Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1671 - 1680 af 3155

FOLKEFORTID_13

Navn, FOLKEFORTID_13 , Beskrivende navn, Folke- og førtidspension mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Folke- og førtidspension(skattepligtig) inkl. ældrecheck(supplerende pension), mediechcheck (fra 2021), delpension, varmehjælp samt skattefrie tillæg til folke- og førtidspensionister. , Størrelsen af FOLKEFORTID_13 (den sociale pension) afhænger af andre indkomster, fx private pensioner, der ligger i variablen QPENSPRI., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT., Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje m.m. er ikke inkluderet., I Statistikbanktabellerne INDKP101 har variablen under indkomsttype nr.11 og benævnes 'Folke- og førtidspension', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable FOLKEFORTID_13 indgår i variablen OFFPENS_EFTLON_13 og dermed i variablen OFF_OVERFORSEL_13 FOLKEFORTID_13=QOFFPENS+TILBTOT(1984ff)+DELPENS(1988-2001) +VARMEHJALP(2002-) . Hvor OFFPENS_EFTLON_13 er offentlige pensioner OFF_OVERFORSEL_13 er offentlige overførsler QOFFPENS er folke- og førtidspension TILBTOT er skattefri tillæg til folke- og førtidspensionister DELPENS er delpension VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister Sammenhæng med variable før 2013 revisionen. FOLKEFORTID_13 = QPENSNY + VARMEHJALP(2002-) Hvor QPENSNY er folke- og førtidspension, delpension og skattefri tillæg til folke- og førtidspensionister To af indkomstbegreberne i QPENSNY indgår i to særskilte højkvalitetsvariable. Delpension findes i en særskilt variabel DELPENS, og de skattefrie tillæg til folke- og førtidspensionister findes i en særskilt variabel TILBTOT. Ændringer over tid Fra 1984 inkl. skattefrie tillæg til folke- og førtidspensionister Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; Beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i FOLKEFORTID_13 før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994. Fra 2002 inkl. varmehjælp Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af FOLKEFORTID_13. Fra 2021 indgår mediechecken OGSÅ som en del af FOLKEFORTID_13, hvor den tidligere indgik som anden personlig indkomst i RESUINK_13. Fra 2022 indgår desuden tidlig pension, også kendt under navnet "Arne Pension", i FOLKEFORTID_13., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, FOLKEFORTID_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/folkefortid-13

AFG_UBSTRFKO

Navn, AFG_UBSTRFKO , Beskrivende navn, Arten af ubetinget frihedsstraf , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arten af den ubetingede frihedsstraf., Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 (afgørelsens eller sanktionens type) = 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117 og 118 (delvist betingede/ubetingede domme)., Oplysning om benådninger er mangelfulde, se nærmere under Detaljeret Officiel Beskrivelse., Detaljeret beskrivelse, Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117 og 118 (delvist betingede/ubetingede domme)., For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 antage værdien 0, der skal tolkes som "ikke ubetinget dom"., Værdien 1 angiver hæftestraf. Hæftestraf ophørte 1. juli 2001., AFG_UBSTRFKO = 2 (fængselsstraf) forekommer IKKE for AFG_AFGTYP3 = 116 (forvaring) og 118 (ungdomssanktion). Disse AFG_AFGTYP3 optræder i stedet med henholdsvis AFG_UBSTRFKO = 3 (forvaring) og AFG_UBSTRFKO = 0 (uoplyst). , AFG_UBSTRFKO = 3 (forvaring) for andre værdier af AFG_AFGTYP3 end 116 må betragtes som fejlregistrering. Der forekommer i alt 2 sådanne afgørelser i 2005., AFG_UBSTRFKO = 6 angiver livsvarigt fængsel. Koden forekommer kun for AFG_AFGTYP3 = 111 (Ubetinget fængsel)., AFG_UBSTRFKO = 8 (benådet for fængselsstraf) forekommer fra og med 1995. Oplysninger om benådningen før 1995 findes ikke i registret. Det skyldes, at Danmarks Statistik tidligere omsatte AFG_UBSTRFKO = blank til AFG_UBSTRFKO = 8. Kode 8 kan derfor ikke antages at have nogen informationsværdi i disse år og er derfor ændret til 0 ved opretning af afgørelsesregistret i 2012., AFG_UBSTRFKO = 8 (benådning) findes kun hvis benådningen er sket i samme år som afgørelsen er truffet. Det skyldes, at benådninger til afgørelser, der er truffet forud for det aktuelle tællingsår ikke er omfattet af det udtræk, Danmarks Statistik modtager fra Kriminalregistret. , AFG_UBSTRFKO = 9 anvendes i tilfælde, hvor en afgørelse ophæves af en ny afgørelse. Det kan fx være tilfældet, hvor en person, der er idømt en delvis betinget dom, mens den ubetingede del af straffen ikke er afsonet, idømmes en ny ubetinget dom. Hvis den nye dom er en fælles straf for både det nye forhold og den tidligere delvist betingede dom, dvs. både den betingede og den ubetingede del af den, anvendes kode 9. Af hensyn til bl.a. udskrift af straffeattest er det nødvendigt at ændre i den første dom, så den ikke medtages på straffeattesten. Og det sikres ved at tildele værdien 9. Der forekommer i alt 114 sådanne afgørelser i perioden 1980-2019., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, D281700.TXT_UBSTRFKO - Arten af ubetinget frihedsstraf., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst/ikke ubetinget frihedsstraf, 1, Hæftestraf (ophørt 2001), 2, Fængselsstraf, 3, Forvaring, 6, Livsvarig fængselsstraf, 8, Benådning, 9, Straf ophævet af ny straf

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-ubstrfko

AFG_UBSTRFLG

Navn, AFG_UBSTRFLG , Beskrivende navn, Længde af ubetinget frihedsstraf , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Længden af den ubetingede frihedsstraf. , Angivet i dage., Variablen skal forstås i sammenhæng med AFG_AFGTYP3 (afgørelsens eller sanktionens type)., Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117 og 118 (delvist betingede/ubetingede domme)., For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 vil variablen antage værdien 0, der skal tolkes som "ikke ubetinget dom"., Værdien 9999 forekommer kun for AFG_AFGTYP3 = 111 og angiver, at straffen er livsvarig., For AFG_AFGTYP3 = 116 (forvaring) og 118 (ungdomssanktion) er AFG_UBSTRFLG altid lig 0. , For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 inden for gruppen af ubetingede straffe angiver værdien 0, at straflængden er uoplyst., Detaljeret beskrivelse, Faldet i det samlede antal ubetingede domme fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især færre domme for "færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel". Der sker en tilsvarende stigning i antallet af betingede domme for de pågældende lovovertrædelser i de samme år., Det skal ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven (§57) fra 1.7.2000. Fra denne dato blev der indført mulighed for - som alternativ til en ubetinget dom - at idømme personer, der er fundet skyldige for spirituskørsel, en betinget dom. Den betingede dom kunne kun gives med samtidig vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling eller samfundstjeneste. , Faldet fra 2006 til 2007 falder tidsmæssigt sammen med politi- og domstolsreformen i 2007. Faldet fordeler sig jævnt på de forskellige typer af ubetinget straf og gerningskoder. , Faldet i ubetingede straffe med en varighed på 15-30 dage fra 1980 til 1981 og igen fra 1981 til 1982 skyldes færre domme med AFG_GER7 (Gerningskode 7-cifret) = 2220010 (spiritus/ motorfører m/høj promille). I de samme år sker der en tilsvarende stigning i antallet af domme med AFG_AFGTYP3 = 211 (bødedom). Det skal ses i sammenhæng med en lovændring pr. 27. maj 1981, der medførte, at normalstraffen for spirituskørsel i førstegangstilfælde med en promille på 2,00 eller derunder skulle være bøde. Før denne lovændring blev kørsel med en promille på 1,20 eller derover straffet med frihedsstraf., Også faldet i straffe med en varighed på 1-14 dage fra 1980 til 1981 skyldes færre domme med AFG_GER7 = 2220010., Faldet i straffe med en varighed på 1-14 dage fra 1989 til 1990 og igen fra 1990 til 1991 skyldes især færre domme med AFG_GER7 = 2610094 (kørsel i frakendelsestiden). I de samme år sker der en tilsvarende stigning i antallet af bødeafgørelser, især afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 214 (bødeforlæg). Dette skal ses i sammenhæng med en lovændring pr. 13. juni 1990, hvor strafferammen i førstegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden blev begrænset til bøde. Før denne lovændring straffedes kørsel i frakendelsestiden også i førstegangstilfælde med frihedsstraf bortset fra tilfælde, hvor der forelå formildende omstændigheder. , Faldet i straffe med en varighed på 1-14 dage og 15-30 dage fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især færre domme for "Færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel", jf. ovenfor., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, AFG_UBSTRFLG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-ubstrflg

PERSONSKADE

Navn, PERSONSKADE , Beskrivende navn, Personskade , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1993, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver om den implicerede person i et personskadeuheld er kommet lettere, alvorligt til skade eller er blevet dræbt. , Detaljeret beskrivelse, Angiver om den implicerede person i et personskadeuheld er kommet lettere, alvorligt til skade eller er blevet dræbt. , Data indeholder tillige oplysninger om de ikke tilskadekomne førere og fodgængere i de involverede transportmidler. Førere og fodgængere medtages altid uanset om de er uskadte eller tilskadekomne, Oplysningen om personskade registreres af politiet. Klassifikationen af personskade i henholdsvis lettere eller alvorlig tilskadekomst sker i første omgang efter politiets skøn og oplysning på skadestedet. Hvis politiet er i tvivl om alvorligheden kontakter de typisk efterfølgende sygehuset. Har politiet i feltet for "skadens type" oplyst, at personen var kommet "Alene lettere til skade" bliver oplysningen om personskade sat til "lettere til skadekommen" , Dræbte personer defineres ved at de er døde som følge af færdselsuheldet senest 30 dage efter uheldet. Førere, der er døde af blodprop el. lign. inden færdselsuheldet, anses ikke for færdselsdræbte., På vejdirektoratets hjemmeside ses definitionen på dræbte og tilskadekomne., http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejsektor/ydelser/programmer/Uheldsdata/Documents/FUHSTAT%20vejledning%20vers%20maj07.pdf, Grafen (se under grafer på højkvalitetsdokumentationens forside) over udviklingen i tilskadekomne i trafikuheld siden 1993 viser et gennemgående fald frem til i dag. Det tidsmæssige sammenfald mellem de forskelligartede trafikpolitiske indsatser og udviklingen af tilskadekomne ses af bilaget for årene helt tilbage fra 1930. , Stigningen i antallet af lettere tilskadekomne og faldet i alvorligt tilskadekomne i 1997 skyldes, at personer indlagt til observation for hjernerystelse skal registreres som lettere tilskadekommen. Præciseringen i vejledningen var ikke god nok og betød, at alle indlagte til observation - inkl. personer med konstateret hjernerystelse - registreredes som lettere tilskadekommen. I Årbogen Færdselsuheld 2003 er der for årene 1997-2003 udarbejdet en tabel med korrektionstal for lettere og alvorligt tilskadekomne. Vejledningen er blevet præciseret og 2003 var det sidste år, der udarbejdes en korrektionsfaktor for., At de lettere tilskadekomne overhaler de alvorligt tilskadekomne i 2011 kan ifølge Vejdirektoratet skyldes, at der over de senere år er sket en udskiftning i bilparken til nyere biler med mere sikkerhedsudstyr. Som følge heraf er det forventeligt, at skaderne i forbindelse med en ulykke bliver mindre, og at ulykker fra personskadeuheld er flyttet til ulykker med kun materielskadeuheld. Antallet af materielskadeuheld er da også steget siden 2010., Fra 2010 er dødsulykkerne blevet undersøgt nærmere. Herefter er lidt flere - om end få - dræbte i trafikken således udeladt i statistikken, da årsagen til ulykken har kunnet dokumenteres som værende, selvmord (hvor uheldet har været midlet) eller hjertestop (umiddelbart før uheldet). Dødsulykkestatistikken har fået bevilling til at fortsætte i 2017 og 2018, For årene 1993-1996 er der ikke fuld overensstemmelse mellem de publicerede tal og datamaterialet, som indeholder værdien uoplyste for en mindre del af de tilskadekomne. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, færdselsuheld med personskade hvor politiet har optaget rapport, Værdisæt, D285000.TXT_PERSONSKADE - Personskade, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst, 1, Dræbt, 2, Alvorligt tilskade, 3, Lettere tilskade, 9, Uskadt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/faerdselsuheld/personskade

QPENSNY

Navn, QPENSNY , Beskrivende navn, Folke- og førtidspension, delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Folke- og førtidspension(skattepligtig) inkl. ældrecheck(supplerende pension), delpension samt skattefrie tillæg til førtidspensionister. , For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT., Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp, hjælp til personlig pleje m.m. er ikke inkluderet., Eksisterer fra 1980 til 2013., QPENSNY er stattes af variablen FOLKEFORTID_13 , QPENSNY= FOLKEFORTID_13 - VARMEHJALP(2002-), I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.11 og benævnes 'Folke- og førtidspension inklusive tillæg', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Størrelsen af QPENSNY (den sociale pension) afhænger af andre indkomster, fx private pensioner, der ligger i variablen QPENSPRI., To af indkomstbegreberne i QPENSNY indgår i to særskilte højkvalitetsvariable., Delpension findes i en særskilt variabel DELPENS, og de skattefrie tillæg til før-tidspensionister findes i en særskilt variabel TILBTOT., QPENSNY-DELPENS-TILBTOT=QOFFPENS (folke og førtidspension - denne variabel er ikke højkvalitetsdokumenteret særskilt)., Før den 1. januar 1984 havde alle enlige kvinder ret til folkepension fra det fyldte 62. år. Endvidere kunne såvel mænd som kvinder under særlige omstæn-digheder få førtidig folkepension fra det fyldte 55. år. Disse grupper af pensionsmodtagere overgår fra den 1. januar 1984 til førtidspension. I forbindelse hermed udgår laveste invalidepension og enkepension som pensionsformer, og udbetaling af fuldt hustrutillæg ophører. Ved den efterfølgende lovændring pr. 1. oktober 1984 udgår begrebet invalidepension, idet alle pensionister under 67 år benævnes førtidspensionister., Fra 1984 ligger alle skattefrie tillæg til førtidspensionister i variablen TILBTOT., Fra 1994 ophæves det særlige personfradrag for pensionister; beløbene hæves generelt og gøres skattepligtige. De fleste pensionister på plejehjem fik før 1994 lommepenge. Den del, der gik til betaling af opholdet, indgår ikke i QPENSNY før 1994. Fra 1994 får pensionister på plejehjem folkepension ligesom de øvrige pensionister. Allerede i 1989 trådte en forsøgsordning i kraft i nogle kommuner, hvor de fulgte reglerne fra 1994 for plejehjemsbeboere. Andre kommuner ophævede først lommepengeordningen for plejehjemsbeboere i løbet af 1994., Fra 2003 er der indført supplerende engangsydelse/ældrecheck til folkepensionsister med ingen eller næsten ingen indkomst ud over folkepensionen. Dette beløb er en del af QPENSNY., 1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udsætte deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder. , Fra 2002 indgår varmehjælp i variablen ANDBISTANDYD (andre bistands-kontanthjælpsydelser)., Se også varedeklaration for statistikken over folke- og førtidspension på , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension, For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QPENSNY har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpensny

GW

Navn, GW , Beskrivende navn, Fortjeneste i alt i kr pr præsteret time - erstattes af fortj_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fortjeneste pr. præsteret time - udgået , Detaljeret beskrivelse, Fortjenesten pr. præsteret time er hovedlønbegrebet i lønstatistikken. , GW er i 2009 erstattet af variablen FORTJ_PRAE. GW findes dog i LON registret indtil 2010., Fortjenesten omfatter lønmodtagerens bruttoløn i referenceperioden fratrukket eventuelle godtgørelse i forbindelse med fratrædelse eller 1. og 2. ledighedsdag, samt jubilæumsgratialer. Til bruttolønnen lægges arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag samt eventuelle bruttotræk., Fortjenesten (GW) består af disse komponenter (med variabelnavne i parentes):, GW = smalfortjeneste inkl. uregelmæssige betalinger (NW) + genebetalinger (GENE) + fraværsbetalinger (W_ABS) + ferie- og søgnehelligdagsbetalinger (FERIE_SH) + pensionsbidrag (PENSION) + personalegoder (PERSGODE)., Anm.: Vedr. den private sektor. Fra år 2008 er fritvalgsordningen fratrukket variablen NW, mens den ikke er fratrukket variablen GW. Derfor vil der fra år 2008 være en uoverensstemmelse mellem venstre og højre side af lighedstegnet ovenfor. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GW har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gw

ANTDAGE

Navn, ANTDAGE , Beskrivende navn, Antal dagpengedage i året , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ANTDAGE, Antallet af kalenderdage i perioden med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER inden for tællingsåret. , Hvis udbetalingen af dagpenge er forsinket og finder sted året efter vil der gælde at ANTDAGE=0. , For at få disse dage talt med dannes der en kunstig rekord med TAELAAR= året for datoen for FOERBER og , ARGHP=1 og SIKRHP=0: Der har været udbetaling til arbejdsgiveren., eller , ARGHP=0 og SIKRHP=1: Der kun har være udbetaling til sikrede. , Detaljeret beskrivelse, ANTDAGE, Antallet af kalenderdage i perioden med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER inden for tællingsåret. , Hvis udbetalingen af dagpenge er forsinket og finder sted året efter vil der gælde at ANTDAGE=0. , For at få disse dage talt med dannes der en kunstig rekord med TAELAAR= året for datoen for FOERBER og , ARGHP=1 og SIKRHP=0: Der har været udbetaling til arbejdsgiveren., eller , ARGHP=0 og SIKRHP=1: Der kun har være udbetaling til sikrede. , ANTDAGE vil være lavere end antallet af fraværsdage ved sygdomssager, hvor der først ydes dagpenge efter arbejdsgiverperioden (eller udtrykt i variable ANTDAGE <= BERDAGE <= FRAVDAGE). Den samme person kan i løbet af året have haft flere fraværsperioder, så for at finde det samlede antal dagpengedage i kalenderåret for en bestemt person, skal der ske en summering af ANTDAGE over alle personens sager., Nogle dagpengesager afregnes med forsinkelse. Der findes derfor sager med udbetalinger i et år, mens dagpengedagene lå i året før. Sådanne dagpengedage vil også indgå i det relevante tællingsår. De kan kendes ved at der vil gælde: ARGHP=1 og SIKRHP=0 eller ARGHP=0 og SIKRHP=1., Det første hvis der har været udbetaling til arbejdsgiveren. Det andet hvis der kun har være udbetaling til sikrede., ANTDAGE kan udregnes således:, ANTDAGE=1+SIDBER-FOERBER, hvis FOERBER og SIDBER begge er datoer i TAELAAR., ANTDAGE= antallet af dage fra FOERBER og året ud, hvis kun FOERBER er en dato i TAELAAR, ANTDAGE= antallet af dage fra 1. januar og til SIDBER, hvis kun SIDBER er en dato i TAELAAR, ANTDAGE= 0, hvis hverken FOERBER eller SIDBER er datoer i TAELAAR eller hvis SIKRHP+ARBGHP = 0, eller hvis værdien ikke kan beregnes (0=missing)., Væsentlige lovændringer:, Væsentlige lovændringer:, 2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret. , 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger., 2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger., 2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage., 2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage. , 2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage., 2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark., Bilag, Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, ANTDAGE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/antdage

NYT: Social og sundhedsområdet brugte flest vikarer

22. januar 2025, I 2023 solgte virksomheder inden for , Arbejdsformidling, med mindst 20 ansatte over 42 mio. vikartimer. Det svarende til næsten 22.000 årsværk. Sammenlagt udgjorde vikartimer relateret til , social-og sundhedsområdet, næsten 15 mio. i alt. Inden for , produktion,, der bl.a. dækker over maskinarbejdere og maskinoperatører i industrien, blev der solgt næsten 8 mio. vikartimer. Bemærk, at som noget nyt dækker statistikken kun virksomheder med mindst 20 ansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2511, Bygge- og anlægsopgaver fylder mest blandt Rådgivende ingeniører mv., I 2023 omsatte virksomheder med mindst 20 ansatte inden for , Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning, for næsten 52 mia. kr. Serviceydelserne, der relaterer sig til bygge- og anlægsopgaver, er opgjort til næsten 18 mia. kr. Det drejer sig om hhv. , ingeniørtjenester ifm. byggeopgaver, for over 10 mia. kr. og , ingeniørtjenester ifm. anlægsopgaver, for 5,5 mia., samt , projektstyring ifm. bygge- og anlægsopgaver, for 1,7 mia. kr. Serviceydelserne , salg af varer, og, ingeniørtjenester ifm. energi, udgjorde hver især ca. 10 mia. kr. , Ingeniørtjenester i forbindelse med energi, består af , vedvarende energi, , , andre energiopgaver, og , energiplanlægning,, hvoraf , vedvarende energi, og andre energiopgaver, begge udgjorde ca. 4,5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2509, Computerprogrammering fyldte mest i IT-servicevirksomhed, Blandt IT-servicevirksomheder med mindst 20 ansatte blev der i 2023 omsat for i alt 111 mia. kr. På serviceydelserne , Computerprogrammering, og , It-konsulentbistand, blev der omsat for hhv. 26 og 24 mia. kr. , Computerprogrammering, dækker over udvikling af computerspil, applikationer (apps) og anden computer software, hvoraf den sidste udgjorde næsten 22 mia. kr. Der blev omsat for næsten 21 mia. kr. på , udgivelse af computerspil, software og salg af licenser,, hvoraf , salg af licenser, udgjorde over 13 mia. kr. og , udgivelse af online software, udgjorde næsten 4 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/serv2501, Serviceydelser for serviceerhverv 2023, 22. januar 2025 - Nr. 16, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2025, Alle udgivelser i serien: Serviceydelser for serviceerhverv, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Serviceydelser for serviceerhverv er en årlig spørgeskemaundersøgelse, der fra tællingsåret 2023 udgør totaltælling for virksomheder med mindst 20 ansatte inden for en række serviceerhverv. Tidligere har der været tale om en stikprøvebaseret tælling, der blev opregnet til hele populationen i Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Virksomhederne bliver bedt om at angive en fordeling af omsætningen på de enkelte serviceydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Serviceydelser for serviceerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50236

NYT: Boligformuen er størst øst for Storebælt

31. januar 2018, I løbet af 2016 steg husholdningernes boligformue øst for Storebælt fra 1.927 mia. til 2.015 mia. kr. ved udgangen af året, mens boligformuen i vest steg fra 1.919 mia. til 1.950 mia. kr. i samme periode. Således blev boligformuerne i Østdanmark synligt større end i Vestdanmark for første gang siden boligkrisen. I løbet af 2016 steg husholdningernes boligformuer på landsplan samlet med 3,1 pct. og udgjorde ved udgangen af året 3.965 mia. kr. eller 690.000 kr. pr. dansker., Fremgangen i boligformuerne stærkest i byerne, Den større boligformue i Østdanmark ved udgangen af 2016 skyldes især, at udviklingen i hovedstaden var langt kraftigere end i de store byer vest for Storebælt. Ser man på udviklingen i den gennemsnitlige markedsværdi for fast ejendom fordelt på landets kommuner 2014-2016, er det tydeligt, at væksten i boligformuerne primært fandt sted i og omkring byerne. Allerstærkest gik det i København og omegn. Den gennemsnitlige markedsværdi i København steg i treårsperioden med 21,8 pct., mens stigningen var på 14 pct. i Aarhus, 11,5 pct. i Odense og 9 pct. i Aalborg. , Den samlede nettoformue voksede mere end boligformuen, Mens husholdningernes boligformue fra udgangen 2014 til udgangen af 2016 steg med 12,3 pct., steg husholdningernes samlede nettoformue med 17,9 pct. Husholdningernes nettoformue består af boligformue og andre aktiver (biler, aktier, pensioner mv.), fraregnet passiver (lån mv.) og udgjorde 7.434 mia. kr. eller 1.293.000 kr. pr. dansker ved udgangen af 2016. Heraf optog boligformuen 53,3 pct. af den samlede nettoformue. I årene efter finanskrisen har boligformuens andel af nettoformuen været faldende, men i 2016 steg boligformuens andel marginalt. , Husholdningernes formue i fast ejendom 2016, 31. januar 2018 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25375

DIAG23

Navn, DIAG23 , Beskrivende navn, Diagnose 23 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DIAG23 angiver den diagnose, som er knyttet til en given hhv. indlæggelse og ambulant kontakt i henhold til 23-grupperingen af diagnoser., Diagnosegrupperingen er en forkortet version af WHO's International Classification of Diseases bestående af 23 diagnosegrupper. , Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , De danske sygehuses diagnoseregistrering overgik fra WHO's International Classification of Diseases - 8th revision (ICD-8) til International Classification of Diseases - 10th revision (ICD-10) i 1994. Denne overgang vurderes ikke at have medført databrud for DIAG23 diagnosegrupperingen. , I forbindelse med indførelsen af brugerbetaling på sterilisationer (kode '19') i 2011 skete der et markant fald i denne diagnosegruppe. Levendefødte børn (kode '22') optræder for første gang ifm. ambulante kontakter i 2013, dvs. fødsler både kan foregå ifm. indlæggelser og ambulant kontakter., Bemærk at DIAG23 ikke er en aggregering af DIAG99. De to diagnosegrupperinger følger forskellige principper, hvor DIAG23 er relateret til sygehusafdelingers organisering af behandlingen, mens DIAG99 er relateret til medicinske sygdomsgrupper., Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAM vedrører ambulante kontakter, SYIN vedrører indlæggelser , Bilag, Tabel, Værdisæt, D282170.TXT_DIAG23 - Diagnose 23, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Infektionssygdomme, 17-12-1770, 02, Lungesygdomme, 17-12-1770, 03, Sygdomme i nervesystem, 17-12-1770, 04, Sygdomme i hjertet og de store kar, 17-12-1770, 05, Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem, 17-12-1770, 06, Åreknuder, 17-12-1770, 07, Blodsygdomme, 17-12-1770, 08, Mave-tarmsygdomme, 17-12-1770, 09, Urinvejssygdomme, 17-12-1770, 10, Sygdomme i bevægelsessystemet, 17-12-1770, 11, Gynækologiske sygdomme, 17-12-1770, 12, Sygdomme ved graviditet og fødsel, 17-12-1770, 13, Hud- og kønssygdomme, 17-12-1770, 14, Øjensygdomme, 17-12-1770, 15, Øre-, næse- og halssygdomme, 17-12-1770, 16, Endokrine, metaboliske og kromosomale sygdomme, 17-12-1770, 17, Mentale sygdomme, 17-12-1770, 18, Sygdomme i mamma, 17-12-1770, 19, Sterilisationer, 17-12-1770, 20, Hjernerystelse, 17-12-1770, 21, Forgiftninger, 17-12-1770, 22, Levendefødte børn, 17-12-1770, 23, Andre sygdomme, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/diag23

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation