Søgeresultat

Titanic og Egon Olsen urokkelige på toppen

Titanic er med 1,43 mio. solgte billetter den bedst sælgende film i de danske biografer, siden Danmarks Statistiks biografstatistik blev oprettet i 1976. I top tre over danske film ligger tre gange Olsen Banden. En lektor i medievidenskab tvivler på, at danske biografer igen vil opleve så mange mennesker købe billet til én enkelt film., 28. maj 2013 kl. 15:00 ,  , ”, I’m the king of the world!, ” erklærer Jack Dawson (spillet af Leonardo DiCaprio) i et jubelbrøl i stævnen af Titanic. Dermed lægger han stemme til et af filmhistoriens mest berømte citater. Men dengang vidste den Oscar-vindende instruktør James Cameron nok ikke, at han med ”Årets bedste film” 1998 også ville skabe en smule dansk filmhistorie. For her godt 15 år efter Titanic for første gang sejlede på det store lærred i de mørke biografer, er filmen stadig ikke blevet overgået i antal solgte biografbilletter i Danmark. Med sine 1,43 mio. solgte billetter er fortællingen om det prestigiøse projekt Titanic, som endte med at koste 1052 mennesker livet på sin første og eneste færd over Atlanterhavet, langt foran nummer to på listen, ”Ringenes Herre: Eventyret om ringen”, som ”kun” har solgte 1,33 mio. billetter., En hæderlig film, At lige netop Titanic har indtaget positionen som den bedst sælgende film i de danske biografer siden 1976 er ikke specielt logisk. Det mener Jakob Isak Nielsen, som er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet:, ”Det er mystisk, for det er da en hæderlig film, men jeg kan virkelig ikke se, hvorfor den skulle være noget synderligt specielt som værk betragtet. Jeg tror, en af forklaringerne på dens gode salg er, at det er en type film, der har appelleret til gensyn mere end andre film har gjort. Jeg forestiller mig, der er en større del, som har set den flere gange end ved nogen af de andre topscorere på listen,” siger Jakob Isak Nielsen, som også mener, at Titanic drog fordel af at have premiere godt en måned før, filmen blev overdænget med 11 Oscar-statuetter:, ”Det kan have haft have en forstærkende effekt på en film, som allerede kørte rigtig stærkt på det tidspunkt.”, Tæppebombning med reklamer, Spektret af film på top-ti over de bedst sælgende i danske biografer spænder vidt. Fra kærlighedstragedien ”Titanic”, over fantasy i eventyrland i ”Ringenes Herre”-trilogien og ”Avatar” til danseklassikeren ”Grease” og den animerede Disney-film ”Løvernes Konge”. Der er dog alligevel en rød tråd, der gennemsyrer de nyere film på listen:, Flest solgte billetter - i alt*:, 1. Titanic (1.428.446), 2. Ringenes herre: Eventyret om ringen (1.331.649), 3. Olsen Banden ser rødt (1.201.293), 4. Ringenes herre: Kongen vender tilbage (1.167.642), 5. Avatar (1.158.317), 6. Ringenes herre: De to tårne (1.123.377), 7. Gøgereden (1.119.769), 8. Olsen Banden deruda' (1.044.801), 9. E.T (1.018.715), 10. Løvernes konge (1.009.164), * I danske biografer siden 1976 , ”Der ligger jo en form for kontinuitet og en vis form for sikkerhed i at tæppebombe med intensive reklamekampagner. Man må på en eller anden måde kunne regne med at kunne drive et bestemt segment i biografen gang på gang, og det er især de unge seere. Det er i hvert fald de præmisser, som blockbuster-økonomien fungerer på,” siger Jakob Isak Nielsen. Han er overrasket over, hvor få fiaskoer, der er blandt stort anlagte blockbusters, og kalder det ikke-tilfældigt, at man retter skytset mod det unge segment:, ”De unge er lette at finde bestemte steder på sendefladen, så de er ikke så frygteligt dyre at nå med tv-reklamer. I denne branche er det vigtigt, at man får hevet folk ud af hjemmet, og så appellerer man naturligt nok til en målgruppe, som er nemmere at hive ud af hjemmet. Og så har man tilmed at gøre med en målgruppe, hvor det er lettere at finde attraktive samarbejdspartnere fx fastfood-kæder.”, Egon, Benny og Kjeld, De eneste tre danske film, som har formået at trække mere end en million betalende gæster i biografen, er film nummer otte, ni og ti serien om Egon Olsen, Benny Frandsen og Kjeld Jensen: Olsen Banden. Den bedst sælgende er ”Olsen Banden ser rødt” fra 1976 (nummer otte i serien), som lige nøjagtigt har rundet 1,2 millioner solgte biografbilletter, og dermed kommer ind på en samlet tredjeplads over de historisk set bedst sælgende film. Jakob Isak Nielsen undrer sig knapt så meget over disse salgstal, som han gør ved Titanic:, ”Olsen Banden er blevet en form for institution inden for dansk film. Det har noget at gøre med den sociale brug. Når man først har ritualiseret en form for brug knyttet til en bestemt filmserie, så er det muligt at holde den kørende over en årrække, som man også kan se med Min søsters børn-filmene eller Far til fire-filmene. Det er utroligt, de kan blive ved med at genopfinde de film og hive 400.000 eller deromkring i biografen gang på gang,” siger Jakob Isak Nielsen, som ser en kobling til nummer to, fire og seks på listen over de bedst sælgende film i danske biografer siden 1976, nemlig Tolkiens trilogi om Bilbo Sækker, Gandalf og alle de andre i Middle Earth:, ”De sociale brugsmønstre spiller en rolle, og det tror jeg også, der har gjort i forbindelse med Ringenes Herre. Man har ritualiseret det til at være en form for juleaktivitet, som får premiere relativt kort før jul, så man midt i gavetravlheden kan få indlejret en form for juleritual.”, Alle kandiderer, Selvom Egon, Benny og Kjeld indtager første-, anden-, tredje- og sågar sjettepladsen over de bedst sælgende danske film, så er det – ligesom når man ser på det overordnede billede – en broget skare, der har indtaget top-ti:, Flest solgte billetter - danske film*:, 1. Olsen Banden ser rødt (1.201.293), 2. Olsen Banden deruda' (1.044.801), 3. Olsen Banden går i krig (1.005.759), 4. Op på fars hat (953.743), 5. Åndernes hus (940.700), 6. Olsen Banden overgiver sig aldrig (934.878), 7. Midt om natten (922.923), 8. Familien Gyldenkål sprænger banken (905.332), 9. Far til fire i byen (Julebal i nisseland) (877.809), 10. Krummerne (859.383), * I danske biografer siden 1976 , ”Filmene er jo simpelthen så forskellige. Olsen Banden-filmene er det man på engelsk vil man kalde en caper-film – altså en humoristisk anlagt kup-film. Så er der Midt om natten, som godt nok også er en Erik Balling-film, men den kunne nok ikke være meget mere forskellig. En film, der handler om social indignation og er relativt venstreorienteret i sine politiske standpunkter. Og så er der andre typer film: Op på fars hat er også en af de bedst sælgende og Åndernes hus med Bille August som instruktør. Det lader til, at alle mulige, forskellige genrer kan kandidere til den mest sete film i danske biografer,” siger Jakob Isak Nielsen., Én fællesnævner for listen over danske film er dog, at ingen i top-ti er fra dette årtusinde. Faktisk skal øjnene glide helt ned til 12. pladsen for at finde en dansk film, der er produceret efter årtusindskiftet, nemlig Klovn – the movie, som hidtil har trukket 839.000 personer i biografen. Og spørgsmålet er, om man igen kan lave en film, der trækker 1,2 mio. publikummer ind i biografmørket, som Egon Olsen gjorde så ”skidegodt” i 1976:, ”På en eller anden måde, så tror jeg ikke, det kan lade sig gøre, men man skal aldrig sige aldrig. Der er en tiltagende nichetankegang, og der er færre og færre tv-produktioner og måske principielt også film, der kan samle folk på tværs. Jeg tror simpelthen markedet og vores medieforbrug er blevet fór differentieret til, at vi kan mødes i samlet flok i den udstrækning, som man gjorde fx i 70’erne. Der er nok mange ting, der skal gå op i en højere enhed, men jeg tror det faktisk ikke,” lyder buddet fra Jakob Isak Nielsen., Du kan finde flere tal om biografer og film ved at klikke på , dette link.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-05-28-titanic-og-egon-olsen-urokkelige-paa-toppen

Bag tallene

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

Se fakta om BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre, forbrugertillid og turisme under COVID-19. , 8. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19., De syv udvalgte fakta er inden for områderne BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid og turisme. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen.  , Dansk BNP er over niveauet fra før coronakrisen, Dansk økonomi har klaret sig godt igennem coronakrisen i forhold til EU som helhed, viser de nyeste opgørelser. På trods af et markant fald i 2. kvartal 2020 lå Danmarks BNP i 4. kvartal 2021 3,8 pct. over niveauet i 4. kvartal 2019, som var kvartalet før COVID-19-pandemien begyndte. Udviklingen i dansk økonomi ligner den udvikling, man kan se i den amerikanske. USA blev ramt hårdere i 2. kvartal 2020 end Danmark, men udviklingen fra 4. kvartal 2019 til samme kvartal 2021 ligner den danske. Økonomien i EU-27 dykkede i 2. kvartal 2020 mere end i både Danmark og USA, og her er niveauændring fra sidste kvartal 2019 til sidste kvartal 2021 kun på 0,4 pct., BNP i Danmark, EU og USA, indekseret til før coronakrisen, Anm: BNP er i kædede værdier og er sæsonkorrigeret., Kilde: Danmarks Statistik, EUROSTAT og BEA. Senest opdateret 14. februar 2022, Industriens produktion er over niveauet fra før COVID-19, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark tog et mindre dyk i midten af 2020. Siden da har tendensen været, at indikatoren for industriproduktionen i Danmark er steget, og i december 2021 var på det tredjehøjeste niveau i perioden 2019 til 2021., I forhold til Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig godt igennem COVID-19-pandemien. Således oplevede både EU-27 og USA, store fald i industriproduktionen under pandemien, og både i EU-27 og USA er niveauet for industriproduktionen kun på niveau med tiden op til COVID-19., Når man sammenligner industriproduktionen i Danmark med USA og EU-27, er det værd at bemærke, at dansk industri stort set ikke blev ramt af direkte restriktioner i den undersøgte periode., Her kan du finde de nyeste tal for , dansk industris produktion og omsætning, ., Produktionsindeks, industri, sæsonkorrigeret, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og , www.OECD.org, Lønmodtagerbeskæftigelsen er højere end før COVID-19, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj 2020 med samlet 77.000 personer, hvilket hovedsageligt skyldes den første COVID-19-nedlukning. Derefter steg lønmodtagerbeskæftigelsen frem til den anden nedlukning, der medførte endnu et fald i december 2020 og januar 2021. Efterfølgende er lønmodtagerbeskæftigelsen steget kraftigt og i december 2021 var den på 2.916.000 personer. Det er 116.000 flere personer med lønmodtagerjob end i februar 2020, før den første COVID-19-nedlukning., Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret, Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Beskæftigelsen er steget i mange EU-lande, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. AKU-undersøgelsen på EU-niveau offentliggøres med en vis forsinkelse, så den mest relevante mulige sammenligning er 3. kvt. 2019 og 3. kvt. 2021., Fra 3. kvt. 2019 til 3. kvartal 2021 er beskæftigelsesfrekvensen uændret eller steget i 18 ud af de 27 EU-lande. Den gennemsnitlige stigning i EU i perioden lød på 0,7 procentpoint. Stigningen i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da den lød på 0,5 procentpoint for perioden. Estland (-2,1 procentpoint) og Letland (-1,8 procentpoint) er de to EU-lande, der i perioden har oplevet det største fald i beskæftigelsesfrekvensen. Med en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 3,0 procentpoint er det Polen, der har oplevet den største stigning blandt EU-landene i den undersøgte periode. , Ændring i beskæftigelsesfrekvensen fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2021, Kilde: AKU-undersøgelsen, Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes ved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen er tilbage på niveauet fra før coronakrisen, Virksomhedernes forventninger til fremtiden dykkede, da COVID-19-pandemien for alvor tog fart i starten af 2020. Dette gjaldt for både Danmark, vores nabolande og EU som en helhed. Dykket skyldtes blandt andet, at flere lande besluttede omfattende nedlukninger på grund af pandemien. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og den nærmeste fremtid. , Siden det markante dyk i starten af 2020 har der dog været en stigende tendens i konjunkturbarometrene. Udviklingen fra starten af 2020 til starten af 2022 er lidt afhængig af, hvilke erhverv man ser på. Generelt gælder det for både industrien og bygge og anlæg, at tendensen for deres konjunkturbarometre har været stigende i hele perioden. I starten af 2022 lå disse erhverv på nogenlunde samme niveau som lige op til COVID-19-pandemien ramte. , For detailhandlen og serviceerhvervene (som også indeholder rejsebranchen), har perioden fra starten af 2020 til nu været mere turbulent, hvilket blandt andet skyldes, at de har været mere ramt af nedlukninger i perioden. Umiddelbart er konjunkturbarometrene for disse to erhverv nu også på nogenlunde samme niveau som før COVID-19. , Sammenlignet med EU og vores nabolande ligger de danske virksomheders forventninger til fremtiden i dag en smule lavere. Sverige er det land i sammenligningen, hvor forventningerne til fremtiden efter COVID-19 umiddelbart er mest positive., Fakta om konjunkturbarometrene: Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Sammensatte konjunkturindikatorer for erhvervene i udvalgte lande, Kilde: DG ECFIN, Coronakrisen ramte generelt forbrugertilliden hårdt , I både Danmark, EU, Tyskland og Sverige kan man se, at coronakrisen påvirkede forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes vurdering af deres og landets nuværende situation og deres tro på fremtiden. I både Danmark, Tyskland og EU som helhed kan man se markante dyk i forbrugertilliden omkring maj 2020. I Sverige gik forbrugertilliden også ned da, men nedgangen var mindre tydelig., Generelt gælder det, at nedgangene blandt andet skyldtes nedlukninger på grund af COVID-19. , Selvom forbrugertilliden faldt i starten af 2. kvartal 2020, steg den igen kort tid efter. I perioden fra det markante dyk i maj 2020 har forbrugertilliden i både Danmark, Sverige, Tyskland og EU svinget end del, men frem til 4. kvartal 2021 var der en stigende tendens. Siden da har forbrugertilliden dog været generelt dalende i de undersøgte lande og EU som helhed. I januar 2022 havde Danmark den højeste forbrugertillid i undersøgelsen, mens det kun var Sverige, hvor forbrugertilliden lå over niveauet før COVID-19-pandemien ramte. , Forbrugertilliden i EU og udvalgte lande , Anm: Der er uoverensstemmelse mellem tallene offentliggjort i Danmarks Statistik og tallene, der offentliggøres i Eurostat. I Danmark beregnes forbrugertillid som en kombination af mikro- og makrotal, hvor forbrugerne besvarer spørgsmål om deres egen økonomi og Danmarks økonomi i dag i forhold til for et år siden og i forhold til om et år. Eurostat beregner primært forbrugertillid baseret på forbrugernes forventninger til deres egen økonomi om et år., Kilde: Eurostat, Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi., COVID-19 påvirkede overnatninger forskelligt, På grund af COVID-19-nedlukninger har hoteller oplevet et drastisk fald i antal overnatninger, når man sammenligner 2020 og 2021 med 2019. Mest dramatisk var faldet fra 2019 til 2020, hvor antallet af overnatninger på hoteller blev halveret. For overnatninger på campingpladser og i feriehuse har udviklingen været mere jævn. Sammenligner man 2019 med 2020 faldt antallet af overnatninger på campingplader og i feriehuse også lidt, men der var tale om en nedgang på ca. 2 pct. for overnatninger på campingpladser og en nedgang på ca. fire pct. for feriehuse. Fra 2020 til 2021 steg antallet af overnatninger for alle de tre overnatningsformer. For camping og feriehuse endte antallet af overnatninger lidt over niveauet for 2019, men overnatninger på hoteller i 2021 fortsat kun lå på trefjerdedele af niveau i 2019. For feriehusene var der endvidere en markant ændring i fordelingen mellem indenlandske og udenlandske (dvs. især tyske) gæster i perioden.          , Overnatninger fordelt på overnatningsform, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Jonas Dan Petersen, , JOP@dst.dk,  , Industriens produktion: Mathias Bluhme, , MDB@dst.dk,  , Lønmodtagerbeskæftigelse: Eva Borg, , EVB@dst.dk,  , AKU-beskæftigelse: Nadja Eifler, , NEI@dst.dk,  , Konjunkturbarometrene: Simon Bolding Halifax, , SBH@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, , ZBO@dst.dk , Turisme: Paul Lubson, , PAL@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-08-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

Bag tallene

Fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark

Her kan du få et overblik over vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark, deres opholdsgrundlag, tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet., 18. august 2022 kl. 9:30 ,  , 14,4 pct. af befolkningen i Danmark var i starten af 2022 enten indvandrere eller efterkommere. I absolutte tal er her tale om 640.922 indvandrere og 206.119 efterkommere. 57,0 pct. indvandrere og 82,3 pct. efterkommere kom fra ikke-vestlige lande., Befolkningen i Danmark fordelt efter herkomst 1. januar 2022,   , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2,  , Faktaboks: Indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født i udlandet. Den ene eller begge forældre kan enten være født i Danmark eller have dansk statsborgerskab, men ikke begge dele., Efterkommere er født i Danmark. Den ene eller begge forældre kan enten være født i Danmark eller have dansk statsborgerskab, men ikke begge dele., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.,  , Vestlige lande omfatter: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, USA og Vatikanstaten., Ikke-vestlige lande omfatter: de europæiske lande, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Jugoslavien, Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Rusland, Serbien, Sovjetunionen, Tyrkiet og Ukraine. Alle lande i Afrika, Syd- og , Mellemamerika og Asien. Alle lande i Oceanien (på nær Australien og New Zealand) samt statsløse., Mange indvandrere fra Syrien søger beskyttelse, mens indiske indvandrere arbejder og studerer, Opdeler man de ti største ikke-vestlige indvandrergrupper efter første opholdsgrundlag – altså grunden til, at de kom til Danmark – ser man, at indvandrere fra Irak, Iran og Syrien i høj grad kommer til landet for at søge beskyttelse.   , Den største indvandrergruppe er fra Syrien, som i starten af 2022 var i alt 35.325 personer. Her kom 96 pct. til Danmark enten som flygtninge (56 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Blandt indvandrere med irakisk oprindelse kom 52 pct. til landet som flygtninge og 41 pct. som familiesammenførte. Iranske indvandrere udgjorde 18.044 personer og fordelte sig på 56 pct. flygtninge og 21 pct. familiesammenførte. , Ikke-vestlige indvandrere fordelt efter første opholdsgrundlag, 1. januar 2022,  , Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel, Anm: Figuren viser de 10 største ikke-vestlige indvandrergrupper pr. 1. januar 2022., Når man ser på baggrunden for de indiske indvandreres ankomst til Danmark, er billedet anderledes. Blandt de 13.728 indiske indvandrere kom 73 pct. til landet for at arbejde, mens 13 pct. kom for at studere. Der kan altså være meget forskellige årsager til, at ikke-vestlige indvandrere kommer til Danmark. , De fleste indvandrere fra vestlige lande kommer til Danmark for at arbejde, Kigger man på indvandrere fra vestlige lande kom størstedelen til Danmark for at arbejde. Blandt den største vestlige indvandrergruppe – indvandrere fra Polen (44.213 personer) – kom 53 pct. til landet for at arbejde, mens 8 pct. kom for at studere.  , Vestlige indvandrere fordelt efter første opholdsgrundlag 1. januar 2022,  , Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel, Anm: Figuren viser de 10 største vestlige indvandrergrupper pr. 1. januar 2022. Kategorien ’Andet’ omfatter øvrige opholdstilladelser samt nordiske statsborgere., Store forskelle i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere, Der er stor forskel på ikke-vestlige indvandrergruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt indvandrere fra Irak var beskæftigelsesfrekvensen i 2020 fx under 50 pct. for både mænd og kvinder. Højere lå fx mandlige indvandrere fra Afghanistan med en beskæftigelsesfrekvens på 64 pct. – kvinderne lå på 40 pct. , Beskæftigelsesfrekvens blandt 30-64-årige i ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark, 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Anm: Figuren viser beskæftigelsesfrekvensen blandt de 15 største ikke-vestlige indvandrergrupper, ultimo november 2020. , Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra Kina var henholdsvis 75 pct. for mænd og 68 pct. for kvinder. Den relativt høje beskæftigelse skal blandt andet ses i lyset af, at en del indvandrere fra Kina opholder sig i Danmark for at arbejde ligesom det er tilfældet for mange indiske indvandrere. Men blandt de indiske indvandrere var der en større forskel mellem kønnene, idet kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 55 pct., mens mændenes lå på 84 pct. , Uddannelsesniveau varierer efter opholdsgrundlag, Sammensætningen af indvandreres uddannelsesniveau hænger i høj grad sammen med det opholdsgrundlag, de er kommet til landet med. Eksempelvis havde 48 pct. af indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag en lang videregående uddannelse, mens 6 pct. havde grundskole som højest fuldførte uddannelse. Det skyldes blandt andet, at den såkaldte , beløbsordning , og , positivliste , (’Ny i Danmark’, Udlændingestyrelsen) tilgodeser højt kvalificerede udlændinge med lange uddannelser og forholdsvis høj erhvervsindkomst, når der udstedes opholdstilladelser., I den gruppe af personer, som er indvandret til Danmark med asyl som opholdsgrundlag, havde relativt flest korte uddannelser. 55 pct. af disse indvandrere havde grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens 3 pct. havde en lang videregående uddannelse.  , Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige indvandrere efter opholdsgrundlag, 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, tabel 3.2, Kriminalitet begås især i ungdommen, I Danmark bliver kriminalitet i højere grad begået af yngre mennesker end af ældre, og det gælder, uanset om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Fx var 1,7 pct. af alle unge mænd i Danmark i alderen 20-24 år i 2020 blevet fundet skyldig i mindst én overtrædelse af straffeloven. Til sammenligning var det 0,4 pct. af alle 55-59-årige mænd., Hvis man ser på kriminaliteten for personer i samme aldersgruppe, viser det sig, at der generelt var en større andel mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land end af mænd med oprindelse i et vestligt land eller med dansk oprindelse, der er blevet dømt for kriminalitet. Fx var 5,0 pct. af de 20-24-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fundet skyldige i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2020. For efterkommere fra vestlige lande var andelen 2,4 pct., og for mænd med dansk oprindelse var andelen 1,4 pct. , Ikke-vestlige efterkommere er meget unge, Når man vil sammenligne kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere med andre herkomstgrupper, er det vigtigt at være opmærksom på alderssammensætningen. 86 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere var under 30 år 1. januar 2021, og gruppen er dermed overrepræsenteret på de alderstrin, som typisk begår mere kriminalitet. Derfor kan en simpel angivelse af gruppens samlede kriminalitetsniveau give et misvisende billede. En måde at tage forbehold for den skæve aldersfordeling er at indsnævre analysefokusset til 5-års aldersintervaller. Det sikrer, at vi sammenligner personer, som har nogenlunde samme alder., Når man ser på aldersintervallerne, er der blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere en større andel frem til 49-årsalderen, der var fundet skyldig i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2020, når man sammenligner ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes blandt de 25-29-årige, hvor andelen var 2,3 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere, mens andelen var 4,2 pct. blandt ikke-vestlige efterkommere. , Kriminalitetshyppigheder for mænd ift. straffeloven, 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, figur 6.1, Færre har modtaget dom som 22-årige, Kriminaliteten i Danmark er generelt faldende og andelen af personer, der som 22-årige var dømt efter straffeloven har været væsentligt lavere for årgang 1997 end for personer født i 1987. Det har både været tilfældet for personer med dansk oprindelse, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere., Kumuleret andel 22-årige mænd med dom for overtrædelse af straffeloven efter herkomst,   , Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021 fig. 6.8, Anm: Der tages udgangspunkt i fødselsårgang 1987, da antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i dette år vurderes at være stor nok til, at det er meningsfuldt at lave en opgørelse. Antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er for alle årgangenes vedkommende af så begrænset en størrelse, at der er valgt ikke at lave opgørelser for dem., Blandt ikke-vestlige indvandrere, som er født i 1987, havde 37 pct. fået en eller flere domme, da de fyldte 23 år. Denne andel er for 1997-årgangen faldet til 22 pct.  , Også for ikke-vestlige efterkommere er der sket et fald i årgangens kriminalitet. 33 pct. af de ikke-vestlige efterkommere, som er født i 1987 havde en eller flere domme, da de fyldte 23 år. Dette tal var for 1997-årgangen faldet til 23 pct. For personer med dansk oprindelse faldt andelen fra 15 til 8 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-18-fakta-om-indvandrere

Bag tallene

2018

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018

Gode muligheder for at fastholde Nordens økonomiske førerposition

God økonomi er ikke alene om at sikre fremtiden for de nordiske lande - højere fødselsrater og lavere ældrebyrde end resten af Vesteuropa tæller også med., 15. december 2006 kl. 0:00 ,  , De nordiske lande kan med stor sandsynlighed bevare deres position som forbilleder for den øvrige verden, når det gælder konkurrencedygtighed og god økonomi. Muligheden for, at Norden kan rykke endnu længere frem i den økonomiske verdenselite, forekommer endda realistisk. , Det skyldes to forhold. For det første har de nordiske lande et bedre udgangspunkt end de fleste andre europæiske lande. Norden står således i dag med et udbygget velfærdssamfund, høj beskæftigelse, orden i økonomien samt med en fødselsrate, som i mere end 15 år har ligget højere end i resten af Europa. , For det andet står de nordiske lande på et afgørende område over for mindre problemer end de fleste andre europæiske lande. Vi kan således i de kommende årtier se frem til en svagere vækst i ældreandelen - og dermed i forsørgerbyrden - end man kan i det øvrige Europa.,  , Handelsoverskud og højere afkast, En undersøgelse fra konsulentfirmaet Boston Consulting Group - omtalt i dagbladet Børsen 11. december - viser, at de nordiske virksomheder typisk giver et betydeligt højere afkast end deres internationale konkurrenter. Tilsvarende anfører World Economic Forums nye rapport, at Danmark, Finland og Sverige er de tre mest konkurrencedygtige blandt samtlige 25 EU-lande. Dette billede af en særdeles stærk nordisk position underbygges med tallene i , Nordisk Statistisk Årbog 2006, , der udkom i slutningen af oktober. Også årbogen giver et billede af en region, som er helt i front, når det gælder evnen til at tackle den skærpede konkurrence i kølvandet på globaliseringen. ,  , De seneste ti år, hvor globaliseringen for alvor har gjort sig gældende, har Danmark, Finland, Norge og Sverige alle haft vedvarende og betydelige eksportoverskud i samhandelen med udlandet. Importen af billige varer til Norden fra Kina og Østeuropa er ganske vist vokset markant, men de nordiske landes eksport er også vokset betydeligt, og overskuddene på betalingsbalancerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige har derved kunnet fastholdes. ,  , Trods et højt lønniveau fremstår de fem nordiske lande i dag i alle internationale undersøgelser som nogle af de mest konkurrencedygtige økonomier i verden. Når Island kører med store underskud i samhandelen med udlandet, skyldes det ikke dårlig konkurrenceevne, men en ekstraordinær stor import forbundet med bygningen af to nye aluminiumsværker med tilhørende kraftværker. Disse investeringer vil imidlertid med stor sandsynlighed senere kunne give anledning til en betydelig ekstra-eksport og dermed ekstra valutaindtægter til Island.,  , Flere i arbejde trods outsourcing, Selv om megen produktion er flyttet til Østeuropa eller til Fjernøsten de seneste ti år, er beskæftigelsen alligevel vokset i Norden. Samtidig er arbejdsløsheden i alle nordiske lande i dag klart lavere end midt i 90'erne. Udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande er altså blevet mere end opvejet af andre forhold. Forklaringen ligger bl.a. i to forhold. For det første indebærer den økonomiske fremgang i Kina og andre lavtlønslande, at disse lande importerer mere fra os. Vores eksport til Kina er således vokset, hvilket delvis har modvirket den voksende Kina-import. , For det andet har de billige importvarer gjort de nordiske forbrugere rigere. Vi har jo sparet penge, som bl.a. nu bruges til et større forbrug af varer og tjenester fra vore egne lande. Dette har selvsagt gavnet vor egen beskæftigelse., Optimisme , Den nordiske succeshistorie på det økonomiske område kan med stor sandsynlighed fastholdes i de kommende år. Flere forhold begrunder denne optimisme. , For det første har de nordiske landes på det økonomiske område et bedre udgangspunkt end de fleste andre lande. , Nordisk Statistisk Årbog 2006, dokumenterer således, at vore lande har betydelige eksportoversskud og derved mere eller mindre har fået nedbetalt gælden til udlandet. Vi har også betydelige overskud på de offentlige budgetter - og tillige en offentlig gæld, som er nedbragt og nu relativt beskeden i forhold til andre lande i Europa. Bortset fra Finland har de nordiske lande ydermere en relativt lav arbejdsløshed og høj beskæfti­gelse. Endvidere har vi alle en meget høj levestandard, og vi har i Norden foretaget betydelige investeringer i bl.a. forskning og udvikling samt i uddannelse. På it-området er vi helt i front.,  ,  Forsørgerbyrden i de nordiske lande og EU-15,  , Børnepasning og højere fødselsrate  , For det andet er de nordiske lande længere fremme i ligestillingsprocessen end andre lande, og vore velfærdssystemer er typisk mere udbyggede end andre landes. Børnepasningsmulighederne er eksempelvis allerede i vid udstrækning etableret i store dele af Norden. Denne opgave skal mange andre europæiske lande i gang med i de kommende årtier. De nordiske lande har som følge heraf - og som følge af ligestillingen - en klart højere erhvervsfrekvens end andre lande. Det er fordi, vi har en klart større andel af kvinderne ude på arbejdsmarkedet, end man har i andre lande. ,  , Omvendt kan man naturligvis sige, at de andre lande har en ikke-udnyttet arbejdskraftreserve, men den kan ikke aktiveres uden udbygningen af børnepasningsordninger. En række andre lande skal altså på samme tid løse opgaverne med mange flere ældre og udbygge børnepasningsområdet. Det sidste er i store dele af Norden et overstået kapitel. , For det tredje har de nordiske lande en fødselsrate, som længe har ligget højere end i resten af Europa. Fertiliteten (antal fødte børn pr. kvinde) har i mere end to årtier været klart højere i de nordiske lande end i stort set alle andre lande i Europa. På langt sigt betyder dette flere personer på arbejdsmarkedet i de nordiske lande - og dermed en mindre forsørgerbyrde, end man må regne med i det øvrige Europa. , Endelig står de nordiske lande i de nærmeste årtier over for en mindre vækst i forsørgerbyrden, end tilfældet er i mange andre europæiske lande. Den ældre andel af befolkningen stiger ganske vist betydeligt i Norden i de kommende årtier, men i mange andre europæiske lande er der udsigt til en betydeligt stærkere vækst i ældreandelen. Således peger de seneste befolkningsfremskrivninger i retning af, at ældreandelen vil vokse særlig voldsomt i Polen, Spanien, Rumænien, Italien, Østrig og Ungarn.,  , For de 15 vesteuropæiske EU-lande (EU-15) under ét er udviklingen i ældreandelen vist på grafen. Til sammenligning ses, at væksten i ældreandelen i de nordiske lande ser ud til at blive mindre dramatisk. Billedet er omtrent det samme, når man medtager samtlige 25 EU-lande. , De andre europæiske lande står altså over for et større forsørgerproblem i de kommende årtier, end vi gør i Norden. ,  , Frank Dahlgaard er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Denne artikel er offentliggjort 19. december 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-12-13-Norden-klar-til-den-globale-konkurrence

Bag tallene

2019

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019

40 år med uafhængig statistik

Folketinget vedtog i maj 1966 i fuld enighed loven om Danmarks Statistik, som trådte i kraft den 1. juli samme år. Danmarks Statistik kan derfor fejre sin 40 års fødselsdag., 5. juli 2006 kl. 0:00 ,  , Kronikken er bragt i Jyllands-Posten tirsdag d. 4. juli 2006., Det er imidlertid det danske demokrati, som har grund til at fejre fødselsdagen. Forgængeren - Det statistiske Departement - var direkte under en minister, men blev med den nye lov afløst af en uafhængig og central statistisk myndighed med navnet Danmarks Statistik., Det er let at indse, at statistik om udviklingen i arbejdsløsheden, beskæftigelsen, lønningerne, priserne, betalingsbalancen og den økonomiske vækst bør være uafhængig af den til enhver tid siddende regering. Det er simpelthen en forudsætning for, at demokratiet kan fungere både i Danmark og i andre lande. , Politikere fra alle partier, interesseorganisationer, erhvervslivet, forskerne, pressen, ja hele befolkningen skal kunne stole på, at statistikken beskriver samfundsudviklingen på en uafhængig og politisk neutral måde. Regeringerne bedømmes af vælgerne på løfter og resultater. Det er statistikkens rolle at dokumentere vigtige resultater, som kan indgå i samfundsdebatten og i sidste instans i vælgernes beslutninger. , I FN's grundlæggende principper for officiel statistik, som blev vedtaget i 1994 efter kommunismens sammenbrud i Central- og Østeuropa, fastslås det da også, at "den officielle statistik er et uundværligt element i ethvert demokratisk samfunds informationssystem". , Jeg kender ingen regeringer, som er ligeglade med, hvad statistikken viser om udviklingen i samfundet. Tværtimod. Regeringerne vil naturligvis gerne kunne vise, at samfundet bevæger sig i den retning de ønsker, fx at arbejdsløsheden falder, at beskæftigelsen stiger og at der er en god økonomisk vækst, så velstanden stiger. Hvis det er en målsætning i det pågældende land, vil regeringen også gerne kunne vise, at ældreomsorgen forbedres og at antallet af iværksættere stiger. , Det er derfor ikke overraskende, at nogle regeringer undertiden forfalder til forsøg på at påvirke statistikkens indhold, hvordan den kommenteres eller tidspunktet for offentliggørelse af en given statistik. , Statistisk uafhængighed, Danmarks Statistiks uafhængighed viser sig bl.a. i kraft af, at det er institutionen selv, som beslutter hvordan statistikken skal udarbejdes og formidles til pressen og brugerne. Vi offentliggør statistikkerne, når de er færdige, og tager ikke hensyn til hvad der kunne være politisk hensigtsmæssigt. Vi forudannoncerer også udgivelsestidspunkterne tre måneder i forvejen, så alle kan se, at det går rigtigt til. Under valgkampe har det en særlig betydning, at de nyeste tal om fx arbejdsløsheden udkommer helt uafhængigt af valgkampens forløb. Jeg vil også fremhæve, at alle danskere kan se de nyeste statistiske resultater på samme tid på vores hjemmeside kl. 9:30 dagligt. I Danmark har hverken ministre eller andre adgang til resultaterne før tiden. , Den danske statistik, som produceres i ministerier eller institutioner uden for Danmarks Statistik, lever mig bekendt ikke op til alle disse kriterier for uafhængighed. , Selv i de europæiske demokratier ser man eksempler på, at regeringer gerne vil påvirke statistikproduktionen, og tilmed hvad statistikken siger om samfundsudviklingen. I nogle lande er statistikinstitutionens øverste chef blevet afsat af en ny regering. I andre lande modtager finansministeren eller andre ministre den nyeste statistik om vigtige økonomiske nøgletal, før den offentliggøres. Hvad enten offentliggørelsen bliver påvirket af det eller ikke, så kan der nemt opstå en mistanke om, at tallene eller teksten bliver påvirket af, at ministrene bliver forhåndsorienterede. , I EU-sammenhæng har der været særlige problemer med den græske statistik. Stabilitets- og vækstpagten samt indførelsen af euroen stiller en række økonomiske krav, herunder at det offentlige budgetunderskud normalt ikke må overstige 3 pct. af BNP. En revision af de tal Grækenland havde indberettet til EU for perioden 1997 - 2003 afslørede imidlertid, at Grækenland i hele perioden havde haft et underskud, som var væsentligt over de 3 pct. Det store underskud skyldtes især overvurderede skatteindtægter og undervurderede militærudgifter. , Fælleseuropæisk kodeks, Blandt andet på den baggrund opfordrede Rådet af økonomi- og finansministre (ECOFIN) i 2004 EU-kommissionen til at udarbejde en "Adfærdskodeks for europæiske statistikker". Adfærdskodeksen blev vedtaget i 2005. Den består af 15 principper, som skal sikre, at statistikmyndighederne er fagligt uafhængige, at de har tilstrækkelige ressourcer, at de arbejder upartisk og objektivt, at de begrænser indberetningsbyrden og at der i det hele taget produceres kvalitetsstatistik. , Adfærdskodeksen gælder for alle, som udarbejder officiel europæisk statistik. I Danmark er det først og fremmest Danmarks Statistik, men også en række statslige styrelser og institutioner. Det er planlagt, at et antal uafhængige eksperter fra udlandet skal besøge Danmark i marts 2007 for at vurdere den danske statistiks overholdelse af adfærdskodeksen. Det understreger, at der på europæisk plan nu er stærkt fokus på, at den officielle statistik skal være uafhængig og have en høj kvalitet. , Styrelsens råderum, Da Det statistiske Departement i 1966 blev afløst af Danmarks Statistik, besluttede Folketinget, at den nu selvstændige institution skulle ledes af en Styrelse. Styrelsen har rigsstatistikeren som formand og består derudover af seks medlemmer med indsigt i samfundsforhold. Det er Styrelsen, som beslutter arbejdsplanen, dvs. hvilke statistikker der skal udarbejdes. Det er også Styrelsen, som beslutter, hvilke oplysninger der skal indhentes fra erhvervslivet og den offentlige sektor. I praksis er Styrelsens råderum til at træffe beslutninger mere begrænsede i dag end ved lovens vedtagelse. Det skyldes især to forhold. , For det første blev Danmark medlem af EU i 1973. Blandt andet for at kunne overvåge udviklingen i EU er der i de forløbne år gjort et stort arbejde for at harmonisere statistikkerne, så resultaterne kan sammenlignes. Hvis man vil sammenligne arbejdsløsheden eller stigningen i forbrugerpriserne i EU-landene, er det nødvendigt, at tallene reelt er sammenlignelige. Det sikres ved, at Europaparlamentet og Rådet vedtager love om, hvilke statistikker der skal udarbejdes, og hvordan det generelt skal gøres. For Danmarks Statistiks vedkommende skal vi for tiden overholde 173 EU-love om statistik, og antallet af love stiger stadig. Det betyder i praksis, at størstedelen af den statistik vi udarbejder, er lovbestemt. , For det andet er Styrelsens råderum til at beslutte naturligvis begrænset af den bevilling, som regeringen og Folketinget stiller til rådighed. På det punkt må det konstateres, at statistikinstitutionerne i bl.a. Norge, Finland og Sverige har betydeligt flere ressourcer til rådighed. , Alle skal have let adgang, Når statistikken skal tjene demokratiet, skal den også være let tilgængelig for borgerne, politikerne, erhvervslivet og pressen mv. Her har it-udviklingen åbnet store muligheder i de senere år. Lad mig især fremhæve to initiativer til glæde for både ekspertbrugeren og den borger som af og til søger statistiske oplysninger. , Danmarks Statistik åbnede sin hjemmeside , www.dst.dk, i 1996. Her findes et hav af oplysninger om det danske samfund. På hjemmesiden findes bl.a. Nyt fra Danmarks Statistik, som udkommer med den nyeste statistik kl. 9:30, med tilsammen over 500 udgivelser om året. Her er de nyeste tal om alt fra skilsmisser, indvandring, arbejdsløshed, kriminalitet og erhvervenes produktion til udenrigshandlen og den økonomiske vækst. Man kan også se, hvilke navne der er de mest almindelige, og hvilke der er de mest populære for tiden. Man kan endvidere selv beregne priser, fx hvad 10 kr. i år 1900 svarer til af købekraft i dag. Hjemmesiden har for tiden omkring 3 mio. besøg om året. , I 2001 blev der gratis adgang til Danmarks Statistikbank på internettet. Her findes store mængder af statistik om stort set alle emner i meget detaljeret form, så man selv kan konstruere de tabeller, man er interesseret i. Statistikbanken er en af de mest avancerede i verden. Den benyttes meget og i stigende grad. I år vil brugerne udtrække omkring 1,7 mio. tabeller, som de selv har dannet. , Tiden er til tal, Danmarks Statistik spiller en central rolle i samfundsdebatten. Det må man også forvente af en institution, der tjener demokratiet. Brugen af statistik og tal i den politiske og samfundsmæssige debat har aldrig været større end i dag. Utallige artikler i de danske medier bruger formuleringen "viser nye tal fra Danmarks Statistik", når de beretter om tendenser i samfundets udvikling. Mediernes anvendelse af vores statistik har været stigende i de senere år, og omtalen i pressen ligger for tiden på omkring 2000 artikler om måneden. Tiden er til tal. , Den centrale danske statistikinstitution har historisk set altid været knyttet til demokratiet. Forgængeren for Det statistiske Departement, og nu Danmarks Statistik, var Det statistiske Bureau, som blev etableret 1. januar 1850 i forlængelse af Grundloven af 1849, som afskaffede enevælden. Institutionen har skiftet navn, og lovgivningen er ændret, men Danmark har nu haft en central statistikinstitution i 156 år. Ligesom demokratiet er blevet gradvis udviklet, er statistikinstitutionens rolle også blevet udviklet til i øget grad at tjene hele befolkningen. Som de seneste 40 år har vist, er uafhængighed og politisk neutralitet en vigtig forudsætning for dette. , Læs Lov om Danmarks Statistik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-07-05-Kronik

Bag tallene

Stor forskel på andel med -sen-efternavn kommunerne imellem (Rettet 16. januar 2018)

Knap halvdelen af befolkningen i Danmark har et efternavn, der ender på –sen, men der er stor forskel på hvor stor en andel af befolkningen, der hedder –sen til efternavn i landets kommuner., 16. januar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Rettet den 16. januar 2018 kl. 9:21:  Der har desværre været fejl i andelene af personer med -sen-efternavne i kommunerne. Artiklen er nu rettet og de ændrede tal er markeret med rødt i brødteksten. Desuden er landkortet rettet, og i tabellen i bunden er alle tallene rettet., 47 pct. af befolkningen havde 1. januar 2018 et efternavn, der endte på –sen, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, på baggrund af navnestatistikken, som netop er udkommet. Men mens næsten totredjedele (, 64 pct., ) af indbyggerne i Læsø Kommune hed –sen til efternavn, var det kun tilfældet for under en tredjedel af beboerne i Ishøj Kommune (, 29 pct., )., Overordnet var andelen af indbyggere med -sen-efternavne lavest i kommunerne omkring København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne langs Øresund nord for København og flere vestegnskommuner., ”At vestegnskommunerne har en lav andel skyldes formentlig, at de har en stor andel indvandrere og efterkommere, der for en stor dels vedkommende ikke har et efternavn, der ender på –sen”, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik., Udover Læsø Kommune var -sen-efternavne mest udbredt i Brønderslev (, 62 pct., ) og , Lolland (60 pct.), kommuner. Blandt kommunerne med relativt få personer, der hed -sen til efternavn, fulgte Gentofte (30 pct.) og København (, 33 pct., ) efter Ishøj., Anm.: Se andelen med -sen-efternavn i de forskellige kommuner i tabellen nederst i artiklen. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., I Ishøj Kommune var det mest benyttede ikke-sen-efternavn Ahmed. I Gentofte og Københavns kommuner var det mest benyttede ikke-sen-efternavn Møller., ”-Sen-navnene er dog langt mere brugte end både Ahmed og Møller. Faktisk er et –sen-navn det mest benyttede i alle landets kommuner. Og selv i kommunerne med lavest andel med -sen-efternavne sidder -sen-navnene på de 13-17 første pladser”, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik., Det mest benyttede efternavn i hele landet var Nielsen. , Knap, 250.000 personer bar dette efternavn. Herefter fulgte Jensen og Hansen, der begge også var over 200.000 personers efternavn. Blandt ikke-sen-efternavne var Møller i top med , knap, 30.000 personer. Herefter kom Lund, Holm og Schmidt, der alle tre havde over 15.000 personer., -Sen mest udbredt blandt de ældre, -Sen-efternavnene er mest brugt i den ældre del af befolkningen. Blandt de ældre over 80 år hed omkring to tredjedele af befolkningen noget med -sen til efternavn, mens det gjaldt for under halvdelen af personerne under 50 år. Blandt børn under fire år var det kun en ud af tre, der havde et -sen-efternavn., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., Generelt har andelen af personer med et efternavn, der ender på -sen, været faldende. Siden 1993 er andelen faldet fra 62 pct. til 47 pct., ”En del af faldet kan tilskrives en øget andel indvandrere og efterkommere i Danmark. En anden del af faldet skyldes en ændring af navneloven tilbage i 2006, hvor det blev nemmere at skifte navn”, siger Dorthe Larsen., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., Stadig flest der hedder Peter og Anne, Til fornavn var Peter og Anne i begyndelsen af 2018 fortsat de mest udbredte navne. Men der er både geografiske og aldersmæssige forskelle., I regionerne Sjælland og Nordjylland var Kirsten mere udbredt end Anne, mens Peter kun var mest brugt i Region Hovedstaden. I Midt- og Nordjylland hed mændene i højere grad Jens, mens de i Region Syddanmark hed Lars, og Michael var mest brugt i Region Sjælland., Mens Peter og Anne er mest brugt i hele befolkningen, er der forskelle generationerne imellem. Fx var der 1. januar 2018 flest under 10 år, der hed William og Emma., "I andre ti-år er navne som Mikkel, Rasmus og Martin udbredt for mændene og Camilla, Mette og Kirsten populære for kvinderne. Men hverken Peter eller Anne ser ud til at have været modenavne til nyfødte de seneste mange år", siger Dorthe Larsen., Se de mest populære for- og efternavne og de populæreste fornavne fordelt på alder og regioner eller landsdele her., Spørgsmål rettes til: Dorthe Larsen, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Andelen af befolkningen med et efternavn, der ender på -sen. 1. januar 2018, Kommune, Pct., Ishøj, 28,9, Gentofte, 29,9, København, 33,2, Brøndby, 33,4, Albertslund, 34,3, Frederiksberg, 34,3, Rudersdal, 34,8, Hørsholm, 35,0, Lyngby-Taarbæk, 35,4, Vallensbæk, 35,6, Fredensborg, 35,9, Gladsaxe, 36,2, Furesø, 36,4, Høje-Taastrup, 36,9, Herlev, 38,2, Rødovre, 38,9, Hvidovre, 39,4, Dragør, 39,6, Glostrup, 40,3, Greve, 40,7, Ballerup, 40,9, Helsingør, 41,1, Allerød, 41,5, Aarhus, 42,1, Tårnby, 42,3, Egedal, 42,9, Hillerød, 43,0, Solrød, 44,7, Roskilde, 45,7, Haderslev, 46,8, Kolding, 46,9, Odense, 46,9, Fanø, 47,1, Køge, 48,2, Sønderborg, 48,5, Gribskov, 48,6, Frederikssund, 49,0, Vejle, 49,3, Struer, 49,6, Lemvig, 49,7, Skanderborg, 49,9, Silkeborg, 50,0, Holstebro, 50,2, Aabenraa, 50,2, Samsø, 50,4, Horsens, 50,6, Halsnæs, 50,7, Fredericia, 50,7, Lejre, 50,9, Odder, 51,1, Ringsted, 51,1, Herning, 51,3, Bornholm, 51,5, Syddjurs, 51,8, Aalborg, 52,1, Viborg, 52,1, Favrskov, 52,2, Holbæk, 52,3, Esbjerg, 52,3, Randers, 52,4, Tønder, 52,8, Vejen, 52,9, Svendborg, 53,4, Thisted, 53,5, Ikast-Brande, 53,7, Slagelse, 54,2, Ringkøbing-Skjern, 54,6, Morsø, 54,8, Næstved, 55,0, Faxe, 55,2, Stevns, 55,3, Sorø, 55,4, Rebild, 55,5, Skive, 55,6, Norddjurs, 55,8, Billund, 55,9, Middelfart, 56,0, Nyborg, 56,4, Vordingborg, 56,7, Hedensted, 56,8, Guldborgsund, 56,9, Kerteminde, 57,2, Faaborg-Midtfyn, 57,5, Mariagerfjord, 57,6, Assens, 58,1, Vesthimmerlands, 58,4, Varde, 58,8, Ærø, 58,9, Odsherred, 58,9, Kalundborg, 58,9, Frederikshavn, 59,1, Nordfyns, 59,8, Hjørring, 59,8, Langeland, 60,0, Jammerbugt, 60,1, Lolland, 60,1, Brønderslev, 60,9, Læsø, 64,0

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-16-stor-forskel-paa-andel-med-sen-efternavn-kommunerne-imellem

Bag tallene

Større tiltro til institutioner end tal

Danskerne giver højere karakterer for troværdighed til institutionen Danmarks Statistik end nogle af dens centrale statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst. Men hvad skal der til, for at tal afspejler samfundet præcist?, 11. januar 2013 kl. 15:00 ,  , At have tillid til en institution betyder ikke nødvendigvis, at tilliden gælder alt, hvad der kommer fra den. Statistikker om fx arbejdsløshed og økonomisk vækst har gavn af at komme fra Danmarks Statistik, der vurderes som en troværdig afsender, men de vurderes alligevel som mindre troværdige end institutionen bag. Det viser en ny undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik. Her giver 83 pct. af befolkningen udtryk for tillid til Danmarks Statistik. Tilliden er dermed på niveau med danskernes tillid til Nationalbanken, og den er kun lidt mindre end til domstolene og politiet, der almindeligvis vurderes at nyde den største tillid. Samtidig vurderer 60 pct., at institutionens statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst afspejler samfunds­udviklingen præcist. , En del af forklaringen på den store forskel i vurderingen af institutionen og dens produkter kan være, at den internationalt anvendte formulering, at tallene skal afspejle den enkeltes oplevelse af samfundet , præcist, er et meget stort krav at stille, mener Rigsstatistiker Jan Plovsing. ,  , Kan virkeligheden måles præcist?, Jan Plovsing er ikke overrasket over, at vurderingen af konkrete statistikkers troværdighed ligger lavere end selve institutionens. Han undrer sig derimod over, at der ikke er flere, som svarer , ved ikke, til fx spørgsmålet om et komplekst begreb som økonomisk vækst. , Han peger på, at det måske også kan handle om, at mange mennesker mener, at en institution i almindelighed er troværdig og opfører sig pænt, men når man spørger meget konkret, kan der dukke nogle forbehold op – også for eksperter. For hvad vil det sige, at tal afspejler noget , præcist, ? , ”Nationalregnskabet bliver jo revideret løbende… Er det så præcist?”, spørger Rigsstatistikeren.   , Arbejdsløsheden opgøres i tre forskellige begreber (bruttoledighed, nettoledighed og AKU-ledighed), hvilket ikke gør det lettere, men det er samtidig et politisk følsomt område med en særlig historie bag., ”Tidligere har der jo været mange års diskussion, om tallene egentlig målte det rigtige og indeholdt alle de grupper, de burde. Nu opgør vi , bruttoledigheden, , der også tæller dem, som er i aktivering. Men det kan være, at nogen har erindringer om den diskussion i hovedet”, mener Rigsstatistikeren. , Overordnet peger han på to typer grunde til at være skeptisk overfor, om en statistik afspejler samfundsudviklingen. Den ene er en kritisk vinkel på indholdet, fx fordi nogle mener, at et begreb som bruttonational­produktet burde indeholde andre faktorer som miljø eller ulighed. Den anden handler om, at tallene måske ikke udtrykker, hvad man ser. Hvis man fx bor på Lolland og oplever en langt større ledighed, end en gennemsnitlig procentsats viser. , Franskmænd tror mest på befolkningstal, Heller ikke franskmændene trækker en lige linje fra den statslige statistikinstitution L’Insee til dens produkter.  Også her får statistikker om arbejdsløshed og bnp en væsentligt lavere karakter for troværdighed end selve institutionen. Men i modsætning til de danske resultater, der er meget ens for de to statistikker, danskerne er blevet spurgt om, er der stor forskel på, hvor meget franskmænd – og for den sags skyld englændere - tror på statistikker om forskellige emner. Befolkningsstatistik kommer ind på en førsteplads i troværdighed, økonomiske nøgletal om vækst og statsfinanser ligger i midten, mens arbejdsløsheden vurderes lavest. , Englænderne er også blevet spurgt, hvorfor de ikke har tillid til tallene, og her lyder forklaringer som mistro til politiske interesser og medier og en oplevelse af, at statistikkerne ikke svarer til den personlige oplevelse af udviklingen. Tilliden til de officielle engelske statistikbureauer ligger dog i bund i europæisk sammenhæng, så her er der modsat i Danmark ikke her en institutionel troværdighed at læne sig op ad., De tillidsfulde danskere, Med internationale briller , er, danskerne kendt som usædvanligt tillidsfulde, både i forhold til hinanden og til det officielle Danmark.  Hvor 17 pct. af englænderne tror på, at den officielle statistik er lavet uden politisk indblanding, deler 71 pct. af danskerne den tillid. Også svenskerne og finnerne har stor tillid til, at deres statistikker er hævet over politiske interesser., Enighed/uenighed i, at statistikinstitutionens tal er upolitiske , Note: Resultaterne for New Zealand gælder andelen af dem, som kender institutionen, og det høje niveau er derfor ikke overraskende. , * Hvor de øvrige tal kommer fra landenes egne undersøgelser, kommer dette fra en separat undersøgelse fra Harris Poll, der opgør et gennemsnit for Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. De måler en endnu lavere andel i Storbritannien end deres egen nationale undersøgelse, der er vist separat. , Jan Plovsing fremhæver netop neutralitet som det centrale fundament for tilliden til Danmarks Statistik. , ”Der er en bred opfattelse af, at det, vi laver, er objektivt, blandt andet fordi vi aldrig udtaler os om, hvorvidt politiske målsætninger er nået. Vi har også en politik om, at alle får adgang til oplysninger på samme tid, så fx politikere og journalister ikke ser nye tal før andre borgere i Danmark,” siger han., Danske kvinder er mere skeptiske end mændene, når der spørges til, om statistikken er upolitisk. Mens hver fjerde mand er meget enig i, at statistikken er upolitisk, gælder det kun hver femte kvinde. Dog har kvindernes tillid været stigende siden 2010, hvor kun hver sjette var meget enig., Den danske tillid til neutral statistik vokser med alderen indtil 35 år og ligger stabilt herfra. Den er størst blandt dem med de længste uddannelser og personer på arbejdsmarkedet. Den høje danske tillid gælder også behandlingen af de oplysninger, Danmarks Statistik samler ind for at lave statistikkerne. 92 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik behandler deres oplysninger fortroligt, mens kun 3 pct. er uenige. , Hvorfor danskerne er så tillidsfulde er et Nobelpris-spørgsmål, ifølge Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forfatter til en ny bog, der netop har titlen , tillid, . , ”Der er konkurrerende forklaringer. Den første går på, at vi har så velfungerende institutioner, som ikke er korrupte og behandler alle ens, så institutionerne selv skaber tillid.  En anden forklaring er, at det ligger i ældgamle kulturmønstre, som overføres mellem generationer,” forklarer han., Selv hælder han dog mest til den geopolitiske forklaring, at Danmark og Skandinavien på grund af sin placering i periferien af Europa har undgået de værste krige og revolutioner og dermed haft ”arbejdsro” til at klatre op ad tillidsstigen. , Hvad så med fremtiden?, Det lange historiske fundament for den danske tillid betyder ifølge Gert Tinggaard Svendsen, at den er så grundfæstet, at der skal mere end fx en økonomisk krise til at rokke den danske grundfæstede ro, mens fx amerikanerne reagerede mere panisk på finanskrisen. , Danmarks Statistiks målinger siden 2000 har da også vist en stabil tillid og tiltro til processen bag tallene., At fastholde den høje tillid i fremtiden kræver ifølge Jan Plovsing, at institutionen fastholder den linje, der er lagt gennem mange år, men han peger også på et område, hvor der kan gøres endnu mere:, ”Vi kan arbejde på at få lærere i skoler og gymnasier til at bruge os endnu mere, så de unge møder os, mens de er under uddannelse. Vi ved jo – blandt andet fra årets undersøgelse - at jo større viden folk har, jo mere tillid har de også,” siger han., Undersøgelsen viste også, at…, 82 pct. af danskerne mener, at statistik er vigtig for at forstå samfundet., 1,7 mio. danskere eller 42 pct. af befolkningen i alderen 16-74 har haft kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Det er langt flere end i 2010., Personer med længere uddannelse har generelt større tillid til - og brug af – statistik. , 93 pct. af danskerne kender som minimum navnet Danmarks Statistik., Næsten 80 pct. af dem, som har brugt Danmarks Statistiks tal de seneste år har haft let ved at finde, hvad de søger., Læs mere om danskernes syn på statistik og Danmarks Statistik i , Borgerundersøgelsen 2012.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-01-11-borgerundersoegelse

Bag tallene

Brud i familien fordobler risiko for uuddannede børn

Når et barns forældre flytter hver til sit, fordobles risikoen for, at barnet ikke får anden uddannelse end grundskolen., 30. juni 2014 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Blandt de 18-årige i dag er det knap 40 pct., hvis forældre ikke længere bor sammen. Det kommer næppe bag på nogen, at det kan være en voldsom oplevelse for et barn, når mor og far ikke længere kan finde ud af det og vælger at gå hver til sit. Men at det fordobler sandsynligheden for, at barnet kun får en grundskoleuddannelse og på den måde også påvirkes langt ind i voksenlivet, kommer som en overraskelse for både seniorforsker i Rockwool Fonden Jens Bonke og Bente Boserup fra Børns Vilkår. , ”Jeg var godt klar over, at skilsmissebørnene har det vanskeligt, men jeg synes, tallene er meget markante. Det peger i retning af, at der skal gøres noget, så de børn også kan gennemføre en uddannelse uden at skulle stå så meget på tå, at de knækker,” siger Bente Boserup. , Som chef for børnetelefonen er hun dagligt i kontakt med både børn og forældre, der har det svært i forbindelse med brud i familien. , Tallene, der er fra Danmarks Statistik, tager udgangspunkt i de ”børn”, der blev født i 1980 – og som i dag altså er voksne. Knap 12 pct. af dem, hvis forældre stadig boede sammen, da barnet blev 18 år, har grundskolen som den højeste afsluttede uddannelse. Men for dem, hvis forældre var flyttet fra hinanden, inden barnet blev 18 år, er det 23 pct., der har grundskolen som den højeste uddannelse. Altså næsten dobbelt så mange. , Fakta:, Statistikken er opgjort på baggrund af 52.366 børn, der blev født i 1980. For alle gælder det, at de stadig er i den danske befolkning, og at begge forældre er kendt. 70 pct. af børnenes forældre boede på samme adresse, da barnet fyldte 18 år – dvs. at 30 pct. af børnene havde forældre, der var gået fra hinanden, inden barnet fyldte 18 år., Uddannelsesniveauet er opgjort på baggrund af den højeste afsluttede uddannelse. Den af forældrene med den højeste afsluttede uddannelse repræsenterer forældrenes uddannelsesniveau. På opgørelsestidspunktet var ”børnene” fyldt 32 år., Se alle data , her, Børnenes uddannelse stiger i takt med forældrenes , Det er imidlertid værd at bemærke, at tidligere undersøgelser har vist, at forældrenes uddannelsesniveau spiller ind på børnenes uddannelse. De konkrete tal viser, at der er flere skilsmisser blandt par med korte uddannelser end blandt par med lange uddannelser. , 37 pct. af de forældrepar, der højest havde en grundskoleuddannelse, gik fra hinanden, inden barnet fyldte 18 år, mens det samme kun gjaldt 28 pct. af de forældrepar, der havde en videregående uddannelse. Derfor kunne ovenstående også godt ende med at blive historien om, at forældrenes uddannelse smitter af på børnenes, og at det også er i gruppen af lavt uddannede, der er flest skilsmisser. , For at tage højde for det har Danmarks Statistik opdelt børnene fra 1980 i grupper efter forældrenes uddannelsesniveau. Og her er tendensen den samme. , Vi starter med at se på gruppen af børn, hvor den højeste uddannelse blandt forældrene er grundskolen. Her er det 24 pct. af de børn, hvis forældre stadig var sammen, da barnet fyldte 18 år, der også kun selv har grundskoleuddannelse. For dem, hvor forældrene ikke blev sammen, er det 40 pct. Igen næsten en fordobling. , For den næste gruppe, hvor en eller begge forældre har en erhvervsuddannelse som den højeste uddannelse, er de tilsvarende andele 12 pct. og 24 pct. Den sidste gruppe er børn, hvis forældre har gennemført en videregående uddannelse. Her er andelene 6 pct. og 13 pct. , Andelen af ”børn” med grundskole som højeste uddannelse fordelt på om forældrene bor sammen og forældrenes højeste uddannelse, ”På trods af niveauforskellene ser det ud til, at det er samme forhold, der gælder for alle grupper. Hvis forældrene bliver sammen halverer det risikoen for, at barnet ikke får en uddannelse,” siger Jens Bonke, og fortsætter: , ”Det er formentligt heller ikke ligegyldigt, hvornår i barndommen forældrene går fra hinanden, men så markante tal som disse, kan ikke bortforklares.” , Logistik og konflikter skygger for læring , Mai Heide Ottosen, seniorforsker og programleder hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), mener primært, tallene afspejler, at de enlige forældre har mindre tid til rådighed i forhold til at hjælpe barnet med skolearbejdet. , ”Jeg vil ikke udelukke, at der også er andre forklaringer, men den mest indlysende forklaring er, at det betyder noget, om der er to eller fire hænder i hjemmet til at hjælpe barnet,” siger hun. , Jens Bonke fra Rockwool Fonden peger på, at et brud mellem mor og far kan være en ret dramatisk hændelse, som betyder, at barnet kan have svært ved at koncentrere sig i skolen, hvorfor det får negativ indflydelse på læringen. , Når børn ringer til børnetelefonen og taler skilsmisse, er det begge problemer, Bente Boserup støder på. , ”For nogle børn er det det helt lavpraktiske, som ikke fungere. Det kan være, hvis forældrene ikke kan finde ud af at koordinere lektiehjælp, at få rigtige bøger med osv. Andre er så fyldt op og optaget af det derhjemme, at de ikke kan koncentrere sig, og derfor får de svært ved at følge med,” siger hun. , Bente Boserup understreger, at det er vigtigt at holde for øje, at problemerne ikke kun gælder de børn, hvis forældre står midt i en skilsmisse. Også de børn, hvor et brud ligger langt tilbage, er ofte påvirket, hvad enten det er i forhold til det lavpraktiske eller konflikter mellem forældrene. , Løsningen ligger ikke lige for , Men hvordan løser man så problemet, så forældrenes skilsmisse ikke spiller afgørende ind på barnets uddannelse? Mai Heide Ottosen har umiddelbart svært ved at se, at det helt lader sig gøre: , ”Det kyniske svar er, at det er en af omkostningerne med de meget liberale familiemønstre, vi har i Danmark. Det har konsekvenser for børnene,” siger hun. , Både Jens Bonke og Bente Boserup peger på, at en del af løsningen ligger på skolerne. , ”Jeg tror, at daginstitutioner og skoler er blevet mere opmærksomme på problemet. Noget relativt nyt er positiv omtale i forhold til andre familiemønstre, og det kan måske gøre det nemmere for barnet at håndtere,” siger Jens Bonke. , Men når det er sagt, tror han ikke på, at problemet helt kan fjernes. , ”At fjerne uligheden ville kræve, at alle eller ingen blev skilt,” siger han. , Bente Boserup kender også til flere skoler, der har tiltag særligt for skilsmissebørn – fx skilsmissegrupper uden for undervisningstiden. Men det er ikke tilstrækkeligt, for det er i klasseværelset, problemet skal håndteres bedre. Som det ser ud i dag indgår det ikke som en del af undervisningen på læreruddannelsen, hvordan man professionelt håndterer de problemer, mange skilsmissebørn har. Den viden skal lærerne selv opsøge. , ”Vi udklækker 25.000 til 30.000 skilsmissebørn årligt, så det er en viden, der er brug for, og de lærere, jeg møder, efterspørger den. Der er nogle andre familieformer i dag end for 50 år siden. Det burde også afspejles i uddannelsen,” siger hun. , Danmarks lærerforening kalder forslaget for sympatisk. Alligevel er specifikke forløb i håndtering af skilsmissebørn ikke på tegnebrættet, da man hellere vil have en bredere tilgang og se på hvilke fællesnævnere, der er for børn i krise. Hvor meget krisehåndteringen indgår i undervisningen af de kommende lærere varierer mellem uddannelsesstederne, da der ikke findes nogle overordnede krav.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-06-30-brudte-familier-og-uddannelse

Bag tallene