Søgeresultat

EB1: Børn af efterkommere 1. januar

Oprindelig herkomst, køn, alder og oprindelsesland
2007-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/EB1

Statistikbanktabel

SILC10: Økonomisk sårbare

afsavnsmål, baggrundsoplysninger og enhed
2021-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/SILC10

Statistikbanktabel

NYT: Store kønsforskelle på videregående uddannelser

28. april 2020, 48 pct. af kvinder mellem 30 og 35 år havde en fuldført videregående uddannelse i 2019. Blandt mænd i samme aldersgruppe er det 34 pct. der har en fuldført videregående uddannelse. Kønsforskellen er et resultat af, at flere kvinder fuldfører mellemlange og lange videregående uddannelser. 21 pct. af kvinder mellem 30 og 35 år har fuldført en mellemlang videregående uddannelse, mens 20 pct. har fuldført en lang videregående uddannelse. De tilsvarende tal for mænd er hhv. 11 og 15 pct. Blandt de tre øvrige typer af videregående uddannelser (korte videregående, bachelor og forskeruddannelser) er kønsfordelingen langt mere lige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status40, ., Stadig flest mænd blandt forskeruddannede, Den klare udvikling hen over de sidste 15 år har været, at kvinder udgør en større og større andel af dem, der fuldfører en lang videregående uddannelse. I 2005 havde 10 pct. af både mænd og kvinder mellem 30 og 35 år en lang videregående uddannelse. De samme tal i 2019 var 15 pct. for mænd og 20 pct. for kvinder. Der er også blevet flere kvinder blandt de forskeruddannede, men mændene udgør dog stadig et flertal. Her ses der på 35-40-årige, da mange først fuldfører en forskeruddannelse i den alder. I denne aldersgruppe var der 0,9 pct. mænd i 2005, der havde en forskeruddannelse og 0,5 pct. kvinder. I 2019 var det 1,6 pct. af mændene og 1,5 pct. af kvinderne., Personer uden forældre i arbejde har sjældent videregående uddannelse, Socioøkonomiske forhold har generelt stor betydning for sandsynligheden for at få en videregående uddannelse. Det gælder også, når man ser på forældres beskæftigelse. For de 30-35-årige i 2019, hvor begge forældre var i beskæftigelse, da personen var 13 år, havde 52 pct. en fuldført videregående uddannelse. For gruppen med en forælder i beskæftigelse var det 35 pct., mens det blandt dem med ingen forældre i beskæftigelse var 25 pct., Over 40 pct. af 30-35-årige har en videregående uddannelse, I 2019 nåede andelen af 30-35-årige med en videregående uddannelse for første gang over 40 pct. Nærmere bestemt var det 40,7 pct., der havde fuldført en videregående uddannelse. I 2005 var det 31,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status40, ., Forskelle mellem regioner er øget, Siden 2005 har det hvert eneste år været sådan, at en større andel af personer, der har gået i grundskole i Region Hovedstaden, har fuldført en videregående uddannelse end personer fra andre regioner. Hvis man ser over hele perioden, kan man se, at forskellene mellem regionerne er øget. Fra 2005 til 2019 har der været en stigning på 14,8 procentpoint i andelen af personer mellem 30 og 35 år med en fuldført videregående uddannelse, der har gået i grundskole i Region Hovedstaden (fra 36,1 pct. til 50,9 pct.). For dem, der har gået i grundskole i Region Sjælland, har stigningen kun været på 10,4 procentpoint (fra 31,4 til 41,8 pct.)., Fuldførte videregående uddannelser 2018/2019, 28. april 2020 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2021, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30646

NYT: Flere flytter over Øresund

25. april 2025, I 2024 flyttede 3.590 personer over Øresund inden for Øresundsregionen. Det er 129 flere flytninger end året før svarende til en stigning på knap 4 pct. Det er det højeste antal i 10 år, og tredje år i træk at antallet af flytninger stiger. I 2007 toppede antallet af flytninger mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen med 6.422 flytninger. De efterfølgende år var der en faldende tendens i antallet af flytninger, og antallet nåede sit laveste niveau i 20 år i 2021 med kun 2.026 flytninger over Øresund. Antallet af årlige flytninger er således steget med knap 19 procent de seneste tre år, selvom der fortsat er langt færre flytninger i 2024 end i slutningen af 00'erne. Stigningen i det samlede antal flytninger i 2024 er båret af en stigning i antal flytninger i retning mod Danmark. I 2024 flyttede 1.988 personer fra Skåne (den svenske del af Øresundsregionen) til Østdanmark (den danske del af Øresundsregionen), hvilket er en stigning på 169 personer (9 pct.) i forhold til året før. 1.602 personer flyttede i modsatte retning fra Østdanmark til Skåne, hvilket er et fald på 40 personer (2 pct.) sammenlignet med året før., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Danskere flytter mod Sverige, Siden 2010 har der hvert år været flere, der er flyttet fra Skåne til Østdanmark, end der er flyttet i den modsatte retning. Netto har der årligt været mellem ca. 200 til 1.000 flere flytninger i retning mod Danmark end mod Sverige. Ser man på fødeland, er der dog en enkelt gruppe, der de seneste år netto er flyttet i retning mod Sverige. Inden for Øresundsregionen flytter personer født i Danmark i højere grad mod Skåne end mod Østdanmark, når de flytter over Øresund. For personer født i Sverige samt øvrige lande - også nedbrudt på verdensdele og mindre regioner - går flyttestrømmen fra Skåne mod Østdanmark. I 00'erne flyttede danskere i Øresundsregionen i høj grad mod Sverige, og flytteoverskuddet var op mod 2.000 flytninger om året. Fra 2011 til 2017 gik flyttestrømmen hovedsageligt tilbage til Danmark, og op mod 300 flere danskere flyttede årligt til Østdanmark fra Skåne end modsatte retning. Fra 2018 til 2021 var der omtrent lige mange danskere, der flyttede i begge retninger. De seneste tre år har der været et lille nettooverskud af flytninger mod Skåne for personer født i Danmark. I 2024 var der netto 111 flere danskere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 743 danskere flyttede til Skåne, mens 632 flyttede retur til Østdanmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nettoflytninger mod Skåne er størst blandt yngre mænd, Når man opdeler danskernes nettoflytninger mod Skåne på alder og køn, er det særligt personer under 40 år, der netto flytter mere til Skåne, end de flytter retur, mens personer på 40 år eller derover i højere grad flytter tilbage til Østdanmark. Særligt for mænd i 20'erne og 30'erne er der netto flest flytninger mod Skåne. For 20-29-årige danske mænd var der i 2024 netto 73 flere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 159 flyttede til Skåne, mens 86 flyttede til Østdanmark. For kvinder er de 20-29-årige også den aldersgruppe, der hyppigst flytter til Skåne med 118 flytninger i 2024. Men da 106 danske kvinder i aldersgruppen flyttede den modsatte vej, er nettoflytningerne mod Skåne kun 12 for danske kvinder i 20'erne., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2024, 25. april 2025 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51087

NYT: Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse

2. oktober 2023, Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse. Blandt gruppen med et eksamenssnit mellem 5 og 8,99 har 77 pct. fuldført en videregående uddannelse, mens gruppen med et snit over 9 i studentereksamen var oppe på 87 pct. Ses der på dem, som afbryder en videregående uddannelse, så er det 13 pct. af gruppen der havde et gennemsnit under 5 fra studentereksamen som har afbrudt, mens dette tal ligger på 4 pct. for dem med et snit over 9. Dermed afbryder gruppen af de 25 til 45-årige med de lave karakterer mere end tre gange så ofte, som gruppen med et gymnasiesnit over 9., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Flere tager en videregående uddannelse uanset karakterbaggrund, I 2012 havde 91 pct. af de 25 til 45-årige med et karaktergennemsnit over 9 ved studentereksamen enten fuldført eller var i gang med videregående uddannelse. I 2022 udgjorde den tilsvarende andel 94 pct. For gruppen med et karaktersnit under 5, lå tallet på 58 pct. i 2012, mens det i 2022 var 62 pct. Dermed er andelen, der tager en videregående uddannelse, steget for begge grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Børn af højindkomstfamilier videreuddanner sig mest, Jo højere indkomst forældrene til de 25 til 45-årige havde under deres opvækst, jo større er sandsynligheden for, at de gennemfører en videregående uddannelse. For gruppen med forældre med en indkomst under 300.000 kr. om året var det 30 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. Dette tal stiger gradvist med forældrenes løn. Således havde 35 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 300.000 til 500.000 kr. fuldført en uddannelse, mens det for gruppen med forældre mellem 500.000 til 700.000 kr. var 49 pct. Blandt gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 700.000 til 900.000 under opvæksten havde 62 pct. fuldført, mens det blandt gruppen, hvor forældrene tjente mere end 900.000 kr. om året, var 70 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status44, Flere tager en videregående uddannelse, Udviklingen over de sidste 10 år viser, at der uafhængigt af forældrenes indkomst er flere blandt de 25 til 45-årige, som har taget en videregående uddannelse. I 2012 var det 21 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst under 300.000 kr., som havde fuldført en videregående uddannelse, mens det var 30 pct. i 2022. Sammenlignet med gruppen, der voksede op i en højindkomstfamilie med en årsløn på over 900.000 kr., var det 62 pct., som havde fuldført en videregåede uddannelse i 2012, mens tallet var steget til 70 pct. i 2022., Fuldførte videregående uddannelser 2021/2022, 2. oktober 2023 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45750

NYT: Store regionale forskelle i den økonomiske vækst

27. oktober 2025, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,8 pct. i 2024, når der korrigeres for prisudvikling. Hovedstaden var dermed den af landets fem regioner, der havde den højeste vækst. Også i Region Sjælland var der fremgang med en vækst i BNP på 3,8 pct. Vest for Storebælt var væksten mere afdæmpet med vækstrater på mellem 0,8 og 1,5 pct. Ser man på væksten de seneste tre år, så adskiller Danmark øst for Storebælt sig markant fra det øvrige Danmark, idet der her har været økonomisk fremgang i både 2022, 2023 og 2024. Dette er ikke tilfældet for det øvrige Danmark, hvor væksten har været lav eller negativ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Hovedstadens og Sjællands vækst drevet af industri, Det var overvejende væksten i branchen , industri, , der drev den økonomisk vækst i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. I 2024 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 26,2 pct. i Region Hovedstaden. I Region Sjælland var væksten 19,6 pct. Den forholdsvis svage vækst i Danmark vest for Storebælt i årene 2022-2024 er bredt funderet på brancher., Lav vækst i beskæftigelsen i alle regioner, Beskæftigelsesudviklingen er mere jævnt fordelt på tværs af regioner, end BNP-væksten er. I alle landets regioner var der en beskæftigelsesfremgang på under 1 pct. i 2024. Den højeste vækst var i Region Nordjylland, hvor antallet af beskæftigede personer på arbejdsstedet steg med 0,9 pct. Den laveste vækst var i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 0,4 pct. , Større stigning i disponibel indkomst i vest end i øst, Hvis man ser på indkomsterne, som i modsætning til BNP er opgjort efter bopælsregion, så er husholdningernes gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 steget mere vest for Storebælt end øst for Storebælt. I Region Nordjylland og Region Syddanmark er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 8.500 kr. I Region Midtjylland er indkomsten steget med 7.600 kr. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er indkomsten steget med hhv. 6.500 og 6.000 kr. På trods af den større fremgang vest for Storebælt, så er den gennemsnitlige disponible indkomst stadig højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige indkomst 241.700 kr. i 2024. Dette er 16.600 kr. højere end for landet som helhed. Den laveste gennemsnitlige disponible indkomst er i Region Syddanmark, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst udgjorde 213.900 kr. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2024, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2024. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, , som blev offentliggjort 30. juni 2025, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2022 samt foreløbige opgørelser for 2023 og 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2024, 27. oktober 2025 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49917

NYT: Flere akademikere, færre erhvervsrettede

2. maj 2016, Ændret 06. juni 2016 kl. 08:59, Der er desværre konstateret fejl i data, som betyder en ændring på 1-2 procentpoint i nogle af tallene. Alle reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der er sket et skift fra erhvervsrettede mod akademiske uddannelser de sidste 10 år. Andelen af 25-årige, der har fuldført en videregående uddannelse, er nu på , 29, pct. Det er en stigning på 10 procentpoint set i forhold til 2005. Stigningen er især sket på de akademiske uddannelser (bachelor og kandidat), idet der ses en stigning til 16 pct. i 2015 fra 9 pct. i 2005 af de 25-årige. Samtidigt er der sket fald i fuldførelsen på de erhvervsrettede uddannelser (erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser). I 2015 havde , 27, pct. af de 25-årige gennemført en erhvervsrettet uddannelse mod 34 pct. i 2005., Både mænd og kvinder vælger akademiske uddannelser, For begge køn gælder det, at de akademiske uddannelser i højere grad vælges til fremfor de erhvervsrettede uddannelser. I 2015 havde 14 pct. af de 25-årige mænd fuldført en akademisk uddannelse mod 8 pct. i 2005. I samme periode falder andelen, der har fuldført en erhvervsrettet uddannelse til , 31, fra 39 pct. Blandt de 25-årige kvinder havde 18 pct. fuldført en akademisk uddannelse i 2015 mod 10 pct. i 2005. For de erhvervsrettede uddannelser ses samtidigt et fald til , 23, fra 29 pct., Flere unge nær storbyerne får videregående uddannelser, Andelen der tager en videregående uddannelse er højest for 35-årige, der er vokset op i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. I 2015 havde , 46, pct. af de 35-årige fra Region Hovedstaden fuldført en videregående uddannelse, mens det gjaldt for 45 pct. fra Region Midtjylland. I den anden ende af skalaen ligger Region Sjælland med en andel på , 37, pct. af de 35-årige. I perioden 2005 til 2015 er der sket en stigning i andelen af 35-årige der har taget en videregående uddannelse for alle regioner. I Region Hovedstaden er der sket en stigning på , 12, procentpoint fra 2005 til 2015, mens der i samme periode er sket en stigning på , 7, procentpoint i Region Sjælland. Forskellen mellem de to regioner med størst forskel er således øget fra , 4, til , 9, procentpoint., Medbragte uddannelser og kurser indgår ikke i opgørelsen, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse., Fuldførte videregående uddannelser 2014/2015, 2. maj 2016 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Fuldførte videregående uddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21576

NYT: Interessen for at flytte over Øresund viger fortsat

18. april 2016, Interessen for at flytte over Øresund til nabolandet har været vigende siden højkonjunkturårene i midten af 00'erne - og året 2015 blev ikke nogen undtagelse fra denne tendens. Det er særligt antallet af personer, der er flyttet fra Østdanmark til Skåne, som har været stærkt faldende i disse år. I 2015 tog 1.322 personer turen i denne retning. Det er ganske vist kun minimalt mindre end i forhold til 2014, men set i forhold til rekordåret 2007 er der tale om et fald på ca. 2.000 personflytninger. De ca. 1.300 personer svarer til niveauet lige efter Øresundsbroens åbning i 2000. Også i den modsatte retning fra Skåne til Østdanmark er antallet af flytninger faldende. I 2015 tog 1.950 personer denne tur, hvilket er knap 400 personer færre end året før., Flyttestrømmen vendte, I årene fra Øresundsbroens åbning og frem til 2007 foregik der en nærmest eksplosiv udvikling i antallet af årlige flytninger fra Danmark til Sverige. Udviklingen fandt i særdeleshed sted i Øresundsregionen, hvor mange danskere gav op over for de stigende boligpriser i primært Hovedstadsområdet og valgte at flytte til Skåne. Med finanskrisens indtræden og de efterfølgende stagnerende danske boligpriser aftog denne interesse, og fra 2010 begyndte flyttestrømmen at gå den modsatte vej. I 2015 var der således ca. 600 personer flere der flyttede fra Skåne til Østdanmark end modsat., Flytninger mellem Danmark og Sverige,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , antal, Flytninger inden for Øresundsregionen,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra Østdanmark til Skåne, 3, 234, 2, 727, 2, 308, 1, 876, 1, 713, 1, 334, 1, 322, Fra Skåne til Østdanmark, 2, 923, 2, 979, 2, 775, 2, 551, 2, 764, 2, 326, 1, 950, Flytninger i alt mellem Danmark og Sverige,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra Danmark til Sverige, 5, 391, 4, 901, 4, 515, 3, 970, 3, 555, 3, 056, 3, 033, Fra Sverige til Danmark, 5, 074, 5, 149, 4, 810, 4, 442, 4, 970, 4, 183, 3, 734, Malmø oplever det største gennemtræk, Det er de store bykommuner rundt om Øresund, som er genstand for flytninger mellem den danske og den svenske del af Øresundsregionen. Det er især Malmø folk flytter til og fra, når flyttebilen bevæger sig over Øresund. Af de 739 personer, der i 2015 havde Malmø som mål, kom langt størstedelen fra København (355 personer). Den resterende del kom hovedsagligt fra andre kommuner i Hovedstadsområdet. København var den overvejende slutdestination, når det i 2015 handlede om folk, der flyttede over Øresund fra Malmø. Af de 1.119 personer, som fraflyttede Malmø, bosatte de 462 sig i København mens de resterende primært valgte en af de andre kommuner i Hovedstadsområdet., Kommuner i Øresundsregionen med en høj andel af flytninger over Øresund. 2015, De ti største tilflytningskommuner,  , De ti største fraflytningskommuner,  , antal personer,  ,  , antal personer, Kommune:,  ,  , Kommune:,  , Malmø, 739,  , Malmø, 1, 119, København, 711,  , København, 564, Helsingborg, 114,  , Helsingborg, 171, Helsingør, 89,  , Lund, 119, Landskrona, 88,  , Landskrona, 90, Frederiksberg, 81,  , Frederiksberg, 68, Høje-Taastrup, 74,  , Helsingør, 42, Lund, 74,  , Høje-Taastrup, 37, Brøndby, 56,  , Trelleborg, 37, Fredensborg, 52,  , Vellinge, 37, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2015, 18. april 2016 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2017, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21571

NYT: Fald i antallet af folkepensionister i 2021

20. april 2022, I 2021 blev folkepensionsalderen hævet fra 66 til 66,5 år. Antallet af 65-69-årige folkepensionister med bopæl i Danmark faldt med næsten 30.000 personer fra 233.100 i januar 2021 til 203.400 i december 2021. Faldet skete primært i første halvår, hvor ingen nye personer nåede folkepensionsalderen. Det samlede antal folkepensionister faldt dog kun med 15.000 personer fra 1.077.000 til 1.062.000 i løbet af året. Årsagen til at det samlede antal folkepensionister falder mindre er, , at antallet af ældre vokser, i Danmark. Samtidig, steg antallet af personer på førtids- og seniorpension over 65 år med 7.300 personer i, løbet af 2021. Dette kan ligeledes tilskrives den senere overgang til folkepension., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen124, Enlige modtager mere i folkepension, I 2021 fik de næsten 1,1 mio. folkepensionister med bopæl i Danmark i gennemsnit omkring 12.800 kr. i folkepension før skat om måneden for enlige og 9.200 kr. for pensionister, der var samlevende eller gifte fra februar til december. I januar var ydelsen højere, som følge af, at de mindst bemidlede ældre modtog mediecheck og supplerende pensionsydelse, bedre kendt som ældrechecken. , Samlivsstatus har ikke betydning for højindkomstgrupper, Folkepensionens størrelse afhænger ud over af samlivsstatus også af indkomst og formueforhold. 137.000 pensionister modtager ikke pensionstillæg. Dette er i økonomisk forstand den stærkeste gruppe af pensionister, fordi deres øvrige indkomst fx fra private pensionsudbetalinger er for høj til, at de kan modtage pensionstillægget. Denne gruppe fik i gennemsnit 6.800 kr. i folkepension før skat i december 2021, og der er her ikke væsentlige beløbsforskelle mellem enlige og personer i parforhold., Højere ydelse til pensionister med lav indkomst ved siden af pensionen, Gruppen af pensionister med lavere eller ingen indkomst ved siden af pensionen modtager fuldt pensionstillæg. Det gjaldt 601.000 personer i december 2021. Her modtog de enlige i gennemsnit omkring 14.000 kr. og personer i parforhold 10.400 kr. i folkepension før skat i december 2021. Ydelsen for december er på niveau med ydelsen årets andre måneder på nær januar, hvor en stor del denne gruppe modtog ældrechecken. Ældrechecken bragte den gennemsnitlige ydelse for enlige op på 24.000 kr. og 16.400 kr. for personer i parforhold i januar 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen124, Hvad er brøkpensionister?, Brøkpensionister er pensionister, som på grund af for få års ophold i Danmark ikke har ret til fuld folkepension. I december 2021 var der 30.700 brøkpensionister over folkepensionsalderen i Danmark. Det er i økonomisk forstand en ganske sammensat gruppe bestående både af personer, der har haft vellønnede jobs og har pension fra udlandet, men også personer med meget lille indkomst ved siden af den nedsatte folkepension. Brøkpensionisterne med den laveste indkomst kan dog søge om at få supplement til pensionen, der kan bringe indkomsten op på kontanthjælpsniveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen124, Folke- og førtidspension 2022, 20. april 2022 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2023, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37862

NYT: Fortsat flere fagforeningsmedlemmer i 2021

18. maj 2022, Ændret 24. maj 2022 kl. 11:15, Tallene for 2021 er i denne opgørelse revideret som følge af fejl i en dataleverance fra en lønmodtagerorganisation. Efter rettelse af fejlen er der tale om en stigning på 7.675 medlemmer i alt i lønmodtagerorganisationerne fra 2020 til 2021 og ikke et fald på 5.800 som først angivet. Alt revideret er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2021 , steg, antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med , 7.700, til 1., 903.700, pr. 31. december 2021. Det er , niende, år , i træk, , at der er , stigninger i det samlede, medlemstal. , Stigningen i 2021, skyldes en stigning på , 7.900, for mænd, mens der var et fald på , 200, for kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Organiseringsgraden , steg, fra 65,9 til 6, 6,2, pct., Samtidig , steg, organiseringsgraden, målt som antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med arbejdsmarkedstilknytning i forhold til arbejdsstyrken for de 16-65-årige, fra 65,9 pct. i 2020 til 6, 6,2, pct. i 2021. , Her bør det bemærkes, at den seneste tilgængelige registerbaserede arbejdsstyrke fra november 2020, er anvendt til beregningen af organiseringsgraden for begge år. , Flest kvindelige medlemmer i landets lønmodtagerorganisationer, I 2021 var 51,, 2, pct. af medlemmerne i landets lønmodtagerorganisationer kvinder, svarende til et fald på 0,, 2, procentpoint i forhold til 2020. I 2021 var andelen af kvinder størst hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med 55,9 pct., dernæst fulgte Akademikernes Centralorganisation (AC) med 51,5 pct., mens kvindernes andel uden for hovedorganisationerne var 45,0 pct. Den laveste andel af kvindelige medlemmer var hos Ledernes hovedorganisation med 31,2 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer uden for hovedorg., , hos AC og Lederne, men færre hos FH, Udviklingen i antallet af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning fra 31. december 2020 til 31. december 2021 er ret forskellig alt efter hvilken hovedorganisation, man zoomer ind på. Uden for hovedorganisationerne, AC og Lederne har oplevet stigninger på hhv. , 11.100, , 9.900 og 1.600 medlemmer. Omvendt faldt antallet af medlemmer under FH med 15.000., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december,  , 2020, 2021,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 920, 735, 975, 294, 1, 896, 029, 928, 622, 975, 082, 1, 903, 704, FH, 466, 670, 596, 914, 1, 063, 584, 462, 557, 586, 066, 1, 048, 623, AC, 141, 174, 151, 509, 292, 683, 146, 660, 155, 966, 302, 626, Ledernes Hovedorganisation, 76, 767, 33, 959, 110, 726, 77, 247, 35, 069, 112, 316, Uden for hovedorganisationerne, 236, 124, 192, 912, 429, 036, 242, 158, 197, 981, 440, 139, Anm.: En opdateret oversigt over hvilke enkelt-forbund, der tilhører hvilke hovedorganisationer ultimo 2021 kan findes på , www.dst.dk/ext/1800384411/0/arbejde-loen-og-indkomst/De-enkelte-fagforeningers-tilhoersforhold-til-hovedorganisationerne-pr-31-12-2021--pdf, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Revision af opgørelsen af de seneste års medlemstal, Med denne offentliggørelse af antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet pr. 31. december 2021 revideres de tilsvarende medlemstal pr. 31. december 2019 og 2020. Pr. 31. december 2019 drejer det sig om en opjustering på ca. 1.000 medlemmer for Dansk Journalistforbund, og pr. 31. december 2020 drejer det sig om en samlet nedjustering på ca. 11.000 som følge af ændrede indberetninger fra Dansk Journalistforbund, Frie Funktionærer, Spillerforeningen og Foreningen af danske Sceneinstruktører., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2021, 18. maj 2022 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38323