Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 171 - 180 af 609

    NYT: Omregnede normeringer for 2023

    Børnepasning før skolestart 2023

    Børnepasning før skolestart 2023, Danmarks Statistik offentliggør for første gang omregnede normeringstal, som tager højde for tre korrektioner, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023. Tallene viser, at normeringerne for de kommunale og selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger var 2,9 for de 0-2 årige (vuggestue) og 5,9 for de 3-5 årige (børnehave) i 2023. I dagplejen var normeringen 3,2 på landsplan. En normering på 6 udtrykker, at en medarbejder passer 6 børn, og lavere tal viser, at medarbejderen passer færre børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Danmarks Statistik udgiver omregnede normeringer for første gang i 2023, Danmarks Statistik har udgivet kommunale normeringer siden 2015. Fra og med tællingsåret 2023 offentliggør Danmarks Statistik normeringstal, som tager højde for følgende tre korrektioner, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, som trådte i kraft 1. januar 2024:, 1., Børn, der rykkes i børnehave, før den 1. i måneden, efter de er fyldt tre år, tildeles i beregningen en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden, efter barnet er fyldt tre år., 2., Ledere indgår med en vægt på 85 procent frem for 100 procent., 3., Statslige puljemidler til sociale normeringer trækkes ud af normeringsopgørelsen., Som følge heraf er normeringstallene i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/boern8, ikke direkte sammenlignelige med de historiske normeringstal i den afsluttede statistikbanktabel , www.statistikbanken/boern3, (2015-2022), som ikke indeholder disse tre korrektioner., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. Med de nye korrektioner til normeringsstatistikken, som er fastsat i lovkravet om minimumsnormeringer, tildeles alle børn i beregningen, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det har indflydelse på normeringen, da der er forskel på, hvornår et barn oprykkes fra en vuggestue til en børnehave på tværs af landets kommuner. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Hertil er der 35 kommuner, hvor børnene rykkes op, når de er yngre end tre år., Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Fraregning af pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale som rene administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af lovkravet fraregnes imidlertid pædagogisk personale ansat som følge af statslige puljemidler til sociale normeringer fra og med 2023 opgørelsen., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. oktober 2024 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. oktober 2025, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49704

    Nyt

    NYT: Højt niveau for højskoleophold

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2021/2022

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2021/2022, Antallet af personer, der vælger at tage et højskoleophold, er i markant fremgang efter COVID-19-nedlukningerne. I skoleåret 2021/22 blev der afholdt 49.500 højskoleophold, hvilket er en fremgang på 12 pct. i forhold til året før, hvor der var 44.400 højskoleophold. I 2019/20 var antallet af højskoleophold særligt lavt med kun 38.900 ophold. De seneste to år ses der en stigning på 27 pct. I 2012 var der 41.100 ophold. Det er en samlet fremgang på 20 pct. på ti år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, De korte højskoleophold er mest populære, Hovedparten af dem, der vælger at tage på højskole, vælger et af de korte ophold. Hele 78 pct. af de 49.500 ophold på højskolerne er af kortere varighed. Et kort ophold er under tolv uger. Langt de fleste er under to ugers varighed. Opgøres de samlede ophold som årselever, er der flere årselever på de lange ophold, idet der er 5.800 årselever på de lange ophold og 1.100 årselever på de korte ophold. I 2021/22 var der i gennemsnit 35 korte ophold eller to lange ophold til én årselev., Det er især den ældre del af befolkningen der tager på højskoleophold, Samlet set er næsten halvdelen af højskoleopholdene optaget af folk, der er fyldt 60 år. Der er dog meget stor forskel på, om det er et kort eller langt ophold folk vælger. Det skyldes, at den ældre del af befolkningen i høj grad vælger de korte ophold, mens de yngre vælger de lange højskoleophold. På korte ophold udgør de 60+ årige 62 pct. af kursisterne. Inddrages dem i 50'erne udgør de tilsammen 74 pct. Til sammenligning udgør de 20-24 årige 76 pct. af kursisterne på de lange højskoleophold, og 94 pct. af alle kursisterne på de lange højskoleophold er under 30 år. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, Især kvinder tager på højskole, Det er især kvinder, der vælger at tage på højskole. Det gælder uanset, om det er på de kortere eller længere ophold. På de korte ophold udgør kvinderne 72 pct. af deltagerne og mændene 28 pct. På de lange højskoleophold er 62 pct. kvinder og 38 pct. mænd. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. februar 2023 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Kursistregister. Kursusaktiviteten målt som årselever opgøres ved at sammenlægge kursusomfanget til hele årsværk, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46005

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation