Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 881 - 890 af 2403

    Kæledyr på sparebudget i december

    Danske familiers udgifter til fødevarer er uændret eller lidt faldende i december i forhold til årets øvrige måneder. Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik indeholder samtidig nedslående nyheder for landets kæledyr: Familierne halverer budgettet til dyrefoder i julemåneden., 22. december 2004 kl. 0:00 ,  , Alle ved, at julebudgettet kan være svært at overholde. Men når det gælder indkøb af fødevarer, forstår familien Danmark at holde kontanterne tæt ind til kroppen i december. Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at familiernes udgifter til fødevarer er uændret eller lidt faldende i december sammenlignet med gennemsnittet for årets øvrige 11 måneder. , Status quo i forbruget dækker dog over nogle kraftige udsving i familiernes forbrugsmønstre i december. Familiernes udgifter til fisk stiger eksempelvis 19 pct., mens udgifterne til kødvarer i december ligger 6 pct. over gennemsnittet i de øvrige måneder. Til gengæld falder familiernes udgifter til frugt, grøntsager og kartofler med 7 pct. i julemåneden., Tallene for december kan være påvirket af, at en række fødevarer rent faktisk er billigere i december end resten af året. For eksempel viser forbrugerprisindekset, at prisen på flæskesteg typisk falder i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på "svinekam med spæk", eller flæskesteg i folkemunde, har siden 1999 taget et markant dyk i november og december. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Legetøjsbutikkernes omsætning boomer, Hvis familierne har held til at overholde madbudgettet i december, ser billedet helt anderledes ud, når danskerne går i butikker for at købe julegaver. De butikker, der tilbyder klassiske julegaveemner har intet at klage over i december. Butikker der sælger legetøj og spil oplevede i december 2003 en fremgang på 282 pct. i forhold til gennemsnittet i årets øvrige 11 måneder. Forhandlere af glas, porcelæn og køkkenudstyr oplevede en fremgang på 230 pct. Guldsmedene oplevede en fremgang på 195 pct. i december. Statistikken kan derimod konstatere, at lystbåde - måske ikke overraskende - ikke er det store julegavehit. Forhandlere af lystbåde var med en nedgang i salget på 57 pct. i december den branche i detailhandlen, som oplevede den største tilbagegang i julemåneden.  , Sulter kæledyrene?  , Forbrugsundersøgelsen indeholder imidlertid en række nedslående nyheder for de kæledyr, der foretrækker en julemenu bestående af dåsemad frem for en tallerken med brunede kartofler og flæskesteg fra julebordet. Familiernes omkostninger til mad til kæledyr falder med næsten 50 pct. i december i forhold til gennemsnittet i årets øvrige 11 måneder. Meget tyder dermed på, at kæledyrene må sætte deres lid til, at den traditionelle dåsemad bliver suppleret med smuler fra de veldækkede juleborde.  , Fakta om forbrugsundersøgelsen: , Oplysningerne i forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik bygger på en stikprøve, hvor ca. 3000 husstande jævnt fordelt over hele landet har indberettet samtlige udgifter til Danmarks Statistik.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-12-22-Familieforbrug-i-december

    Bag tallene

    12-08-2002 - Familiesammenføringer er oftest mindre børn

    Hvis man tror, at familiesammenføringer normalt er ægteskaber med kvinder fra fjerne landsbyer, så viser de seneste tal fra Danmarks Statistik noget andet. Det er nemlig mere og mere mindreårige børn, der dominerer i familiesammenføringerne, og de fleste af disse børn er i øvrigt født i Danmark., 12. august 2002 kl. 0:00 ,  , Tallene fremgår af statistikken over asylansøgninger og opholdstilladelser for 2. kvartal i år. 56 pct. af de 3102 mennesker, der fik familiesammenføring i 2. kvartal, er børn, og næsten to tredjedele af dem er født på dansk grund. , "De mange danskfødte børn, der får familiesammenføring i dag skyldes, at der allerede er en del udlændinge i Danmark. De er kommet hertil gennem årene, og i tiden før de fik dansk statsborgerskab har en del af dem stiftet familie og fået børn," siger chefkonsulent i Direktionssekretariatet Morten Bo Laursen, Udlændingestyrelsen. , Når et udenlandsk par med opholdstilladelse i Danmark føder et barn, så bliver barnet automatisk registreret som familiesammenført. Det sker, uanset om forældrenes tilladelse er midlertidig eller varig. Disse fødsler skete så hyppigt i det seneste kvartal, at de udgjorde 36 pct. af samtlige familiesammenføringer. , Barnet kan føle sig trygt, hvis forældrene har en varig opholdstilladelse. Men hvis forældrenes opholdstilladelse kun er midlertidig, så er barnet ikke nær så sikker på dansk grund. For hvis forældrenes opholdstilladelse stopper, så skal barnet normalt også forlade Danmark. , Færre ægtefæller og samlevende, Til gengæld er der nedgang i antallet af familiesammenføringstilladelser til ægtefæller og samlevende. Det er 19 pct. lavere i 2. kvartal sammenlignet med kvartalet før, og ligger lidt lavere end gennemsnittet for 2001. Familiesammenføringer til forældre over 60 år er også faldet med 23 pct. fra 1. til 2. kvartal. , Der kommer også færre asylansøgere til Danmark, og færre mennesker har fået flygtningestatus. "Det er især blandt irakerne, at faldet er sket. Her er faldet på 71 pct. fra 1. kvartal til 2. kvartal. Til gengæld har der været en stigning på 38 pct. blandt somaliere, der har fået flygtningestatus," siger afdelingsleder Dorthe Larsen, Danmarks Statistik. Det samlede fald i antal med flygtningestatus fra 1. til 2. kvartal er 31 pct. , Kigger man et år tilbage, så er faldet endnu kraftigere. I 2. kvartal i fjor blev der nemlig givet to en halv gang så mange opholdstilladelser i asylsager, som i 2. kvartal i år. Man skal faktisk mere end fire år tilbage for at finde kvartaler, hvor der blev givet færre opholdstilladelser til asylansøgere, end i 2. kvartal i år.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-08-12-Familiesammen

    Bag tallene

    Danmark klæder i stigende grad europæerne på

    I dag begynder modeugen i Paris, men også i Danmark er der grund til at fokusere på tøj. Tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk eksport af tøj og beklædningsgenstande til resten af Europa stiger., 28. februar 2017 kl. 12:05 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport til EU, er nu 31 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 23 mia. kr. i 2007 var tallet 17,6 mia. kr., Stigningen i den samlede eksport til EU-landene er endnu højere, hvis man ser på udviklingen fra 2009 – da var eksporten nemlig kun på 15,2 mia. kr. mod de 17,6 mia. kr. i 2007., Til Frankrig, hvor catwalken i hovedstaden lige nu fyldes under modeugen i Paris, er stigningen i eksporten af dansk tøj mere end fordoblet siden 2007. Her er eksporten steget fra 0,6 mia. kr. i 2007 til 1,2 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 112 pct., Tyskland er det største eksportmarked for dansk tøj. I 2016 eksporterede danske virksomheder for 8,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 74 pct. mere end de 4,6 mia. kr. virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007., Resten af verden følger med, De næststørste markeder for den danske tøjbranche er Sverige, Nederlandene og Storbritannien med henholdsvis 3,5 mia. kr., 2,4 mia. kr. og 1,6 mia. kr. i 2016. Markederne er vokset med 14, 13 og 37 pct. siden 2007., Eksporten til verden uden for EU er også steget fra 2007 til 2016. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr. er den i dag 4,2 mia. kr. Dansk eksport til lande uden for EU er dog faldet en anelse fra 2014 til 2016., Uden for EU er Norge det største marked. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Til sammenligning var den samlede danske eksport til EU 0,7. pct. højere i 2016 end i 2007 og 5 pct. lavere end i 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-28-danmark-klaeder-i-stigende-grad-europaeerne-paa

    Bag tallene

    Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

    Modeugen i London åbner fredag den 17. februar. I den anledning ser Danmarks Statistik på udviklingen i eksporten af beklædningsgenstande til Storbritannien., 17. februar 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Fra januar til november 2009 eksporterede danske virksomheder tøj for 753 mio. kr. I 2016 var eksporten vokset med 103 pct. til 1,53 mia. kr., viser , nye tal fra Danmarks Statistik, . Samtidig er importen steget mindre, så det samlede overskud på handel med tøjer, bukser og andre beklædningsgenstande er mere end fordoblet fra 306 mio. kr. til det højeste nogensinde, 814 mio. kr., Eksporten var lav i 2009 på grund af finanskrisen. Men selv sammenlignet med 2007 er værdien af eksporten af beklædningsgenstande til Storbritannien vokset – dog kun med 37 pct. fra 1,11 mia. kr., Danmarks Statistik opgør også, hvilke , typer at tøj, som danske virksomheder sender over Nordsøen, . Her topper T-shirts og undertrøjer til mænd, som briterne købte for 201 mio. kr. af de første 11 måneder af 2016. På de følgende pladser følger sweatre, pullovere og cardigans, ligesom der blev solgt for mere end 100 mio. kr. bukser og shorts til mænd og bluser og skjorter til kvinder., Kategori, Vækst 09-16 i pct. , Jan.-nov. 2009 (mio.), Jan.-nov. 2016 (mio.), T-shirts og undertrøjer, af trikotage, 148 , 81,3, 201,2, Sweatere, pullovere, cardigans, veste o l, af trikotage, 67, 110,0, 183,6, Benklæder, overall, knickers og shorts, til mænd el. drenge, undt. trikotage, 148, 56,2, 139,1, Bluser, skjorter og skjortebluser, til kvinder el. piger, undt. trikotage, 199, 41,5, 124,2, Benklæder, overalls, knickers og shorts, til kvinder el. piger, undt. trikotage, 126, 34,3, 77,6,  Kilde: , Statistikbanken.dk - SITC5R4M: Im- og eksport efter, SITC-hovedgrupper, land og enhed,  ,  , Sammenlignet med 2009 går alle disse kategorier frem og kun værdien af salget af sweatre og pullovere og cardigans er ikke fordoblet., Det er til gengæld eksporten af underbukser til mænd. Værdien af eksporterede trusser og underbenklæder til Storbritannien er vokset til det 20-dobbelte fra godt 2 mio. kr. i 2009 til over 44 mio. kr. i 2016., Se også Danmarks Statistiks , tema-side om Brexit, ., Kontakt: Magnus Nørtoft, 39 17 31 98.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-17-toejeksport-til-storbritannien-fordoblet-siden-2009

    Bag tallene

    Geografisk forskel på disponibel indkomst

    Familiernes disponible indkomst er i gennemsnit steget mere end 80.000 kr. på ti år. Gennemsnittet er vokset fra 270.000 kr. i 2005 til 354.000 kr. ti år senere. Der er dog stor forskel på væksten kommunerne imellem. , 16. februar 2017 kl. 14:50 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I Gentofte Kommune voksede , familiernes gennemsnitlige disponible indkomst , i perioden mere end nogen anden kommune - 53 procent fra 451.000 kr. til 688.000 kr. Også i kommunerne Lyngby-Taarbæk og Rudersdal voksede den disponible indkomst væsentligt med henholdsvis 50 og 44 procent., Familierne fra Ishøj Kommune har til sammenligning oplevet den mest beskedne vækst i landet. Her er den disponible indkomst i gennemsnit steget 21 procent, da tallet er vokset fra 266.000 kr. til 321.000 kr. i løbet af de ti år., Ifølge forbrugerprisindekset var inflationen i samme periode cirka 19 procent. Det betyder, at familiernes gennemsnitlige disponible indkomst i Ishøj Kommune nærmest har været stillestående, mens den har oplevet væsentligt fremgang i særligt Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal., Livskvalitet og økonomi , Både Ishøj og Rudersdal indgik i Danmarks Statistiks , livskvalitetsundersøgelse, , hvor 42.500 danskere har svaret på spørgsmål om emner, der kan påvirke deres livskvalitet. Blandt andet spurgte man, hvor svært eller let det var for en husstand at få pengene til at slå til. I Rudersdal Kommune svarede 69 procent, at det var nemt eller meget nemt, mens 7 procent svarede svært eller meget svært., I Ishøj Kommune, hvor væksten var lavest, adskilte fordelingen af svarene sig fra den i Rudersdal Kommune. 14 procent af borgerne vurderede her, at de havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, mens 53 procent mente, at det var let eller meget let. , Uforudsete udgifter, I , livskvalitetsundersøgelsen, bad man også deltagerne om at tage stilling til, hvor svært det vil være for en husstand at betale en pludselig uforudset udgift på 10.000 kr. I Rudersdal Kommune vurderede 16 procent, at dette ville være svært eller meget svært, mens 63 procent fandt det let eller meget let., I Ishøj Kommune var svarene mere ligeligt fordelt. 37 procent af borgerne herfra vurderede, at dette ville være svært eller meget svært, ligesom 37 procent svarede let eller meget let., Risiko for fattigdom, Forskellene på borgernes økonomi er med til at indikere uligheden i det danske samfund. Uligheden måles på den disponible indkomst og kaldes gini-koefficienten. Hvis koefficienten er på 100 betyder det, at én person har al indkomsten, mens en koefficient på nul betyder, at alle personer har en lige indkomst., I 2005 lå gini-koefficienten i Danmark på 26. Siden da er tallet steget i otte ud af ti år og lå i 2015 på 29. Det betyder, at indkomsterne i Danmark er blevet mere ulige i perioden., Samtidig er en stigende andel af borgerne kommet i risikozonen for at leve i fattigdom. I 2005 var andelen 6 procent, mens den i 2015 var steget til 7,8 procent. Dette skyldes, at flere borgere havde en indkomst, der var mindre end halvdelen af medianindkomsten.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-16-Geografisk-forskel-paa-disponibel-indkomst

    Bag tallene

    Flere går i biografen i juleferien

    Folk køber flere biografbilletter i juleferien sammenlignet med resten af december og januar. Dog må juleferien se sig slået af både vinter-, påske- og efterårsferien, når det kommer til danskernes foretrukne biografuge. , 5. december 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , 369.000 biografbilletter blev der solgt i uge 52 sidste år, da der var juleferie. Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2016., Efterårsferien i uge 42 blev med 619.000 solgte billetter årets bedste uge for biograferne målt på billetsalg. Herefter kom uge 7, hvor folkeskolerne holder vinterferie i 80 ud af 98 kommuner. Her blev der solgt 548.000 biografbilletter., På tredjepladsen kommer påskeferien, der i 2016 faldt i uge 12: 436.000 biografbilletter blev solgt i denne uge., Også i sommerferiens sidste tre uger, 30-32, ligger aktiviteten i biograferne højere end i nabougerne. I hver af disse tre uger blev der i 2016 solgt henholdsvis 263.000, 352.000 og 290.000 biografbilletter., Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret er typisk for biograferne, der koncentrerer sig om ferierne, hvor folk oftere trækker ind i mørket for at nyde en film på det store lærred., Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. Nummer to på listen var Klassefesten 3, der havde premiere to uger inden efterårsferien. Disneys Zootropolis var årets fjerdemest sælgende biograffilm og fik premiere en uge før vinterferien – samtidig med Deadpool, der er nummer seks for året., Rogue One: A Star Wars Story blev på blot tre uger årets femtemest sælgende biograffilm efter premieren i uge 50. Kæledyrenes hemmelige liv havde premiere i uge 31, der markerede biografernes højdepunkt i sommerferien 2016. Filmen var årets syvendemest sælgende biograffilm., Kung Fu Panda 3 nåede lige nøjagtig med i top ti for 2016 hjulpet på vej af en premiere i uge 11 – ugen inden påskeferien., De ti mest sælgende biograffilm i 2016, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 09, Flaskepost fra P, 688.000, 40, Klassefesten 3: Dåben, 525.000, 03, The Revenant, 341.000, 06, Zootropolis, 332.000,  50,  Rogue One: A Star Wars Story, 330.000,  06,  Deadpool,  324.000,  31,  Kæledyrenes hemmelige liv,  322.000,  46,  Fantastiske skabninger og hvor de findes,  319.000,  02,  Kollektivet,  293.000,  11,  Kung Fu Panda 3,  280.000, Du kan downloade oversigten over billetsalget fordelt på ugerne her, . Hvis du har spørgsmål til vores biografstatistikker, kan du kontakte Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på telefon 39 17 38 66.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien

    Bag tallene

    16,7 mia. støttekroner fra danske fonde i 2016

    De 23 største erhvervsdrivende fonde stod med knap 9 milliarder bevilligede kroner i 2016 for over halvdelen af de samlede fondsbevillinger., 22. marts 2018 kl. 16:10 - Opdateret 7. juni 2018 kl. 12:03 , Af , Magnus Nørtoft, 7. juni 2018: Afsnittet "De fleste midler går til offentlige institutioner" er tilføjet nederst i artiklen, I Danmark er der over 10.000 fonde, som bevillinger penge til almennyttige formål. 23 af dem er store erhvervsdrivende fonde, der hver især bevilger over 50 mio. kr. om året. Disse 23 fonde stod alene for bevilliger på 8,9 mia. kr. i 2016. De samlede bevillinger fra fonde var i 2016 på 16,7 mia. kr., Det viser Danmarks Statistiks fondsstatistik, som blev lavet første gang i 2017., En del af pengene bliver dog ikke udbetalt i samme år, som de bliver bevilliget. Således udbetalte de 23 store erhvervsdrivende fonde 4,5 mia. kr. i 2016., ”Statistikken viser, at relativt få fonde står bag en relativt stor del af de støttekroner, der bliver givet i Danmark, siger Jesper Moltrup-Nielsen”, specialkonsulent, Danmarks Statistik.,  Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/fond00,  , Erhvervsdrivende fonde giver til videnskabelige formål, 59 pct. af de erhvervsdrivende fondes bevillinger gives til videnskabelige formål. I 2016 gik pengene især til naturvidenskab og sundhedsvidenskab, som tilsammen modtog 87 pct. af de erhvervsdrivende fondes bevillinger til videnskabelige formål., Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/fond05, De fleste midler går til offentlige institutioner, Langt over halvdelen af de bevilligede fondsmidler gik i 2016 til offentlige institutioner. I de i alt 16,7 mia. kr. modtog de offentlige institutioner 9,7 mia. kr. Derefter fulgte non-profit organisationer med 3,2 mia. kr., Når man alene ser på fondsmidler til videnskabelige formål, går næsten 90 pct. at de bevilligede midler til offentlige institutioner. Af de i alt 7,9 mia. kr., som blev uddelt af erhvervsdrivende og almennyttige fonde i 2016, gik 7,0 mia. kr. til offentlige institutioner. Derefter fulgte non-profil organisationer og individuelle personer med hver 0,3 mia. kr., De erhvervsdrivende fonde gav relativt mere til offentlige institutioner end de almennyttige fonde, som relativt bevilligede flere midler til de andre kategorier og særligt individuelle personer. , Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/fond03, Du kan læse mere om fondsbevillingerne i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Spørgsmål til fondsstatistikken:, Jesper Moltrup-Nielsen, specialkonsulent, 39 17 38 56, , jmn@dst.dk,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-22-16-7-mia-stoettekroner-fra-danske-fonde-i-2016

    Bag tallene

    Staycation: Flere danskere vil holde vinterferie i danske sommerhuse

    Danskere har forud-booket over dobbelt så meget tid i hjemlandets feriehuse i februar 2021 sammenlignet med året før., 12. februar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres vinterferie end normalt. , Således har danskere allerede rundt regnet forud-booket 7.000 hus-uger i danske feriehuse i februar 2021, hvilket er 102 pct. mere, end hvad der var booket på samme tidspunkt sidste år for den kommende februar. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Aldrig er antallet af danske forud-bookinger steget så voldsomt som i år,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”De nuværende rejsevejledninger fraråder danskere at rejse ud i verden, og det er nok den effekt, vi kan se i statistikken over forud-bookinger af danske sommerhuse.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende februar måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm, : Forud-bookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. december måned og viser altså, hvor mange der i december måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende februar måned., Stigende trend inden Covid-19, Antallet af danskere, som valgte at bruge vinterferien i et dansk sommerhus, var dog også stigende allerede inden Covid-19., I 2016 blev der i alt udlejet 7.388 hus-uger til danskere i februar måned, et tal som var steget til 9.760 i februar 2020. Dette svarer til en stigning på 32 pct. , ”Covid-19 har altså pustet til en trend, som allerede var i opadgående retning,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson. , Udlejede hus-uger købt af danskere i februar måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Selvom flere danskere holder sommerhus-ferie i februar, så er sommermånederne stadig de klart mest populære., Således svarer de i februar 2020 danske udlejede hus-uger til 4 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Juli er den mest populære sommerhusmåned for danskerne og står alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere. , Herefter følger august med 12 pct. af de samlede hus-uger.  , Kilder: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , PAL@dst.dk, Læs, mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-02-12-staycation-flere-danskere-vil-holde-vinterferie-i-danske-sommerhuse

    Bag tallene

    Næsten halvdelen af de privatansatte lever af eksport

    Samlet er 45 pct. af de privatansattes job knyttet til eksport. Og selv i virksomheder, der ikke eksporterer, er en fjerdedel af beskæftigelsen indirekte skabt af eksport., 4. december 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2013 var 550.000 job i de private byerhverv, dvs. undtaget landbruget, i Danmark afhængig af eksporten. Det svarer til 45 pct. af alle private byerhverv, viser publikationen , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, , som Danmarks Statistik har udgivet. 160.000 af de 550.000 eksportjob var knyttet til indirekte eksport, hvor virksomheder producerer delkomponenter eller leverer serviceydelser til andre virksomheder, som derefter eksporterer til udlandet., Eksporten har betydning for virksomheder af alle størrelser. I store virksomheder med mindst 250 ansatte var mere end halvdelen af de beskæftigede (55 pct.) knyttet til eksporten i 2013. I små virksomheder med mindre end 10 ansatte, som ikke var en del af en større koncern, var godt en tredjedel (35 pct.) af beskæftigelsen knyttet til eksport., Men der er forskel på, hvordan virksomheder er tilknyttet eksportmarkederne. Hos nogle - især de store - fylder direkte eksport til udlandet mest. Andre - især de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) - er mere afhængige af indirekte eksport. Det afspejler en arbejdsdeling mellem danske virksomheder, hvor mindre ikke-eksporterende virksomheder ofte er underleverandører til større eksportvirksomheder.  , Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Ansatte i virksomheder uden eksport lever også af udlandet, Den arbejdsdeling bevirker også, at eksporten har en del betydning for beskæftigelsen i importvirksomheder, som ikke selv eksporterer. Her var 28 pct. af beskæftigelsen knyttet til eksporten i 2013. Og selv i virksomheder, som hverken eksporterer eller importerer, var omkring en fjerdedel af beskæftigelsen knyttet til eksport samme år. Det skyldes netop indirekte eksport og illustrer, at eksporten skaber arbejdspladser selv i virksomheder uden direkte tilknytning til udlandet., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Sammenlignet med vores nordiske nabolande skaber danske virksomheder flest eksportjob. Mens 45 pct. af de danske privatansatte var knyttet til eksport i 2013 gjaldt det samme for 43 pct. i Sverige, 38 pct. i Norge og 38 pct. i Finland., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Kontakt: Specialkonsulent, Jon Mortensen, 39 17 31 07

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-04-Naesten-halvdelen-af-de-privatansatte-lever-af-eksport

    Bag tallene

    Turen går til Østrig og Spanien i vinterferien

    Når danskere rejser ud i Europa i vinterferien, står den oftest på ski i Østrig eller sol og strand i Spanien. Flest bliver dog inden for landets grænser og holder ferie i Danmark., 10. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Vinterferien står for døren, og rejser man til et land i Europa, er det især Østrig og Spanien, der bliver pakket til. Derudover tager mange traditionelt også på ferie i Norge, Tyskland og Italien i vinterferien. , I februar 2022 bookede danske gæster 375.000 overnatninger i Østrig, mens der var 332.000 overnatninger i Spanien, viser tal fra Eurostat. Det svarer til, at 53.600 og 47.400 danskere tilbragte en uge i henholdsvis Østrig og Spanien., ”Det ligner meget mønstret fra før COVID-19. I vinterferien tager rigtig mange enten til Spanien, hvor klimaet byder på varmere og lysere himmelstrøg end den danske vinter, eller også tager man til Østrig, der blandt andet er kendt for sine skipister i alperne,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2021 var mange landes grænser lukket, så der stod ferien hverken på drinks i solen eller skiferie i bjergene. I stedet , bookede flere et feriehus hjemme i Danmark, .  , Vinterferien er det mest populære tidspunkt at besøge Østrig, mens Spanien tiltrækker flere gæster i juli, hvor danskere stod for 660.000 overnatninger i 2022. I Østrig lød tallet på 254.000 overnatninger i juli sidste år., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. i europæiske lande, februar, Anm.: Grundet rejserestriktioner under COVID-19, var der ikke mange danske overnatninger i udlandet i 2021. Der er endnu ikke kommet data fra Italien for februar 2022., Kilde: Eurostat, Om tallene, Tallene fra Eurostat er indberettet af de pågældende lande, og feriehuse tæller ikke med i opgørelserne, Sverige er ikke med i opgørelsen, da landet ikke har indberettet til Eurostat, En husuge i et feriehus er hele uger fra lørdag til lørdag, Danmark stadig mest populære feriemål, Selvom ski og sol lokker mange på ferie i udlandet, rejser de fleste ikke så langt væk, når de tager på vinterferie. Den mest populære destination blandt danske vinterferiegæster er nemlig Danmark., I februar 2022 stod danske gæster for næsten 1,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser i eget land. Det var lidt højere end før COVID-19, hvor tallet i 2019 lå på 922.000 og 956.000 i 2020., Feriehuse tæller ikke med i Eurostats overnatningstal, men det er også en af de populære måder at booke en ferie i Danmark på., ”Under COVID-19 blev det enormt populært at tage i feriehus i Danmark, og selvom den bølge er stilnet lidt af nu, er der stadig flere danskere, der skal holde vinterferie i et feriehus end i 2019,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard., I december 2022 havde 3.500 danske gæster booket en husuge i et feriehus i februar 2023. Det er færre end på samme tidspunkt i både 2021 og 2020., Danske gæsters overnatninger på hoteller mv. samt i feriehuse, februar, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-10-vinterferie-i-oestrig-og-spanien

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation