Søgeresultat

COVID-19: Næsten dobbelt så høj dødelighed for mænd

Dødeligheden med COVID-19 var næsten dobbelt så høj for mænd som for kvinder i perioden fra 1. marts 2020 til udgangen af 2021. Samtidig var dødeligheden højere for blandt andet lavtlønnede og arbejdsløse., 4. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra COVID-19-epidemien kom til Danmark i marts 2020 til nytår 2021, som er den periode, der er undersøgt i denne artikel, døde 3.550 danske borgere med COVID-19. Det svarer til 61 dødsfald per 100.000 borgere, viser nye beregninger fra Danmarks Statistik. Her tælles alle døde, der inden for 30 dage inden dødstidspunktet, var testet positiv for virussen., Der har dog ikke været lige stor dødelighed blandt forskellige befolkningsgrupper, og især kønsfordelingen har været ulige. Mens den aldersjusterede dødelighed lå på 46 ud af 100.000 kvinder og trak gennemsnittet ned, var den tæt på dobbelt så høj for mænd med lidt over 81 ud af 100.000., Alder er den faktor, der betyder mest for COVID-19-dødelighed, og da der er en skæv aldersfordeling mellem grupperne inden for de fleste af de faktorer, der er undersøgt i denne artikel, er dødeligheden justeret for alder., ”Kvinder bliver i gennemsnit ældre end mænd, og når vi tager højde for det ved at aldersjustere i forhold til befolkningens alder, kan vi se, at overdødeligheden hos mænd er mere markant,” forklarer Anne Vinkel Hansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Derudover viser tallene, hvem der er døde , med, COVID-19 og ikke nødvendigvis døde , af, COVID-19. Den højere dødelighed blandt mænd kan derfor skyldes mange forskellige faktorer såsom livsstil, men det er ikke sammenhænge, vi har undersøgt,” siger Anne Vinkel Hansen., Om undersøgelsen, Danmarks Statistik opregner alle dødsfald registreret i den population, som er defineret af Danmarks Statistiks befolkningsregistre i perioden fra 1. marts 2020 til 31. december 2021. Opgørelserne er baseret på foreløbige befolkningsdata, som derfor kan afvige fra Danmarks Statistiks endelige befolkningstal, men det må forventes, at forskellen mellem de foreløbige og endelige befolkningstal er af en størrelse, der ikke vil påvirke resultaterne her., Tilknytning til en specifik gruppe gælder per 1. marts 2020 og tager derfor ikke højde for, hvis nogen fx har afsluttet/påbegyndt en uddannelse eller forladt arbejdsmarkedet inden 31. december 2021., For alle faktorer gælder det, at der kun er set på effekten af alder, og disse beregninger kan dermed ikke sige noget om, hvorvidt nogle af faktorerne forklares af andre. Eksempelvis er lavindkomstfamilier proportionelt oftere indvandrere, men beregningerne siger ikke noget om, hvor meget af overdødeligheden blandt lavindkomstfamilier, der forklares af dette., Aldersjustering er lavet ved at beregne direkte standardiserede dødeligheder, hvor de forskellige grupper vægtes til at have samme aldersfordeling som befolkningen generelt. Den aldersjusterede dødelighed for en gruppe fortæller, hvor mange døde vi ville se i gruppen, hvis aldersfordelingen i gruppen var den samme som i befolkningen generelt. , Døde med COVID-19 defineres som dødsfald, der finder sted inden for 30 dage efter en positiv PCR-test for SARS-CoV-2. Oplysningerne om tests er fra Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa)., Alle grupperne fx baseret på uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og herkomst er defineret ud fra Danmarks Statistiks , officielle begrebsafklaringer, ., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 personer, aldersjusteret, hele befolkningen,  , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højere dødelighed for arbejdsløse og lavtlønnede, Ud over køn viser tallene også, at tilknytning til arbejdsmarkedet har haft en betydning for, hvem der er døde med COVID-19. Dødeligheden for aldersgruppen 15-69-årige var 14 ud af 100.000, og for de arbejdsløse i aldersgruppen var den aldersjusterede dødelighed tre gange så høj som for de beskæftigede. Den var mere end fire gange så høj for gruppen uden for arbejdsstyrken., ”Denne gruppe dækker blandt andet over kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister, så der kan være andre helbredsmæssige årsager til den højere dødelighed i denne gruppe. Studerende tæller ikke med,” siger Anne Vinkel Hansen og tilføjer:, ”Blandt børn og studerende har den aldersjusterede dødelighed været lidt mindre end for dem på arbejdsmarkedet.”, Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter tilknytning til arbejdsmarkedet, 15-69-årige, aldersjusteret, Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, For dem, der har et job, viser indkomstniveauet også en forskel for den statistiske dødelighed. Den var højere i lavindkomstfamilier, når man justerer for alder. Justerer man ikke for alder, var billedet omvendt., ”Det skyldes formentlig, at lavindkomstfamilier ofte er yngre. Fx tæller studerende med studiejob og nyuddannede på arbejdsmarkedet med i denne gruppe. De har en lav dødelighed, fordi de er unge, men når man tager højde for, at de er unge, stiger dødeligheden fra 26 til 102 ud af 100.000,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Derudover er en del indvandrere med ikke-vestlig baggrund i gruppen af lavindkomstfamilier, og blandt dem er den aldersjusterede dødelighed på 197 per 100.000 personer. Det er mere end tre gange så højt som for personer med dansk oprindelse og for indvandrere fra vestlige lande. I de to sidstnævnte grupper har dødeligheden ligget på samme niveau., Justerer man ikke for alder, er dødeligheden for ikke-vestlige indvandrere betydeligt lavere, da denne befolkningsgruppe er yngre end befolkningen generelt., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter indkomstgruppe, hele befolkningen,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højest dødelighed i hovedstaden, Af alle regionerne var dødeligheden størst i Hovedstaden med 110 ud af 100.000, når man justerer for alder, og dernæst i Region Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark., ”Der bor flest i vores hovedstadsregion, og de bor tættest, så derfor har dødeligheden ikke overraskende toppet de andre regioner der,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 i de fem regioner, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højtuddannede havde lavere dødelighed, Når det gælder uddannelsesniveauet har der også været en markant forskel i dødeligheden. Dødeligheden blandt højtuddannede var betydeligt mindre end for dem med et lavere uddannelsesniveau., Hos dem, der havde en videregående uddannelse, var den aldersjusterede dødelighed på 7 ud af 100.000 i alderen 15-69-årige, mens den var 12 for dem med en erhvervsfaglig uddannelse som højest afsluttede uddannelse. Dødeligheden var højere endnu for dem med gymnasie og grundskole som højest fuldførte uddannelse., ”Dødeligheden i befolkningen falder med uddannelsesniveauet, når vi tager højde for alder. Det gælder generelt, og det gælder også for dødelighed med COVID-19,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter højest fuldførte uddannelsesniveau, 15-69-årige, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Anne Vinkel Hansen på tlf. 3917 3083 eller , aih@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-04-doede-med-covid

Bag tallene

Bestyrelsesmedlemmer og direktører

Se statistik over bestyrelsesmedlemmer og direktører i danske virksomheder – alder, køn og bestyrelsesposter over tid

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/bestyrelsesmedlemmer-og-direktoerer

Emneside

Danske datterselskaber i udlandet

Hvor mange danske datterselskaber er der i udlandet? Hvor mange ansatte er der i datterselskaberne?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/internationale-virksomheder/danske-datterselskaber-i-udlandet

Emneside

Ungdomsuddannelser

Hvor mange elever starter hvert år på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser? Hvor mange gennemfører?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ungdomsuddannelser

Emneside

Udenlandske firmaer i Danmark

Se statistik over udenlandske firmaer i Danmark – deres antal, udvikling over tid, ansatte og branchefordeling

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/internationale-virksomheder/udenlandske-firmaer-i-danmark

Emneside

Barselsdagpenge

Hvor mange dage holder fædre og mødre barsel med dagpenge eller løn? Find statistik om barselsorlov opgjort på køn og uddannelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/barselsdagpenge

Emneside

Autorisering af institutioner

Institutioner skal være autoriserede for at få adgang til data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Denne side giver information om mulighederne for at opnå autorisation, uddannelsesautorisation eller bestillerautorisation samt om ansøgningsprocessen., Ansøg om autorisation, For at få adgang til pseudonymiserede data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger skal institutioner autoriseres. Kun institutioner med varige forsknings-/analysemiljøer, der bl.a. har en personaleansvarlig chef og mindst tre erfarne forskere/analytikere, kan autoriseres. For at opnå autorisation skal I udfylde ansøgningsformularen nederst på denne side., Læs nærmere om Danmarks Statistiks krav til jeres institution og ansøgning nedenfor under ’Typer af institutioner, der kan autoriseres’ og ’Krav til ansøgning om autorisation’. , Typer af institutioner, der kan autoriseres, Nedenstående miljøer inden for Det Danske Rigsfællesskab kan komme i betragtning til autorisation, forudsat de opfylder kriterierne for at kunne ansøge:, Brugergruppen defineret under rammeaftalen mellem Danmarks Statistik og Danish e-infrastructure Cooperation (DeiC): Offentligt finansierede forsker- og analysemiljøer (dvs. institutter ved universiteter, sektorforskningsinstitutter, ministerier, styrelser mv.), samt alment velgørende fonde i Danmark., Inden for den private sektor kan følgende danske organisationer opnå autorisation:, Interesseorganisationer., Konsulentfirmaer - disse kan dog ikke få adgang til data, der indeholder virksomhedsdata. Rigsstatistikeren kan give dispensation for adgang til virksomhedsdata til konsulentfirmaer, der udfører udredning eller forskning på virksomhedsdata for en offentlig myndighed eller en interesseorganisation, forudsat at det sker under myndighedens eller organisationens dataansvar., Andre virksomheder kan autoriseres, men kan ikke få adgang til data, som indeholder virksomhedsdata., Krav til ansøgning om autorisation, For at komme i betragtning til autorisation skal jeres institution have et højt og vedvarende fokus på datasikkerhed. Danmarks Statistik har fastlagt fire krav, som I skal kunne indfri:, Der skal i forsknings-/analysemiljøet være en personaleansvarlig chef, som er indforstået med at påtage sig ansvaret for autorisationen og føre tilsyn med, at reglerne i autorisationsaftalen bliver overholdt. Hertil hører bl.a. løbende at sikre, at alle personer der skal have adgang, kender reglerne for adgang til data og reglerne for hjemtag af resultater., Der skal mindst være tre personer i miljøet, der har konkret erfaring med håndtering af data/store datamængder og solidt kendskab til vores datasikkerhedsregler. Erfaringen kan være opnået fx ved tidligere adgang til pseudonymiserede data under Danmarks Statistiks mikrodataordninger, eller ved på anden vis at have opnået erfaring i håndtering af registerdata., For private miljøer skal forsknings-/analysemiljøet være mindst et år gammelt, før det kan komme i betragtning til autorisation., Miljøet skal fremgå af institutionens hjemmeside., Hvis I er en offentlig institution og jeres forsknings-/analysemiljø ikke indfrier kravene, har I mulighed for at bestille en privat konsulentvirksomhed, der allerede har en autorisation, til at løse jeres analyseopgave for jer. Til dette skal I bruge en bestillerautorisation. Læs mere under ’Krav til ansøgning om bestillerautorisation’ herunder., Har I spørgsmål til ansøgning om autorisation, kan de rettes til , DDVautorisation@dst.dk, . Skriv gerne ’Vedr. ansøgning om autorisation’ i emnefeltet., Særligt for Grønland og Færøerne, Ifølge Databeskyttelsesforordningen er Færøerne og Grønland tredjelande, hvilket har følgende betydning i forhold til at opnå autorisation:, Færøerne har opnået en tilstrækkelighedsafgørelse fra Kommissionen og kan dermed godkendes som sikkert 3. land. Dermed kan institutioner og virksomheder fra Færøerne opnå autorisation på lige fod med danske., Grønland har ikke opnået tilstrækkelighedsafgørelse, hvorfor grønlandske institutioner skal indgå overførselsaftaler for at kunne autoriseres. Indtil Grønland godkendes som sikkert 3. land, vil autorisering alene kunne omfatte offentlige institutioner., For både Færøerne og Grønland skal den autoriserede institution indhente godkendelse fra Datatilsynet, hvis der skal opnås adgang til følsomme oplysninger jf. Databeskyttelsesloven., Krav til ansøgning om uddannelsesautorisation, For at opnå en specialeordning skal din uddannelsesinstitution have en uddannelsesautorisation. , Dette kræver følgende: , at din uddannelsesinstitution er tilknyttet et anerkendt offentligt forskningsuniversitet i Danmark, som tilbyder kandidatuddannelser, der afsluttes med et kandidatspeciale,, at uddannelsesautorisationen bygger videre på en eksisterende autorisation under Danmarks Statistiks Mikrodataordninger samt, at der kun tilknyttes brugere under uddannelsesautorisationen (på nær de specialestuderende) med minimum et halvt års erfaring som brugere af DST’s Mikrodataordninger i DDV App’en., Personsammenfald anbefales mht. de centrale roller i miljøets eksisterende autorisation og uddannelsesautorisationen. Herved udnyttes eksisterende erfaring med Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Forskere, underviserer og vejledere er helt centrale aktører, hvad angår håndteringen af selve specialeordningen, herunder vejledning af specialestuderende og mikodata afgrænsning under uddannelsesinstitutions specialeordning.  Forskere, underviserer og vejledere bør derfor involveres tidligt i ansøgningsprocessen for uddannelsesinstitutionens uddannelsesautorisation., Institutionen kan ansøge om en uddannelsesautorisation ved udfyldelse nedenstående ansøgningsskema., Benyt følgende tekst under ’Kort beskrivelse af jeres forsknings-/analysemiljø’: , "Uddannelsesautorisation ønskes for uddannelsesinstitution samt eksisterende autorisationsnummer hos Danmarks Statistik .", Ved ønske om oprettelse af en fælles uddannelsesautorisation for flere uddannelsesinstitutioner under samme fakultet/institut, beskrives dette tillige kort i ovenstående felt i ansøgningsskemaet med angivelse af autorisationsnumre og navne på de øvrige uddannelsesinstitutioner med kandidatuddannelser., Ved spørgsmål rettes henvendelse til , DDVautorisation@dst.dk, . Skriv ’Vedr. ansøgning om uddannelsesautorisation’ i emnefeltet., Du kan læse mere om Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning her:, Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks specialeordning (pdf), Uden autorisation – hvilke muligheder er der?, Hvis jeres forsknings-/analysemiljø ikke kan komme i betragtning til en autorisation, eller hvis I ikke ønsker at blive autoriserede, har I følgende muligheder:, I kan få Danmarks Statistiks Consulting-team til at løse analyseopgaven for jer. , Se, hvordan I bestiller en opgave hos DST Consulting, I kan bestille en privat konsulentvirksomhed, der allerede har autorisation til at udføre analyseopgaven for jer. Til dette skal I have en bestillerautorisation. , Bemærk, : Denne løsning tilbydes alene til offentlige institutioner og kræver, at den udførende konsulentvirksomhed har adgang til de data, I har behov for, eller at I kan få dispensation til, at de får adgangen. Find mere information under ’Krav til ansøgning om bestillerautorisation’ nedenfor. , Ansøg om bestillerautorisation,  , Krav til ansøgning om bestillerautorisation, For at komme i betragtning til bestillerautorisation, skal I indgå samarbejde med en privat konsulentvirksomhed, der allerede har en autorisation. Her varetages analyseopgaven på jeres/bestillers ansvar, men med afsæt i det faglige miljø hos den udførende konsulentvirksomhed., Bestillerautorisationer tilbydes alene til offentlige institutioner og kræver, at den udførende konsulentvirksomhed kan få adgang til data, som I har brug for. I bedes forhøre jer hos konsulentvirksomheden, om dette er tilfældet, inden I ansøger om en bestillerautorisation., Bemærk., Hvis I har brug for erhvervsdata med begrænset adgang, kan I søge om dispensation på vegne af konsulentvirksomheden. , Læs om muligheden for at søge dispensation under Adgang til erhvervsdata, I kan tidligst ansøge om dispensation, når I er blevet bestillerautoriserede., Ansøgning om bestillerautorisation - vejledning, For at ansøge om en bestillerautorisation skal I anvende den samme formular som ved ansøgning om en autorisation., Alle felter i formularen skal udfyldes som anført, med undtagelse af seks felter:, Under ’Navn på institution’ skal I tilføje ’- Bestillerautorisation” , [Eksempel: Styrelse for xxx - Bestillerautorisation], Under 'Navn på autorisationsansvarlig (personaleansvarlig chef)' angiver I navnet på den personaleansvarlige chef i jeres institution, som skal fungere som autorisationsansvarlig. Dette indebærer blandt andet, at den pågældende skal tildele roller i DDV App og er dataansvarlig uden at have tilsynspligt. Tilsynspligten ligger hos den udførende konsulentvirksomhed. , Læs mere om rollefordeling under Brugerroller, Under ’Kort beskrivelse af jeres forsknings-/analysemiljø’ skal I angive den udførende konsulentvirksomheds navn og autorisationsnummer (1-3 cifre) , [Eksempel: Konsulenthus navn, 123], Under ’Antal forskere i jeres forsknings-/analysemiljø’ skal I angive ’0’, Under ’Antallet af personer i miljøet, der har konkret erfaring med håndtering af registerdata/store datamængder´ skal I angive ’0’, Under ’Link til miljøets hjemmeside’ skal I angive jeres institutions hjemmeside., Har I spørgsmål til ansøgning om bestillerautorisation, kan de rettes til , DDVautorisation@dst.dk, . Skriv gerne ’Vedr. ansøgning om bestillerautorisation’ i emnefeltet.,  , Den videre proces og øvrige dokumenter, Sådan bedømmer Danmarks Statistik ansøgninger om autorisation, Bedømmelse af ansøgning af autorisation, For at vurdere om I kan blive autoriserede, foretager Danmarks Statistik en konkret bedømmelse af jeres forsknings-/analysemiljø. Her lægges vægt på jeres kompetencer inden for håndtering af data og jeres kendskab til de datasikkerhedsregler, der gælder for adgang under Danmarks Statistiks mikrodataordninger., Alle autorisationer godkendes af Danmarks Statistiks rigsstatistiker., Hvis I bliver godkendt til autorisation, skal I indgå en databehandleraftale med Danmarks Statistik., Bedømmelse af ansøgning om bestillerautorisation, For at opnå en bestillerautorisation er der ikke behov for, at jeres forsknings-/analysemiljø bedømmes af Danmarks statistik. Det skyldes, at jeres analyseopgaver varetages af en autoriseret konsulentvirksomhed., Til bedømmelsen af jeres ansøgning om bestillerautorisation lægger Danmarks Statistik vægt på, om I er en offentlig institution, samt om I har udpeget en personaleansvarlig chef som autorisationsansvarlig., Hvis I bliver godkendt til bestillerautorisation, skal I indgå en databehandleraftale med Danmarks Statistik., Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger, Autorisationsaftale, Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale, Brugeraftale, Læs mere om reglerne for hjemtag af analyseresultater, Danmarks Statistiks datafortroligheds- og informationssikkerhedspolitik, Har I spørgsmål til ansøgning om autorisation eller bestillerautorisation, kan de rettes til , DDVautorisation@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/autorisering-af-institutioner

Foder, gødning og pesticider

Hvad spiser de danske landbrugsdyr? Hvordan er udviklingen i salget af kvælstof i handelsgødning, og hvilke pesticidtyper er de mest solgte?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/foder-goedning-og-pesticider

Emneside

Folke- og førtidspensionister

Hvor mange folke- og førtidspensionister er der i Danmark? Og hvad beløber den gennemsnitlige folkepension sig til?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/folke-og-foertidspensionister

Emneside

Husholdningernes formue i fast ejendom

Hvordan ser boligformuen ud i de forskellige regioner? Og hvordan har den udviklet sig gennem tiden? Her kan du se markedsværdien af husholdningernes faste ejendom fordelt på boligtyper, regioner, mm., Samlet formue fordelt på boligtyper og regioner, Den samlede formue i fast ejendom er opgjort og sammensat af formuen i forskellige boligtyper. Her kan du se, hvor stor den samlede formue er inden for hver boligtype i de forskellige regioner., Formue fordelt på boligtyper og regioner, Hele landet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Total (mio. kr.), Markedsværdi, 2024, FAST EJENDOM I ALT, 4.978.750, 1.885.555, 754.895, 849.000, 1.053.839, 435.461, A. Enfamiliehuse, 2.912.517, 1.082.605, 449.209, 513.707, 643.046, 223.950, B. Ejerlejligheder, 545.619, 387.275, 28.932, 31.400, 76.819, 21.193, C. Flerfamiliehuse, 83.494, 38.402, 7.280, 15.413, 16.837, 5.562, D. Andelsboliger, 266.409, 218.079, 13.591, 11.162, 16.610, 6.967, E. Beboelsesejendomme forbundet med erhverv, 66.099, 19.237, 10.332, 13.972, 15.541, 7.017, F. Andre beboelsesejendomme, 145.233, 14.837, 29.997, 36.975, 43.208, 20.216, G. Bebyggede landbrug, 476.784, 27.893, 101.168, 131.147, 135.341, 81.235, H. Sommerhuse mm., 353.163, 77.432, 89.842, 62.209, 70.941, 52.740, I. Grunde, landbrugsarealer og naturområder, 84.956, 7.056, 18.049, 24.233, 24.469, 11.149, J. Erhvervsejendomme, 41.936, 12.172, 6.101, 8.025, 10.510, 5.128, K. Anden fast ejendom, 2.540, 568, 394, 758, 515, 306, Hent flere tal i Statistikbanken om Formue i fast ejendom (EJDFOE1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 12.5.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Formuens udvikling i regionerne, Her kan du se, hvordan den gennemsnitlige formue i fast ejendom (pr. bolig) har udviklet sig i regionerne de seneste 10 år., Hent flere tal i Statistikbanken om Formue i fast ejendom (EJDFOE1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 12.5.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Gennemsnitlig formue for forskellige familietyper, Den gennemsnitlige formue i fast ejendom varierer fra familietype til familietype. Her kan du få et hurtigt overblik over, hvordan de gennemsnitlige formuer for udvalgte familietyper placerer sig i forhold til hinanden. Bemærk: Kategorien ’Familier i alt’ omfatter både enlige og familier., Hent flere tal i Statistikbanken om Husholdningernes formue i fast ejendom og gældskomponenter for familier (EJERFOF1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 12.5.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Husholdningernes formue i fast ejendom, Formålet med statistikken Husholdningernes formue i fast ejendom er at give et bud på markedsværdien af boligformuen i Danmark, baseret på faktiske salg. Med denne statistik opgøres boligformuen som en individbaseret statistik, således at den strukturelle udvikling på boligmarkedet kan sættes i sammenhæng med andre individoplysninger som fx bopælskommune, indkomstniveau, gæld, familietyper mv. Statistikken blev opgjort første gang i 2015 med tal for 2004-2014. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Brug for flere tal om Husholdningernes formue i fast ejendom?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om boligformuen fordelt på forskellige boligtyper og socioøkonomiske grupper, om friværdi i de forskellige landsdele og meget mere., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mikkel Bjerre Trolle, Telefon: 29 36 68 25, Mail: , mit@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/formue/husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

Emneside