Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3011 - 3020 af 3782

      NYT: Stigning i antal flytninger over Øresund

      15. april 2024, I 2023 flyttede 3.461 personer over Øresund inden for Øresundsregionen. Det er 202 flere flytninger end året før svarende til en stigning på 6 pct. Siden antallet af flytninger mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen toppede med 6.422 flytninger i 2007, har antallet af flytninger fulgt en nedadgående tendens. Udviklingen ser nu ud til at have vendt, idet antallet er steget med over 200 personer to år i træk. Stigningen i det samlede antal flytninger er båret af en stigning i antal flytninger i retning mod Skåne. I 2023 flyttede 1.642 personer fra Østdanmark (den danske del af Øresundsregionen) til Skåne (den svenske del af Øresundsregionen), hvilket er en stigning på 245 personer (18 pct.) i forhold til året før. 1.819 personer flyttede i modsatte retning fra Skåne til Østdanmark, hvilket er et fald på 43 personer (2 pct.) sammenlignet med året før. Som det har været tilfældet siden 2010, er der fortsat et nettooverskud af personer, der flytter fra Skåne til Østdanmark, selvom de to flyttestrømme nærmer sig hinanden., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Fortsat de unge og flere kvinder, der flytter fra Østdanmark til Skåne, Stigningen i antal flytninger fra Østdanmark til Skåne drives primært af at endnu flere 20-29-årige flytter mod Skåne. I 2023 flyttede 556 personer i aldersgruppen 20-29 år fra Østdanmark til Skåne, hvilket er en stigning på 120 personer (28 pct.) i forhold til året før. De 20-29-årige har siden statistikkens start udgjort den største andel af dem, der flytter over Øresund, og i 2023 var hver tredje (34 pct.), der flyttede øst over Øresund, i 20'erne. I samtlige år statistikken har været opgjort, er flere mænd end kvinder flyttet over Øresund, men forskellen er gradvist blevet mindre. For flytteretningen fra Østdanmark til Skåne var andelen af kvinder ca. 40 pct. omkring årtusindeskiftet, men var i 2023 steget til 47 pct. For de yngre aldersgrupper, herunder netop de 20-29-årige, udgør kvinderne majoriteten (56 pct.), mens mændene udgør en større andel, jo ældre aldersgruppen er (69 pct. for personer over 50 år)., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, Personer, der flytter fra Skåne til Østdanmark, er nu oftest født i øvrige lande, Selvom det årlige antal personer, der flytter fra Skåne til Østdanmark, har været stort set uændret siden 2018, har deres karakteristika ændret sig over årene. Siden 1999 har personer født i Danmark udgjort den største andel af dem, der flytter fra Skåne til Østdanmark. I 2023 var den største gruppe dog personer født i øvrige lande (alle andre lande end Danmark og Sverige), idet 680 personer født i øvrige lande flyttede fra Skåne til Østdanmark, hvilket udgjorde 37 pct. af alle, der flyttede mod vest over Øresund i 2023. Antallet fra øvrige lande har været højere i årene 2009 til 2014, men et markant fald i antal personer født i Danmark, der flytter fra Skåne til Østdanmark samt en mindre stigning i antal personer født i øvrige lande, der flytter samme vej, har ændret andelene. Af personerne født i øvrige lande, udgjorde personer født i Mellemøsten den største gruppe (169 personer) i 2023, mens personer født i øvrige Asien stod for den største stigning i antal (stigning fra 119 til 148 personer) fra året før og personer født i USA og Canada stod for den største procentvise stigning (stigning fra 11 til 25 personer) sammenlignet med året før., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2023, 15. april 2024 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. april 2025, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48325

      NYT: Især 20-39-årige flytter fra Østdanmark til Skåne

      13. april 2023, 20-39-årige fylder mest i flyttestatistikken for Øresundsregionen. Af dem, der i 2022 flyttede fra Østdanmark til Skåne, var 58 pct. i aldersgruppen 20-39 år. Blandt dem, der flyttede den modsatte vej, var 51 pct. i samme aldersgruppe. Derimod var der i aldersgruppen 0-19 år flere, der flyttede fra Skåne til Østdanmark (22 pct.) end fra Østdanmark til Skåne (15 pct.). For begge flytteretninger var andelen af personer på 40 år eller ældre til gengæld den samme (27 pct.). Overordnet set har antallet, der flytter mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen, været stabilt over de seneste otte år. I 2022 flyttede 1.397 personer fra Østdanmark til Skåne, mens 1.862 personer flyttede i modsatte retning. Flyttestrømmen går dermed fortsat i retning mod Danmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, De 20-39-årige, der flytter til Skåne, er oftere kvinder og født i Danmark, De 20-39-årige, der flyttede fra Østdanmark til Skåne, er oftere kvinder og oftere født i Danmark sammenlignet med de ældre aldersgrupper, der flytter til Skåne. Således var 52 pct. af de 20-39-årige, der flyttede til Skåne i 2022, kvinder. Til sammenligning var 33 pct. kvinder blandt aldersgrupperne fra 40 år og opefter., Af de 20-39-årige, der flyttede fra Østdanmark til Skåne, var 50 pct. født i Danmark, mens de resterende hhv. 16 og 34 pct. var født i Sverige og i øvrige lande. For personer på 40 år eller ældre var 37 pct. født i Danmark, mens hhv. 16 og 47 pct. var født i Sverige og øvrige lande., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, 20-39-årige flytter oftere mellem de store byer i Øresundsregionen, For alle aldersgrupper sker langt størstedelen af alle flytninger inden for Øresundsregionen mellem København og Malmø. Tendensen er tydeligst for personer i aldersgruppen 20-39 år, der flytter fra Østdanmark til Skåne, idet 48 pct. af flytningerne var fra Københavns Kommune i 2022. Blandt dem på 40 år eller ældre, der flyttede til Skåne, boede 35 pct. i Københavns Kommune før flytningen. , I Sverige slår de 20-39-årige tilflyttere sig ofte ned i og omkring universitetsbyerne Malmø og Lund. Af aldersgruppens flytninger til Skåne i 2022 havde 68 pct. Malmø som tilflytningskommune. Malmø var ligeledes destination for 52 pct. af de ældre aldersgruppers flytninger til Skåne. Næstmest populære tilflytningskommune blandt de 20-39-årige var Lund, hvor 6 pct. flyttede til, mens kun 1 pct. af dem over 40 år flyttede hertil., Flyttestatistik for Øresundsregionen 2022, 13. april 2023 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2024, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45710

      NYT: Positiv vækst i Hovedstaden og Nordjylland

      16. december 2014, Ændret 17. december 2014 kl. 12:49, Der var desværre fejl i tabellen ved offentliggørelsen, hvor de regionsfordelte tal for BNP 2013 var forkert angivet. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg i 2013 med 0,7 pct. i Region Hovedstaden. Region Nordjyllands BNP steg med 0,2 pct. For landet som helhed faldt BNP i 2013 med 0,5 pct. Dermed øgede Region Hovedstaden afstanden til de øvrige regioner og stod i 2013 for knap 40 pct. af landets samlede BNP., Ingen vækst i resten af landet, Region Syddanmarks BNP var uændret i 2013. Det øvrige Danmark oplevede negativ vækst. Både Region Sjælland og Region Midtjylland oplevede en nedgang i BNP med vækstrater på hhv. minus 0,2 og minus 0,5 pct. Også i kategorien , uden for region, var væksten negativ med et fald på hele 18,6 pct. , Uden for region, omfatter aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., BNP måler, hvor produktionen foregår - ikke, hvor indkomsterne modtages, De regionale regnskaber viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i regionerne, og ikke hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen derfor ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Region Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Region Sjælland pendler til en arbejdsplads i Region Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner,  , BNP , 2013, BNP pr. indbygger, 1, 2013 , Gns. årlig realvækst 2007-2013, Årlig , realvækst 2013,  , årets priser , mio. kr., årets priser , 1.000 kr., indeks hele landet = 100, pct., Hele landet, 1, 886, 393, 336,1, 100, -0,7, -0,5, Hovedstaden, 728, 678, 418,7, 125, 0,4, 0,7, Sjælland, 191, 283, 234,3, 70, -1,5, -0,2, Syddanmark, 361, 495, 300,8, 90, -0,7, 0,0, Midtjylland, 389, 729, 305,8, 91, -0,6, -0,5, Nordjylland, 167, 772, 289,1, 86, -0,9, 0,2, Uden for region, 47, 437, • , • , -10,7, -18,6, 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Kategoriens BNP indgår dog i totalen for hele landet., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2013, Med denne udgivelse offentliggøres for første gang regionale regnskaber for 2013, og tallene for 2011 og 2012 er reviderede i forhold til den seneste offentliggørelse. 15. september 2014 blev de regionale regnskaber revideret tilbage til 1993 i forbindelse med overgangen til ESA2010. De vigtigste effekter af revisionen på de regionale regnskaber kan ses i kapitel 10 i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser ESA2010., Regionale regnskaber 2013, 16. december 2014 - Nr. 642, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2015, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19202

      NYT: Fortsat mindre interesse for at flytte over Øresund

      24. april 2015, Der kan igen i 2014 konstateres en fortsat faldende interesse for at rykke teltpælene op og skabe sig en ny tilværelse som bosiddende på den modsatte side af Øresund. Dermed fortsætter en tendens, som har eksisteret siden højkonjunkturårene i midten af 00'erne., Siden finanskrisen er færre danskere flyttet til Sverige, I årene fra Øresundsbroens åbning i 2000 og frem til 2007 foregik der en nærmest eksplosiv udvikling i antallet af årlige flytninger fra Danmark til Sverige. Det var særdeleshed i Øresundsregionen, at mange danskere gav op over for de stigende boligpriser i primært Hovedstadsområdet og valgte at flytte til Skåne (primært området i og omkring Malmø). Med finanskrisens indtræden, og de efterfølgende stagnerende danske boligpriser, aftog denne interesse og fra 2010 begyndte flyttestrømmen at gå den modsatte vej. I 2014 var der således ca. 1.000 personer flere, der flyttede fra Skåne til Østdanmark end modsat., Flytninger mellem Danmark og Sverige,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , antal, Flytninger inden for Øresundsregionen,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra Østdanmark til Skåne, 3, 356, 3, 234, 2, 727, 2, 308, 1, 876, 1, 713, 1, 334, Fra Skåne til Østdanmark, 2, 524, 2, 923, 2, 979, 2, 775, 2, 551, 2, 764, 2, 326, Flytninger i alt mellem Danmark og Sverige,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra Danmark til Sverige, 5, 574, 5, 391, 4, 901, 4, 515, 3, 970, 3, 555, 3, 056, Fra Sverige til Danmark, 4, 733, 5, 074, 5, 149, 4, 810, 4, 442, 4, 970, 4, 183, Danskerne er stadig de mest flytteivrige, Af de præcis 2.326 personer, som i 2014 flyttede fra Skåne til Østdanmark, var de fleste registreret med fødselsland i Danmark. Der er altså formentlig tale om danskere, som efter i en årrække at have boet i Skåne, nu har valgt at flytte tilbage. Lige siden starten af 00'erne har danskerne været i overtal, når det gjaldt flytninger i denne retning. I 2004 udgjorde de hele 69 pct., og i 2010, da flytteretningen vendte, stod de stadig for 53 pct. af flytningerne fra Skåne til Østdanmark. Danskernes andel af flytningerne i denne retning er dog nedadgående, og i 2014 er den nede på 40 pct. Til gengæld er der i de senere år registreret en stigende andel af personer med fødselsland i Sverige og Mellemøsten. Disse ligger i 2014 på 29 pct. for Sverige og 8 pct. for Mellemøsten., Også færre danskere flytter fra Østdanmark til Skåne, Også i flytteretningen fra Østdanmark til Skåne er det danskerne, der fører an i aktiviteten. Her er mønsteret også, at danskernes andel har været faldende siden midten af 00'erne, hvor de stod for lidt over 70 pct. af samtlige flytninger i denne retning. I 2014 er deres andel faldet til 51 pct., Flyttestatistik for Øresundsregionen 2014, 24. april 2015 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2016, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19483

      NYT: Karakterer har betydning for uddannelsesvalg

      8. maj 2019, 87 pct. af 30-35-årige med fuldført videregående uddannelse og karaktergennemsnit fra deres gymnasiale uddannelse på over 9 havde i 2018 fuldført en form for akademisk uddannelse. For dem med et karaktergennemsnit på under 5, var det 24 pct., der i 2018 havde fuldført en akademisk uddannelse. For personer med et lavt karaktergennemsnit er det i stedet korte og mellemlange videregående uddannelser, der er populære. Personer med et karaktergennemsnit over 5 vælger derimod oftere en akademisk uddannelse frem for en kort eller mellemlang videregående uddannelse., Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Der er væsentlig forskel på gruppernes størrelse, Det er værd at notere sig, at hovedparten af personerne i ovenstående ligger i kategorien mellem 5 og 9 i snit. 80.600 mellem 30 og 35 år er i denne gruppe. 31.400 har under 5 i snit, mens 22.100 har over 9., Andel med videregående uddannelse steg markant - også for efterkommere, Andelen af 30-35-årige med en videregående uddannelse har været konstant stigende gennem det sidste årti, og igen i 2018 blev der sat rekord. 39 pct. af de 30-35-årige havde i 2018 en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 31 pct. i 2005. Også andelen af efterkommere med en videregående uddannelse er støt stigende. Hvor det i 2005 var 27 pct. af efterkommerne, der havde en videregående uddannelse, var det i 2018 39 pct., Personer med højere karakterer fuldfører oftere videregående uddannelse, 89 pct. af de 30-35-årige med et karaktergennemsnit på over 9 fra deres gymnasiale uddannelse havde i 2018 fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 79 pct. af personer med et karaktergennemsnit på mellem 5 og 9 og 60 pct. af dem med et karaktergennemsnit på under 5. Et lavere karaktergennemsnit øger både sandsynligheden for, at man afbryder en videregående uddannelse, og at man aldrig går i gang i med en. 24 pct. af 30-35-årige med et karaktergennemsnit på under 5 har aldrig påbegyndt en videregående uddannelse, mens 12 pct. har afbrudt en. De tilsvarende tal for personer med et karaktergennemsnit på over 9 er 3 pct. aldrig påbegyndte og 4 pct. afbrudte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/STATUS54, ., Flest videregående uddannede blandt personer mellem 28 og 32 år, Hvis man ser på, hvor mange personer der har fuldført en videregående uddannelse fordelt på alder, ses det, at flere personer i de yngre generationer tager en videregående uddannelse. Hvor det blandt 45-årige er 35 pct., der har en videregående uddannelse, er det blandt 30-årige 41 pct. De fem årgange, der har flest videregående uddannede, er årgangene med personer mellem 28 og 32 år, som alle har mindst 40 pct. videregående uddannede., Fuldførte videregående uddannelser 2017/2018, 8. maj 2019 - Nr. 176, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2020, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28597

      NYT: Stigende antal fagforeningsmedlemmer i 2022

      17. maj 2023, I 2022 steg antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med 11.300 til 1.915.000 pr. 31. december 2022. Hermed er det samlede medlemstal steget hvert år siden 2013, svarende til en samlet stigning på 121.200 på ni år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Organiseringsgraden har været svagt faldende, Trods det stigende antal fagforeningsmedlemmer, har organiseringsgraden, målt som antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med arbejdsmarkedstilknytning i forhold til arbejdsstyrken for de 16-65-årige, været faldende over de seneste år. Graden er således faldet fra 67,9 pct. i 2012 til 64,7 pct. i 2021. Organiseringsgraden for 2022 er ikke opgjort, fordi den senest opgjorte registrerede arbejdsstyrke pt. er fra november 2021., Fortsat flest kvindelige medlemmer i landets lønmodtagerorganisationer, I 2022 var 51,0 pct. af medlemmerne i landets lønmodtagerorganisationer kvinder, svarende til et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2021. I 2022 var andelen af kvinder størst hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med 55,5 pct., dernæst fulgte Akademikernes Centralorganisation (AC) med 51,5 pct., mens kvindernes andel uden for hovedorganisationerne var 44,7 pct. Den laveste andel af kvindelige medlemmer var hos Ledernes hovedorganisation med 31,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer hos FH, AC og Lederne, færre uden for hovedorg., Udviklingen i antallet af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning fra 31. december 2021 til 31. december 2022 er ret forskellig alt efter hvilken hovedorganisation, man ser på. AC havde i 2022 en stigning på 11.400 medlemmer, svarende til en stigning på 3,8 pct., og Lederne en stigning på 1.700, svarende til en stigning på 1,5 pct. Antallet af medlemmer organiseret under FH steg med 14.600, svarende til en stigning på 1,4 pct., mens antallet af medlemmer uden for hovedorganisationerne faldt med 16.500, svarende til et fald på 3,7 pct. De to sidste udviklinger bør dog sammenholdes med det faktum, at Finansforbundet pr. 10. juni 2022 gik fra at ligge uden for hovedorganisationerne til at være en del af FH. Finansforbundet havde pr. 31. december 2022 39.600 medlemmer., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december,  , 2021, 2022,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 928, 622, 975, 082, 1, 903, 704, 937, 468, 977, 504, 1, 914, 972, FH, 462, 557, 586, 066, 1, 048, 623, 473, 203, 590, 046, 1, 063, 249, AC, 146, 660, 155, 966, 302, 626, 152, 170, 161, 855, 314, 025, Ledernes Hovedorganisation, 77, 247, 35, 069, 112, 316, 77, 679, 36, 369, 114, 048, Uden for hovedorganisationerne, 242, 158, 197, 981, 440, 139, 234, 416, 189, 234, 423, 650, Anm.: Se en , opdateret oversigt, over hvilke enkelt-forbund, der tilhører hvilke hovedorganisationer ultimo 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2022, 17. maj 2023 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46006

      NYT: BNP faldt med 4,4 pct. i Byen København i 2020

      28. oktober 2021, Med et fald i BNP på 4,4 pct. fra 2019 til 2020 var Byen København den landsdel, hvor nedgangen i økonomien var størst, som følge af COVID-19-pandemien i 2020. Det store fald kan især tilskrives en kraftig nedgang i den økonomiske aktivitet inden for brancherne , handel og transport mv., samt , kultur og fritid, . Også Bornholm var hårdt ramt, idet BNP her faldt med 3,7 pct. Ingen landsdele undgik at blive ramt af coronakrisen. I 2020 var væksten i BNP negativ i alle landsdele. For landet som helhed faldt BNP med 2,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Indkomsterne mindre påvirket af coronakrisen, Husholdningers disponible indkomster var ikke ligeså påvirket af nedlukningen af samfundet, som BNP var. Dette skyldes ikke mindst de statslige støtteordninger til erhvervslivet, som holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomster. I gennemsnit steg husholdningernes disponible indkomst pr. indbygger med 0,1 pct. i 2020 for landet som helhed. Der er dog regionale forskelle på udviklingen. I landsdelene omkring København faldt den disponible indkomst i 2020, hvilket især kan tilskrives en nedgang i formueindkomsten, som slår kraftigt igennem her. Størst var faldet i Nordsjælland, hvor indkomsten faldt med 1,3 pct. , Ser man på lønindkomsten, så er den steget i alle landsdele undtagen Bornholm, hvor lønindkomsten i gennemsnit faldt med 0,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2020, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2020. Tidligere offentliggjorte tal for 2018 og 2019 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2020 september-version, , som blev offentliggjort 30. september 2021, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2018 samt foreløbige opgørelser for 2019 og 2020. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Foruden de ekstra usikkerheder, der omtales her, forventes den regionale fordeling også at være mere usikker end normalt. Dette skyldes, at der endnu ikke foreligger regnskabsstatistik for den private sektor for året 2020, hvorfor regnskabsstatistikken for 2019 er anvendt som udgangspunkt for fordelingen. En nærmere beskrivelse af kildegrundlaget til regionalfordelingen i 2020 er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, . , Regionalfordelt nationalregnskab 2020, 28. oktober 2021 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34944

      NYT: Højest økonomisk vækst i Københavns omegn

      15. december 2017, Alle landsdele oplevede økonomisk vækst i 2016. Det viser foreløbige beregninger. Væksten var højest i Københavns omegn, hvor BNP voksede med 3,6 pct., efterfulgt af Byen København og Nordsjælland med vækstrater på hhv. 2,6 og 2,3 pct. Bornholm lå lavest med en vækst på 0,3 pct. Også i Nordjylland og Østjylland var væksten beskeden. I de øvrige landsdele steg BNP med mellem 1,3 og 2,0 pct. I de seneste tre år har der været fremgang i de fleste landsdele, når der ses bort fra Vestjylland, der oplevede et sløjt 2015. Dette opvejes dog af en høj vækstrate i 2014., En større og større del af BNP skabes i København, En stigende del af Danmarks BNP bliver skabt i København. I Københavns omegn er BNP vokset med 2,7 pct. i gennemsnit pr. år siden 1993, mens BNP i gennemsnit er vokset med 2,6 pct. i Byen København. I landet som helhed er BNP vokset med 1,7 pct. i gennemsnit pr. år. Den relativt høje vækst i København kan bl.a. forklares ved, at en større del af arbejdspladserne ligger i København end tidligere. , BNP måler produktion - ikke indkomster, Det regionale BNP viser, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne, og ikke hvor meget indbyggerne tjener. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen derfor ikke til produktionen i bopælsregionen. Mange arbejdstagere pendler til Region Hovestaden fra andre regioner, og det betyder bl.a. at BNP pr. indbygger er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i Region Sjælland. De regionale forskelle i husholdningernes disponible indkomster, som opgøres på bopælsniveau, er mindre end forskellene i regionalt BNP. Det skyldes foruden pendling, at indkomsterne bliver omfordelt via skatter og sociale overførsler., BNP og disponibel indkomst pr. indbygger i regionerne. 2016*,  , Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland,  , Indeks, hele landet = 100, BNP, 128, 70, 91, 90, 84, Disponibel indkomst, 105, 100, 97, 98, 97, *Foreløbige tal., Forskellige årsager til vækst, Væksten i Københavns omegn i 2016 er hovedsageligt drevet af en fremgang i industriens bruttoværditilvækst. Det samme er tilfældet i Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland og i Vestjylland. Anderledes forholder det sig i Byen København, hvor det hovedsageligt er serviceerhvervene, der driver væksten, herunder brancherne , handel og transport mv., og, information og kommunikation, . Den lave vækst på Bornholm kan bl.a. forklares af et fald i bruttoværditilvæksten i , bygge og anlæg., Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2016, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2016. Tidligere offentliggjorte tal for 2014 og 2015 er blevet revideret. Desuden er husholdningernes indkomster revideret for hele perioden tilbage til 2000. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2016 november-version, ,, som blev offentliggjort 7. november 2017, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2014 samt foreløbige opgørelser for 2015 og 2016. Tallene for løn, beskæftigelse og timer er dog stadig foreløbige for 2014., Regionale regnskaber 2016, 15. december 2017 - Nr. 494, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2018, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25769

      NYT: Forældreindkomst vigtig for børns uddannelse

      2. maj 2017, Jo højere indkomst- og uddannelsesniveau blandt forældrene, desto større sandsynlighed er der for, at børnene tager en videregående uddannelse. I 2016 var 33 pct. af de 25-årige med forældre, hvor indkomsten var under 300.000 kr. enten i gang med en videregående uddannelse eller havde afsluttet den. Dette er en stigning på 11 procentpoint i forhold til 2006. Til sammenligning er andelen af de 25-årige, hvor forældrenes indkomst var mere end 900.000 kr. mere end dobbelt så stor, idet 76 pct. enten var i gang med eller havde gennemført deres videregående uddannelse. I 2006 var det tilsvarende tal 68 pct. I 2016 var spændet mellem 25-årige med igangværende eller gennemført videregående uddannelse fra højeste og laveste indkomstgruppe 43 procentpoint, hvilket er et fald fra 45 procentpoint i 2006., Forældres uddannelsesniveau også faktor for børns uddannelsesvalg, I 2016 var 25 pct. af de 25-årige med forældre med grundskole som højeste uddannelse i gang med eller havde gennemført en videregående uddannelse. Det samme gjaldt for 88 pct. af de 25-årige med forældre med en ph.d.-grad som højeste uddannelse. Begge grupper er steget lidt over 6 procentpoint i perioden fra 2006 til 2016. Gruppen af 25-årige med forældre med kort videregående uddannelse har den højeste stigning på 11 procentpoint i samme periode. Den er steget fra 46 pct. i 2006 med fuldført videregående uddannelse til 57 pct. i 2016. Der er en forskel på 63 procentpoint mellem 25-årige, hvor forældrene har grundskole som højeste uddannelse, og hvor forældrene har en ph.d.-grad som højeste uddannelse både i 2006 og i 2016. , Flere gennemfører en videregående uddannelse, I alle aldersgrupper er der fra 2006 til 2016 sket en stigning i andelen, der fuldfører en videregående uddannelse. Den største stigning ses blandt de 25-årige, idet andelen, der har fuldført, er steget med 14 procentpoint, således at 33 pct. af årgangen i 2016 havde fuldført en videregående uddannelse. De 30-årige er gået fra 35 pct. af årgangen i 2006 til 44 pct. i 2016, mens de 35-årige er gået fra 34. pct. i 2006 til 44 pct. i 2016. For de to grupper har udviklingen været meget ens med en stigning på hhv. 9 og 10 procentpoint. , Uddannelsesforskellene mellem kønnene øges, I 2006 var forskellen på andelen af 25-årige mænd og kvinder, der har fuldført en videregående uddannelse på 9 procentpoint. I 2016 var denne forskel vokset til 15 procentpoint. I 2016 havde 41 pct. af de 25-årige kvinder gennemført en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 26 pct. af mændene. Samlet set er andelen af 25-årige med en fuldført videregående uddannelse bag sig steget fra 20 pct. i 2006 til 33 pct. i 2016., Fuldførte videregående uddannelser 2015/2016, 2. maj 2017 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24111

      NYT: Lidt flere medlemmer af lønmodtagerorganisationer

      29. maj 2015, Ved udgangen af 2014 havde lønmodtagerorganisationerne registreret 1.807.000 medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en stigning på 7.000 medlemmer eller 0,4 pct. i forhold til året før. Stigningen skyldes en fremgang i medlemstallet hos AC på 2,7 pct. og Ledernes Hovedorganisation på 3,2 pct., mens organisationer uden for hovedorganisationerne havde en fremgang på 7,9 pct. LO og FTF har haft et fald i medlemstal på hhv. 2,7 pct. og 0,3 pct. i forhold til det foregående år., Størst stigning udenfor hovedorganisationerne, Fra udgangen af 2013 til udgangen af 2014 er der sket en stigning i antallet af medlemmer i organisationer udenfor hovedorganisationerne. Det skyldes især en fremgang af medlemmer i 2B-Bedst og billigst, ASE Lønmodtagere og Business Danmark. , Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31. december,  , 2013, 2014,  , I alt, Heraf kvinder, I alt, Heraf kvinder,  , antal, pct., antal, pct., Medlemmer i alt, 1, 799, 546, 51,4, 1, 806, 982, 51,0, LO, 866, 950, 49,5, 843, 946, 49,7, FTF, 345, 301, 69,2, 344, 392, 69,4, AC, 1, 203, 449, 49,0, 208, 915, 46,6, Ledernes Hovedorganisation, 96, 503, 28,7, 99, 568, 29,4, Uden for hovedorganisationerne , 287, 343, 41,0, 310, 161, 44,2, Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i , Statistikbanken, ., Stort set uændret antal kvindelige medlemmer, 51,0 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet er kvinder. Efter en svag stigning i de foregående år er der fra 2013 til 2014 sket et svagt fald i kvindernes andel., Ledernes Hovedorganisation har haft en generel medlemstilgang siden 2007 - især af kvinder. Kvindernes andel er steget fra 21,9 pct. i 2007 til 29,4 pct. i dag. FTF har den største andel af kvindelige medlemmer på 69,4 pct., Databrud - pas på med sammenligninger over tid, Danmarks Statistik har bedt lønmodtagerorganisationerne om at indberette antallet af medlemmer, der er lønmodtagere, og som har arbejdsmarkedstilknytning. Det betyder, at medlemstallet skal opgøres eksklusive studerende, selvstændige, efterlønsmodtagere og pensionister. , I , Statistikbanken, ligger de detaljerede tal for hvert år tilbage til 31. december 2007. Sammenligninger skal dog tages med det forbehold, at organisationerne kan have problemer med at udskille medlemmer, der ikke har arbejdsmarkedstilknytning. , Sammenligninger over tid af medlemstallet i hovedorganisationerne påvirkes i sagens natur også af, at enkelte forbund skifter hovedorganisation. Ændringer i hovedorganisationernes medlemsforbund fremgår af den detaljerede opgørelse i Statistikbanken., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret opgørelsestidspunkt og revision af ældre tal, Med denne offentliggørelse er referencedatoen ændret fra 1. januar i et år, til 31. december året før. Det skyldes at organisationerne i praksis opgør deres medlemstal på den sidste dag i året., Endvidere er tallene i denne offentliggørelse revideret tilbage til 2007. Brancheforeningen , Trafik og jernbane, er en brancheforening under HK og har fejlagtigt været talt med både under organisationer udenfor hovedorganisationerne og under HK. Den grønlandske fagforening Attorfillit Kattuffiat, som er under FTF, er taget ud af statistikken, da denne er en opgørelse af danske lønmodtagerorganisationers medlemstal., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2014, 29. maj 2015 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19271
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation