Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1401 - 1410 af 2405

NYT: Campingturisme klarer sig godt trods afstandskrav

Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020

Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020, Turismeerhvervet som helhed er hårdt ramt af COVID-19. Begræsninger på flyrejser samt anbefalinger om social afstand og udendørsophold har imidlertid medført, at campingerhvervet er kommet godt gennem 2020 med omtrent samme antal overnatninger som i 2019. Hvis der alene ses på sommermånederne juni-august havde campingpladserne 317.000 flere overnatninger sammenlignet med 2019. Billedet er dog langt fra ens i hele landet. Kommunefordelte overnatninger på campingpladser viser, at 47 kommuner havde fremgang i sommermånederne, mens 26 havde et fald på mere end 20 pct. Det dækker over store udsving, fra et fald på 53 pct. i Billund til en stigning på 46 pct. på Samsø., Kilde:, www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraade, ., Det stigende antal danske gæster opvejede tabet af udenlandske gæster, I en tid hvor alle skal holde afstand, har campingpladserne på landet og i kystområder haft særligt travlt i forhold til sidste sommer. De danske overnatninger udgjorde 77 pct. af overnatningerne på alle campingpladser, hvilket svarer til 972.000 flere end sidste år. Samsø, Faaborg-Midtfyn og Langeland har oplevet de største stigninger i antallet af danske overnatninger på henholdsvis 55 pct., 50 pct. og 47 pct. sammenlignet med samme periode i 2019. Billund, Lolland, og Silkeborg er de kommuner, der har mistet flest udenlandske gæster med henholdsvis 79 pct., 72 pct. og 70 pct. færre overnatninger i forhold til sidste sommer., Ferie med afstand smitter af på køb af campingvogne og autocampere, Turisterne valgte i stigende grad frisk luft og natur til deres sommerferie hjemme i Danmark i år, hvilket smittede af på salget af campingvogne og autocampere. Salget af nye og brugte campingvogne gik frem med 1.700, i perioden januar-august 2020, hvilket svarer til 12 pct., mens salget af nye og brugte autocamperne har haft en stigning på 500, svarende til 10 pct. i forhold til sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL6, De største stigninger og fald for kommunerne, Nedenstående tabel viser de 5 største stigninger og fald i det samlede antal overnatninger på campingpladserne over sommeren i forhold til samme periode sidste år. I Region Hovedstaden har 25 kommuner tilsammen haft en tilbagegang på 37 pct. hvilket svarer til 101.000 færre overnatninger. Det største fald i ses i Billund Kommune som havde 72.000 færre overnatninger. Det er bemærkelsesværdigt, at faldet i de to områder hver især er større end faldet i overnatningerne for hele landet år til dato., Udvikling i campingovernatninger på kommuneniveau, , Juni-august, Ændring, , 2019, 2020, , , antal, pct., Overnatninger i alt , 7, 499, 000, 7, 816, 315, 4, Største stigninger, , , , Samsø, 44, 262, 64, 550, 46, Gribskov, 59, 392, 80, 717, 36, Langeland, 79, 454, 104, 658, 32, Faaborg-Midtfyn, 73, 657, 93, 360, 27, Assens, 78, 135, 98, 323, 26, Største fald, , , , Horsens, 50, 824, 47, 055, -7, Region Sjælland (8 diskretionerede kommuner), 218, 039, 182, 351, -16, Vejle, 182, 773, 147, 904, -19, Region Hovedstaden (26 diskretionerede kommuner), 271, 801, 170, 400, -37, Billund, 136, 417, 63, 993, -53, Kilde:, www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraade, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne som følge af COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. november 2020 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker. Camping- og lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/41789

Nyt

NYT: 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom

Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom, Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig. Knap hver tredje (31 pct.) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 pct. blevet dømt., Hver tiende kvinde der dumper i matematik får dom, Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er lavere. Lidt over hver tiende kvinde (13 pct.), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, mod 41 pct. af mændene. Blandt dem med karakter fra grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik og/eller dansk har 5 pct. af kvinderne en dom mod 18 pct. af mændene. , Danskkarakteren betyder mere for kriminalitet end matematik, Når man kigger på faget dansk, ser man samme tendens med stigende kriminalitet i takt med faldende karakter. Der er lidt flere mænd og kvinder der har dumpet grundskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, som har begået kriminalitet, sammenlignet med dem der dumper grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Blandt mænd og kvinder der dumper i dansk har 28 pct. således begået kriminalitet, hvilket er 3 procentpoint mere end de der har dumpet i matematik (25 pct.). For karakteren 4 og højere er forskellen i andelen med domme under 1 procentpoint. , Nyt fra Danmarks Statistik, 2. marts 2016 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Den undersøgte population består af 25-29-årige pr. 31. december 2014, hvor Danmarks Statistik har en karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøve i matematik og / eller dansk. Det drejer sig om i alt 255.951 personer, hvoraf 7.614 kun har karakter i et af fagene. DST har ikke karakteroplysninger om alle 25-29-årige pr. samme dato, da denne gruppe også omfatter personer, som ikke har aflagt prøve i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøver fx indvandrere, personer der har gået på en prøvefri skole, eller personer om hvem oplysningerne om karakterer ikke er blevet indberettet. Personer med karakterer fra den gamle 13-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt at der registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for hhv. matematik og dansk er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men karakter fra de skriftlige prøver i hhv. matematik og dansk fra 10. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26418

Nyt

NYT: Industriens konjunkturindikator falder igen

Konjunkturbarometer for industri maj 2017

Konjunkturbarometer for industri maj 2017, Ikke så snart industriens sammensatte konjunkturindikator kom i plus i april, er den nu igen negativ med minus 5 i maj, og altså faldet fra plus 1 i april. Bagved ligger markante fald i både ordrebeholdningen og produktionsforventningerne. Hvorvidt den stigende trend igennem 2015 og 2016 er brudt, er det for tidligt at sige. Især branchegruppen , fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, (fx medicin og fødevarer) oplever tilbagegang., Fald i produktionsforventningerne og ordrebeholdningen, De sæsonkorrigerede produktionsforventninger er faldet fra 18 i april til 7 i maj, og i ikke-sæsonkorrigerede tal er vurderingen af ordrebeholdningen gået tilbage fra minus 7 i april til minus 12 i maj. , Sammensat konjunkturindikator for industri og dens tre komponenter, Nettotal, , Færdig-, varelagre, 1, Samlet, ordrebeholdning, , Produktions-, forventninger, Sammensat, konjunkturindikator, , , ikke-sæsonkorrigeret, , sæsonkorrigeret, 2016, Maj, 11, -26, 14, -8, , December, 7, -19, 20, -2, 2017, Januar, 10, -22, 20, -4, , Februar, 11, -17, 20, -3, , Marts, 9, -10, 16, -1, , April, 9, -7, 18, 1, , Maj, 10, -12, 7, -5, 1, Færdigvarelagre, der er vurderet som værende for store, påvirker den sammensatte konjunkturindikator i negativ retning., Udvikling i produktionsforventningerne er markante, I ikke-sæsonkorrigerede tal er industriens produktionsforventninger samlet set faldet fra 16 i maj sidste år til 8 i maj i år. I de enkelte sektorer ses der markante ændringer i forhold til maj sidste år. , Medicinalindustrien, er faldet fra nettotallet 81 til nul. , Føde-, drikke- og tobaks-vareindustrien, er faldet fra minus 18 til minus 36 og , elektronikindustrien, er faldet fra 51 til 35. Omvendt er , metalindustrien, steget fra 7 til 32, , fremstilling af elektronisk udstyr, er steget fra 8 til 26 og , kemisk industri, er steget fra minus 2 til 11., Produktionsforventninger for branchegrupper i industrien, ikke-sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, Nettotal, Maj, Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Industri, i alt, 16, 14, 23, 24, 20, 26, 8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -18, 5, 10, 2, -32, -15, -36, Tekstil- og læderindustri, 18, 35, 41, 46, 2, 32, 18, Træ- og papirindustri, trykkerier, 22, -2, 2, -3, 37, 45, 27, Kemisk industri, -2, 7, 12, 25, 14, 4, 11, Medicinalindustri, 81, 82, 74, 74, 80, 83, 0, Plast-, glas- og betonindustri, 13, -19, 4, 21, 18, 17, 22, Metalindustri, 7, -5, 13, 17, 17, 28, 32, Elektronikindustri, 51, 28, 25, 23, 25, 46, 35, Fremst. af elektrisk udstyr, 8, 15, 21, 30, 24, 37, 26, Maskinindustri, 15, 8, 32, 28, 29, 22, 11, Transportmiddelindustri, 1, 17, 33, 26, 3, 28, 7, Møbel og anden industri mv., 8, 18, 11, 16, 18, 24, 9, Positive forventninger til beskæftigelsen, Opgjort i ikke-sæsonkorrigerede tal er der positive forventninger til beskæftigelsen både i den samlede industri og i branchegrupperne. I produktionsforventningerne ligger fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder (fx fødevarer og medicin) meget negativt som den eneste branchegruppe., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. maj 2017 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx råstoffer og kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer., Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22998

Nyt

NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012

Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011, , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport, , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistikdokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23335

Nyt

NYT: Øget handel med IP-rettigheder i energi og medicin

Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017

Handel med patenter og andre IP-rettigheder 2017, Virksomheders handel med patenter og andre intellektuelle rettigheder var i 2017 omtrent på samme niveau som tidligere år. I alt handlede 3,5 pct. af virksomhederne med patenter, varemærker, design og brugsmodeller i 2017 mod 3,3 pct. i 2014. Inden for fødevarer og energi/miljø skete der en fordobling fra 2014 til 2017 af antal virksomheder, som havde handel med rettigheder. Set i forhold til 2011 er der især sket en stigning inden for medicin/sundhed. Handel omfatter også licensering, hvor der handles en benyttelsesret til en rettighed, uden at den skifter ejer. Undersøgelsen dækker virksomheder med mindst ti fuldtidsbeskæftigede (årsværk), i alt ca. 17.000 virksomheder., Størst andel med IPR-handel i møbel- og beklædningsbranchen, Blandt ressourceområderne - en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg - var der i 2017 relativt flest handler inden for , møbel- og beklædning,, hvor det gjaldt 8,5 pct. af virksomhederne. Rettighederne er her typisk varemærker eller design. Andelene for , fødevarer, , , it/kommunikation, og , medico/sundhed, var omtrent ens (5,6 pct. til 5,9 pct.). , Medico/sundhed, har haft en betydelig vækst fra 3,7 pct. i 2011 til 5,9 pct. i 2017, hvorimod de to andre ressourceområder har været næsten uændrede fra 2011 til 2017. Mindst handel findes inden for , turisme, , , bygge/bolig, og , transport, . 21 pct. af de virksomheder, der ejer patenter, handlede med IP-rettigheder, mens den samme andel for øvrige virksomheder kun var 2,9 pct. , Flest handler i større virksomheder, Hvor der blev handlet med IP-rettigheder i 3,5 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, var dette tilfældet for hele 10 pct. af de virksomheder, som havde 100 ansatte eller derover. Blandt de øvrige størrelsesgrupper er der kun mindre forskelle, idet virksomheder med 10-19 ansatte dog skiller sig ud, ved at kun 1,5 pct. havde handlet med rettigheder i 2017., Flest handlede med varemærker, Set på rettigheder var der flest virksomheder der handlede med varemærker, efterfulgt af patenter og design. Typefordelingen modsvarer, at varemærker antalsmæssigt udgør langt den største gruppe af rettigheder. Værdien af handlerne indgår ikke i undersøgelsen. , IP-rettigheder ikke altid en del af forretningsstrategien, IPR-rettigheder indgår i høj eller nogen grad i forretningsstrategien hos lidt over halvdelen, 52 pct., af de ca. 600 virksomheder som vides at eje IP-rettigheder i form af patenter, brugsmodeller og design. Andelen er på samme niveau uanset ressourceområde. At andelen ikke er større tyder på, at rettigheder har forskellig værdi for virksomhederne, eksempelvis fordi rettighederne har mistet relevans efter nogle år, men fortsat er registeret. For alle virksomheder i undersøgelsen har 9 pct. oplyst, at anvendelsen af IP-rettigheder er en del af forretningsstrategien. Dette antal afspejler blandt andet, at licensering af rettigheder er relativt udbredt., Frygt for piratkopiering i mange virksomheder, Samlet set bekymrer 10 pct. af virksomhederne sig for risikoen for at få deres ideer ulovligt kopieret, såkaldt piratkopiering. Andelen er omtrent den samme som den andel af virksomhederne, som har IPR som en del af forretningsstrategien., Stigning i registrering af nye rettigheder, Der har siden 2014 været en stigning i registrering af nye rettigheder, hvilket kan være en del af baggrunden for stigningen i handlen. Hvor danske virksomheder i 2014 fik registreret 816 nye patenter, var antallet steget til 1.318 i 2017. For design rettigheder var de tilsvarende tal 1.620 og 1.701, mens antal nyregistrerede varemærker steg fra 3.636 til 3.985. Rettigheder registreres i stigende omfang i europæisk regi. Tallene for nyregistreringer kommer fra Patent- og Varemærkestyrelsen., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. november 2018 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 virksomheder i private byerhverv med mindst ti beskæftigede. Undersøgelsen dækker bl.a. handel med IPR samt fordele og barrierer ved IPR. Ophavsret (copyright) er ikke omhandlet. Resultaterne indgår i belysningen af informations- og vidensamfundet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24601

Nyt

NYT: Danmark i top-3 med grønne varer og tjenester

Grønne varer og tjenester (tema) 2014

Grønne varer og tjenester (tema) 2014, Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Danmark til 9,1 pct., kun overgået af Finland (11,1 pct.) og Østrig (10,9 pct.). Det skal understreges, at resultaterne er indsamlet på et ikke fuldt harmoniseret grundlag, men tallene kan ses som en indikator på forskel i omfang landene imellem. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet, fx reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Produkter inden for fornybar energi bidrager til forskellene, Det er fælles for de tre lande med størst andel, at de har et betydeligt fokus på produktion af energi fra fornybare kilder. Den betydelige andel af grønne varer og tjenester i Danmark hænger i høj grad sammen med produktion og eksport af vindmøller og andre varer til brug for grøn omstilling. Tal herfor fremgår af seneste offentliggjorte resultater (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 503, fra 2015). En bredere beskrivelse af resultaterne for Danmark og andre EU-lande vil være en del af publikationen , Grønne varer og tjenester 2014, , som udgives af Danmarks Statistik 15. december 2015., Stigning i grønne varer og tjenester rettet mod ressourcebesparelse, Eurostat har ud fra eksisterende statistikker beregnet estimater for EU-28 siden 2000. Tallene viser, at andelen af produkter til miljøbeskyttelse siden da har været omtrent konstant for EU-28, mens en klart stigende andel er produceret med ressourcebesparelse som formål. Det er formentlig en følge af stort fokus i EU på produktion af energi fra fornybare kilder samt besparelser i energiforbrug og andre initiativer, som reducerer belastningen med kuldioxid (CO2)., I Danmark er grønne produkter især ressourcebesparende, For EU-28 samlet udgjorde produkter til miljøbeskyttelsesformål i 2012, det seneste år med data, lidt over halvdelen og produkter til ressourcebesparelse lidt under halvdelen målt på omsætning, mens der i Danmark var en klar overvægt af produktion relateret til ressourcebesparelse. I 2012 var 73 pct. rettet mod ressourcebesparelse mod 27 pct. til miljøbeskyttelse. Forskellen til EU-28 er dog svagt overvurderet, da opgørelsen for Danmark alene omfatter markedsorienterede produkter. , Mere miljøøkonomisk statistik, I Danmarks Statistik arbejdes der aktuelt med et samlet grønt nationalregnskab, hvor miljøøkonomiske statistikker indgår. Læs mere på , www.dst.dk/groentNR, ., Opgørelsen af grønne varer og tjenester er i EU-regi en ny statistik, hvor medlemslandene indtil nu har leveret tal på frivilligt og delvist foreløbigt grundlag. Statistikken er nu gjort obligatorisk, og fra 2017 vil der være samlede og bedre sammenlignelige resultater med tal for 2014 og 2015. , Nyt fra Danmarks Statistik, 1. december 2015 - Nr. 576, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25318

Nyt

NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2024

Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025

Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2024. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 30.731 kr. og 26.308 kr. Omvendt har Aabenraa og Vesthimmerland kommuner de laveste med hhv. 2.203 kr. og 2.230 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 8.001 kr. pr. ejerbolig i 2024, hvilket er et fald på 25,2 pct. i forhold til 2023. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2024. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,2 mia. kr. i grundskyld, I 2024 blev der i alt betalt 23,2 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 61,3 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,0 mia. kr. i 2024 svarende til 38,7 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. I 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen er sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i 2024. De samlede ejendomsskatter faldt med 6,8 mia. kr. til 26,7 mia. kr. i 2024. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2024 udgjorde 86,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. marts 2025 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for foregående og nuværende år er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks ejendomsstatistikregister, mens oplysningerne for næste år bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret nuværende., Ejendomsstatistikregistret er baseret på oplysninger fra to kilder: en vurderingsdel fra Vurderingsstyrelsen og en skattedel fra KMD. Begge dele opdateres løbende, men da det ikke sker på samme tidspunkt, kan der forekomme mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i de to dele., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50053

Nyt

NYT: Øget indvinding af vand i 2023

Vandregnskab 2023

Vandregnskab 2023, Der blev i 2023 indvundet 984 mio. m³ vand i Danmark. Det er 2,8 pct. mere end året før. Vandforsyningen stod for 392 mio. m³, hvilket svarer til 40 pct. af den samlede vandindvinding. De to andre store indvindere af vand var landbruget med 290 mio. m³ og dambrugene med 261 mio. m³ - svarende til hhv. 30 og 27 pct. af den samlede indvinding. Landbruget indvandt 32 mio. m³ mere vand i 2023 end året før, hvilket skal ses i sammenhæng med lave nedbørsmængder i maj og juni måned., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg1, Husholdningerne er den største aftager af vand fra vandværkerne, Af vandværkernes samlede mængde indvunden grundvand var der i 2023 ifølge DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) et tab på 7,3 pct. som følge af brud og lækager på ledningsnettet, inden det nåede frem til forbrugerne. Af det vand, som nåede frem, blev de 237 mio. m³ (65 pct.) aftaget af husholdningerne. Det svarer til et forbrug pr. dag på 109 liter pr. person. De resterende 126 mio. m³ blev købt af erhvervene. Her var landbruget klart den største aftager med 45 mio. m³ svarende til 12 pct. af vandet fra vandværkerne. , Landbrug og dambrug har det største vandforbrug, Erhvervene havde et samlet forbrug på 748 mio. m³ vand, når man ser på både købt vand og eget indvundet vand. Heraf stod landbruget for 335 mio. m³ og dambrugene for 261 mio. m³, hvilket svarer til 45 hhv. 35 pct. af erhvervenes samlede vandforbrug i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vandrg2, Mindre udledning af spildevand, Der blev i 2023 udledt 598 mio. m³ spildevand svarende til et fald i udledningen på 6 mio. m³ i forhold til året før. 313 mio. m³ blev udledt gennem kloakkerne i det almene spildevandssystem og 285 mio. m³ via egen udledning til vandmiljøet (recipienten) efter lokal rensning. Husstandene udledte 233 mio. m, ³, spildevand, hvilket er 2 mio. m³ mindre end året før. Af denne mængde gik 97 pct. til spildevandssystemet, medens blot 3 pct. blev bortskaffet ved egen udledning til vandmiljøet. Gennem årene har andelen af egen udledning været faldende for husholdningerne, hvilket hænger sammen med at kloakeringen er nået ud til områder med sommerhuse, kolonihaver o.a. som tidligere ikke har været tilkoblet spildevandssystemet., Landbrug, dambrug og industri har mest spildevand, Erhvervene udledte 365 mio. m, ³, spildevand, hvoraf de 77 pct. var egen udledning til vandmiljøet og 23 pct. til spildevandssystemet. Brancherne med størst udledning var landbrug, dambrug og industri med hhv. 14 mio., 257 mio. og 48 mio. m³. Nedsivning og fordampning af vand fra markvanding i landbruget opgøres ikke som spildevand. For landbruget gælder det, at alt deres spildevand udledes til det almene spildevandssystem. Stort set alt vand fra dambrugene sendes tilbage til vandløb og søer. Industrien udledte 35 pct. af sit spildevand via eget rensningsanlæg og de resterende 65 pct. via almene spildevandsanlæg., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2024 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2025, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, Vandregnskabet bygger på data indsamlet af Miljøstyrelsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) samt en række virksomhedsoplysninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50105

Nyt

NYT: Bilforhandlere forventer fald i priser og omsætning

Konjunkturbarometer for erhvervene august 2025

Erhvervstillid, Indikatortal 103,3, august 2025, Ændring -1,5 point, juli - august, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene august 2025, Bilforhandlerne ser ind i efteråret med forventninger om fald i både omsætningen og i salgspriserne. Især for salgspriserne har pilen længe peget ned, siden forventningerne til prisstigninger på biler toppede i foråret 2022. I august er nettotallet -9 for forventningerne til både omsætning og salgspriser de kommende tre måneder. Forventningerne til salgspriserne har været negative siden oktober 2023 kun afbrudt af en enkelt måned i maj 2024. Set over de seneste fem år har der oftest været forventninger om faldende omsætning, og det har også været billedet i 2025. De seneste månedstal for salget af nye biler kan findes i: , Lille stigning i antallet af nyregistrerede biler i juli, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:234)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbd1, Erhvervstilliden falder, Erhvervstillidsindikatoren, , der sammenvejer forventningerne i industrien, bygge og anlæg, detailhandel og serviceerhverv, falder i august til 103,3 fra 104,8 i juli. For de fire underliggende tillidsindikatorer stiger industrien fra 98,9 til 99,9, bygge og anlæg ligger uændret på 99,5, og detailhandel falder fra 96,6 til 95,6, mens serviceerhverv falder fra 109,2 til 106,5. Værdien 100 afspejler det historiske gennemsnit, og det er kun serviceerhverv, der ligger over dette, mens industri og bygge og anlæg ligger meget tæt på hver deres indikators historiske gennemsnit. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Tillidsindikatorer og udvalgte forventninger, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk), 2024, 2025, , Aug., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Tillid, Erhvervstillidsindikator, 103,4, 105,1, 104,0, 103,0, 103,2, 104,8, 103,3, Industri, Tillidsindikator, 101,0, 107,2, 103,6, 96,3, 98,4, 98,9, 99,9, , Produktionsforventning, 12, 16, 15, 14, 20, 23, 29, , Beskæftigelsesforventning, 12, 15, -1, -7, 5, 4, 11, Bygge og anlæg, Tillidsindikator, 101,9, 101,1, 100,1, 99,7, 101,3, 99,5, 99,5, , Omsætningsforventning (sk), 2, 0, -2, -2, 1, -1, -3, , Beskæftigelsesforventning (sk), -1, -1, -3, -2, 1, -3, -2, Serviceerhverv, Tillidsindikator, 105,4, 105,1, 104,3, 106,0, 106,8, 109,2, 106,5, , Omsætningsforventning, 9, 13, 11, 11, 10, 10, 9, , Beskæftigelsesforventning, 5, 10, 4, 7, 4, 7, 4, Detailhandel, Tillidsindikator, 96,8, 98,7, 102,4, 101,9, 95,3, 96,6, 95,6, , Omsætningsforventning, 11, 13, 15, 16, 6, 6, 9, , Beskæftigelsesforventning, -3, 0, 5, 5, -5, -3, -2, Anm.: Tillidsindikatorerne er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100, mens forventningerne udtrykker nettotallet, der angiver andelen af positive svar i procent fratrukket andelen af negative svar. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Find flere konjunkturbarometertal, På , www.statistikbanken.dk/2459, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden , Et overblik over dansk økonomi, giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer., Erhvervstillid, Indikatortal 103,3, august 2025, Ændring -1,5 point, juli - august, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. august 2025 - Nr. 242, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2025, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50405

Nyt

NYT: Kvinder skifter oftere efternavn end mænd

Navne - hele befolkningen 1. januar 2025

Navne - hele befolkningen 1. januar 2025, Ændret 14. februar 2025 kl. 09:30, Der var desværre fejl i tabellen nederst i dokumentet, hvor der var angivet pct. i stedet for pr. 1.000. Fejlen er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2024 fik 33.268 personer et nyt efternavn, og 70 pct. af disse personer var kvinder. Aldersmæssigt var personerne, som skiftede efternavn, typisk fra starten af 20'erne til starten af 40'erne. Det er også i dette aldersinterval, at man typisk bliver gift og dermed - for nogen - også skifter efternavn. To ud af tre i alderen mellem 24 og 37 år, der fik nyt efternavn i 2024, blev også gift i 2024. Om navneskiftet er afledt af vielsen, er dog ikke undersøgt. Denne mulige sammenhæng gælder for begge køn., Lille stigning i antal efternavneskift, Med 33.268 efternavneskift i 2024 har antallet været stabilt i forhold til de foregående ti år. Antal efternavneskift lå i årene 2014-2024 mellem 30.471 i 2014, hvor det var lavest og 34.192 i 2020, hvor det var højest., Lidt over 5.000 har skiftet fornavn i 2024, I 2024 ændrede 5.147 personer deres fornavn. Det er på samme niveau som året før. To ud af tre, der ændrede deres fornavn, var kvinder. Nogle typer af skift i fornavne var en ændring af stavemåde i det fornavn, som personen allerede havde. Andre ændringer bestod i, at en eller flere stavelser blev fjernet, mens andre tog helt nye fornavne. I 2024 var der for kvindernes vedkommende flest, der skiftede fra Susanne til Sanne, nemlig 18. For mændenes vedkommende var der flest, der skiftede fra Rene til René, nemlig 29., Peter og Anne topper navnelisterne for hele befolkningen, Det mest almindelige fornavn i hele befolkningen til hhv. mænd og kvinder er Peter og Anne. Opdeler man befolkningen i aldersgrupper, er der forskel på aldersgruppernes topscorere. William ligger i top for aldersgrupperne 1-9 år og 10-19 år. For pigerne er det hhv. Alma og Emma, der topper i disse to aldersgrupper., Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2025, Mænd, , Kvinder, Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000, af alders-, gruppen, , Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000, af alders-, gruppen, I alt, Peter, 46.108, 15,6, , I alt, Anne, 43.368, 14,5, 1-9 år, William, 4.798, 16,7, , 1-9 år, Alma, 4.000, 14,7, 10-19 år, William, 6.525, 19,1, , 10-19 år, Emma, 6.466, 19,9, 20-29 år, Frederik, 10.170, 25,5, , 20-29 år, Emma, 9.322, 24,2, 30-39 år, Martin, 10.130, 25,4, , 30-39 år, Camilla, 10.168, 26,4, 40-49 år, Thomas, 12.999, 36,7, , 40-49 år, Mette, 10.965, 31,0, 50-59 år, Henrik, 16.222, 40,5, , 50-59 år, Mette, 11.613, 28,9, 60-69 år, Jan, 13.737, 39,2, , 60-69 år, Susanne, 13.372, 37,2, 70-79 år, Jens, 9.792, 35,6, , 70-79 år, Kirsten, 13.644, 44,6, 80-89 år, Jørgen, 5.655, 44,9, , 80-89 år, Kirsten, 7.717, 46,5, 90-99 år, Jørgen, 627, 42,6, , 90-99 år, Inger, 1.125, 35,9, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2025 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2026, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50578

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation