Søgeresultat

Mød Julie og Mathias – prototypen fra årgang 2000

Danmarks Statistik arbejder med 37 forskellige familietyper. Alene dét vidner om, at alternativerne til kernefamilien med far, mor og to børn er mange. Men at hævde, at ”kernefamilien er død”, som man jævnligt hører, er en tilsnigelse., 26. marts 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danmarks Statistik har i forbindelse med bogen ”, Danmark i tal 2015, ” set nærmere på de 15-årige drenge og piger. Hvordan bor de, sammen med hvem og meget andet. Og tallene taler deres tydelig sprog. Møder du en 15-årig i dag, er der størst sandsynlighed for, at han eller hun kommer fra det, som de fleste vil definere som den klassiske kernefamilie. Langt de fleste – nemlig 72 pct. af de 15-årige – bor sammen med begge deres forældre, og 49 pct. bor sammen med en søskende. , Størstedelen af børnene fra årgang 2000 bor også i parcelhus (67 pct.), mens lejlighed er det næstmest almindelige (20 pct.) og rækkehus den mindst almindelige form for bolig blandt de unge (12 pct.) , Streaming og computerspil fylder i hverdagen, De to unge hedder for resten med størst sandsynlighed Julie eller Mathias, og der er en god sandsynlighed for, at de har fået deres navn ved døbefonten, eftersom 80 pct. af de 15-årige er medlem af folkekirken. , 70 pct. af Julie og Mathias årgang streamer musik på nettet, og 26 pct. spiller også selv musik. 59 pct. af deres jævnaldrende spiller computer dagligt, mens det kun er 23 pct., der dyrker motion dagligt – faktisk er der 9 pct., der aldrig dyrker sport. , Fakta:, Oplysningerne om de 15-årige stammer fra , Danmark i tal 2015, , hvor du også kan få et nuanceret overblik over Danmark og danskerne generelt. , Historien om Julie og Mathias er primært baseret på tal for årgang 2000, som består af 69.000 piger og drenge – med en lille overvægt af drenge.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-03-26-Danmark-i-tal

Bag tallene

Historisk lave prisstigninger giver højere løn

Rekordlave prisstigninger giver reallønnen et gevaldigt løft. Reallønnen er vokset med 17-18 pct. de sidste ti år., 11. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Sidste år lå prisstigningerne på et historisk lavt niveau: Fra 2003 til 2004 steg forbrugerprisindekset således kun med 1,2 pct.: En vare, som i 2003 kostede 100 kr. var i 2004 i gennemsnit steget til 101,20 kr. Man skal helt tilbage til 1958 for at finde lavere prisstigninger.   , Priserne er samtidig steget langt mindre end lønningerne. De sidste ti år er lønnen i den private sektor i gennemsnit steget med ca. 45 pct., mens forbrugerpriserne samtidig kun er steget med ca. 24 pct. Leveomkostningerne for den typiske forbruger er med andre ord kun steget cirka halvt så meget som lønnen. Resultatet er en vækst i reallønnen på 17-18 pct. siden 1994. , I gennemsnit ligger forbrugerpriserne i dag på det dobbelte af, hvad de gjorde i 1982. Det betyder, at danskernes penge har mistet halvdelen af deres købekraft i løbet af de sidste 22-23 år. , For at anskueliggøre de aktuelle lave prisstigninger, kan man forestille sig, at priserne fremover vil stige med samme hast, som de i gennemsnit har gjort de sidste ti år, nemlig 2,2 pct. årligt - i dette tilfælde vil prisniveauet været fordoblet i løbet af de næste 32 år. En sådan halveringstid for pengenes købekraft vil imidlertid ikke være noget problem for den almindelige lønmodtager, hvis også lønningerne fremover stiger med den gennemsnitlige stigningstakt for de sidste ti år (3,8 pct.). I så fald vil lønningerne nemlig være fordoblet om kun 19 år - og reallønnen steget med ca. 35 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-11-Laveste-prisstigninger-siden-1958

Bag tallene

Arbejdsplan 2004

Danmarks Statistiks Styrelse har vedtaget en arbejdsplan for 2004 som foreskrevet af Lov om Danmarks Statistik. Arbejdsplan 2004 redegør for ressourceanvendelsen i Danmarks Statistik og gennemgår de forskellige statistikområder. Desuden omhandler den indsatsen på det teknisk-administrative og det formidlingsmæssige område samt nye internationale opgaver og indtægtsdækket virksomhed., 12. januar 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Sidst i arbejdsplanen er der en række bilag, der blandt andet rummer en oversigt over Danmarks Statistiks økonomi og personaleforhold og en detaljeret opgørelse over årsværksforbruget. Desuden er der en gennemgang af de nye EU-retsakter på statistikområder for 2003-2004. ,  , Arbejdsplan 2004, lægger vægt på, hvad der er kommet og vil komme ud af Budgetanalysen, som blev foretaget i 2003. To internationale eksperter i statistikproduktion konkluderede, at Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set den samme kvalitet som sammenlignelige lande, men at Danmarks Statistik bruger betragteligt færre ressourcer på arbejdet. , I forlængelse af budgetanalysens anbefalinger indeholder Finanslov 2004 en udvidelse af Danmarks Statistiks budget. Budgetudvidelsen er målrettet en række initiativer, som Danmarks Statistik skal gennemføre i perioden 2004-2007. Blandt andet skal Danmarks Statistik etablere og drive en ny betalingsbalancestatistik og lette virksomhedernes indberetningsbyrde via digitalisering. , Arbejdsplan 2004,  kan bestilles gratis i trykt form gennem Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Mere information , Hvis du ønsker at vide mere om , Arbejdsplan 2004, , kan Rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 3917 3901. , Arbejdsplanen udkom den 9. januar 2004 og er på 104 sider. ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-01-12-Arbejdsplan

Bag tallene

Københavnerne fører i skilsmisser

For femte år i træk er skilsmisserne steget i Danmark, og det er københavnerne, der fører. Indbyggerne i hovedstaden skilles nemlig to og en halv gang så hyppigt som parrene i flere jyske amter. Mest trofaste er parrene i Ringkøbing Amt, hvor skilsmisserne ligger i bund., 23. oktober 2002 kl. 0:00 ,  , Et ud af fyrre ægteskaber gik i stykker i Københavns Kommune i fjor, hvorimod kun ca. et ud af hundrede ægteskaber gik i stykker i Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Ribe Amt. Det viser nyudgivelsen , Befolkningens bevægelser 2001, . , Men hvorfor render københavnerne fra hinanden? En af årsagerne er, at unge par hyppigere bliver skilt end ældre par, og netop Københavns Kommune er præget af mange unge par. En anden årsag er storbylivet, ifølge David Fog, kontorfunktionær i Bryllupskontoret på Københavns Rådhus: , "Vi ser i Bryllupskontoret ofte folk, der kommer ind for at blive gift for tredje gang, og i visse tilfælde kommer mænd og kvinder også for at blive viet for fjerde eller femte gang. I hovedstaden skal der tilsyneladende mindre til, at ægteskabet bliver brudt, og folk prøver så atter at finde en partner i storbylivet," siger han til , Bag tallene. , Passer syvårskrisen?, Befolkningens bevægelser 2001, har også fulgt Danmarks ægteskaber fra bryllup til grav, og kan derfor vise, hvornår risikoen for skilsmisser er størst. Chefkonsulent Anita Lange fra Danmarks Statistik kan dermed be- eller afkræfte, om den påståede syvårskrise i ægteskabet er reel: , "Selv om man i folkemunde taler om syvårskrisen, så kan vi se på tallene, at den krise i hvert fald ikke giver stigning i skilsmisserne. Den største risiko for skilsmisse er derimod fire år efter bryllupsklokkerne har lydt," siger Anita Lange. , Har man først klaret de første fire års ægteskab, så bliver risikoen for skilsmisse til gengæld langt mindre. Der er dog nogle små hop opad i skilsmisserisikoen et godt stykke henne i ægteskabet. De ligger hhv. 17, 25 og 31 år efter brylluppet - så ikke engang et sølvbryllup er en garanti for, at ægteskabet holder. , Befolkningens bevægelser 2001, kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-23-Skilsmisser

Bag tallene

Undgå fejltagelser - brug statistik

Formand for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, kritiserer politikere for ikke at bruge statistikken i deres beslutningsprocesser., 8. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Politiske beslutninger og udmeldinger bør i langt højere grad bygge på fakta end myter og anelser. Og statistik er netop vigtigt i den tid, vi lever i nu, sagde formanden for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, på et seminar om Danmarks Statistik, der for nylig blev holdt i København. , "Tingene ændrer sig lynhurtigt, og det stiller krav om, at vi også kan følge med i udviklingen, så vi kan agere hurtigt. Derfor skal data fra Danmarks Statistik være hurtige, præcise og pålidelige og vise dagens problemer og ikke gårsdagens," sagde Bonnerup og anførte, at mange store fejltagelser kunne være undgået, hvis man havde set på, hvad tallene viste - og rettet sig efter det. , Han kritiserede derfor politikernes manglende brug af statistik: , "Adgangen til Danmarks Statistiks tal er et demokratisk gode, som man langt fra har i alle lande, men så er vi også forpligtiget til at bruge tallene." , Angst for tallene, Erik Bonnerup fortalte, at han som formand for tænketanken for integration havde mærket politikernes angst for tallene. Tænketanken er blevet kritiseret for at føre skræmmekampagne mod indvandrere, fordi den med hjælp fra Danmarks Statistik har fået sat tal på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet samt fået fremskrivninger af, hvor mange indvandrere og efterkommere der vil være i Danmark fremover. Det fik flere politikere til at melde ud, at de mente, at tallene om indvandrere ville blive misbrugt, når de kom frem: , "Nu har vi i mange år manglet tal og fakta om indvandrere, og det er i den grad blevet misbrugt. I årevis har politikere og befolkning talt som den blinde om farverne, når det handlede om integration af indvandrere, og nu har vi endelig fået helt klare tal for, hvordan det går. Måske er jeg for optimistisk, men jeg tror da, at det har været med til at rykke ved en lang række myter," sagde Bonnerup og fortsatte: , "Der har også været meget kritik af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger til tænketanken, men jeg mener, at disse tal er et væsentlig bidrag til en mere nuanceret og solid politisk diskussion." , 235 personer var mødt op til seminaret om Danmarks Statistik, der ud over København også er blevet holdt i Århus. Seminarerne satte fokus på, hvad man kan bruge Danmarks Statistik til, og hvilke muligheder der er for at få adgang til data.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-08-Undgaa-fejl

Bag tallene

Mangel på arbejdskraft i flere sektorer

Inden for både bygge- og anlæg, industri og i serviceerhvervene melder stadig flere virksomheder om mangel på arbejdskraft, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometre., 28. marts 2018 kl. 13:45 , Af , Magnus Nørtoft, Især inden for bygge- og anlægssektoren er det svært at skaffe hænder. Men også i industrien og inden for serviceerhvervene oplever stadig flere virksomheder, at de har så svært ved at skaffe arbejdskraft, at det går ud over produktionen., Siden 2014 er andelen af virksomheder (vægtet efter størrelse), der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, steget fra stort set ingen til 24 pct. inden for bygge- og anlæg og 15 pct. i serviceerhvervene i 2. kvartal 2018 og 9 pct. i industrien i 1. kvartal 2018. Det viser , Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, .,  , Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder vægtet efter størrelse, som oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Tallene for 2. kvartal 2018 baserer sig udelukkende på marts. Kilde: Danmarks Statistik: , www.Statistikbanken.dk/bar03, ; , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ; , www.statistikbanken.dk/kbs2,   , I 4. kvartal 2017 var andelen af virksomhederne inden for bygge og anlæg, der oplevede mangel på arbejdskraft som en produktionshæmmende faktor, 31 pct., ”Når andelen inden for bygge og anlæg er faldet siden 3. kvartal 2017, skyldes det, at manglen på arbejdskraft traditionelt tager af i vinterhalvåret. Så trenden er stigende”, siger Erik Slentø, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Den stigende andel virksomheder, som oplever mangel på arbejdskraft, falder sammen med en generel stigende tendens i antallet af ledige stillinger fra 3. kvartal 2011, viser tal for ledige stillinger, som , Danmarks Statistik offentliggjorde den 12. marts, ., Trods de høje niveauer er manglen på arbejdskraft noget lavere end i årene inden finanskrisen i 2008, hvor næsten 45 pct. af virksomhederne indenfor bygge- og anlæg og over 15 pct. af virksomhederne i industrien oplevede, at de ikke kunne skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft., Kontakt vedrørende konjunkturbarometrene, : Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk,   

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-28-mangel-paa-arbejdskraft-i-flere-sektorer

Bag tallene

70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 23. august 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For nyligt har en af de danske banker meldt ud, at kunder med en formue på 7,5 mio. kr. eller derover i banken skal betale renter for at have pengene stående. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2017 1.728 personer i Danmark, der havde mere end 7,5 mio. kr. stående i pengeinstitutter. Det svarer til en andel på omkring 0,04 procent af alle med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre en 100.000 kr. stående. I 2017 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,7 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til lidt over 70 procent., Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 146.000 kr. i 2017. , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-23-70-pct-af-personer-med-penge-i-banken

Bag tallene

Nu starter flyttebilerne: 90.000 danskere skifter bolig i august

August er den måned, hvor absolut flest danskere flytter til ny bolig. Den travleste flyttedag er den første i måneden. , 24. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flyttekasserne er pakket og flyttebilen er bestilt. August er årets absolut travleste flyttemåned, en måned, hvor der årligt i gennemsnittet finder knap 90.000 flytninger sted. , I 2018 flyttede hele 94.000 danskere i august måned, hvilket er det højeste niveau siden 2015, hvor knap 95.000 flyttede. , Antal gennemsnitlige flytninger. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, De fleste af august-flytningerne finder sted den 1. i måneden, i 2018 foregik 36.500 flytninger – svarende til 39 pct. – på månedens første dag. , Den næst-travleste flyttedag på måneden er den 15., hvor 11.600 flytninger fandt sted. Det svarer til 12 pct. af alle månedens flytninger., Flytninger i august 2018 på månedens enkelte dage, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest unge flytter bolig, Generelt er det oftest unge personer, som flytter bolig. Personer mellem 20-24 år var den gruppe, som oftest flyttede bolig i 2018.  Således stod unge i denne alder for 21 pct. af alle året 2018’s flytninger, efterfulgt af de 25-29 årige, som stod for 16 pct. af årets flytninger., ”Vi ved fra , tidligere undersøgelser, , at en stor del af de unges flytninger finder sted i forbindelse med studiestart i august måned,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik, Henning Christiansen. , De fleste flytninger mellem kommuner gik i 2018 – ikke overraskende – til landets store byer såsom København og Aarhus. Hertil flyttede hhv. knap 46.000 og 21.000. Disse byer blev efterfulgt af Frederiksberg, hvor 11.000 tilflyttede fra andre kommuner. , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Dorthe Larsen på , DLA@dst.dk,  eller tlf: 3917 3307

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-01-nu-starter-flyttebilerne-90000-flytter-i-august

Bag tallene

Arkiv 2011

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011

Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

Omkring 380.000 danskere rejser hvert år på vinterferie i udlandet i februar. Halvdelen rejser mod sol og strand – den anden halvdel mod sne og ski., 9. februar 2017 kl. 18:00 , Af , Magnus Nørtoft, Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. Hvert år drager 388.000 af os på vinterferie, viser tal fra Danmarks Statistik. 202.000 vælger skiferien, mens 186.000 pakker badetøj og solcreme for at tage til varmere himmelstrøg., For skiløberne er Østrig, Norge og Sverige favoritdestinationer. I 2015 valgte 69.000 Østrig som rejsemål i februar, mens henholdsvis 35.000 og 20.000 tog til Norge og Sverige., Af dem, der var mere til solparasoller end skipister, valgte 42.000 Spanien, 21.000 Thailand og 15.000 Tyrkiet. , I skolen er vinterferien en uge. Men turismestatistikken fra Danmarks Statistiks viser, at vi specielt, når vi rejser langt væk, holder ferie i længere tid. I Thailand holder vi i gennemsnit ferie i 16 dage, mens vi i Indonesien i gennemsnit nyder ferien i 13 dage., I den anden ende af skalaen holder vi kun ferie i Tyskland i 5 dage, mens vi bliver i Sverige og Norge i 6 dage. I gennemsnit rejser vi på vinterferie i 9 dage., Opgørelsen dækker kun rejser på mindst 4 dage., Kontakt: Paul Lubson, specialkonsulent 39 17 35 42., Nr, Destination, Antal rejser, Opholds­længde, I alt, Alle,  388.000,  9, 1, Østrig,  61.000,  7, 2, Spanien,  42.000,  6, 3, Norge,  35.000,  7, 4, Thailand,  21.000,  16, 5, Sverige,  20.000,  6, 6, Tyrkiet,  15.000,  9, 7, Frankrig,  13.000,  8, 8, Tyskland,  13.000,  5,  9,  Indonesien,  11.000,  13,  10,  Italien,  10.000,  7

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-09-sol-eller-sne-vinterferien-deler-danskerne

Bag tallene