Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1301 - 1310 af 2412

Kraftigt fald i spiritusulykker i december

På 10 år er antallet af spiritusulykker i december-trafikken faldet med 46 pct. , 20. december 2019 kl. 7:30 , , Det sker sjældnere og sjældnere, at trafikanter kommer til skade i spiritusulykker i julemåneden. I 2008 fandt der 56 spiritusulykker sted i december måned, et tal der i 2010 var faldet til 23 spiritusulykker, og siden 2012 har ligget på et lavt niveau i historisk perspektiv på mellem 21 og 37 ulykker årligt. , I 2018 skete der i alt 327 spiritusulykker, hvor en eller flere personer kom til skade, heraf 30 i december måned. Dermed udgjorde spiritusulykker i december 8 pct. af årets spiritusulykker. , ”Faldet i spiritusulykker i december-trafikken er en del af en større tendens, hvor antallet af ulykker generelt er faldet markant over en årrække især frem til 2010,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., ”Tallet vi kigger på, er forholdsvist lille, og kan svinge fra år til år. Men trenden over en længere periode har været nedadgående og ser nu ud til at have stabiliseret sig på et lavere niveau sammenlignet med de tidligere år, som statistikken dækker.” , Tallene i denne artikel dækker kun spiritusulykker med personskade, , hvor politiet er blevet tilkaldt, . Spiritusulykker, der alene kommer til skadestuernes eller forsikringsselskabernes kendskab indgår ikke i datagrundlaget., Antal spiritusulykker med tilskadekomne i hhv. december måned og hele året. 2008-2018, Anm: Bemærk at der er forskel på de to kurvers y-akse, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uheld4, December er ikke højtid for spiritusulykker, December er højtid for julefrokoster, men ikke for spiritusulykker. Således ligger december faktisk i midten af spektret, hvad angår antallet af spiritusulykker. Dette gælder både i 2018 og gennemsnitligt over en 10-årig periode. , I 2018 var maj den mest udsatte måned med 39 spiritusulykker efterfulgt af juni med 37 spiritusulykker. Dette svarer til, at hhv. 11 og 10 pct. af årets spiritusulykker skete i disse måneder., "Disse tendenser ser nogenlunde ens ud, når man betragter et gennemsnit målt over 10 år," forklarer fuldmægtig Henning Christiansen. , Antal spiritusulykker med personskade. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Hver fjerde spiritusulykke i december sker på en lørdag, Lørdag er den dag i december måned, hvor der i gennemsnit sker flest spiritusulykker i trafikken., Over de seneste ti år er 24 pct. af alle december måneds spiritusuheld med personskade faldet på en lørdag. Herefter følger søndag, hvor 20 pct. af alle spiritusulykker i december har fundet sted de seneste 10 år, efterfulgt af fredag med 15 pct. af månedens spiritusulykker., ”Tendensen er – måske ikke så overraskende – at flest spiritusulykker finder sted i weekenddagene lørdag og søndag. Denne tendens går i øvrigt igen i alle årets måneder, ” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen. , ”Men det er interessant at bemærke, at der på fredage i december faktisk gennemsnitligt sker en smule færre spiritusulykker, end der gør på fredage i årets andre måneder, hvor fredagen generelt står for 18 pct. af alle spiritusulykker.” , Spiritusulykker i december måned, gennemsnitstal. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Relativt mange bilister ender i spiritusulykker i december måned, De fleste af spiritusulykkerne i december måned sker, når spritbilister kører galt. Førere af personbiler er involveret i 77 pct. af alle spiritusulykker i december måned de seneste 10 år – og det er en relativ høj andel taget i betragtning, at bilister gennemsnitligt har været involveret i 67 pct. af alle spiritusulykker de seneste 10 år., ”I faktiske tal, så sker der færre spiritusulykker i december måned, end der fx gør i oktober og maj, forklarer fuldmægtig Henning Christiansen. , ”Men i december måned, så udgør bilister involveret i en spiritusulykke en større andel end de fleste andre måneder. Samme trend gør sig gældende for trafikuheld, hvor spiritus ikke er involveret. Kun i januar og februar står bilerne for en ligeså høj andel som i december.” , Personbilers gennemsnitlige andel af alle spiritusulykker. Gennemsnitstal 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Fakta: Der sker færre spiritusulykker i Danmark, Der sker langt færre spiritusulykker i dag, end der gjorde for bare 10 år siden. Således er antallet af spiritusulykker faldet fra 824 i 2008 til 327 i 2018, svarende til et fald på 60 pct. Faldet er udpræget sket frem til 2014. , Bilister er involveret i 67 pct. af alle spiritusulykker med personskade de seneste 10 år. , Herefter følger knallerter som har været involveret i 28 pct. af alle spiritusulykker. , Fodgængere har været involveret i 14 pct. af alle spiritusulykker og cyklister i 8 pct. , Spiritusulykker fører oftere til kraniebrud, piskesmæld og hjernerystelse end trafikuheld, hvor spiritus ikke er involveret., Kilde: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-19-kraftigt-fald-i-spiritusulykker-i-december

Bag tallene

Næsten halvdelen af folketingsmedlemmerne har en lang videregående uddannelse

Personer med lang videregående uddannelse er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-64 år samt personer med dansk oprindelse, 27. september 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gælder det blot for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger Dorthe Larsen, der arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til , en tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også vælgerne, der foretrækker kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole - eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse - underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen ikke har anden uddannelse end grundskolen, gælder det for bare 4 pct. at folketingsmedlemmerne. I befolkningen har næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højst fuldførte uddannelse – i Folketingen er andelen 9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 64 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år er under 30 år, mens kun 6 pct. af de valgte er i denne aldersgruppe. For de ældre over 64 år gælder, at de udgør 24 pct. af den myndige befolkning og 8 pct. af folketingsmedlemmerne., Det er især de unge under 25 år og ældre på mindst 70 år, der er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget er andelen af kvinder 39 pct., hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig frem til valget i 1998, og har siden ligget stabilt lidt under 40 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer regeringslederen., Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Også andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 2,9 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 13,8 pct. af den voksne befolkning. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 8,5 pct., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret, og dermed ikke er opstillingsberettiget til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, , Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer. 2019, Uddannelse, Folketingsmedlem*, Befolkningen*, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, , , , Alder, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, , , , Køn, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, , , , Herkomst, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-27-naesten-halvdelen-af-folketingsmedlemmerne-har-en-lang-videregaaende-uddannelse

Bag tallene

Musikfestivaller har godt tag i danskerne - især studerende og unge med højtuddannede forældre

Hver sjette dansker deltog i musikfestivaller i foråret og sommeren 2018. Den mest festivalbesøgende gruppe er studerende og børn af forældre med lange videregående uddannelser., 27. juni 2019 kl. 13:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, 17 pct. af danskerne deltog i festivaller og andre musikevents i foråret og sommeren 2018. Den gruppe, som oftest deltog, var studerende, hvor 37 pct. var på musikfestival i løbet af foråret og sommeren., Generelt var de yngre danskere bedst repræsenteret på musikfestivalerne, hvor 36 pct. af de 16-24-årige deltog. Herefter følger de 25-35 årige, hvor 25 pct. var på festival. Festival-deltagelsen falder i takt med alderen, og ligger under landsgennemsnittet, når folk når over de 45 år. , Deltagelse i musikfestivaller. Socioøkonomisk gruppe og alder. 3. kvartal 2018, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Anm: Respondenterne er blevet spurgt, om de har hørt musik på festivaller eller andre musikevents i de seneste tre måneder. Da besvarelserne er indsamlet i en af månederne i 3 kvt. 2018, dækker perioden april-september 2018., Børn af højtuddannede er de mest festivalbegejstrede, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse , inkluderer oplysninger om forældrenes højest gennemførte uddannelse for den del af svarpersonerne, som er yngre end 35 år. , Ser man på denne gruppe isoleret, så svarer hele 42 pct. af svarpersonerne, som har forældre med lange videregående uddannelser, at de var på festival i foråret og sommeren 2018. For hele gruppen af unge mellem 16 og 34 år gælder det, at 30 pct. var på festival i den undersøgte periode., Under gennemsnittet finder vi unge danskere med forældre, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Her var 16 pct. på festival. Unge danskere hvis forældre har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse deltog også i mindre grad end gennemsnittet. Her var 25 pct. på festival i forår og sommer 2018. , 16-34 åriges deltagelse i festivaller og andre musikevents efter deres forældres højeste fuldførte uddannelse, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Folk fra stenbroen tager oftest på festival, Der er også forskel på deltagelsen i musikfestivaller på tværs af de danske landsdele og fra provins til storby. 24 pct. af danskerne fra , tæt befolkede områder , i Danmark, svarer, at de deltog i musikfestivaller, mens 13 pct. i tyndt befolkede områder gjorde det samme. , ”Denne forskel hænger formentligt sammen med, at mange studerende og unge mennesker – som oftest deltager i festivaller - er bosat i de store universitetsbyer, mens gennemsnitsalderen ofte er højere i , tyndt befolkede egne, ,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy , Byen København er den landsdel, hvor folk relativt oftest deltager i musikfestivaller. Her svarer 28 pct. at have været på festival. Hernæst kommer Østsjælland og Østjylland, som også er beliggende tæt på store danske festivaller såsom Roskilde og Skanderborg festival. , Deltagelse i musikfestivaller. Landsdel og befolkningstæthed. 3. kvartal 2018, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, , Fakta Danskernes festivalvaner, Festivaldeltagelse er i dén grad en sæsonbestemt aktivitet. I forårs- og sommerperioden april-september deltager 17 pct. i festivaller, mens 7 pct. deltager i sensommer-/efterårs-/vinterperioden juli-december. Kun 4 pct. deltog i efterårs-/vinter-/forårsperioden oktober-marts. , Unge mennesker, studerende på gymnasiale og videregående uddannelser og unge hvis forældre har korte, mellemlange og lange videregående uddannelser deltager mest. , Indvandrere og efterkommere deltager mindre end gennemsnittet. 13 pct. af indvandrere og efterkommere deltog i foråret/sommeren i festivaller, mens 18 pct. af borgere med dansk oprindelse deltog. , Kilde: , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, , , Fakta Sådan spørger Danmarks Statistik til musikfestivaller, I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kulturvaner. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvor de har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Her kunne man vælge et eller flere af følgende svar: Derhjemme, hos andre, på farten, koncerter eller spillesteder, festivaler eller andre musikevents samt andre steder., Således skelnes der i undersøgelsen mellem kategorierne ’festivaller og musikevents’ og ’koncerter eller spillesteder.’ Sidstnævnte indgår ikke i definitionen af at have været til ’festivaller og musikevents.’ Det betyder, at hvis respondenten har været til en almindelig livekoncert, tæller det ikke med i musikfestivalernes regnskab. , Eksempler på festivaller og musikevents kan være Roskilde Festival, Skanderborg Festival eller Vig Festival., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-27-musikfestivaller-har-godt-tag

Bag tallene

Fire ud af fem handler online

78 pct. af befolkningen handlede online i 2022. Det var især digitale tjenester såsom køb af adgang til streaming af film og serier, der lå højt på indkøbslisten, når internetbrowseren blev åbnet. E-handel er blot ét af mange områder på Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering., 23. maj 2023 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, At købe sit tøj og sko på nettet, mens man ser en god serie, i stedet for at skulle ned på gågaden eller i shoppingcentret. Det er opskriften på en indkøbstur for flere og flere danskere. Internethandel har været stigende i popularitet i mange år og nåede en foreløbig top under COVID-19-nedlukningerne, da både restauranter og barer lukkede, og vi samtidig blev bedt om at isolere os i eget hjem. Det var en god anledning til at bestille takeaway, shoppe lidt ekstra på nettet og at lægge sine dagligvarer i en virtuel kurv i stedet for en fysisk indkøbskurv., Efter genåbningen er onlinehandlens popularitet faldet en smule, men den ligger fortsat på et højt niveau. I 2022 havde 78 pct. af de 16-74-årige handlet varer online de seneste tre måneder, da de blev spurgt i forbindelse med undersøgelsen til Danmarks Statistiks publikation , It-anvendelse i befolkningen 2022, . I 2012 gjaldt det 60 pct. af befolkningen. Tallene kan også findes på , Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering, ., ”Internethandel har været støt stigende i mange år. Under COVID-19-pandemien tog stigningen fart, og flere fik øjnene op for online handel. Nu ser vi et fald fra 2021 til 2022, som hovedsageligt skyldes, at vi køber mindre takeaway, efter restauranter og caféer igen må servere mad og drikke. Alligevel er niveauet højere end før COVID-19,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Andel der har handlet online inden for de seneste tre måneder, pct. af befolkningen, 16-74-årige, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Tøj og streaming, Når danske forbrugere køber på nettet, er det især tøj, sko og accessories, de modtager med posten. I 2022 bestilte 69 pct. af dem, der havde handlet online inden for de seneste tre måneder, varer i denne kategori., Samlet set er digitale tjenester dog mere populære end beklædningsgenstande og blev købt af 89 pct. af online-shopperne. Herunder findes varer, der ikke er fysiske, såsom abonnementer til streaming af serier og film, adgang til e-bøger, billetter til fx biografer og koncerter samt online spil. 64 pct. købte adgang til film og serier, hvilket gør kategorien til den mest populære inden for digitale tjenester og den næstmest populære inden for online handel i alt efter tøj, sko og accessories. , Top 13 køb af varer på internettet inden for de seneste tre måneder blandt de e-handlende, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Stigning i svindel , I 2019, hvor , de seneste tal fra Eurostat, er fra, blev 3 pct. af de danskere, der handlede online, udsat for svindel. Det er på niveau med EU-gennemsnittet. I 2017 lød tallet for danskere, der var blevet svindlet, på 2 pct. Med 11 pct. af de e-handlende er Malta det land, hvor flest EU-borgere kom galt afsted og blev svindlet i forbindelse med internethandel i 2019 . , I 4. kvartal 2022 steg svindelen med danske betalingskort efter en faldende tendens siden 2016, , viser tal fra Nationalbanken, . Niveauet er dog fortsat lavere end i 2016, hvor danske betalingskort blev misbrugt i forbindelse med internethandel 95.000 gange for samlet 86 mio. kr. i 1. kvartal. Syv år senere i 1. kvartal 2023 var antallet halveret til 50.000 misbrug for samlet 60 mio. kr. , Størstedelen af svindlen med danske betalingskort sker ved handler, hvor betalingen går til udlandet. I 2022 stod denne type svindel for 89 pct. af værdien, der blev svindlet for., Svindel med danske betalingskort ved e-handel, dansk og udenlandsk svindel, 1.000 kr., Anm.: Svindel inkluderer her både kortmisbrug i forbindelse med e-handel, samt postordre- og telefonsalg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/DNBSMIS, , Nationalbanken, Læs mere om brug af it i danske hjem og virksomheder på , Danmarks Statistiks nye temaside om digitalisering, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-23-fire-ud-af-fem-handler-online

Bag tallene

CPR fylder 50 år: fire figurer om årgang 1968

I anledning af CPR-registerets 50 års jubilæum sætter Danmarks Statistik fokus på personer født i Danmark samme år, som CPR-registeret så dagens lys., 27. marts 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Med CPR-registeret blev det muligt for Danmarks Statistik at følge befolkningen fra vugge til grav og lave præcis og billig statistik. Fx førte CPR-registeret til, at traditionelle folketællinger ikke længere er nødvendige. Den sidste blev foretaget i 1970., 66.800 personer født i Danmark fylder 50 år i 2018 og blev dermed født i samme år, som CPR-registeret så dagens lys. I anledning af CPR-registerets jubilæum bruger Danmarks Statistik data knyttet sammen med CPR-registret til at se på, hvordan det er gået årgang 1968., Lars og Tina mest almindelige navne , Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark., 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for mænd og Charlotte og Helle for kvinder., Kilde: Særkørsel, navnestatistikken, Danmarks Statistik. , Se hvor mange danskere, du deler navn med her, ., I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Uddannelse: Kvinder har mellemlange – mænd erhvervsfaglige, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik. Se uddannelsesniveau i hele befolkningen her: , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Blandt personerne, som er født i 1968, har mændene oftere grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelse. Kvinderne har derimod oftere mellemlang videregående uddannelse., Blandt 30-34-årige personer, har især kvinderne i højere grad en lang videregående uddannelse end årgang 1968. 22,3 pct. af de 30-34-årige kvinder og 18,9 pct. af mændene i samme aldersgruppe havde en lang videregående uddannelse eller en ph.d. eller forskeruddannelse i 2017. Andelen af 30-34-årige med en erhvervsuddannelse var til gengæld lavere end andelen af dem, der fylder 50 år i 2018. 24,2 pct. af kvinderne og 32,1 pct. af mændene på 30-34 år havde en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse., Hver sjette havde indkomst under 250.000 kr. i 2016, I slutningen af 2016 var 87,0 pct. af mændene og 84,5 pct. af kvinderne født i Danmark i 1968 i beskæftigelse, mens 2,2 pct. af mændene og 2,1 pct. af kvinderne var ledige., 17 pct. pct. af årgang 1968 havde en , indkomst før skat, på under 250.000 kr. i 2016. Omvendt havde 4 pct. en indkomst over 1 mio. kr. Knap halvdelen havde en indkomst på mindst 400.000 kr., Blandt alle personer over 14 år, havde 47 pct. en indkomst før skat på under 250.000 kr. i 2016, mens 24 pct. havde en indkomst på mindst 400.000 kr. Den højere indkomst for årgang 1968 skyldes, at de i 2016, er i en periode af livet, hvor erhvervsindkomsten topper for mange., Betragtes den personlige , nettoformue, , så havde 7 pct. af 1968’erne en negativ formue. Det vil sige, at deres gæld er større end deres aktiver. Samtidig havde 19 pct. en personlig nettoformue over 2 mio. kr. Den gennemsnitlige nettoformue for 1968’erne var 1.323.000 kr. ved udgangen af 2016., I hele befolkningen, var den gennemsnitlige nettoformue på 990.000 kr. pr. person i 2016., 3 pct. af 1968’erne havde både en personlig formue over 2 mio. kr. og en indkomst før skat over 1 mio. kroner., Sammenhæng mellem personlig indkomst før skat og nettoformue. Årgang 1968, , Nettoformue (1.000 kr.), Negativ, 0-750, 750-2.000, over 2.000, I alt, Indkomst (1.000 kr), Pct., Under 250, 3,1, 9,6, 2,9, 1,1, 16,7, 250-400, 2,4, 16,9, 13,4, 2,9, 35,6, 400-1.000, 1,7, 9,1, 20,4, 12,3, 43,5, over 1.000, 0,2, 0,3, 0,8, 2,9, 4,2, I alt, 7,4, 35,9, 37,5, 19,3, 100, Så mange er blevet gift en eller flere gange, Mere end hver fjerde mand fra årgang 1968 havde 1. januar 2018 ikke været gift. Det gjaldt kun for hver femte kvinde., Dermed er andelen af kvinder, der er blevet gift højere end andelen af mænd. Andelen af personer fra årgang 1968, der er blevet gift anden eller tredje gang, er andelen af kvinder større end andelen af mænd., At man ikke er blevet gift betyder hverken, at man er single, eller at man ikke har familie., Mange 50-åriges børn bor fortsat hjemme og få 50-årige har børnebørn, 62 pct. af årgang 1968 har stadig børnene boende hjemme. Andelen er størst blandt kvinderne, hvor 66 pct. har hjemmeboende børn. Det er også kvinderne, der oftest er blevet bedsteforældre., Kvinder får gennemsnitligt børn tidligere end mænd, og bliver derfor også gennemsnitligt bedsteforældre tidligere. Dermed er flere kvinder end mænd nået at blive bedsteforældre allerede som 50-årige. At kvinderne oftere bor sammen med deres børn kan skyldes, at børn oftest har adresse hos moren, hvis forældrene splitter op., Blandt personer, der fylder 50 år i 2018, har 44 pct. stadig begge deres forældre, mens yderligere 40 pct. har en af deres forældre., Kontakt, Artikel er udarbejdet i samarbejde med Amy Frølander og Jarl Quitzau., Spørgsmål angående tallene om befolkning og uddannelse kan rettes til Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik på 39 17 36 26 eller , amf@dst.dk, ., Spørgsmål vedrørende indkomst og formue kan rettes til Jarl Quitzau, specialkonsulent, Danmarks Statistik på 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-27-cpr-fylder-50-aar-fire-figurer-om-aargang-1968

Bag tallene

Antallet af førstegangskøbere steg med 17 pct. i 2020

Det er rekord siden 2015. På landsplan er førstegangskøberne blevet lidt ældre fra 2015-20. Odense og København har de yngste førstegangskøbere, mens øerne har de ældste. Andelen af førstegangskøbere var størst til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund kommuner. , 3. juni 2021 kl. 8:00 - Opdateret 3. juni 2021 kl. 9:13 , Af , Presse, Der var desværre fejl i figur 2, hvor det totale antal købere fremgik for enfamiliehuse og ejerlejligheder i stedet for førstegangskøbere. I figur 1 og 3 fremgik alle handler og ikke kun almindelig frie handler. Fejlene er nu rettet., Det gik stærkt på boligmarkedet i 2020 på trods af COVID-19 – og rekordmange blev samtidig for første gang ejere over enten et hus, en lejlighed eller et sommerhus., Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2015., Det samlede antal af førstegangskøbere i almindelig fri handel steg fra godt , 50.650, i 2015 til , 63.639, i 2020. Det er en stigning på næsten , 26., pct., Alene fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere med godt , 17. pct, . , ”Stigningen skal ses i lyset af, at boligmarkedet har oplevet et boom under COVID-19, hvilket også har afspejlet sig i flere førstegangskøbere,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Der kan være flere årsager til, at der er gode muligheder for førstegangskøberne at komme ind på det danske boligmarked. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på den generelle boligkøbers evne til at klare udbetalingskravet. Desuden ved vi, at danskerne i lav grad synes, at udgiften til boligen i Danmark er et problem, hvilket også kan have en betydning. Det er det, man kalder boligbyrden,” siger Jakob Holmgaard. , Se mere om boligbyrden her, . , Figur 1: Antal og gennemsnitsalder for førstegangskøbere af både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020, , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Faktaboks: Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejerbolig i almindelig fri handel i løbet af året og ikke i de tre forudgående år har ejet en ejendom. , Har den samme person erhvervet sig flere ejerboliger på et år, tæller personen med flere gange i statistikken. , Andelsboliger tæller ikke som ejerboliger. Har man ejet en andelsbolig og købt en ejerbolig i perioden, tæller man med som førstegangskøber., Hvis en ejerbolig erhverves af to førstegangskøbere, tæller begge førstegangskøbere med i statistikken., , Figur 2: Antal førstegangskøbere af fordelt på enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Førstegangskøberne er blevet lidt ældre , Gennemsnitsalderen på førstegangskøbere var i 2015 på , 35,3 , år og har været svagt stigende frem til 2020, hvor gennemsnitsalderen er på , 36,0, år. , Der er dog store forskelle på førstegangskøbernes gennemsnitsalder i landets forskellige kommuner. , ”, Odense,, København, Århus og , Glostrup, havde de yngste førstegangskøbere, hvor gennemsnitsalderen ligger i begyndelsen af 30’erne. Hvis vi kigger i den anden ende af spektret, er det på øerne Læsø, , Samsø,, Langeland, Fanø, Ærø og Lolland, hvor gennemsnitsalderen ligger i 40’erne, at vi finder de ældste førstegangskøbere” siger Jakob Holmgaard og fortsætter: , ”De geografiske forskelle i førstegangskøbernes gennemsnitsalder afspejler både geografiske forskelle i prisniveauer samt sammensætningen af boligtyper – for eksempel er sommerhuskøberne ofte ældre end ejerlejlighedskøberne.” , Figur 3: De 5 kommuner med hhv. den højeste og laveste gennemsnitsalder for førstegangskøbere til både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Solgt i almindelig fri handel. 2020, , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund, Hvis vi udelukkende kigger på førstegangskøbere til enfamiliehuse, så var der relativt flest købere til huse i kommunerne Favrskov med 63 pct., Aabenraa med 60 pct. og Albertslund med 59 pct. førstegangskøbere ud af alle huskøbere i 2020. , Der var omvendt færrest førstegangskøbere til enfamiliehuse i Gentofte Kommune med 26 pct., Samsø Kommune med 20 pct. og Frederiksberg Kommune med 17 pct. , ”Det hænger selvfølgelig også sammen med, at der i Gentofte og Frederiksberg kommuner er meget høje boligpriser, hvorfor det er sværere for førstegangskøbere at få foden ind på boligmarkedet her,” siger Jakob Holmgaard., Figur 4: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til enfamiliehuse. 2020, , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til lejligheder i Glostrup, Albertslund og Ishøj , For lejlighederne gælder det, at der var størst andel førstegangskøbere til lejligheder beliggende i kommunerne Glostrup med 69 pct., Albertslund med 65 pct. og Ishøj med 63 pct. ud af alle købere til lejligheder. , Der var færrest førstegangskøbere til lejligheder i kommunerne Tønder med 14 pct., Fanø med 12 pct. og Jammerbugt med 8 pct. førstegangskøbere ud af alle købere til lejligheder. , Lemvig, Samsø, Morsø og Brønderslev kommuner havde ingen førstegangskøbere til ejerlejligheder i 2020. , Figur 5: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til ejerlejligheder. 2020, , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til sommerhuse i Køge, Favrskov og Ballerup, Den største andel førstegangskøbere til sommerhuse var i Køge med 69 pct., Favrskov med 60 pct. og Ballerup med 50 pct. Bemærk, at der i 20 kommuner ikke var nogle førstegangskøbere til sommerhuse. , Figur 6: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til sommerhuse. 2020, Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk eller 24 87 64 56, hvis du har spørgsmål til artiklen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2020-06-03-rekordmange-kom-ind-paa-boligmarkedet-i-2020

Bag tallene

Regnbuefamilien er blevet større

Antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er stigende. Samtidig er den typiske regnbuefamilie blevet større. , 15. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Børnefamilier, hvor de voksne er gift eller registrerede partnere med en af samme køn, er i vækst i Danmark. Fra 2009-2019 er antallet af såkaldte regnbuefamilier mere end fordoblet, så der nu findes 1.465 danske familier, hvor enten to mænd eller to kvinder bor sammen og har hjemmeboende børn. , Antal par af samme køn som har hjemmeboende børn 1990 – 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Og det er ikke kun antallet af regnbuefamilier, som er i vækst. Den typiske regnbuefamilie er også blevet større: I dag er 46 pct. af regnbuefamilierne familier med to hjemmeboende børn, hvor det for 10 år siden blot var 35 pct. af regnbuefamilierne, som havde to børn. , Tendensen skyldes især, at flere et-barns-familier er blevet til to-barns-familier. I 2009 var 57 pct. af regnbuefamilierne familier med ét barn, hvor andelen i 2019 er på 42 pct. , Der er også lidt flere regnbuefamilier, som består af tre eller flere børn. I 2009 var det 8 pct. af regnbuefamilierne, som havde 3 eller flere hjemmeboende børn, mens det i 2019 er 12 pct. , Børnefamilier med voksne af samme køn. 1990-2019, Børnefamilier med voksne af forskelligt køn. 1990-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Par af samme køn har sjældnere hjemmeboende børn end par af forskelligt køn, Selvom der er kommet flere par af samme køn, som har hjemmeboende børn, så udgør de et mindretal, opgjort i forhold til samtlige ægtepar og registrerede partnere af samme køn., I Danmark findes der 5.430 par af samme køn, som enten er gift eller registrerede partnere, og 1.465 af disse par har hjemmeboende børn, svarende til 27 pct., Blandt ægtefolk af forskelligt køn har 43 pct. af ægteparrene et eller flere hjemmeboende børn. , Dermed sker det sjældnere, at mandepar og kvindepar har hjemmeboende børn, sammenlignet med ægtepar bestående af en mand og en kvinde. , Børnefamilier som andel af samtlige familier, hvor de voksne er gift. 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på tlf. 39173294 eller mail : , LHB@dst.dk, Se også publikationen: ”, Børn og deres familier 2018, ,” hvis du vil læse mere om ”regnbuebørn” og deres familier. , Se artiklen: ” , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, ” for mere info om regnbuefamilierne: Hvor de bor og hvorvidt det mest er mande- eller kvindepar, som har hjemmeboende børn, Fakta: Hvad menes der med regnbuefamilier?, Regnbuefamilier defineres af , Den Danske Ordbog, , som ”familier der består af et homoseksuelt par, deres børn og evt. børnenes biologiske forældre.” , Danmarks Statistik har ikke oplysninger om personers seksualitet. Via CPR-oplysninger kan man dog se, hvem der er registrerede partnere eller er gift med en af samme køn og dermed identificere en del af de par, af samme køn, der bor sammen. Det er derimod ikke muligt at identificere de par af samme køn, som hverken er gift eller i registreret partnerskab. , Opgørelsen vil altså ikke fange alle forældre, der lever som LGBT+-personer. Opgørelsen er dermed et forsøg på at lave et tal for børnefamilier, hvor de voksne er to af samme køn, som enten er gift eller i registreret partnerskab., Kilde: Den Danske Ordbog & , Danmarks Statistik, Børn og deres familier 2018, , Fakta: Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: Danmarkshistorien) , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion , at registrere den ikke-fødende kvinde som ’medmoder.", Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen).

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-14-regnbuefamilien-er-blevet-stoerre

Bag tallene

Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv

En fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen. En granskning af forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at der fortsat er en tung social arv på området., 10. august 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Bag disken hos 7-Eleven på Københavns Hovedbanegård står 24-årige Catherina og skænker kaffe til en kunde. Hun har ikke anden uddannelse end folkeskolen, og som det ser ud nu, har hun heller ikke udsigt til at få det inden for den næste årrække. Dermed er hun godt på vej til at slutte sig til den store gruppe af 25-årige, som ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Faktisk er det en fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder i Danmark, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Andelen af uuddannede unge er vokset en smule de seneste ti år. , Danmarks Statistiks netmagasin Bag Tallene har undersøgt nærmere, hvem det er, der som 25-årig ikke har en uddannelse efter folkeskolen, og tendensen er klar: Der er en stærk sammenhæng mellem de unges og deres forældres uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , Det er således 39 pct. af de 25-årige, hvis forældre ikke har en uddannelse efter folkeskolen, som heller ikke selv har fået det. I den anden ende af skalaen finder vi de unge, hvis forældre har en forskeruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Her er det dog stadig henholdsvis 12 og 13 pct. af de 25-årige, der ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen. , Tilknytning til arbejdsmarkedet påvirker mest , Endnu større påvirkning har det imidlertid, hvis forældrene ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Danmarks Statistik har udtrukket tal, som sammenholder de unges uddannelsesniveau med, hvad deres forældres tilknytning til arbejdsmarkedet var, da den unge var 15 år gammel. De tal viser, at over halvdelen af de 25-årige, hvis forældre enten var arbejdsløse eller på anden måde uden for arbejdsmarkedet, ikke har fået nogen uddannelse efter folkeskolen. , Mie Dalskov er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og det kommer ikke bag på hende, at der er en tung social arv i forhold til uddannelse. , ”Vi kan tydeligt se, at det smitter af, hvis forældrene ikke har nogen uddannelse eller har været uden for arbejdsmarkedet,” siger hun. , Det billede kan Catherina godt nikke genkendende til. Hendes far arbejder som vagt, og hendes mor er førtidspensionist. , ”Nogle af mine klassekammerater har haft nogle fordele, som jeg ikke har haft,” konstaterer hun, mens hun rækker byttepenge over disken til en kunde. , Store personlige omkostninger , De mange uuddannede unge kan ende med at koste samfundet dyrt. Hos AE har de regnet ud, at hver person, der ikke får en uddannelse kan koste op til 10 millioner kr. i tabt velstand. , ”Hvis du går ud af folkeskolen og arbejder, til du er 60 år, så er det jo ikke noget problem. Men mange ufaglærte havner på kontanthjælp og førtidspension, og det er det, der gør det så dyrt,” siger Mie Dalskov. , Men det er ikke bare samfundet, der betaler for, at så mange ikke får nogen uddannelse. Også de personlige omkostninger ved at stå tilbage som ufaglært kan være store. , ”Der er ret stor sandsynlighed for, at de personer får et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Mange havner på kontanthjælp eller førtidspension, og dem, der får job, får ret lav løn og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Mie Dalskov. , Den samme oplevelse har Louise Hare, der er beskæftigelseskonsulent hos Jobcenter for unge i København. , ”Noget af det, jeg selv har bidt meget mærke i, er dårligere helbred og trivsel hos mennesker, som ikke har en uddannelse i forhold til dem, der har en uddannelse,” siger hun. , Ikke et spørgsmål om at ”gide” , For Catherina har det med skole og bøger altid været svært, fordi hun er ordblind. Efter folkeskolen fik hun ufaglært arbejde, og da hun begyndte at tjene penge, købte hun en andelslejlighed. Det betød samtid, at hun ikke havde råd til at vende tilbage til skolebænken. Men i dag fortryder hun, at hun ikke kom i gang med en uddannelse. , ”Når jeg kigger på alle andre og snakker med venner og veninder, og de er kommet videre, så står jeg lidt der og tænker – jeg hænger stadig fast,” fortæller hun. , På jobcenteret møder Louise Hare så godt som aldrig den holdning, at de unge ikke har taget en uddannelse, fordi de ikke gider. Ofte er der begrundelser som Catherinas. De unge har ikke råd til at læse, fordi de har købt lejlighed, de er faldet fra, fordi de ikke kunne klare sig fagligt, eller de har sociale eller psykiske problemer. , ”Vi møder nogen, som siger, at de bare ikke skal have en uddannelse. Men når vi graver, så bunder det ofte i andre problemstillinger som fx ordblindhed,” fortæller beskæftigelseskonsulenten. , Koncentrationsbesvær og psykiske problemer , På jobcenteret i Skælbækgade ser de en tendens til, at der er lidt forskel på, hvad det er for problemer, de ufaglærte mænd og kvinder tumler med rent personligt. Det er oftere pigerne end drengene, der har psykiske problemer. Omvendt har drengene oftere svært ved at fastholde koncentrationen i et skoleforløb, og derfor har de svært ved at gennemføre en uddannelse. , Alene det at det er muligt at kategorisere de unge, der ofte ikke klarer den gennem uddannelsessystemet, mener Mie Dalskov er en falliterklæring. , ”Det uddannelsessystem, vi har nu, er for grovmasket. Lad os få gang i mesterlæreren og noget mere praktisk ungdomsuddannelse, så tror jeg, vi får de sidste og især drengene med ind,” siger hun. , Fakta:, 23 pct. af de 25-årige i dag har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 20 pct. af de 25-årige kvinder har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 26 pct. af de 25-årige mænd har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 40 pct. af de 25-årige uden uddannelse er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet, det samme gælder 10 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse. , 39 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i arbejde, det samme gælder 47 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse. , 21 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i gang med en uddannelse, det samme gælder 43 pct. af de 25-årige, som allerede har en uddannelse efter folkeskolen. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-07-unge-uden-uddannelse

Bag tallene

Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året

I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude., 20. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 var der lige under 1,5 millioner kvæg fordelt ud over næsten 13.000 bedrifter. Langt de fleste af det danske kvæg har plads i en stald, men selvom dyrene er i stald, har mange også adgang til udearealer en del af året. I 2020 var 47 procent af dyrene på græs i mindst en del af året., Af de 47 procent med adgang til udearealer med græs havde mere end halvdelen udeadgang 4-6 måneder om året, mens 6 procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året. Endelig var 2 procent af dyrene ude hele året. , Landbrugstællingen 2020, Data i denne artikel kommer fra Landbrugstællingen 2020, hvor samtlige danske landbrug har deltaget. Landbrugstællingen foretages hvert tiende år som totaltælling i hele EU, og indeholder denne gang særlige spørgsmål om staldsystemer. Ud over kvægstalde er der også er indsamlet data om svine- og fjerkræ-stalde. I mellemliggende år gennemføres der i Danmark en stikprøvebaseret landbrugstælling. , ”I Danmark er det ikke ualmindeligt, at man ser kvæg på markerne, men overordnet set er der lidt flere kvæg, der ikke har adgang til udearealer, end der er kvæg, som har,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Økologiske kvægbedrifter er en væsentlig faktor for andelen af dansk kvæg, der har adgang til udearealer. For at blive certificeret som økologisk kvægbedrift, skal kvæget på græs om sommeren”., Malkekvæg har mindre adgang til udearealer, Selvom omtrent halvdelen af dansk kvæg overordnet set har adgang til udearealer, er der forskel på, hvor meget de forskellige typer kvæg har udeadgang. Malkekøer er den type kvæg, hvor andelen med adgang til udearealer er mindst. I 2020 havde lidt over 70 procent af malkekøer ikke udeadgang i løbet af året. , Ser man på kvæg til avl og kødproduktion var det samme tal lidt over 40 procent. Næsten 10 procent af kvæg til kødproduktion havde udeadgang hele året i 2020, mens det var tilfældet for 0,6 procent af malkekøer., ”Generelt kan vi se, at malkekøer har udeadgang i væsentlig mindre grad, end det gør sig gældende for kvæg til avl og kødproduktion. Forskellen kan skyldes, at malkningsprocessen gør det svært at have dem gående frit”, fortæller Henrik Bolding Pedersen., Økologisk kvæg har mere adgang til udearealer, For økologisk kvæg gælder det, at alle i 2020 havde adgang til udearealer i et vist omgang. Det gælder altså både for malkekøer og kvæg til kødproduktion. Samlet set havde lidt over halvdelen af det økologiske kvæg i Danmark adgang til udearealer med græs i mellem fire og seks måneder i 2020. , Ingen havde adgang til udearealer med græs i mindre en fire måneder., ”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:, ”Forskellen skyldes hovedsageligt, at der er krav om adgang til udearealer for netop det økologiske kvæg”., Mest kvæg står i sengestald, Når en bedrift vælger at have kvæget på stald, er der forskellige måder, det kan gøres på., De fleste dyr, 61 procent, går i en eller anden form for sengestald. Med en sengestald har hvert dyr sin egen bås, hvor de står uden at være bundet. Via kanaler og afløb bliver urin og ekskrementer ledt til en gyllebeholder. Sengestalde er især udbredt hos bedrifter med malkekøer. , En anden hyppigt anvendt type er stalde med dybstrøelse. Omtrent 32 procent af kvæget i Danmark går i dybstrøelsesstald. I disse stalde bliver der løbende tilført halm eller andet tørstof, som opsuger urin og vandspild. Med mellemrum, typisk 9-12 måneder, tømmes stalden for strøelse, hvilket bliver bragt ud på markerne som gødning. Dybstrøelse er hyppigst på bedrifter med ammekøer, kvier, kalve og tyre. , ”Sammenlagt står 93 procent af kvæget i Danmark i sengestald eller i en stald med dybstrøelse. Omtrent 2 procent står ikke i stald og yderligere 2 procent står i andre staldtyper,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Kun 3 procent af dyrene er i bindestald, hvor dyrene, som navnet antyder, er bundne. Det er en staldtype, som er under udfasning i Danmark. Økologiske kvægbrug skal helt stoppe med bindestald i 2024 og konventionelle brug i 2027 af hensyn til dyrevelfærden., Data til denne artikel er leveret af Karsten Larsen. Hvis du har spørgsmål til data i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte ham på kkl@dst.dk eller 39173378.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes

Bag tallene

Knap hver femte ung i arbejde er i risiko for fattigdom

I forhold til resten af Europa er andelen af arbejdende danskere i risiko for fattigdom relativt lille. Men blandt de unge mellem 15 og 24 år i arbejde er danskerne blandt dem med størst risiko for fattigdom., 27. april 2017 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, 5,5 pct. af danskerne i arbejde var i risiko for relativt fattigdom, eller det Eurostat definerer som working poor, i 2015. Til sammenligning var det situationen for 9,5 pct. af hele EU’s arbejdende befolkning samme år, viser , tal fra Eurostat, ., Danmark havde efter Finland, Tjekkiet, Belgien, Irland, Nederlandene og Malta lavest andel af beskæftigede i risiko for relativ fattigdom i 2015. Rumænien, Grækenland og Spanien havde den største andel af working poor. Hele 18,8 pct. af rumænerne var i 2015 i risiko for relativ fattigdom. I vores naboland Tyskland var 9,7 pct. af de beskæftigede working poor., For at være working poor eller i risiko for relativ fattigdom skal ens indkomst i det foregående år være under 60 pct. af medianindkomsten i landet samtidig med, at man var i arbejde på interviewtidspunktet og mindst halvdelen af det foregående år. Indkomstgrænserne varierer fra land til land og kan findes i , Eurostats database, . For Danmark var grænsen 17.019 euro eller omkring 127.000 kroner i 2015. , Unge mest udsat, Risikoen for relativ fattigdom for de beskæftigede var størst blandt de unge EU-borgere mellem 15 og 24 år, viser , tallene fra Eurostat, . Men der var stor forskel på udsvingene mellem aldersgrupperne i de respektive lande. I hele EU var 12,5 pct. af de unge working poor, hvilket er noget højere end de 9,5 pct., der gjaldt for alle aldersgrupper samlet. , Men i Danmark var forskellen langt større. Her risikerede 18,7 pct. af de unge mellem 15 og 24 år, som var i arbejde, relativ fattigdom. Det var over tre gange så stor en andel som andelen af alle beskæftigede. Dermed havde Danmark den største relative forskel på risikoen for fattigdom blandt alle beskæftigede og personer i arbejde mellem 15 og 24 år i EU i 2015. Den høje andel working poor blandt unge finder man også i de andre skandinaviske lande. Blandt de unge mellem 15 og 24 år var andelene henholdsvis 22,2 pct. og 16,5 pct. i Norge og Sverige., Andelen på 18,7 pct. i Danmark var den fjerdehøjeste i EU i 2015 og var kun lavere end andelen i Rumænien (35,6 pct.), Spanien (24,6 pct.) og Grækenland (19,1 pct.). I Tyskland var 12,0 pct. af de arbejdende unge woorking poor, hvilket i forhold til Danmark er relativt tæt på alle beskæftigede i Tyskland, hvor andelen var på 9,7 pct., Risiko for fattigdom måles med udgangspunkt i husstandes indkomst. Den høje andel af working poor blandt unge i Danmark og vores nordiske nabolande kan blandt andet tilskrives, at unge i Norden flytter tidligt hjemmefra, mens unge i Sydeuropa i højere grad bliver boende hos deres familie og dermed deler økonomi med deres forældre., Arbejdende danske seniorer sjældent i risiko for fattigdom, Blandt personer i arbejde på mellem 55 og 64 år, var andelen i risiko for fattigdom i EU 8,6 pct. i 2015, hvilket var lidt lavere end andelen for alle aldersgrupper., Men hvor andelen af de danske unge i risiko for fattigdom var høj set i forhold til alle beskæftigede, var det omvendt for de ældre mellem 55 og 64 år., Kun 2,5 pct. af de arbejdende seniorer i Danmark var i risiko for fattigdom i 2015. Det var den laveste andel i samtlige EU-lande. I Norge, som ikke er med i EU, var andelen i risiko for fattigdom blandt beskæftigede mellem 55 og 64 år dog lavere end i Danmark i 2015., Ligesom for alle og de unge var andelen af beskæftigede i risiko for fattigdom størst blandt de ældre mellem 55 og 64 år i Rumænien og Grækenland. Spanien var skriftet ud med Portugal på tredjepladsen. , Om tallene, Data er baseret på , EU-SILC, (Statistics on Income and Living Conditions), som er en , interviewundersøgelse, ., Resultaterne er behæftet med statistik usikkerhed, som varierer fra land til land. Små forskelle mellem landende bør tolkes med forsigtighed, ligesom man skal være forsigtig med udviklinger mellem landene over tid., Eurostat har også tal på , andelen af hele befolkningen i risiko for fattigdom, ., Artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Jarl Quitzau, som kan kontaktes på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-27-Knap-hver-femte-ung-i-arbejde-er-i-risiko-for-fattigdom

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation