Søgeresultat

Firmaernes køb og salg

Beskrivelse, Beskrivelse af data om Firmaernes køb og salg, Variablene i Firmaernes køb og salg (FIKS) er dannet ud fra oplysninger fra momsangivelsen. Det betyder, at alle momspligtige virksomheder er med i statistikken. , Data er indsamlet for at opfylde administrative regler om indberetning af den moms, der skal betales. Fordi data er indberettet til administrative og ikke til statistiske formål, er data blevet bearbejdet, så data kan anvendes til statistiske formål. Derfor kan der være en difference mellem den salgsmoms, firmaet har indberettet på momsangivelsen, og den beregnede værdi af indenlandsk salg, der findes i FIKS. Endvidere vil data være et resultat af skattemyndighedens praksis fx ved behandlingen af forsinkede eller manglende momsindberetninger. , Hvis man skal arbejde med variable fra FIKS, kan man med fordel se på momsangivelsen , da variablene er hentet fra de felter og rubrikker, der findes der. På emnesiden for FIKS på www.dst.dk findes momsangivelsen og hjælpetekster til momsangivelsen. , Man skal være opmærksom på, at data fra FIKS er omregnet til månedlige informationer - uanset om virksomheder indberetter halvårligt, kvartalsvist eller månedsvist. Langt størstedelen af de løbende indberetninger vedrører den seneste referenceperiode. Der kan forekomme efterreguleringer, som vedrører tidligere referenceperioder. , Momsreglerne har betydning for de data, der findes i FIKS. Når lovgrundlaget for indbetaling af moms ændres, kan det have betydning for statistikken. Et eksempel er regelændringen om udvidet brug af omvendt betalingspligt fra 2009. En simpel forklaring på omvendt betalingspligt er, at sælger af en momspligtig ydelse udsteder en faktura uden moms. I stedet indberetter køber salgsmomsen af købet, men kan - hvis sælger er momsregistreret - trække beløbet fra som indgående moms. Dermed bliver handelen momsneutral for køber. , Hos SKAT er momspligtige firmaer registreret med et SE-nummer. For at kunne kombinere oplysninger fra SE-numrene med andre firmaoplysninger omregnes SE-numrene til CVR-numre. For langt de fleste firmaer er der sammenfald mellem SE-nummer og CVR-nummer. Der er dog tilfælde, hvor det ikke gælder. Et eksempel er fællesafregnende enheder, hvor et SE-nummer afregner moms for flere CVR-numre, som tilmed kan ligge i forskellige brancher. Et andet eksempel på SE-numre, der behandles særskilt, er eksportenheder. Eksporten fra eksportenheden trækkes fra firmaets indenlandske salg, da det indenlandske salg til eksportenhederne registreres dobbelt., Man skal være opmærksom på, at de enkelte CVR-numre kan ændre branche over tid. Hvis en branchegruppe har en markant udvikling, kan det skyldes, at en større virksomhed har skiftet branche., Beregningerne tager udgangspunkt i en standardmomssats på 25 pct. , Variable, EKSPORT_3LANDE, Værdien af andre varer og ydelser, der leveres uden afgift her i landet, i andre EU-lande og i lande uden for EU, EKSPORT_EU_VARER, Værdien af varesalg til andre EU-lande, EKSPORT_EU_YDELSER, Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande, EKSPORTENHED_CVR, Eksportenhed_CVR, FAELLES_FORDELT_JN, FAELLES FORDELT JN, IMPORT_VARER, Værdien af varekøb i udlandet, IMPORT_YDELSER, Værdien af ydelseskøb i udlandet, IMPUTERET_ANDEL_GRP, Imputeret andel gruppe, INDENLANDSK_KOB, Værdien af indenlandsk køb, INDENLANDSK_SALG, Værdien af indenlandsk salg, OMREGNET_STATUS_CVR, Omregnet status cvr

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg

Fælles dataansvar

I Danmarks Statistik (DST) tilbyder vi brugere på Forskerordningen at indgå "Fælles dataansvar", som muliggør samarbejde på ét projekt mellem to autoriserede institutioner, hvor ansvaret for data fordeles ligeligt., Projektet oprettes under den ene autoriserede institution og brugerne, som er tilknyttet den anden autoriserede institution, som skal indgå i projektet, bliver tilknyttet via en bruger- og tilknytningsaftale. Begge institutioner skal bekræfte via mail til den tilknyttede kontaktperson i Danmarks Datavindue, at de ønsker oprettelse af et projekt under fælles dataansvar mellem [autorisationsnummer - navn på institution1] og [autorisationsnummer - navn på institution2] på projekt [projektnummer]., Derudover skal det tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen, at projektet er bekræftet og godkendt til fælles dataansvar mellem de to pågældende institutioner., Sanktionsramme for projekter under fælles dataansvar, I tilfælde af brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata, er institutioner med projekter under fælles dataansvar, omfattet af det gældende sanktionssystem, som er angivet for projekter på forskerordningen på DST’s hjemmeside her: , Sanktionsregler, Sanktioneringen rammer bruger og projekt samtidig, Hvis et brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata opstår på projekter under fælles dataansvar, kan det medføre sanktionering af brugeren, som har hjemtaget data. DST kan f.eks. træffe afgørelse om, at brugeren sanktioneres i form af en karantæneperiode, hvor den enkelte bruger ikke har adgang til DDV App. Denne sanktionering vil også ramme det pågældende projekt, hvor data er hjemtaget fra, hvilket medfører, at alle adgange til projektet lukkes i den samme karantæneperiode, som har ramt den hjemtagende bruger., Derved adskiller sanktionspolitikken sig ikke fra de gældende sanktionsregler for projekter og brugere, hvor der ikke er fælles dataansvar., Sanktioner på institutionsniveau rammer begge institutioner, Sanktionsrammen for institutioner følger ligeledes DST’s gældende sanktionsregler. Således skal begge institutioner rapportere, når der finder brud sted og ved gentagne brud eller alvorlige brud, kan det medføre eksempelvis lukning i en periode eller varigt., I forlængelse af den gældende sanktionsramme vil der i sanktioneringen blive taget højde for de to institutioners historik. Det vil sige, at den samme forseelse kan ramme institutioner forskelligt, hvis den ene institution har en lang historik for brud, mens den anden institution ikke har brudt reglerne før., Institutionerne skal redegøre for fejl i hjemtag som ved normal praksis samt meddele, at projektet hører under fælles dataansvar, så Danmarks Datavindues hjemtagsteam kan tage højde for dette i sagsbehandlingen af evt. brud.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/faelles-dataansvar

Sammenlægning af projekter

Det er muligt at sammenlægge projekter. Dette kan være relevant, hvis I ønsker at gøre eksisterende projekter bredere., Med den nye prismodel, der indføres i 2026 og 2027 (, læs mere her, ), kan der også være en økonomisk fordel i at sammenlægge projekter, da betaling herefter udregnes på baggrund af antallet af brugere og antallet af datapakker på de enkelte projekter. ,  , Hvornår bør I sammenlægge projekter?, Danmarks Datavindue anbefaler, at I allerede nu overvejer, hvilke projekter der med fordel kan sammenlægges, men venter med selve sammenlægningen, til den nye prismodel træder i kraft i januar 2026.,  , Sådan sammenlægges projekter, Kontakt Danmarks Datavindue , Kontakt Danmarks Datavindue-projektansvarlig på ét af de projekter, I ønsker at sammenlægge og angiv hvilke projekter, I ønsker at lægge sammen. , Danmarks Datavindue vurderer om projekterne skal samles i et nyt projekt eller under et eksisterende projekt, hvor projektbeskrivelsen udvides., Ny projektindstilling oprettes eller tidligere projektindstilling revideres, Projektbeskrivelsen skal have formål, beskrivelse og samfundsrelevans, der dækker de projekter, der skal lægges sammen. Hold formålet bredt, så der er mulighed for at dække flere relevante aspekter af et emne og udvide projektet undervejs med nye data. , Vælg relevant grunddata i DDV App og tilføj eksterne datakilder samt evt. udgåede grunddataregistre med tilhørende dokumentation. Stier til eksterne data skal sendes via mail til den Danmarks Datavindue-projektansvarlige for projektet., Sørg for at indhente og indsende alle nødvendige godkendelser fra eksterne dataleverandører Dette er en forudsætning, der skal være opfyldt, før vi kan flytte data., Indeholder et af projekterne lægemiddeldatabassen (LMDB) eller eksterne data fra Sundhedsdatastyrelsen, skal I søge fornyet godkendelse til at flytte data til det nye projekt., Bemærk, at LMDB og Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) ikke kan bestilles til samme projekt., Indsend projektindstilling, Når projektindstillingen er indsendt, sender den projektansvarlige fra Danmarks Datavindue et pristilbud baseret på en rammeaftale. Rammeaftalen dækker behandling af projektindstilling, genkørsel af grunddata, behandling af eksterne data og evt. udgåede registre, samt flytning af filer og programmer fra workdata-mappen. , Godkendelse, levering og afslutning, I aftaler en slettedato for de gamle projekter med den Danmarks Datavindue-projektansvarlige., Det nye projekt underskrives af Danmarks Datavindue og underskriveren på jeres institution., Hvis filer fra workdata-mappen skal flyttes, skal I sende en mail til den Danmarks Datavindue-projektansvarlige med sti til både de gamle mapper/filer og det nye projekt. I mailen skal i bekræfte at filerne ikke indeholder mikrodata (fx nøglevariable eller andre identificerbare oplysninger)., Danmarks Datavindue leverer grund- og eksterne data og flytter indholdet fra workdata-mapperne til det nye projekt.,  , Vigtige opmærksomhedspunkter, I sjældne tilfælde kan brugere have hardcodet afidentificerede værdier. Disse vil ikke kunne genfindes efter sammenlægning, da der anvendes en ny nøgle., Det samme gælder, hvis afidentificerede værdier er brugt til at fjerne outliers., Sorteringen ændrer sig, da data sorteres efter afidentificerede værdier. Hvis rækkenumre er brugt i programmer (fx til tilfældig udvælgelse), vil disse ikke længere fungere.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/sammenlaegning-af-projekter

Anmodning om abonnement

I DDV App kan du anmode om abonnement, hvis din institution har en projektdatabaseordning eller myndighedsordning., Du kan som administrator eller kontaktperson selv anmode om et abonnement i DDV App. Har I en myndigheds- eller projektdatabaseordning, kan abonnement tegnes direkte i DDV App., Et abonnement giver jer mulighed for at forudbestille ikke-offentliggjorte data, som forventes offentliggjort i det valgte leveringsår. Abonnementet er gyldigt i ét kalenderår., Bemærk, at abonnementet tager udgangspunkt i jeres senest godkendte projektindstilling. Det er kun muligt at tegne abonnement for registre, der indgår i denne. Hvis du ønsker at tegne abonnement på registre, som ikke indgår i den senest godkendte projektindstilling, skal du først oprette og få godkendt en genindstilling med de pågældende data, som du derefter kan tegne abonnement på., Efter du har anmodet om et abonnement, vil du modtage et pristilbud og en kontrakt til endelig godkendelse. Abonnementet vil først være bindende, når begge parter (din institution og Danmarks Statistik) har underskrevet kontrakten., Sådan anmoder du om et abonnement, Log ind på DDV App., Vælg ’Mit overblik’., Tilgå ’Projekter’ og klik på jeres projektdatabase eller myndighedsordning., Tilgå ’abonnementer’ og klik herefter på ’+’ ikonet. Tryk på ’Vælg registre’ for at fortsætte., I boksen ’Vælg abonnementsperiode’ skal du vælge det år, du ønsker abonnementet for., Vælg, hvilke registre du vil have med i årskontrakten ved at klikke på de små firkanter til venstre ved registernavnene., a. Vil du vælge alle registre, kan du klikke på firkanten til venstre for overskriften ’Register’., b. Firkanter med en grå streg igennem symboliserer, at registeret ikke kan vælges, fx fordi registeret ikke længere bliver opdateret., Under kolonnen ’Datasæt’ kan du angive, hvor mange datasæt du ønsker leveret., a. Vælg optionen ’Alle’: Hvis registret opdateres mere end én gang om året, og du fx ønsker at få alle kvartalssæt leveret., b. Vælg optionen ’Årligt’ (31.12.ÅÅÅÅ): Hvis du kun ønsker data for hele året, selv om det opdateres hvert kvartal., c. Vælg option 'Andet’: Skriv til din DST-projektansvarlige og uddyb dit ønske. Dette kan fx være relevant for nogle brugere i forbindelse med registeret DREAM, der udkommer som månedlige versioner, men ikke for hver måned, og hvor udgivelsesmønsteret er bestemt af kilden, der leverer data til DREAM., Gå videre ved at klikke ’Indsend’ nederst på siden. Du kan også gemme din anmodning undervejs. Du kan vende tilbage igen ved at tilgå 'Abonnementer', hvorefter du klikker på abonnementet med status 'Oprettet'. Vælg 'Rediger' under de tre prikker. , Tryk ’OK’ i infoboksen for at sende anmodningen til Danmarks Datavindue. Du har , ikke , mulighed for efterfølgende at rette abonnementet., Din projektansvarlige hos Danmarks Statistik kan efter indsendelse foreslå specifikke datasæt for de enkelte registre. Disse forslag kan du se via ’Mit overblik’ (vælg projektet og derefter ’abonnementer’)., Du kan nu gå i dialog med din DST-projektansvarlige om, hvorvidt du er enig i de foreslåede datasæt. Du kan ikke selv ændre i valgene, men det kan din projektansvarlige fra DST., Når I er enige i indholdet, vil din projektansvarlige i DST udarbejde kontrakten for abonnementet., Når kontrakten er underskrevet af begge parter, bliver abonnementet godkendt.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/anmodning-om-abonnement

Ph.d.-uddannelser

Hvor mange i Danmark begynder, går på eller afslutter en Ph.d. uddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ph-d-uddannelser

Emneside

Ny ordning for offentlige uddannelsesinstitutioner: Mulighed for mikrodataadgang til specialeprojekter

Fra september 2025 kan studerende, der afslutter deres kandidatuddannelse med et speciale, få adgang til at arbejde med pseudonymiseret mikrodata som en del af deres specialeprojekt. Læs mere om den nye ordning – også kaldet Specialeordningen- og hvordan din uddannelsesinstitution kan få del i den., 9. juli 2025 kl. 10:30 , Af , Helle Wallach Kildemoes, og , Sabrina Hilstrøm, Danmarks Statistik er glade for at kunne lancere en ny ordning – Specialeordningen - som træder i kraft fra september 2025. Ordningen åbner op for, at fakulteter og institutter tilknyttet en offentlig uddannelsesinstitution nu kan tilbyde deres afgangsstuderende praktisk erfaring med at arbejde med pseudonymiseret mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner som led i deres specialeprojekter. , Formålet med ordningen er at give flere studerende – herunder dem, der ikke har adgang til data gennem et studenterjob eller erhvervsspeciale – mulighed for at arbejde med realistiske og komplekse registerdata, hvilket kommer både de studerende og uddannelsesinstitutionerne til gode. Som Jonas Schytz Juul, Afdelingsdirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik, udtaler:, – , ”Ordningen giver en stærk introduktion til registerbaseret forskning. Det styrker afgangsstuderendes faglige kompetencer og giver samtidig vigtig indsigt i databeskyttelse og ansvarlig databrug. På den måde får specialestuderende værdifuld erfaring med at arbejde med data via Danmarks Datavindue gennem deres specialeprojekt.”, Jonas Schytz Juul understreger desuden, at ordningen giver uddannelsesinstitutioner en unik mulighed for at kvalificere og motivere flere studerende til at forfølge karriereveje med fokus på data – eksempelvis gennem ph.d.-forløb, forskning eller dataanalyse i både offentligt og privat regi., Adgang til ordningen – de vigtigste krav, For at en uddannelsesinstitution kan komme i betragtning til ordningen, skal følgende betingelser blandt andet være opfyldt:, 1. , Offentlig institution: , Din uddannelsesinstitution skal være et institut eller fakultet tilknyttet et af de otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark., 2. , Uddannelsesautorisation: , Din uddannelsesinstitution skal kunne komme i betragtning til en uddannelsesautorisation., 3. , Projektkrav:, Afgangsprojekterne ved din uddannelsesinstitution skal have forskningshøjde på niveau med et kandidatspeciale og typisk udgøre mellem 30 og 60 ECTS, afhængigt af uddannelsens opbygning., Den nye ordning bygger på erfaringer fra et vellykket pilotprojekt, som Forskningsservice har gennemført fra sommeren 2024 til sommeren 2025. Her deltog Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet, hvor cirka 15 specialestuderende fik adgang til at arbejde med pseudonymiseret mikrodata i deres specialeprojekter., Er du interesseret i at høre mere?, Vil du vide mere – eller høre, hvordan din uddannelsesinstitution kan få del i ordningen? Så kontakt Helle Wallach Kildemoes, Chefkonsulent i Forskningsservice, Danmarks Statistik.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-ordning-for-offentlige-uddannelsesinstitutioner

HAEVPENAF

Navn, HAEVPENAF , Beskrivende navn, Afgift af alle afgiftspligtige hævede pensioner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1989, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Afgift af alle hævede pensioner, se også variablen HAEVPEN (Værdi af alle hævede afgiftspligtige pensioner før fradrag af afgift)., Denne variabel omfatter ikke engangsudbetalinger fra ATP, den Særlige Pensionsordning samt Lønmodtagernes Dyrtidsfond., HAEVPENAF indgår ikke i de generelle skattevariable i indkomststatistikken., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, HAEVPENAF udgør en andel af HAEVPEN. Den del af kapitalopsparings- og kapitalforsikringsordninger (kapitalpensioner), der stammer fra indbetalinger før 1979, og hvor ordningen er oprettet før 1958, er afgiftsfri. Hævde pensioner kan opdeles i to grupper, hævet i tide og hævet i utide. Pension hævet i tide er: Hævet kapitalopsparing eller kapitalforsikring, der er hævet, når pensionsejeren er mellem 60 og 70 år, eller for alle type pensioner udbetaling ved pensionsejerens dødsfald eller for visse ordninger pension hævet ved invaliditet. Pension hævet i utide: Hævede pensioner, der ikke opfylder de ovenstående betingelser. Afgiften af pensioner hævet i tide er generelt 40 pct. Afgiften af pensioner hævet i utide er generelt 60 pct. For indbetalinger før 1980 vil der være andre afgiftssatser, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006. For alle årene 1989-2007 er beløb fra SKAT's kørsel april 2008. For årene 2008- 2009 er data fra SKAT's kørsel april 2010. For år 1997 er der hævet ekstra mange små beløb på pensioner med løbende udbetaling., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, HAEVPENAF har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/haevpenaf

QANDPENS

Navn, QANDPENS , Beskrivende navn, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner( ekskl.tjenestemandspensioner) og private pensioner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, ud-betalinger fra indekskontrakter, skattepligtig pension fra udlandet og arbejds-markedsbidragspligtig pension fra tidligere arbejdsgiver., QANDPENS indeholder ikke disse engangsudbetalinger: , - Hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN), - Pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN sammen med hævede kapitalpensioner), - Engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.16 og benævnes 'Andre pensioner', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QANDPENS indgår i variablen QPENSIALT Hvor: QPENSIALT er alle pensionsindkomster QANDPENS er lig med summen af QPENSPRI, pension fra udlandet (fra 1998) og pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994). QPENSPRI: Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter. QPENSPRI udgør hoveddelen af QANDPENS. Pension fra udlandet ligger før 1998 i variablene RESUINK /RESUINK_GL. Pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL. Udbetalinger fra private pensioner mv. (QPENSPRI beløb) ligger før 1991 i variablen RESUINK_GL Hvor RESUINK: Restindkomst inkl. børnebidrag RESUINK_GL er restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag Beløbene i variablen QPENSPRI (pensionsudbetalinger fra pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter) er fastlagt i en model, jf. vedlagte bilag,"opgørelse_af_private_pensioner.doc". QANDPENS er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre firmapensionskasser inkluderet i opgørelserne, jf. vedlagte bilag., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QANDPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qandpens

QAKTIVF_NY05

Navn, QAKTIVF_NY05 , Beskrivende navn, Aktiver ultimo året, ekskl. pensionsformuer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Aktiver ultimo året., Variablen består af kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter samt aktier, obligationer og pantebreve i depot (gælder fra 1995)., Variablen medregner ikke værdi af hovedaktionærposter uden for depot, bil, lystbåd, campingvogn, kontanter, pensionsformuer samt besætninger og lagerværdier for selvstændigt erhvervsdrivende., Beløb i kr. og ører., qaktivf_ny05=kursakt+ejendomsvurdering+indestpi+udlakt, Detaljeret beskrivelse, Formel: QAKTIVF_NY05= KURSAKT+EJENDOMSVURDERING+INDESTPI+UDLAKT Før 1995 henvises til variablen QAKTIVF. For 1995-2006 er der opgørelser både for denne variabel QAKTIVF_NY05 og efter gammel opgørelse (QAKTIVF). Formueskatten ophæves fra 1997. Det giver ændring i opgørelsen af aktieformuen. Før 1997 indberettedes værdien af aktieformuen af skatteyderen. Fra 1997 er det den indberettede værdi af aktierne fra depoter, pengeinstitutter, kreditforeninger m.m. Det giver en kraftig stigning i antallet af aktionærer fra 1996 til 1997 (hovedsagelig mindre aktionærposter). Variablen inkluderer fra 1997 også hovedaktionærposter i depot; før 1997 blev alle hovedaktionærposter indberettet til SKAT. EJendomsformuen er lig med den kontante offentlige ejendomsvurdering: 1983-1985 1.april 1986-2002 1.januar Fra 2003 1. oktober Se sammenligning med formuevariablen QAKTIVF (1980-1996) i vedlagte dokument, "formueopgørelse.doc". Aktiver fra Danmark er indberetninger fra registre (ejendomsregister og indberetninger fra pengeinstitutter og depotholdere). Aktiver fra udlandet (udenlandsk depot/ejendom i udlandet) er indberetninger til SKAT af skatteyderen)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QAKTIVF_NY05 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qaktivf-ny05

QPASSIVN

Navn, QPASSIVN , Beskrivende navn, Passiver ultimo året , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Passiver ultimo året, Realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken (Udbeatling Danmark studiegæld), finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot), (defineret fra og med 1995), Privat gæld indgår ikke i opgørelsen., QPASSIVN=bankgaeld+oblgaeld+pantgaeld+udprigael+GAELD_TIL_OFF, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Før 1995 se variablen QPASSIV (passiver opgjort efter gammel opgørelse). For årene 1995 og 1996 er der opgørelser både for denne variabel (QPASSIVN) og efter gammel opgørelse (QPASSIV). I det omfang gæld i virksomhed er realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken(Udbetaling Danmark Studiegæld, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot), indgår den i QPASSIVN. Passiver fra Danmark er indberetninger fra registre (indberetninger fra pengeinstitutter/depotholdere, kreditforeninger, kontokortholdere). Passiver fra udlandet (udenlandsk depot) er indberetninger til SKAT fra skatteyderen. Vedr. sammenligning med variablen QPASSIV (1980-1996), se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" samt nedenstående. I 1997 ophæves formueskatten, og dermed skal skatteyderne ikke indberette formuer og passiver til SKATpå selvangivelserne. Dermed udgår en række passiver af opgørelserne. Fra 2013 indgår gæld til det offentlige( fra Skats inddrivelsessystem) Følgende passiver indgår ikke i variable QPASSIVN: Pantebreve der ikke er i depot, afbetalingskontrakter, policelån, vej- og kloakgæld, skyldig restskat, B-skat vedr. tidligere år samt skyldige arbejdsmarkedsbidrag., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QPASSIVN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpassivn