Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1461 - 1470 af 3235

      YDTYPE1

      Navn, YDTYPE1 , Beskrivende navn, Ydelsestype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen YDTYPE1 angiver, hvilken ydelsestype personer har modtaget i det enkelte foranstaltningsforløb eller hvilken ydelsestype, der er tilknyttet personen (fx løntilskud). , Detaljeret beskrivelse, 1. juli 2003 trådte en ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats i kraft, som bl.a. betød at ydelsestyperne blev forenklet. De er dog først benyttet i vores system fra og med 2004, idet Danmarks Statistik først har implementeret dem i forbindelse med nye årskørsler. , Ledighedsydelse (kode 42) indført i statistikken fra og med 1. januar 2004. , Koderne 36 - 41 er også kommet i forbindelse med lovændringen. I den forbindelse er løntilskud (kode 12) og overenskomstmæssig løn (kode 13) erstattet af de nye løntilskudskoder. , Bemærk, at der i 2001, ud for kode 20, er angivet 1.455 på arbejdsløshedsdagpenge, men ingen de tidligere eller efterfølgende år. Denne observation skyldes indberetnigskilden i 2001. Arbejdsløshedsdagpenge (kode 20) bør derfor ses sideløbende med uddannelsesgodtgørelse (kode 23) og aktiveringsydelse (kode 34), da alle tre koder henfører til aktiverede dagpengeberettigede som har været i vejledning eller uddannelse., Bilag, Tabel, Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_YDTYPE1 - Ydelsestype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 10, Kontanthjælp, Oplæringsyd., Aktiveringsydelse, 11, Udligningstillæg (par. 17), 12, Løntilskud, 13, Overenskonstmæssig løn, 14, Oplæringsydelse, 15, Projektydelse, 16, Godtgørelse (par. 20), 17, Kursus- og deltagergodtgørelse, 18, Igangsætningsydelse, 19, Forsøgsydelse ("stipendium"), 20, Arbejdsløshedsdagpenge, 21, Etableringsydelse, 22, Orlovsydelse, 23, Uddannelsesgodtgørelse, 24, Efterløn, 25, Overgangsydelse, 26, Voksenuddannelsesstøtte, 27, Uddannelsesydelse, 28, Iværksætterydelse, 29, Bruttorevalideringsydelse (par 43.2), 30, EGU - skoleydelse, 31, EGU praktikløn i kommune, 32, Beskæftigelestillæg, 33, Introduktionsydelse, 34, Aktiveringsydelse AF, 36, Løntilskud under integrationsloven, 37, Starthjælp, 38, Løntilskud for dagpengeberettigede, 39, Løntilskud for kontanthjælpsmodtagere, 40, Løntilskud skånejob, 41, Løntilskud fleksjob, 42, Ledighedsydelse, 97, Sygedagpenge, 98, Andet, 99, Uoplyst

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/ydtype1

      ARBLED

      Navn, ARBLED , Beskrivende navn, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ledighedsgrad i arbejdsåret (ekskl. AF-ferie: 4 og 5), Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver ledighedsgraden i arbejdsåret eksklusive AF-ferie (AF=arbejdsformidling), dvs. at ferieledigheden holdes ude fra ledighedsgraden. , Ledighedsgraden beregnes for hovedbeskæftigede lønmodtagere, dvs. for de personer som i november er tilknyttet arbejdsmarkedet som hovedbeskæftigede lønmodtagere. , Definition:, ARBLED = (nettoledighed i arbejdsår) / (antal uger i arbejdsåret)., - hvor nettoledighed = samlet ledighed minus ferieledighed (ledighedsårsag 4 og 5), og hvor "arbejdsår" = Antal uger i året minus længden af det aktuelle års ferie., Ledighedsårsag 4 og 5 er ferieledighed, hvor 4 er lig Ansat og 5 er lig Ledig., Ledighedsgraden kan antage 0-1000: ledighed i promille. , Graf og tabel er kun dannet for personer, der har en positiv ledighedsgraf i løbet af året, dvs. for personer der er ledighedsberørte i arbejdsåret. ARBLED er således forskellig fra 0., Fra og med 2008 erstattes ARBLED af variablen ARLEDGR., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, ARBLED har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/arbled

      ARLEDGR

      Navn, ARLEDGR , Beskrivende navn, Årsledighedsgrad , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ledighedsgraden svarer på årsbasis til den andel af året, hvori den ledighedsberørte person har været ledig i enten én sammenhængende periode eller flere perioder sammenlagt., Detaljeret beskrivelse, Ledighedsgraden er beregnet som antallet af ledige timer i forhold til antallet af (mulige) arbejdstimer. Ledighedsgraden svarer på årsbasis til den andel af året, hvori den ledighedsberørte person har været ledig i enten én sammenhængende periode eller flere perioder sammenlagt. Ledigheden er angivet i promille. En ledighedsgrad på 1000 angiver således, at de pågældende personer har været ledige hele året., Ledighedsgraden beregnes for hele befolkningen, men det er valgt kun at vise graf og tabel for personer, der har en positiv årsledighedsgrad i løbet af året. Det betyder, at ARLEDGR er forskellig fra 0 eller med andre ord, at de pågældende personer er ledighedsberørte i arbejdsåret. , Variablen dannes ikke i IDA, men modtages fra ledighedsstatistikken (Data modtages fra CRAM (Det centrale register for arbejdsmarked). For yderligere dokumentation henvises derfor til dokumentationen for dette område. Se TIMES på www.dst.dk eller følgende link om ledighed:, http://www.dst.dk/HomeDK/Vejviser/Portal/Arbejdsmarked.aspx, Varedeklarationen kan ses på følgende link:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/852, Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Årsledighedsgraden beregnes som summen af tilstandskoderne for ledige dagpengemodtagere (kode 5020), G-dage (kode 5030) og ledige kontanthjælpsmodtagere (kode 5080)., Eksempel på tabel og graf., I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 169. Det betyder, at 50 procent af personerne har en årsledighedsgrad under 169. De personer, der ligger i 50-percentilen og derover har en årsledighedsgrad på 169 eller derover., En årsledighedsgrad lig 1000 angiver fuld ledighed i hele året, en årsledighedsgrad på 500 angiver således ledighed i halvdelen af året etc., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, ARLEDGR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/arledgr

      LEDDEL

      Navn, LEDDEL , Beskrivende navn, Uger delvis ledig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal uger delvis ledig , Detaljeret beskrivelse, Variablen leddel dannes ved gennemløb af et ledighedsår uge for uge. Hvis en given uge har lgrad mellem 1 og 999 i ugen, tælles ugen som delvist ledig. For den enkelte person er tallet en sum af delvist ledige uger, så de vil ligge mellem 0 og 52 eller 53 i de sjældne år, hvor der er 53 cram-uger., Variablen dannes ikke i IDA, men modtages fra ledighedsstatistikken (Data modtages fra CRAM, Det centrale register for arbejdsmarked). , Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM). Som en følge heraf erstattes variablerne LEDDEL og LEDFULD af en ny variabel LEDIGHED. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_LEDDEL - Uger delvis ledig, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 00, 01, 01, 02, 02, 03, 03, 04, 04, 05, 05, 06, 06, 07, 07, 08, 08, 09, 09, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16, 17, 17, 18, 18, 19, 19, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30, 31, 31, 32, 32, 33, 33, 34, 34, 35, 35, 36, 36, 37, 37, 38, 38, 39, 39, 40, 40, 41, 41, 42, 42, 43, 43, 44, 44, 45, 45, 46, 46, 47, 47, 48, 48, 49, 49, 50, 50, 51, 51, 52, 52, 53, 53

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/leddel

      LEDFULD

      Navn, LEDFULD , Beskrivende navn, Uger fuld ledighed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal uger med ledighedsgrad på 1000 , Detaljeret beskrivelse, Variablen ledfuld dannes ved gennemløb af et ledighedsår uge for uge. Hvis en given uge har lgrad 1000 (ledig i alle forsikrede timer), tælles denne uge som fuldt ledig. For den enkelte person er tallet en sum af fuldt ledige uger, så de vil ligge mellem 0 og 52 eller 53 i de sjældne år, hvor der er 53 cram-uger., Variablen dannes ikke i IDA, men modtages fra ledighedsstatistikken (Data modtages fra CRAM, Det centrale register for arbejdsmarked). , Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM). Som en følge heraf erstattes variablerne LEDDEL og LEDFULD af en ny variabel LEDIGHED. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_LEDFULD - Uger fuld ledighed, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 00, 01, 01, 02, 02, 03, 03, 04, 04, 05, 05, 06, 06, 07, 07, 08, 08, 09, 09, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16, 17, 17, 18, 18, 19, 19, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30, 31, 31, 32, 32, 33, 33, 34, 34, 35, 35, 36, 36, 37, 37, 38, 38, 39, 39, 40, 40, 41, 41, 42, 42, 43, 43, 44, 44, 45, 45, 46, 46, 47, 47, 48, 48, 49, 49, 50, 50, 51, 51, 52, 52, 53, 53

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ledfuld

      ATPAR

      Navn, ATPAR , Beskrivende navn, Antal år som lønmodtager , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal år (fra 1980) som lønmodtager, hvilket svarer til antallet af år med indbetalt ATP. En person, der har været i udlandet og derfor ikke har indgået i befolkningen i et eller flere år, vil få sin ATPAR nulstillet. Der optælles kun ATPAR for personer som er lønmodtagere eller arbejdsløse ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver antal år, som den enkelte person har været lønmodtager. Optællingen af antal år er baseret på registreringen af, hvorvidt en ATP-indbetaling forekommer for den enkelte person. Forekommer der en indbetaling i det aktuelle år, tillægges denne optællingen fra året før, såfremt en sådan forekommer. Det betyder, at hvis oplysninger om den enkelte person forekommer året før, sker der en optælling (atpar=atpar+atparxx)., I perioden 1980-2007:Hvis følgende er opfyldt: - PSTILL (primær arbejdsstilling) = 30-41 eller 71-77 og ALDER = 17-66 år i de enkelte år - atpxx er positiv sættes atparxx lig 1, og derved tillægges et ekstra år til oplysningen fra forrige år., I perioden 2008-2022:Hvis følgende er opfyldt: - PSOC_STATUS_KODE (primære socioøkonomisk status) =131-200 og ALDER = 17-66 år i de enkelte år - atpxx er positiv sættes atparxx lig 1, og derved tillægges et ekstra år til oplysningen fra forrige år. Alders intervallet har i nogle år været 17-64, 17-65 og 17-66 afhængigt af den aktuelle pensionsalder., Hvis ikke der forekommer en oplysning året før, sættes variablen lig det aktuelle år (atpar=atparxx) . ATPAR er således beregnet som antallet af år, hvor ATPARXX=1 for årene siden 1980. Graf og tabel vises for de personer, hvor antal år er forskellig fra '0'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_ATPAR_2 - Antal år som lønmodtager, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 00, 01, 01, 02, 02, 03, 03, 04, 04, 05, 05, 06, 06, 07, 07, 08, 08, 09, 09, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16, 17, 17, 18, 18, 19, 19, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/atpar

      BRUGER

      Navn, BRUGER , Beskrivende navn, Køretøjets primære bruger i form af et CPR- eller CVR-nummer. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Køretøjets primære bruger i form af et CPR- eller CVR-nummer (i specielle tilfælde SE-nummer, PNR). Om brugeren er en person eller en virksomhed fremgår af variablen BRUGERTYPE, der kan antage værdierne 'CPR' (person) eller 'CVR' (virksomhed). , Detaljeret beskrivelse, Køretøjets primære bruger i form af et CPR- eller CVR-nummer (i specielle tilfælde SE-nummer, PNR). Der kan forekomme såkaldte erstatningsnumre, der i form afviger fra normal standard mht. antal karakterer og forekomster af bogstaver. Anvendes, når brugeren ikke forekommer i CPR- eller Erhvervsregistret., Om brugeren er en person eller en virksomhed fremgår af variablen BRUGERTYPE, der kan antage værdierne 'CPR' (person) eller 'CVR' (virksomhed)., Når ejeren er en leasingvirksomhed og ejeren ikke er den samme som brugeren, anvendes brugeroplysningen og brugertypen til bestemmelse af leasingtagerens sektorplacering - CPR(-nummer) = privatleasing, mens CVR(-nummer) = erhvervsleasing. , Den normale sektorplacering i husholdninger og erhverv sker ud fra ejerens karakteristika. For nyregistreringer anvendes også begrebet tilgang, hvor de leasede biler placeres efter brugerens sektor. Det indebærer, at privatleasede biler 'flyttes' fra erhvervene til husholdningerne. , Brugeroplysningerne anvendes også til bestemmelse af køretøjernes fysiske lokalisering, fx i forbindelse med planlægning af parkeringsbehov og lignende., Bilag, Søjlediagram - Bruger CVR, Tabel - Bruger PNR, Tabel - Bruger CVR, Søjlediagram - Bruger PNR, Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, BRUGER har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/bruger

      FOERSTEREGISTRERINGDATO

      Navn, FOERSTEREGISTRERINGDATO , Beskrivende navn, Datoen for køretøjets første registrering i motorregistret DMR. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Datoen for køretøjets første registrering i DMR. Ved registrering af importerede brugte køretøjer, anføres den oprindelige registreringsdato fra de udenlandske registreringspapirer., Detaljeret beskrivelse, Datoen for køretøjets første registrering i DMR. Ved registrering af importerede brugte køretøjer, anføres den oprindelige registreringsdato fra de udenlandske registreringspapirer., Det faktiske køb af et nyt køretøj kan ligge flere måneder før nyregistreringen, som først kan foretages, når køretøjet er leveret til forhandleren og klargjort., Datoen anvendes bl.a. til tidsfæstelse af antal nyregistreringer i givne perioder, tidsfæstelse af regelsættet for værdifastsættelse af køretøjer og til opgørelse af køretøjernes alder på et givet tidspunkt.., Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, FOERSTEREGISTRERINGDATO har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/foersteregistreringdato

      NORMTYPE

      Navn, NORMTYPE , Beskrivende navn, Køretøjets miljønormtype. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Euronormerne sætter grænser for, hvor meget (nye) biler må forurene. En bils euronorm fortæller, hvilket EU-direktiv om luftforurening bilen lever op til. Normtypen / miljønormen bestemmes ud fra opfyldelsen af en række krav til den maksimale udledning af partikler, bly, svovl og NOx mv., http://mst.dk/luft-stoej/luft/saerligt-for-borgere-om-luftforurening/biler-busser-og-andre-koeretoejer/euro-normer-for-bedre-miljoe/, Detaljeret beskrivelse, Euronormerne sætter grænser for, hvor meget (nye) biler må forurene. En bils euronorm fortæller, hvilket EU-direktiv om luftforurening bilen lever op til. Normtypen / miljønormen bestemmes ud fra opfyldelsen af en række krav til den maksimale udledning af partikler, bly, svovl og NOx mv., En euronorm sætter grænser for, hvor mange stoffer et køretøj må udlede, men stiller ikke krav om bestemt udstyr, som katalysator eller lignende. , Gennem årene er kravene blevet stadig skrappere. Siden 1993 har Euro-normerne reguleret vægten af partikler i udstødningen. Med vedtagelsen af Euro V-normen i 2010 blev der også sat grænseværdier for antallet af partikler i udstødningen. Euro VI krav skal overholdes i 2015. I 2011 blev partikelfilter obligatorisk for dieseldrevne personbiler og i 2012 for varebiler., Stigningen i forekomsten af missing-values kan henføres til overførsel fra kategorien ingen normtype samt at tabellen med fordelinger på normtype også indeholder ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for normtype., http://mst.dk/luft-stoej/luft/saerligt-for-borgere-om-luftforurening/biler-busser-og-andre-koeretoejer/euro-normer-for-bedre-miljoe/, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Motorkøretøjer (person-, vare- og lastbiler, busser, MC, traktorer og knallerter), For køretøjer registreret siden 1993: Grænseværdierne og ikraftrædelsestidspunkter kan ses på https://www.dieselnet.com/standards/eu/ld.php#stds Se også , http://mst.dk/luft-stoej/luft/saerligt-for-borgere-om-luftforurening/biler-busser-og-andre-koeretoejer/euro-normer-for-bedre-miljoe/, Tabellen med fordelinger på normtype indeholder også ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for normtype., Værdisæt, U239550.TXT_NORMTYPE - Køretøjets miljønormtype., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Ingen Norm, 24, År 2000 miljønorm, 25, År 2005 miljønorm, 26, Ikke Euro, 27, Euro I, 28, Euro II, 29, Euro III, 46, Euro IV, 47, Euro V, 48, EEV, 49, Euro VI, 50, Euro VII, 77, Miljønorm 2006 over 150ccm, 78, Miljønorm 2006 maks 150ccm

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/normtype

      EJNOVSUM

      Navn, EJNOVSUM , Beskrivende navn, Ej-novemberansættelser lønsum , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen summerer lønnen i supplerende ej-november-relaterede ansættelser ud over den vigtigste ansættelse., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej, kommer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. , Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. , Følgende forudsætninger skal være opfyldt, for at der er tale om arbejdsgivernummeret for den vigtigste ej-november-ansættelse:, 1: Lønnen skal være over løngrænsen* i ansættelsen, 2: Datakode= ikke-ansat i nov./uoplyst ansættelsesperiode , 3: ATP-indbetaling større end 0., Ansættelser, der opfylder disse krav, er sorteret efter, 1: løn , 2: ATP, og den vigtigste er udvalgt., Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der i henhold til CON har det største lønbeløb. Forekommer to ens lønbeløb i ej-novemberansættelser, ses dernæst på ATP-beløbet i de to ansættelser. Ansættelsen med det største ATP-beløb defineres dernæst som værende den vigtigste ej-novemberansættelse., Når den vigtigste ej-novemberansættelse således er udvalgt, optælles de eventuelle supplerende ej-novemberansættelser pr. person, og lønnen i disse summeres. Den vigtigste ej-novemberansættelse er således ikke med i opgørelsen af EJNOV., * Løngrænsen var i 2005 på 9.207 kr. og svarer til, at en person arbejder 80 timer til mindsteløn. Beløbet reguleres hvert år på baggrund af det private lønindex. I 2006 var løngrænsen på 9.494 kr. Løngrænsen var i 2007 9.781 kr. og i 2008 516 kr., I den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik medtages beskæftigelsen kun, hvis lønnen i ansættelsen overstiger en fastsat løngrænse. På denne måde sikres, at ubetydelig beskæftigelse (< 2 ugers garantiløn) ikke medtages., Graf og tabel er dannet for de personer, som har løn fra ej-novemberansættelser, dvs. hvor EJNOVSUM>0. , Faldet i lønsummen i 2008 skyldes, at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, EJNOVSUM har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ejnovsum
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation