dog ikke muligt for alle at indberette timer og minutter. Hvis de faktiske fraværstimer ikke er indberettet, antages de at have en femdags arbejdsuge, og at fraværet varer en hel dag. Fraværstimerne beregnes ud fra fraværsperiodens længde og beskæftigelsesgraden, som hentes fra Lønstrukturstatistikken. En fuld arbejdsuge antages at være på 37 timer. De faktiske fraværstimer er ikke indberettet for staten, når det gælder perioder, der varer hele dagen. For visse kommuner og regioner er fraværstimerne frem til 2016 endvidere ikke indberettet, og for den private sektor gælder dette ved mangelfulde indberetninger., For den del af kommunerne, som anvendte det gamle KMD fraværssystem er der ikke tidligere indberettet timer. Ved overgangen til KMDs nye fraværssystem OPUS er de faktiske timer gradvist blevet indberettet. De sidste brugere er i løbet af året 2016 overgået til fraværssystemet OPUS. Der forekommer dog stadig perioder uden fraværstimer, men i langt mindre omfang end tidligere., Kvaliteten af de indberettede datoer og timer er ikke altid tilstrækkelig, og det kan ses, at nogle indberetninger indeholder fejl. Dette gælder især indberetninger fra de private virksomheder. Fejlene kan identificeres ved, at fraværstimerne pr. dag er urealistisk høje eller lave. Fejlene kan fx skyldes, at alle fraværstimer er placeret på én dag, selvom perioden i realiteten strækker sig over flere dage. En anden typisk fejl er, at de ansattes fraværstimer er summeret for en hel måned, et helt kvartal eller et helt år, så de enkelte fraværsperioder ikke er indberettet. Der foregår et omfattende fejlsøgningsarbejde, hvor det vurderes, om det er de indberettede fraværstimer, der er korrekte eller om periodernes datoer er korrekte. I de tilfælde, hvor det er muligt, rettes fejlene ved at flytte datoerne for fraværsperioderne, så de passer til fraværstimerne eller ved at genberegne fraværstimerne ud fra fraværsperiodens længde., Fejlsøgningen af de indberettede fraværsperioder giver et vist bortfald. Derudover forekommer der bortfald, hvis den samme periode er indberettet flere gange, eller hvis en periode overlapper en anden periode. Det er især lange perioder, der er ramt af disse fejltyper. , Barselsfravær i staten er dannet på baggrund af barselsdagpengeregistret, da mange institutioner ikke har indberettet barsel. Barselsdagpengeregistret rummer oplysninger om refusion af dagpenge i forbindelse med afholdt barsel. Barselsperioder dannet på baggrund af barselsdagpengeregistret er færre, men længere, dvs. at der i en del tilfælde søges om refusion for én lang barselsperiode, hvor den i praksis afholdes som to eller flere kortere perioder. , Fraværstimerne bruges til at beregne fraværsprocenten som: fraværstimer/mulige arbejdstimer (arbtimer) , samt ved beregning af antal fraværsdagsværk som: , fraværstimer/7,4. , Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, FRAVTIMER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravtimer

ANSAAR

Navn, ANSAAR , Beskrivende navn, År for ansættelse på arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, År for ansættelse på arbejdssted (efter 1980)., Detaljeret beskrivelse, Variablen ANSAAR defineres ved hjælp af variablen ANSXTILB (ansættelsesændring i forhold til året før). Hvis der har fundet en ansættelsesændring sted i forhold til året før (ANSXTILB antager en af værdierne T1-T9), sættes ansættelsesåret til det aktuelle år., Hvis der ikke forekommer ændringer i personernes ansættelsesforhold, er der ingen ændring i året for ansættelsen, og det pågældende år bevares., Hvis en person et år ikke har haft bopæl i Danmark, vil ancienniteten tælle forfra, fra vedkommende atter er i Danmark. , For en uændret ansat lønmodtager, der skifter til arbejdsgiver på samme arbejdssted - og for en arbejdsgiver, der skifter til lønmodtager på samme arbejdssted - er ANSAAR lig med det år, hvor skiftet til den nye status sker. , Variablen ANSAAR er defineret for arbejdsgivere og hovedbeskæftigede lønmodtagere. Hvorvidt der er tale om en arbejdsgiver eller en hovedbeskæftiget lønmodtager kan ses af variablen TYPE - henholdsvis værdi 'A' og 'H' - og de relevante delpopulationer for ANSAAR kan således defineres ved brug af variablen TYPE. For yderligere oplysninger om denne se TYPE., I tilfælde af, at arbejdsstedet er uoplyst i det pågældende år, sættes ansættelsesåret til værdien 0, som således angiver, at der er tale om et uoplyst arbejdssted. , Ansættelsesåret kan også antage værdien blank. Dette angiver ligeledes for lønmodtagere, at der er tale om et uoplyst arbejdssted. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er ansættelsesåret ligeledes blank. 0 og blank behandles ens som missingværdier i udarbejdelsen af graf og tabel. , En persons anciennitet på et arbejdssted kan beregnes som det aktuelle år (lig IDA's publiceringsår) fratrukket ansættelsesåret. Dette skyldes, at i de tilfælde hvor 19xx er lig 1980 betyder dette "1980 eller tidligere"., I 1991 indføres betegnelsen "fiktive arbejdssteder" (se variablen LBNR (arbejdsstedets løbenummer)for nærmere forklaring af dette), hvilket medfører en stigning i antallet af arbejdssteder med værdien missing., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_ANSAAR - År for ansættelse på arbejdssted, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansaar

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation