Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1831 - 1840 af 3694

      FERIE_SH

      Navn, FERIE_SH , Beskrivende navn, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ferie- og søgnehelligdagsbetaling pr. præsteret time - udgår , Detaljeret beskrivelse, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdagsfravær udgøres af alle betalinger i forbindelse med feriefravær, mv. herunder løn under ferie, almindelig feriegodtgørelse og evt. særlig feriegodtgørelse. , Søgnehelligdagsbetalinger er betaling for helligdage, der falder på dage, som ellers ville have været arbejdsdage (fx skærtorsdag)., Variablen er udtrykt i kr. pr. præsteret time. , For lønmodtagere aflønnet pr. time indberettes de ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, som er indeholdt i bruttoindkomsten. I en del af materialet udgør det indberettede beløb en urealistisk andel af den samlede løn for den enkelte medarbejder. I sådanne tilfælde erstattes det indberettede beløb med en beregning af et passende beløb, på baggrund af bl.a. størrelsen af bruttoindkomsten. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, FERIE_SH har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/ferie-sh

      JAN_IALT_BELOEB

      Navn, JAN_IALT_BELOEB , Beskrivende navn, Folke- og førtidspension for januar, kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Folke- og førtidspension i alt kr. i januar, Populationen er alle personer, der får udbetalt pension for januar det pågældende år., JAN_IALT_BELØB findes i følgende statistikbank-tabeller:, PEN121 (2009-): Førtidspensionister med bopæl i Danmark efter ydelsestype, alder, køn, familietype og enhed. www.statistikbanken.dk/pen121 , PEN122 (2009-): Folkepensionister med bopæl i Danmark efter ydelsestype, alder, køn, familietype og enhed. www.statistikbanken.dk/pen122 , PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , Detaljeret beskrivelse, Beløbet beregnes:, JAN_IALT_BELOEB = GRUNDBELOEB + PENS_TILLAEG + INVALI_YDELSE + INVALI_BELOEB + ERHVERV_UDYGTIG + FOERTID_BELOEB + EXTRA_TILLAEG + VENTEGL_BELOEB + VENTENY_BELOEB + BIST_PLEJ_BELOEB + SAERL_PEN + INVALI_TILLAEG + AEGTESKAB_TILLAEG + ALDT, Nedenfor er kort beskrevet de ydelser, JAN_IALT_BELOEB består af. Ydelserne er listet efter, hvor mange personer der modtager ydelserne med ydelsen, som flest personer modtager listet først osv. Variabelnavnet for hver ydelse er skrevet først - se uddybende beskrivelse af de enkelte ydelser i beskrivelsen af den tilhørende variabel., Folke- og førtidspensionen består af:, - GRUNDBELOEB: Grundbeløb til alle pensionister. For førtidspensionister på 2003-ordning er den dog den samlede pension, der ligger i grundbeløb. Beløb afhænger af erhvervsindkomst for folkepensionister; for førtidspensionister på gammel ordning afhænger beløb af egen indkomst ud over førtidspensionen (for førtidspensionister på ny ordning afhænger beløbet tillige af egen og samlevers samlede indkomst ud over pension., - PENS_TILLAEG: Pensionstillæg til alle folkepensionister og førtidspensionister på gammel ordning; beløb afhænger af egen og samlevers indkomst., - INVALI_BELOEB: Invaliditetsbeløb til alle førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - ERHVERV_UDYGTIG: Erhvervsudygtighedsbeløb til førtidspensionister på mellemste og højeste ordning samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - FOERTID_BELOEB: Førtidsbeløb til alle førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension samt til disse førtidspensionister de to første år som folkepensionist (som 65- og 66-årig)., - EXTRA_TILLAEG: Ekstra tillægsydelse til alle førtidspensionister på almindelig førtidspension og almindelig forhøjet førtidspension., - VENTEGL_BELOEB og VENTENY_BELOEB: Ventetillæg/venteydelse er et tillæg til folkepensionen til personer, som tidligere har opsat (udskudt) folkepensionen. , - BIST_PLEJ_BELOEB: Bistands-/ plejetillæg til personer på gammel førtidspension (søgt før 1. januar 2003). Især højeste førtidspension. Ydelsen fortsætter også, når personen bliver folkepensionist, hvis betingelserne fortsat er opfyldt., - SAERL_PEN: Særligt pensionstillæg til alle reelt enlige pensionister (1994-1998)., - INVALI_YDELSE: Invaliditetsydelse til førtidspensionister, hvis erhvervsindkomst er så stor, at der ikke udbetales førtidspensionen., - AEGTESKAB_TILLAEG: Ægteskabstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning)., - INVALI_TILLAEG: Invaliditetstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2013)., - ALDT: Alderstillæg modtages af nogle få personer (gammel ordning ophørt 2000). , For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, JAN_IALT_BELOEB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/jan-ialt-beloeb

      DIAG23

      Navn, DIAG23 , Beskrivende navn, Diagnose 23 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DIAG23 angiver den diagnose, som er knyttet til en given hhv. indlæggelse og ambulant kontakt i henhold til 23-grupperingen af diagnoser., Diagnosegrupperingen er en forkortet version af WHO's International Classification of Diseases bestående af 23 diagnosegrupper. , Startåret er for indlæggelser 1991, mens det for ambulante kontakter er 2006. , Detaljeret beskrivelse, Sygehusbenyttelsesregistret er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser (dvs. den væsentligste diagnose ifm. den aktuelle indlæggelse/ambulante kontakt), mens bi- og henvisningsdiagnoser ikke er inkluderet. , De danske sygehuses diagnoseregistrering overgik fra WHO's International Classification of Diseases - 8th revision (ICD-8) til International Classification of Diseases - 10th revision (ICD-10) i 1994. Denne overgang vurderes ikke at have medført databrud for DIAG23 diagnosegrupperingen. , I forbindelse med indførelsen af brugerbetaling på sterilisationer (kode '19') i 2011 skete der et markant fald i denne diagnosegruppe. Levendefødte børn (kode '22') optræder for første gang ifm. ambulante kontakter i 2013, dvs. fødsler både kan foregå ifm. indlæggelser og ambulant kontakter., Bemærk at DIAG23 ikke er en aggregering af DIAG99. De to diagnosegrupperinger følger forskellige principper, hvor DIAG23 er relateret til sygehusafdelingers organisering af behandlingen, mens DIAG99 er relateret til medicinske sygdomsgrupper., Tabeller vist under højkvalitetsdokumenter: , SYAM vedrører ambulante kontakter, SYIN vedrører indlæggelser , Bilag, Tabel, Værdisæt, D282170.TXT_DIAG23 - Diagnose 23, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Infektionssygdomme, 17-12-1770, 02, Lungesygdomme, 17-12-1770, 03, Sygdomme i nervesystem, 17-12-1770, 04, Sygdomme i hjertet og de store kar, 17-12-1770, 05, Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem, 17-12-1770, 06, Åreknuder, 17-12-1770, 07, Blodsygdomme, 17-12-1770, 08, Mave-tarmsygdomme, 17-12-1770, 09, Urinvejssygdomme, 17-12-1770, 10, Sygdomme i bevægelsessystemet, 17-12-1770, 11, Gynækologiske sygdomme, 17-12-1770, 12, Sygdomme ved graviditet og fødsel, 17-12-1770, 13, Hud- og kønssygdomme, 17-12-1770, 14, Øjensygdomme, 17-12-1770, 15, Øre-, næse- og halssygdomme, 17-12-1770, 16, Endokrine, metaboliske og kromosomale sygdomme, 17-12-1770, 17, Mentale sygdomme, 17-12-1770, 18, Sygdomme i mamma, 17-12-1770, 19, Sterilisationer, 17-12-1770, 20, Hjernerystelse, 17-12-1770, 21, Forgiftninger, 17-12-1770, 22, Levendefødte børn, 17-12-1770, 23, Andre sygdomme, 17-12-1770

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygehusbenyttelse---indlaeggelser-og-ambulante-behandlinger/diag23

      SAMLET_AREAL

      Navn, SAMLET_AREAL , Beskrivende navn, Samlet arel for enten bygning eller bolig-/erhvervsenhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Det samlede areal for enten bygning eller bolig-/erhvervsenhed., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem. , Bemærk, at antallet af missing værdier stiger fra 2005 og frem. Det dækker over boliger uden oplysning om samlet areal. Sandsynligvis var disse boliger ikke omfattet af boligopgørelser før 2005. Men principielt kan oplysninger om samlet areal være imputeret (dvs. indsat som erstatning for manglende eller fejlagtige data) i tidligere boligopgørelser., Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Det samlede areal for enten bygning eller bolig-/erhvervsenhed:, BYGNINGSOPLYSNING:, ------------------------------------------, For garage, carport og udhus lig med bebygget areal ellers lig summen af bygningens etageareal, tagetageareal og kælderetageareal., BOLIG-/ERHVERVSENHEDSOPLYSNING, --------------------------------------------------------------, Oplysningen er hentet fra BBR og defineret som følger (se www.bbr.dk):, Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 311 Samlet areal Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) , Definition/indhold:, Samlet areal der anvendes til beboelse eller erhverv (antal m2)., Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal) og angives incl. andel i adgangsarealer, herunder trapper, men ekskl. kælderareal beliggende adskilt fra enheden., Adgangsarealerne (trapper, altangange, elevatorer m.m.) i rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig- og erhvervsenheder, fordeles med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset disses størrelse., Areal af samtlige beboelsesrum medregnes, herunder areal af rum inden for enheden i kælder, som må anvendes til beboelse (og som opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum). Areal, der er indrettet til beboelse og erhverv i udnyttet tagetage, medregnes., Henvisninger:, BBR-Instruks afsnit 5.1., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, SAMLET_AREAL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/samlet-areal

      Sygesikring - Kontakter

      Beskrivelse, Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er., Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten., Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth, men forventes fra 2022 at blive modtaget fra ny leverandør. Det er KOMBIT som varetager dette.Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk). , Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret. , Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:, · Ydelser (fra 1990) , · Kontakter (fra 2005) , · Honorarer (fra 1990) , Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan danske statsborgere bosat i udlandet og udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere. , Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer., For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår., Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår., Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset. , Ang. Sygesikring - Kontakter: , Det er kun visse af sygesikringens ydelser, der indebærer en direkte kontakt mellem den sikrede og yderen (lægen mv.). I registret opgøres kontakter som konsultationer, undersøgelser og lignende. Dette inkluderer både konsultationer i praksis, telefon- og e-mailkonsultationer og besøg i hjemmet. Ved et lægebesøg vil der derfor være tale om én kontakt, men måske et større antal enkeltydelser. Specielt for tandlægeydelserne skal det bemærkes, at antallet af kontakter er opgjort som antallet af indledende undersøgelser. Den enkelte undersøgelse kan så blive fulgt af et antal besøg hos tandlægen, der dog ikke kan opgøres.Omkring fysioterapien bemærkes, at der ofte foregår træning på hold, således at den enkelte fysioterapeut kan træne flere på én gang., Variable, KONTAKTAGG, Kontakt aggregeret

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---kontakter-

      DAGPENGE_KONTANT_13

      Navn, DAGPENGE_KONTANT_13 , Beskrivende navn, Dagpenge og kontanthjælp mv. ialt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dagpenge og kontanthjælp mv. i alt består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse, a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge, men ekskl. efterløn og overgangsydelse., I Statistikbanktabellen INDKP101 og benævnes '8 Dagpenge og kontanthjælp i alt, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., DAGPENGE_KONTANT_13 indgår i variablen OFF_OVERFORSEL_13, DAGPENGE_KONTANT_13=ARBLHUMV+OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+KONTANTHJ_13+OVRIG_KONTANTHJALP_13+SYG_BARSEL_13, Hvor:, ARBLHUMV er arbejdsløshedsdagpenge og dagpenge under kursus/uddannelse, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse, KONTANTHJ_13 er kontanthjælp, OVRIG_KONTANTHJALP_13 er aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, flekslønstilskud, Uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm., SYG_BARSEL_13 er syge-og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne/Udbetaling Danmark(ekskl. refusion til arbejdsgiver), Sammenhæng med variable før 2013 revisionen, DAGPENGE_KONTANT_13 =QMIDYD- ADAGPAGN(2002-)-ADAGPAG(1994-2001) -VARMEHJALP(2002-2007,2010-2013) -TBKONTHJ(1997-2013), Hvor , QMIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser), -ADAGPAGN og ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge, -VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister, -TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp, Ændringer over tid., Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986; manglende beløbet ligger i variablen RESUINK_GL., I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse og uddannelsesgodtgørelse., 1. oktober 1990 bruttofiseres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases., Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_13. , 1994 bruttofiseres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige)., Den skattefrie kontanthjælp, som er en delmængde af KONTANTHJ_13, er meget ustabil over tid. Se variablen KONTSKFRI, For yderligere detaljer se bilaget "opgørelse af udbetalinger fra a-kasser.doc" samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne DAGPENGE_KONTANT_13, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, DAGPENGE_KONTANT_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/dagpenge-kontant-13

      FAMSKATFRIYD

      Navn, FAMSKATFRIYD , Beskrivende navn, Skattefrie indkomster i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMSKATFRIYD er baseret på SKATFRIYD fra Personindkomster., Familier uden skattefrie ydelser (cirka 50 pct.) indgår med 0 kr., De skattefrie ydelser indgår i andre variable og er dannet for at skabe sammenhæng mellem FAMBRUTTOIND (en gammel betegnelse, som Danmarks Statistik danner på grundlag af de indkomster, der skal betales skat af) til det nye indkomstbegreb FAMINDKOMSTIALT, som også indeholder de skattefrie ydelser., De skattefri indkomster består først og fremmest af børnetilskud, boligydelse og tillæg til førtidspensionister., Fra 1994 udgår kontanthjælpen, som gøres skattepligtig., Fra 2002 inkluderes den skattefri del af børnebidrag. Hertil kommer skattefrie indkomster (især fra udlandet)., Beløbene er i kr. og øre., Detaljeret beskrivelse, Skattefri ydelser er en sumvariabel for alle personer, der tilhører E-familien 31. december indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) ., FAMSKATFRIYD er baseret på SKATFRIYD fra Personindkomster., Variablen FAMSKATFRIYD er dannet for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb FAMBRUTTOINDK (indkomster, der kommer til almindelig beskatning) og de nye indkomstbegreb FAMINDKOMSTIALT (alle indkomster på nær lotterigevinster og lignende samt engangsindkomster, fx hævet kapitalpension), jf. tabel 1 i notatet "Indkomster - Introduktion " i Personindkomster, hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng., Ændringer i variablen:, 1990: 30. september gøres revalideringshjælp (bistandslovens §42) skattepligtig, og revalideringshjælp udgår dermed af SKATFRIYD., 1994: Størstedelen af kontanthjælpen hæves og gøres skattepligtig, hvilket reducerer FAMSKATFRIYD fra 1994. En lille del er dog stadigvæk skattefri; denne del indgår ikke i opgørelserne fra 1994 til 2001., 1994: Skattefri løn ved arbejde i udlandet (Danida og Grønland, omfatter kun få personer) inkluderes., 1995: Skattefrie uddelinger fra fonde og skattefri udlodning fra investeringsforening (omfatter få familier), der ligger i variablen FAMRESTINDK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder), inkluderes., 2002: Den skattefri del af børnebidrag, beregnet på basis af fradrag på selvangivelsen, varmehjælp til pensionister samt skattefri kontanthjælp, inkluderes. Disse tre poster udgør ca. 4,5 mia. kr. i 2002., Børnebidraget inkluderes i variablen FAMRESTINDK (diverse indkomster ikke klassificeret andre steder), og skattefri kontanthjælp samt varmehjælp inkluderes i variablen FAMRESTBISTANDSYD (andre bistands-/overførselsindkomster)., 2006: Børnebidrag, hvor kommunen har lagt ud, og hvor der ikke har været fradrag på selvangivelsen for den bidragspligtige, inkluderes., 2002-2003 og igen fra 2008: Løn til udenlandske forskere på forskerordningen (løn med speciel skatteordning, se variablen FAMLOENMV) inkluderes., 2008 og 2009: Varmehjælp regnes ikke med, idet de opgørelser, Danmarks Statistik i første omgang modtager for disse år, er for dårlige. (Variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMSKATFRIYD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famskatfriyd

      FAMSKATMVIALT_13

      Navn, FAMSKATMVIALT_13 , Beskrivende navn, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMSKATMVIALT_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Skat mv. i alt omfatter skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension , Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006),sundhedsbidrag (fra 2007) kommuneskat, (før 1996 særlig indkomstskat), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986) og bidrag til den sociale pensionsfond (kun 1980-81) samt askat af aktieudbytter og aktieavancer., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg samt fra 1994 arbejdsmarkedsbidrag og 1998-2003 særligt pensionsbidrag., Beløb i kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMSKATMVIALT_13 er dannet ud fra variablen FAMSKATMVIALT i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan dannes med formlen, FAMSKATMVIALT_13 = FAMSKATMVIALT - KISKAT fra Personindkomster (er ikke dannet for familier), hvor, KISKAT er kirkeskat, Skat mv. er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMSKATMVIALT er baseret på SKATMVIALT_NY fra Personindkomster., FAMSKATMVIALT er beregnet således:, FAMSKATMVIALT = FAMSKATTOT + FAMARBMABIDRAG,, hvor:, - FAMSKATTOT er samlet slutskat for alle personer i familien inkl. udenlandsk betalt skat, - FAMARBMABIDRAG er arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag., 1994 inkluderes arbejdsmarkedsbidrag, og 1998-2003 indeholder variablen også særligt pensionsbidrag., Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. dokumentet "Skattereformer 1980-2010 " i Personindkomster., Nedenfor oplistes øvrige ændringer, som påvirker størrelsen af FAMSKATMVIALT: , Frem til 1993: Marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist (se publikationen "Skatten", diverse årgange). , 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen - dvs., at beløbet hæves og samtidig gøres skattepligtigt., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster, jf. dokumentet "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster., Fra 1994: Bruttoficering og skattereform; her hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig, og dette øger skattebetalingen i særlig de nederste deciler., Fra 1994: Det særlige fradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994: Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre FAMSKATMVIALT for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen FAMARBMABIDRAG)., 1997: Formueskatten afskaffes., 1998-2003: Særlig pensionsopsparing for alle mellem 17 år og folkepensionsalder 67 (65) år betyder, at der indsættes 1 pct. af løn og overskud af selvstændig virksomhed på en konto i ATP., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Se også bilagene "Skattereformer 1980-2010", "Skattesystem2006" og "Aktieindkomstindberetning" i Personindkomster , samt www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-skattesatser-i-skattelovgivningen-1987-1993/, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMSKATMVIALT_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famskatmvialt-13

      OVSKEJD

      Navn, OVSKEJD , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1999, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af SKAT), Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Fra 2000 udgår beregnet lejeværdi af egen bolig fra bruttoindkomsten., Lejeværdien beregnes i hovedtræk efter følgende regel:, 1,7 pct. af kontant ejendomsværdi 1980-1981, pensionist 0,8 pct.,- af ejendomsværdi over 1mio. kr. 5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1982, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 646.300 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1983, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 741.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1984, pensionist 1,2 pct.,- -af ejendomsværdi over 802.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1985, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 813.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1986, pensionist 1,2 pct., - af ejendomsværdi over 834.000 kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1987, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,2 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1988, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,248 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1989, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,298 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1990, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,3368 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1991, pensionist 1,2 pct.,-af ejendomsværdi over 1,3632 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1992, pensionist 1,2 pct., -af ejendomsværdi over 1,39908 mio. kr. 7,5 pct., 2,5 pct. af kontant ejendomsværdi 1993, pensionist 1,2 pct.,- af ejendomsværdi over 1,44 mio. kr. 7,5 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1994 pensionist 1,1 pct.,- af ejendomsværdi over 1,4832 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1995, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,494 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1996, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,5348 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1997, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 1,5444 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1998, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 2,15 mio. kr. 6,0 pct., 2,0 pct. af kontant ejendomsværdi (dog 2,5 pct. for sommerhuse) 1999, pensionist 1,0 pct., -af ejendomsværdi over 2,365 mio. kr. 6,0 pct., Ud over de ovenstående kommer en række regler om maksimal stigning i den årlige lejeværdi, se fx diverse årgange af publikationen "Skatten". , Fra 1994: Indtægter ved sommerhusudlejning og værelsesudlejning udgår. Forhøjet lejeværdi af fritidshuse, jf. regler ovenfor, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVSKEJD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovskejd

      OPRANDEL

      Navn, OPRANDEL , Beskrivende navn, Opregningsandel , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den andel af den samlede målpopulation, som det enkelte ansættelsesforhold repræsenterer , Detaljeret beskrivelse, I den private lønstatistik er nogle af de indberetninger, der er modtaget fra virksomhederne, af kvalitetsmæssige årsager eller grundet manglende indberetning ikke med i statistikken. På grund af bortfaldet og de manglende indberetninger tildeles hvert ansættelsesforhold en opregningsandel som sammen med antallet af præsterede timer (TIMPRAE) bruges som vægtgrundlag i statistikken., VÆGT=OPRANDEL*TIMPRAE, Opregningsandelen bliver beregnet ved, at virksomhederne grupperes efter branche og størrelse, på baggrund af oplysninger fra det erhvervsstatistiske register. Opregningsandelen er det relative størrelsesforhold mellem antallet af ansættelsesforhold omregnet til fuldtidsbeskægftigede fra erhvervsregisteret og antallet af ansættelsesforhold omregnet til fuldtidsbeskæftigede i lønstatistikkens register., Hvis eksempelvis der i alt findes 10.000 ansættelsesforhold omregnet til fuldtidsbeskæftigede i erhvervsregisteret i en bestemt branche inden for en bestemt størrelsesgruppe, og i samme gruppe i lønstatistikkens slutregister findes 9.000 ansættelsesforhold omregnet til fuldtidsbeskæftigede, tildeles hvert ansættelsesforhold i lønstatistikkens slutregister en opregningsandel på 1,11 (10.000/9.000)., Da problematikken ikke er relevant i de statslige, kommunale og regionale dele af lønstatistikken, er opregningsandelen i disse sektorer lige med 1, hvor kun de præsterede timer anvendes som vægtgrundlag., Før 2001 eksisterede variablen OPRANDEL ikke for den statslige- og kommunale sektor (sektor=2 og sektor=3). , Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, OPRANDEL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/oprandel
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation