COVID-19: Næsten dobbelt så høj dødelighed for mænd
Dødeligheden med COVID-19 var næsten dobbelt så høj for mænd som for kvinder i perioden fra 1. marts 2020 til udgangen af 2021. Samtidig var dødeligheden højere for blandt andet lavtlønnede og arbejdsløse.,
4. maj 2022 kl. 7:30
,
Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra COVID-19-epidemien kom til Danmark i marts 2020 til nytår 2021, som er den periode, der er undersøgt i denne artikel, døde 3.550 danske borgere med COVID-19. Det svarer til 61 dødsfald per 100.000 borgere, viser nye beregninger fra Danmarks Statistik. Her tælles alle døde, der inden for 30 dage inden dødstidspunktet, var testet positiv for virussen., Der har dog ikke været lige stor dødelighed blandt forskellige befolkningsgrupper, og især kønsfordelingen har været ulige. Mens den aldersjusterede dødelighed lå på 46 ud af 100.000 kvinder og trak gennemsnittet ned, var den tæt på dobbelt så høj for mænd med lidt over 81 ud af 100.000., Alder er den faktor, der betyder mest for COVID-19-dødelighed, og da der er en skæv aldersfordeling mellem grupperne inden for de fleste af de faktorer, der er undersøgt i denne artikel, er dødeligheden justeret for alder., ”Kvinder bliver i gennemsnit ældre end mænd, og når vi tager højde for det ved at aldersjustere i forhold til befolkningens alder, kan vi se, at overdødeligheden hos mænd er mere markant,” forklarer Anne Vinkel Hansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Derudover viser tallene, hvem der er døde , med, COVID-19 og ikke nødvendigvis døde , af, COVID-19. Den højere dødelighed blandt mænd kan derfor skyldes mange forskellige faktorer såsom livsstil, men det er ikke sammenhænge, vi har undersøgt,” siger Anne Vinkel Hansen., Om undersøgelsen, Danmarks Statistik opregner alle dødsfald registreret i den population, som er defineret af Danmarks Statistiks befolkningsregistre i perioden fra 1. marts 2020 til 31. december 2021. Opgørelserne er baseret på foreløbige befolkningsdata, som derfor kan afvige fra Danmarks Statistiks endelige befolkningstal, men det må forventes, at forskellen mellem de foreløbige og endelige befolkningstal er af en størrelse, der ikke vil påvirke resultaterne her., Tilknytning til en specifik gruppe gælder per 1. marts 2020 og tager derfor ikke højde for, hvis nogen fx har afsluttet/påbegyndt en uddannelse eller forladt arbejdsmarkedet inden 31. december 2021., For alle faktorer gælder det, at der kun er set på effekten af alder, og disse beregninger kan dermed ikke sige noget om, hvorvidt nogle af faktorerne forklares af andre. Eksempelvis er lavindkomstfamilier proportionelt oftere indvandrere, men beregningerne siger ikke noget om, hvor meget af overdødeligheden blandt lavindkomstfamilier, der forklares af dette., Aldersjustering er lavet ved at beregne direkte standardiserede dødeligheder, hvor de forskellige grupper vægtes til at have samme aldersfordeling som befolkningen generelt. Den aldersjusterede dødelighed for en gruppe fortæller, hvor mange døde vi ville se i gruppen, hvis aldersfordelingen i gruppen var den samme som i befolkningen generelt. , Døde med COVID-19 defineres som dødsfald, der finder sted inden for 30 dage efter en positiv PCR-test for SARS-CoV-2. Oplysningerne om tests er fra Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa)., Alle grupperne fx baseret på uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og herkomst er defineret ud fra Danmarks Statistiks , officielle begrebsafklaringer, ., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 personer, aldersjusteret, hele befolkningen, , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højere dødelighed for arbejdsløse og lavtlønnede, Ud over køn viser tallene også, at tilknytning til arbejdsmarkedet har haft en betydning for, hvem der er døde med COVID-19. Dødeligheden for aldersgruppen 15-69-årige var 14 ud af 100.000, og for de arbejdsløse i aldersgruppen var den aldersjusterede dødelighed tre gange så høj som for de beskæftigede. Den var mere end fire gange så høj for gruppen uden for arbejdsstyrken., ”Denne gruppe dækker blandt andet over kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister, så der kan være andre helbredsmæssige årsager til den højere dødelighed i denne gruppe. Studerende tæller ikke med,” siger Anne Vinkel Hansen og tilføjer:, ”Blandt børn og studerende har den aldersjusterede dødelighed været lidt mindre end for dem på arbejdsmarkedet.”, Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter tilknytning til arbejdsmarkedet, 15-69-årige, aldersjusteret, Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, For dem, der har et job, viser indkomstniveauet også en forskel for den statistiske dødelighed. Den var højere i lavindkomstfamilier, når man justerer for alder. Justerer man ikke for alder, var billedet omvendt., ”Det skyldes formentlig, at lavindkomstfamilier ofte er yngre. Fx tæller studerende med studiejob og nyuddannede på arbejdsmarkedet med i denne gruppe. De har en lav dødelighed, fordi de er unge, men når man tager højde for, at de er unge, stiger dødeligheden fra 26 til 102 ud af 100.000,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Derudover er en del indvandrere med ikke-vestlig baggrund i gruppen af lavindkomstfamilier, og blandt dem er den aldersjusterede dødelighed på 197 per 100.000 personer. Det er mere end tre gange så højt som for personer med dansk oprindelse og for indvandrere fra vestlige lande. I de to sidstnævnte grupper har dødeligheden ligget på samme niveau., Justerer man ikke for alder, er dødeligheden for ikke-vestlige indvandrere betydeligt lavere, da denne befolkningsgruppe er yngre end befolkningen generelt., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter indkomstgruppe, hele befolkningen,
, Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højest dødelighed i hovedstaden, Af alle regionerne var dødeligheden størst i Hovedstaden med 110 ud af 100.000, når man justerer for alder, og dernæst i Region Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark., ”Der bor flest i vores hovedstadsregion, og de bor tættest, så derfor har dødeligheden ikke overraskende toppet de andre regioner der,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 i de fem regioner, aldersjusteret,
, Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højtuddannede havde lavere dødelighed, Når det gælder uddannelsesniveauet har der også været en markant forskel i dødeligheden. Dødeligheden blandt højtuddannede var betydeligt mindre end for dem med et lavere uddannelsesniveau., Hos dem, der havde en videregående uddannelse, var den aldersjusterede dødelighed på 7 ud af 100.000 i alderen 15-69-årige, mens den var 12 for dem med en erhvervsfaglig uddannelse som højest afsluttede uddannelse. Dødeligheden var højere endnu for dem med gymnasie og grundskole som højest fuldførte uddannelse., ”Dødeligheden i befolkningen falder med uddannelsesniveauet, når vi tager højde for alder. Det gælder generelt, og det gælder også for dødelighed med COVID-19,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter højest fuldførte uddannelsesniveau, 15-69-årige, aldersjusteret,
, Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Anne Vinkel Hansen på tlf. 3917 3083 eller , aih@dst.dk, .
https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-04-doede-med-covid
Bag tallene
