Søgeresultat

Danmarks Statistik kan nu understøtte fælles dataansvar på projekter under Forskerordningen

Er du som bruger af Danmarks Statistiks Forskerordning interesseret i at samarbejde på ét projekt med en anden bruger, som er tilknyttet en anden institution end dig selv og hvor ansvaret for data fordeles ligeligt? Så er der gode nyheder, da det nu er muligt at oprette projekter under fælles dataansvar. , 25. november 2025 kl. 9:00 , Af , Julie Nielsen, Vi har i Danmarks Statistiks (DST) Forskningsservice oplevet en efterspørgsel på at oprette projekter med fælles dataansvar mellem to autoriserede institutioner på Forskerordningen. I den forbindelse har DST godkendt en model, som gør det muligt for brugerne at samarbejde på et fælles projekt, hvor ansvaret for dataadgang og sanktionering fordeles ligeligt blandt brugerne på projektet og de tilknyttede institutioner. , Projektet oprettes under den ene autoriserede institution og brugerne, som er tilknyttet den anden autoriserede institution, som skal indgå i projektet, bliver tilknyttet via en bruger- og tilknytningsaftale. Begge institutioner skal bekræfte via mail til den tilknyttede kontaktperson i Forskningsservice, at de ønsker oprettelse af et projekt., Derudover skal det tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen, at projektet er bekræftet og godkendt fælles dataansvar mellem de to pågældende institutioner. , Når institutionerne bekræfter aftale om oprettelse af et projekt under fælles dataansvar, medfører det et fælles sanktionsansvar overfor DST i tilfælde af brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata under det pågældende projekt., Du kan læse mere om projekter under fælles dataansvar , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/faelles-dataansvar

Forskermaskinen

Brugere af mikrodataordningerne kan vælge at foretage deres arbejde på Danmarks Statistiks forskermaskine - det vil sige en server, der kan rumme flere adskilte projekter., Her findes vejledninger til opsætning, login og brug af Danmarks Statistiks forskermaskine:, Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Windows brugere (pdf), Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Mac brugere (pdf), Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Linux brugere (pdf), Forbindelse til Ministerieordningen i Danmarks Statistik - Windows brugere (pdf), Forbindelse til Ministerieordningen i Danmarks Statistik - Mac brugere (pdf), Vejledning til skift af password (pdf), Vejledning til reset af password (pdf), Forbindelse til Danmarks Statistiks forskerservere fra udlandet (pdf), Arbejde på Danmarks Statistiks forskerservere (pdf), Adgang til Statistikbanken og Danmarks Statistiks hjemmeside fra forskerservere (pdf), Brugen af SAS formater i Danmarks Statistik, Vejledning til upload af data (pdf), Vejledning til hurtig genskabelse af filer (pdf), Hardware og software på Danmarks Statistiks forskermaskiner (pdf),  , Projekternes diskforbrug, På oversigterne over diskforbrug nedenfor, kan du se, hvor meget plads dit forskningsprojekt har optaget på forskningsserverne de seneste år., Diskforbrug 2025, 1-2. kvartal, Diskforbrug 2024, Diskforbrug 2023, Diskforbrug 2022, Diskforbrug 2021, Diskforbrug 2020, Diskforbrug 2019, Diskforbrug 2018, Diskforbrug 2017, Diskforbrug 2016, Diskforbrug 2015, Diskforbrug 2014, Diskforbrug 2013, Diskforbrug 2012, Diskforbrug 2011, Diskforbrug 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/analyseplatform/forskermaskinen

Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET)

Hvor mange unge står uden for beskæftigelse og uddannelse i dag? Find svaret i dette register (NEET).

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/unge-uden-for-beskaeftigelse-og-uddannelse-neet

Emneside

Familiernes bilrådighed

Statistikken beskriver i hvilket omfang familierne i Danmark har rådighed over biler til privat persontransport. Familiernes fordeling og deres bilrådighed belyses i forhold til deres bopæl, indkomst, socioøkonomisk tilhørsforhold (beskæftigelse), familieforhold, uddannelse og boligforhold., Introduktion, Statistikken udkommer årligt. Den udarbejdes ved at koble motorregisteret med personregisteret (CPR). , Dokumentation, Begrebsforklaring, Bilrådighed, Familierne har bilrådighed (én eller flere), når de ejer en personbil eller en varebil til privat varetransport, er leasingtager af en personbil (privatleasing) eller har en firmabil, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Bilregistret og opgørelser herfra, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Familiernes bilrådighed (faktiske tal) (BIL800),  , Relateret indhold i Familiernes bilrådighed, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Karina Moric Ingemann, Telefon: 24 78 42 12, Mail: , kam@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/familiernes-bilraadighed

Emneside

Godstransport med lastbil

Hvor meget gods transporteres rundt med lastbil - både til, fra og i Danmark? Her er statistikken om godstransport med lastbil.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/godstransport/godstransport-med-lastbil

Emneside

SEPLINE – en ny guideline, der bidrager til at styrke socioøkonomisk epidemiologisk forskning baseret på danske registerdata

Det er nu muligt for dig, som er optaget af socioøkonomisk epidemiologisk forskning at gøre brug af en guideline SEPLINE, som kan bidrage til at styrke forskning på området. , 29. oktober 2025 kl. 13:58 , Af , Julie Nielsen, Initiativet til SEPLINE (Socioeconomic position in epidemiological research – a national guideline on Danish registry data), blev etableret med det formål at udvikle en struktureret ramme og en metodologisk guideline, der kan styrke sammenlignelighed, kvalitet og realiserbarhed i socioøkonomisk epidemiologisk forskning baseret på danske registerdata. Bag initiativet står to forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Aarhus Universitet, der med støtte fra Danish Comprehensive Cancer Center, har samlet over 40 forskere, som har bidraget til guidelinen.  , Guidelinen tilbyder specifik information om datakilder samt anbefalinger om variabelvalg, tidspunkt for dataindsamling og datahåndtering. Selvom den er målrettet dansk registerbaseret kræftforskning, har guidelinens metodologiske principper bredere relevans for andre sygdomme og internationale kontekster. Ved at fremhæve gennemsigtighed, teoretisk forankring og metodisk stringens, søger SEPLINE at fremme studiet af sociale determinanter for sundhed. Forskere opfordres til at anvende guidelinen som et relevant udgangspunkt og tilpasse den til deres specifikke studiepopulationer og forskningsspørgsmål, hvilket sikrer dens relevans på tværs af forskellige kontekster., SEPLINE er udgivet af Clinical Epidemiology og kan findes , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/sepline

Nyt om grunddata - 3. kvartal 2025

Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye datasæt, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 3. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. juli til 30. september. , 18. september 2025 kl. 9:00 , Af , Danmarks Datavindue, Fire nye ejer- og ejendomsregistre erstatter EJER og EJVK fra og med 2024,  , 18. september 2025 kl. 09:00 af Forskningsservice,  , Som et led i det fællesoffentlige grunddataprogram ændres der i disse år i ejendomsregistreringen. Der er som konsekvens heraf netop udgivet fire nye registre i Danmarks Statistiks grunddatabank: EJF_EJERSKAB, EJV_BFENUMMER, EJV_EJENDOMSVURDERING og EJV_VURDERINGSEJENDOM. Du kan læse om registrene og indholdet herunder.,  , EJF_EJERSKAB, : indeholder en opgørelse over ejerskaber pr. 31.12.2024 i den nye kilde ”Ejerfortegnelsen” (fra Geodatastyrelsen). Registeret erstatter det tidligere EJER-register. Bemærk at der er ny nøglevariabel for ejendomme, som hedder BFENUMMER og som erstatter de tidligere nøglevariable KOM og EJENDOMSNUMMER., EJV_BFENUMMER, : indeholder en kobling af BFE-numre og ejendomsvurderinger pr. 31.12.2024 i den nye kilde ”Ejendomsvurderingen” (fra Vurderingsstyrelsen)., EJV_EJENDOMSVURDERING, : indeholder en kobling af ejendomsvurderinger og vurderingsejendomme pr. 31.12.2024 i den nye kilde Ejendomsvurderingen (fra Vurderingsstyrelsen)., EJV_VURDERINGSEJENDOM, : indeholder en kobling af vurderingsejendomme og ejendomsnumre (den gamle ejendomsnøgle) pr. 31.12.2024 i den nye kilde Ejendomsvurderingen (fra Vurderingsstyrelsen)., Alle registre er hentet fra de nye kilder på Datafordeleren (den fællesoffentlige datadistributionskanal) og det er tilstræbt at bevare formatering og navne så tæt på kilden som muligt., For at lave en kobling imellem variablene BFENUMMER, KOM og EJENDOMSNUMMER skal man bruge de tre sidstnævnte registre. Så vil man få ca. 2,4 millioner unikke kombinationer imellem den nye variabelnøgle BFENUMMER og den gamle variabelnøgle KOM og EJENDOMSNUMMER., Der mangler på nuværende tidspunkt en kobling mellem BFENUMMER og adgangsadresser. Der arbejdes i øjeblikket på at indlæse det nye Ejendomsbeliggenhedsregister, som vil muliggøre dette. Senere på året udkommer der også nye udgaver af BBR-registrene.,  Se indhold af de nye registre på Danmarks Statistiks grunddataoversigt , her, . 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-3-kvartal-2025

FRAVPERIODE

Navn, FRAVPERIODE , Beskrivende navn, Fraværsperiode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bruges til at opgøre antal fraværsperioder i tællingsåret. Kun fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret tælles med i tællingsåret. Uafsluttede perioder vil tælle med i statistikken for næste år, hvis de afsluttes der. Hvis fraværsperioden er afsluttet i året har variablen FRAVPERIODE værdien 1. Er perioden uafsluttet i tællingsåret er variablen blank. , Detaljeret beskrivelse, Fraværsperiode anvendes til at måle det samlede antal fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret. Perioderne omfatter både korte og lange perioder., I den offentliggjorte statistik er det kun fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret, som tælles med i året. Uafsluttede perioder tælles med i statistikken i det år, de afsluttes. , Både afsluttede og uafsluttede fraværsperioder indgår i data. Hvis fraværsperioden er afsluttet i året har variablen fravperiode værdien 1. Er perioden uafsluttet i tællingsåret er variablen blank. En optælling på variablen vil stemme overens med de offentliggjorte tal i Statistikbanken., Fraværsperiodernes længde er opgjort i kalenderdage , Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdelingen i private og offentlige virksomheder defineres. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, FRAVPERIODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravperiode

FUNKTION_KODE

Navn, FUNKTION_KODE , Beskrivende navn, Funktionskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Funktionskode (til sektoropdeling). Variablen knytter sig til arbejdsstedet., Funktionskoden giver mulighed for at foretage en afgrænsning mellem privat og of-fentlig sektor i overensstemmelse med de internationale aftaler, der er fastlagt i SNA (System of National Accounts)., Detaljeret beskrivelse, Funktionskode 31-53 angiver, at lønmodtageren arbejder i den del af den offentlige forvaltning og service, der producerer ikke-markedsmæssige ydelser. Offentlig forvaltning og service består af den statslige, den amtskommunale/regionale og den kommunale sektor og de sociale kasser og fonde., Ved ikke-markedsmæssige ydelser forstås tjenester, der ikke omsættes på det frie marked, men stilles til rådighed for borgerne enten vederlagsfrit eller mod ikke-omkostningsbestemt betaling. , De offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder, der producerer og sælger varer og tjenester til markedspriser, har funktionskode 61-70., Den offentlige sektor er det samlede område, hvor det offentlige har en aktiv kontrol og indflydelse, og består af alle funktionskoder mellem 31 og 70. Det giver ikke mening - i henhold til lønmodtagere - at anvende funktionskoden på et mere detaljeret niveau end det her beskrevne., Funktionskode 80 dækker den private sektor. Funktionskode 90 bruges yderst sjældent, men dækker arbejdssteder, der er registreret i CVR (det danske Centrale Virksomhedsregister), men som er placeret i udlandet (hovedsageligt i Grønland)., Funktionskoden kan opgøres fra og med 1994., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, FUNKTION_KODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/funktion-kode

LARSAGXX

Navn, LARSAGXX , Beskrivende navn, Ledighedsårsag (CRAM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1985, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LARSAGXX angiver typen af personens ledighed i en given CRAM-uge xx (hvor xx kan antage værdierne 01 - 53), fx dagpengeledighed, kontanthjælpsledighed eller feriedagpengeledighed. Denne variabel er historisk set blevet benævnt ledighedsårsag i CRAM-registret. , CRAM-ugerne er typisk forskubbet to uger i forhold til kalenderugerne, da de følger dagpengeudbetalingsperioden. Det betyder, at LARSAG01 angiver typen af ledighed i CRAM-uge 1 som oftest svarer til kalenderuge 51. , Detaljeret beskrivelse, I værdisættet svarer værdien blank (Ledighedsårsagen ikke oplyst (dagpenge)) til dagpengeledighed. Værdierne 4, 5 og 6 vedrørende AF-ferie svarer til feriedagpengeledighed. Værdien 8 (Ledighed med bistandsydelse) svarer til kontanthjælpsledighed., Variablen er generelt valid, men der kan muligvis være registreringsproblemer vedrørende AF-feriekoder. , Populationer:, Arbejdsløse i løbet af tællingsåret., Statistikken omfatter dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved de offentlige jobcentre, og indgår således ikke i statistikken. Personer, i aktivering, orlov eller på efterløn, indgår ikke i ledighedsstatistikken, men opgøres i stedet i den kvartalsvise statistik over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_LARSAGXX - Ledighedsårsag (CRAM), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, ., Ledighedsårsagen ikke oplyst (dagpenge), 0, Ugenummeret ikke eksisterende for den aktuelle ledighedsperiode, 1, Vejrlighedsledighed, 2, Arbejdsfordeling, 3, Vejrlighedsledighed el. Arbejdsfordeling, 4, Ansatte med AF-ferie, 5, Ledige med AF-ferie, 6, AF-ferie o.a. ledighedsårsag, 8, Ledighed med bistandsydelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/cram/larsagxx