Søgeresultat

NYT: Stort offentligt overskud i 2024

Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version

Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version, I 2024 var der et overskud på 130,5 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2023 var overskuddet på 95,6 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 63,8 mia. kr. til 1.385,3 mia. kr., mens indtægterne steg med 98,7 mia. kr. til 1.515,8 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,1 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Social beskyttelse er den største udgiftspost, Med 41 pct. af de samlede udgifter er social beskyttelse den største udgiftspost i 2024. Herefter kommer sundhedsvæsen med 18 pct. af udgifterne. Uddannelse udgør sammen med generelle offentlige tjenester den tredje største udgiftspost med 12 pct. af udgifterne. Fordelingen af udgifterne efter formål har været relativ stabil over årene. Andelen af udgifter til forsvar er dog steget de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, Stigning i udgifter til pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser steg med 19,0 mia. kr. i forhold til 2023, så de i 2024 udgjorde 419,3 mia. kr. Det skyldes bl.a., at udgifterne til generelle pensioner steg med 14,5 mia. kr. Stigningen kan forklares med en kombination af en stigning i antallet af personer på pension og en stigning i satserne. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg i 2024 med 2,0 mia. kr. i forhold til 2023, som følge af et stigende antal personer på arbejdsløshedsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Løbende revisioner siden seneste offentliggørelse, Siden seneste offentliggørelse: , Stort overskud på de offentlige finanser, (Nyt fra Danmarks Statistik 79:2025) er den offentlige saldo nedjusteret med 2,7 mia. kr. i 2024, opjusteret med 2,9 mia. kr. i 2023, nedjusteret med 2,0 mia. kr. i 2022 og nedjusteret med 1,1 mia. kr. i 2021. Det skyldes hovedsageligt en revision af skatteindtægterne på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen og opjustering af forbrugsudgiften i 2024. , Den offentlige forbrugsudgift er opjusteret med 3,9 mia. kr. i 2024 og opjusteret med 0,4 mia. kr. i 2023. Det skyldes bl.a. at denne opgørelse nu inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner i 2024 samt nye informationer for bl.a. universiteter og andre selvejende institutioner i 2024. Desuden er afskrivningerne opjusteret i 2024., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2026, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51486

Nyt

NYT: 3.500 flere lønmodtagere i oktober

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) oktober 2025

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) oktober 2025, Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i oktober med 3.500 personer. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. I oktober havde 3.072.000 personer et lønmodtagerjob. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 2.700 personer højere end i september, svarende til en stigning på 0,1 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, steg antallet af lønmodtagere i oktober med 800 personer, hvilket er en stigning på 0,1 pct. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, 39.000 flere lønmodtagere på et år, I oktober var der 39.000 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,3 pct. I sektoren , virksomheder og organisationer, var der 30.800 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1,4 pct. I sektoren , offentlig forvaltning og service, var antallet af lønmodtagere i oktober 8.500 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 1,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Største stigninger i , Transport, og i , Sundhed og socialvæsen, I oktober var der i branchen , Transport, en stigning på 800 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,5 pct. I branchen , Sundhed og socialvæsen, steg antallet af lønmodtagere ligeledes med 800 personer i oktober, svarende til 0,1 pct. I , Industri, faldt antallet af lønmodtagere med knap 100 personer i oktober måned., Personer med lønmodtagerjob efter sektor, sæsonkorrigeret,  , Oktober, 2024,  , September, 2025*,  , Oktober 2025*,  , Udvikling , oktober 2024, - oktober 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 033, 041, 3, 068, 496, 3, 072, 023, 0,1, 38, 982, 1,3, Offentlig forvaltning og service, 883, 477, 891, 185, 891, 985, 0,1, 8, 508, 1,0, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 149, 216, 2, 177, 310, 2, 180, 038, 0,1, 30, 822, 1,4, Uoplyst sektor, 348, 0, 0, -348,  , *Foreløbige tal. , 1, Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk04, Personer med lønmodtagerjob efter branche, sæsonkorrigeret,  , Oktober, 2024,  , September, 2025*,  , Oktober 2025*,  , Udvikling , oktober 2024, -oktober 2025*,  , antal, udvikling, i pct. ift. md. før, antal, pct., I alt, 3, 033, 041, 3, 068, 496, 3, 072, 023, 0,1, 38, 982, 1,3, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 43, 591, 43, 636, 43, 808, 0,4, 217, 0,5, Råstofindvinding, 3, 947, 3, 770, 3, 732, -1,0, -215, -5,4, Industri, 337, 442, 343, 523, 343, 448, 0,0, 6, 006, 1,8, Energiforsyning, 16, 582, 17, 504, 17, 490, -0,1, 908, 5,5, Vandforsyning og renovation, 14, 795, 14, 971, 15, 015, 0,3, 220, 1,5, Bygge og anlæg, 187, 431, 189, 865, 190, 113, 0,1, 2, 682, 1,4, Handel, 457, 021, 457, 094, 457, 682, 0,1, 661, 0,1, Transport, 147, 544, 149, 602, 150, 400, 0,5, 2, 856, 1,9, Hoteller og restauranter, 134, 538, 138, 365, 138, 343, 0,0, 3, 805, 2,8, Information og kommunikation, 122, 869, 122, 125, 122, 335, 0,2, -534, -0,4, Finansiering og forsikring, 91, 795, 94, 122, 94, 160, 0,0, 2, 365, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 44, 647, 46, 010, 46, 118, 0,2, 1, 471, 3,3, Videnservice, 187, 410, 189, 679, 189, 615, 0,0, 2, 205, 1,2, Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, 163, 768, 168, 127, 168, 211, 0,0, 4, 443, 2,7, Offentlig administration, forsvar og politi, 165, 661, 169, 292, 169, 917, 0,4, 4, 256, 2,6, Undervisning, 230, 520, 232, 267, 232, 200, 0,0, 1, 680, 0,7, Sundhed og socialvæsen, 553, 910, 557, 393, 558, 204, 0,1, 4, 294, 0,8, Kultur og fritid, 63, 424, 64, 616, 64, 668, 0,1, 1, 244, 2,0, Andre serviceydelser mv., 65, 799, 66, 533, 66, 565, 0,0, 766, 1,2, Uoplyst aktivitet, 348, 0, 0, -348, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbesk03, Revision i forhold til seneste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere planmæssigt revideret for perioden april til september 2025. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion opjusteret med 300 personer i april, 200 i maj, 300 i juni, samt nedjusteret med 100 personer i juli, 300 i august og 800 i september. Revisionerne er normale for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2025 - Nr. 362, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2026, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Mads Housø Hansen, , , tlf. 24 43 40 61, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51553

Nyt

NYT: Mange 15-17-årige i det vestlige Jylland har arbejde

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024, Der er markante geografiske forskelle i andelen af unge i alderen 15-17 år, der havde et arbejde ved udgangen af november 2024. Andelen var generelt højest i kommuner beliggende langt fra de større byer og lavest i kommuner tæt på de største byområder (København, Aarhus og Odense). Særligt i de vestjyske kommuner var en stor andel af de unge i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen var højest i Varde Kommune (58 pct.), efterfulgt af Fanø Kommune (58 pct.), Hjørring Kommune (57 pct.) og Frederikshavn Kommune (57 pct.). På landsplan arbejdede 47 pct. af de 15-17-årige ved udgangen af november 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Færre af de unge arbejder i kommunerne i og omkring København, Andelen af unge i arbejde var lavest i kommunerne i og omkring København. Her havde Lyngby-Taarbæk Kommune (37 pct.) den laveste andel, efterfulgt af Frederiksberg Kommune (40 pct.), Gentofte Kommune (42 pct.) og, Gladsaxe Kommune (42 pct.)., Det skal bemærkes, at de 15-17 årige i Læsø Kommune havde den laveste (34 pct.) beskæftigelsesfrekvens. Antallet af unge på Læsø er dog lavt, hvilket betyder, at beskæftigelsesfrekvensen kan svinge en del fra år til år., De 15-17-årige arbejder hyppigst i tredje kvartal, Beskæftigelsesfrekvensen blandt 15-17-årige var med 49 pct. højest i tredje kvartal, der omfatter en stor del af sommerferieperioden. Tendensen til, at mange unge i det vestlige Jylland arbejder, bliver endnu tydeligere, når opgørelsen foretages for tredje kvartal. I stort set alle kommuner ved Vesterhavet arbejdede over 55 pct. af de 15-17-årige i tredje kvartal 2024. Der var dog også andre kommuner i landet, hvor en høj andel af de unge arbejdede i sommerferieperioden. Det gjaldt blandt andet unge i Bornholms Kommune, Billund Kommune, kommunerne på Djursland, Kerteminde Kommune, de nordsjællandske kommuner ved Kattegat samt kommunerne på de mindre øer (Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Morsø)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kas210, Færre helt unge arbejder, Det er også tilladt for 13-14-årige at arbejde, men arbejdet skal være af lettere karakter. Beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte ét-års alderstrin viser, at jo yngre de unge er, desto færre havde et arbejde i 2024. Beskæftigelsesfrekvensen er således lavest med 13 pct. for de 13-årige, mens den for de 17-årige er højest med 61 pct. På alle alderstrin - undtagen blandt de 13-årige - arbejder pigerne oftere end drengene., Kilde:, www.statistikbanken.dk/ras210, En tredjedel af de unge beskæftigede arbejder i et supermarked eller varehus, En tredjedel af ungarbejderne mellem 13-17 år, svarende til ca. 40.000, arbejdede i branchen , supermarkeder og varehuse mv., , der dermed er den klart største branche for de unge. De næststørste brancher for ungarbejderne var , restauranter, , , detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr, og , post og kurertjeneste, , som bl.a. dækker avisbude. Blandt ungarbejderne i alderen 15-17 år arbejdede flest , i supermarkeder og varehuse mv., , hvor 39 pct. af dem var beskæftiget. Blandt de 13-14-årige ungarbejdere var det post- og kurertjeneste, der med 20 pct. beskæftigede flest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras312, Andelen af 13-17-årige der arbejder har været kontant de seneste tre år, I de seneste tre år har 36 pct. af de 13-17-årige haft et arbejde. Over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen blandt unge steget fra 30 pct. i 2014 til 36 pct. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 5, procentpoint. Udviklingen har fulgt en tilsvarende tendens i hele befolkningen (16-64 år), hvor andelen af beskæftigede er steget fra 72, pct, ., i 2014 til 77 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er der oprettet to nye tabeller i Statistikbanken. , www.statistikbanken.dk/kas210, gør det muligt at tilgå tal for de unges beskæftigelse som kvartalsvise gennemsnit. I , www.statistikbanken.dk/ras312, kan oplysninger om branchefordelingen for de unge tilgås., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. november 2025 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Opgørelsen er foretaget ultimo november på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og den kvartalsviste arbejdsstyrkestatistik (KAS). Beskæftigelsen omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsen opgøres i hoveder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56589

Nyt

NYT: Flere køber ADHD-medicin

Køb af receptpligtig medicin 2020:2024

Køb af receptpligtig medicin 2020:2024, Andelen af personer i befolkningen, der har indløst recept på psykoanaleptika mindst en gang om året, er steget fra 8,4 pct. i 2020 til 10,4 pct. 2024. Psykoanaleptika er en samlebetegnelse for lægemidler, der påvirker hjernen og centralnervesystemet, som blandt andet bruges mod depression, ADHD og demens. Antallet af personer, som mindst én gang om året har købt ADHD-medicin på recept, er steget fra ca. 61.000 2020 til ca. 133.000 i 2024. Det svarer til en stigning i andelen på 1,1 procentpoint fra 1,1 pct. til 2,2 pct. Hos 0-17-årige steg andelen fra 1,6 til 2,7 pct., hos 30-59-årige fra 1,0 til 2,5 pct. og hos personer på 60 år og derover steg andelen fra 0,1 til 0,2 pct. Den største andel, der bruger ADHD-medicin, findes i hele perioden blandt de 18-29-årige. Andelen var 2,1 pct. i 2021 og 4,8 pct. i 2024., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/medi1, Køb af ADHD-medicin efter bopæl, I Bornholms Kommune har 3,5 pct. af borgerne indløst recepter på ADHD-medicin i 2024, hvilket er den højeste andel i 2024. Herefter følger Norddjurs Kommune med 3,2 pct. og Struer Kommune med 3,1 pct., Kommunerne Fanø og Læsø har i 2024 de laveste andele af borgere, der har indløst recept på ADHD-medicin. I 2024 indløste 0,6 pct. af borgerne i Fanø Kommune og 1,0 pct. af borgerne i Læsø Kommune recept på ADHD-medicin. Herefter følger Kerteminde Kommune med 1,1 pct., og Nordfyns Kommune med 1,2 pct. Aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne kan have betydning for andelen af borgere, der køber ADHD-medicin., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/medi1, Køb af ADHD-medicin er mest udbredt blandt kortere uddannede, Blandt 18-59-årige falder andelen af personer, der indløste recept på ADHD-medicin, jo højere uddannelsesniveauet er. Andelen er højest blandt personer, hvis højst fuldførte uddannelse er grundskolen (hhv. 7,0 pct. for kvinder og 5,3 pct. for mænd), og den er lavest blandt personer med en ph.d.-uddannelse (hhv. 1,5 pct. for kvinder og 1,3 pct. for mænd). I aldersgruppen 18-59-årige er der generelt en større andel kvinder end mænd, der har indløst recept på ADHD-medicin i 2024 - 3,4 pct. af kvinderne og 2,9 pct. af mændene., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediudd, Færre personer i beskæftigelse købte ADHD-medicin, Blandt de 18-59-årige er andelen af personer, der indløste mindst én recept på ADHD-medicin i 2024, lavest blandt personer i beskæftigelse, 2,1 pct. Andelen er størst i gruppen af langtidssyge og personer på revalidering m.m., 9,0 pct. Blandt arbejdsløse er andelen 3,4 pct. mens den er 5,1 blandt førtidspensionister., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediarb, Nyt fra Danmarks Statistik, 6. januar 2026 - Nr. 1, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. november 2026, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Købene opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56708

Nyt

NYT: 7 ud af 10 nye biler kører på el i 2025

Nyregistrerede motorkøretøjer december 2025

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.777, december 2025, -2,4 %, november til december 2025, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer december 2025, Elbilerne udgjorde 68,2 pct. af de nye biler i 2025 mod 51,4 pct. i 2024. Antallet af elbiler ved årsskiftet er 541.000 mod 344.400 for et år siden, og således har tilgangen af nye og importerede brugte elbiler i 2025 øget bestanden af elbiler med 57,1 pct. siden 2024. Til sammenligning er antallet af plugin hybrider 127.900 mod 127.600 ultimo 2024. El- og plugin hybridbiler udgør i alt 23,0 pct. af dagens bestand på 2,91 mio. personbiler mod 16,5 pct. for et år siden. Bestanden af fossile biler er faldet med 6,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger på data, der ikke er i Statistikbanken., Flere nye og importerede elbiler i 2025, Ud over 126.400 nye elbiler i 2025, blev der også registreret 78.100 importerede brugte, og det giver en samlet tilgang på 204.600 elbiler. I 2024 blev der registreret 89.000 nye og 60.100 brugte. Gennemsnitsalderen for de importerede brugte elbiler i 2025 var 2,4 år., Stigning i tilgangen af nye biler fra 2024 til 2025, Den samlede tilgang af nye personbiler i 2025 var på 185.400 i faktiske tal, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2024. Tilgangen til husholdningerne steg med 8.900 til 112.700 biler, mens den steg med 3.100 i erhvervene til 72.800. Tilgangen af fossildrevne biler - benzin og diesel - udgjorde 54.100, og det var 30,0 pct. færre end i 2024, mens tilgangen af elbiler steg med 42,0 pct. til 126.400. Plugin hybriderne mv. faldt med 31,3 pct. til 4.800. , 93 pct. af nye biler i husholdningerne i december var elbiler, 15.000 elbiler udgjorde i december 80,7 pct. af de nye personbiler opgjort i faktiske tal mod 73,6 pct. i november. Husholdningerne stod for 11.100 elbiler, og det svarer til 92,8 pct. af deres nye biler mod 90,9 pct. i november. Elbilandelen i erhvervene udgjorde 58,5 pct. i december mod 43,5 pct. i november., 31 pct. af alle nye varebiler kører på el, For tunge køretøjer var der også fremgang i andelen af eldrevne køretøjer i 2025. Der blev registreret 25.530 nye varebiler hvoraf 30,7 pct. var eldrevne. Andelen for 2024 var på 15,2 pct. Elbusser udgjorde 70,8 pct. af alle nye busser i 2025 mod 65,3 pct. året før, og for lastbiler på el var andelen 27,1 pct. i 2025 mod 17,3 pct. sidste år., Leasingandel er faldet lidt, men ligger stadig højt, 104.900 af de 185.400 nye biler i 2025 blev registreret til leasing. Det svarer til 56,6 pct., mod 58,1 i 2024. Privatleasing udgjorde 38,5 pct. af husholdningernes tilgang af nye biler, mens 84,6 pct. af erhvervenes nye biler var leaset. Elbilerne stod for 55,5 pct. af de leasede biler i 2025 mod 40,0 pct. i 2024 og 25,3 i 2023, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Mindre fald i det sæsonkorrigerede bilkøb, Der blev registreret 15.800 nye personbiler i december opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 2,4 pct. færre end i november. Tilgangen til husholdningerne lå 1,4 pct. lavere i december end i november, mens tilgangen til erhvervene lå 4,2 pct. lavere. Den samlede sæsonkorrigerede tilgang i fjerde kvartal 2025 var 2,2 pct. højere end i tredje kvartal 2025. For husholdningernes vedkommende var stigningen på 8,6 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 7,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2025,  , 2025,  , Juli, Aug., Sept., Okt., Nov., Dec.,  , Okt.-dec./, juli-sept., Dec./, nov.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 15, 752, 15, 321, 16, 342, 16, 496, 16, 165, 15, 777, 2,2, -2,4, I husholdningerne, 9, 531, 9, 319, 9, 899, 10, 198, 10, 582, 10, 431, 8,6, -1,4, I erhvervene, 6, 221, 6, 002, 6, 443, 6, 297, 5, 583, 5, 346, -7,7, -4,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , December, Æn-, dring,  , Jan. 2024, - dec. 2024, Jan. 2025, - dec. 2025, Æn-, dring,  , 2024, 2025,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 17, 415, 18, 531, 6,4,  , 173, 445, 185, 434, 6,9, Benzin, 5, 002, 2, 437, -51,3,  , 65, 136, 44, 426, -31,8, Diesel, 988, 704, -28,7,  , 12, 197, 9, 707, -20,4, El, 10, 732, 14, 953, 39,3,  , 89, 045, 126, 445, 42,0, Plugin hybrid mv., 5, 549, 437, -92,1,  , 7, 067, 4, 856, -31,3, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 5, 688, 7, 345, 29,1,  , 62, 282, 69, 330, 11,3, Privatleasing, 4, 025, 4, 608, 14,5,  , 41, 434, 43, 322, 4,6, Samlet tilgang, 9, 713, 11, 953, 23,1,  , 103, 716, 112, 652, 8,6, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 11, 727, 11, 186, -4,6,  , 111, 163, 116, 104, 4,4, Ikke-leasingbiler (a), 892, 1, 135, 27,2,  , 10, 378, 11, 218, 8,1, Til leasing, 10, 835, 10, 051, -7,2,  , 100, 785, 104, 886, 4,1, Erhvervsleasing (b), 6, 810, 5, 443, -20,1,  , 59, 351, 61, 564, 3,7, Samlet tilgang, 7, 702, 6, 578, -14,6,  , 69, 729, 72, 782, 4,4, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 780, 2, 998, 7,8,  , 32, 896, 30, 534, -7,2, Varebiler , 2, 454, 2, 605, 6,2,  , 28, 019, 25, 530, -8,9, Lastbiler, 220, 229, 4,1,  , 2, 332, 2, 270, -2,7, Sættevognstrækkere, 84, 110, 31,0,  , 1, 968, 2, 152, 9,3, Busser, 22, 54, 145,5,  , 577, 582, 0,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 15.777, december 2025, -2,4 %, november til december 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. januar 2026 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51749

Nyt

Publikation: Regionale dødelighedsforskelle i Danmark 1971-79

Innehåll:, Diagramförteckning , Tabellförteckning , Förteckning över tabellbilaga, 1. Sammanfatning,  , 2. Inledning: , 2.1 Bakgrund och syfte  , 2.2 Tidigare utarbetade dödlighetsstudier vid Danmarks Statistik. , 3. Undersökningens grundmaterial: , 3.1 Dödsfallsstatistikregistren  , 3.2 Dödsorsaksgrupperingen  3.3 Dödsorsaksstatistikens pålitlighed., 4. Beräkningsmetoder och begränsningar i tolkningsmöjligheterna av resultatet:, 4.1 Beräkningsmetoder  , 4.2 Begränsningar i tolkningsmöjligheterna av resultatet.,  , 5. Dödligheten i amtskommunerna: , 5.1 Inledning  , 5.2 Totala dödligheten - översikt  , 5.3 Totala dögligheten samt dödligheten efter dödsorsaker i fem åldersintervaller  , 5.4 Dödligheten i Københavns och Frederiksberg kommuner.,  , 6. Dödligheten i kommungrupper efter urbaniseringsgrad: , 6.1 Inledning  , 6.2 Dödligheten i bykommuner og "andra" kommuner inom varje amtskommun  geokode 2  , 6.3 Dödligheten i bykommuner och "andra" kommuner  en jämförelse mellan amtskommunerna  , 6.4 Civilståndsfördelingens betydelse  , 6.5 Dödligheten i bykommuner och "andra" kommuner efter storlek; geokode 1. , Bilaga 1. , Bilaga 2. , Tabellbilaga. , Publikationen er på svensk, Titelblad og forord på dansk , Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr. 39,  , Hent som pdf, Regionale dødelighedsforskelle i DK 1971-79, Kolofon, Regionale dødelighedsforskelle i Danmark, Borgere, Udgivet: 15. september 1983 kl. 09:00, Antal sider: 136, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19361

Publikation

Publikation: Industriens udvikling 2000-2012

Publikationen giver en statistisk beskrivelse af industriens udvikling i Danmark fra 2000 til 2012., Formålet med publikationen er at beskrive såvel udviklingen for industrien samlet set som at belyse forskelle mellem industriens brancher., Udviklingen i industrien sammenholdes med udviklingen i andre brancher og internationalt. De enkelte branchegrupper i industrien beskrives, og for udvalgte branchegrupper opgøres udviklingen i produktsammensætning, eksportmarkeder, uddannelse, forskning, innovation og udvikling., Stigning i industriproduktionen - fald i beskæftigelsen, Publikationen viser, at da finanskrisen satte ind i slutningen af 2008, faldt produktionen i industrien inden for et år med 20 pct. Samtidig faldt beskæftigelsen i industrien med 15 pct., Siden da har produktionen været opadgående og er således steget med 14 pct. siden andet halvår 2009. Beskæftigelsen er dog i samme periode faldet med 8 pct., Eksporten overgår nu niveauet før krisen, Blandt mange interessante konklusioner fremgår det, at:, industriens eksport i 2013 er over niveauet før finanskrisen. , elektronikbranchens bedste sælgende produkt i 2000 var mobiltelefoner. 12 år senere er mobiltelefoner nr. 76, mens høreapparater er nummer et. , alle industriens branchegrupper på nær medicinalindustrien har haft et fald i beskæftigelsen fra 2000 til 2012.,  , Hent som pdf, Industriens udvikling 2000-2012, Kolofon, Industriens udvikling , Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2087-2, Udgivet: 31. oktober 2013 kl. 09:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/pubomtale/19571

Publikation

Publikation: Folketælling 1981

Med Folke- og boligtællingen 1981 publiceredes resultaterne for sidste gang i bogform. Nyere data kan findes i , Statistikbanken, Folke- og boligtællingen 1. januar 1981, Folke- og boligtællingen 1981 er udkommet i 18 bind og indeholder opgørelser over befolkningens størrelse, erhverv og boliger for hele amter og for de enkelte kommuner, sogne og byer, samt enkelte tabeller for hele landet. , Alder, køn, branche, socioøkonomisk gruppe, faggruppe, uddannelse, erhvervsfrekvens og ledighed er bl.a. belyst. Man kan også finde antallet af familier, familiens størrelse, antal børn, og beskæftigelse. Derudover er antallet af boliger efter boligens art, størrelse og udstyr opgjort, samt antal personer fordelt efter boligens art.  , I bind L1 "Landstabelværk" redegøres der for folke- og boligtællingens opbygning og begrebsmæssige indhold og for begrænsninger med hensyn til sammenligneligheden i forhold til tidligere tællinger. Desuden en beskrivelse af tællingen i engelsk oversættelse., Tællingen omfatter ikke befolkningen i Grønland og på Færøerne., Folke- og boligtællingen 1981 er den anden registertælling, der er blevet foretaget i Danmark., Bind:, L1  - Landstabelværk, L2  - Pendling, L3  - Danmarks administrative inddeling , A1  - København, Frederiksberg, Hovedstadsregionen , A2  - Københavns amtskommune , A3  - Frederiksborg amtskommune , A4  - Roskilde amtskommune , A5  - Vestsjællands amtskommune , A6  - Storstrøms amtskommune , A7  - Bornholms amtskommune , A8  - Fyns amtskommune , A9  - Sønderjyllands amtskommune , A10 - Ribe amtskommune , A11 - Vejle amtskommune , A12 - Ringkøbing amtskommune , A13 - Århus amtskommune , A14 - Viborg amtskommune , A15 - Nordjyllands amtskommune ,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1981, 1976, 1970, 1965, 1960, 1955, 1950, 1945, 1940, 1935, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1835, 1801 og 1834, 1787, Hent som pdf, L1 - Landstabelværk, L2 - Pendling, L3 - Administrative inddel., A1 - Kbh., Frederiksberg, A2 - Københavns amt, A3 - Frederiksborg, A4 - Roskilde, A5 - Vestsjælland, A6 - Storstrøm, A7 - Bornholm, A8 - Fyn, A9 - Sønderjylland, A10 - Ribe, A11 - Vejle, A12 - Ringkøbing , A13 - Århus, A14 - Viborg, A15 - Nordjylland, Kolofon, Folketælling, Borgere, Udgivet: 31. december 1984 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19590

Publikation

Publikation: Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland ved hjemmestyrets indførelse

Indhold:, Kapitel I. Materiale, begreber og afgrænsninger: , I.1 Indledning , I.2 Indkomstskat i Grønland , I.3 Kort sammenligning af dansk og grønlandsk skattelovgivning , I.4 Begreber og definitioner , I.5 Beskrivelse af det i undersøgelsen anvendte materiale , Kapitel II. Størrelsen og arten af de personlige skattepligtige indkomster og fradrag,  , Kapitel III. De personlige skattepligtige indkomster fordelt efter socioøkonomisk gruppe,  , Kapitel IV. Fordelingen af den personlige skattepligtige indkomst:, IV.1 Indkomstulighedsmål, IV.2 Indkomstfordelingen i Grønland i 1978 og i 1979,  , Kapitel V. Indkomstfordelingen i relation til alder,  , Kapitel VI. Den geografiske fordeling af de personlige skattepligtige indkomster,  , Kapitel VII. De skattefri indkomster: , VII.1 De skattefri B-indkomster , VII.2 Naturalieindkomster , VII.3 Skattefri overførselsindkomster , VII.4 Samtlige skattefri indkomster , Kapitel VIII. De personlige indkomster i Danmark og Grønland , Kapitel IX. Erhvervsforholdene: , IX.1 Målsætninger for erhvervsudviklingen i Grønland , IX.2 Oplysninger om erhvervsforholdene , IX.3 Den kongelige grønlandske Handels erhvervsmæssige rolle , IX.4 Grønlands Tekniske Organisations erhvervsmæssige aktiviteter , IX.5 De private virksomheders erhvervsmæssige forhold , IX.6 Supplerende erhvervsøkonomiske oplysninger om fiskeri, fangst og fåreavl samt om fiskeindustrien,  , Bilag 1. De grønlandske kommuners navne på dansk og grønlandsk samt indbyggerantal 1. januar 1980 , Bilag 2. Kort over Grønland Litteraturfortegnelse, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser/ Nr. 40,  , Hent som pdf, Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland, Kolofon, Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland ved hjemmestyrets indførelse, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1984 kl. 09:30, Antal sider: 137, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19914

Publikation

Publikation: Indvandrere og deres efterkommere i Danmark

Indhold:, Tekstafsnit:, 1. Indledning , 2. Definitioner i flygtningestatistikudvalgets betænkning , 3. Udlændingestatistikken, 4. Tilnærmede definitioner af indvandrere og efterkommere , 5. Datagrundlag , 6. Ændringer i data over tid, 7. Dansk, indvandrer eller efterkommer, 8. Ukendte forældre , 9. Oprindelsesland , 10. Hændelsesoplysninger , 11. Hovedresultater, 12. Indvandrere , 13. Efterkommere , Tabelafsnit: , 1. Befolkningen fordelt efter statsborgerskab og fødeland samt tilsvarende forældreoplysninger 1. januar 1980, 1985 og 1991 , 2. Indvandrere fordelt efter køn, alder og civilstand. 1. januar 1991 , 3. Efterkommere fordelt efter køn, alder og civilstand. 1. januar 1991 , 4. Indvandrere fordelt efter oprindelsesland, alder og køn 1. januar 1991, 5. Efterkommere fordelt efter oprindelsesland, alder og køn 1. januar 1991 , 6. Indvandrere fordelt efter oprindelsesland og køn 1. januar 1980-1991, 7. Efterkommere fordelt efter oprindelsesland og køn 1. jan. 1980 ¿ 1991, 8. Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet, indvandrere og efterkommere fordelt efter land 1. januar 1991, 9. Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet, indvandrere og efterkommere i kommunerne 1. januar 1991 , 10. Indvandrere fordelt efter oprindelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar 1991 , 11. Efterkommere fordelt efter oprindelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar 1991 , 12. Til- og afgang af indvandrere efter hændelsestype og oprindelseslandegruppe 1. januar 1981-1990 , 13. Til- og afgang af efterkommere efter hændelsestype og oprindelseslandegruppe . januar 1981-1990 , 14. Antal levendefødte af indvandrermødre fordelt efter oprindelsesland , 15. Antal levendefødte af efterkommermødre fordelt efter oprindelsesland , Bilag., Udgivet i serien Statistiske undersøgelser/ Nr. 43,  , Hent som pdf, Indvandrere og deres efterkommere i DK, Kolofon, Indvandrere og deres efterkommere i Danmark , Borgere, Udgivet: 31. december 1991 kl. 09:30, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19915

Publikation