Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1861 - 1870 af 3694

      AT

      Navn, AT , Beskrivende navn, Aktiver i alt, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beholdningen af aktiver ved regnskabsårets slutning.Kan også beskrives som kapitalanvendelsen. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Værdien af de ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Kan opdeles i immaterielle anlægsaktiver (IAAT), materielle anlægsaktiver (MAAT), finansielle anlægsaktiver (FAAT) samt omsætningsaktiver., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AT. , Værdien af de samlede aktiver er pr. definition lig med værdien af de samlede passiver (PAST)., Eksternt databrud: I den Årsregnskabslov, der trådte i kraft med virkning fra regnskabsåret 2002, blev det fastlagt, at immaterielle og finansielle aktiver samt finansielt leasede aktiver i højere grad end tidligere skal optages på balancen, og det skal som hovedregel ske til markedsværdi, hvor der tidligere var mulighed for straksafskrivning eller værdisættelse til historiske kostpriser o.l., Finansiel leasing er nærmere", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/at

      IAAT

      Navn, IAAT , Beskrivende navn, Immaterielle anlægsaktiver, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af beholdningen af anlægsaktiver af ikke-materiel karakter ved regnskabsårets slutning,Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anlægsaktiver omfatter aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. Denne post omfatter licenser, varemærker, eneforhandlingsrettigheder, software, goodwill samt aktiverede udgifter til rationalisering og udvikling., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under 'Population'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, IAAT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/iaat

      PAST

      Navn, PAST , Beskrivende navn, Passiver i alt, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Består af egenkapitalen (EGUL) samt virksomhedens finansielle forpligtelser. Kan også beskrives som virksomhedens kapitalfremskaffelse. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Forpligtelserne kan opdeles i hensatte forpligtelser, dvs. gældsposter, hvis størrelse eller forfaldstid ikke kendes med sikkerhed, fx udskudt skat og pensionsforpligtelser, og andre gældsforpligtelser i form af fx varegæld og prioritetsgæld., Værdien af de samlede passiver er pr. definition lig med værdien af de samlede aktiver., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i PAST. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, PAST har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/past

      ARBGNR

      Navn, ARBGNR , Beskrivende navn, Arbejdsgivernummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsgivernummeret har i alt ni cifre og udgør sammen med arbejdsstedskoden (ARBSTK) en entydig identifikation af arbejdsstedet., Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstederne identificeres ved arbejdsgivernummeret og arbejdsstedskoden (ARBSTK, se under emnegruppen arbejdsstedskoden). Løbenummeret (LBNR), der dannes i IDA, er et entydigt løbenummer pr. arbejdssted, som er konstant over tid., Arbejdsgivernummeret alene, dvs. uden arbejdsstedskoden, identificerer det enkelte firma. Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. Hvis et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed., ARBGNR består af ni cifre med et foranstillet 1-, 2- eller 3-tal., Det fulde arbejdsgivernummer udleveres ikke til brugere. I stedet udleveres et afidentificeret arbejdsgivernummer, som kan anvendes til at samle arbejdssteder under det samme arbejdsgivernummer (firma), hvis dette ønskes. , Ønskes det at opdele arbejdsstederne i sektorer, skal funktionskoden anvendes hertil (se FUNKTION_KODE under emnegruppen Beskæftigelse). Før funktionskodens indførelse blev kun det 1 ciffer som regel udleveret eventuelt suppleret med de tre sidste for de kommunale, så man kan skelne mellem de amtskommunale og de primærkommunale., Det første ciffer er historisk blevet brugt til at styre fejlsøgningen internt i Danmarks Statistik af det Centrale Oplysningsseddelregister (COR) fra SKAT. Indberetninger, der stammer fra offentlige lønsystemer, er blevet behandlet i den offentlige del af APP (Arbejdspladsplaceringen) vel vidende, at en indberetning fra et offentligt lønsystem ikke er ensbetydende med, at indberetningen vedrører en offentlig enhed. Eksempelvis kan selvejende institutioners udbetaling af løn blive styret og indberettet via offentlige lønsystemer., Indberetninger fra kommunale/amtskommunale lønsystemer får et ARBGNR med foranstillet "2" og indberetninger fra statslige lønsystemer får et ARBGNR med foranstillet "3". Disse indberetninger fejlsøges i den offentlige del af APP. Resten af COR-indberetningerne fejlsøges i den private del af Arbejdspladsplaceringen - og disse ARBGNR får et foranstillet "1"., Arbejsgivernummerets ni karakterer er opbygget forskelligt, afhængig af hvor indberetingen stammer fra. De private arbejdsgivernumre har således et foranstillet ettal, som efterfølges af et SE-nummer (JUR-nr - dvs. hoved SE-nr.). De kommunale arbejdsgivernumre har et foranstillet total, som efterfølges af 5 nuller og kommune- eller amtskommunekode for myndighedskommune. De statslige arbejdsgivernumre har et foranstillet tretal, som efterfølges af to nuller og paragraf, hovedafsnit og hovedkonto på finansloven., Selvejende daginstitutioner kan både findes under 1 og 2 - afhængig af hvem der administrerer institutionens løn., Det første ciffer i ARBGNR kan således ikke bruges til at sektorfordele data, da dette i virkeligheden blot er et udtryk for, hvor i arbejdspladsprojektet arbejdsgivernummeret fejlsøges. , CVR-nummeret indføres i 1999, Fra og med 2005 består de kommunale arbejdssteder ikke længere af kommune- eller amtskommunekode for myndighedskommune, men af kommunens CVR-nummer. For statens vedkommende sker dette skift omkring 2000. Skiftet er ikke lige så konsekvent som for kommunerne, og der vil derfor i årene efter 2000 fortsat være statslige arbejdssteder, der består af 2 nuller og paragraf, hovedafsnit og hovedkonto på finansloven., Arbejdsgivernummeret er ikke konsistent over tid, idet dette ændres ved ejerskifte - også selv om der er tale om en fortsættelse af det samme firma., Der foreligger derfor ikke en fastlægelse af identiteten over tid for firmaer. , For udarbejdelsen af en tidskonsistent virksomheds-ID henvises til statistikken om erhvervsdemografi. Se varedeklarationen for denne statistik på følgende link:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/105440, Yderligere kan der henvises til variablerne ARBGNRTI (Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før) og ARBGNRFR (Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter)., Værdisæt, ARBGNR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-firmaer/arbgnr

      Sygesikring - Honorarer

      Beskrivelse, Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er., Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten., Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth. Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk). , Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret. , Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:, · Ydelser (fra 1990) , · Kontakter (fra 2005) , · Honorarer (fra 1990) , Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere. , Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer., For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår., Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår., Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset. , Ang. Sygesikring - Honorarer:, Sygesikringsregisteret Honorar opgør summen af bruttohonorarer pr. speciale og pr. person på det 2-cifrede specialeniveau. For perioden 1990-2004 er enheden ører, mens enheden fra 2005 og frem er afrundet til hele kroner., I grundregistret indgår records, hvor honoraret er et negativt beløb. Det antages, at der typisk er tale om situationer, hvor lægen i første omgang har konteret en ydelse på et ydelsesnummer, men efterfølgende konstateret, at nummeret var fejlagtigt. Da man ikke bare kan rette i noget, der allerede er indberettet, foretages rettelsen ved at oprette en ny record med samme forkerte ydelsesnummer og et negativt honorarbeløb, hvorved de to records ophæver hinanden. Fra 2005 vil disse to records derfor blive slået sammen, og da det samlede honorar herefter er 0 kr., bliver recorden slettet. Er den første fejlagtige record medtaget i slutningen af et kalenderår, kan det ske, at den tilsvarende registrering med et negativt beløb indgår i kalenderåret efter. I sådanne tilfælde vil de to fejlbehæftede records ikke blive slettet i registret., Variable, BRUHONAGG, Bruttohonorar til læge mv. aggregeret, SPEC2, 2-cifret speciale

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer

      JOBLON

      Navn, JOBLON , Beskrivende navn, Lønbeløb i ansættelsesforholdet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn i ansættelsesforholdet., Variablen indeholder løn i det enkelte ansættelsesforhold både for hoved- og bibeskæftigede novemberansættelser, øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser inkl. den vigtigste novemberansættelse., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om lønbeløbet stammer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). Beløbet er opgjort i kroner fra 0 kr. og opefter., Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der er tale om et ej-november job, defineres den vigtigste ansættelse dernæst som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har det største lønbeløb (for uddybning af dette se variablen EJNOV (antal supplerende ej-november ansættelser) under emnegruppen beskæftigelse)., IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til 4, og en del variable blev ligeledes skåret væk. JOBLON blev i den forbindelse dannet ud fra den tidligere variabel NOVLON (løn i november ansættelse). Denne indeholdt lønbeløb for novemberansættelser og variablen JOBLON er således udvidet til at omfatte de ovenfor beskrevne ansættelser., De fire datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980., De relevante populationer for JOBATP (atpbeløb fra oplysningsseddel) kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne, se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i lønbeløbet i ansættelsesforholdet i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, JOBLON har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/joblon

      ANSDAGE

      Navn, ANSDAGE , Beskrivende navn, Antal dage ansat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet antal ansættelsesdage hos arbejdsgiver ud fra oplysninger om datoer på oplysningsseddel. , Fra og med IDA 2008 ændres datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen til eIndkomst. Det hidtidige datagrundlag har været CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Detaljeret beskrivelse, Antal ansættelsesdage er beregnet for det aktuelle år og for alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede lønmodtagere, bibeskæftigede lønmodtagere, øvrige novemberansættelser (fra og med IDA2004),ej-novemberansættelser (fra og med IDA2004) , vigtigste ej-novemberansættelser og arbejdsgivere. Antal ansættelsesdage kan maksimalt være 365 dage., Hvis der er tale om en helårsansættelse i den pågældende ansættelse, sættes antallet af ansættelsesdage til 365. Hvor der ikke er tale om en helårsansættelse i den pågældende ansættelse, beregnes antallet af ansættelsesdage på baggrund af fra- og til-datoerne, dvs. hvornår ansættelsen er henholdsvis startet og stoppet. Hvis der ikke forekommer nogen af disse oplysninger, sættes antallet af ansættelsesdage til 0, idet der i så fald ikke er tale om en ansættelse., Variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet) angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet svarende til de nævnte ansættelsestyper. For yderligere oplysninger om denne, se TYPE under emnegruppen beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af ansættelsesdage i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. Det hidtidige datagrundlag har været det centrale oplysningsseddelregister (KOR). For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, ANSDAGE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansdage

      LONMFREM

      Navn, LONMFREM , Beskrivende navn, Lønmodtager året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver om en ansat lønmodtager er lønmodtager året efter eller ej. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere. Det undersøges, om arbejdsgivere og hovedbeskæftigede lønmodtagere fra det foregående år har en PSTILLlig 30-39 (primær arbejdsstilling lig lønmodtager) i det aktuelle år (det seneste år), dvs. om disse er lønmodtagere i det aktuelle år. Hvis dette er tilfældet sættes værdien til 1 ellers sættes værdien lig 0. Variablen ser således fremad i tid til november året efter., Variablen opdateres for året før ved offentliggørelse af et nyt IDA-år. Det betyder, at ved offentliggørelsen af eksempelvis IDA2006 dannes LONMFREM for 2005, og ved offentliggørelse af IDA2007 dannes LONMFREM for 2006 osv. Dette skyldes, at variablen indeholder oplysninger fremad i tid og derfor kun kan dannes når et nyt år foreligger., Ønskes det at danne populationerne af hovedbeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere fra IDA-ansættelsesdatasættet, skal disse defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE under emnegruppen Beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af lønmodtagere i 2007, der også er lønmodtagere året efter, skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. Faldet er forårsaget af, at der i 2008 er færre lønmodtagere. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_LONMFREM - Lønmodtager året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke lønmodtager året efter, 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Lønmodtager året efter, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/lonmfrem

      LONMTILB

      Navn, LONMTILB , Beskrivende navn, Lønmodtager året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver om en ansat lønmodtager er lønmodtager året før eller ej., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere. Det undersøges, om arbejdsgivere og hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år (det seneste år) har en PSTILL (primær arbejdsstilling) lig 30-39 i det forrige år, dvs. om disse er lønmodtagere året før. Hvis det er tilfældet, sættes værdien til 1, ellers sættes værdien lig 0. Variablen ser således tilbage i tid til november året før., Ønskes det at danne populationerne af hovedbeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere fra IDA-ansættelsesdatasættet, skal disse defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE under emnegruppen Beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af lønmodtagere i 2008 der også var lønmodtagere året før skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_LONMTILB - Lønmodtager året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke lønmodtager året før, 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Lønmodtager året før, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/lonmtilb

      FAMOVERFOERINDK

      Navn, FAMOVERFOERINDK , Beskrivende navn, Familiens samlede overførselsindkomster , Gyldighed, Gyldig fra: 01-04-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMOVERFOERINDK er baseret på OVERFORSINDK fra Personindkomser., Familier uden overførselsindkomster (omkring 20 pct.) indgår med 0 kr., Samlede overførselsindkomster er en sumvariabel indeholdende både skattepligtige og skattefri ydelser., I variablen indgår: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering m.m., a-kasseydelser inkl. orlov, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP-pensioner, tjenestemandspension (fra 1991) efterløn, overgangsydelse (1992-2006) og udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger (ratepensioner m.m.), boligstøtte, børnetilskud og Statens Uddannelsesstøtte med mere., Beløbene er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, FAMOVERFOERINDK er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMOVERFOERINDK er baseret på OVERFORSINDK fra Personindkomster., FAMOVERFOERINDK er dannet som en sum af andre variable. Den er baseret på følgende variable: , FAMOVERFORSINDK = FAMPENSIONIALT + FAMMIDLERTIDYD + FAMANDOVERFORSEL, , hvor, FAMPENSIONIALT er folke- og førtidspension, ATP-pensioner, tjenestemandspensioner (fra 1991), efterløn, overgangsydelser (1994-2004), arbejdsmarkedspensioner og private pensioner, FAMMIDLERTIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser) og overgangsydelser (1992-1993)., FAMANDOVERFORSEL er andre overførsler og består af Statens Uddannelsesstøtte, boligstøtte og børnetilskud. , Her følger et udvalg af de vigtigste ændringer (for yderligere detaljer, se de enkelte undervariable):, 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., 1991 dannes variable for tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner. Før 1991 ligger pensionerne i variablen FAMRESTINDK (anden personlig indkomst), som indgår i FAMINDKIALT (familieindkomst i alt)., 1992 indføres overgangsydelse., 1992 indføres orlovsydelser. Variablen FAMOVERGANGYD dannes i 1994. I 1992 og 1993 indgår orlovsydelserne i FAMRESTINDK. Orlovsydelserne er helt ophørt i 2011. , Før 1994 vil ydelser fra a-kasser, som ikke er markeret af a-kassen i indberetningen til SKAT, ligge i variablen FAMRESTINDK., 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser, hvilket vil sige, at de hæves og gøres skattepligtige., 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, og ydelsen for folke- og førtidspension hæves som led i bruttoficeringen , Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp., 2004 nedsættes folkepensionsalderen for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år., I 2008 og 2009 er FAMOVERFOERSINDK ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt); det vil sige, at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010., Stigningen i årene efter 2008 er i nogen grad et resultat af den økonomiske krise. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMOVERFOERINDK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famoverfoerindk
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation