Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1281 - 1290 af 2414

Jo længere uddannelse - jo mere hjemmearbejde

Knap tre ud af ti beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Mest udbredt var hjemmearbejde blandt personer med en lang videregående uddannelse , hvor seks ud af ti arbejdede hjemme. Også i branchen information og kommunikation var hjemmearbejde relativt set meget udbredt. Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at noget arbejde er lettere at udføre hjemmefra end andet. Fx bruger 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, internettet., 28. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 29 pct. af alle beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Men hjemmearbejde er langt mere udbredt blandt personer med en lang videregående uddannelse end blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. 61 pct. af de beskæftigede, som havde en lang videregående uddannelse, havde i 2017 arbejdet hjemme inden for fire sammenhængende uger. Det gjaldt blot for 12 pct. af de beskæftigede uden anden uddannelse end grundskole. , ”Forskellene i hjemmearbejde mellem uddannelserne skyldes formentlig, at personer med lange videregående uddannelser oftere har arbejdsopgaver, som ikke i så stor udstrækning kræver fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes. , Blandt personer med korte- og mellemlange videregående uddannelser var andelen med hjemmearbejde også relativt høj (40 pct.), mens den var lavere (22 pct.) både blandt personer med erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i uddannelsesgrupperne., Hjemmearbejde er mest udbredt inden for information og kommunikation , Hjemmearbejdets udbredelse varierer også mellem brancher. I 2017 var hjemmearbejde mest udbredt i branchen, information og kommunikation , (60 pct.) efterfulgt af , erhvervsservice , (44 pct.), som bl.a. dækker over advokatbistand, udlejning af materiel og rengøring. Dernæst fulgte , offentlig administration, uddannelse og sundhed, (30 pct.), , industri mv., (24 pct.), , bygge og anlæg, (21 pct.) og , handel og transport, (19 pct.). , ”Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at arbejdsopgaverne i højere grad egner sig til hjemmearbejde i nogle brancher frem for andre. Fx øges muligheden for at tage arbejdet med hjem, hvis det kan udføres foran en computer med internetadgang, hvilket arbejdet inden for information og kommunikation ofte kan,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes., ”I andre brancher som fx i byggebranchen og inden for handel og transport, vil det i mindre grad være muligt at arbejde hjemmefra” tilføjer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i brancherne., Netop opkobling til internettet er i øvrigt noget, som langt de fleste hjemmearbejdende gør brug af. Således viser Danmarks Statistiks undersøgelse af , it-anvendelse i befolkningen, , at 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, bruger internettet. , Mænd arbejder mere hjemme, Andelen, der arbejder hjemme, varierer også en smule mellem aldersgrupper og køn. I alle aldersgrupper var andelen med hjemmearbejde højest blandt mændene i 2017. Ud af alle 15-64-årige beskæftigede mænd havde 31 pct. arbejdet hjemme i løbet af fire sammenhængende uger, mens det gjaldt for 27 pct. af alle beskæftigede kvinder. Men der var forskel mellem aldersgrupperne på, hvor stor en andel, der arbejdede hjemme., Hjemmearbejde var mest udbredt blandt de 35-44-årige, hvor 40 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne arbejdede hjemme mindst én gang på fire uger. Blandt de unge 15-24-årige var det under 10 pct., der arbejdede hjemme. Forskellen mellem mænd og kvinder var størst blandt de ældste beskæftigede mellem 55 og 64 år. Her arbejdede 33 pct. af mændene hjemme og kun 26 pct. af kvinderne., ”Den lave andel hjemmearbejdende blandt de unge beskæftigede kan skyldes, at de ofte har ufaglært arbejde inden de tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover var halvdelen af de 15-24-årige i 2017 ansat i handel og transport, hvor hjemmearbejde var mindst udbredt. I de øvrige aldersgrupper var det omkring en femtedel, der arbejdede i denne branche, ” siger Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , http://statistikbanken.dk/aku603 , Hjemmearbejde mest udbredt i Region Hovedstaden, 35 pct. af de beskæftigede i Region Hovedstaden arbejdede hjemme i løbet af fire sammenhængende uger i 2017, hvilket er den højeste andel blandt regionerne. I Region Nordjylland var andelen, der arbejdede hjemme, 23 pct. og dermed lavest., I de tre andre regioner var andelen henholdsvis 28 pct., 27 pct. og 26 pct. Dermed var andelen med hjemmearbejde lavere end landsgennemsnittet i fire ud af fem regioner og kun højere i Region Hovedstaden., ”Forskellene mellem regionerne kan forklares af, at uddannelsesniveaet er højere i Region Hovedstaden ligesom brancherne, hvor hjemmearbejde er mest udbredt, i større udstrækning er repræsenteret i Region Hovedstaden,” forklarer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede med bopæl i regionerne., Kontakt vedrørende tallene: Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, .,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-28-jo-laengere-uddannelse

Bag tallene

Sparekrav giver færre statistikker

Besparelser stopper statistikker om miljø, ejendomssalg, alkoholforbrug og børns levevilkår. Danmarks Statistik skal nemlig fjerne over 100 årsværk i løbet af fire år for at imødekomme regeringens sparekrav. Det giver både fyrede medarbejdere og langt færre statistikker., 2. september 2002 kl. 0:00 , , "Vi prøver at skære, hvor det gør mindst ondt." Ordene kommer fra rigsstatistiker Jan Plovsing, der i sit kontor på 3. sal står med en ubehagelig opgave: Danmarks Statistik skal nemlig spare kraftigt. , Jan Plovsing har på sit skrivebord den første liste over statistikker, der ryger: Statistikker om miljøets tilstand, om ejendomssalg, om færdselsuheld, om alkoholforbrug og om børns levevilkår. En liste, der bliver længere år for år, inden besparelsen skal være gennemført i år 2005. , Den første liste over dødsdømte statistikker er godkendt af Danmarks Statistiks Styrelse og er derfor allerede ved at blive sat i værk. Den betyder bl.a., at man fremover ikke kan se oplysninger hos Danmarks Statistik om pesticider i drikkevandet eller om luftkvaliteten i byerne. Borgerne vil heller ikke få tal fra Danmarks Statistik for, om færdselsuheld går i den gode eller i den gale retning i løbet af året. , Statistikkerne over produktivitetsudviklingen og priser ved ejendomssalg ryger også, og der kommer færre data i nationalregnskabet. Ligeledes går udlændinge glip af oplysningerne fra Statistisk Tiårsoversigt. Den bliver nemlig ikke længere oversat til engelsk. , Frit valg på få hylder, Danmarks Statistik må selv vælge, hvad der skal skæres bort, men det er ikke alt, som Jan Plovsing og Styrelsen kan røre ved: "Tre fjerdedele af statistikkerne er forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen, så det er kun i den sidste fjerdedel, at vi kan vælge," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Trods de begrænsede valgmuligheder lyder der ikke klagesange fra Jan Plovsing. "Danmarks Statistik skal spare ligesom mange andre offentlige institutioner. Det er et valg fra regeringen, og det efterkommer vi. Men besparelserne betyder desværre, at vi byder på færre statistikker i fremtiden, og at fx biblioteket holder åbent i kortere tid," siger han. , Håbet kunne være, at de dødsdømte statistikker genopstår i andre offentlige institutioner, så brugerne bare kan finde tallene andre steder. Men Danmarks Statistiks Styrelse mener, at det er en dårlig idé. Styrelsen har forudsat, at der ikke blev tale om, at den statistik, som nu blev sparet væk, blot blev videreført af andre offentlige myndigheder. Danmarks Statistik er konkurrencedygtig med hensyn til statistikproduktion, og der vil jo ikke være nogen besparelse ved, at andre offentlige myndigheder i stedet laver de nedlagte statistikker, mente Styrelsen ved sit møde den 19. juni 2002. , Danmarks Statistik er lille i forvejen, Fra 2002 til 2003 skal Danmarks Statistik spare 38 årsværk, og besparelserne fortsætter også de følgende år. I 2005 skal der nemlig være ca. 120 årsværk mindre end i 2001. , Danmarks Statistik vil fortsat have flere hundrede ansatte, og det kan måske synes af mange. Men sammenligner man Danmark med Norge, Finland og Irland, så er Danmarks Statistik et lille foretagende, målt i årsværk. , Allerede før de kommende nedskæringer har Danmarks Statistik 424 årsværk betalt af det offentlige. Det er mindre end antallet af offentligt betalte i både det norske Statistisk Sentralbyrå (654 årsværk), det finske Statistikcentralen (636 årsværk) og det irske Central Statistics Office (586 årsværk). , "Norge, Finland og Irland er endda lande med færre indbyggere end Danmark. Vi vil i fremtiden have en statistik, der kun har halvt så mange årsværk pr. 1.000 indbyggere, som hvis vi sammenligner med Norge. Det vil derfor være umuligt at give den samme service til borgerne, erhvervslivet og politikerne i Danmark som i Norge og alle andre sammenlignelige lande," siger Jan Plovsing. , Her er de første 22 statistikker, der skæres væk:, - Voksenuddannelse i offentlig regi , - Kirkestatistik , - Statistik om kommunalvalg , - Arbejdsmarkedets forløbsdatabase , - Færdselsuheld , - Delpension , - Forskudsvis udbetalt normalbidrag , - Børnedatabasen , - Koncernprojektet , - Danske skibes fragtindtægter ved udenrigsfart , - Arealer udlagt med vinterafgrøder til høst , - Forsyningsstatistik , - Fritidssejlerturisme , - Kvartalsopgørelser for institutionelle sektorer , - Foreløbige årlige nationalregnskaber , - Nationalregnskabsmæssig formuestatistik , - Statistik over produktivitetsudviklingen , - Kreditmarkedsstatistik , - Folkekirkens finanser , - Ejendomssalg , - Forbruget af alkohol , - Et antal miljøstatistikker , Her er de første øvrige besparelser:, - Udviklingsprojekter i ADAM-modellen reduceres , - Mindre løbende kvalitetssikring af industristatistikker , - Stop for trykt udgave af Vejviser i Statistikken , - Stop for oversættelse til engelsk af Statistisk Tiårsoversigt , - Summarisk brancherevision , - Revision af branchenomenklaturen mv. , - Kortere åbningstid i Danmarks Statistiks bibliotek , Her er medlemmerne af Danmarks Statistiks Styrelse:, - Rigsstatistiker Jan Plovsing (formand) , - Amtsborgmester i Roskilde Amt Kristian Ebbensgaard , - Bestyrelsesformand for Fondsbørsen Hans Ejvind Hansen , - Viceadministrerende direktør i Dansk Industri Jørgen Hansen , - Professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen , - Professor ved Handelshøjskolen i Århus Nina Smith , - Civilingeniør Arne Vierø

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-09-02-Sparekrav

Bag tallene

Vores tro digitale følgesvend fylder 20 år

For 20 år siden – i august 1996 – blev de europæiske forbrugere præsenteret for et produkt, der senere skulle vise sig at revolutionere vores brug af medier og vores måde at kommunikere på. Den første smartphone var født., 30. august 2016 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, GPS, kamera, e-bøger, radio, adgang til nyheder, netbank og sociale netværk er bare nogle af de funktioner, som langt de fleste danskere i dag har adgang til via deres smartphones. For 20 år siden, da Nokia i august 1996 lancerede deres 9000 Communicator, var det første gang, de europæiske forbrugere fik mulighed for at bruge mobiltelefonen til opgaver, som man tidligere brugte en computer til fx at gå på internettet. Dengang var det nok de færreste, der forudså hvilken revolution, der netop var sat i gang med introduktionen til det, der senere kom til at få navnet smartphone., Fakta:, I 1996 præsenterede Nokia den første mobil med PDA funktionalitet, som hed Nokia 9000. Produktet var et resultat af et samarbejde mellem Hewlett-Packard og Nokia. Telefonen var en blanding af Hewlett-Packards tidligere succesfulde PDA kombineret med Nokias mest sælgende telefon på daværende tidspunkt. Den må anses som den første, rigtige intelligente telefon, da den havde et åbent styresystem., Kilde: Wikipedia, Faktisk skal vi ikke længere tilbage end til 1990 for at finde en tid, hvor stort set alle danskere havde en fastnettelefon i hjemmet. Men med mobiltelefonens indtog begyndte fastnettelefonens tilbagetog, og i 2001 overhalede antallet af mobilabonnementer antallet af fastnetabonnementer. I dag er det kun 30 pct. af de danske familier, der har en fastnettelefon i hjemmet, mens 96 pct. har en mobiltelefon., Danmarks Statistik undersøgte for første gang udbredelsen af mobiltelefoner i 1994, hvor 14 pct. af familierne havde en mobiltelefon. Det var særligt i perioden frem til starten af 00’erne, der var en voldsom stigning i antallet af mobiltelefoner. Herefter er niveauet så højt, at kurven flader ud. Først 14 år efter Nokia introducerer deres 9000 Communicator – i 2011 – begynder Danmarks Statistik i undersøgelsen om Elektronik i hjemmet at få smartphones med i statistikken. Her er det allerede 33 pct. af danske familier, der har en smartphone. Frem til 2016 er det tal nærmest eksploderet, så det på bare fem år er det steget til 83 pct., Smartphones presser anden elektronik ud af hjemmene, Men mens vi forbrugere kan glæde sig over alle de mange funktioner, som smartphonen i dag indeholder, så er der temmeligt sikkert nogle producenter, der sidder rundt omkring og river sig i håret. De nye såkaldte distruptive teknologier, som er digitalt baserede, kan forandre markeder hurtigere end eksisterende virksomheder kan nå at tilpasse deres produkter. Undersøgelsen af danskernes elektronik i hjemmet viser nemlig med al tydelighed, at det ikke alene er fastnettelefonen, der er på vej ud af markedet efter mobiltelefoner og smartphones er blevet til. Digitalkameraer er et andet eksempel. De havde deres storhedstid i 2011, hvor 79 pct. af familier havde et digitalkamera i hjemmet. Herefter er det gået stødt ned af bakke, så det tal i dag er reduceret til 59 pct., Kilde: Elektronik i hjemmet, Også MP3-afspillere er på vej ud af hjemmene. I 2010 var der en MP3-afspiller i 50 pct. af de danske hjem, mens det i dag er 33 pct. GPS’en går efter alt at dømme samme fremtid i møde. Fra 2006 til 2012 var der en stor stigning i antallet af hjem med GPS fra 15 til 54 pct., men i perioden herefter, hvor smartphones for alvor finder vej til de danske hjem, bremser udviklingen for GPS helt op, og i dag er det fortsat 54 pct., der har en GPS i hjemmet., Det er i den forbindelse værd at huske på, at elektronik har en vis levealder. Statistikken viser, at der ikke er flere, der anskaffer sig fx GPS, men de fleste beholder formodentligt de GPS, som de allerede har investeret i. Først når de så er ved at have udtjent deres levetid, vil vi for alvor se se, at kurven knækker, fordi vi ikke investerer i en ny GPS, men i stedet bruger den integrerede GPS i vores smartphones til at finde vej – både indlands og udenlands., Kilde: It-anvendelse i befolkningen, Og apropos udenlands, så ligger vi i Danmark også ret højt, når det kommer til brug af smartphones i forhold til resten af EU. I Danmark siger 78 pct. af den voksne befolkning i 2016, at de bruger mobiltelefonen til adgang til internettet. For EU samlet set var det i 2015, hvor de seneste EU-tal er opgjort, kun 52 pct. der brugte mobilen til at ”surfe”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-08-30-vores-tro-digitale-foelgesvend-fylder-20-aar

Bag tallene

Teenage-kriminelle får oftere frihedsstraf

Domstolene idømmer i stigende grad unge mellem 15 og 17 frihedsstraf. På blot tre år er der sket en fordobling i antallet af helt unge, der modtager retssystemets strengeste afgørelsesform - ubetinget frihedsstraf. Udviklingen drives af, at flere og flere helt unge bliver dømt for vold., 23. februar 2006 kl. 0:00 , , Flere og flere af de helt unge kriminelle får hårde straffe ved domstolene. , Antallet af 15-17-årige, der blev idømt ubetinget frihedsstraf, slog alle rekorder i 2004. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. , På blot tre år er der sket en fordobling i antallet af helt unge, der modtager retssystemets strengeste afgørelsesform - ubetinget frihedsstraf. 402 straffesager endte i 2004 med afgørelsen ubetinget frihedsstraf til et ungt menneske mellem 15 og 17 år. , Hvis vi betragter udviklingen i et lidt længere tidsperspektiv, er der i forhold til 1990 sket en firedobling i antallet af afgørelser til ubetinget frihedsstraf for de 15-17-årige. , Tidligere var det en absolut sjældenhed, at en 15-årig lovovertræder fik en ubetinget dom - i 1990 og 1991 skete det to gange hvert år og i 1992 skete det seks gange. I 2004 var der imidlertid hele 52 eksempler på, at en 15-årig blev idømt retssystemets strengeste afgørelsesform. , For de 17-åriges vedkommende blev der i 1990 afsagt 76 afgørelser til ubetinget frihedsstraf. Det tal var i 2004 steget til 215 - næsten en tredobling. , På grund af deres unge alder afsoner de 15-17-årige dog kun sjældent deres frihedsstraf i et traditionelt fængsel, men derimod i institutioner udenfor Kriminalforsorgen. Mange unge bliver desuden idømt den såkaldte ungdomssanktion - her skal han eller hun udstå hovedparten af sin straf på en sikret institution for unge kriminelle. Ud af de i alt 402 straffesager mod de helt unge, som i 2004 endte med en dom til ubetinget fængsel, var der i de 97 tilfælde tale om en dom til ungdomssanktion. , Antallet af 15-17-årige, der "kun" bliver idømt betinget frihedsstraf, er også steget - dog ikke så kraftigt. I de seneste tre år er antallet af betingede frihedsstraffe for vold steget med 50 pct. , Flere voldsdomme blandt mindreårige , En væsentlig baggrund for udviklingen er, at flere og flere helt unge bliver dømt for vold. , De seneste ti års forskellige "voldspakker" med skærpede straffe for voldsforbrydelser har tilsyneladende haft en markant effekt - også blandt de mindreårige. Statistikken fortæller, at stadig flere unge bliver dømt for vold, og samtidig får de en strengere straf for deres forbrydelse. , I de fleste aldersklasser har antallet af voldsdomme i de seneste år været stagnerende eller svagt faldende. Men ikke blandt de helt unge. Tværtimod. Navnlig de unge mellem 15 og 17 år har oplevet en markant stigning i antallet af afgørelser for voldsforbrydelser. Generelt kan man sige, at antallet af voldsdomme stiger kraftigere og kraftigere, jo yngre en aldersgruppe vi fokuserer på. , , I 2004 idømte de danske domstole 985 fængselsstraffe (betingede såvel som ubetingede) for voldsforbrydelser til unge mellem 15 og 17 år - en stigning på 56 pct. på blot tre år. I forhold til de foregående ti år er der tale om langt over en fordobling i antallet af helt unge, som bliver idømt fængselsstraf for en voldsforbrydelse. , 17-årige får flest straffe for voldsforbrydelser, De 17-årige udgør nu den aldersgruppe, som får flest frihedsstraffe for voldsforbrydelser. , Til sammenligning er antallet af 18-20-årige, som bliver idømt en fængselsstraf for voldsforbrydelser, "kun" steget med 13 pct. i løbet af de seneste ti år. Og for de 21-23-årige er der ligefrem sket et fald på 14 pct. i antallet af fængselsstraffe for voldsforbrydelser i forhold til 1990. , Når vi taler om stigningen i antallet af voldsdomme, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at også antallet af anmeldelser for vold har været stigende på det seneste. I perioden fra 2001 til 2004 er der sket en stigning på 14 pct. i antallet af anmeldelser for vold. , Udviklingen kan også ses i lyset af, at der tilbage i 1990 blandt de 15-årige overhovedet ikke var nogen, der blev idømt frihedsstraf for såkaldt alvorligere vold. I 1994 blev der til gengæld afsagt fem afgørelser til 15-årige for alvorligere vold, i 2003 var tallet steget til 26 afgørelser, og i 2004 var der 18 afgørelser inden for alvorligere vold., Find flere tal om dette emne på statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/straf4, . ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-02-23-Flere-unge-faar-ubetinget-faengsel

Bag tallene

67.000 børn er klar til første skoledag

De hedder Emma, Cecilie og Sofie; Frederik, Mads og Christian. 81 pct. af dem skal passes af det offentlige efter skoletid. 8600 af dem er enebørn. Og de har i gennemsnit 16 års uddannelse foran sig. Danmarks Statistik tegner et portræt af den børneårgang, som netop nu sætter sig til skolepulten for første gang., 2. august 2004 kl. 0:00 , , Hvis landets skolelærere ikke kan huske navnet på en af de nye elever i børnehaveklassen, gør de klogt i at forsøge sig med Emma eller Frederik. Da de nye elever i landets børnehaveklasser blev navngivet, var disse navne nemlig de suverænt mest populære. På de efterfølgende pladser kommer Cecilie, Sofie, Sarah, Julie og Katrine for pigernes vedkommende og Mads, Christian, Mathias, Rasmus og Mikkel for drengenes. , Udsigt til mange års skolegang , De børn, som netop nu begynder i børnehaveklassen, kan glæde eller ærgre sig over, at de i gennemsnit har ca. 16 års uddannelse foran sig, indtil de har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. , 67.000 nye skoleelever , Der blev født 66.174 børn i 1998. Det er i stort omfang disse børn, som udgør skoleårgangen på knap 67.000 børn. 89 pct. af årgangen begynder i en offentlig skole, mens de øvrige elever er indskrevet i en privat skole. Lidt over halvdelen af børnene blev født i en familie, hvor far og mor var gift, mens resten blev født udenfor ægteskab. , Antallet af nye elever i børnehaveklassen er faldet med ca. 1000 elever i forhold til sidste år. I forhold til 2001 er der nu knap 3400 færre børn blandt de yngste elever. , Flere og flere skal i institution efter skole , Langt de fleste nye elever i børnehaveklassen går ikke lige hjem, når skoledagen slutter. Otte ud af ti børn går direkte over i en offentlig institution efter skoletid. For ti år siden var dette tal en del lavere. Dengang gik fem ud af ti elever på institution efter skoletid. , Næsten 94 pct. af børnene gik i børnehave før skolestart. , Få seksårige kommer til skade i trafikken , Blandt forældrene er der traditionelt stor bekymring for børnenes færden i trafikken på vej til skole. Men ifølge statistikken kommer hovedparten af de seksårige til skade som passager i en personbil snarere end som cyklist eller fodgænger. Sidste år kom 29 seksårige til skade i trafikken. Et barn blev dræbt, 12 kom alvorligt til skade, mens 16 kom lettere til skade. Fire af de 29 kom til skade på cykel, otte kom til skade som fodgænger, mens resten kom til skade som passager i en personbil. , De fleste bor med far og mor , De nye skoleelever er vokset op i forskellige familietyper. Dog er langt de fleste vokset op i en traditionel familie med far og mor og en eller flere biologiske søskende. Tre ud af fire i børnehaveklassen bor sammen med både far og mor. 16 pct. af børnene bor med en enlig mor, mens 6 pct. af børnene bor i et hjem, hvor moderen lever sammen med en anden partner end den biologiske far. 1 pct. bor med en enlig far. 0,5 pct. bor i et hjem, hvor faderen lever sammen med en anden partner end den biologiske mor, mens 0,7 pct. af børnene er udeboende. , 8600 har ingen søskende , Langt de fleste af de nye børn i børnehaveklassen har søskende, og langt de fleste af børnene bor sammen med deres søskende. Tre ud af fire bor udelukkende sammen med helsøskende. 13 pct. er enebørn. 7 pct. af børnene bor udelukkende sammen med halvsøskende. 4 pct. af årgangen bor sammen med både hel- og halvsøskende. 0,2 pct. af børnene bor udelukkende sammen med papsøskende. 0,2 pct. af børnene bor sammen med både hel- og papsøskende. 0,1 pct. bor udelukkende sammen med halv- og papsøskende. , Kræver kød , En undersøgelse viser, at børn i seksårsalderen placerer frikadeller, millionbøf og smørrebrød på podiet over de mest efterspurgte retter på middagsbordet. Feltet af forfølgere består af pølser, kylling og fiskefilet på tredje, fjerde og femtepladsen. , Indkøb til skolestart , Husstande med to voksne og et eller flere børn bruger i gennemsnit 530 kroner i løbet af året på rygsække, tasker, penalhuse mv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-08-02-Klar-til-skolestart

Bag tallene

Rekordvækst i den danske computerspilbranche: Omsatte for 1,7 mia. kr. i 2020

Den danske computerspilbranche har rekordhøj omsætning, flere virksomheder og flere beskæftigede på trods af COVID-19, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger både i Danmark og i udlandet., 20. maj 2021 kl. 12:00 , Af , Presse, Det går godt i den danske computerspilbranche. , Omsætningen i branchen , udgivelse af computerspil, er fordoblet fra 2019 til 2020 og har nået et rekordhøjt niveau på 1,7 mia. kr. i 2020. Samtidig er der både flere beskæftigede og flere firmaer, der laver danske computerspil. Det viser tal fra Danmarks Statistik., ”Efter en periode med fald efter finanskrisen har der været fremgang i branchen, og især de seneste år har der været en stor vækst i omsætningen. Væksten fra 2019 til 2020 var rekordhøj med lidt over 100 procent,” siger Lina Maria Pedersen, som er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Kilde: www.statistikbanken.dk/FIKS44 , ”Udviklingen inden for branchen lægger sig i en større trend med softwarevirksomheder generelt, der har haft stor fremgang de senere år. Særligt i 2020, hvor flere brancher har været markant påvirket af COVID-19, har softwarebranchen klaret sig godt med en samlet omsætning på ca. 14 mia. kr. i 2020, hvilket er en stigning fra lidt over 12 mia. i 2019,” siger Lina Maria Pedersen. , Branchen , udgivelse af software, omfatter både , udgivelse af computerspil, , men også anden software som fx applikationer og operativsystemer. Branchen har stigende interesse fra både danske og udenlandske kunder, hvor de udenlandske kunder stod for 64 pct. af branchens samlede salg i starten af 2021. , Læs mere om udviklingen i softwarebranchen generelt her, . , Flere virksomheder , Udviklingen i omsætningen som beskrevet herover er baseret på en konjunkturstatistik, hvorimod de resterende tal i artiklen er strukturstatistik. Se mere om forskellen mellem konjunkturstatistik og strukturstatistik i faktaboksen herunder. , Fakta: Hvad er struktur – og konjunkturstatistik? , Konjunkturstatistikker: Hurtige indikatorer, der beskriver den aktuelle udvikling i økonomien. Udkommer typisk måneds- eller kvartalsvist og med lavere detaljeringsgrad., Strukturstatistikker: Statistikker, som beskriver samfundets strukturelle udvikling. Udkommer typisk årligt og med højere detaljeringsgrad., Der er kommet flere virksomheder til under branchekoden , udgivelse af computerspil, . I 2011 var der således blot 32 virksomheder, der beskæftigede sig med udgivelse af computerspil, mens det samme var tilfældet for 117 virksomheder i 2019. , ”Antallet af virksomheder i computerspilbranchen har været støt stigende fra 2011-2019, dog med et lille fald fra 2018-19. Det er altså ikke kun få virksomheder, der har taget del i udviklingen,” siger Asbjørn Hviid Mikkelsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på baggrund af generel firmastatistik, Danmarks Statistik., Flere beskæftigede, Ud over væksten i omsætningen og væksten i antallet af virksomheder, så er der også en stigende tendens i antallet af beskæftigede. Mens der i 2011 var 153 fuldtidsbeskæftigede inden for branchen , udgivelse af computerspil, , var antallet af fuldtidsbeskæftigede i 2019 vokset til 482. , Kilde: www.statistikbanken.dk/ERHV1., Populariteten af digitale spil er fortsat stigende, Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger. , ”Vi spiller både mere computer eller konsol, men også apps på mobil eller tablets, som især er populære hos kvinder,” fortæller Agnes Tassy, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. Det stigende forbrug af spil observeres ikke blot i Danmark, men også i andre EU-lande: , ”I Danmark gik andelen af befolkningen, der har spillet spil eller computergames i løbet af seneste tre måneder, fra 42 pct. i 2018 til 47 pct. i 2020. I de andre nordiske lande og Holland har stigningen været endnu mere markant. Vi tør derfor godt sige, at efterspørgslen på spil stiger både i indenfor og uden for Danmarks grænser,” siger Agnes Tassy. , Anm: Figuren viser andelen, der har spillet spil på computer, mobil, tabel eller konsol inden for de seneste tre måneder. , Kilde: It-anvendelse i befolkningen, DST og Eurostat, Data til denne artikel er leveret af personer fra flere forskelige statistikområder. Har du spørgsmål til omsætningen i branchen, kan du kontakte Lina Maria Pedersen på lip@dst.dk, og har du spørgsmål til antallet af virksomheder, kan du kontakte Asbjørn Hviid Mikkelsen på ahm@dst.dk , Har du spørgsmål til beskæftigelsestallene, kan du kontakte Pernille Stender på psd@dst.dk, og har du spørgsmål til tallene om forbrug af digitale spil, kan du kontakte Agnes Tassy på ata@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-05-20-Rekordvaekst-i-den-danske-computerspilbranche

Bag tallene

Over 900.000 danskere deltog i musikfestivaler i foråret og sommeren 2019

Hver femte voksne dansker deltog i musikfestivaler i løbet af foråret og sommeren 2019. De mest festivalbesøgende grupper var unge, studerende og børn af forældre med lange videregående uddannelser., 4. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Det er en betragtelig gruppe danskere, som i løbet af foråret og sommeren 2020 går glip af deres vanlige musikfestival-oplevelse. Således deltog 19 pct. af alle voksne danskere i musikfestivaler ved seneste festivalsæson i foråret og sommeren 2019 svarende til 920.000 personer. , Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, , som dokumenterer voksne danskeres kulturvaner. Voksne danskere forstås i undersøgelsen som personer over 16 år. , De grupper, som oftest deltager i musikfestivaler, er studerende og unge mennesker på 16-24 år. Således deltog 33 pct. af alle studerende i musikfestivaler forår og sommer 2019, svarende til 240.000 personer, mens 35 pct. af alle 16-24 årige gjorde det, svarende til 230.000 personer. , Deltagelse i musikfestivaler fordelt på alder og socioøkonomisk gruppe, april-september 2019, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Anm: Respondenterne er blevet spurgt, om de har hørt musik på festivaler eller andre musikevents i de seneste tre måneder. Da besvarelserne er indsamlet i en af månederne i 3 kvt. 2019, dækker perioden april-september 2019., Børn af højtuddannede er de mest festivalbegejstrede, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse , inkluderer oplysninger om forældrenes højest gennemførte uddannelse for den del af svarpersonerne, som er yngre end 35 år., Ser man på denne gruppe isoleret, så svarer hele 40 pct. af svarpersonerne, som har forældre med lange videregående uddannelser, at de var på festival i foråret og sommeren 2019. For hele gruppen af unge mellem 16 og 34 år gælder det, at 29 pct. var på festival i den undersøgte periode., ”Generelt viser vores undersøgelse, at de unges deltagelse i musikfestivaler stiger i takt med deres forældres uddannelsesniveau,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy. , ”Således ligger de unge danskere med forældre, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse under gennemsnittet, med kun 15 pct., som var på festival, hvorefter andelen stiger, jo højere uddannede forældrene er.” , Unge danskere, hvis forældre har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, lå omkring gennemsnittet med 28 pct. som var på festival i forår og sommer 2019. , 16-34 åriges deltagelse i festivaler og andre musikevents efter forældrenes uddannelse april-september 2019, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Flere danskere deltager i musikfestivaler, Antallet af gæster på forårets og sommerens musikfestivaler er steget fra 2018-2019. I 2018 deltog 830.000 personer i forårs/sommer-festivaler, mens 920.000 gjorde det i 2019. Dermed er der kommet 90.000 nye festivalgæster i 2019, hvilket svarer til en stigning på 11 pct., ”Hvis man antager, at trenden fra 2018-2019 var fortsat i 2020, så er det ikke usandsynligt, at vi havde set over 1 mio. festivalgæster ved forårs- og sommermusikfestivaler i 2020,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy., ”Men denne fremskrivning bliver naturligvis ikke relevant på grund af COVID-19-krisen, og de heraf afledte restriktioner og forbud mod store forsamlinger og musikfestivaler.” , Fakta: Danskernes festivalvaner, Festivaldeltagelse er i dén grad en sæsonbestemt aktivitet. I forårs- og sommerperioden april-september deltager 19 pct. i festivaler, mens 9 pct. deltager i sensommer-/efterårs-/vinterperioden juli-december. Kun 5 pct. deltog i efterårs-/vinter-/forårsperioden oktober-marts., Unge mennesker, studerende på gymnasiale og videregående uddannelser og unge hvis forældre har korte, mellemlange og lange videregående uddannelser deltager mest., Indvandrere og efterkommere deltager mindre end gennemsnittet. 9 pct. af indvandrere og efterkommere deltog i foråret/sommeren i festivaler, mens 20 pct. af borgere med dansk oprindelse deltog., Kigger man på, hvor festivalgæsterne kommer fra, så deltager flest fra landsdelen Byen København, hvor 29 pct. deltog i musikfestivaler. Herefter følger Østjylland med 24 pct. deltagere til musikfestivaler. , Kilde: Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til musikfestivaler , I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kulturvaner. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvor de har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Her kunne man vælge et eller flere af følgende svar: Derhjemme, hos andre, på farten, koncerter eller spillesteder, festivaler eller andre musikevents samt andre steder., Således skelnes der i undersøgelsen mellem kategorierne ’festivaler og musikevents’ og ’koncerter eller spillesteder.’ Sidstnævnte indgår ikke i definitionen af at have været til ’festivaler og musikevents.’ Det betyder, at hvis respondenten har været til en almindelig livekoncert, tæller det ikke med i musikfestivalernes regnskab., Eksempler på festivaler og musikevents kan være Roskilde Festival, Skanderborg Festival eller Vig Festival., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-04-over-nihundredetusinde-danskere-deltog-i-musikfestivaler-i-foraar-og-sommer-2019

Bag tallene

Levende tal til pressen

Statistik kan være tung information at videreformidle: Journalister fra de største danske dagblade mener, at Danmarks Statistik kan få deres tal bedre formidlet ved at give pressen en hjælpende hånd - find historierne bag tallene., 3. oktober 2001 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik fodrer dagligt pressen med tal - men ikke alle statistikker er lige brugervenlige. Det viser en undersøgelse Dalum Kommunikation har foretaget for Danmarks Statistik blandt journalister på de største danske dagblade. , Undersøgelsen viser, at Danmarks Statistik scorer højt på troværdighed og kildeværdi - men flere journalister giver udtryk for, at Danmarks Statistiks formidling af tallene kunne forbedres på nogle områder. Én central anke er, at det kan være svært for en person uden statistisk viden at finde historierne bag tallene - journalisterne efterlyser ganske enkelt hjælp fra Danmarks Statistiks medarbejdere til at grave de spændende informationer frem fra store tabeller og indviklede kurver. , Journalist Mogens Rubinstein fra TV-avisens pengemagasin opfordrer til, at offentlige virksomheder som Danmarks Statistik opmuntrer sine medarbejdere til at have øje for, ikke de perfekte tal, men hvornår der er noget, der ser anderledes ud: , "Det er præcis dét, der interesserer ikke bare journalister, men også omgivelserne. Og når man laver statistik, så må det da være rart, at der er nogle der interesserer sig for det." , Journalister er ikke eksperter, Det er ifølge flere journalister forskelligt, hvor meget hjælp til fortolkning af tallene de kan forvente - og hvor meget tid de selv har til at gnave sig gennem mange siders statistisk materiale. Ofte kan de mange tal være vanskelige at nå igennem, hvis man sidder med tre-fire andre historier på redaktionen - som er hverdag for de fleste dagbladsjournalister. , "Som journalist er man ofte ikke ekspert nok til at formulere et helt præcist spørgsmål, når man ikke kender materialet," fortæller en deltager i undersøgelsen. Hvis der er en historie, en overraskende nyhed, fx i de seneste tal om danskernes arbejdstider, så er det en stor hjælp, hvis den faglige medarbejder kan udpege den. , "Journalisters uddannelse er mindre egnet til at fange nyhederne end dem, der sidder og laver tallene. Det er nødvendigt at lave en indpakning, som er mere brugervenlig over for journalister," siger Mogens Rubinstein. , Undersøgelsen viser da også, at pressen efterlyser mere journalistisk orienterede pressemeddelelser og orienteringer fra Danmarks Statistik. Men de fleste deltagere i undersøgelsen er dog enige om, at den journalistiske service er blevet bedre de seneste år. , Elektronisk tilfredshed, De mener især, at Danmarks Statistik er blevet væsentlig bedre til at videregive sine produkter, nu da www.statistikbanken.dk blev lanceret som gratis netservice. Både journalisterne Eytan Steinitz fra Børsen og Hans Uldall-Poulsen fra Politiken er glade for denne fornyelse. Uldall-Poulsen fortæller, at han og hans kollegaer bruger tallene i Nyt fra Danmarks Statistik som inspiration til vinkler og historier, men materialet til historierne finder de på nettet. Men han gør også opmærksom på, at han ofte savner hjælp til at gennemskue om man fx kan sammenligne tallene fra de forskellige registre. , Tallene bør samles, Undersøgelsen viser desuden, at journalisterne ikke mener, at Danmarks Statistiks offentliggørelser giver dem et tilstrækkelig godt overblik over fx den økonomiske situation. , Hans Uldall-Poulsen fra Politiken og flere af hans fagfæller efterlyser som økonomiske journalister længere, sammenhængende tidsperioder på de forskellige statistikker, fx udviklingen i forbrugerprisindekset set over fem eller ti år. Det giver et bedre overblik fremfor, at journalisten skal sammenligne det seneste kvartal med samme kvartal året før og året før igen, og sammenflikke ti forskellige statistikker på egen hånd. , Danmarks Statistik sender mange økonomiske nøgletal ud hver dag, men hovedparten af dem bliver forbigået af de elektroniske medier. Det har både Uldall-Poulsen og Mogens Rubinstein en forklaring på: , "En lang opremsning af tal og økonomiske indikatorer er ikke specielt egnet til fjernsyn," siger Rubinstein og fortsætter: "Der skal man nok snarere pille nogle enkelte tal ud, og sætte noget kød og blod på - det er nok sådan vi ville gøre det. Man skal gøre det nærværende for seeren eller lytteren." , "Mange af de økonomiske nøgletal er et eller andet sted uanvendelige, fx konjunkturtallene," mener Uldall-Poulsen. Han peger på, at disse nøgletal kun egner sig til et lille publikum, fortrinsvis branchens egne interessenter - og sådanne historier mener han ikke har umiddelbar relevans for almindelige danskeres dagligdag. , Betaling kan spænde ben for historier, Nogle journalister fortæller om at måtte droppe en historie, fordi grundlaget for historien er en statistisk særkørsel, en skræddersyet kombination af forskellige statistikker - som derfor koster penge. Information fra Danmarks Statistik burde være offentlig, omkostningsfri og tilgængelig for alle, argumenteres der: , "Jeg forstår ikke, hvorfor Danmarks Statistik ikke synes, at omtale i pressen er markedsføring for Danmarks Statistik," siger en journalist i undersøgelsen. , Andre journalister, som Eytan Steinitz fra Børsen, oplever aldrig, at betaling er et problem, som stopper historier: "Det er en økonomisk afvejning. Hvis tallene kan give en god historie, betaler vi." , På baggrund af undersøgelsen har Danmarks Statistik nu besluttet at forbedre servicen over for pressen, når det drejer sig om mindre serviceopgaver og lignende. Derfor vil mindre serviceopgaver, særkørsler og besvarelser af forespørgsler, der kan klares inden for en halv time, være gratis for pressen fremover, hvis det er til redaktionel omtale, og hvis det i øvrigt kan indpasses i det daglige arbejde. , En bedre formidling af statistikken er et område, der er højt prioriteret i Danmarks Statistik. Derfor har organisationen formuleret en pressepolitik, der sætter fokus på service. Alle medarbejdere med pressekontakt kommer på internt pressekursus. Kurset sætter blandt andet fokus på pressens arbejdsvilkår, nyhedskriterier og pressens forventninger til en moderne offentlig virksomhed. Læs Danmarks Statistiks pressepolitik på www.dst.dk/presse

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-03-Levende-tal

Bag tallene

Biografbranchen atter ovenpå

Biografbranchen er atter kommet ovenpå efter en lang nedtur i 80´erne og 90´erne, hvor udviklingen var kendetegnet ved et svigtende publikum og en udbredt biografdød., 18. august 2006 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Biografbranchens indtjening i form af entréindtægter er de sidste par år kommet på niveau med 1980, når man korrigerer for prisudviklingen. En stærk stigning i billetpriserne igennem de sidste mange år har medvirket til dette. I dag koster en billet en tredjedel mere end i 1993, når man medregner udviklingen i priser. , Entréindtægterne fra billetsalget kunne dog først sidste år måle sig med 1980. Det skyldes, at mens der blev solgt 16 mio. billetter i 1980, blev der kun solgt 12 mio. i 2005. Det viser de tal, som Danmarks Statistik løbende indsamler om biograferne i Danmark. , Biografernes entréindtægt, korrigeret for prisudvikling, , Videoen skabte nedgang i antallet af film og biografer, De sidste 25 år har været udfordrende for biografbranchen. Særligt i 80'erne og starten af 90'erne blev branchen påvirket af et faldende billetsalg, hvilket betød, at halvdelen af landets biografer måtte dreje nøglen om. Der er i dag 165 biografer tilbage, mens der i 1980 var 329. , En stor del af nedgangen i billetsalget skyldes introduktionen af videomaskinen, der hurtigt blev populær og allemandseje. På ganske få år blev de fleste nye og gamle film flyttet fra det store lærred til tv'et og videoen i hjemmet. Indtil da havde man i mange år haft det, man kalder repriser eller repremierer på film, dvs. genfremvisning af fx James Bond-film, Olsen Banden-film og lignende succesfulde film. Pornofilm og såkaldte sengekantsfilm blev også flyttet fra det offentlige biografrum til de private stuer. , - Man dræbte ikke kun reprisen og de erotiske film. Man dræbte også de dårlige film, fx forskellige karatefilm. De blev udsendt direkte på video i stedet for at blive vist i biografen, siger Kim Pedersen, der er formand for Danske Biografer. , Udviklingen medførte ikke kun et drastisk dyk både i antallet af biografer, men også i udbuddet af film. I 1980 blev der vist 2.154 forskellige film, mens tallet nåede i bund med 524 i 1995. Tre ud af fire film forsvandt med andre ord ud af biografen. , , Flere danske film på plakaten , Siden 1995 er det gået stille og roligt fremad, og i 2005 blev der vist 653 film. Især danske premierefilm, dvs. film, der ikke er vist før, er blevet populære i biograferne. I 1980 var det kun hver tyvende premierefilm, der var dansk, mens det i 2005 var hver femte. Film som "Den eneste ene", "Italiensk for begyndere", "En kort en lang" og "Anja og Viktor" er eksempler på film, der i 90'erne og fremefter har tiltrukket mange biografgængere. , Det er især siden midten af 90'erne, at der er kommet flere danske film i biografernes repertoire. I 1995 var der 12 danske premierefilm, mens der sidste år var 41. Det er det højeste antal premierefilm i de 30 år, man fra Danmarks Statistiks side har ført statistik over film. , Antallet af danske premierefilm har en stor indflydelse på, hvordan det går for den danske biograf- og filmbranche. , - Det går forrygende for tiden. Det skyldes især produktionen af danske film. Det er dem, der afgør, om det bliver et godt eller dårligt år, siger Kim Pedersen. , Han uddyber, at mens der i andre lande var en stor tilbagegang i biografbesøg, havde Danmark et lille plus i 2005. , Danske premierefilm i landets biografer, , Stigning i biografer med flere sale, I løbet af 80'erne og ind i 90'erne tyndede det ud i landets biografer. Det var især de små provinsbiografer, der måtte lukke og slukke. Siden 1995 har antallet af biografer været nogenlunde stabilt. Til gengæld har biograferne fået flere sale. I 1980 var der 1,4 sale pr. biograf, mens dette tal sidste år var vokset til noget nær det dobbelte, nemlig 2,4 sale pr. biograf. , , Udvikling i antallet af biografer og biografsale, Nye udfordringer venter forude, Selv om biografbranchen nu er kommet op til overfladen, når man sammenligner med 1980, venter der absolut ikke ro forude. Nye udfordringer inden for det tekniske område kan blive en trussel mod de enkelte biografers økonomi. , Det gælder først og fremmest Hollywoods krav om nyt teknisk udstyr, så filmene kan afspilles digitalt i biograferne. Det kan dele af biografbranchen få svært ved at finansiere. , - Det nye udstyr koster mellem en halv og en hel million kroner. Det er især de 100 mindste biografer, der får svært ved at skaffe de penge. I sidste ende vil det måske føre til lukning af flere biografer, hvis man ikke fra fx politisk hold medfinansierer udgifterne, siger Kim Pedersen. , Men truslen kommer også fra de private hjem. Projektorer og lydanlæg med surround er på vej frem hos private. Nye lagringsmedier som HD-DVD og Blueray giver en langt flottere billedkvalitet end den nuværende teknologi. Der bliver kortere mellem premieren for film og det tidspunkt, hvor den kan købes på DVD. Det vil også snart blive muligt at downloade film på lovlig vis via nettet. , Efter hans mening er folk dog stadig tiltrukket af den oplevelse, biografen kan give, hvad end billetterne koster mere, eller der er færre biografer at vælge imellem. , - Den oplevelse, man får af at gå i biografen, kan ikke fås andre steder. Og så er der selvfølgelig det store lærred og den gode lyd, siger Kim Pedersen. , , Læs også , Nyt fra Danmarks Statistik om biografer, Se mere på , www.dst.dk/biografer, , , https://www.statistikbanken.dk/bio1, og , https://www.statistikbanken.dk/bio2, , Foto: Søren Hytting, Denne artikel er offentliggjort 18. august 2006, Kontakt, Presse, Telefon: 39 17 30 70, Mail: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-08-18-Biograferne-ovenpaa-igen

Bag tallene

Kvinder bruger færre penge på tøj og sko

Mange mænd vil sikkert læse denne artikel med vantro og grine hånligt af konklusionerne. Men den er altså god nok: i løbet af de seneste år er husstandenes udgifter til kvindetøj og kvindesko faldet drastisk., 12. november 2013 kl. 15:00 , , Diamonds are a girl’s best friend, . Det har et utal af smukke kvinder konstateret på store scener og lærreder, siden den berømte sang bragede igennem på Broadway i 1949. Og mon ikke disse smukke kvinder ofte har tænkt: , men et par lækre Gucci-stilletter ville heller ikke være dårligt, . Men faktisk er de danske husstandes udgifter til kvindens næstbedste ven – sko – faldet fra 2007 til 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , forbrugsundersøgelse, ., Midtjyske og sjællandske kvinder stritter imod, Faste priser:, Faste priser bruges, når man vil sammenligne priser over tid. I faste priser er inflationen fraregnet., Løbende priser:, Den reelle pris på en given vare i det omtalte år. Altså: hvad skal man lægge i kontanter for at få varen., Fra 2007 – året før finanskrisen for alvor satte ind - til 2011 er de danske husstandes forbrug i kroner (faste priser) på sko, støvler og sandaler til kvinder faldet med hele 27 pct., når man sammenligner på tværs af regioner. Faldet dækker over en nedgang fra 1.470 kr. til 1.070 kr. årligt. Det er især kvinderne i Region Hovedstaden, som er hårdest ramt. Her er udgifterne til fodtøj til kvinder faldet med hele 39 pct., svarende til en nedgang fra 1.850 kr. til 1.130 kr. årligt. Region Syddanmarks kvinder følger trop med et fald på 33 pct., men forbruget faldt med 17 pct. i Nordjylland i perioden. Kvinderne i disse tre regioner kan skæve misundeligt til Region Midtjylland, hvor forbruget kun er faldet med 9 pct., og Sjælland, hvor husstandene brugte 7 pct. færre kroner på kvindelig fodindpakning., Husstandenes forbrug på fodtøj til kvinder fordelt på regioner., Herresko i Hovedstaden – nej tak!, Kvindernes nedgang i skoforbruget i Hovedstaden skal mændene tilsyneladende straffes for. I hvert fald har husstandene her haft et fald på 43 pct. i udgifterne til herresko fra 2007 til 2011. Mændene i Region Sjælland og Syddanmark får også et ordentligt herresko-gok i nøden med en nedgang på hhv. 38 og 39 pct. og ligger dermed lidt over de 32 pct., som er den gennemsnitlige nedgang, når man ser på alle fem regioner. Faldet i landsgennemsnittet bliver opvejet en smule, fordi der bliver brugt 14 pct. flere kroner på herresko i Region Midtjylland og hele 21 pct. flere kroner i det nordjyske., Midtjyske kvinder shopper tøj-amok, I 2007 var det de midtjyske kvinder, der viste mest mådehold, når det drejede sig om at købe tøj. Sølle 5.900 kr. brugte de om året. Det var dengang. For mens hustandenes udgifter til kvindetøj er styrtdykket i de fire andre regioner – Region Sjælland med 36 pct., Nordjylland med 33 pct., Syddanmark med 22 pct. og Hovedstaden med 17 pct. – brugte de midtjyske kvinder i 2011 hele 22 pct. flere kroner på tøj til dem selv., Husstandenes forbrug på beklædning til kvinder fordelt på regioner., , Midtjyske mænd med størst stigning, Mens de midtjyske kvinder er gået fra en sidsteplads til en placering øverst på skamlen i konkurrencen om at bruge penge på tøj, så er de midtjyske mænd mere tilbageholdende og placerer sig i midten af de fem regioner. Det kan skyldes en såkaldt statistisk tilfældighed, men umiddelbart belyser det, at midtjyske mænd ikke holder sig tilbage. Faktisk brugte de færrest penge for fem år siden, men med 17 pct. flere kroner brugt på herretøj, er de kravlet opad i tabellen. I Region Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland er forbruget faldet – i sidstnævnte med hele 31 pct., mens nordjyderne bruger 9 pct. flere kroner på herretøj., Overordnet set bruger husstandene markant flere kroner på tøj til kvinder end til mænd. Men faktisk er forskellen blevet formindsket fra 2007 til 2011 i fire af de fem regioner. Kun i Region Midtjylland er forskellen forøget. I 2007 brugte de midtjyske husstande 3000 kr. mere på kvinde- end på herretøj. I 2011 var forskellen steget til 3770 kr., Generelt har tekstil- og læderindustrien været hårdt ramt økonomisk siden årtusindskiftet, hvor omsætningen var 14,4 mia. kr. I 2012 var den ifølge publikationen , Industriens udvikling 2000 – 2012, faldet til 7,5 mia. kr. eller næsten halveret., Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere på , www.dst.dk/forbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-11-12-Kvinder-bruger-faerre-penge-paa-toej-og-sko

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation