Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2821 - 2830 af 3202

    Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark

    Tyrkerne går søndag d. 24. juni til valgurnerne for at bestemme, hvem der skal være landets præsident, og hvem der skal sidde i landets parlament. Tyrkere er den tredjestørste indvandrergruppe i Danmark, og 17 pct. af alle efterkommere i Danmark har tyrkisk oprindelse., 22. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 boede der i Danmark 63.352 mennesker, som enten er indvandret fra Tyrkiet, eller er efterkommere med tyrkisk oprindelse. Denne gruppe er ca. ligeligt delt mellem indvandrere (32.924) og efterkommere (30.428)., En af de første store ikke-vestlige indvandrings­grupper, En stor andel af tyrkiske indvandrere er over 30 år. 53 pct. af de tyrkiske indvandrere var i 2018 mellem 30-49 år, og 38 pct. var 50 år eller derover. , Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C.,  , Sådan Defineres indvandrere og efterkommere, Indvandrere er personer, som er født i udlandet, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere er personer, der er født i Danmark, og hvis forældre ikke både er danske statsborgere og født i Danmark., Knap 36 pct. af de tyrkiske indvandrere kom til Danmark før 1986, som illustreret i grafen. Denne tidlige indvandring skyldes, at indvandrere fra netop Tyrkiet var med i de første større ikke-vestlige indvandringer til Danmark, som fandt sted i 1960’erne., Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere fra Tyrkiet er i de fleste tilfælde kommet til Danmark for at arbejde eller som resultat af familiesammenføringer. , Tyrkere er den tredjestørste indvandrer­gruppe, Indvandrere med oprindelse i Polen udgør 40.601 personer i 2018, hvilket gør Polen til det oprindelsesland, som har den største indvandrerbefolkning i Danmark. Syrien har med 35.441 indvandrere den næststørste indvandrergruppe i Danmark, mens indvandrere med oprindelse i Tyrkiet er tredjestørst med 32.924 indvandrere., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., Gruppen af tyrkiske efterkommere er den største, Efterkommere med tyrkisk oprindelse talte i 2018 30.428 personer og udgjorde 17 pct. af alle efterkommere i Danmark. Tyrkiske efterkommere er dermed klart den største gruppe af efterkommere, vi har herhjemme. Efterkommere med libanesisk og pakistansk oprindelse følger på de næste to pladser med henholdsvis 8 pct. og 6 pct., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C, Efterkommerne er aldersmæssigt en relativ ung gruppe. 45 pct. af de tyrkiske efterkommere er under 19 år og 34 pct. er mellem 20-29 år., Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk/FOLK1C., Forrige tyrkiske folkeafstemning, I forbindelse med den forrige tyrkiske folkeafstemning i 2017 blev det vurderet, at der bor i omegn af 33.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark. Dengang valgte i omegn af 11.000 vælgere at stemme, hvilket gav en valgdeltagelse på 33 pct. (kilde: Tyrkiets valgkommission, YSK). 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-22-tyrkere-er-den-tredjestoerste-indvandrergruppe-i-danmark

    Bag tallene

    Vi lapper huller i statistikken om opholdstilladelser

    Ny undersøgelse om opholdstilladelser bygger ovenpå eksisterende data og skal styrke mulighederne for at skabe samfundsrelevant viden ud fra statistikkerne. De indsamlede oplysninger bruges alene til at lave statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere. , 14. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Jørgen Elmeskov, DST er for tiden i gang med en undersøgelse af opholdsgrundlag for personer født uden for Danmark. Desværre har timingen på undersøgelsen vist sig at være uheldig. Spørgsmålene om opholdstilladelse og statsborgerskab kommer nemlig lige oveni, at skarpe holdninger om indvandring og retten til at være i Danmark har fået plads i debatten og i mediebilledet. Sammenfaldet har blandt nogle af de borgere, der har modtaget vores spørgeskema, skabt frygt for, hvad oplysningerne skal bruges til, eller hvad de på sigt kan bruges til. Derfor er det særdeles vigtigt at understrege, at de oplysninger, Danmarks Statistik indsamler og bearbejder, alene er til statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere. Ud fra statistikken er det simpelthen ikke muligt at identificere enkelte individer, og det er heller ikke hensigten. Hensigten er derimod at skabe nogle overordnede billeder af, hvordan forskellige grupper i samfundet klarer sig og at afdække, om der er nogle mønstre, som gælder forskellige grupper – statistisk set. , I alt 135.000 danskere, som har det tilfælles, at de er født uden for Danmarks grænser, har i slutningen af april eller starten af maj modtaget et brev fra Danmarks Statistik, hvor vi beder dem svare på, hvilken opholdstilladelse de havde, da de indvandrede til landet. For langt de fleste personer, der er kommet til Danmark efter 1997, har vi allerede de oplysninger, men for personer, der er indvandret før, mangler de. I befolkningsstatistikken har vi en lang række oplysninger, som gør, at man statistisk kan belyse forskellige grupper i samfundet ud fra nogle karakteristika. Det kan fx være uddannelse, indkomst eller herkomst. Men på nuværende tidspunkt kan vi altså ikke sige noget fyldestgørende om, hvor mange, der er kommet til landet fx som flygtninge, for at arbejde, for at studere eller som familiesammenførte. , Denne mangel har gjort, at det er svært at få en faktuel viden om, hvordan omstændighederne vedrørende personers ankomst til landet, statistisk set påvirker muligheden for at fx få en uddannelse og komme i arbejde. Det er viden, som er vigtig, hvis vi i det danske samfund ønsker at arbejde meningsfuldt med integration, og det er en viden, som ofte er efterspurgt af vores kernebrugere, som forskere, embedsfolk og pressen. Som eksempel giver det ikke nødvendigvis mening at se på, hvordan indvandrere fra Tyrkiet har klaret sig sammenlignet med indvandrere fra Syrien. Derimod kunne det give mening at se på gruppen af flygtninge fra forskellige lande i en særlig periode i forhold til gruppen af indvandrere, der er kommet til landet med en arbejdstilladelse, da gruppernes forudsætninger må forventes at være vidt forskellige. På den måde kan vi som samfund bruge de overordnede statistiske oplysninger til fx at finde ud af, hvordan man kan løfte bestemte grupper i forhold til at flest mulig får en uddannelse eller undgår at blive syge., Man kunne indvende, at data kunne bruges anderledes, hvis de faldt i de forkerte hænder. Det er Danmarks Statistik meget bevidst om – det gælder alle vores data – og af samme årsag er datasikkerhed vores topprioritet. Det er lige fra den interne omgang med data, til beskyttelse af indtrængen i systemerne udefra til en konkret plan for, hvordan vi sletter samtlige oplysninger i det utænkelige tilfælde, at landet blev invaderet udefra. , På grund af de styrkede muligheder for at skabe samfundsrelevant viden, er vi i Danmarks Statistik glade for, at vi med denne undersøgelse endelig kan lappe hullerne i de eksisterende statistikker om opholdstilladelse. Vi ser frem til, at man fremadrettet kan bruge statistikken endnu mere meningsfuldt end hidtil.

    https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2019/2019-05-14-opholdstilladelser

    Rigsstatistikerens klumme

    Danskerne strømmer til feriehusene i efterårsferien

    Efterårsferien er klart den uge i efteråret med flest udlejede feriehuse i Danmark. Særligt antallet af danske lejere af feriehuse stiger i uge 42., 15. oktober 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Bortset fra ugerne fra slutningen af juni til begyndelsen af august er uge 42 den med flest udlejede feriehuse, viser tal fra Danmarks Statistik. , De seneste ti år (2008-2017) har danske feriehuse været udlejet i alt i 154.600 husuger i uge 42. Til sammenligning blev husene udlejet i 106.000 husuger i uge 39, 117.100 i uge 40 132.400 i uge 41. Efter efterårsferien falder antallet af udlejede feriehuse til 106.400 i uge 43, 70.400 i uge 44 og bare 44.900 i uge 45. , Stigningen i efterårsferien skyldes især danske lejere., ”Feriehusene lejes primært af tyskere, men i efterårsferien strømmer danskerne også til,” siger specialkonsulent, Paul Lubson fra Danmarks Statistik., I uge 42 stod danske lejere for 50.800 udlejede husuger, mens de blot lejede feriehuse i 19.400 husuger i uge 41., Den travleste uge målt i udlejede husuger er uge 30 i juli, hvor feriehusene var udlejet i 287.300 husuger i 2008-2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, I efterårsferien er næsten en tredjedel af feriehusene lejet af danskere , I ugerne i september og begyndelsen af oktober stod danskerne for lidt over 10 pct. af de udlejede husuger i 2008-2017. Men i uge 42 (efterårsferien) steg danskernes andel af de lejede huse til næsten 33 pct., hvilket er på niveau med den danske sommerferie i uge 26-30., I sommerhalvåret - men uden for de danske skoleferie - lejer tyskere typisk 80 pct. af de danske feriehuse., Danskernes andel af de lejede feriehuse er størst i uge 7, som er vinterferien i store dele af Danmark., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, Udlejningerne i efterårsferie faldt en anelse i 2017 trods rekordår, Antallet af udlejede husuger i efterårsferien er faldet fra 17.800 til 16.100 fra 2016 til 2017. På trods af faldet i efterårsferien var antallet af udlejede husuger det højeste nogensinde i 2017. Også antallet af overnatninger i feriehuse var det højeste nogensinde i 2017, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . , Noget tyder på, at antallet af udlejninger i efterårsferien vil stige igen i 2018. Ifølge den seneste , NYT fra Danmarks Statistik, om feriehusudlejninger var der ved udgangen af august booket flere feriehuse i oktober i 2018 end på samme tid i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, Hvis du har spørgsmål til tallene er du velkommen til at kontakte Paul Lubson, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 42, , pal@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-15-feriehuse-i-efteraarsferien

    Bag tallene

    Mere hiv mindre aids

    Mens antallet af nye aids-tilfælde i EU-landene er faldet med 24 pct. på blot ét år, fortsætter antallet af hiv-smittede med at stige kraftigt. Det viser nye tal fra EU-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat., 9. december 2004 kl. 0:00 ,  , Ligesom i de øvrige EU-lande sker det stadig sjældnere, at danske læger stiller diagnosen aids. , Den europæiske kamp mod aids har haft succes siden 1994, hvor antallet af nye aids-tilfælde rundede 25.000 i de lande, som i dag udgør de 25 EU-lande. , Portugal hårdest ramt, I 2003 blev der konstateret ca. 6500 nye aids-tilfælde i EU25. Det er et fald på 24 pct. i forhold til 2002. Alene Italien og Spanien stod med 3120 nye tilfælde for næsten halvdelen af alle nye aids-tilfælde i EU. Italien er hårdest ramt med 1759 nye aids-tilfælde i 2003. Men med 78,6 aids-tilfælde pr. én million indbyggere er Portugal det EU-land, som har relativt flest aids-tilfælde. Med 2,1 aids-tilfælde pr. én million indbyggere er Irland landet med den laveste aids-rate  , Hiv i kraftig stigning,   , Statistikken er langt mere dyster, når den belyser antallet af nyregistrerede hiv-tilfælde. Skønt statistikken er langt mere usikker på dette område, og skønt der kun er tilgængelige oplysninger fra 17 EU-lande, viser tallene, at der i 2003 blev registreret godt 13.000 nye hiv-tilfælde mod 7.500 i 1996. Det svarer til en stigning på næsten 75 pct. på syv år.    , Samme tendens i Danmark, I Danmark fik 41 personer stillet diagnosen aids i 2003 - det svarer til, at otte personer ud af én million fik konstateret aids i 2003. Hvis vi spoler tiden tilbage til 1994 blev der dét år konstateret 236 nye aids-tilfælde - det svarer til 46 personer ud af én million. ,  , Kilde:, Eurostat , (http://europa.eu.int/comm/eurostat). Oplysninger fra Eurostat bygger på indberetninger fra , European Centre for the Epidemiological Monitoring of aids - Euro HIV, , www.eurohiv.org. , For flere oplysninger: , Kontakt Sabine Gagel, tel. +352-4301-36-734 eller , e-post: sabine.gagel@cec.eu.int

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-12-08-Aids-i-europa

    Bag tallene

    Geografisk forskel på disponibel indkomst

    Familiernes disponible indkomst er i gennemsnit steget mere end 80.000 kr. på ti år. Gennemsnittet er vokset fra 270.000 kr. i 2005 til 354.000 kr. ti år senere. Der er dog stor forskel på væksten kommunerne imellem. , 16. februar 2017 kl. 14:50 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I Gentofte Kommune voksede , familiernes gennemsnitlige disponible indkomst , i perioden mere end nogen anden kommune - 53 procent fra 451.000 kr. til 688.000 kr. Også i kommunerne Lyngby-Taarbæk og Rudersdal voksede den disponible indkomst væsentligt med henholdsvis 50 og 44 procent., Familierne fra Ishøj Kommune har til sammenligning oplevet den mest beskedne vækst i landet. Her er den disponible indkomst i gennemsnit steget 21 procent, da tallet er vokset fra 266.000 kr. til 321.000 kr. i løbet af de ti år., Ifølge forbrugerprisindekset var inflationen i samme periode cirka 19 procent. Det betyder, at familiernes gennemsnitlige disponible indkomst i Ishøj Kommune nærmest har været stillestående, mens den har oplevet væsentligt fremgang i særligt Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal., Livskvalitet og økonomi , Både Ishøj og Rudersdal indgik i Danmarks Statistiks , livskvalitetsundersøgelse, , hvor 42.500 danskere har svaret på spørgsmål om emner, der kan påvirke deres livskvalitet. Blandt andet spurgte man, hvor svært eller let det var for en husstand at få pengene til at slå til. I Rudersdal Kommune svarede 69 procent, at det var nemt eller meget nemt, mens 7 procent svarede svært eller meget svært., I Ishøj Kommune, hvor væksten var lavest, adskilte fordelingen af svarene sig fra den i Rudersdal Kommune. 14 procent af borgerne vurderede her, at de havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, mens 53 procent mente, at det var let eller meget let. , Uforudsete udgifter, I , livskvalitetsundersøgelsen, bad man også deltagerne om at tage stilling til, hvor svært det vil være for en husstand at betale en pludselig uforudset udgift på 10.000 kr. I Rudersdal Kommune vurderede 16 procent, at dette ville være svært eller meget svært, mens 63 procent fandt det let eller meget let., I Ishøj Kommune var svarene mere ligeligt fordelt. 37 procent af borgerne herfra vurderede, at dette ville være svært eller meget svært, ligesom 37 procent svarede let eller meget let., Risiko for fattigdom, Forskellene på borgernes økonomi er med til at indikere uligheden i det danske samfund. Uligheden måles på den disponible indkomst og kaldes gini-koefficienten. Hvis koefficienten er på 100 betyder det, at én person har al indkomsten, mens en koefficient på nul betyder, at alle personer har en lige indkomst., I 2005 lå gini-koefficienten i Danmark på 26. Siden da er tallet steget i otte ud af ti år og lå i 2015 på 29. Det betyder, at indkomsterne i Danmark er blevet mere ulige i perioden., Samtidig er en stigende andel af borgerne kommet i risikozonen for at leve i fattigdom. I 2005 var andelen 6 procent, mens den i 2015 var steget til 7,8 procent. Dette skyldes, at flere borgere havde en indkomst, der var mindre end halvdelen af medianindkomsten.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-16-Geografisk-forskel-paa-disponibel-indkomst

    Bag tallene

    Hvedemarker eller villaveje: Se hvad der fylder i din kommune

    Frederiksberg er den kommune, hvor parker og sportsanlæg fylder relativt mest. Korn og rodfrugter fylder relativt mest i Lolland Kommune, og heder og enge er mest udbredt på Fanø. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser arealdækket i kommunerne., 23. marts 2020 kl. 9:30 - Opdateret 31. august 2021 kl. 11:45 , Af , Magnus Nørtoft, Der er opdaget en slåfejl i artiklens første linje, hvor det var angivet af landbrugsjord udgjorde 61 pct. af Danmarks areal i 2018. Det rigtige tal er 60 pct. Fejlen er rettet i teksten., 6, 0, pct. af Danmarks areal er landbrugsjord, cirka en fjerdel er skov, natur eller søer og vandløb og de sidste 14 pct. er veje, bygninger og andre kunstige arealer. Men fordelt på kommuner varierer fordelingerne en hel del. , ”Helt overordnet adskiller kommunerne i Region Hovedstaden sig fra resten af landet ved at have relativt flere kunstige arealer i form af veje, bygninger, parker og lignende og færre landbrugsarealer, ” siger Ingeborg Vind, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Således dækker de kunstige arealer i kommunerne tættest på København over 70 pct. at kommunernes areal, mens landbrugsjord i en stor del af kommunerne i regionen dækker under 30 pct. at arealet, viser en ny statistik, som opgør arealdækket i kommunerne. Her kan man se hvor skov, landbrugsjord og byggede arealer fylder mest. , Statistikken er opdelt på i alt 17 forskellige arealtyper, som det er muligt at studere på det interaktive kort nedenfor, som også kan findes i Statistikbanken. , I det følgende har vi samlet en række top-10 lister over kommuner med særligt meget af en type areal.,  , Rødovre Kommune er mest bebygget , Med 60,1 pct. har Rødovre Kommune den største andel bebygget areal – efterfulgt af Frederiksberg og Gentofte. Greve Kommune er den eneste kommune i top 15, som ikke ligger i Region Hovedstaden. Ser man i stedet på det faktiske areal er det bebyggede område med 96,6 km2 størst i Aalborg Kommune. ,  , Parker og sportsanlæg fylder på Frederiksberg, 15,4 pct. at arealet på Frederiksberg er dækket af parker, sportsanlæg, og andre rekreative områder, hvilket er den største andel blandt kommunerne. Også i København, Brøndby og Vallensbæk kommuner er andelen med 12 pct. høj i forhold til de fleste andre kommuner. Det faktisk areal er størst i Aarhus Kommune, hvor 14,9 km2 er udlagt til parker, sportsanlæg og lignende.,  , Tre fjerdele af Lolland Kommune er landbrugsjord, Som procent af arealet i kommunen er Lolland Kommune førende, når det kommer til områder med korn og andre midlertidige afgrøder. Her er 74,7 pct. af arealet dækket af korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder. Morsø, Stevns og Struer kommer ind på de næste pladser på listen over areal med midlertidige afgrøder. Ringkøbing-Skjern har imidlertid samlet det største område med midlertidige afgrøder – nemlig 836,7 km2. ,  , Mariagerfjord Kommune fører an i arealer med frugttræer, bærbuske og juletræer, I Mariagerfjord Kommune er 2,3 pct. af arealet udlagt til frugttræer, bærbuske og juletræer. Det er den højeste andel i Danmark. Derefter følger Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Nyborg Kommuner. De 2,3 pct. i Mariagerfjord Kommune svarer til 16,7 km2, som også er det største areal i en kommune i Danmark med frugttræer, bærbuske og juletræer.,  , Relativt mest skov i Albertslund Kommune, Næsten en tredjedel (31,6 pct.) af arealet i Albertslund Kommune er dækket af skov. Det er mere end i Silkeborg og Helsingør, som kommer på de næste pladser på listen over relativt mest skov. Det største skovareal i km2 finder man imidlertid i Viborg Kommune, 243,5 km2 er dækket af skov. ,  , To tredjedele af Fanø er heder, enge og anden natur, Natur i form af heder, enge og anden natur er der relativt mest af på Fanø. Også Læsø og Tårnby ligger højt på denne liste, om end andele i disse to kommuner er noget lavere end de 67,9 pct. i Fanø. Thisted er den kommune med det største område dækket af heder, enge og anden natur. Her udgør disse arealer 239,7 km2. ,  , Halsnæs har relativt mest vand, Halsnæs Kommune topper listen over kommuner med relativt meget areal dækket af søer og vandløb. Her er 14,7 pct. af kommunen dækket af vand. Derefter følger Furesø og Lyngby-Taarbæk kommuner. Tønder Kommune har mest søer og vandløb målt i km2 – 49,7 km2., Spørgsmål til statistikken om arealdække kan rettes til specialkonsulent, Ingeborg Vind, inv@dst.dk, 39 17 33 29, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-04-01-hvedemarker-eller-villaveje

    Bag tallene

    Antallet af meget gamle eksploderer

    De sidste 25 år er antallet af danskere over 100 år næsten firedoblet. Og i løbet af de næste 25 år vil antallet blive firedoblet én gang til, såfremt udviklingen forløber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning., 27. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Siden slutningen af 70'erne er antallet af meget gamle mennesker steget voldsomt. Hvor der for 25 år siden kun var 159 mennesker i Danmark på 100 år og derover, er der i dag ca. 625. Det er næsten en firedobling. , Kraftig stigning , De næste 25 år kan meget vel byde på en ny firedobling i antallet af meget gamle personer. Det vil ske, hvis udviklingen forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. I så fald vil der i år 2030 være 2.150 personer i Danmark på 100 år og derover. , I 2040 vil antallet være vokset til 3.814, og i 2050 vil der ifølge befolkningsfremskrivningen være over 8.000 mennesker i Danmark på 100 år og derover. Denne udvikling bygger selvsagt på de forudsætninger, der ligger til grund for den seneste befolkningsfremskrivning. , Her er de opstillede antagelser om udviklingen i dødeligheden afgørende, mens forudsætningerne om ind- og udvandring med stor sandsynlighed er mindre vigtig for antallet af meget gamle mennesker. Befolkningsfremskrivningens antagelser om udviklingen i fødselstallet har selvsagt ingen betydning for antallet af meget gamle mennesker de næste 45 år frem til 2050. , Mændenes andel vokser , For 25 år siden var tre ud af fire personer over 100 år kvinder (75 pct.) Denne kvindeandel er siden vokset, så det i dag er 85 pct. af de meget gamle mennesker, der er kvinder. Kun 15 pct. er mænd. , Hvis udviklingen fremover forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning, vil mændenes andel af de meget gamle mennesker imidlertid atter vokse. I 2030 vil det således igen være en ud af fire på over 100 år, der er mænd og i 2040 vil det være hver tredje af de meget gamle, som er mænd. Befolkningsfremskrivningen indebærer altså en voksende ligestilling i den forstand, at den voldsomme overvægt af kvinder blandt de meget gamle bliver mindre voldsom. , Flere oplysninger: Kontakt Frank Dahlgaard på 26 21 67 52.  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-02-27-Flere-100-aarige

    Bag tallene

    Flere går i biografen i juleferien

    Folk køber flere biografbilletter i juleferien sammenlignet med resten af december og januar. Dog må juleferien se sig slået af både vinter-, påske- og efterårsferien, når det kommer til danskernes foretrukne biografuge. , 5. december 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , 369.000 biografbilletter blev der solgt i uge 52 sidste år, da der var juleferie. Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2016., Efterårsferien i uge 42 blev med 619.000 solgte billetter årets bedste uge for biograferne målt på billetsalg. Herefter kom uge 7, hvor folkeskolerne holder vinterferie i 80 ud af 98 kommuner. Her blev der solgt 548.000 biografbilletter., På tredjepladsen kommer påskeferien, der i 2016 faldt i uge 12: 436.000 biografbilletter blev solgt i denne uge., Også i sommerferiens sidste tre uger, 30-32, ligger aktiviteten i biograferne højere end i nabougerne. I hver af disse tre uger blev der i 2016 solgt henholdsvis 263.000, 352.000 og 290.000 biografbilletter., Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret er typisk for biograferne, der koncentrerer sig om ferierne, hvor folk oftere trækker ind i mørket for at nyde en film på det store lærred., Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. Nummer to på listen var Klassefesten 3, der havde premiere to uger inden efterårsferien. Disneys Zootropolis var årets fjerdemest sælgende biograffilm og fik premiere en uge før vinterferien – samtidig med Deadpool, der er nummer seks for året., Rogue One: A Star Wars Story blev på blot tre uger årets femtemest sælgende biograffilm efter premieren i uge 50. Kæledyrenes hemmelige liv havde premiere i uge 31, der markerede biografernes højdepunkt i sommerferien 2016. Filmen var årets syvendemest sælgende biograffilm., Kung Fu Panda 3 nåede lige nøjagtig med i top ti for 2016 hjulpet på vej af en premiere i uge 11 – ugen inden påskeferien., De ti mest sælgende biograffilm i 2016, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 09, Flaskepost fra P, 688.000, 40, Klassefesten 3: Dåben, 525.000, 03, The Revenant, 341.000, 06, Zootropolis, 332.000,  50,  Rogue One: A Star Wars Story, 330.000,  06,  Deadpool,  324.000,  31,  Kæledyrenes hemmelige liv,  322.000,  46,  Fantastiske skabninger og hvor de findes,  319.000,  02,  Kollektivet,  293.000,  11,  Kung Fu Panda 3,  280.000, Du kan downloade oversigten over billetsalget fordelt på ugerne her, . Hvis du har spørgsmål til vores biografstatistikker, kan du kontakte Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på telefon 39 17 38 66.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien

    Bag tallene

    Dansk enegang i Eurostat

    For første gang nogensinde har Danmarks Statistik afvist at tilslutte sig Eurostats arbejdsprogram for det kommende år. Ifølge rigsstatistiker Jan Plovsing bør Eurostat gøre en langt større indsats for at luge ud i de statistikker, som er mindre vigtige., 20. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Dansk utilfredshed med Eurostats indsats for at luge ud i mindre vigtige statistikker fik i slutningen af 2004 Danmarks Statistik til at afvise EU's statistiske arbejdsprogram for 2005. Det er første gang nogensinde, at Danmarks Statistik har taget dette skridt, og skønt en række øvrige lande tilsluttede sig den danske kritik, var det kun Danmark og Tyskland, som tog det usædvanlige skridt at afvise programmet. Det danske og tyske skridt får dog ingen praktisk betydning, eftersom de øvrige EU-lande tilsluttede sig arbejdsprogrammet.  ,   , Nye statistikker , Arbejdsprogrammet fra Eurostat er et katalog over nye statistikker, som medlemslandene skal udarbejde til EU-kommissionen. Når der kommer flere punkter i arbejdsprogrammet, skal Danmarks Statistik påtage sig nye arbejdsopgaver og bruge mere tid på at lave statistik til EU.  , Flere krav fra Eurostat, "Arbejdsprogrammet for 2005 udgør en klar udvidelse af det samlede aktivitetsniveau. Det har vi ikke ressourcer til, og derfor ser vi os ikke i stand til at efterkomme de mange nye krav fra Eurostat," siger Jan Plovsing. "Eurostat har en klar forpligtelse til at gøre sit yderste for at begrænse statistikker, som ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning. I øjeblikket lever Eurostat ikke op til denne forpligtelse," siger Jan Plovsing. Han finder en sådan indsats helt nødvendig for at kunne frigøre ressourcer til at etablere en række vigtige nye EU-statistikker, som EU-landene skal udarbejde i den kommende tid, bl.a. om informationssamfundet og befolkningens levevilkår. "Det handler ganske enkelt om viljen til at prioritere," mener Jan Plovsing. ,   , Utilstrækkelige resultater, Jan Plovsing peger samtidig på, at nogle af kravene fra Eurostat betyder, at det danske erhvervsliv bliver pålagt flere administrative byrder, fordi virksomhederne skal indberette flere oplysninger til Danmarks Statistik. , "Vi er glade for, at Eurostat i den seneste tid er gået i gang med at identificere de statistikker, som ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning med henblik på at nedlægge eller reducere dem. Men vi mener, at resultaterne har været alt for utilstrækkelige."   , Danmark har i øjeblikket formandskabet for en fælleseuropæisk task force, som skal identificere statistikkrav, der ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning med henblik på at nedprioritere eller ligefrem bortskære dem.  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-01-20-Dansk-enegang-i-eurostat

    Bag tallene

    1. august er årets største flyttedag

    35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift.  , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation