Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2931 - 2940 af 3282

Vestjyderne er Danmarksmestre i frivilligt arbejde

Især Vestjydernes forkærlighed for det frivillige idrætsarbejde bringer dem til tops i statistikken over frivilligt arbejde. , 23. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hele 42 pct. af voksne vestjyder svarer i en ny undersøgelse, at de har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. Det er markant over landsgennemsnittet, hvor 33 pct. af danskerne som helhed svarer at have udført frivilligt arbejde i årets løb., Frivilligt arbejde dækker over at have givet arbejdskraft gratis væk som frivillig i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det mangfoldige danske foreningsliv. , Andel danskere over 16 år som har udført frivilligt arbejde, landsdele. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUARGEO, Anm: Bornholm er udeladt, da antallet af respondenter i denne landsdel er for lav til at lave særskilt opgørelse på det niveau., Hver sjette vestjyde har været idrætsfrivillig, Det er især på idrætsområdet, at vestjyderne står stærkt i statistikken over frivilligt arbejde. Ikke mindre end 16 pct. af alle vestjyder (svarende til hver sjette) beskæftigede sig nemlig frivilligt med idrætten i 2018., Idræt er overordnet set det største frivilligområde i Danmark – her svarer 9 pct. - svarende til hver 11. dansker - at have leveret frivilligt arbejde i løbet af 2018. , Frivilligt arbejde inden for udvalgte områder. 2018, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Mindst frivilligt idrætsarbejde laves af folk fra landsdelene Byen København og Københavns omegn, hvor hhv. 5 og 7 pct. har lavet frivilligt idrætsarbejde. , Denne relativt lave andel kan delvist forklares ved, at der simpelthen er færre idrætsfaciliteter i København og omegn sammenlignet med resten af landet, forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen:, ”Idrætsfrivilligheden er det største af alle idrætsområder i Danmark, og dermed vægter dette område tungt i statistikken.” , ”, En tidligere undersøgelse fra Danmarks Statistik har vist, , at jyderne i mange tilfælde har over dobbelt så mange idrætsfaciliteter pr. indbygger som kommunerne på Sjælland og omkring København. Dermed bliver det også sværere for sjællændere og københavnerne at udøve frivilligt idrætsarbejde.” , Tabel: Hvad beskæftiger de frivillige sig med?, Frivilligområde, Pct. af personer, som arbejder frivilligt, Idræt, 28, Fritid og hobby, 20, Andre områder, 18, Social indsats, 13, Bolig og lokalsamfund, 12, Kulturområdet, 11, Idébaseret forening, 10, Skole og dagsinstitutioner, 9, Sundhedsområdet, 6, Fagforening, 3, , Den mest frivillige dansker, Er 35-44 år eller 65-74 år gammel med hhv. 38 og 39 pct. frivillige, Har en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse med 38 pct. frivillige, Den mindst frivillige dansker, Er de 16-34 årige med 29 pct. frivillige, Har en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse med 30 pct. frivillige, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUAARKA, og , www.statistikbanken.dk/KVUUDD, , Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til frivillighed, I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner. , Kulturvaneundersøgelsen 2018 dækker perioden 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019. Værdierne i årsdatasættet er beregnede ud fra 12.344 kvartalsvise besvarelser. Besvarelser er vægtet og opregnet til befolkningen over 15 år., Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har lavet frivilligt arbejde inden det seneste år samt på hvilke områder, de har arbejdet frivilligt. , Svarpersonerne kan vælge mellem 11 frivilligområder, som b. la. dækker idræt, fritid, bolig, kultur og såkaldt idebaseret forening m.fl. , Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til fuldmægtig Monika Bille Nielsen, tlf: 3917 3595, mail: , MBS@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-23-01-vestjyderne-er-danmarksmestre-i-frivilligt-arbejde

Bag tallene

Revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige

Flere medier har i denne uge sået tvivl om, hvorvidt man kan stole på Danmarks Statistiks tal. Konkret går kritikken på, at vi ændrede nationalregnskabstallene for 2013-15 tilbage i november 2016., 21. januar 2017 kl. 18:23 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Opdateret torsdag den 26. januar med mere detaljerede årsagsforklaringer på revisionerne. , I den forbindelse viste det sig, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i 2015 var næsten 42 milliarder større end hidtil antaget, og at væksten de seneste år har været noget højere end tidligere offentliggjort. Det er markante revisioner, men faktisk er revisioner af det nationale regnskab helt normale og nødvendige. , Første bud på BNP-væksten kommer altid ret kort efter et kvartal er gået. Derefter indarbejdes nye datakilder efterhånden, som de bliver kendt, så regnskabet hele tiden bliver stadigt mere præcist, indtil det ca. 3 år efter, at et år er slut, bliver endeligt. , På den måde er det muligt både at overvåge og reagere på den økonomiske udvikling meget kort tid efter, at den er sket og samtidig at sikre detaljerede og præcise opgørelser efter nogen tid. Hvis man ville undgå revisioner skulle man enten leve med at vente flere år på at nationalregnskabet for et givent år kunne udkomme på baggrund af komplette detaljerede data, eller man skulle leve med aldrig at få forbedret de første skøn, selvom nye kilder peger i en anden retning., Med længere mellemrum revideres tallene, fordi nye metoder tages i brug for bedre at beskrive økonomien, som altid er under dynamisk forvandling. Den store opjustering i november skyldtes blandt andet, at vi har fået , ny viden om de store virksomheders aktiviteter i udlandet, , som skal ind i statistikkerne på en ny måde, fordi vi sammen med resten af EU-landene har taget nye metoder i brug. , Når en dansk virksomhed for eksempel får produceret en vare i Kina og sælger den videre til Tyskland eller USA, ligger fortjenesten i Danmark og bør tælle med i det danske nationalregnskab. Det gjorde den ikke fuldt ud med den tidligere metode. , Den nye metode kræver dog, at virksomhederne indberetter deres aktiviteter på en ny måde. Desværre er organiseringen af virksomhedernes aktiviteter i en global verden vanskelige at få hånd om for en statistiker, ligesom det er vanskeligt at forklare virksomhederne de statistiske databehov. Den øvelse har taget længere tid end først forventet. Og selv når data er i hus tager det tid at indarbejde den i statistikkerne. Derfor har det taget nogen tid at få tallene på plads. , Vi ved godt, at vore brugere har behov for viden om, i hvilken retning det revisionsarbejde, vi i praksis hele tiden er i gang med, peger. Derfor informerer vi så meget, som vi vurderer vi kan, når vi samtidig skal undgå at sende støj ud i informationsstrømmen. , Konkret har vi allerede i efteråret 2014 informeret vores brugere om, at der ville komme en revision af betalingsbalancen og nationalregnskabet som følge af bedre data for aktivitet i udlandet. Vi kunne dengang ikke sige, hvor stor revisionen ville blive, men da vi havde solide skøn på det, satte vi også tal på. I juni 2016 blev vore forventninger til de kommende revisioner af BNP og væksten meldt ud for de år, hvor der ikke skulle indarbejdes andre nye datakilder. På den måde var revisionen i november varslet ligesom alle andre revisioner fra Danmarks Statistik bliver det. , I revisionen i november var der foruden de almindelige løbende revisioner, som Danmarks Statistik altid laver, når friske data om de nyeste år bliver indarbejdet, også indarbejdet enkelte andre revisioner tilbage i tid. Den mest betydningsfulde var en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester. Hen over perioden 2013-15 var bidraget til revisionen af BNP-væksten, som kom fra sygehustjenesterne og bidraget fra de løbende revisioner, fra især investeringerne, af samme størrelsesordenen. De forskellige revisioner pegede i samme retning, hvorfor vækstrevisionen endte med at blive så markant. , En general udfordring i arbejdet med BNP er indberetningerne af virksomhedernes investeringer. Disse data kommer ind så sent, at de år efter år giver anledning til kraftige revisioner., I forhold til opjusteringen af BNP med 42 mia. kr. i 2015, så er hovedforklaringen de nye tal for virksomhedernes udenrigsaktivitet, men også de løbende revisioner af investeringerne bidrog til opjusteringen. , Revisionerne af nationalregnskabet for 2014 og 2015 er da heller ikke afsluttet med justeringen i november. Næste revision af BNP og væksten for disse år kommer i november 2017, hvor nationalregnskabet endnu en gang bliver mere præcist. , Hvis du ønsker at bruge citater fra artiklen, kan du tilskrive dem Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Har du spørgsmål eller ønsker kommentarer til artiklen, kan du kontakte Danmark Statistiks kommunikationschef Steen Dahl Pedersen på telefon: 24 27 47 25.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-21-Revisioner-af-det-nationale-regnskab

Bag tallene

Indbrudstyve er mænd - butikstyve ofte kvinder

Ligestillingen har ikke slået ret meget igennem hos de kriminelle borgere - men butikstyveri er en undtagelse., 25. januar 2007 kl. 0:00 , , Mænd er i gennemsnit fem-seks gange så kriminelle som kvinder. Men når det drejer sig om tyveri, brydes mønstret: Næsten hver anden butikstyv er af hunkøn. Til gengæld er indbrudstyven stort set altid en mand. Det kan man se, hvis man dykker ned i tallene for domfældelser fra Danmarks Statistik. , 4.584 domme for butikstyveri i 2005 angik kvinder, mens 6.504 angik mænd. Ser man derimod på indbrudstyvene, blev 628 domme for indbrud i beboelser givet til mænd, men kun 29 til kvinder. Tilsvarende stod der mandlige tyve bag 456 tyverier fra biler og både, mens kun 19 af den slags tyverier blev begået af kvinder. Det fremgår af bogen Kriminalitet 2005. , Senere kriminalitet, Der er flere årsager til den bemærkelsesværdige forskel i kønsfordelingen blandt butikstyve og indbrudstyve, vurderer kriminolog Britta Kyvsgaard. Hun er chef for Justitsministeriets Forskningsenhed og har tidligere forsket i kriminelles karrierer. , - Kvinder kommer typisk senere ind i en kriminel løbebane end mænd og tidligere ud igen. Endvidere begår de mestendels kriminalitet, som giver et umiddelbart udbytte. Det hænger antagelig sammen med, at de ikke har det netværk, der skal til for at skaffe sig af med udbyttet fra for eksempel et indbrud i et hus, siger hun. , Men kønsforskellen ved tyveri kan også have noget at gøre med, hvor mange moralske grænser, der skal overskrides. , - Kvinder vil nok oftere kunne sætte sig i offerets sted og for eksempel tænke over, hvem et indbrud mon går ud over, og derfor afholde sig fra indbrud i et privat hjem. Butikstyveri er derimod mere acceptabelt, især fra stormagasiner og lignende. Nogle af de piger, jeg har talt med i forbindelse med en tidligere undersøgelse, sagde, at de aldrig kunne finde på at stjæle fra enkeltpersoner eller fra den lille købmand. Men de opfattede ikke et tyveri i stormagasinet som noget, der ramte nogle personer, siger Britta Kyvsgaard. , Domme over indbrudstyve og butikstyve mm., fordelt på køn. 2005 , Prostitution eller indbrud, En del indbrud bliver begået af narkomaner, der skal skaffe penge til narko. Det kan være en anden del af forklaringen på, at indbrud i private hjem næsten er et rent mande-anliggende. , - Kvindelige narkomaner har langt bedre mulighed for i stedet at skaffe sig pengene ved prostitution, siger Britta Kyvsgaard. , Den øgede ligestilling mellem kønnene, som er sket i resten af samfundet, synes kun at have haft begrænset effekt blandt de kriminelle borgere. Af de 29.993 domme, der blev afsagt i 2005 for overtrædelse af straffeloven, angik kun 7.484 kvinder. , - Bortset fra fødsler tror jeg, at kriminalitet er det område i samfundet, hvor der er størst forskel mellem kønnene, siger Britta Kyvsgaard. , Ud over indbrud er sædelighedsforbrydelser såsom voldtægt og blufærdighedskrænkelse næsten rent mandsdominerede forbrydelses-typer. Men også når det gælder voldsforbrydelser, er der ti dømte mænd for hver dømt kvinde., Opvisningskriminalitet også hos piger, Der findes mange forskellige teorier om årsagen til den store kønsforskel. Nogle forklaringer går på, at mænds øgede voldelighed har noget med kønshormoner at gøre. Andre søger forklaringen i kønsroller eller i, at piger og drenge er opdraget forskelligt. , - Især de unge drenges voldelige adfærd og andre former for kriminalitet kan ses som opvisning - som en måde at vise kammeraterne og omverdenen, at de er dristige, modige og mandige. Pigers kriminalitet er mere nytteorienteret, siger Britta Kyvsgaard. , Kriminologen gør dog opmærksom på, at tingene har forandret sig. Kønsforskellene på kriminalitetsområdet var større før i tiden. , - Desuden har vi i de senere år set en tendens i retning af, at flere unge piger begår vold, for eksempel i forbindelse med pigebander - altså opvisningspræget kriminalitet, lige som for drengene. Men det er vigtigt at understrege, at der stadig er tale om et meget lille antal piger, der begår vold, siger hun. , Find flere tal om domfældelser på , www.statistikbanken.dk/straf3, og , www.statistikbanken.dk/straf4, ., Bestil publikationen , Kriminalitet 2005 her. , Kim Mesterton er journalist., , Modelfoto: Mads Winther/Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 25. januar 2007., Tilmeld dig nyhedsbrev,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2007-01-25-Indbrudstyve-er-maend-butikstyve-ofte-kvinder

Bag tallene

Rekordmange førstegangskøbere

I 2018 købte rekordmange ejendom for første gang. Antallet er steget næsten uafbrudt siden 2011 efter et kraftigt fald i forbindelse med finanskrisen. I forhold til før finanskrisen er førstegangskøberne overvejende ældre nu., 17. december 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I 2018 købte 62.500 personer en ejendom for første gang. Det er det højeste antal siden 2007, hvor denne opgørelse går tilbage til, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af førstegangskøbere er steget næsten hvert år siden 2011, hvor 37.300 købte en ejendom for første gang. , ”Den høje handelsaktivitet på boligmarkedet i 2018 er begunstiget af flere års økonomisk medvind med lave renter og høj beskæftigelse. Opsvinget i dansk økonomi har også smittet af på antallet førstegangskøbere, der er rekordhøjt i 2018,” siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antallet at købere af ejendom har i det hele taget været på et relativt højt i 2018, hvor 172.100 personer købte ejendom. Antallet var dog endnu højere tilbage i 2007, hvor 175.900 købte ejendom., Kilde: Særkørsel på baggrund af registeret med ejere af ejendomme., , Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejendom i løbet af året og ikke i de 20 forudgående år har ejet ejendom. Opgørelsen dækker privatpersoner på mindst 20 år og hver person optræde kun en gang i statistik pr år. Har man erhvervet sig flere ejendomme på et år tæller man således kun én gang. Hver ejendom tæller også kun en gang i statistikken, så en ejendom kan i teorien blive købt at to i løbet af året, men kun optræde i statistikken en enkelt gang., Denne opgørelse dækker alle typer af ejendom og altså ikke kun beboelse., Læs mere om registeret med ejere af ejendomme på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Førstegangskøbere er ældre end før finanskrisen, Fordelt på alder topper antallet af førstegangskøbere i slutningen af 20’erne. I 2018 var 4.200 førstegangskøbere 28 år, mens der også var mere end 4.000 førstegangskøbere på henholdsvis 27 og 29 år. , I forhold til 2007, hvor antallet af førstegangskøbere også var højt, er gruppen i dag en anelse ældre. I 2007 var den typiske førstegangskøber 27 år, og antallet af førstegangskøbere under 25 år var væsentligt højere end i 2018., Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere var 35,3 år i 2018 og 33,9 år i 2007. Gennemsnitsalderen har ligget nogenlunde stabilt omkring 35 år siden 2009., , Kilde: Særkørsel på baggrund af registeret med ejere af ejendomme., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Holmgaard, , jho@dst.dk, , 39 17 31 24 og chefkonsulent, Ole Schnoor, , osc@dst.dk, , 39 17 39 36., Du kan finde , ejendomskøbere i perioden 2007-2018 fordelt på alder i dette regneark, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-17-rekordmange-foestegangskoebere

Bag tallene

Musikfestivaller har godt tag i danskerne - især studerende og unge med højtuddannede forældre

Hver sjette dansker deltog i musikfestivaller i foråret og sommeren 2018. Den mest festivalbesøgende gruppe er studerende og børn af forældre med lange videregående uddannelser., 27. juni 2019 kl. 13:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, 17 pct. af danskerne deltog i festivaller og andre musikevents i foråret og sommeren 2018. Den gruppe, som oftest deltog, var studerende, hvor 37 pct. var på musikfestival i løbet af foråret og sommeren., Generelt var de yngre danskere bedst repræsenteret på musikfestivalerne, hvor 36 pct. af de 16-24-årige deltog. Herefter følger de 25-35 årige, hvor 25 pct. var på festival. Festival-deltagelsen falder i takt med alderen, og ligger under landsgennemsnittet, når folk når over de 45 år. , Deltagelse i musikfestivaller. Socioøkonomisk gruppe og alder. 3. kvartal 2018, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Anm: Respondenterne er blevet spurgt, om de har hørt musik på festivaller eller andre musikevents i de seneste tre måneder. Da besvarelserne er indsamlet i en af månederne i 3 kvt. 2018, dækker perioden april-september 2018., Børn af højtuddannede er de mest festivalbegejstrede, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse , inkluderer oplysninger om forældrenes højest gennemførte uddannelse for den del af svarpersonerne, som er yngre end 35 år. , Ser man på denne gruppe isoleret, så svarer hele 42 pct. af svarpersonerne, som har forældre med lange videregående uddannelser, at de var på festival i foråret og sommeren 2018. For hele gruppen af unge mellem 16 og 34 år gælder det, at 30 pct. var på festival i den undersøgte periode., Under gennemsnittet finder vi unge danskere med forældre, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Her var 16 pct. på festival. Unge danskere hvis forældre har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse deltog også i mindre grad end gennemsnittet. Her var 25 pct. på festival i forår og sommer 2018. , 16-34 åriges deltagelse i festivaller og andre musikevents efter deres forældres højeste fuldførte uddannelse, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Folk fra stenbroen tager oftest på festival, Der er også forskel på deltagelsen i musikfestivaller på tværs af de danske landsdele og fra provins til storby. 24 pct. af danskerne fra , tæt befolkede områder , i Danmark, svarer, at de deltog i musikfestivaller, mens 13 pct. i tyndt befolkede områder gjorde det samme. , ”Denne forskel hænger formentligt sammen med, at mange studerende og unge mennesker – som oftest deltager i festivaller - er bosat i de store universitetsbyer, mens gennemsnitsalderen ofte er højere i , tyndt befolkede egne, ,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy , Byen København er den landsdel, hvor folk relativt oftest deltager i musikfestivaller. Her svarer 28 pct. at have været på festival. Hernæst kommer Østsjælland og Østjylland, som også er beliggende tæt på store danske festivaller såsom Roskilde og Skanderborg festival. , Deltagelse i musikfestivaller. Landsdel og befolkningstæthed. 3. kvartal 2018, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, , Fakta Danskernes festivalvaner, Festivaldeltagelse er i dén grad en sæsonbestemt aktivitet. I forårs- og sommerperioden april-september deltager 17 pct. i festivaller, mens 7 pct. deltager i sensommer-/efterårs-/vinterperioden juli-december. Kun 4 pct. deltog i efterårs-/vinter-/forårsperioden oktober-marts. , Unge mennesker, studerende på gymnasiale og videregående uddannelser og unge hvis forældre har korte, mellemlange og lange videregående uddannelser deltager mest. , Indvandrere og efterkommere deltager mindre end gennemsnittet. 13 pct. af indvandrere og efterkommere deltog i foråret/sommeren i festivaller, mens 18 pct. af borgere med dansk oprindelse deltog. , Kilde: , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, , , Fakta Sådan spørger Danmarks Statistik til musikfestivaller, I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kulturvaner. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvor de har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Her kunne man vælge et eller flere af følgende svar: Derhjemme, hos andre, på farten, koncerter eller spillesteder, festivaler eller andre musikevents samt andre steder., Således skelnes der i undersøgelsen mellem kategorierne ’festivaller og musikevents’ og ’koncerter eller spillesteder.’ Sidstnævnte indgår ikke i definitionen af at have været til ’festivaller og musikevents.’ Det betyder, at hvis respondenten har været til en almindelig livekoncert, tæller det ikke med i musikfestivalernes regnskab. , Eksempler på festivaller og musikevents kan være Roskilde Festival, Skanderborg Festival eller Vig Festival., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-27-musikfestivaller-har-godt-tag

Bag tallene

Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv

En fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen. En granskning af forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at der fortsat er en tung social arv på området., 10. august 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Bag disken hos 7-Eleven på Københavns Hovedbanegård står 24-årige Catherina og skænker kaffe til en kunde. Hun har ikke anden uddannelse end folkeskolen, og som det ser ud nu, har hun heller ikke udsigt til at få det inden for den næste årrække. Dermed er hun godt på vej til at slutte sig til den store gruppe af 25-årige, som ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Faktisk er det en fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder i Danmark, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Andelen af uuddannede unge er vokset en smule de seneste ti år. , Danmarks Statistiks netmagasin Bag Tallene har undersøgt nærmere, hvem det er, der som 25-årig ikke har en uddannelse efter folkeskolen, og tendensen er klar: Der er en stærk sammenhæng mellem de unges og deres forældres uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , Det er således 39 pct. af de 25-årige, hvis forældre ikke har en uddannelse efter folkeskolen, som heller ikke selv har fået det. I den anden ende af skalaen finder vi de unge, hvis forældre har en forskeruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Her er det dog stadig henholdsvis 12 og 13 pct. af de 25-årige, der ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen. , Tilknytning til arbejdsmarkedet påvirker mest , Endnu større påvirkning har det imidlertid, hvis forældrene ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Danmarks Statistik har udtrukket tal, som sammenholder de unges uddannelsesniveau med, hvad deres forældres tilknytning til arbejdsmarkedet var, da den unge var 15 år gammel. De tal viser, at over halvdelen af de 25-årige, hvis forældre enten var arbejdsløse eller på anden måde uden for arbejdsmarkedet, ikke har fået nogen uddannelse efter folkeskolen. , Mie Dalskov er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og det kommer ikke bag på hende, at der er en tung social arv i forhold til uddannelse. , ”Vi kan tydeligt se, at det smitter af, hvis forældrene ikke har nogen uddannelse eller har været uden for arbejdsmarkedet,” siger hun. , Det billede kan Catherina godt nikke genkendende til. Hendes far arbejder som vagt, og hendes mor er førtidspensionist. , ”Nogle af mine klassekammerater har haft nogle fordele, som jeg ikke har haft,” konstaterer hun, mens hun rækker byttepenge over disken til en kunde. , Store personlige omkostninger , De mange uuddannede unge kan ende med at koste samfundet dyrt. Hos AE har de regnet ud, at hver person, der ikke får en uddannelse kan koste op til 10 millioner kr. i tabt velstand. , ”Hvis du går ud af folkeskolen og arbejder, til du er 60 år, så er det jo ikke noget problem. Men mange ufaglærte havner på kontanthjælp og førtidspension, og det er det, der gør det så dyrt,” siger Mie Dalskov. , Men det er ikke bare samfundet, der betaler for, at så mange ikke får nogen uddannelse. Også de personlige omkostninger ved at stå tilbage som ufaglært kan være store. , ”Der er ret stor sandsynlighed for, at de personer får et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Mange havner på kontanthjælp eller førtidspension, og dem, der får job, får ret lav løn og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Mie Dalskov. , Den samme oplevelse har Louise Hare, der er beskæftigelseskonsulent hos Jobcenter for unge i København. , ”Noget af det, jeg selv har bidt meget mærke i, er dårligere helbred og trivsel hos mennesker, som ikke har en uddannelse i forhold til dem, der har en uddannelse,” siger hun. , Ikke et spørgsmål om at ”gide” , For Catherina har det med skole og bøger altid været svært, fordi hun er ordblind. Efter folkeskolen fik hun ufaglært arbejde, og da hun begyndte at tjene penge, købte hun en andelslejlighed. Det betød samtid, at hun ikke havde råd til at vende tilbage til skolebænken. Men i dag fortryder hun, at hun ikke kom i gang med en uddannelse. , ”Når jeg kigger på alle andre og snakker med venner og veninder, og de er kommet videre, så står jeg lidt der og tænker – jeg hænger stadig fast,” fortæller hun. , På jobcenteret møder Louise Hare så godt som aldrig den holdning, at de unge ikke har taget en uddannelse, fordi de ikke gider. Ofte er der begrundelser som Catherinas. De unge har ikke råd til at læse, fordi de har købt lejlighed, de er faldet fra, fordi de ikke kunne klare sig fagligt, eller de har sociale eller psykiske problemer. , ”Vi møder nogen, som siger, at de bare ikke skal have en uddannelse. Men når vi graver, så bunder det ofte i andre problemstillinger som fx ordblindhed,” fortæller beskæftigelseskonsulenten. , Koncentrationsbesvær og psykiske problemer , På jobcenteret i Skælbækgade ser de en tendens til, at der er lidt forskel på, hvad det er for problemer, de ufaglærte mænd og kvinder tumler med rent personligt. Det er oftere pigerne end drengene, der har psykiske problemer. Omvendt har drengene oftere svært ved at fastholde koncentrationen i et skoleforløb, og derfor har de svært ved at gennemføre en uddannelse. , Alene det at det er muligt at kategorisere de unge, der ofte ikke klarer den gennem uddannelsessystemet, mener Mie Dalskov er en falliterklæring. , ”Det uddannelsessystem, vi har nu, er for grovmasket. Lad os få gang i mesterlæreren og noget mere praktisk ungdomsuddannelse, så tror jeg, vi får de sidste og især drengene med ind,” siger hun. , Fakta:, 23 pct. af de 25-årige i dag har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 20 pct. af de 25-årige kvinder har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 26 pct. af de 25-årige mænd har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 40 pct. af de 25-årige uden uddannelse er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet, det samme gælder 10 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse. , 39 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i arbejde, det samme gælder 47 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse. , 21 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i gang med en uddannelse, det samme gælder 43 pct. af de 25-årige, som allerede har en uddannelse efter folkeskolen. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-08-07-unge-uden-uddannelse

Bag tallene

Flere og større krydstogtskibe lægger til i danske havne

Fra 2015 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Passagertallet tyder desuden på, at skibene er blevet større, 9. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2018 lagde 520 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2008 var tallet 366, hvilket svarer til en stigning på 42 procent fra 2008 til 2018. Stigningen fra 2008 til 2018 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men skyldes i høj grad, at havnene uden for København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2008 til 2018. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 300, 332, 303, 368, 357, 343, 313, 283, 311, 325, 345, Øvrige havne, 66, 42, 48, 56, 81, 67, 58, 64, 95, 144, 175, I alt, 366, 374, 351, 424, 438, 410, 371, 347, 406, 469, 520, Flere havne får besøg af krydstogtskibe, En væsentlig årsag til, at der kommer flere krydstogtskibe til Danmark, er, at antallet af havne med anløb af krydstogtskibe er steget. Indtil 2014 blev der hovedsageligt registreret krydstogtskibe i København, Rønne og Aarhus Havn. Men fra 2014 og frem er der også anløb i Kalundborg, Aalborg og Skagen Havn. Især de to sidstnævnte havne har oplevet stor udvikling i antallet af krydstogtskibe, der kigger forbi. I Aalborg anløb to krydstogtskibe havnen i 2014, mens det samme tal var 33 i 2018. Skagen Havn fik besøg af fem krydstogtskibe i 2014 og 43 i 2018. I perioden 2014 til 2018 har 49 krydstogtskibe også besøgt havne, der falder i kategorien øvrige havne., , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Antal krydstogtskibe der anløber danske havne uden for København, Årstal, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Kalundborg Havn, 5, 0, 1, 6, 1, Rønne Havn, 27, 17, 18, 26, 42, Aarhus Havn, 11, 11, 30, 36, 41, Aalborg Havn, 2, 14, 21, 35, 33, Skagen Havn, 5, 14, 17, 31, 43, Øvrige havne, 8, 8, 8, 10, 15, I alt, 58, 64, 95, 144, 175, , Passagertallet stiger i hele landet, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer - altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2008 til 2018. Stigningen i passagertallet er mere markant end for antallet af krydstogtskibe, men tendensen er den samme. Sammenhængen tyder på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, og her viser data, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35, , Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 245, 272, 314, 381, 318, 479, 319, 323, 387, 422, 463, Øvrige havne, 50, 37, 24, 57, 85, 83, 73, 74, 112, 167, 208, I alt, 295, 309, 338, 438, 403, 562, 392, 397, 499, 589, 671, Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Carsten Zornig på , czo@dst.dk, eller 3917 3081.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-09-stor-stigning-i-antal-krydstogtskibe

Bag tallene

Pengeguide til ferie hos vores nordiske naboer

Hvis du overvejer at tage på en lille ferie eller forlænget weekend i et af vores nordiske nabolande i løbet af foråret, så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor du kommer længst for dine penge., 6. april 2016 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Selv i de nordiske lande, hvor vi på mange måder ligner hinanden på tværs af landegrænser, kan priserne på hoteller, restauranter, mad og drikkevarer variere en del. Det viser tal og prissammenligninger fra EU’s statistikkontor Eurostat. På baggrund af dem og med udgangspunkt i Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen skal gå hen, alt efter hvilket budget du har. , Hvis du alene fokuserer på, hvor pengene rækker længst, bør du se nærmere på rejser til Island eller Finland. Ser man på hotel- og restaurantpriser, er begge lande billigere end Danmark. I Island er hoteller og restauranter omkring 11 pct. billigere, mens Finland har de billigste hoteller med priser, der er 13 pct. billigere end i Danmark. , Til gengæld er der ikke mange penge at spare, hvis du gerne vil rejse til vores to tætteste naboer. I Sverige er hotel- og restaurantpriserne godt nok en smule lavere end i Danmark – ca. 5 pct. billigere – men er det Norge, der vækker rejselysten, kan det godt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse. Her er priserne 18 pct. højere end i Danmark, hvilket gør Norge til et af de få lande i Europa, der har højere hotel- og restaurantpriser end Danmark. , En del at spare på fødevarer, Men at booke et hotelværelse og spise på restaurant hver aften er jo ikke den eneste måde, man kan holde ferie på. Man kan leje et sommerhus eller en lejlighed med eget køkken og bo, som man ville gøre derhjemme og selv sørge for egen mad., Hvis du ønsker at besøge et af vores nordiske nabolande, og denne form for ferie virker tiltrækkende, er du heldig. Danmark er blandt de nordiske lande nemlig et af de dyreste, når det kommer til prisen på fødevarer og drikkevarer, der ikke indeholder alkohol. I både Sverige, Finland og Island er der penge at spare på fødevarer i forhold til Danmark. Man sparer mindst i Sverige, hvor priserne ligger 13 pct. under Danmarks, mens besparelsen er størst i Island, hvor priserne ligger 18 pct. under Danmarks., Igen er du uheldig, hvis budgettet strammer, og du gerne vil til Norge. Her ligger priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer højere, end de gør i Danmark- nærmere bestemt 18 pct. højere. , Dobbelt så dyr alkohol, Hvis det ikke er turistattraktioner og finkultur, der trækker i dig, men snarere tanken om et par glas med lidt procenter i forårssolen, skulle du måske overveje at blive hjemme. Danmark er nemlig det land i Norden, der har den billigste alkohol. Så uanset hvor du tager hen, vil det blive en dyrere affære., Det bedste bud på destinationen, hvis det er alkoholpriserne, der er vigtigst, er Sverige, da priserne stort set ligger på samme niveau som i Danmark – de er kun 1 pct. højere. Det er efterfulgt af Finland, hvis alkoholpriser er 25 pct. højere end Danmarks, og Island, som har alkoholpriser, der er 55 pct. højere end de danske., Dyrest bliver det for dig – igen – i Norge. Her er priserne på alkoholiske drikkevarer nærmest det dobbelte af de danske priser. De ligger hele 90 pct. højere end tilsvarende danske priser. En 25 kroners øl i Danmark ville altså koste dig omkring 47,5 danske kroner i Norge., , Ikke stor forskel på tøj- og skopriser, Hvis man vil shoppe tøj og sko på sin nordiske ferie, er det bedste bud Finland, hvor priserne ligger 5 pct. lavere end i Danmark. Omvendt skal man undgå Island, hvis man vil spare penge – her ligger priserne på tøj og sko i gennemsnit 15 pct. højere end herhjemme., I hverken Norge ligger tøj- og skopriserne 7 pct. højere end de danske priser, mens både tøj og sko i gennemsnit koster det samme i Sverige som i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2016-04-06-pengeguide-til-ferie-hos-vores-nordiske-naboer

Bag tallene

Ny målestok for kreativitet og samarbejdsevner

Det Nationale Kompetenceregnskab skal give overblik over danskernes personlige og sociale kvalifikationer., 19. juni 2003 kl. 0:00 , , Resultaterne af danskernes boglige anstrengelser i eksamenstiden har siden 1963 været målbare med karakterer efter 13-skalaen. Men i det moderne vidensamfund skal vi også have gode personlige og sociale kompetencer, hvis vi vil deltage aktivt i samfundet. Et ekstra barometer er derfor nødvendigt til at måle og sammenligne alle de menneskelige kvalifikationer, dvs. evner til at samarbejde, kommunikere, tænke strategisk og andre personlige og sociale kompetencer. , Ti nøglekompetencer, Derfor lancerer fire ministerier næste år i samarbejde med Danmarks Statistik et nyt måleredskab, Det Nationale Kompetenceregnskab, som skal kortlægge danskernes niveau inden for ti såkaldte nøglekompetencer. I løbet af 2003 gennemfører Danmarks Statistik 7.000 interviews med danskere mellem 20 og 70 år, både i og uden for arbejdsmarkedet. Oplysningerne fra disse interviews skal bruges som indikatorer for danskernes niveau i hver af de ti nøglekompetencer og indikatorerne samles i Det Nationale Kompetenceregnskab. Til efteråret kommer de første resultater i en lille forundersøgelse, og i sommeren 2004 kommer så det første Kompetenceregnskab. , Uden kompetencer, ingen viden, Nøglekompetencer er kompetencer, som gør faglige kvalifikationer aktive og værdiskabende på arbejdsmarkedet. -Et klart eksempel er læringskompetence, som bl.a. er nødvendig for produktionen af viden i virksomhederne,- fortæller Pia Tetler, som er Økonomi- og Erhvervsministeriets repræsentant i projektet. -Også kreativitets- og innovationskompetence er nødvendig for virksomhedernes innovation, udvikling. Tidligere så man mere de to slags kompetencer som adskilte størrelser, men som arbejdet nu organiseres, er det mere og mere tydeligt, at vi alle har brug for både øgede faglige og øgede personlige kompetencer, som vi bruger samtidig, fx kreativ og innovativ kompetence kombineret med større materialekendskab for en vejarbejder eller en ingeniør.- Kompetenceregnskabet kobler de to typer kompetencer ved at kombinere folks uddannelse med de målte nøglekompetencer. Regnskabet kombinerer fx også nøglekompetencerne med alder, stilling og branche., Godt udviklingsværktøj, Kompetenceregnskabet skal supplere økonomiske nøgletal med indikatorer for de menneskelige kompetencer i Danmark. Så kan man nemlig lave internationale sammenligninger af kompetenceniveauer. Men Pia Tetler mener især, at Kompetenceregnskabet skal sætte mere politisk fokus på, at det nye vidensamfund kræver nye kompetencer af danskerne: -Kompetenceregnskabet vil fortælle os noget om, hvordan folk rent faktisk arbejder og agerer, og hvilke kompetencer erhvervslivet rent faktisk fordrer,- siger Pia Tetler. -Så Kompetenceregnskabet skal være med til at identificere områder eller grupper, som det måske kunne være en fordel at satse på at løfte. Og med det tror jeg, vi får et godt værktøj til at udvikle fx vores uddannelsessystem. Et af vores succeskriterier er, at politikerne skal bruge Kompetenceregnskabet, så vi håber selvfølgelig at det kan påpege nogle indsatsområder, som vil interessere politikerne,- fortæller Pia Tetler. , De ti nøglekompetencer , Læringskompetence, Social kompetence, Literacy, Kommunikationskompetence, Selvledelseskompetence, Demokratisk kompetence, Natur- og miljøkompetence, Kulturel kompetence, Kreativ og innovativ kompetence, Helbreds- og kropskompetence, Det Nationale Kompetenceregnskab udvikles af en projektgruppe fra Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Danmarks Statistik., Denne artikel er offentliggjort 19. juni 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2003-06-19-Ny-maalestok

Bag tallene

Ældre med lang uddannelse bliver længst på arbejdsmarkedet

Uddannelsesniveauet har betydning for, hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, viser temapublikationen De ældre og arbejdsmarkedet fra Danmarks Statistik. Lavt uddannede trækker sig tilbage væsentligt tidligere end højt uddannede., 16. januar 2004 kl. 0:00 , , Uddannelse ser ud til at være nøglen til et aktivt arbejdsliv, efter man er fyldt 60 år. Folk med lange uddannelser har ofte de bedst lønnede og mindst fysisk nedslidende job, og det afspejler sig i statistikken. 60-66-årige med en lang videregående uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens på 52 - det vil sige, at 52 pct. af gruppen er i arbejde. Det er tre gange mere end deres jævnaldrende, der kun har en grundskoleuddannelse. Og forskellen er stigende med alderen. Gruppen af 67-74-årige med en lang uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens på 19 - mens kun 4 pct. af deres jævnaldrende med en uddannelse på grundskoleniveau er i beskæftigelse. , Tallene stammer fra temapublikationen , De ældre og arbejdsmarkedet, , der er lavet på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen, som gennemføres i alle EU-lande og ansøgerlande. Det er første gang, der offentliggøres tal om de 67-74-årige, der kun har været en del af arbejdskraftundersøgelsen siden 2001. , Attraktivt arbejde får de ældre til at fortsætte, Når man ser på, hvilken arbejdsfunktion ældre i beskæftigelse har, tegner der sig et billede af, at et attraktivt job kan udskyde tilbagetrækningen. Andelen af 60-66-årige og især 67-74-årige, der udfører ledelse på højeste plan og arbejde på højeste niveau, er væsentligt højere, end den er blandt de yngre beskæftigede. 25 pct. af de beskæftigede mellem 30 og 54 år udfører ledelse på øverste plan og arbejde på højeste niveau, mens 34 pct. af de 67-74-årige falder ind under de to kategorier. , Selvstændige har også en tendens til at blive på arbejdsmarkedet længere end lønmodtagere. Kun en tiendedel af de beskæftigede mellem 30 og 54 år er selvstændige, mens der er tale om en fjerdel af de 60-66-årige og næsten halvdelen af de 67-74-årige. Det kan betyde, at selvstændige har mindre lyst til at holde op med at arbejde, men det kan også skyldes at selvstændige ikke har optjent rettigheder til tilbagetrækningsordninger og pensioner i samme omfang som lønmodtagere., Kønsforskelle stiger med alderen , Mænd over 60 år har størst sandsynlighed for at være i arbejde, hvis de er gift. Gifte mænd, har de højeste beskæftigelsesfrekvenser, mens det for kvindernes vedkommende er lige omvendt. Her har de ugifte kvinder mellem 55 og 66 år de højeste beskæftigelsesfrekvenser for aldersgruppen. Faktisk er 41 pct. af ugifte kvinder mellem 60 og 66 år i arbejde, og det er en højere beskæftigelsesfrekvens end de jævnaldrende mænds - uanset om mændene er gift eller ej., Samlet set stiger forskellen mellem mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens med alderen. For de 30-54-årige er forskellen lille - 88 pct. af alle mænd og 81 pct. af alle kvinder er beskæftigede. Beskæftigelsesfrekvensen falder med alderen for begge køn, men faldet er størst for kvinderne. For de 60-66-årige er andelen af mænd i beskæftigelse dobbelt så høj som kvinders andel, og de 67-74-årige mænd har en beskæftigelsesfrekvens, der er næsten tre gange højere end de jævnaldrende kvinders. , Selvom beskæftigelsesfrekvensen daler kraftigt med alderen, opfylder Danmark allerede nu EU's målsætning om, at halvdelen af de 55-64-årige i EU skal være i arbejde i 2010. Målsætningen skal ses i lyset af, at de ældre i alle landene vil komme til at udgøre en større del af befolkningen i de kommende år. Det vil sætte de offentlige pensionssystemer og andre velfærdsordninger under pres, hvis ikke de ældre i højere grad udskyder deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. , I Danmark er 57,3 pct. af de 55-64-årige i arbejde. Det tal overgås blandt EU-landene kun af Sverige. For alle de 15 EU-lande er beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige 39,8. De tre store lande Italien, Tyskland og Frankrig har lave beskæftigelsesfrekvenser for borgere over 55 år og trækker EU-gennemsnittet ned. Udover Danmark og Sverige opfylder Storbritannien og Portugal målsætningen, mens de tre EFTA-lande Island, Norge og Schweiz også opfylder målet. , Vil du vide mere? , Ring til Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 34 78 eller send en e-post til , tmn@dst.dk, De ældre og arbejdsmarkedet, koster 72 kr. og kan bestilles på tlf. 39 17 30 20

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-01-16-Aeldre-paa-arbmark

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation