Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1161 - 1170 af 2403

Tyskland er Danmarks største eksportmarked (Rettet 20. september 2017)

Danmarks samhandel med Tyskland dækker over både import og eksport for mange milliarder kroner. Eksporten til Tyskland beskæftiger omkring , 92.000, mennesker i Danmark., 20. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 20. september 2017: Det samlede antal beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland, var desværre forkert i en tidligere version. Det er nu rettet og markeret med rødt., Tyskland var i 2016 Danmarks største marked for såvel import som eksport, når der ses på den samlede handel med varer og tjenester. Her udgør eksporten til Tyskland 13 procent af den samlede danske eksport, og importen fra Tyskland udgør 17 procent af Danmarks samlede import., Det er hovedsageligt varer, vi handler med vores store nabo, og hele 21 procent af Danmarks import af varer kommer fra Tyskland, mens eksporten af varer til Tyskland udgør 14 procent. , Der har i de seneste år været en stigende tendens i eksport af tjenester til Tyskland og import af varer fra Tyskland. I samme periode er tendensen indenfor eksporten af varer og importen af tjenester derimod faldende. , Forskellene fra år til år er dog små. Igennem de seneste 10 år har eksporten af varer til Tyskland ligget mellem 14 og 17 procent af den samlede eksport, mens importen af varer fra Tyskland som andel af den samlede import har ligget mellem lidt under 19 procent og lidt over 21 procent. , Maskiner fylder mest i både importen og eksporten, I alt beløb samhandlen med Tyskland sig til mere end 310 mia. kr. i 2016. Eksporten udgør omkring 145 mia. kr., og importen udgør cirka 165 mia. kr. Betalingsbalancens vare- og tjenesteunderskud overfor Tyskland var i 2016 dermed omkring 20 mia., Går man mere i dybden og ser på, hvilke varer der især blev handlet i 2016, så er maskiner, undt. transportmidler den største varegruppe for såvel eksport som import. Ser man på tjenester, er det tjenestegruppen rejser, hvilket dækker forretnings- og ferierejser, som udgjorde den største del af såvel eksport som import., Eksport 2016, Top-3 varer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 24,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 22,9, Færdigvarer og andre varer, 19,2, Top-3 tjenester baseret på værdi, Rejser, 12,9, Bygge- og anlægstjenester, 11,4, Søtransport, 8,3, , , Import 2016, Top-3 importvarer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 31,7, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 19,7, Næringsmidler, drikkervarer, tobak mv., 19,0, Top-3 tjenester baseret på værdi (mia. kr.), Rejser, 11,4, Bygge- og anlægstjenester, 10,2, Søtransport, 6,8, Kilde: statistikbanktabellerne uhv3, uht02. Se , www.dst.dk/bopdok, for forskellen mellem varebegrebet for udenrigshandel med varer og Betalingsbalancen., Beskæftigelse knyttet til eksport, Ved hjælp af en model baseret på Danmarks Statistiks input-output tabeller, Udenrigshandlen med varer samt Betalingsbalancen kan det beregnes, at der i 2013 var ca. , 92.000, beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland. Det anslås, at dette tal og den tilhørende fordeling på brancher er nogenlunde på sammen niveau i 2017., Den største del af beskæftigelsen, som er knyttet til eksporten til Tyskland, er indenfor fremstillingsindustrien. , Efter fremstillingsindustrien følger branchen Handel og transport mv. og Erhvervsservice på en tredjeplads. Tallet omfatter såvel den direkte beskæftigelse, dvs. personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, som den indirekte beskæftigelse, dvs. personer hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder. Den store eksport af rejsetjenester til Tyskland er fordelt ud på de produkter, der er solgt til tyske gæster i Danmark (og kan derfor ikke genfindes i figuren som en selvstændig post)., Ønsker du mere information om samhandlen med Tyskland, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Liedig på , mml@dst.dk , eller 3917 3478. Har du spørgsmål til beskæftigelsen, der er tilknyttet eksporten til Tyskland, er du velkommen til at kontakte Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller 3917 3862.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-20-09-Tyskland-er-Danmarks-stoerste-eksportmarked

Bag tallene

Studenter sprænger karakterskalaen

7,7 stod der i gennemsnit på karakterbladet hos studenter på den almene gymnasieuddannelse Stx på landets gymnasier og hos studenter på Htx sidste år, hvilket var rekordhøjt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der var karakterfremgang på alle landets gymnasiale uddannelser – i året med nedlukninger og onlineundervisning. , 1. juli 2022 kl. 11:30 , Af , Karina Schultz, De sidste eksaminer er overstået rundt omkring på landets mange ungdomsuddannelser, og karakteren for den allersidste eksamen og hilsener fra studiekammerater finder for manges vedkommende vej til indersiden af deres huer. , Og ifølge nye karaktertal for 2021 vil der i gennemsnit stå et højere tal i landets studenterhuer end det, der stod i 2018, for karaktergennemsnittet er steget. I 2010 havde en student på Stx et gennemsnit på 6,9 – sidste år var det gennemsnit rekordhøjt på 7,7. Aldrig er der målt et så højt gennemsnit. Studenterne på Htx, som også er en gymnasial uddannelse, der udover almene gymnasiale fag har fokus på erhvervsrettede tekniske og naturvidenskabelige fag, følger trop, ligeledes med et gennemsnit på 7,7, hvilket er en fremgang fra 7,5 i 2018., ”Karaktergennemsnittet fortsætter med at stige på alle landets gymnasiale uddannelser, og hvis vi sammenligner 2021 med 2018, så har onlineundervisning og nedlukninger ikke umiddelbart påvirket karakterbladet negativt,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik. , Karaktergennemsnittet på de gymnasiale uddannelser var sidste år lavest på HF med 6,3, hvilket dog er en stigning fra niveauet i 2010, hvor gennemsnittet var 5,9., , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Højeste gennemsnit i Region Hovedstaden og Midtjylland, Kigger vi på, hvor i landet studenter havde det højeste gennemsnit målt på alle fem gymnasiale uddannelser sidste år, så ligger Region Hovedstaden og Region Midtjylland i front med hhv. 7,6 og 7,5 i gennemsnit. Dernæst følger Nordjylland med 7,3 og Region Syddanmark og Region Sjælland med hhv. 7,3 og 7,2. Kvinder sluttede i gennemsnit deres gymnasiale uddannelse i 2021 med et karaktergennemsnit på 7,7, mens mændenes var 7,0. I 2010 fik kvinder i gennemsnit 6,8, og mænd er steget fra 6,4. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Forsker-far eller Ph.d.-mor giver højeste gennemsnit, Uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund studenternes forældre har, så er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Den største stigning i karakter er sket hos dem, hvis far har en Ph.d. eller en forskeruddannelse. Her er der sket en stigning fra 8,1 i 2010 til 9,3 sidste år. Har man en mor med samme baggrund, er billedet det samme med en fremgang fra 8,6 i 2010 til 9,3 i 2021. , Dykker vi ned i tallene, finder vi en markant stigning hos studenter, som har en mor med en kort uddannelse eller en bachelor i baggagen. F.eks. er gennemsnittet steget fra 6,6 i 2010 til 7,6 i 2021 hos studenter, som har en mor med en kort videregående uddannelse. , ”Forskellen på karaktergennemsnittet afhængigt af forældrenes uddannelse er blevet større siden 2010, når vi ser på yderpunkterne. I 2010 fik studenter, som har en far med Ph.d., 8,1 i gennemsnitskarakter, mens studenter, hvis far havde en grundskole som højest fuldførte uddannelse, fik 6,0. Det svarer til en forskel på 2,1. I 2021 var forskellen 2,9. For studenter med mødre med Ph.d. og hhv. grundskole som højest fuldførte uddannelse var forskellen 2,7 i 2010 og 3,1 i 2021,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik. , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Fortsat stor karakterfremgang hos indvandrere og efterkommere, Det samlede karaktergennemsnit i 2021 hos indvandrere og efterkommere ligger på 6,2, og det er 0,2 lavere end det samlede gennemsnit. Men udviklingen flugter den generelle udvikling og er kun gået én vej siden 2010, og det er opad. Sidste år fik kvindelige indvandrere og efterkommere i gennemsnit hhv. 6,7 og 6,5, hvilket er det højeste nogensinde. Til sammenligning var gennemsnitskaraktererne hhv. 5,8 og 5,5 i 2010. Hos mændene var gennemsnittet for indvandrere 6 og efterkommere 5,8 sidste år. Sammenholdt med 2010 er det en stigning på 0,9 for indvandrere og 0,5 for efterkommere. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Eux er ikke med pga. indberetningsproblemer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-30-studenter-karaktergennemsnit

Bag tallene

Staycation: Flere danskere vil holde efterårsferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket 50 pct. mere tid i hjemlandets feriehuse i oktober, sammenlignet med sidste år. , 7. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres efterårsferie end normalt. , Således har danskere allerede forud-booket 5.139 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020, hvilket er 50 pct. mere, end hvad der var booket på samme tidspunkt sidste år for den kommende oktober. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”COVID-19’s indtog har i den grad givet danskernes forud-bookinger af feriehuse i efterårsferien et ordentligt nøk opad,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”Danskeres forud-bookinger i oktober var allerede inden COVID-19 stigende med en gennemsnitlig vækst på ca. 11 pct. om året, hvilket dog er markant under stigningen på 50 pct., som vi ser i år.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm: Forud-bookingerne i kommende oktober måned måles i alle årene pr. juli måned, og viser altså, hvor mange der i juli måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende oktober måned., COVID-19 har ikke skræmt tyskerne væk fra danske feriehuse, Selvom der er set stigning i danskeres forud-bookinger af danske feriehuse i oktober, så er tyskere stadig den gruppe, som står for flest forud-bookinger på det danske marked for udlejning af feriehuse., Tyskere har allerede forud-booket 45.808 hus-uger i danske feriehuse i oktober, hvilket er 31 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år, og svarende til 88 pct. af alle forud-bookede hus-uger i oktober måned 2020. , De danske forud-bookinger står for 10 pct. af alle forud-bookinger i oktober måned, hvilket er rekordhøjt. De resterende 2 pct. står nordmænd, svenskere, nederlændere og personer af ukendt nationalitet for. , Der er i skrivende stund forud-booket i alt 52.189 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020. , Danskere og tyskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Fakta: Udlejning af feriehuse i oktober, I oktober 2019 lejede danskere i alt 12.225 hus-uger i danske feriehuse, svarende til 17 pct. af alle lejede hus-uger oktober 2019. Bemærk at der her ikke er tale om forud-bookinger, men den faktisk udlejede tid, da regnskabet for oktober i 2019 var gjort op., I alt 71.212 hus-uger blev lejet i danske feriehuse i oktober 2019. , Heraf var 55.818 hus-uger, svarende til 78 pct., købt af tyskere, mens 1.252, eller 2 pct., var købt af nederlændere, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s påvirkning af feriehusudlejninger i sommerferien her:, Staycation sikrede juli-rekord i feriehusene, Læs mere om hvordan COVID-19 påvirkede hoteller, feriecentre og campingpladser i juli i artiklen: , Camping - en solstråle i en mørk tid

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-07-flere-danskere-vil-holde-efteraarsferie-i-danmark

Bag tallene

Relativt flest idrætsfaciliteter i Jylland

Uanset om man ser på idrætshaller, fitnesscentre eller svømmehaller, er der relativt flere faciliteter i Jylland end på Sjælland., 15. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I Danmark er der i 2019 over 1.600 store idrætshaller. I forhold til antallet af indbyggere er hallerne imidlertid ikke ligeligt fordelt mellem kommunerne, viser , nye tal om idrætsfaciliteter fra Danmarks Statistik, hentet fra , Facilitetsdatabasen, ., Fx er der typisk færre end to idrætshaller pr. 10.000 indbygger i kommunerne omkring København, mens der i en del kommuner i Jylland er mindst fem idrætshaller pr 10.000 indbygger., ”Sat på spidsen skal over ti gange så mange mennesker deles om en idrætshal på Frederiksberg i forhold til i Lemvig,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Søren Østerballe, med henvisning til, at der er relativt færrest idrætshaller i Frederiksberg Kommune og flest i Lemvig Kommune. , Blandt de 14 kommuner med mindst fem idrætshaller pr. 10.000 indbygger ligger de 11 i Jylland (inkl. Fanø og Læsø) og ingen på Sjælland. Omvendt er Århus den eneste kommune uden for Region Hovedstaden med mindre end to idrætshaller pr. 10.000 indbygger, viser , denne oversigt over idrætshaller i kommunerne pr indbygger, ., Tendensen fra idrætshallernes fordeling over landet går igen, når man ser på andre idrætsfaciliteter., ”Også når vi opdeler fodboldbaner, svømmehaller og fitnesscentre er tendensen, at der er flere faciliteter pr. indbygger uden for de store byer end i kommunerne omkring hovedstaden,” siger Søren Østerballe., Idrætshaller (mindst 800 m2) pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, og , Facilitetsdatabasen, ., Relativt mange fitnesscentre i Nordjylland, Fem af de ti kommuner med flest fitnesscentre pr. indbygger ligger i Region Nordjylland. I Rebild Kommune er der knap fire fitnesscentre pr 10.000 indbygger, mens der i Læsø, Vesthimmerland, Frederikshavn og Thisted kommuner er mere end fire., ”Region Nordjylland består af 11 kommuner, så området er stærk overrepræsenteret blandt kommunerne med mange fitnesscentre i forhold til befolkningen,” siger Søren Østerballe., I den anden ende af skalaen ligger alle de ti kommuner med relativt færrest fitnesscentre i Region Hovedstaden. Greve og Kerteminde kommuner har de laveste antal fitnesscentre pr. indbygger uden for Region Hovedstaden. Se, antallet af fitnesscentre pr 10.000 indbygger i alle kommunerne i dette regneark, ., Fitnesscentre pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, og , Facilitetsdatabasen, ., 21 kommuner har mindst en svømmehal pr 10.000 indbygger, Godt en femtedel af kommunerne har en eller flere svømmehaller pr. 10.000 indbygger. Af disse 21 kommuner ligger de 14 i Jylland (inkl. Læsø) og blandt de ti kommuner med relativt flest svømmehaller er de ni beliggende vest for Storebælt., Dermed ligner fordelingen af svømmehallerne sammenlignet med antallet af indbyggere fordelingen af både idrætshaller og fitnesscentre., ”Overordnet viser tallene, at uanset om man vil svømme, løfte vægte eller spillehåndbold, er man potentielt flere om at dele banen i Region Hovedstaden end vest for Storebælt,” siger Søren Østerballe, og tilføjer:, ”Der kan dog være afvigelser. Fx er antallet af svømmeanlæg i Ballerup og Vallensbæk relativt højt, og i Hørsholm Kommune er antallet af tennishaller højere pr indbygger end i nogen andet kommune.”, Svømmeanlæg pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, og , Facilitetsdatabasen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Søren Østerballe, som kan kontaktes på 39 17 35 25 eller , srb@dst.dk, Du kan se antallet af , udvalgte idrætsfaciliteter pr indbygger i dette regneark, ., Om tallene, Statistikken over idrætsfaciliteter er baseret på data fra Idrættens Analyseinstituts og Lokale og Anlægsfondens , Facilitetsdatabase, . Data er hentet d. 1. oktober. Databasen opdateres løbende, og derfor kan der være uoverensstemmelser mellem Danmarks Statistiks- og Facilitetsdatabasens opgørelser. På , Facilitetsdatabasens hjemmeside kan du læse mere om databasens kategorier, kriterier og omfang, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-15-relativt-flest-idraetshaller-i-jylland

Bag tallene

Hver sjette danske møbel- og beklædningsvirksomhed har været udsat for piratkopiering

Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret., 3. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Inden for de seneste fem år har 17 pct. af virksomhederne, der arbejder med møbler, tøj og sko, kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering. Dermed oplever denne gruppe virksomheder oftest, at deres produkter bliver piratkopieret., 3,4 pct. af virksomhederne i Danmark oplyser, at de har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. Men for virksomheder, der arbejder med produktion, transport og salg af møbler- og beklædning, er andelen med 16,6 pct. markant højere. Det viser , Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder, med data fra 2017. , ”Andelen dækker kun virksomheder, der ved, at deres produkter er blevet ulovligt kopieret. Andelen, der bliver udsat for piratkopiering, kan derfor være langt højere. Endvidere kan piratkopiering inden for nogle områder - fx It og kommunikation - være vanskeligere at spotte end inden for møbler og beklædning,” siger Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen, der har kendskab til, at de har været udsat for piratkopiering, er bortset fra møbel- og beklædningsvirksomheder størst blandt medico- og sundhedsvirksomheder, hvor 8,0 pct. har kendskab til piratkopiering af deres produkter inden for de seneste fem år. Andelen er med 0,1 pct. mindst inden for turisme., Kilde: Danmarks Statistik, , Patenter og IP-rettigheder, tabelsamling 2017, ., Anm.: Undersøgelsen dækker ikke virksomheder med færre end ti ansatte. , *Statistikken er opdelt i ressourceområder, som er en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg. , Om tallene om piratkopiering, Tallene om piratkopiering i denne artikel er en del af Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes , Handel med patenter og IP-rettigheder, . Undersøgelsen er en stikprøve på ca. 3.000 af omtrent 17.000 virksomheder med mere end 10 fuldtidsbeskæftigede. , Statistikken er opdelt i ressourceområder, som er en særlig branchegruppering, der samler virksomhederne fra produktion til salg. Fx indeholder ”Møbler og beklædning” ikke alene producenter og sælgere af møbler og beklædning, men også producenter af fx tekstilmaterialer, som indgår i fremstillingen af møbler og beklædning. Også nogle designvirksomheder er en del af dette ressourceområde., Du kan læse mere om, hvordan undersøgelsen er lavet i , statistikdokumentationen, ., Store virksomheder har oftest kendskab til piratkopiering, Virksomheder med mere end 100 ansatte har oftere kendskab til piratkopiering end virksomheder med færre ansatte. 9,3 pct. af virksomhederne med 100-249 ansatte har kendskab til, at deres produkter er blevet piratkopieret de seneste fem år. For virksomheder med mere end 250 ansatte er andelen 10,4 pct. Til sammenligning er andelen for virksomheder med 20-99 ansatte omkring 4,5 pct., mens den er endnu lavere for virksomheder med 10-19 ansatte., Næsten to tredjedele søger forlig eller aftale, Størstedelen (63,4 pct.) af virksomhederne, der har kendskab til piratkopiering af deres produkter, søger forlig eller en anden aftale med modparten. Lidt mere end hver fjerde rejser et civilt søgsmål i retssystemet. Nogle virksomheder indgiver desuden anmeldelse eller anmodning til politi eller toldmyndighed., Blandt virksomhederne, der arbejder med møbler og beklædning, der som nævnt er mest udsat for piratkopiering, er andelen, som forsøger at indgå forlig eller aftale med modparten over 80 pct., ”Samlet viser tallene, at en mindre del af de danske virksomheder ender i retssystemet, fordi de har været udsat for piratkopiering,” siger Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , Patenter og IP-rettigheder, tabelsamling 2017, ., Anm.: Figuren dækker ikke virksomheder med færre end ti ansatte og kun de 3,4 pct. af virksomheder, der har kendskab til piratkopiering. Andelene summer ikke til 100, da virksomhederne både kan vælge ikke at tage tiltag og at tage flere end et tiltag., Du kan se alle resultaterne af Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomhedernes intellektuelle ejendomsrettigheder i , dette regneark, . , Danmarks Statistik har udført en lignende undersøgelse med data fra 2014. Her er andelen, der er blevet piratkopieret omtrent den samme som i 2017. Resultaterne kan ses i , dette regneark, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pétur Sólnes Jónsson, fuldmægtig, Danmarks Statistik, , psj@dst.dk, , 39 17 30 56. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-03-Virksomheder-udsat-for-piratkopiering

Bag tallene

Flere danskere går til fysioterapeut (opdateret)

Fra 2008-2018 er antallet af danskere som går til fysioterapeut med tilskud fra det offentlige steget. De største stigninger har fundet sted blandt de ældre, men også blandt yngre og midaldrende danskere har der været vækst., 12. april 2019 kl. 8:00 - Opdateret 9. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med tal for 2018., , Antallet af personer, som modtager ydelser fra en fysioterapeut efter henvisning fra en læge og med tilskud fra sygesikringen, er siden 2008 steget fra 371.000 til 468.000 i 2018 svarende til en stigning på 26 pct. I samme periode er befolkningen som helhed vokset med knap 6 pct., Dette svarer til, at 8,1 pct. af den danske befolkning i 2018 var til fysioterapeut, mens det i 2008 var tale om 6,8 pct., Det er især personer over 60 år, som trækker statistikken i en opadgående retning. Således steg antallet af modtagere af fysioterapi i denne gruppe fra 117.000 i 2008 til 186.000 i 2018 svarende til en stigning på 59 pct. Stigningen betyder, at 12,7 pct. af danskerne over 60 år i 2018 modtog en fysioterapeuts ydelser. I 2008 var det blot 9,4 pct. , ”Fra 2008-2018 er der kommet flere danskere over 60 år, samtidig med at andelen af gruppen som modtager fysioterapi er steget. Her er altså tale om en udvikling, som er mere end blot demografisk,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg:, ”En stigende tendens i brug af fysioterapi har også fundet sted blandt unge og midaldrende, dog mindre markant end den, som vi ser blandt de ældre.”, Modtagere af en fysioterapeuts ydelser, faktiske tal. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, (Fysioterapi 51), Anm: Tallene dækker kun fysioterapi med henvisning fra praktiserende læge og med delvist tilskud fra sygesikringen. Personer, som betaler egen fysioterapi uden tilskud, og personer som modtager fysioterapi vederlagsfrit, indgår ikke., Den gennemsnitlige patient går til fysioterapi knap ni gange årligt, Den gennemsnitlige modtager af fysioterapi går til fysioterapi knap ni gange på et år. Dette kan både være ved deltagelse på hold eller som individuel behandling. Den gennemsnitlige patients antal af kontakter har ligget konstant siden 2008, hvor modtagerne også havde ni kontakter årligt., Antallet af kontakter, som patienterne har med fysioterapeuten, stiger med alderen. De unge 0-19-årige har knap fem kontakter pr. patient, mens de 30-59-årige har otte kontakter og endelig topper de over 60-årige listen med knap 11 kontakter pr. patient I 2018., Kvinder går oftere til fysioterapeuten end mænd, Der er også forskel på mænd og kvinders brug af fysioterapi. 295.000 kvinder lagde vejen forbi fysioterapeuten i 2018, hvilket svarer til 10 pct. af alle danske kvinder. Mændene benyttede sig i mindre grad af fysioterapi med 173.000 modtagere af ydelser, hvilket svarer til 6 pct. af alle mænd., Det er kvinder over 60 år, som er mest tilbøjelige til at lægge vejen forbi en fysioterapeut. Her var 120.000 modtagere af fysioterapi i 2018 svarende til 15,4 pct. af alle kvinder over 60 år. For mændenes vedkommende var der i 2018 66.000 modtagere af fysioterapi, svarende til 9,5 pct. af alle danske mænd over 60 år., Personer over 60 år som modtager fysioterapi. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, (Fysioterapi 51), FAKTA: Fysioterapi med tilskud fra det offentlige, Fysioterapi er behandlingsmetoder, som søger at forebygge eller behandle lidelser i kroppen og retter sig b. la. mod muskler, led og nervesystemet og kan foregå på hold eller som individuel behandling., Fysioterapi er en del af det offentliges tilbud om behandling og borgere kan derfor få tilskud til fysioterapi behandling, hvis de har henvisning fra en læge., Tilskuddet dækker knap 40 pct. af fysioterapeutens honorar og foregår hos fysioterapeut i praksissektoren., Personer med varige lidelser kan få tilbud om gratis fysioterapi (vederlagsfri fysioterapi). Denne patientgruppe er ikke en del af denne opgørelse, men kan findes i statistikbanken i gruppen , ”fysioterapi 62” og "vederlagsfri ridefysioterapi", ., Kilde: , Sundhed.dk, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig ved Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg på tlf.: 3917 3546 eller , snb@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-11-flere-danskere-gaar-til-fysioterapeut

Bag tallene

Danskerne er vilde med at spare op

I forhold til vores nabolande anser danskerne det i højere grad for fornuftigt at spare op. Til gengæld er vi mere skeptiske end vores nabolande, når det kommer til at bruge penge på varige forbrugsgoder. Danskerne skiller sig også ud i forhold til de fleste andre lande i EU., 6. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til, hvad vi mener, at det er fornuftigt at gøre med vores penge. Det viser , internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, , som Danmarks Statistik har set på. I Danmark svarer befolkningen i langt højere grad end i Sverige og Tyskland, at de anser det for fornuftigt at spare op. Omvendt svarer både tyskerne og svenskerne, at det lige nu er et fornuftigt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på. Også i forhold til EU-gennemsnittet skiller Danmark sig ud med langt større lyst til at spare op., ”Danskerne har i flere år og især umiddelbart efter finanskrisen angivet, at de i stigende grad har fokusereret på at spare op frem for at øge forbruget og har stort set bibeholdt denne adfærd siden. Det danske privatforbrug er ellers stigende, men danskerne har i mindre grad end borgerne i en række andre vesteuropæiske lande lyst til at købe. I fx Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien er købelysten større end lysten til at spare op,” siger specialkonsulent, Zdravka Bosanac, Danmarks Statistik., Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst steget i både Danmark, Tyskland, Sverige og EU. Fra 2015 har indikatoren været stabil, med undtagelse af Sverige, hvor den faldt fra 2017 til 2018. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i 2008., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database, , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? , Danmark adskiller sig fra flertallet af EU-lande, I forhold til de fleste andre EU-lande adskiller Danmark sig ved, at indikatorerne for købelyst og lyst til at spare op ligger langt fra hinanden. I en række lande i Vesteuropa er begge indikatorer ofte positive, mens de begge oftest er negative i Syd- og Østeuropa. , ”Når indikatorerne for købelyst og opsparing begge er negative, giver det en indikation af, at forbrugerne hverken har lyst til eller mulighed for at købe større forbrugsgoder eller spare op på nuværende tidspunkt. Dette gælder især Grækenland, hvor begge indikatorer er på samme niveau omkring minus 60. Samme billede kan i mildere grad observeres i Portugal, Spanien, Bulgarien, Rumænien og en række andre østeuropæiske lande”, siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Når begge indikatorer er positive – som fx i Tyskland, Sverige og Finland - giver det omvendt en indikation af, at forbrugerne både har lyst til og mulighed for at spare op og købe større forbrugsgoder.”, I Danmark følges indikatorerne – ligesom i Italien, Belgien og Nederlandene – ikke ad. I Danmark og Italien er lysten til at spare op noget højere end købelysten, mens det er omvendt i Belgien og Nederlandene. Disse afvigelser fra flertallet giver dog også god mening:, ”Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også nedspare mere, lige som man vil forbruge mindre, hvis man sparer mere op. Derfor giver indikatorerne for Danmark også god mening,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database, , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? Indikatorerne for Irland bygger på gennemsnittet for januar-juni. , Læs seneste nyt om forbrugerforventningerne, Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Zdravka Bosanac, som kan kontaktes på 39 17 34 46, , zbo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-06-Danskerne-er-vilde-med-at-spare-op

Bag tallene

Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er faldet

Fra 2008 til 2016 er antallet beskæftigede personer med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse faldet med næsten 7 procent. Faldet gælder både læreruddannede, som arbejder med undervisning, og læreruddannede, som arbejder i andre brancher., 4. september 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er gået tilbage med mere end 5.000 personer i perioden fra 2008 til 2016. I alt kunne lige over 80.000 beskæftigede personer i Danmark 2008 sige, at læreruddannelse var deres højeste uddannelse, mens det samme tal var faldet til lidt mindre end 75.000 i 2016. Udviklingen svarer til et fald på omtrent 7 procent. I denne artikel har vi opgjort beskæftigede personer med skolelærer som højeste fuldførte uddannelse uanset om de arbejdede indenfor undervisning, [1], eller i en anden branche. I 2008 arbejdede lige under 13.600 af de beskæftigede skolelæreruddannede i en anden branche end undervisning, mens tallet var faldet til lige under 13.300 i 2016. , Faldet i beskæftigede læreruddannede berører 87 kommuner, Stort set alle kommuner i landet har fra 2008 til 2016 oplevet et fald i antallet af beskæftigede borgere med en læreruddannelse. I alt er der sket et fald i 87 ud af landets 98 kommuner. I de resterende 11 kommuner er antallet enten forblevet uændret eller vokset., Ser man bort fra Læsø Kommune og Samsø Kommune, hvor der boede færre end 100 beskæftigede med en læreruddannelse i både 2008 og 2016, var faldet størst i kommunerne Langeland, Lolland og Rudersdal. I disse tre kommuner lå nedgangen på mere end 20 procent. Modsat var stigingen størst i Ishøj, Rødovre og Københavns Kommune. Her var udviklingen dog mere forskelligartet. I Ishøj Kommune steg antallet af beskæftigede med en læreruddannelse med 27,1 procent, mens det samme tal var 12,9 procent i Rødovre Kommune og 5,0 procent i Københavns Kommune., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, , Kilde: Særudtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Beskæftigede med en læreruddannelse er yngst i og omkring de største byer, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse varierer kommunerne imellem i 2016. De yngre i gruppen bosætter sig i eller omkring en af landets største byer. De tre kommuner med den laveste gennemsnitsalder for gruppen er København, Ishøj og Aalborg. I disse tre kommuner er gennemsnitsalder under 44 år. I modsatte ende har man kommunerne Fanø, Ærø og Samsø, hvor gennemsnitsalderen for gruppen er over 51 år. , Ser man på ændringen i gennemsnitsalderen i kommunerne fra 2008 til 2016 er de største fald i kommunerne omkring København. Ishøj, Vallensbæk og Egedal er de tre kommuner, der har oplevet det de største fald i gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse i perioden. Ærø, Faxe og Svendborg kommuner er de kommuner, hvor gennemsnitsalderen er steget mest., , , Gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Udvikling i gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik., Flest kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse i alle kommuner, Generelt er der flest kvinder i gruppen af beskæftigede, der har en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse. På landsplan var lidt under 65 procent af denne gruppe kvinder, og i samtlige kommuner boede der i 2016 flere kvindelige end mandlige beskæftigede med en læreruddannelse. Andelen af kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse var størst i Stevns (72,1 pct.), Køge (71,7 pct.) og Frederikssund Kommune (70,9 pct.). De tre kommuner, der havde den laveste andel kvinder var Syddjurs (57,5 pct.), Læsø (59,1 pct.) og Odder Kommune (59,5 pct.). , Andel bosatte kvinder i beskæftigelse med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Data til denne artikel er leveret af , Pernille Stender. , Har du yderligere spørgsmål til beskæftigede med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller 3917 3404., [1], Endvidere omfatter undervisning også førskoleundervisning, specialskoler, gymnasier og erhvervsfaglige skoler, videregående uddannelsesinstitutioner, anden undervisning og hjælpeydelser i forbindelse med undervisning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-04-antallet-af-beskaeftigede-laererudd-er-faldet

Bag tallene

Mere end hver tredje studerende flytter efter uddannelse

Studerende på bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser flytter relativt ofte efter deres studieplads, mens studerende på erhvervsuddannelser og lange videregående uddannelser flytter relativt sjældent. , 3. september 2018 kl. 14:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 påbegyndte knap 56.000 personer for første gang et studie med semesterstart i august eller september. Ud af disse flyttede 20.121 i 2. halvår 2017, hvilket svarer til 36 pct., Bacheloruddannelserne havde den største tilgang af studerende og optog 34 pct. af alle nystartede studerende, der begyndte i august eller september 2017. Bachelorstuderende stod samtidig for 54 pct. af alle flytninger i 2. halvår 2017., I forhold til det samlede antal nystartede studerende flyttede bachelorstuderende altså forholdsvis ofte sammenlignet med studerende fra de øvrige uddannelser. Dette kan ses af differencen mellem andelen af studerende og andelen af flytninger. En negativ difference viser, hvilke uddannelser relativt flest studerende flyttede efter i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Anm: Opgørelsen tæller kun studerende, som første gang påbegyndte en uddannelse i august/september 2017., Erhvervsuddannelser havde modsat bacheloruddannelserne den største positive difference mellem andelen af studerende, der begyndte studie og deres andel af flytninger. Erhvervsuddannelserne optog 33 pct. af alle de nybegyndte studerende og stod for 12 pct. af de studerendes flytninger i 2. halvår 2017., 14 procent flytter over Storebælt, De 20.121 personer, der flyttede efter studie i 2. halvår 2017, flyttede 23.585 gange i perioden, hvilket betyder, at nogle studerende flyttede flere gange. , 3306 flytninger gik på tværs af Storebælt, hvilket svarer til 14 pct. af flytningerne, mens 15.823 flytninger gik på tværs af kommuner, hvilket svarer til 67 pct. af flytningerne. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Af de 3306 flytninger over Storebælt gik flest fra Jylland og Fyn til Sjælland og Hovedstaden – altså fra vest til øst. 1997 af Storebæltsflytningerne gik fra vest til øst, mens 1309 gik fra øst mod vest. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Region Syddanmark sender studerende til Hovedstaden, Når turen gik over Storebælt, så gik den oftest til Hovedstaden, som er den eneste region, der havde en positiv nettotilflytning af studerende, når man kigger isoleret på flytningerne over Storebælt. , Region Syddanmark havde den næststørste tilflytning af studerende over Storebælt men havde også en relativ stor fraflytning af studerende. , Dermed endte regionen med at have en negativ nettotilflytning over Storebælt på 343 studerende, hvilket kun blev overgået af Region Sjælland, som endte med minus 347 studerende netto., , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt., , Region Syddanmark ”eksporterede” især studerende til Region Hovedstaden, hvor studerende fra Region Midtjylland også var stærkt repræsenteret. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt 2. halvår, 2017. , De studerende, som flyttede i forbindelse med deres studie, var oftest mellem 20 og 24 år gamle. Flest 20-årige (6735) og næst flest 21-årige (6322). , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: De 23.585 flytninger i 2. halvår 2017 blev foretaget af 20.121 personer. Er personer, der er flyttet flere gange blevet et år ældre i mellem 2 flytninger, er de talt med i begge alderstrin., Data til denne artikel er leveret af Henning Christiansen & Susanne Mainz. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at tage kontakt på , hch@dst.dk, /tlf: , 39 17 33 05, eller , sms@dst.dk, /tlf: 3917 3394.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-31-mere-end-hver-tredje-studerende-flytter-efter-uddannelse

Bag tallene

Flere par af samme køn har hjemmeboende børn

På 10 år er antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, steget med 128 pct., 15. august 2018 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, , Børnefamilier hvor de voksne er gift med en af samme køn – eller lever i registreret partnerskab - er i vækst i Danmark. , I 2008 var der 601 par af samme køn, som havde hjemmeboende børn. I 2018 var dette tal steget til 1370, hvilket er en forøgelse på 128 pct. , Mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn 1990 - 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Anm: Opgørelsen tæller kun personer af samme køn, som er gift, og personer som lever i registreret partnerskab. Opgørelsen tæller alene børn, som er hjemmeboende. , Der er dog langt fra lige fordeling i familier med to mænd og familier med to kvinder., I 2018 var der 2732 kvindepar registreret i Danmark, hvoraf 1316 havde hjemmeboende børn. Knap halvdelen af kvindeparrene havde altså børn i 2018. , Kun 53 af mandeparrene havde hjemmeboende børn, hvilket svarer til 2 pct. af de 2425 mandepar. , Andelen af mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Væksten i par af samme køn, som har børn, kan altså i høj grad siges at være drevet frem af familier med to kvinder. , Mande- og kvindeparrene har færre hjemmeboende børn end ægtepar af forskelligt køn, Mande- og kvindeparrene har færre børn end ægtepar, hvor de voksne er af forskelligt køn. , Således havde 21 pct. af ægtepar af forskelligt køn 2 hjemmeboende børn, mens kun 12 pct. af mande- og kvindepar havde det., Antal hjemmeboende børn i pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Flest par af samme køn i hovedstaden, Flest mande- og kvindepar bosætter sig i Region Hovedstaden, især i København og på Frederiksberg., Her bor flest mande- og kvindepar - kommuner, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Dernæst kommer Region Midtjylland og Syddanmark, hvor især kommunerne som Aarhus, Horsens, Randers og Odense er valgt som bopælskommuner. , Her bor flest mande- og kvindepar - Regioner, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, , , Fakta – Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: , Danmarkshistorien, ) , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere som par at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion (før kunstig befrugtning), at registrere den ikke fødende kvinde som ’medmoder.’ Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen). , , Data til denne artikel er leveret af Amy Frølander. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , amf@dst.dk, eller 39173626. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-14-flere-par-af-samme-koen-har-hjemmeboende-boern

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation