Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2051 - 2060 af 2406

      NYT: Stigning i antallet af togpassagerer i 2024

      Jernbanetransport (år) 2024

      Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport (år) 2024, I 2024 steg antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 15,3 mio. til 349,3 mio., hvilket svarer til en stigning på 4,6 pct. i forhold til året før. Passagertallet steg inden for alle banekategorier på nær , andre baner, , som indeholder lokalbanerne., Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane21, Størst stigning i antallet af Metropassagerer, Den største stigning i antallet af passagerer i 2024 var i Metroen med en stigning på 5,9 mio. passagerer, svarende til 5,0 pct. Stigningen kan blandt tilskrives forlængelsen af metrolinjen M4 til København Syd. S-togsdriften oplevede også en markant stigning, idet antallet af passagerer steg med knap 5,9 mio., svarende til en stigning på 5,5 pct. Den ordinære togdrift, der dækker den internationale trafik, den landsdækkende trafik over Storebælt samt den regionale togtrafik i både Øst- og Vestdanmark, havde en stigning i antallet af passagerer på 1,7 mio. passagerer svarende til 2,1 pct. Antallet af passagerer på letbane og andre baner steg med 1,8 mio. passagerer svarende til en fremgang på 7,4 pct., Flere tager toget på internationale rejser, I 2024 var der 17,3 mio. passagerer, der tog med toget til udlandet, hvilket er en stigning på 2,6 pct. i forhold til året før. Langt den største del tog over Øresund nemlig 16,2 mio. En stor del af disse passagerer må formodes at være Øresundspendlere. I forhold til året før steg denne gruppe af passagerer 2,0 pct. De resterende passagerer, der tog til udlandet, udgjorde i 2024 1,2 mio. passagerer, hvilket svarer til en stigning på 11,7 pct. i forhold til året før. Hovedparten af disse passagerer må formodes at være ferierejsende., Fald i godstransporten med tog, I 2024 faldt godstransportarbejdet med tog i Danmark med 6,2 pct. til 1.786 mio. tonkm. Transittransporten, som i 2024 udgjorde 81 pct. af al godstransport med tog i Danmark, faldt med 7 pct., Persontransport med tog,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Ændring seneste år,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 201, 182, 211, 428, 301, 567, 334, 004, 349, 324,  , 15, 320, 5, Banedanmarks net, 124, 628, 123, 918, 172, 080, 190, 155, 197, 761,  , 7, 606, 4, S-tog, 76, 345, 74, 206, 98, 548, 106, 179, 112, 051,  , 5, 872, 6, Landsdækkende trafik, 42, 897, 43, 267, 59, 537, 67, 061, 68, 357,  , 1, 296, 2, Øst for Storebælt, 23, 599, 23, 896, 34, 030, 40, 503, 40, 992,  , 489, 1, Vest for Storebælt, 14, 147, 13, 596, 17, 291, 18, 297, 18, 384,  , 87, 0, Mellem Øst- og Vestdanmark, 5, 151, 5, 775, 8, 216, 8, 261, 8, 981,  , 720, 9, Internationale tog, 5, 386, 6, 446, 13, 996, 16, 915, 17, 353,  , 438, 3, Øresundstrafik, 5, 067, 5, 951, 12, 876, 15, 868, 16, 184,  , 316, 2, Metro, 63, 693, 73, 376, 107, 919, 119, 653, 125, 588,  , 5, 935, 5, Andre baner, 9, 272, 10, 158, 12, 816, 12, 711, 12, 686,  , - 25, - 0, Letbane, 3, 589, 3, 976, 8, 752, 11, 485, 13, 289,  , 1, 804, 16, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane21, Godstransport med tog,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Ændring seneste år,  , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786,  , -119, -6, Banedanmarks net, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786,  , -119, -6, Nationalt, 158, 77, 111, 97, 95,  , -2, -2, Internationalt til Danmark, 187, 195, 226, 176, 187,  , 11, 6, Internationalt fra Danmark, 102, 80, 90, 80, 56,  , -24, -30, Transit, 2, 003, 1, 634, 1, 784, 1, 552, 1, 448,  , -104, -7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane1, Banenettet pr. 1. januar,  , Netlængde,  , Over-, skæringer,  , Stands-, nings-, steder,  , I alt,  , Med flere , spor,  , Med el,  , Med , hastigheds- , og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg,  ,  ,  , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, .., .., .., 282, 2024, 2, 610, 1, 103, 993, 1, 906, 2, 500, 863, 592, 2025, 2, 615, 1, 108, 1, 033, 1, 969, 2, 554, 863, 598, Banedanmark, 1, 962, 1, 035, 866, 1, 808, 1, 962, 395, 303, Hovedbaner, 725, 707, 474, 725, 725, 10, 69, Regionalbaner, 594, 157, 178, 553, 594, 150, 68, S-baner, 171, 171, 171, 171, 171, -, 87, Lokalbaner, 468, -, 43, 357, 468, 234, 79, Godsbaner, 4, -, -, 2, 4, 1, -, Metro, 43, 43, 43, 43, 43, .., 46, Andre baner, 486, -, -, 24, 455, 349, 173, Letbane, 124, 30, 124, 94, 94, 119, 76, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Jernbanetransport af gods, 1.786 mio. tonkm, 2024, -6,2%, fra 2023 til 2024, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 349 mio., 2024, +4,6 %, fra 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 29. august 2025 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51096

      Nyt

      NYT: Hjemmearbejde stabiliseret på højt niveau

      Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2025

      Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2025, Fire ud af ti beskæftigede havde arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger i andet kvartal 2025. Andelen har været stort set uændret over det seneste halvandet år og har dermed stabiliseret sig efter de store udsving under og efter COVID-19. Omkring 8 pct. af de beskæftigede arbejder , hyppigt, hjemme (mindst halvdelen af arbejdstiden), mens ca. 33 pct. arbejder hjemme , af og til, . Før COVID-19 arbejdede omkring hver femte hjemme , af og til, , mens det nu er hver tredje. Den samlede stigning i hjemmearbejde skyldes således især, at flere arbejder hjemme af og til, mens andelen, der arbejder hyppigt hjemmefra, er på omtrent samme niveau som før COVID-19., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Store forskelle i hjemmearbejde mellem brancher, Selvom hjemmearbejde generelt er udbredt, er der store forskelle mellem brancher. Hjemmearbejde er mest udbredt i brancherne , information, og, kommunikation og finansiering og forsikring, , hvor 79 pct. af de beskæftigede i andet kvartal havde arbejdet hjemme i den seneste måned. I begge brancher er andelen steget markant de seneste syv år. Brancherne , handel og transport mv., samt , bygge og anlæg, har de laveste andele, da job i disse brancher ofte kræver fysisk tilstedeværelse., Andel med hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år,  , 2. kvt.,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , pct., I alt, 28, 40, 36, 33, 36, 41, 41, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 23, 34, 30, 30, 34, 39, 39, Bygge og anlæg, 21, 25, 18, 17, 23, 23, 26, Handel og transport mv., 18, 21, 22, 20, 20, 26, 24, Information og kommunikation, 52, 75, 76, 70, 78, 77, 79, Finansiering og forsikring, 38, 69, 72, 60, 74, 79, 79, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 40, 53, 51, 45, 49, 57, 57, Offentlig administration og undervisning, 46, 69, 61, 52, 59, 63, 62, Sundhed, 18, 28, 21, 20, 23, 26, 26, Kultur, fritid og anden service, 30, 42, 42, 38, 38, 44, 44, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Højtlønnede arbejder oftere hjemme end lavtlønnede, De forskellige mønstre i hjemmearbejdet afspejles også i forskellige lønindkomstgrupper blandt lønmodtagere. Andelen af lønmodtagere ansat på fuldtid, der arbejder hjemme , hyppigt, eller , af og til, , er stigende, jo højere lønnen er i hovedjobbet. Lige under halvdelen af lønmodtagerne i 6. lønindkomstgruppe havde hjemmearbejde, mens det samme gjorde sig gældende for over 70 pct. af de bedst betalte. Kun 10 pct. af de lavest lønnede havde arbejdet hjemme i andet kvartal., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, , herunder de tilknyttede registeroplysninger om lønindkomst, der stammer fra eIndkomstregisteret., Nyt fra Danmarks Statistik, 20. august 2025 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51119

      Nyt

      NYT: Flere firmaer i branchen Videnservice i 2023

      Generel firmastatistik 2023

      Generel firmastatistik 2023, Branchen , Videnservice, havde 42.300 aktive firmaer i 2023, hvilket var en stigning på 800 firmaer relativt til året før. I samme periode steg antallet af fuldtidsansatte med 7.000, hvilket svarer til en stigning på 4,7 pct. Denne stigning i branchen lægger til de foregående års udvikling. I hele perioden fra 2019 til 2023 steg branchegruppens antal af aktive firmaer med 2.900 samt antal af fuldtidsansatte med 27.500, hvilket svarer til stigninger på hhv. 7,5 pct. og 21,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i flere brancher under Videnservice, Indenfor , Videnservice, var stigningen i antallet af aktive firmaer og fuldtidsansatte primært drevet af branchen , Virksomhedskonsulenter, , hvor antallet af firmaer steg med 1.700, og antallet af fuldtidsansatte steg med 10.500 fra 2019 til 2023. Derudover oplevede branchen , Arkitekter og rådgivende ingeniører, en fremgang på 600 aktive firmaer og ca. 7.000 flere fuldtidsansatte. Andre brancher, som ligeledes bidrog til udviklingen i branchegruppen, var , Revision og bogføring, samt , Forskning og udvikling, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med omkring 3.500 i begge brancher. I brancherne , Advokatvirksomhed, og , Dyrlæger, har der i perioden også været en fremgang i antallet af fuldtidsansatte, som dog er koncentreret på færre firmaer siden 2019. , Antal firmaer og fuldtidsansatte for Videnservice, 2019 og 2023,  , 2019, 2023, Æn-dring, 2019, 2023, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., Videnservice, 39, 382, 42, 319, 7,5, 129, 312, 156, 714, 21,2, Advokatvirksomhed, 1, 984, 1, 897, -4,4, 8, 635, 9, 521, 10,3, Revision og bogføring, 4, 761, 4, 882, 2,5, 16, 555, 19, 834, 19,8, Virksomhedskonsulenter, 12, 498, 14, 222, 13,8, 28, 114, 38, 426, 36,7, Arkitekter og rådgivende ingeniører, 7, 277, 7, 895, 8,5, 41, 140, 48, 072, 16,8, Forskning og udvikling, 736, 866, 17,7, 11, 583, 15, 292, 32,0, Reklame- og analysebureauer, 3, 401, 3, 720, 9,4, 9, 783, 10, 761, 10,0, Anden videnservice, 7, 962, 8, 085, 1,5, 10, 997, 11, 473, 4,3, Dyrlæger, 763, 752, -1,4, 2, 504, 3, 335, 33,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Stigning i firmaer og fuldtidsansatte i 2023, I 2023 var der 420.000 aktive firmaer i Danmark. Der er tale om en samlet stigning på 2.700 firmaer, svarende til 0,6 pct. i forhold til året før. Antallet af fuldtidsansatte voksede med næsten 28.000, svarende til en stigning på 1,1 pct. - fra 2.436.000 i 2022 til 2.464.000 i 2023. Foruden føromtalte stigning i antallet af firmaer i , Videnservice, steg også antallet af firmaer i , Finansiering m.m., og , Ejendomshandel m.m., med hhv. 1.900 og 700 firmaer. Der var mindre fald i de omsætningstunge brancher , Industri, , , Handel, og , Transport, ., Antal firmaer og fuldtidsansatte fordelt på brancher, 2022 og 2023,  , 2022, 2023, Æn-dring, 2022, 2023, Æn-dring,  , Antal firmaer, pct., Antal fultidsansatte, pct., I alt, 417, 128, 419, 803, 0,6, 2, 436, 229, 2, 463, 688, 1,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 26, 210, 25, 732, -1,8, 34, 584, 35, 065, 1,4, Råstofindvinding, 223, 220, -1,3, 3, 788, 3, 784, -0,1, Industri, 15, 724, 15, 563, -1,0, 292, 101, 294, 298, 0,8, Energiforsyning, 2, 237, 2, 256, 0,8, 12, 140, 14, 485, 19,3, Vandforsyning og renovation, 2, 361, 2, 330, -1,3, 10, 257, 10, 808, 5,4, Bygge og anlæg, 36, 826, 36, 409, -1,1, 162, 308, 160, 864, -0,9, Handel, 41, 501, 40, 788, -1,7, 330, 420, 328, 824, -0,5, Transport, 12, 289, 12, 091, -1,6, 117, 747, 123, 290, 4,7, Hoteller og restauranter, 14, 513, 14, 343, -1,2, 70, 585, 72, 444, 2,6, Information og kommunikation, 20, 514, 20, 660, 0,7, 111, 391, 112, 622, 1,1, Finansiering og forsikring, 86, 936, 88, 867, 2,2, 82, 111, 84, 828, 3,3, Ejendomshandel og udlejning, 38, 535, 39, 144, 1,6, 35, 440, 32, 996, -6,9, Videnservice, 41, 520, 42, 319, 1,9, 149, 682, 156, 714, 4,7, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 20, 878, 21, 074, 0,9, 102, 907, 101, 919, -1,0, Offentlig administration, forsvar og politi, 308, 316, 2,6, 638, 945, 644, 811, 0,9, Undervisning, 6, 973, 7, 106, 1,9, 113, 486, 113, 647, 0,1, Sundhed og socialvæsen, 22, 301, 22, 816, 2,3, 89, 247, 91, 552, 2,6, Kultur og fritid, 8, 224, 8, 401, 2,2, 29, 922, 30, 997, 3,6, Andre serviceydelser m.v., 18, 997, 19, 257, 1,4, 49, 167, 49, 736, 1,2, Uoplyst aktivitet, 58, 111, 91,4, 1, 2, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gf11, Nyt fra Danmarks Statistik, 5. juni 2025 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2026, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Generel firmastatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51175

      Nyt

      NYT: Fortsat fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

      Færdselsuheld 2024

      Færdselsuheld 2024, I 2024 registrerede politiet 2.519 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er et lille fald i forhold til 2023, hvor politiet registrerede 2.778 dræbte og tilskadekomne. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Næsten halvdelen af færdselsulykkerne ramte de bløde trafikanter i 2024, De seneste ti år har de bløde trafikanter - fodgængere, cyklister samt personer på el-cykler - oplevet en markant stigning i deres andel af ulykkerne. Ulykker dækker både over dræbte og tilskadekomne. I 2014 var den samlede andel af ulykker for bløde trafikanter 37 pct. i forhold til det samlede antal ulykker. I 2024 var denne andel steget til 46 pct., Stor stigning i antal ulykker med el-cykler, Mens de øvrige trafikanter har oplevet et stort fald i antallet  af færdselsulykker fra 2.133 i 2014 til 1.360 i 2024, har de bløde trafikanter ikke oplevet samme store fald. I 2014 blev 1.242 bløde trafikanter ramt af færdselsulykker mod 1.159 i 2024. Denne stagnering dækker primært over en stor stigning i antallet af ulykker på el-cykler fra 27 ulykker i 2014 til 173 i 2024. Denne stigning hænger sammen med den større udbredelse af el-cykler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Lille fald i ulykker registreret på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste ulykker med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer i 2023 viser, at der i alt registreredes 28.521 henvendelser. Heraf fik 21.580 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.941 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Antallet af tilskadekomne er faldet lidt i forhold til 2022, hvor der blev registreret 29.144 ulykker med personskade på sygehusenes akutmodtagelser., Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet, 2024, 973, 190, 195, 630, 173, 355, 3, 2, 519, 0-14 år, 30, 2, 7, 33, 4, 36, 1, 113, 15-17 år, 26, 3, 63, 28, 10, 16, -, 146, 18-24 år, 191, 26, 18, 72, 16, 23, -, 346, 25-44 år, 272, 68, 46, 189, 32, 80, 2, 689, 45-64 år, 247, 66, 41, 193, 52, 73, -, 672, 65 år og derover, 207, 25, 20, 115, 59, 127, -, 553, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 75, 9, 9, 12, 11, 29, -, 145, Alvorligt tilskadekomne, 476, 155, 132, 407, 117, 236, 3, 1, 526, Lettere tilskadekomne, 422, 26, 54, 211, 45, 90, -, 848, Personskader registreret af politiet, 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, Personskader registreret af politiet, 2022, 1, 245, 228, 200, 695, 138, 407, 4, 2, 917, Personskader i alt 2023, 3, 10, 076, 941, 2, 092, 14, 986, 1, 183, 888, 1, 273, 31, 439, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juni 2025 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51227

      Nyt

      NYT: Normalt antal nye højvækstvirksomheder

      Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2023

      Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2023, I vækstperioden 2020 til 2023 var der 233 nye højvækstvirksomheder. Antallet var det fjerdehøjeste målt i de seneste ti vækstperioder. Til sammenligning var antallet af nye højvækstvirksomheder højere i perioderne 2019-2022 og 2018-2021 med hhv. 265 og 248. Gennemsnittet for de seneste ti vækstperioder er 216 virksomheder pr. år. Fra 2020-2023 skabte de nye højvækstvirksomheder beskæftigelse svarende til 4.627 årsværk. Det var det tredjehøjeste antal skabte årsværk over de seneste ti vækstperioder, men som for antallet af virksomheder var det lavere end i perioderne 2019-2022 og 2018-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Mere end halvdelen af de nye højvækstvirksomheder ligger i Hovedstaden, I Region Hovedstaden blev der skabt 129 nye højvækstvirksomheder i perioden. Det svarer til 56 pct. af alle nye højvækstvirksomheder. De stod samtidig for skabelsen af 2.581 årsværk, hvilket svarer til 55 pct. af den samlede jobskabelse i nye højvækstvirksomheder i vækstperioden 2020-2023. Målt på årsværkskabelse pr. virksomhed var det højvækstvirksomhederne i Region Sjælland, der genererede mest beskæftigelse, idet 18 virksomheder skabte 595 årsværk, svarende til et gennemsnit på 33 nye fuldtidsjobs pr. virksomhed. , Flest skabte årsværk i Handel og transport mv., I perioden 2020 til 2023 skabte nye højvækstvirksomheder inden for , Handel og transport mv., 1.231 årsværk og topper dermed som branchegruppe. Høj jobskabelse ses dog også hos nye højvækstvirksomheder inden for , Bygge og anlæg og Erhvervsservice, , hvor virksomhederne skabte henholdsvis 1.109 og 954 årsværk., Nye højvækstvirksomheder,  ,  , Virksomheder, Årsværk i startår, Årsværk i slutår, Skabte årsværk,  ,  , antal, Etableringsår, Vækstperiode,  ,  ,  ,  , 2009-2010, 2011-2014, 151, 1, 347, 3, 460, 2, 113, 2010-2011, 2012-2015, 176, 1, 758, 4, 503, 2, 745, 2011-2012, 2013-2016, 220, 1, 844, 5, 237, 3, 393, 2012-2013, 2014-2017, 188, 1, 902, 5, 564, 3, 662, 2013-2014, 2015-2018, 235, 2, 356, 6, 374, 4, 018, 2014-2015, 2016-2019, 225, 2, 170, 5, 872, 3, 702, 2015-2016, 2017-2020, 219, 2, 184, 6, 516, 4, 332, 2016-2017, 2018-2021, 248, 2, 484, 7, 203, 4, 719, 2017-2018, 2019-2022, 265, 2, 771, 8, 134, 5, 363, 2018-2019, 2020-2023, 233, 2, 419, 7, 046, 4, 627, Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Indikator for gode vækstvilkår, Begrebet , nye højvækstvirksomheder, benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj relativ vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle. Definitionen af nye højvækst virksomheder findes under Kilder og metoder nedenfor. , Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2025 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51308

      Nyt

      NYT: Flere støttende indsatser til børn iværksat i 2024

      Støtte til udsatte børn og unge 2024

      Støtte til udsatte børn og unge 2024, I løbet af 2024 blev der iværksat 63.400 støttende indsatser til børn og unge. Det er en stigning på 1,9 pct. i forhold til 2023, hvor der blev iværksat 62.300 støttende indsatser. Kommunen kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Stigningen i iværksættelser fra 2023 til 2024 dækker over to modsatrettede udviklinger. De fleste støttende indsatser til børn og unge gives på baggrund af en børnefaglig undersøgelse. I 2024 var der 43.300 iværksættelser af indsatser på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2023, hvor tallet lå på 40.500 iværksættelser. Tidligt støttende indsatser dækker over de indsatser, der gives uden forudgående børnefaglig undersøgelse, og derfor kan iværksættes forholdsvis hurtigt. Der var et fald i iværksættelser af disse indsatser fra 21.200 i 2023 til 19.600 i 2024, hvilket svarer til 7,8 pct. færre iværksættelser af tidligt støttende indsatser. Antallet af iværksatte støttende indsatser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet lå stabilt på ca. 500 i perioden. Til sammenligning var antallet af iværksatte anbringelser relativt stabilt omkring 3.500 iværksættelser i 2023 og 2024 med et fald svarende til 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu03, og , anbaar8, Flere får støttende indsatser, Ved udgangen af december 2024 var der 47.200 personer, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 1,2 pct. i forhold til 2023, hvor 46.700 personer modtog støttende indsatser , www.statistikbanken.dk/bu04a, . I 2023 var det 3,1 pct. af alle børn og unge, der modtog en støttende indsats. I 2024 steg den andel til 3,2 pct., www.statistikbanken.dk/bu43, ., Ved udgangen af december 2024 var der 14.000 anbragte børn og unge, hvilket er stabilt i forhold til 2023, hvor antallet var 13.900 , www.statistikbanken.dk/anbaar02, . Andelen af anbragte blandt 0-22-årige i befolkningen lå stabilt på 0,9 pct. , www.statistikbanken.dk/bu43, ., Antal piger, der er anbragt eller modtager støttende indsatser, stiger, Flere drenge end piger modtager en støttende indsats eller er anbragt. Men fra 2019 til 2024 steg antallet af piger, der pr. 31. december i året modtog støttende indsatser, med 25,9 pct. fra 18.000 til 22.600. Blandt drengene var stigningen 11,0 pct. i samme periode.  , Samme tendens gjorde sig gældende blandt anbragte børn og unge pr. 31. december. Her lå antallet af anbragte drenge stabilt omkring 7.200-7.300 i perioden 2019-2024. Antallet af anbragte piger steg derimod med 7,6 pct. fra 6.200 til 6.700 i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu04a, og , anbaar2, Stigning i antal unge i døgnophold, Ses der på aldersfordelingen blandt anbragte børn og unge er de 12-17-årige den største gruppe. I 2024 var der 6.800 12-17-årige, der var anbragt, hvilket var 48,9 pct. af alle anbragte. Den næststørste gruppe var de 0-11-årige, som udgjorde 34,4 pct. Den mindste gruppe var de unge 18-22-årige i døgnophold. De udgjorde 16,6 pct. i 2024, www.statistikbanken.dk/anbaar02, ., Udviklingen i antal anbragte børn og unge er forskellig i de tre aldersgrupper. I perioden 2019-2024 steg antallet af 18-22-årige i døgnophold fra 2.000 til 2.300, hvilket er en stigning på 14,1 pct. Denne stigning er drevet af, at der i perioden kom 200 flere 18-22-årige kvinder i døgnophold. , I samme periode steg antallet af anbragte 12-17-årige fra 6.500 til 6.800, hvilket er en stigning på 5,0 pct. Antallet af anbragte 0-11-årige lå i perioden mellem 4.700 og 4.900., Anbragte børn og unge pr. 31. december efter alder og tid,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Ændring fra 2019 til 2024,  , antal, pct., 0-11 år, 4, 923, 4, 807, 4, 736, 4, 727, 4, 824, 4, 799, -, 2,5, 12-17 år, 6, 502, 6, 673, 6, 688, 6, 873, 6, 848, 6, 830, 5,0, 18-22 år, 2, 018, 1, 963, 1, 922, 2, 064, 2, 241, 2, 319, 14,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Anm.: Aldersgruppen er 0-22-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anbaar2, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. maj 2025 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2026, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Siri Dencker, , , tlf. 21 45 34 92, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51309

      Nyt

      NYT: Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug

      Energiregnskab for Danmark 2024

      Energiregnskab for Danmark 2024, Husholdningernes elforbrug til elbiler steg med 1,0 PJ (petajoule) fra 2023 til 2024, hvilket svarer til en stigning på hele 76,7 pct. Sammenlignet med husholdningernes øvrige energiforbrug til vejtransport (benzin og diesel), så udgør elbilernes elforbrug dog stadig kun en lille del (3,2 pct.). Antallet af kørte km på de danske veje var ifølge Vejdirektoratet næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ (-4,3 pct.). Det skyldes ikke mindst, at elbiler har en højere energieffektivitet end benzin- og dieseldrevne biler., Kilde: Særudtræk fra tabellen, som ligger bag , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Husholdningernes elforbrug steg, mens det samlede energiforbrug faldt, Husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 8,1 pct. Omtrent en tredjedel af stigningen i husholdningernes elforbrug kan således tilskrives elbilerne. Til trods for stigningen i elforbruget, så faldt husholdningernes samlede energiforbrug med 5,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 2,1 pct. Ændringen skyldes især et fald i forbruget af fjernvarme på 3,8 PJ, naturgas på 3,3 PJ, motorbenzin på 2,2 PJ og diesel til vejtransport på 1,8 PJ., Rekordår for vedvarende energi, 2024 var endnu et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbruget af vedvarende energi på 13,5 PJ dækkede vedvarende energi 48,4 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet). Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2012. Stigningen i 2024 kom især fra fast biomasse med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør langt den største vedvarende energikilde med 24,5 pct. efterfulgt af vindkraft med 11,4 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Energiforbrug for økonomien steg i 2024, Bruttoenergiforbruget for hele den danske økonomi steg med 79,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 6,7 pct. Det skyldes en kraftig stigning i international transport (brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet) på 82,7 PJ, hvilket svarer til 15,7 pct. Energiforbrug til international transport kom dermed op på 611 PJ, hvoraf fuelolie til skibe udgør 587 PJ. Uden international transport var der et lille fald i bruttoenergiforbruget på 0,5 pct. Husholdningernes bruttoenergiforbrug faldt med 1,5 pct., mens branchernes bruttoenergiforbrug ekskl. international transport steg med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51318

      Nyt

      NYT: Musikskolernes elevaktiviteter på stabilt niveau

      Musikskoler 2023:2024

      Musikskoler 2023:2024, I skoleåret 2023/24 var der indskrevet 64.000 elever på landets musikskoler, som i alt var tilmeldt 94.000 undervisningsaktiviteter inden for forskellige fag. Dette svarer til, at en elev i gennemsnit var tilmeldt halvandet fag i løbet af skoleåret. Generelt har antallet af registrerede elever ligget stabilt i sæsonerne efter COVID-19, hvor skoleårene 2021/22 og 2022/23 også viste samme niveau i elevernes tilmeldte aktiviteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, og , skolm02b, Musikskolerne udbyder mange forskellige fag, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker flest elever. I skoleåret 2023/24 udgjorde de to største fagområder , sammenspil, og , forskole, hhv. 23.900 og 16.800 aktivitetselever, svarende til 26 og 18 pct. af det samlede antal fagtilmeldinger. Instrument- og sangundervisning stod tilsammen for 35.800 aktivitetselever, hvoraf fagområderne , tasteinstrumenter, og , strengeinstrumenter, tilsammen dækkede 20.400 tilmeldinger. Musikskolerne udbyder også undervisning i , øvrige musikfag, (fx hørelære) og , øvrige kunstfag, inden for bl.a. visuel kunst, dans og scenekunst. De , øvrige musikfag, stod for 4.500 fagtilmeldinger, mens de , øvrige kunstfag, omfattede 9.400 aktivitetselever. Generelt har der været stigende aktivitet i , øvrige kunstfag, , se , Stigende aktivitet i musikskolernes øvrige kunstfag, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:94)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm02a, Flere elever tilmeldt Musikalsk Grundkursus, Musikalsk Grundkursus (MGK) er et overbygningskursus knyttet til et af de otte MGK-centre, hvor formålet med MGK bl.a. består i at forberede eleverne til optagelse på en videregående musikuddannelse på et af landets konservatorier. Der var lidt over 620 elever tilmeldt MGK i skoleåret 2023/24, hvilket var ca. 30 elever flere end sæsonen 2022/23, svarende til en stigning på ca. 5 pct. I skoleåret 2023/24 var 45 pct. af MGK-eleverne i aldersgruppen 19-21 år, mens 34 pct. var 18 år og derunder. De ældste elever på 22 år og derover udgjorde 21 pct. af MGK-eleverne. Mens en større andel af musikskoleeleverne er kvinder med 62 pct., er en større andel af eleverne på MGK-centrene mænd. Af de i alt 620 MGK-elever var 64 pct. mænd og 36 pct. kvinder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skolm03, Ny statistik om musikskolernes aktiviteter uden for institutionen, Ud over undervisning og holdundervisning for de elever, som er tilmeldt musikskolen, har musikskolerne også aktiviteter uden for institutionen. Skolerne samarbejder med dagtilbud, folke- og grundskoler, ungdomsuddannelser og ungdomsskoler inden for forskellige kunstarter, aldersgrupper og klassetrin i de enkelte kommuner, hvor elever møder musikskolen gennem undervisning på den institution, de går på. Musikskolerne bidrager også med korte projekter i form af workshops, kurser, stævner, mesterklasse og lignende, og der afholdes arrangementer i form af koncerter, forestillinger, ferniseringer mv. Statistikken er i år udvidet med tal for disse aktiviteter, der blandt andet viser at musikskolerne afholdt 3.900 koncerter med lidt under en halv mio. gæster, mens de tilsvarende arrangerede 1.000 korte projekter med 50.000 deltagere i skoleåret 2023/24. Der er mulighed for at dykke yderligere ned i de nye tal om musikskolernes aktiviteter i , www.statistikbanken.dk, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. april 2025 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2026, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på spørgeskemaer og indberetninger af administrative data fra landets knap 100 musikskoler, der er kommunale eller modtager kommunalt tilskud. Data for musikskolernes tilskud og udgifter til fx lønninger er indsamlet af Slots- og Kulturstyrelsen. Eleverne er opgjort som såkaldte aktivitetselever, dvs. at det er det samlede antal tilmeldinger til undervisningen, der opgøres uden hensyn til, om det sker som ene- eller holdundervisning., Statistikken afspejler primært elever indskrevet på musikskolernes sang- og instrumentundervisning samt samspils- og forskolehold. Musikskolerne underviser også i institutioner og skoler samt udbyder en række udadvendte informations- og motivationsaktiviteter i fx kulturhuse og på folkebiblioteker. Disse aktiviteter er kun i begrænset omfang dækket af statistikken. For at forbedre beskrivelsen af disse aktiviteter, er der derfor igangsat et udviklingsarbejde med deltagelse af musikskolernes organisationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Musikskoler, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51359

      Nyt

      NYT: 4 ud af 10 unge træner i fitnesscenter

      Kulturvaner 2024

      Kulturvaner 2024, Ca. 40 pct. af de 16-34-årige har i 2024 dyrket sport eller motion i et kommercielt motions- eller fitnesscenter inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det 30 pct. eller færre. Det er også i højere grad unge, der benytter anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, fx padelbaner. Mens 20 pct. af de 16-34-årige har benyttet anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, gælder det kun 11 pct. eller færre for de ældre aldersgrupper. For sport og motion i forening eller klub er der kun mindre forskelle på tværs af aldersgrupper. Færrest har dyrket sport og motion i klub eller forening blandt 25-34-årige (28 pct.) og flest blandt 16-24-årige (36 pct.) og 65-74-årige (35 pct.). Der er altså 8 procentpoint forskel mellem aldersgrupperne med højest og lavest andel. 39 pct. af befolkningen dyrker sport og motion derhjemme. Det gør hjemmet til det sted, hvor flest dyrker sport og motion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo1, Flest dyrker sport og motion alene eller sammen med venner og bekendte, 55 pct. af befolkningen dyrker sport og motion alene, og 44 pct. gør det sammen med venner og bekendte. Det gør dem til de to mest udbredte typer ledsagere, eller manglen på samme, når man dyrker sport og motion. Hvem man dyrker sport og motion sammen med hænger sammen med alder. At dyrke sport eller motion med sin partner eller ægtefælle er mest populært blandt de 25-34-årige, og forbliver derefter populært resten af livet. 40 pct. af de 25-34-årige har dyrket sport eller motion med deres partner eller ægtefælle inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det ca. 30 pct., undtagen gruppen på 75 år eller derover, hvor andelen falder til ca. hver fjerde. Sport og motion sammen med børn i hjemmet er udbredt blandt 35-44-årige med 33 pct. og 45-54-årige med 26 pct., men sjældent blandt de øvrige aldersgrupper. At dyrke sport eller motion alene er for alle aldersgrupper det mest udbredte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo2, Årsager til sjældent eller aldrig at dyrke motion, Blandt dem, der sjældent eller aldrig dyrker sport og motion, angiver en tredjedel, at de har vanskeligt ved det pga. deres helbred, fysik eller skader. Omkring en tredjedel angiver, at det skyldes manglende interesse, eller at det skyldes manglende tid. Omvendt angiver kun få, at det skyldes manglende plads eller mulighed derhjemme (5 pct.) eller at det er svært at komme til steder, hvor man kan dyrke sport eller motion (3 pct.). 12 pct. angiver at de ikke har nogen at følges med. Spørgsmålet om årsager til ikke at dyrke sport og motion oftere er stillet til dem, der angiver, at de har dyrket sport og motion mindre ofte end 1-2 gange inden for 3 måneder. Det var i 2024 14 pct. af befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo4, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. september 2025 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51429

      Nyt

      NYT: Stort offentligt overskud i 2024

      Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version

      Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version, I 2024 var der et overskud på 130,5 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2023 var overskuddet på 95,6 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 63,8 mia. kr. til 1.385,3 mia. kr., mens indtægterne steg med 98,7 mia. kr. til 1.515,8 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,1 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Social beskyttelse er den største udgiftspost, Med 41 pct. af de samlede udgifter er social beskyttelse den største udgiftspost i 2024. Herefter kommer sundhedsvæsen med 18 pct. af udgifterne. Uddannelse udgør sammen med generelle offentlige tjenester den tredje største udgiftspost med 12 pct. af udgifterne. Fordelingen af udgifterne efter formål har været relativ stabil over årene. Andelen af udgifter til forsvar er dog steget de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, Stigning i udgifter til pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser steg med 19,0 mia. kr. i forhold til 2023, så de i 2024 udgjorde 419,3 mia. kr. Det skyldes bl.a., at udgifterne til generelle pensioner steg med 14,5 mia. kr. Stigningen kan forklares med en kombination af en stigning i antallet af personer på pension og en stigning i satserne. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg i 2024 med 2,0 mia. kr. i forhold til 2023, som følge af et stigende antal personer på arbejdsløshedsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Løbende revisioner siden seneste offentliggørelse, Siden seneste offentliggørelse: , Stort overskud på de offentlige finanser, (Nyt fra Danmarks Statistik 79:2025) er den offentlige saldo nedjusteret med 2,7 mia. kr. i 2024, opjusteret med 2,9 mia. kr. i 2023, nedjusteret med 2,0 mia. kr. i 2022 og nedjusteret med 1,1 mia. kr. i 2021. Det skyldes hovedsageligt en revision af skatteindtægterne på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen og opjustering af forbrugsudgiften i 2024. , Den offentlige forbrugsudgift er opjusteret med 3,9 mia. kr. i 2024 og opjusteret med 0,4 mia. kr. i 2023. Det skyldes bl.a. at denne opgørelse nu inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner i 2024 samt nye informationer for bl.a. universiteter og andre selvejende institutioner i 2024. Desuden er afskrivningerne opjusteret i 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2026, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51486

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation