Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1901 - 1910 af 2403

NYT: Eksporten uændret i juni

Betalingsbalance og udenrigshandel juni 2025

Betalingsbalance og udenrigshandel juni 2025, I juni faldt den samlede eksport med 0,2 pct. til 172,3 mia. kr. og var dermed stort set uændret i forhold til sidste måned. Det uændrede niveau i den samlede eksport dækker dog over en stigning i vareeksporten på 2,0 pct. og et fald i tjenesteeksporten på 3,3 pct. Den samlede import faldt med 0,7 pct. til 149,1 mia. kr. Ser man på udviklingen over de seneste tre måneder er den samlede eksport faldet med 0,2 pct., mens importen er steget med 0,3 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Eksporten af varer og tjenester til USA steg i 2. kvartal 2025, I 2. kvartal af 2025 var den samlede eksport til USA på 89,5 mia. kr., hvilket er 3,5 mia. kr. mere end i 1. kvartal af 2025. Eksporten af varer steg 2,1 mia. kr. til 62,2 mia. kr., mens eksporten af tjenester steg 1,4 mia. kr. til 27,3 mia. kr. I juni faldt eksporten til USA med 4,1 pct. til 29,3 mia. kr. Stigningen i december skyldes især varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet, hvor der er en del udsving i handlen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, Overskuddet på betalingsbalancen i 2025 på niveau med sidste år, I de første seks måneder af 2025 lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 157,2 mia. kr., hvilket er 2,7 mia. kr. højere end i samme periode i 2024. Overskuddet på varer steg 19,8 mia. kr. som følge af en stigning i overskuddet på varer, der ikke krydser den danske grænse. Overskuddet på tjenester faldt med 7,2 mia. kr. og overskuddet på indkomst faldt 10,3 mia. kr. I juni lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 27,3 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. højere end i maj, hvor overskuddet var på 26,6 mia. kr. Overskuddet på varehandel steg 1,9 mia. kr. i juni, som følge af en stigning i eksporten. Overskuddet på tjenester faldt 1,1 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 2,8 mia. kr. for januar-maj 2025 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne. , Betalingsbalancens løbende poster, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2025, 2025, Udvikling, Januar-juni, , Maj, Juni, Juni, 1, 3 mdr., 2, 2024, 2025, , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 26,6, 27,3, .., .., 154,5, 157,2, Indtægter, 204,9, 204,3, -0,3, -1,0, 1, 174,4, 1, 221,8, Udgifter, 178,3, 177,0, -0,7, -0,1, 1, 019,9, 1, 064,6, Varer og tjenester, 22,3, 23,1, .., .., 131,0, 143,5, Eksport, 172,5, 172,3, -0,2, -0,2, 977,7, 1, 023,3, Import, 150,2, 149,1, -0,7, 0,3, 846,7, 879,8, Varer, 22,1, 24,0, .., .., 123,3, 143,1, Eksport, 102,5, 104,6, 2,0, 1,1, 568,8, 616,4, Import, 80,4, 80,5, 0,1, 0,8, 445,5, 473,2, Varer som krydser dansk grænse, 3,7, 7,1, .., .., 36,8, 35,0, Eksport, 76,6, 79,7, 4,0, 3,3, 430,7, 461,0, Import, 72,9, 72,6, -0,5, 1,0, 393,9, 425,9, Varer som ikke krydser dansk grænse, 18,3, 16,9, .., .., 86,5, 108,1, Eksport, 25,9, 24,9, -3,9, -5,1, 138,1, 155,4, Import, 7,5, 8,0, 5,6, -0,9, 51,6, 47,3, Tjenester, 0,2, -0,9, .., .., 7,6, 0,4, Eksport, 70,0, 67,7, -3,3, -2,2, 408,9, 406,9, Import, 69,8, 68,6, -1,7, -0,3, 401,2, 406,6, Indkomst, 7,4, 7,1, .., .., 41,7, 31,4, Indtægter, 28,9, 28,5, -1,5, -6,0, 176,7, 176,2, Udgifter, 21,6, 21,4, -0,9, -2,6, 134,9, 144,9, Løbende overførsler, -3,0, -3,0, .., .., -18,2, -17,6, Indtægter, 3,5, 3,5, 2,5, 1,6, 20,0, 22,3, Udgifter, 6,5, 6,5, 0,6, -0,4, 38,3, 39,9, Kapitaloverførsler mv., -0,6, -0,6, .., .., -1,7, -3,8, Fordringserhvervelse, netto, 26,0, 26,7, .., .., 152,8, 153,4, 1, Juni 2025 i forhold til maj 2025., 2, April-juni 2025 i forhold til januar-marts 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. august 2025 - Nr. 232, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2025, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . Der gøres opmærksom på at sæsonkorrektionen for tiden er forbundet med større usikkerhed grundet de store udsving i data under COVID-19., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50147

Nyt

NYT: Industriens produktion steg i juni og i 2. kvartal

Industriens produktion og omsætning juni 2025

Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,7 % , maj 2025 til juni 2025, Se tabel, Industriens produktion og omsætning juni 2025, De senere måneder har været præget af betydelig usikkerhed og bekymring for konsekvenserne af øget told på samhandel med USA. Det gælder i sagens natur særligt for de industrivirksomheder, der opererer internationalt. Indtil videre ser det dog ikke ud til at have påvirket industriens samlede produktion mærkbart, idet produktionen steg 2,7 pct. fra maj til juni og 2,1 pct. fra 1. kvartal til 2. kvartal. Ses der bort fra , medicinalindustrien,, så steg produktionen med 3,2 pct. i juni, og i hele 2. kvartal steg produktionen 2,0 pct. sammenlignet med 1. kvartal. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter industriens produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Stor stigning i maskinindustrien, I juni steg produktionen i , maskinindustrien, med hele 14,2 pct. Produktionen svinger dog meget i denne branchegruppering, men set over hele 2. kvartal steg produktionen i branchegrupperingen med 7,0 pct. i forhold til det foregående kvartal. , Maskinindustrien, indeholder blandt andet produktion af vindmøller. Ud over den nævnte branchegruppering var der stigende produktion i yderligere seks branchegrupperinger i juni., Faldende produktion i fem branchegrupperinger, Selvom det overordnede produktionsindeks steg i juni, så var der fem branchegrupperinger, der oplevede faldende produktion. Det relativt største fald var i , elektronikindustrien, , hvor produktionen i juni faldt med 2,8 pct. Set over hele 2. kvartal steg produktionen i branchegrupperingen dog med 5,1 pct. i forhold til 1. kvartal. Ud over den nævnte branchegruppering var der faldende produktion i yderligere fire branchegrupperinger, der dog ikke var betydningsfulde nok til at trække det samlede indeks ned., Stigende omsætning i juni, Industriens samlede omsætning steg 1,1 pct. fra maj til juni, og den lå i 2. kvartal 1,2 pct. over omsætningen i det foregående kvartal. I juni steg omsætningen 0,8 pct. på eksportmarkedet og 2,2 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser, og er korrigeret for normale sæsonudsving., Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Juni 2025, , , Investerings-, godeindustri, , Mellem-, produkt-, industri, Fremstilling af , varige , forbrugsgoder, Fremstilling af , ikke-varige, forbrugsgoder, Industri, , , , April -, juni, Juni, , April -, juni, Juni, , April -, juni, Juni, , April -, juni, Juni, , April -, juni, Juni, , , , procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned, Produktionsindeks, 1, I alt, 4,2, 5,8, -0,2, -1,0, -2,6, 9,4, 2,0, 1,8, 2,1, 2,7, Omsætning, 2, I alt, 4,6, 1,3, 0,5, 0,0, -0,2, 0,7, 0,0, 1,4, 1,2, 1,1, , Eksport, 5,3, 0,0, 0,9, 0,7, -3,2, -2,4, -0,6, 1,3, 1,3, 0,8, , Hjemme, 3,1, 5,1, 0,2, -0,7, 4,7, 5,6, 3,5, 2,3, 0,9, 2,2, , , vægte produktionsindeks, Vægte, 3, , , 31,1, , 23,7, , 3,4, , 41,3, , 100,0, 1, I faste priser. , 2, I løbende priser., 3, Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipoo2021, Revisioner af tidligere offentliggjorte tal, Den samlede industriproduktion steg 1,9 pct. i april og faldt 0,3 pct. i maj. Dermed er udviklingen i produktionen nedjusteret med 0,2 procentpoint i april og 0,4 procentpoint i maj i forhold til den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes forsinkede og ændrede indberetninger fra virksomhederne. Desuden er revisionerne påvirket af ændringer i sæsonmønstret som følge af, at modellen for sæsonkorrektion nu indeholder en periode mere. , Øvrige indikatorer for eksport, På , emnesiden Import og eksport af varer og tjenester, findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på , emnesiden Industriens produktion og omsætning, omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i , Industriens produktion og omsætning, , produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Betalingsbalance og, udenrigshandel, for juni bliver offentliggjort d. 11. august 2025, . , Desuden har Danmarks Statistik temasiden: , Et overblik over dansk økonomi, , som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer., Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Juni 2025, , , 2025, Jan.-mar./, Apr.-jun., Maj/, Jun., , Vægte, 1, Jan., Feb., Marts, April, Maj, Juni, , , , , indeks 2021 = 100, ændring i pct., Industri, 100,0, 121,5, 126,6, 123,1, 125,5, 125,1, 128,5, 2,1, 2,7, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12,3, 101,5, 100,4, 100,5, 104,4, 103,8, 101,7, 2,5, -2,0, Tekstil- og læderindustri, 1,1, 116,4, 102,9, 99,3, 100,6, 102,0, 103,5, -3,9, 1,5, Træ- og papirindustri, trykkerier, 3,5, 79,3, 83,2, 83,9, 85,1, 84,4, 84,1, 2,9, -0,4, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 5,6, 106,7, 110,3, 108,3, 107,4, 108,4, 112,2, 0,8, 3,5, Medicinalindustri, 20,9, 178,8, 188,9, 184,0, 175,5, 193,3, 196,3, 2,4, 1,6, Plast-, glas- og betonindustri, 6,6, 79,6, 83,2, 81,6, 81,0, 79,1, 77,9, -2,6, -1,5, Metalindustri, 7,9, 93,4, 96,9, 100,0, 96,5, 88,4, 89,2, -5,6, 0,9, Elektronikindustri, 6,2, 76,7, 93,3, 94,9, 98,3, 91,4, 88,8, 5,1, -2,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 2,6, 106,7, 102,8, 99,6, 111,6, 108,2, 107,5, 5,9, -0,6, Maskinindustri, 16,0, 87,8, 94,3, 81,4, 102,3, 83,9, 95,8, 7,0, 14,2, Transportmiddelindustri, 1,5, 113,3, 115,3, 107,6, 111,2, 106,0, 116,1, -0,9, 9,5, Møbler og anden industri mv., 15,8, 162,5, 164,9, 162,7, 163,6, 164,9, 170,4, 1,8, 3,3, , , , , , , , , , , Investeringsgodeindustri, 31,1, 93,1, 101,7, 97,2, 106,3, 96,2, 101,8, 4,2, 5,8, Mellemproduktindustri, 23,7, 92,2, 95,5, 91,8, 93,9, 93,0, 92,1, -0,2, -1,0, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 3,4, 92,2, 84,7, 95,4, 93,3, 82,1, 89,8, -2,6, 9,4, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 41,3, 163,3, 168,1, 163,6, 162,0, 170,0, 173,1, 2,0, 1,8, , , , , , , , , , , Industri ekskl. medicinalindustri, 79,1, 106,4, 110,1, 106,9, 112,3, 107,1, 110,5, 2,0, 3,2, Industri ekskl. fremst. af motorer,, , , , , , , , , , vindmøller og pumper, 91,9, 124,9, 129,5, 126,9, 128,1, 127,9, 131,6, 1,7, 2,9, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ipop2021, Industriens produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +2,7 % , maj 2025 til juni 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. august 2025 - Nr. 229, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2025, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i , statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning, . Se også , emnesiden Industriens produktion og omsætning., Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens produktion og omsætning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50301

Nyt

NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50586

Nyt

NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning, , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris, , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022, , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50884

Nyt

NYT: Størst indkomststigning i toppen og bunden

Indkomster for personer 2023 indkomstfordeling

Indkomster for personer 2023 indkomstfordeling, Den ækvivalerede disponible indkomst steg i 2023 til 329.900 kr. i gennemsnit, hvilket i årets priser svarer til en stigning på 4,5 pct. Opdeles befolkningen i ti lige store grupper efter deres indkomst, også kaldet deciler, så var der stigninger i indkomsten på mellem 2,6 pct. og 3,5 pct fra 2. til 9. decil. De største indkomststigninger fandt sted i toppen og bunden af indkomstfordelingen. Blandt de 10 pct. med højest indkomst steg gennemsnitsindkomsten med 8,5 pct. til 834.100 kr., og blandt de 10 pct. med lavest indkomst var stigningen på 8,9 pct. til 96.300 kr. i 2023. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2023 var på 3,3 pct., hvilket betyder at store dele af befolkningen reelt oplevede et fald i realindkomsten mellem 2022 og 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Stigningen i formueindkomst påvirker også laveste indkomstdecil, Det var især formueindkomsten, der bidrog til de høje indkomststigninger i toppen og bunden af indkomstfordelingen i 2023. Efter et godt år på de finansielle markeder steg den ækvivalerede formueindkomst med 75 pct. i forhold til året før. Formueindkomst dækker over fx renter og afkast af aktier. De høje formueindkomster er en stor del af forklaringen på, at indkomsten i 10. decil steg med 8,5 pct., da personer med store formueafkast oftest vil være blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Færre finansielle tab i forhold til året før påvirker også bunden af indkomstfordelingen i 2023. I bunden af indkomstfordelingen kan man blandt andet finde nogle selvstændige med virksomhedsunderskud samt personer med negativ formueindkomst, som fx kan skyldes tab på aktier. Hos de 10 pct. af befolkningen med de laveste indkomster (1. decil) steg den gennemsnitlige disponible indkomst målt i løbende priser således med 7.900 kr. fra 88.400 kr. i 2022 til 96.300 kr. i 2023. Uden effekten fra formueindkomsterne ville gennemsnitsindkomsten for 1. decil være 99.200 kr., hvilket også var gennemsnittet i 2022., Indkomstuligheden steg i 2023, Den samlede indkomstulighed, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022, steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstuligheden både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Alternativ indikator peger på stort set uændret indkomstulighed de senere år, Gini-koefficienten er dog følsom overfor meget høje indkomster hos enkeltpersoner - særligt i den absolutte top af indkomstfordelingen. Et robust alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af uligheden mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017. I 2023 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 504.900 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster, hvor de 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster derimod havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 155.200 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,25 for 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Relativ fattigdom steg i 2023, Andelen af befolkningen, ekskl. udeboende studerende, der levede i familier med relativ lav indkomst og formue, steg fra 3,7 til 3,8 pct. fra 2022 til 2023. Det svarer til en stigning på 8.700 personer. Andelen af børn under 18 år i relativ fattigdom steg samtidig fra 4,2 pct. til 4,4 pct. i 2023. Den lille stigning kommer efter en periode på fem år med faldende relativ fattigdom., Stigningen i andelen af personer i relativ fattigdom fra 2022 til 2023 skal blandt andet ses i lyset af, at arbejdsløsheden steg lidt i 2023 i forhold til året før. Således steg antallet af personer med 4.300 personer i relativ fattigdom, hvis hovedindkomst var arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Derudover steg antallet af lønmodtagere, der ud over lønindkomst i løbet af 2023 også modtog arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, med 1.600 personer. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030, som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. november 2024 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2025, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstulighed, herunder lavindkomst og relativ fattigdom beregnes på ækvivaleret disponibel indkomst. Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49619

Nyt

NYT: Hver skattepligtig betalte 105.138 kr. i slutskat

Indkomstskat for personer 2023

Indkomstskat for personer 2023, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 105.138 kr. i 2023. Det er en stigning på 4,9 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 185.000 kr. Vest for Storebælt var Billund, Favrskov, Middelfart, Rebild, Silkeborg, Skanderborg og Vejen de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 105.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2023 med 4,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 4,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2023 med stigende beskæftigelse og høj økonomiske vækst, se , Samlet indkomst før skat steg markant i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:270). , De skattepligtige indkomster var 1.422,1 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 512,4 mia. kr. i 2023., Ændringer i skattesatser, I 2023 blev bundskatten sænket fra 12,09 pct. til 12,06 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat hævet fra hhv. 1,7 og 3,7 pct. i 2022 til hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023. Endelig blev grøn check til andre over 18 år samt håndværkfradrag udfaset., Indkomster og fradrag, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 596,2, 1, 666,2, 4,4, 2. Kapitalindkomst, -46,8, -44,2, -5,6, 3. Ligningsmæssige fradrag, 194,8, 200,3, 2,8, 4. Overført underskud, 3,5, 0,4, -88,6, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 358,1, 1, 422,1, 4,7, 6. Aktieindkomst, 86,4, 103,3, 19,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen, , 2022*, 2023*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 565,8, 597,6, 5,6, A-skat, 487,7, 510,4, 4,7, B-skat, 27,1, 24,9, -8,1, Aktieskat, 19,2, 22,5, 17,2, Frivillige indbetalinger, 29,7, 38,5, 29,6, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 2,3, 1,5, -34,8, 2. Overført restskat, 1, 3,5, 3,3, -5,7, 3. Hævede opsparede overskud, 3,1, 2,4, -22,6, 4. Slutskatter, 537,1, 568,3, 5,8, Indkomstskatter, 489,0, 512,4, 4,8, Bundskat, 164,1, 172, 4,8, Topskat, 22, 23,0, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,6, 3,0, 15,4, Kirkeskat, 7,3, 7,6, 4,1, Kommuneskat, 284,1, 298,4, 5,0, Virksomhedsskat, 5,5, 5,0, -9,1, Forskerskat, 2,9, 3,2, 10,3, Øvrige skatter, 0,5, 0,2, -60,0, Aktieskat, 33,6, 41,3, 22,9, Ejendomsværdiskat, 14,4, 14,6, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 104,7, 108,6, 3,7, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 28,3, 28,4, 0,4, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 414, 5, 446, 0,6, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.000 kr. i 2020 og under 21.400 kr. i 2021 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. november 2024 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2021 bygger oplysningerne på en ændringskørsel foretaget i november 2023, mens opgørelserne for indkomstårene 2022 og 2023 bygger på en kørsel fra oktober 2024. Alle år er opregnet til fuld population., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49719

Nyt

NYT: Husholdningerne sparer mere op end tidligere

Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2025

Sektorfordelt nationalregnskab 1. kvt. 2025, I årene 2023 og 2024 og i første kvartal 2025 har de danske husholdninger sparet mere op end tidligere. Kun i andet kvartal 2020, som var påvirket af COVID-19 restriktioner, tilsidesatte husholdningerne en lige så stor del af deres disponible indkomst. I første kvartal 2025 sparede husholdningerne 8,3 pct. af deres disponible indkomst op, hvilket er lidt mere end i det foregående kvartal, når der korrigeres for sæsonbevægelser. I årene 2023 og 2024 sparede husholdningerne hhv. 8,2 og 8,6 pct. op. Dette er markant mere end i 2022, hvor opsparingsandelen var 3,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Disponibel indkomst steget siden 2022, men forbruget er faldet, Den disponible indkomst i de danske husholdninger har været støt stigende de seneste tre år, kun afbrudt af kraftige fald i andet kvartal 2022 og andet kvartal 2023 samt et mindre fald i fjerde kvartal 2024. De kraftige fald i andet kvartal 2022 og 2023 kan tilskrives ekstraordinært høje udbetalte udbytter i de foregående kvartaler. Privatforbruget er fra perioden andet kvartal 2022 til tredje kvartal 2023 faldet kraftigt, efterfulgt af en periode med moderat vækst. I første kvartal 2025 steg privatforbruget med 0,5 pct. i forhold til det foregående kvartal. Dette er sjette kvartal i træk med positiv vækst i privatforbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2024*, 2025*, , , 2021, 2022, 2023*, 2024*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , , løbende priser, 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 158,6, 1, 276,7, 1, 351,8, 1, 396,6, , 343,4, 348,4, 351,3, 353,4, 357,2, 2, Forbrugsudgift, 1, 172,4, 1, 235,9, 1, 240,9, 1, 275,8, , 313,3, 316,5, 319,9, 326,1, 327,6, 3, Korrektion for ændring i , Pensionskassereserver, 99,3, 113,4, 103,4, 92,0, , 20,8, 23,6, 22,2, 25,3, 25,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 85,4, 154,2, 214,4, 212,8, , 51,0, 55,5, 53,6, 52,7, 55,5, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,1, 2,2, 2,8, 1,5, , 0,8, 1,0, 0,0, -0,5, 1,0, 6, Forbrugsudgift, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, , 0,4, 0,5, 0,3, 0,6, 0,5, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,8, 11,1, 14,7, 14,3, , 14,0, 14,9, 14,4, 13,9, 14,5, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -1,2, 3,2, 8,2, 8,6, , 8,8, 9,1, 8,9, 7,7, 8,3, *Foreløbige tal. Anm.:Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Husholdningernes finansielle nettoformue falder, De danske husholdningers finansielle nettoformue faldt med 93 mia. kr. i første kvartal 2025. På trods af den høje opsparing er husholdningernes finansielle nettoformue alligevel faldet. Dette fald kan primært tilskrives negative omvurderinger på husholdningernes pensionsformue og beholdning af aktier, som altså mere end modsvarer den høje opsparing. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.093 mia. kr. ved udgangen af første kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, I denne offentliggørelse af det sektorfordelte nationalregnskab er der foruden den første offentliggørelse af første kvartal 2025 revideret tilbage til første kvartal 2021 i overensstemmelse med opgørelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2025 revideret, og , Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 27. juni i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2025, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel april 202, 5, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 1. kvt. 2025, . Ved offentliggørelse i juni 2025 er perioden fra 1995 til 2024 blevet revideret. De største revisioner er foretaget i perioderne fra 2019 til 2024. Revisionerne udspringer af en ændring i afstemningen mellem sektorerne på visse underinstrumenter. Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. juni 2025 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2025, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab, institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49794

Nyt

NYT: Stigning i antallet af koncerner i 2022

Koncerner i Danmark 2022

Koncerner i Danmark 2022, Antallet af koncerner i Danmark steg med 6.500 fra 2021 til 2022. I 2022 var der 57.000 koncerner, mens antallet var 50.500 i 2021 og 47.000 i 2020. De 57.000 koncerner i 2022 bestod af 162.000 firmaer, hvoraf 143.000 var aktive firmaer. I året før var der 145.000 firmaer, hvor 78.000 af dem var aktive, og i 2020 var der 135.000 firmaer, hvoraf 73.000 var aktive. Dermed steg antallet af firmaer i koncerner med 11 pct. fra 2021 til 2022, hvoraf de aktive firmaer steg med 83 pct. Sammenlignet med forøgelsen fra 2020 til 2021 var denne stigningen for firmaer og aktive firmaer i koncerner begge ca. 7 pct. Denne markante stigning i aktive firmaer skyldes hovedsageligt, at opgørelsesmetoden er blevet ændret (se mere under , Nye opgørelsesmetoder, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, , , konc3, , , konc12, og , konc13, Størst stigning i aktive firmaer i koncerner i Finansiering og forsikring i 2022, Ændringen i opgørelsesmetoden medfører, at der var 50.000 flere aktive firmaer i koncerner i branchen , Finansiering og forsikring, i 2022 relativt til 2021, mens ændringen fra 2020 til 2021 var ca. 500 flere aktive firmaer. Yderligere var der 6.500 flere aktive firmaer i koncerner i branchen , Ejendomshandel og udlejning, fra 2021 til 2022. Derudover er firmaer i branchen , Landbrug, skovbrug og fiskeri, for første gang med i statistikken. I denne branche er der 1.900 aktive firmaer i koncerner i 2022. I de resterende brancher ses en moderat stigning i antal aktive firmaer på tværs af skiftet i opgørelsesmetode for aktive firmaer mellem 2021 og 2022. , Nye opgørelsesmetoder, Statistikken belyser de koncernforbundne firmaer i Danmark, der var juridisk aktive i perioden, hvoraf mindst et firma i koncernen var økonomisk aktivt. Definitionen af, hvornår et firma er aktivt, er blevet ændret, hvilket har medført, at statistikken indeholder flere firmaer og koncerner (se mere om nye opgørelsesmetoder under , Kilder og metoder, i fodnoten)., Generel Firmastatistik (se , I 2022 var der 417.000 aktive firmaer, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:173)) følger i 2022 samme ændring for økonomisk aktive firmaer, som denne statistik i 2022. I Generel Firmastatistik forekommer der ligeledes markant flere aktive firmaer under den nye opgørelsesmetode sammenlignet med den gamle - særligt i branchen , Finansiering og forsikring, ., Sammenligning af koncerner opgjort på antal ansatte for 2021 og 2022, Stigningen i antallet af koncerner på 6.500 fra 2021 til 2022 er primært drevet af en stigning i antallet af koncerner med under to ansatte, som i 2021 udgjorde 23.000 koncerner, men i 2022 udgjorde 28.000 koncerner. I 2021 var der 950.000 fuldtidsansatte i koncerner, mens der i 2022 var 1.013.000 fuldtidsansatte. Dette er en stigning på 63.000 fuldtidsansatte. Stigningen er hovedsageligt drevet af en stigning på 45.000 fuldtidsansatte i de største koncerner i Danmark, som er koncerner med minimum 100 ansatte., Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen, 2021 og 2022, , Koncerner, Fuldtidsansatte, , 2021, 2022, 2021, 2022, , antal, , , , , , I alt, 50, 503, 57, 006, 950, 278, 1, 012, 867, Under 2 ansatte, 22, 826, 28, 165, 14, 783, 16, 002, 2-9 ansatte, 17, 007, 17, 692, 80, 818, 84, 261, 10-19 ansatte, 4, 862, 5, 019, 68, 053, 70, 409, 20-49 ansatte, 3, 400, 3, 560, 104, 503, 109, 477, 50-99 ansatte, 1, 179, 1, 243, 81, 454, 86, 713, 100-999 ansatte, 1, 111, 1, 200, 286, 157, 313, 755, 1.000 ansatte og derover, 118, 127, 313, 605, 331, 276, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc1, og , konc11, Sammenligning af koncerner opgjort på antal firmaer for 2021 og 2022, De 6.500 flere koncerner fra 2021 til 2022 fordeler sig primært på koncerner med to firmaer. I 2021 var der 32.000 koncerner, og i 2022 var der 37.000 koncerner af denne størrelse. Dette er en stigning på 5.000 koncerner. Antallet af koncerner med tre-fem firmaer var 15.900 i 2021 og 17.300 i 2022, og der var dermed 1.400 flere koncerner med tre-fem firmaer i 2022. I antallet af koncerner med over fem firmaer var der en mindre stigning i antallet mellem 2021 og 2022. , Antallet af firmaer i koncerner var 145.000 i 2021 og 162.000 i 2022, hvilket er en stigning på 17.000 firmaer. Forøgelsen er hovedsageligt skabt af 10.000 flere firmaer i koncerner med to firmaer samt 5.000 flere firmaer i koncerner med tre-fem firmaer. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse, 2021 og 2022, , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern, , 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, , antal, I alt, 50, 503, 57, 006, 950, 278, 1, 012, 867, 145, 229, 162, 129, 2 firmaer, 32, 083, 36, 928, 217, 320, 225, 868, 64, 166, 73, 856, 3-5 firmaer, 15, 883, 17, 326, 306, 291, 328, 446, 54, 446, 59, 338, 6-9 firmaer, 1, 778, 1, 948, 136, 451, 160, 901, 12, 371, 13, 603, 10-19 firmaer, 582, 613, 157, 018, 151, 284, 7, 445, 7, 867, 20-49 firmaer, 145, 157, 96, 844, 96, 333, 4, 015, 4, 406, 50 firmaer og derover, 32, 34, 36, 354, 50, 034, 2, 786, 3, 059, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc2, og , konc12, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. oktober 2024 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2025, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49881

Nyt

NYT: Resultatet for økologiske bedrifter faldt i 2023

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2023, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter blev 0,4 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var 1,9 mio. kr. mindre end i 2022 og det laveste resultat siden 2013. Udviklingen skal ses i lyset af, at driftsresultaterne toppede i 2022, især på baggrund af høje mælkepriser, og finansieringsomkostningerne steg med 0,8 mio. kr. til 1,6 mio. kr. i 2023. Der var tilbagegang for alle driftsformer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Negativt resultat efter ejeraflønning, Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et underskud på 79.000 kr. for økologiske bedrifter i 2023 mod et overskud på 1,8 mio. kr. i 2022. Kun malkekvægbedrifter og fjerkræbedrifter havde positive resultater efter ejeraflønning i 2023., Presset salg rammer svinebedrifter, Mens driftsresultatet for økologiske svinebedrifter faldt med 1,3 mio. kr. til -1,0 mio. kr. i 2023, steg resultatet for konventionelle svinebedrifter med 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Forskellen skyldes blandt andet prisudviklingen, hvor prisen pr. solgt økologisk slagtesvin i 2023 (2.121 kr.) lå på niveau med 2022, samtidig med at afregningsprisen for konventionelle slagtesvin steg med 16 pct., se , www.statistikbanken.dk/lpris31, . I 2023 lagde inflation og stigende omkostninger pres på salg af økologiske varer, hvilket især ramte salg af dyrere varegrupper som økologisk kød, se , www.statistikbanken.dk/oek03, ., Lavere mælkepriser giver udslag i bruttoudbytte og resultat, For økologiske bedrifter blev den gennemsnitlige afregningspris 3,99 kr. pr. kg mælk i 2023, hvilket var 40 øre mindre end i 2022. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der faldt med 1,2 mio. kr. til 12,8 mio. kr. pr. bedrift fra 2022 til 2023. Driftsomkostningerne steg med 0,3 mio. kr. til 10,7 mio. kr. og finansieringsomkostningerne med 1,1 mio. kr. til 1,9 mio. kr. i 2023, primært pga. øgede renteudgifter. Efter tilskud blev driftsresultatet 0,8 mio. kr. i 2023, hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end i 2022., Større areal men færre køer på malkekvægsbedrifter, Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske malkekvægbedrifter med 35 til 310, primært bedrifter med færre end 300 køer. Samtidig faldt antallet af malkekøer primo pr. bedrift i gennemsnit med 1 pct. til 215, mens arealanvendelsen steg med 6 pct. til 305 ha. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Færre heltidsbedrifter, Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 91 til 636 bedrifter, svarende til en reduktion på 13 pct. Faldet var størst for økologiske svine- og fjerkræbedrifter med hhv. 26 pct. og 13 pct., mens antallet af økologiske malkekvæg- og planteavlsbedrifter faldt hhv. 10 pct. og 9 pct. På tværs af driftsformer steg den samlede gennemsnitlige arealanvendelse med 24,0 ha til 282,6 ha i 2023, svarende til en forøgelse på 9 pct. Det kunne ikke opveje nedgangen i antal bedrifter, hvilket betød en samlet nedgang i areal omlagt til økologi, se , www.statistikbanken.dk/oek011, . Målt i antal udgjorde de økologiske bedrifter fortsat 10 pct. af alle heltidsbedrifter i 2023. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2023 i , Statistikbanken, fuldt opdaterede., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug, , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Alle, , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, , antal, Bedrifter , 345, 310, 50, 37, 54, 47, 185, 169, 727, 636, pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 287, 305, 192, 202, 68, 73, 311, 335, 259, 283, 1.000 kr. pr. bedrift, Resultat af primær drift , 3, 671, 2, 122, 834, 200, 1, 052, 1, 241, 1, 817, 900, 2459, 1431, •, heraf miljøtilskud , 273, 426, 165, 235, 79, 103, 316, 450, 264, 395, Finansieringsomk. , 822, 1, 930, 1, 044, 1, 603, 23, 715, 1, 176, 1, 619, 776, 1, 594, Generelle driftstilskud , 666, 647, 545, 432, 159, 160, 672, 713, 588, 584, Driftsresultat, 3, 515, 839, 335, -971, 1, 188, 687, 1, 313, -6, 2, 272, 421, Driftsresultat efter ejeraflønning , 2, 956, 290, -189, -1, 549, 788, 265, 942, -440, 1, 779, -79, Nøgletal , Pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad , 6,5, 3,6, 1,9, 0,1, 2,2, 2,5, 4,3, 2,0, 5,0, 2,7, Soliditetsgrad , 23,4, 22,9, 22,6, 22,5, 53,4, 52,6, 32,3, 32,9, 30,2, 29,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. oktober 2024 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49913

Nyt

NYT: Faldende omsætning i private byerhverv

Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2023

Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. (foreløbige tal) 2023, Ændret 12. maj 2025 kl. 08:30, Der er konstateret fejl i Regnskabsstatistikken for private byerhverv opgjort efter økonomisk enhedsniveau for perioden 2019-2022. Fejlen et sket systematisk i forbindelsen med at overgå fra juridisk enhedsniveau til økonomisk enhedsniveau. Denne NYT er opdateret med reviderede tal d. 12. maj 2025. Rettelserne er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2023 var den samlede omsætning i de private byerhverv 5.461 mia. kroner, svarende til et fald på 719 mia. kr. sammenlignet med 2022. Det viser de foreløbige 2023 tal fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv, . Faldet er primært båret af brancherne , Energiforsyning,, Transport, og, Engroshandel,, hvor omsætningen faldt med hhv. 445 mia. kr., 247 mia. kr. og , 74, mia. kr. Men hvis man sammenligner med 2019 er omsætningen i de tre brancher vokset med hhv. 218 mia. kr., , 163, mia. kr. og , 255, mia. kr. og samlet set er omsætningen i de private byerhverv vokset med , 1.283, mia. kr. i forhold til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fregn20, Lille stigning i antallet af aktive firmaer og fuldtidsansatte heri, I 2023 var der 420.000 økonomisk aktive firmaer viser foreløbige tal fra , Generel firmastatistik, . Dette er en stigning på 2.600 (0,6 pct.) aktive firmaer i forhold til året før. Størstedelen af stigningen i antal firmaer var i branchen , Finansiering og forsikring, , som steg med 1.900. Derudover steg hhv. , Videnservice, og , Ejendomshandel og udlejning, med hhv. 800 og 600 aktive firmaer. Omvendt var de største fald antallet af firmaer i brancherne , Handel, , , Landbrug, skovbrug og fiskeri, og , Bygge og anlæg, , som faldt med hhv. 700, 500, og 400 aktive firmaer. , Det samlede antal fuldtidsansatte steg til 2.464.000 i den foreløbige generelle firmastatistik. Dette er en stigning på , 27.500, (, 1 pct., ) fra 2022 til 2023. Den største stigning var i branchen , Videnservice, , hvor antallet af fuldtidsansatte steg med 7.000, hvilket svarer til , 5, pct. Herefter kommer , Offentlig administration, forsvar og politi, og , Transport, , som steg med hhv. 5.900 og 5.500 fuldtidsansatte. Den største relative ændring var i , Energiforsyning, , som steg med 19 pct. (, 2.400, fuldtidsansatte). Modsat faldt , Ejendomshandel og udlejning, med 2.400 fuldtidsansatte, hvilket også er den største relative tilbagegang svarende til 7 pct. Derudover faldt , Handel, med 1.600 fuldtidsansatte, mens , Bygge og anlæg, faldt med 1.400. , Flest nye firmaer i Erhvervsservice, I 2023 blev der skabt 30.100 reelt nye firmaer. Branchegruppen , Erhvervsservice, fylder mest i denne opgørelse, idet der her blev skabt 7.700 nye firmaer. Der var 1.700 årsværk beskæftiget i de nye firmaer i den branche. Den branchegruppe, der havde de fleste beskæftigede blandt de reelt nye firmaer, var , Handel og transport mv., , hvor der blev registreret 2.900 årsværk i 5.100 nye firmaer., 235 nye højvækstvirksomheder skaber arbejdspladser, I perioden 2020-2023 var der 235 nye højvækstvirksomheder. Tilsammen har de omtalte virksomheder skabt nye arbejdspladser over den 3-årige periode, svarende til 4.700 årsværk. De fleste nye højvækstvirksomheder findes inden for , Handel og transport mv., , hvor 76 virksomheder tilsammen skabte 1.200 årsværk i perioden., Stigning i årets resultat trods fald i mange brancher, Samlet set steg årets resultat med 51 mia. kr., når man ser bort fra branchen , Ejendomshandel,, for hvilken de økonomiske poster ikke fremgår af denne foreløbige offentliggørelse. I branchen , Videnservice, , der blandt andet dækker over , Hovedsæders virksomhed, , var årets resultat i høj grad påvirket af store indtægter af kapitalandele fra datterselskaber. Derudover var der stigninger i årets resultat i brancherne , Industri, og , Information og kommunikation, på hhv. 20 mia. kr. og 3,5 mia. kr. Ser man bort fra , Transport,, hvor indtjeningen i 2022 var ekstraordinært høj, var der i de øvrige brancher med faldende resultat, et samlet fald i årets resultat på 80 mia. kr., Hovedresultater fra regnskabsstatistikken fordelt på brancher, , Firmaer, , Fuldtids-, ansatte, Omsætning, , Årets, resultat, , 2022, 2023*, 2022, 2023*, 2022, 2023*, 2022, 2023*, , antal, mio. kr., I alt, 247, 813, 247, 899, 1, 382, 411, 1, 398, 611, 6, 179, 095, 5, 460, 544, 733, 296, .., Råstofindvinding, 223, 220, 3, 788, 3, 784, 33, 337, 26, 598, 11, 026, -, 1, 165, Industri, 15, 724, 15, 563, 292, 101, 294, 272, 1, 184, 469, 1, 216, 629, 116, 271, 136, 157, Energiforsyning, 2, 237, 2, 256, 12, 140, 14, 490, 983, 248, 537, 928, 81, 201, 54, 943, Vandforsyning og , renovation, 2, 361, 2, 330, 10, 257, 10, 808, 47, 190, 45, 817, 2, 360, 1, 586, Bygge og anlæg, 36, 826, 36, 409, 162, 308, 160, 864, 377, 946, 371, 165, 29, 743, 19, 018, Handel med biler, 7, 825, 7, 777, 41, 475, 42, 000, 218, 552, 230, 589, 11, 034, 8, 330, Engroshandel, 15, 532, 15, 272, 153, 623, 154, 829, 1, 194, 653, 1, 120, 779, 67, 222, 45, 551, Detailhandel, 18, 144, 17, 740, 135, 322, 131, 995, 401, 096, 396, 338, 8, 071, 3, 805, Transport, 12, 278, 12, 080, 115, 141, 120, 512, 864, 251, 617, 007, 255, 710, 59, 822, Hotel og restauranter, 14, 511, 14, 341, 70, 562, 72, 421, 77, 194, 82, 011, 3, 741, 3, 782, Information og , kommunikation, 20, 510, 20, 655, 108, 323, 109, 603, 233, 897, 238, 512, 8, 362, 12, 030, Ejendomshandel, 37, 931, 38, 595, 24, 341, 24, 127, 111, 874, 107, 927, 64, 149, .., Videnservice, 41, 508, 42, 307, 147, 479, 154, 482, 291, 974, 309, 576, 60, 070, 365, 182, Rejsebureauer mv., 20, 874, 21, 069, 102, 832, 101, 843, 154, 869, 155, 393, 13, 969, 12, 150, Reparation af , husholdningsartikler, 1, 329, 1, 285, 2, 719, 2, 582, 4, 546, 4, 274, 368, 395, *Foreløbige tal for 2023, Note: For branchen Ejendomshandel og udlejning er økonomiske poster ikke inkluderet i den foreløbige 2023 offentliggørelse , grundet for stor usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fregn20, og , regn20, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. december 2024 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2025, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Regnskaber for private byerhverv, erhvervsdemografi mv. er en samlet opgørelse af fire centrale erhvervsstatistikker; Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Erhvervsdemografi og Nye højvækstvirksomheder., Regnskabsstatistik for private byerhverv: Statistikken er baseret på en stikprøve inden for det private byerhverv, herunder alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervsregisteret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Der er foretaget en initial fejlsøgning af de indsamlede data til den foreløbige statistik., Firmastatistik: Statistikken omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller meget lille aktivitet ikke i statistikken. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er en central kilde til statistikken, der desuden baseres på statistikken Firmaernes køb og salg., Erhvervsdemografi: Statistikken belyser reelt nye firmaer, der afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Firmastatistikken. Et firma, der har haft meget lille aktivitet i en periode, men kommer over aktivitetsgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt., Nye højvækstvirksomheder: Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2018-2021 tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i 2016 eller 2017, og havde fem eller flere ansatte i 2018., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Erhvervsdemografi, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50009

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation