Søgeresultat

Stor indkomstmobilitet blandt ikke-vestlige efterkommere - tjener tre gange så meget som deres forældre

De 30-39-årige efterkommere i analysen havde en medianindkomst på 375.800 kr. i 2022.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-11-indkomstmobilitet-efterkommere

Pressemeddelelse

Arbejdstidsregnskab

Hvor meget arbejder lønmodtagere og selvstændige i forskellige brancher? Arbejdstidsregnskabet belyser den præsterede arbejdstid i danske virksomheder.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdstidsregnskab

Emneside

Museer

Hvor mange besøgende har museerne i Danmark om året, og hvilke slags museer har flest besøgende? Du kan også finde tal for, hvor ofte vi går på museum og til arrangementer uden for museet og online. , Besøgende i museernes udstillinger over tid, Her kan du se antal af besøgende i museernes udstillinger. Tallene inkluderer også besøgende i forbindelse med arrangementer og undervisning., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet på danske museer (MUS1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Museernes besøgssteder, Her kan du se antallet af museernes besøgssteder opdelt på region og museumskategori., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet på danske museers besøgssteder (MUS3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Andelen af besøgende i museernes udstillinger efter museumskategori , Her kan du se andelen af besøgende i udstillinger opdelt på museumskategori., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet på danske museers besøgssteder (MUS3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Arrangementer uden for museet og onlinearrangementer efter museumskategori, Her kan du se antallet af deltagere til museernes arrangementer uden for museets adresse og til live-streamede onlinearrangementer., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet uden for museets adresse (MUS5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.5.2025, Opdateres næste gang, 27.4.2026, Kilder, Oplysninger om, hvilke museer, der har modtaget støtte findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Disse oplysninger danner grundlag for undersøgelsespopulationen af de statsstøttede museer. Museerne – og evt. dertilhørende afdelinger (besøgssteder) - findes både via , CVR registret, og Danmarks Statistiks eget erhvervsregister. Museer uden statsstøtte findes ud fra branchekode i CVR-registeret. Oplysninger fra de enkelte museer/museumsafdelinger indberettes via elektronisk spørgeskema. Indberetningerne omfatter bl.a. oplysninger om de enkelte museer og museumsafdelingers besøgstal, åbningstimer og antal museer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Hyppighed af museumsbesøg, Her kan du se, hvor ofte befolkningen går på museum. Tallene stammer fra Kulturvaneundersøgelsen, hvor befolkningen bliver spurgt ind til kultur og fritidsvaner, herunder besøg på museum inden for de seneste 12 måneder., Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug af biograf, udøvende kunstarter, udstilling, bibliotek, sportsbegivenheder og kulturarv (år) (KV2AHYP2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 3.3.2025, Opdateres næste gang, 4.3.2026, Kilder, Kulturvaneundersøgelsen udarbejdes på baggrund af stikprøvebaserede spørgeskemaundersøgelser og baggrundsvariable udtrukket af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Stikprøven trækkes simpelt tilfældigt hvert kvartal fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. Personer uden registreret bopæl i CPR, samt rådhusadresse eller adressebeskyttelse indgår ikke i undersøgelsen. For hvert kvartal udtrækkes 15.100 personer til stikprøven. Denne stikprøve inddeles i fire grupper som hver respondent tildeles til med lige stor sandsynlighed. Grupperne bruges til at fordele respondenterne over fire forskellige versioner af spørgeskemaet., Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2024, Statistikken om medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer udarbejdes på baggrund af indberetninger fra følgende organisationer:, Det Danske Spejderkorps, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps, DUI - LEG og VIRKE, Dansk Camping Union, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Det Danske Haveselskab, Dansk Vandrelaug, Dansk Ornitologisk Forening, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Kulturvaneundersøgelsen, Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt idet undersøgelsen dækker kultur-, medie og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Museer, Statistikken belyser antallet af danske museer samt aktiviteten på museerne opgjort i besøgstal og årlige åbningstimer og omfatter både statsstøttede og ikke-statsstøttede museer. Statistikken har været udarbejdet årligt siden 1984, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2009 frem for statslige og statsanerkendte museer mens ikke-statsstøttede museer er sammenlignelige fra 2016 og frem. Fra 2022 og frem belyser statistikken også antallet af frivillige på museet og frivilligtimer, entréindtægter, samt arrangementer uden for huset og online (livestream) og deltagelse til disse., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Museer, Brug for flere tal om Museer?, Nedenfor finder du detaljerede tal om besøgende og andre aktiviteter på de enkelte statslige og statsanerkendte museer på årsbasis. Du kan også, selv søge videre i , Statistikbanken, . Du kan bl.a. finde mere detaljerede tal over museernes aktiviteter på hovedafdelingsniveau, og på museernes besøgssteder, samt finde oplysninger om entrébillettype. I statistikbanken kan du udover besøgstal også finde tal om fx frivillige på museer, entréindtægter og åbningstimer., Gå til Statistikbanken,  , Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2024), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2023), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2022), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2021), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2020), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2019), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2018), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2017), Liste med besøgstal for statslige og statsanerkendte museer (2016), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2015), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2014), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2013), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2012), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2011), Liste med detaljerede besøgstal for alle museer (2010), Afsluttet liste over besøgstal for alle museer 2008 til 2015 , Kontaktperson for denne statistik, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/museer-og-zoologiske-haver/museer

Emneside

Arbejdsløse

Hvor mange arbejdsløse er der i Danmark? Hvor høj er ledighedsprocenten? Og hvordan har arbejdsløsheden udviklet sig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese

Emneside

Hovedrevision 2024 og betaversion

Da formålet med Betaversionerne primært er at yde vore brugere en teknisk hjælp, vil brugerne i forbindelsen med afsendelsen af ansøgningen om adgang blive bedt om at acceptere, at de er forpligtet til ikke at videregive analyser og resultater baseret på Betaversionens data før 28. juni kl. 8.00; samt, at de er indforstået med, at Danmarks Statistik kun i begrænset omfang vil kunne besvare detaljerede spørgsmål til tallene, idet vi fortsat vil være i fuld gang med at færdiggøre revisionen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/hovedrevision-af-nationalregnskabet/hovedrevision-2024-og-betaversion

Publikation: Kultur 2022/2023

Download og læs publikationen, 14. juni 2024, Publikationen , Kultur 2022/2023, kaster lys på produktion og forbrug af kultur i Danmark på tværs af områder som museer, zoologiske haver, teatre og biografer, musik, fredede bygninger, idræt og frivilligt arbejde m.fl. Årets temakapitel bygger på data fra statistikken Kunstnere i Danmark. Statistikken opgør antallet af kunstnere inden for Musik, Forfattere og ord, Billedkunst og formgivere, Film og TV og Skuespil og scenekunst. Der er i alt 28.000 kunstnere i Danmark, hvor den største gruppe findes inden for Musik. Statistikken belyser også de demografiske forskelle mellem de forskellige kunstområder, samt i hvor høj grad kunstneres indkomst kommer fra deres kunstneriske arbejde., Ud over kunstnere i Danmark belyser publikationen kulturaktiviteter bredt. Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, men niveauet inden for nogle kulturområder er lavere end før COVID-19. Det fremgår blandt andet at:, I sæsonen 2022/2023 var der 2,5 mio. publikummer i teatrene, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik.,  , Hvis du har yderligere spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Cecilie Bryld Fjællegaard på , cbf@dst.dk, ., Om publikationen, Titel, : Kultur , Emne, : , Kultur og fritid, ISBN pdf, : 978-87-501-2448-1, Udgivet, : 14. juni 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 77, Kontakt, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04, Mail: , cwa@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2022/2023, 2021/2022, 2020/2021, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015

https://www.dst.dk/pubomtale/49778

Publikation

Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

Metode og Analyse

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts?id=5d18d1e0-400b-4505-92ad-6782915980a3

Ny eksperimentel statistik om lejen for erhvervsejendomme

Erhvervsejendomme defineres i analysen som ejendomme, der genererer en indtægt gennem lejen.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-21-ny-eksperimentel-statistik-om-lejen-for-erhvervsejendomme

Pressemeddelelse

COVID-19: Næsten dobbelt så høj dødelighed for mænd

Dødeligheden med COVID-19 var næsten dobbelt så høj for mænd som for kvinder i perioden fra 1. marts 2020 til udgangen af 2021. Samtidig var dødeligheden højere for blandt andet lavtlønnede og arbejdsløse., 4. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra COVID-19-epidemien kom til Danmark i marts 2020 til nytår 2021, som er den periode, der er undersøgt i denne artikel, døde 3.550 danske borgere med COVID-19. Det svarer til 61 dødsfald per 100.000 borgere, viser nye beregninger fra Danmarks Statistik. Her tælles alle døde, der inden for 30 dage inden dødstidspunktet, var testet positiv for virussen., Der har dog ikke været lige stor dødelighed blandt forskellige befolkningsgrupper, og især kønsfordelingen har været ulige. Mens den aldersjusterede dødelighed lå på 46 ud af 100.000 kvinder og trak gennemsnittet ned, var den tæt på dobbelt så høj for mænd med lidt over 81 ud af 100.000., Alder er den faktor, der betyder mest for COVID-19-dødelighed, og da der er en skæv aldersfordeling mellem grupperne inden for de fleste af de faktorer, der er undersøgt i denne artikel, er dødeligheden justeret for alder., ”Kvinder bliver i gennemsnit ældre end mænd, og når vi tager højde for det ved at aldersjustere i forhold til befolkningens alder, kan vi se, at overdødeligheden hos mænd er mere markant,” forklarer Anne Vinkel Hansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Derudover viser tallene, hvem der er døde , med, COVID-19 og ikke nødvendigvis døde , af, COVID-19. Den højere dødelighed blandt mænd kan derfor skyldes mange forskellige faktorer såsom livsstil, men det er ikke sammenhænge, vi har undersøgt,” siger Anne Vinkel Hansen., Om undersøgelsen, Danmarks Statistik opregner alle dødsfald registreret i den population, som er defineret af Danmarks Statistiks befolkningsregistre i perioden fra 1. marts 2020 til 31. december 2021. Opgørelserne er baseret på foreløbige befolkningsdata, som derfor kan afvige fra Danmarks Statistiks endelige befolkningstal, men det må forventes, at forskellen mellem de foreløbige og endelige befolkningstal er af en størrelse, der ikke vil påvirke resultaterne her., Tilknytning til en specifik gruppe gælder per 1. marts 2020 og tager derfor ikke højde for, hvis nogen fx har afsluttet/påbegyndt en uddannelse eller forladt arbejdsmarkedet inden 31. december 2021., For alle faktorer gælder det, at der kun er set på effekten af alder, og disse beregninger kan dermed ikke sige noget om, hvorvidt nogle af faktorerne forklares af andre. Eksempelvis er lavindkomstfamilier proportionelt oftere indvandrere, men beregningerne siger ikke noget om, hvor meget af overdødeligheden blandt lavindkomstfamilier, der forklares af dette., Aldersjustering er lavet ved at beregne direkte standardiserede dødeligheder, hvor de forskellige grupper vægtes til at have samme aldersfordeling som befolkningen generelt. Den aldersjusterede dødelighed for en gruppe fortæller, hvor mange døde vi ville se i gruppen, hvis aldersfordelingen i gruppen var den samme som i befolkningen generelt. , Døde med COVID-19 defineres som dødsfald, der finder sted inden for 30 dage efter en positiv PCR-test for SARS-CoV-2. Oplysningerne om tests er fra Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa)., Alle grupperne fx baseret på uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og herkomst er defineret ud fra Danmarks Statistiks , officielle begrebsafklaringer, ., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 personer, aldersjusteret, hele befolkningen,  , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højere dødelighed for arbejdsløse og lavtlønnede, Ud over køn viser tallene også, at tilknytning til arbejdsmarkedet har haft en betydning for, hvem der er døde med COVID-19. Dødeligheden for aldersgruppen 15-69-årige var 14 ud af 100.000, og for de arbejdsløse i aldersgruppen var den aldersjusterede dødelighed tre gange så høj som for de beskæftigede. Den var mere end fire gange så høj for gruppen uden for arbejdsstyrken., ”Denne gruppe dækker blandt andet over kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister, så der kan være andre helbredsmæssige årsager til den højere dødelighed i denne gruppe. Studerende tæller ikke med,” siger Anne Vinkel Hansen og tilføjer:, ”Blandt børn og studerende har den aldersjusterede dødelighed været lidt mindre end for dem på arbejdsmarkedet.”, Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter tilknytning til arbejdsmarkedet, 15-69-årige, aldersjusteret, Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, For dem, der har et job, viser indkomstniveauet også en forskel for den statistiske dødelighed. Den var højere i lavindkomstfamilier, når man justerer for alder. Justerer man ikke for alder, var billedet omvendt., ”Det skyldes formentlig, at lavindkomstfamilier ofte er yngre. Fx tæller studerende med studiejob og nyuddannede på arbejdsmarkedet med i denne gruppe. De har en lav dødelighed, fordi de er unge, men når man tager højde for, at de er unge, stiger dødeligheden fra 26 til 102 ud af 100.000,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Derudover er en del indvandrere med ikke-vestlig baggrund i gruppen af lavindkomstfamilier, og blandt dem er den aldersjusterede dødelighed på 197 per 100.000 personer. Det er mere end tre gange så højt som for personer med dansk oprindelse og for indvandrere fra vestlige lande. I de to sidstnævnte grupper har dødeligheden ligget på samme niveau., Justerer man ikke for alder, er dødeligheden for ikke-vestlige indvandrere betydeligt lavere, da denne befolkningsgruppe er yngre end befolkningen generelt., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter indkomstgruppe, hele befolkningen,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højest dødelighed i hovedstaden, Af alle regionerne var dødeligheden størst i Hovedstaden med 110 ud af 100.000, når man justerer for alder, og dernæst i Region Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark., ”Der bor flest i vores hovedstadsregion, og de bor tættest, så derfor har dødeligheden ikke overraskende toppet de andre regioner der,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 i de fem regioner, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højtuddannede havde lavere dødelighed, Når det gælder uddannelsesniveauet har der også været en markant forskel i dødeligheden. Dødeligheden blandt højtuddannede var betydeligt mindre end for dem med et lavere uddannelsesniveau., Hos dem, der havde en videregående uddannelse, var den aldersjusterede dødelighed på 7 ud af 100.000 i alderen 15-69-årige, mens den var 12 for dem med en erhvervsfaglig uddannelse som højest afsluttede uddannelse. Dødeligheden var højere endnu for dem med gymnasie og grundskole som højest fuldførte uddannelse., ”Dødeligheden i befolkningen falder med uddannelsesniveauet, når vi tager højde for alder. Det gælder generelt, og det gælder også for dødelighed med COVID-19,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter højest fuldførte uddannelsesniveau, 15-69-årige, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Anne Vinkel Hansen på tlf. 3917 3083 eller , aih@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-04-doede-med-covid

Bag tallene

Dansk Branchekode DB93, v1:1993

74.30.90: Anden måling og teknisk analyse

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/db07?id=e5e14a4b-ba42-4b0f-9ca3-e69bbbeca923