Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2111 - 2120 af 2916

      SLUSKAT

      Navn, SLUSKAT , Beskrivende navn, Samlet slutskat for en skatteyder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet personlig slutskat for en skatteyder., Består af statsskat, amtsskat (til og med 2006), sundhedsbidrag (fra og med 2007) kommuneskat, kirkeskat, (før 1997 formueskat), (før 1996 særlig indkomstskat), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987) , skat af konkursindkomst, CFC-skat, ejendomsværdiskat (fra 2000-) samt aktieskat (inkl. forudbetalt grundbeløb)., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg. Forudbetalt skat af hævet indkomst fra virksomhedsordningen (indkomst opsparet ifølge virksomhedsordningen tidligere år) er ikke fratrukket SLUSKAT., Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne variabel er uændret ekskl. arbejdsmarkedsbidrag., Detaljeret beskrivelse, Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. bilag til variablen SKATTOT_NY under emnet Højkvalitetsdokumentation: "Skattesystem1980_ff.doc., Ændringer, som påvirker størrelsen af SLUSKAT, 1983- Fra dette år skal ægefællers formueindkomst(lejeværdi af egen bolig, renteindtlægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året., 1987- Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993, se også publikationen "skatten" diverse årgange. Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindels emed skattereformen, se publikationen "Skatten EXTRA/86". , 1990. Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen- beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig , 1991. Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster. , 1994. Kontanthjælp hæves og gøres skattepligtig, næsten alt vedr. folke-og førtidspension hæves og gøres skatteplitgtig (højere SLUSKAT for pensionister). Pensionister på plejehjem får hele folkepensionen også den del der går til betaling af opholdet- til gengæld gøres hele pensionen skattepligtig, se også vedlagte bilag. Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SLUSKAT for erhvervsaktive) til gengæld indføres et arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst ( se SLUTBID)., 1996. Særlig indkomstbegreb ( engangsindtægter) ophæves. Disse indkomster flyttes til de almindelige indkomstbegreber., 1997. Formueskatten afskaffet., 2000. Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig, 2010: Grøn check er ikke modregnet i sluskat., Se også vedlagte bilag "Skattesystem1980-ff.doc" , " skatttesystem2006.doc" og "aktieindkomstindberetning" til variablen "SKATTOT_NY" under emnet "Højkvalitetsdokumentation" , Værdisæt, SLUSKAT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/sluskat

      ST6PCT

      Navn, ST6PCT , Beskrivende navn, 6 pct. skat til staten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: 31-12-1993, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet 6 pct. skat til staten., 6 pct. skat blev indført med skattereformen i 1987 og erstattede 2. progressionstrin på den indtil da gældende skatteskala. Ved skattereformen i 1993 blev den udfaset frem mod 1996., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ST6PCT beregnes som 6 pct. af personlig indkomst plus evt. positiv kapitalindkomst ud over et bundfradrag, som varierer fra år til år. , Kapitalindkomsten er summen af renteindtægter, skattepligtige fortjenester på aktier, visse kursgevinster på værdipapirer m.m. fratrukket renteudgifter., SKAT's begreb personlig indkomst er defineret som summen af en persons erhvervsindkomst, sociale ydelser, pensionsudbetalinger med fradrag af private indbetalinger på skattebegunstigede pensionsordninger mv. Begrebet må ikke forveksles med Danmarks Statistiks begreb personindkomst i alt , som også inkluderer formueindkomst og er før fradrag- det ligger i variablen PERINDKIALT. I højkvalitetsdatasættet ligger også variablen PERSONINDK, som er lig med PERINDKIALT fratrukket formueindkomst., Skatteprocenterne på 6, 12 og 22 pct. (1987 til 1993) hører til i den periode hvor kontanthjælpsydelser var skattefri og pensionister havde forhøjet personfradrag. Sammenligning med skattesystemet fra 1994 skal ses i lyset af, at kontanthjælpen fra 1994 blev forhøjet og gjort skattepligtig og folkepensionen blev forhøjet samtidig med at det særlige personfradrag for pensionister blev afskaffet., Find satser, beløbsgrænser, love m.m. på, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, , eller se diverse årgange af publikationerne "Skatten" og "Skatter og afgifter" på , http://www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Vedr. særlige ordninger for selvstændige henvises til det vedlagte dokument "skattereformer 1980-2010.doc"., Bilag, Skattereformer 1980-2010, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, ST6PCT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/st6pct

      OVERG

      Navn, OVERG , Beskrivende navn, Overgangsydelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Overgangsydelse omfatter personer i alderen 50-59 år (55-59 år), som er medlemmer af en a-kasse og derudover opfylder en række betingelser., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.14 og benævnes 'Overgangsydelse', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Overgangsydelse er opgjort af Danmarks Statistik for perioden 1994 til 2006. , 1992: Forsikrede ledige (medlemmer af a-kasse) i alderen 55-59 år får under visse betingelser ret til overgangsydelse frem til overgang til efterløn., 1994: Langtidsledige A-kassemedlemmer i alderen 50-54 får ret til overgangsydelse., 1996: Tilgangen til ordningen stopper ved udgangen af året samtidig med, at aldersgruppen udvides til 50-59-årige. Hermed blev der taget hensyn til de 50-54-årige, der havde haft berettigede forventninger om at gå på overgangsydelse som 55-årige., 2006: Ordningen udfases i løbet af året, idet de sidste overgangsydelsesmodtagere overgår til efterløn i december 2006., Ved påbegyndelse af overgangsydelsesperioden var ydelsen for den enkelte den samme som dagpengeydelsen, hvorefter ydelsen blev sænket til 80 pct. af højeste dagpengebeløb, når dagpengeretten ville have været udløbet. I 1994 blev ydelsen forhøjet til 82 pct., For årene 1992 og 1993 ligger beløbet i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser)., Udviklingen i gennemsnitsbeløb og percentiler er - navnlig i starten og slutningen af perioden - påvirket af, at der bliver relativt mange, der kun får udbetalt beløb en del af året., Bilag, Tabel, Graf, opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVERG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/overg

      QSAR

      Navn, QSAR , Beskrivende navn, En række engangsindtægter samt fortjeneste ved salg af ejendom under visse forudsætninger , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1995, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den særlige indkomst omfatter en række engangsindtægter, bl.a.:, - fratrædelsesgodtgørelse samt visse jubilæumsgratialer (1980-1991), - hædersgaver fra offentlige midler, legater, fonde mv., - vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul, - fortjeneste ved salg af fast ejendom., Bemærk, at særlig indkomst også kan være negativ grundet realiserede kurstab, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Beskatning af gevinst ved salg af ejendomme , Erhvervsejendomme:, 1980 - 1982 Gevinst ved salg af alle erhvervsejendomme ejet under to år, Fra 1983 inkluderes gevinst ved salg af alle erhvervsejendomme ejet under syv år (tidligere 2 år)., Fra 19. maj 1993 gevinst ved salg af alle erhvervsejendomme., Boliger og sammerhuse:, Fortjeneste ved salg af ejerlejligheder:, Fra 1980 til 1989 er fortjeneste ved salg af lejligheden skattepligtig hvis ejeren har boet i lejligheden mindre end to år, Fra 1990 er dette ændret til hvis ejeren ikke har boet i lejligheden, De samme regler gælder for en og to familiehuse samt sommerhuse, dog med følgende tilføjelse:, Er det samlede grundareal over 1400 kvadratmeter, skal der selv om ejeren har boet i boligen betales skat af fortjenesten ved salg af ejendommen. Der er visse muligheder for undtagelser for 1400 kvadratmetergrænsen, jf. diverse årgange af publikationen "SKATTEN"., Væsentlige brud i QSAR:, 1983-1984: QSAR meget lille i 1983 og 1984 sammenlignet med øvrige år - både meget færre personer med særlig indkomst og meget mindre beløb pr. person. Årsagen til dette brud kendes ikke., Fra 1991: Fratrædelsesgodtgørelse samt visse jubilæumsgratialer udgår. flyttes til lønvariablen LOENMV., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QSAR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qsar

      IND_FGSLKOD

      Navn, IND_FGSLKOD , Beskrivende navn, Fængslingskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fængslingskode., Angiver typen af indsættelse (anholdelse, varetægtsfængsling, afsoning mv.) , Detaljeret beskrivelse, Fængslingskode., Angiver typen af indsættelse (anholdelse, varetægtsfængsling, afsoning mv.), I perioden 1980-1984 forekommer kun IND_FGSLKOD = 5 (afsoner) og i perioden 1985-1990 kun IND_FGSLKOD = 0 (ligeledes afsoner - i den vedhæftede tabel er disse omkodet til IND_FGSLKOD = 5). Det skyldes, at registret i disse år kun indeholder egentlige afsoninger, jf. indholdsbeskrivelsen af statistikområdet indsættelser. , Fra 1991-2006 optræder IND_FGSLKOD = 1, 2, 3, 4 og 5. Det skyldes, at registret fra og med 1991 også omfatter anholdelser og varetægtsfængslinger samt overførsler mellem fængslingssteder, jf. indholdsbeskrivelsen af statistikområdet indsættelser., IND_FGSLKOD = 4 ophører igen i 2007. Det skyldes, at overførsler fra dette tidspunkt identificeres ved IND_FGSLKOD = 5 og IND_OVERFKOD (overførselskode) = X i stedet for., IND_FGSLKOD = 0 forekommer igen fra og med 2007. Den anvendes i to typer tilfælde:, 1. Hvor en person har to (eller flere) domme, der afventer afsoning. Når afsoningen påbegyndes, registreres journalnumrene for alle dommene, idet der på alle, undtagen den yngste, sættes IND_FGSLKOD = 0. Samtidig sættes IND_AFGIVKOD (afgivelseskode) = 5 (afgivet til afsoning). Eventuelle , overførsler under afsoningen samt oplysning om løsladelsesdato mv. registreres på den yngste doms journalnummer., 2. Hvor en person under afsoning af en dom får en ny ubetinget dom, som skal afsones sammen med den igangværende afsoning. I den igangværende afsoning sættes IND_FGSLKOD = 0 og IND_AFGIVKOD = 5. Eventuelle overførsler under afsoningen samt oplysning om løsladelsesdato mv. , registreres på den yngste doms journalnummer. Før 2007 kan denne type tilfælde identificeres ved IND_AFGIVKOD = 5 og IND_FGSLKOD = 4., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Indsættelser i løbet af tællingsåret, Populationen består af samtlige personer, der er anholdt, varetægtsfængslet eller afsoner en dom, der er påbegyndt og/eller afsluttet i kalenderåret., Værdisæt, D281700.TXT_FGSLKOD_SA - Fængslingskode., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Afsoning påbegyndt/fortsat under andet journalnummer, 01-01-2007, 1, Anholdt under sag, 01-01-1991, 2, Anholdelse opretholdt, 01-01-1991, 3, Varetægtsfængslet, 01-01-1991, 4, Overførsel af afsoner, 01-01-1991, 31-12-2006, 5, Afsoner, 01-01-1980

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/ind-fgslkod

      SIG_INRMARK

      Navn, SIG_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1991., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af PNR/SENR, dvs. om personnummeret er helt el. delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1991., Variablen dannes på basis af det fra Rigspolitiet indberettede identifikationsnummer INR., Kode 1 angiver, at PNR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at de første seks cifre i PNR er en valid dato, men at løbenummeret indeholder bogstaver. I årene 1991-2006 kan løbenummeret også bestå af to cifre efterfulgt af to blanke. Vedrører udlændinge., Kode 3 angiver, at fødselsdag og måned er ukendt, og derfor er de første fire cifre i PNR = '3002'. Fødselsår er kendt. Ved beregning af alder sættes fødselsdatoen til 1 . juli i fødselsåret. Gælder for udlændinge med ukendt fødselsdag., Kode 4 angiver personer registreret i forbindelse med katastrofe. PNR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. Er kun forekommet i 2002 og 2003., Kode 5 angiver uidentificerede personer, og PNR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver (i 2017 er der dog en enkelt sigtelse, hvor PNR starter med '290200'). I 1991 indeholder variablen dog kun otte cifre. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. Er ikke forekommet siden 2001, bortset fra en enkelt sigtelse i 2017., Kode 7 angiver, at SENR opfylder gældende regler for opbygning. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 8 angiver, at SENR ikke opfylder gældende regler for opbygning. Starter med '01'. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0', Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sigtelser i løbet af tællingsåret, Populationen udgøres af sigtelser rejst af politiet/anklagemyndigheden på baggrund af efterforskningen af anmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene. , Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser/sig-inrmark

      KONTAKTAGG

      Navn, KONTAKTAGG , Beskrivende navn, Kontakt aggregeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, KONTAKTAGG angiver antallet af kontakter til læge mv. summeret på personniveau og specialeniveau (SPEC2). Kontakter kan være et konsultationsbesøg, en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt., Særlige forhold gør sig endvidere gældende for tandlægebesøg, fodterapi, fysioterapi og ridefysioterapi, og der henvises til den detaljerede beskrivelse. , Detaljeret beskrivelse, KONTAKTAGG angiver antallet af kontakter til læge mv. summeret på personniveau og specialeniveau (SPEC2). Kontakter er ydelser, der indebærer en direkte kontakt mellem den sikrede og yderen (lægen). Kontakter er ydelser som konsultationer (også pr. telefon eller e-mail eller ved hjemmebesøg ). Undersøgelser og lign. i forbindelse med fx et lægebesøg vil derfor være talt som én kontakt, men der kan være givet et større antal enkeltydelser. , Særlige forhold for tandlæger, fodterapi, fysioterapi og ridefysioterapi:, - Tandlæger. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), som er registreret som kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter, idet datamaterialet ikke giver mulighed herfor., - Fodterapeuter har det i en længere periode ikke været muligt at beregne antal kontakter for af to årsager: For det første gør inddelingen af ydelser det vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om en kontakt eller ej og dermed vanskeligt at beregne kontakter. For det andet manglede der overenskomst på området fra juni 2005 til juni 2011. I denne periode blev størstedelen af honoraret til fodterapeuterne afregnet uden om sygesikringssystemet, og det indgik derfor ikke i statistikken. , - Fysioterapi gives ofte som træning i hold, således at den enkelte fysioterapeut kan træne flere på én gang. Hver enkelt persons træning opgøres som en kontakt. , - For ridefysioterapi vil beregningen være usikker af samme grunde som for fysioterapi., Der er et meget lille antal records, hvor KONTAKTAGG er negative i 2008-2010. I 2008 er der 3.869 negative records, (hvilket svarer til 0,3 promille af samtlige records). I 2009 og 2010 er der hhv. 788 og 771 negative records. Dette skyldes afregningstekniske korrektioner., I 2013 er der i de modtagne data fra CSC Scandihealth er DST blevet oplyst, at der er konstateret små ukorrektheder (vedr. oktober, november og december 2013), da korrektioner i Region Midtjylland ikke er opgjort med korrekt fortegn., Der har over tiden været benyttet flere metoder til konkret at afgrænse de ydelser, der skal opfattes som kontakter. Dette har givet et vist databrud både i KONTAKT og KONTAKTAGG - specielt mellem årene før 2005 og fra 2005 og fremefter. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der har haft kontakt med læger mv, Personer der i løbet af et kalenderår har haft kontakt til læger mv. , Værdisæt, KONTAKTAGG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---kontakter-/kontaktagg

      YDLTID

      Navn, YDLTID , Beskrivende navn, Tidspunktskode for ydelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDLTID (tidspunktkode for ydelsen) angiver, på hvilket tidspunkt af døgnet ydelsen er givet. Hvis ydelsen er givet i en weekend, vil det også fremgå., YDLTID har betydning for honoraret, idet honoraret er større i aftentimer og i weekender. , Detaljeret beskrivelse, YDLTID anvendes af Danmarks Statistik sammen med andre oplysninger i registret til en underopdeling af kontakterne med de almene læger. I denne underopdeling indgår samtidig visse andre oplysninger fra registret., Ved at kombinere YDLTID med SPEC2 kan man lave en yderligere opdeling af kontakter til almen læge. Nedestående opdeling af SPEC2 anvendes af DST ved publicering:, 70 Almen læge, konsultation, dagtid, 71 Almen læge, konsultation, aften mv., 72 Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 73 Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 74 Almen læge, besøg, dagtid, 75 Almen læge, besøg, aften mv., 76 Almen læge, email-konsultation, 77 Almen læge, andre ydelser, 78 Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., Bilag, Graf - YDLTID 1990-2005, Tabel - YDLTID 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_YDLTID - Tidspunktskode for ydelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke relevant, 01-01-2005, 1, Mandag-fredag 8-16 (19,21,80,83), 01-01-2005, 2, Sen konsultation 16- (19,21), 01-01-2005, 3, Man-fre 16-20, lør 8-20 (19,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 4, Man-lørdag 20-24, s/h 8-24 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 5, Alle dage 00-08 (9,21,80,82,83,84), 01-01-2005, 6, Dag/aften (81,82,84,89), 01-01-2005, 7, Nat (81,82,84,89), 01-01-2005, 8, A-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005, 9, B-vagten (81,82,83,84,89), 01-01-2005

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/ydltid

      LEV_TYPE_LEV

      Navn, LEV_TYPE_LEV , Beskrivende navn, Leverandørtype for leveret hjemmehjælp frit valg , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Leverandørtypen angiver om den leverandør, der skal udføre den varige hjemmehjælp, er kommunal eller privat. Der er frit valg i hjemmehjælpen til at vælge, hvilken leverandør borgeren ønsker skal udføre personlig pleje og praktisk hjælp. , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldredokumentation---leveret-hjemmehjaelp--frit-valg.aspx, I de modtagne data fra kommunerne er der en kolonne med leverandørens CVR-nummer (virksomhedsnummer, LEV_CVRNR). , LEV_CVR oplyser, hvilken leverandør borgeren får leveret hjælp fra. Der kan være forskel fra den leverandør, borgeren er visiteret til, idet kommunernes registre ikke opdateres med en ny leverandør med faste intervaller, eller en midlertidig leverandør anvendes. Bl.a. er det kommunens opgave at sørge for, at borgeren får leveret hjælp i tilfælde af, at en privat leverandør er gået konkurs eller lignende., 'LEV_TYPE_LEV' dannes ud fra 'LEV_CVRNR', som er leverandørens CVR-nummer. En kommunal leverandør får koden 1. Øvrige leverandører får koden 2 for privat leverandør., Når man sammenligner antal besøg over årene, har det betydning for antallet af besøg, hvor mange kommuner der indgår i populationen. , For en del af kommunerne er hele eller dele af den private hjemmehjælp derfor imputeret. I 2013 blev der i 47 kommuner ud af 82 (København indgår med 2 forvaltninger) imputeret privat hjemmehjælp fra kommunens visiterede hjemmehjælp. I 2012 var det 58 ud af 86 kommuner, og i 2011 var det 50 ud af 72 kommuner. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der har modtaget hjemmehjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der får leveret hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned, og hvor personen også har fået visiteret hjemmehjælp. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager pr. leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør. Ikke alle kommuner indberetter leveret hjælp fra private leverandører. For at beregne denne hjælp er forholdet mellem visiteret og leveret privat hjælp for de indberettende kommuner fundet, og denne andel er anvendt på den visiterede private hjælp for de manglende kommuner for at beregne deres leverede privat hjælp. , Værdisæt, D283000.TXT_LEV_TYPE_LEV - Leverandørtype for leveret hjemmehjælp frit valg, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Kommunal leverandør, 01-01-2000, 31-12-2999, 2, Privat leverandør, 01-01-2000, 31-12-2999

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem/lev-type-lev

      PRAHJ_LEV

      Navn, PRAHJ_LEV , Beskrivende navn, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den praktiske hjælp, som borgeren i eget hjem får leveret gennem kommunen i henhold til Lov om Social Service § 83. Praktisk hjælp omfatter rengøring, madservice, indkøb, tøjvask o.l. . , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem, Ved praktisk hjælp forstås aktiviteter, der er visiteret eller leveret i henhold til Lov om Social Service § 83. Madservice indgår i den praktiske hjælp. For ca. halvdelen af kommunerne bliver madservice registreret som 1 minut i praktisk hjælp., Leveret tid beregnes som et gennemsnitligt antal minutter pr. uge i en given måned. Hvis en borger fx modtager til 0,5 times praktisk hjælp hver anden uge, så er gennemsnitlige antal minutter pr. uge angivet til 15 minutter. Når der i datasættet står 15 minutter, betyder det således, at modtageren for den pågældende måned vil modtage 64,5 minutters hjælp (4,3 uger gange 15 minutter)., Der forekommer rækker med værdien '0'. Dette skyldes, at kommunerne indberetter praktisk hjælp og personlig pleje i samme række. Hvis borgeren har fået leveret personlig pleje men ikke praktisk hjælp, vil der stå '0' i kolonne 'PRAHJ_LEV'. Der optræder ikke værdier med '.'., Der er en tendens til et fald i praktisk leveret hjælp. Mange kommuner har indført rehabilitering, hvor den ældre selv lærer at klare de praktiske ting og skal anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler, fx robotstøvsugere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er har modtaget praktisk hjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der får leveret hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned, og hvor personen også har fået visiteret hjemmehjælp. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager pr. leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør. Ikke alle kommuner indberetter leveret hjælp fra private leverandører. For at beregne denne hjælp er forholdet mellem visiteret og leveret privat hjælp for de indberettende kommuner fundet, og denne andel er anvendt på den visiterede private hjælp for de manglende kommuner for at beregne deres leverede privat hjælp. , Værdisæt, PRAHJ_LEV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem/prahj-lev
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation