Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2981 - 2990 af 3754

NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

7. marts 2018, Efter fem kvartaler med stigning blev jordbrugets bytteforhold forringet med 4 procentpoint fra tredje til fjerde kvartal 2017. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 3,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 0,4 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisfald på svin og vegetabilske produkter, I forhold til tredje kvartal 2017 er salgsprisindekset som nævnt faldet med 3,6 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 4,1 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Det skyldes primært lavere priser på svin og pelsskind, der faldt med hhv. 11,8 pct. og 9,1 pct. i forhold til kvartalet før., Men bytteforholdet er bedre end i 2016, Bytteforholdet er steget med 2,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste , år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt priserne på mælk og pelsskind, som trak de samlede salgspriser op, mens svinepriserne trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorerne. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og dermed 11 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over basisåret 2010., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017. , Prisen på foderstoffer faldt med 2,5 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2017, 4. kvt. , 2017, 4. kvt. 2016 , - 4. kvt. 2017, 3. kvt. 2017, - 4. kvt. 2017, , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 93, 2,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 115, 111, 3,4, -3,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 111, 0,4, -4,1, Heraf, , , , Korn, 116, 111, 110, 6,0, -1,1, Kartofler , 27, …, …, …, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 111, 96, 0,5, -13,8, Animalske salgsprodukter, 715, 114, 111, 5,1, -3,3, Heraf, , , , Kvæg , 42, 126, 128, 10,7, 1,5, Svin , 340, 120, 106, -6,1, -11,8, Fjerkræ , 25, 111, 112, -0,2, 0,7, Mælk , 213, 119, 124, 25,2, 3,8, Æg , 11, 97, 97, -2,8, 0,2, Pelsskind , 81, 73, 66, 5,9, -9,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 119, 1,3, 0,4, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,5, 0,1, Heraf, , , , Energi , 70, 108, 112, 2,3, 3,8, Gødningsstoffer , 35, 94, 106, 10,2, 13,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 195, 195, -0,6, 0,0, Foderstoffer, 300, 112, 110, -2,5, -1,2, Vedligeholdelse og reparation, 95, 115, 115, 1,8, 0,2, Investeringsgoder, 193, 121, 122, 4,5, 1,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25512

NYT: Færre slagtninger af økologiske køer

7. marts 2018, Der blev slagtet ca. 12.500 økologiske køer i 2017, hvilket er 9 pct. færre end i 2016. De færre slagtninger kan ses i sammenhæng med gode mælkepriser. Køer udgør 80 pct. af slagtningerne af økologisk kvæg, mens de udgør 37 pct. af alle kvægslagtninger. Det totale antal kvægslagtninger i 2017 var ca. 472.000 stk., hvoraf 3,4 pct. var af økologisk kvæg., Øget produktion af både økologisk og konventionel mælk, Den økologiske mælkeproduktion steg 4,9 pct. fra 2016 til 2017, mens den konventionelle produktion steg med 1,6 pct. Både den økologiske og den konventionelle produktion var større i fjerde kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016., Animalsk produktion steg, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 2,1 pct. i fjerde kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes, at produktionen af svin, fjerkræ, mælk og æg steg, mens der var et fald for kvæg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 4. kvt. 2016, , , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., - 4. kvt. 2017, , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 105,0, 101,1, 97,8, 121,3, 107,1, 2,1, Kvæg, 42, 111,9, 116,1, 120,6, 92,6, 109,8, -1,9, Svin, 340, 102,5, 92,6, 88,4, 129,1, 103,4, 0,9, Fjerkræ, 25, 110,9, …, …, …, 113,7, 2,6, Mælk, 2, 213, 106,2, 112,2, 108,9, 114,2, 111,8, 5,2, Æg, 11, 117,0, …, …, …, 118,1, 1,0, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion, , 2016, 2017, , Ændring, 4. kvt. 2016, , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., , - 4. kvt. 2017, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 142,0, 47,8, 49,3, 37,9, 134,9, , -5,0, Slagtninger, 1, 131,9, 45,2, 45,9, 35,4, 126,5, , -4,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 2,6, 3,4, 2,5, 8,5, , -16,0, Heraf kalve, 8,0, 2,4, 3,0, 2,3, 7,7, , -4,4, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 37,6, 12,8, 13,1, 10,1, 36,1, , -4,1, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 023,4, 2, 442,1, 2, 383,2, 3, 122,3, 7, 947,6, , -0,9, Slagtninger, 1, 4, 622,5, 1, 293,4, 1, 255,9, 2, 020,1, 4, 569,3, , -1,2, Eksport af levende svin , 3, 400,9, 1, 148,7, 1, 127,4, 1, 102,2, 3, 378,3, , -0,7, Heraf smågrise, 3, 343,3, 1, 131,0, 1, 105,1, 1, 085,8, 3, 321,9, , -0,6, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 488,3, 142,6, 137,9, 207,5, 487,9, , -0,1, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 812,8, …, …, …, 25, 906,4, , 4,4, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 302,7, 458,1, 444,9, 466,4, 1, 369,5, , 5,1, Heraf økologisk, 124,9, 43,1, 46,4, 51,5, 141,1, , 12,9, Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 18,5, …, …, …, 18,6, , 1,0, Buræg, 6,3, …, …, …, 4,0, , -, 36,3, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,7, , 89,2, Skrabeæg, 4,9, …, …, …, 6,0, , 22,8, Økologiske æg, 4,4, …, …, …, 4,9, , 12,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25533

NYT: Jordbrugets bytteforhold forringet af COVID-19

14. august 2020, Jordbrugets bytteforhold blev i andet kvartal 2020 forringet med 6,5 pct. i forhold til første kvartal 2020. Særligt lavere priser på svin og kvæg trækker bytteforholdet ned. Prisfaldene henføres især til nedlukninger pga. COVID-19, hvilket har medført mindre efterspørgsel efter svine- og oksekød, blandt andet pga. mindre omsætning i restaurationsbranchen. Landmændenes salgspriser på de animalske salgsprodukter faldt 9,2 pct. i andet kvartal 2020 i forhold til første kvartal 2020, mens de vegetabilske salgsprodukter steg med 2,3 pct. Jordbrugets salgsprodukter faldt samlet hermed 6,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen var næsten uændrede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Fortsat højere salgspriser end i 2018 og 2019, I forhold til andet kvartal 2019 var priserne på jordbrugets salgsprodukter 2,1 pct. højere i andet kvartal 2020, hvilket hænger sammen med en stigning på 4,4 pct. for animalske salgsprodukter og et fald på 6,7 pct. for vegetabilske produkter. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgs produkter og har derfor med en stigning på 12,4 pct. i forhold til sidste år stor betydning for den samlede prisudvikling. I 2019 var priserne på de vegetabilske produkter høje på grund af tørken i 2018, mens den bedre høst i 2019 og forventninger til høsten 2020 har trukket priserne ned, og der ses nu et fald på 15,1 pct. på korn, se mere i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:437: , Høsten tilbage på højt niveau efter tørken i 2018, . , Bytteforholdet i første halvdel af 2020 tyder på et godt år for jordbruget, Jordbrugets prisforhold har overordet været bedre i første halvår 2020 end første halvår 2019. Selvom priserne er dykket i andet kvartal, tyder det således på, at også 2020 indtjeningsmæssigt bliver et godt år for jordbruget som helhed, læs mere om regnskabsresultaterne for 2019 i , Nyt fra Danmarks statistik, 2020:271: , Svin gav bedste resultat i mands minde, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 1. kvt. , 2020, 2. kvt. , 2020, 2. kvt. 2019 , - 2. kvt. 2020, 1. kvt. 2020, - 2. kvt. 2020, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 109, 102, 3,5, -6,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 113, 106, 2,1, -6,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 110, -6,7, 2,3, Heraf, , , , , , Korn, 131, 106, 107, -15,1, 1,1, Raps , 33, 110, 109, 4,0, -0,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 112, -3,0, -2,0, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 115, 105, 4,4, -9,2, Heraf, , , , Kvæg , 46, 93, 89, -1,8, -4,6, Svin , 308, 153, 134, 12,4, -12,2, Fjerkræ , 26, 95, 95, -4,0, -0,4, Mælk , 195, 111, 112, 0,8, 1,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, -1,4, -0,1, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, -1,2, -0,1, Heraf, , , , Energi , 49, 118, 105, -11,1, -10,9, Gødningsstoffer , 37, 88, 86, -7,5, -2,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, -4,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 101, 103, -0,4, 1,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 106, -1,0, 0,0, Investeringsgoder, 124, 103, 103, -2,4, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2020, 14. august 2020 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30151

NYT: Svinekød dominerer danske slagtninger

18. november 2022, Slagtninger i Danmark er domineret af svinekød. I perioden januar-september 2022 blev der slagtet husdyr svarende til en slagtevægt på 1,4 mio. tons på de danske slagterier, mens der blev slagtet 4,1 pct. mere i samme periode i 2021. Svinekød udgjorde i begge år 86 pct. af de samlede slagtninger. Der slagtes mere fjerkræ end kvæg i Danmark. I perioden januar-september i 2021 og 2022 udgjorde slagtninger af fjerkræ hhv. 7,7 pct. og 7,9 pct., og slagtninger af kvæg udgjorde hhv. 6,0 pct. og 6,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, I tredje kvartal 2022 var der færre slagtninger, Slagtningerne af kvæg, svin og fjerkræ faldt i tredje kvartal 2022 i forhold til tredje kvartal 2021. Eksporten af levende kvæg til slagtning steg med 5,6 pct. svarende til godt 700 stk. Mens eksporten af levende svin faldt med 3,1 pct. De fleste eksporterede svin er smågrise på 30-32 kg., som bliver opfedet i modtagerlandet, hvilket primært er Tyskland og Polen. Hele den animalske produktion er påvirket af de høje priser på foder. Det gælder både herhjemme og i resten af Europa, hvilket gav sig udslag i et betydeligt fald i den danske svinebestand, se , Svinebestanden 1. oktober 2022 i , www.statistikbanken.dk/svin, Fald i både den konventionelle og økologiske mælkeproduktion, Også produktionen af mælk faldt i tredje kvartal 2022 i forhold til samme kvartal i 2021. Det gjaldt både konventionel og økologisk mælk, hvor den økologiske mælk faldt mest med 4,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2022. Det skyldes at bestanden af malkekøer er faldet, se , Kvægbestanden 31. september 2022 i , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2021, 2022, Ændring, 3. kvt. 2021, , , 3. kvt., Juli, Aug., Sep., 3. kvt., - 3. kvt. 2022, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 105,3, 96,1, 110,4, 92,9, 100,9, -4,2, Kvæg, 46, 104,9, 81,9, 113,5, 107,2, 100,9, -3,9, Svin, 308, 101,8, 89,2, 110,8, 84,7, 94,9, -6,8, Fjerkræ, 26, 107,9, …, …, …, 109,2, 1,2, Mælk, 2, 195, 109,1, 111,6, 109,4, 103,6, 108,2, -0,8, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Anm. Data for æg 3. kvartal 2022 foreligger ikke endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion, , 2021, 2022, , Ændring, 3. kvt. 2021, , 3. kvt., Jul., Aug., Sept., 3. kvt., , - 3. kvt. 2022, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 128,3, 34,7, 47,6, 46,3, 128,6, , 0,3, Slagtninger, 1, 114,8, 30,5, 43,2, 40,8, 114,5, , -0,3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,4, 4,2, 4,4, 5,6, 14,2, , 5,6, Heraf kalve, 12,7, 4,0, 4,3, 5,0, 13,3, , 4,5, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,3, 8,8, 12,3, 11,9, 33,1, , -0,7, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 934,8, 2, 304,0, 2, 861,9, 2, 383,0, 7, 548,9, , -4,9, Slagtninger, 1, 4, 518,7, 1, 371,3, 1, 746,1, 1, 119,8, 4, 237,2, , -6,2, Eksport af levende svin , 3, 416,1, 932,7, 3, 1 115,7, 3, 1 119,8, 3, 3 311,7, 3, , -3,1, Heraf smågrise, 3, 367,1, 904,7, 3, 1 225,4, 3, 1 225,4, 3, 3 212,4, 3, , -4,6, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 499,0, 146,2, 183,2, 131,5, 461,0, , -7,6, , 1.000 stk., , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 801,5, …, …, …, 25, 031,7, , -6,6, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 459,0, 497,6, 487,7, 462,2, 1, 447,4, , -0,8, Indvejet på mejerierne, 1, 439,5, 491,1, 481,3, 455,7, 1, 428,1, , -0,8, Heraf konventionel, 1, 254,2, 430,9, 419,9, 400,0, 1, 250,8, , -0,3, Heraf økologisk, 185,3, 60,2, 61,4, 55,7, 177,3, , -, 4,3, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Foreløbig tal, da kilde til data, Eksportportalens database er under omlægning. , Anm. Data for æg 3. kvartal 2022 foreligger ikke endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2022, 18. november 2022 - Nr. 386, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40683

NYT: Forbedring af jordbrugets bytteforhold

15. november 2022, Jordbrugets bytteforhold, som belyser forholdet mellem jordbrugets salgspriser og priser på forbrug i produktionen, landede på indeks 107 i tredje kvartal 2022. Det er 16,3 pct. højere end foregående kvartal. Høje omkostninger i produktionen har således ikke kunnet slå de kraftige stigninger i salgspriserne på kvæg, svin, mælk og korn. Til sammen er jordbrugets salgsprodukter steget med 20,3 pct. fra andet til tredje kvartal og ender på indeks 147, mens forbruget i produktionen er steget med 3,6 pct. fra indeks 136 til 141., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisudvikling på salgsprodukter, Landmandens priser på korn, mælk og svinekød lå betydeligt højere i tredje kvartal end for et år siden. I september 2022 var prisindekstallene for korn og mælk de højeste, begge på 182. Priserne på svin har været stigende i 2022 og lå i september på indeks 134. Priserne på kvæg er faldet lidt fra juli til september i år, men er steget over 50 pct. siden tredje kvartal sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen stiger kraftigt, Også på omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over de seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder er steget. Gødningsstoffer lå i september 2022 på indeks 230 og energi på 226. Energi er steget 129 pct. i forhold til september 2015, mens kunstgødning er steget med 141 pct., hvilket bl.a. skyldes energi, der betyder meget i fremstillingen af gødning. Prisen på foder er samtidig steget 34 pct. det seneste år. De store prisstigninger kan primært relateres til usikkerhed i verden, som følge af krigen i Ukraine., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Stigende priser på korn og foder, Større prisstigninger på korn og foderstoffer har medvirket til et fald i svinebestanden, da det bedre har kunne betale sig at sælge kornet, frem for at bruge det som svinefoder. Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2022 viser et betydeligt fald i bestanden på 10 pct., mens antallet af søer er faldet med 9 pct. på et år, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2022, 3. kvt. , 2022, 3. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2022, 2. kvt. 2022 , - 3. kvt. 2022, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 92, 107, 7,0, 16,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 122, 147, 30,5, 20,3, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 145, 159, 31,9, 10,1, Heraf, , , , , , Korn, 131, 185, 183, 51,2, -1,4, Raps , 33, 222, 169, 25,4, -23,8, Grøntsager og prydplanter, 78, 122, 125, 9,9, 2,2, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 117, 139, 29,5, 19,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 145, 166, 57,0, 14,7, Svin , 308, 117, 128, 21,3, 9,3, Fjerkræ , 26, 120, 130, 43,4, 8,1, Mælk , 195, 159, 181, 46,6, 14,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 132, 137, 22,0, 3,2, Forbrug i produktionen, 876, 136, 141, 24,3, 3,6, Heraf, , , , Energi , 49, 226, 226, 44,4, 0,0, Gødningsstoffer , 37, 200, 230, 115,1, 14,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 100, 7,0, 6,8, Foderstoffer, 297, 144, 151, 34,4, 5,1, Vedligeholdelse og reparation, 81, 112, 112, 4,0, 0,3, Investeringsgoder, 124, 113, 113, 7,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2022, 15. november 2022 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40693

NYT: Større svinebestand

9. februar 2021, Den samlede svinebestand i Danmark var på 13,4 mio. svin 1. januar 2021, hvilket er 5,2 pct. flere end sidste år. Stigningen skyldes især flere smågrise og slagtesvin. Der er flere årsager hertil, bl.a. er eksporten af smågrise til Tyskland og Polen faldet pga. COVID-19-situationen, og samtidig er der kommet flere slagtesvinepladser i Danmark, så der bliver produceret flere slagtesvin i Danmark. Men det større antal slagtesvin har de seneste måneder medført kapacitetsproblemer på slagterierne, hvilket har bevirket, at nogle af svinene har gået længere tid i staldene, før de er blevet sendt til slagtning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg, Antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 5 pct. til 6.130.000 stk., og slagtesvin på 50 kg og derover steg med 11 pct. til 3.336.ooo stk. Dette skyldes en lille stigning i produktionen af pattegrise, som sammen med den mindre eksport af smågrise har medført en lidt større produktion af slagtesvin i Danmark. De første 11 måneder af 2020 viser et fald i eksporten af levend, e svin på 300.000 stk. i forhold til samme periode i 2019, hvilket primært er smågrise til opfedning i Tyskland og Polen, se , www.statistikbanken.dk/ani51, ., I samme periode er antallet af slagtninger i Danmark steget mere end 500.000 stk. , Ikke store ændringer i antal søer og pattegrise, Der var 1.034.000 søer, hvilket er 0,6 pct. flere end sidste år. Heraf var 210.000 diegivende søer, som havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.631.000 pattegrise i alt. , Faldende priser siden foråret, Priserne på svin har været faldende siden foråret som følge af nedlukningen af verden pga. COVID-19. Noteringen på slagtesvin er faldet fra, 14,15 kr. pr. kilo i marts 2020 til 9,46 kr. pr. kilo i december 2020, se , www.statistikbanken.dk/lpris10, . , Indtil nu har den faldende pris ikke medført en nedgang i den danske svinebestand., Svinebestanden, , 2020, 2021, Ændring, 1. jan. 2020, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2021, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 728, 12, 761, 13, 162, 13, 356, 13, 391, 663, 5,2, Avlsorner , 10, 10, 11, 11, 13, 3, 30,0, Søer i alt: , 1, 028, 1, 032, 1, 035, 1, 034, 1, 034, 6, 0,6, Gylte , 193, 194, 190, 190, 195, 2, 1,0, Andre drægtige , 592, 591, 595, 596, 592, 0, 0,0, Diegivende , 209, 214, 215, 215, 210, 1, 0,5, Golde , 34, 33, 35, 33, 37, 3, 8,8, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 8, 2, 33,3, Sopolte , 216, 219, 215, 232, 239, 23, 10,6, Pattegrise ved søerne , 2, 609, 2, 689, 2, 699, 2, 713, 2, 631, 22, 0,8, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 862, 5, 914, 6, 092, 6, 173, 6, 130, 268, 4,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 997, 2, 891, 3, 104, 3, 187, 3, 336, 339, 11,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2021, 9. februar 2021 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. august 2021, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31810

NYT: Næsten to tredjedele af Danmarks areal er landbrug

19. juli 2017, Danmark er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62 pct. af vores land i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder. Korn udgør 54 pct. af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28 pct. og raps med 7 pct. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7 pct. af Sveriges jord er landbrug., Byg og hvede er de største kornarter, De vigtigste kornarter i dansk landbrug er hvede og byg. Kornarealet ændrer sig ikke meget fra år til år, men har længe ligget stabilt på rundt regnet 1,5 mio. ha. Derimod skifter andelene af vår- og vinterkorn ofte, hvor vårbyg og i mindre grad vårhvede grundet klimatiske forhold steg fra 2015 til 2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:313, . I 2017 er vårkorn stort set tilbage på niveauet fra 2015. , Faldende landbrugsareal gennem årene, Gennem årene er Danmarks landbrugsareal faldet. I 1920, det år da Sønderjylland vendte tilbage til Danmark, dyrkede de danske landmænd 3,2 mio. ha, og det er nu næsten 100 år senere faldet med lidt over 0,5 mio. ha. , Der findes ikke sikre tal for, hvad der er sket med disse arealer, men det ligger dog fast, at det danske skovareal er vokset med ca. 300.000 ha siden 1920. Ligeledes er betydelige arealer inddraget til byudvikling og udbygning af infrastruktur., I 1920 høstede de danske landmænd 1,8 tons pr. ha. Siden da er produktiviteten i landbruget mere end tredoblet, og i 2016 høstede landmændene 6,2 tons pr. ha., Publikationen, Landbrugets regnskaber i 100 år, tegner et billede af dansk landbrugs historie - først og fremmest landbrugets økonomiske historie. , Landbrugsarealet fordelt på afgrøder, , 1985, 2000, 2016, 2017*, , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 625, 093, 2, 662, 030, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 466, 687, 1, 444, 056, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 568, 815, 572, 481, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 16, 253, 14, 563, Rug, 125, 918, 50, 472, 98, 977, 111, 430, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 111, 653, 124, 886, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 598, 008, 541, 129, Havre, 36, 410, 44, 448, 51, 725, 58, 244, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 21, 257, 21, 324, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 14, 864, 20, 568, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 82, 771, 88, 337, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 550, 7, 262, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 25, 543, 28, 253, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 12, 793, 14, 077, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 34, 550, 34, 481, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 4, 336, 4, 264, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 163, 749, 176, 958, Vårraps, 182, 780, 17, 946, 536, 847, Andre industriafgrøder, 3, 467, 5, 051, 1, 142, 1, 000, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 72, 835, 83, 794, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 510, 907, 497, 352, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 1, 923, 1, 934, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 178, 540, 166, 893, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 60, 461, 47, 390, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 269, 983, 281, 134, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 20, 126, 19, 861, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 225, 620, 260, 710, Udtaget areal, 2, -, 214, 561, 6, 079, 7, 372, Juletræer, …, …, 20, 908, 18, 847, Udyrket mark, …, …, 27, 857, 30, 467, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 11, 011, 11, 861, * Foreløbige tal. , 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988. , 2, I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med non food raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps. , Afgrøder i dansk landbrug 2017, 19. juli 2017 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24323

NYT: Søtransport trækker tjenesteeksporten op

8. februar 2017, Eksporten af tjenester steg i fjerde kvartal med 4,2 pct. Stigningen bliver især båret af en stigning i eksporten af søtransport på 8,2 pct. Set over hele 2016 er eksporten af søtransport dog faldet 17,6 pct. Tjenesteimporten steg 1,5 pct. i fjerde kvartal. Det viser kvartalstallene, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Hjælpetjenester til søtransport udgør en fjerdedel af tjenesteimporten, På trods af et fald i 2016 udgjorde søtransport 42,5 pct. af den samlede tjenesteeksport. Til sejladsen er knyttet en række udgifter så som lastning og losning af containere, opmagasinering, emballering og anden gods-håndtering samt navigationshjælp, lods samt havne- og kanalafgifter mv. Disse hjælpetjenester til søtransporten er betydelige og udgjorde i 2016 24,4 pct. af den samlede tjenesteimport, og 66,8 pct. af den samlede import af søtransporttjenester. For eksporten udgjorde hjælpetjenester til søtransport 1,0 pct. af den samlede tjenesteeksport. Hjælpetjenester omfatter ikke bunkring, reparation og proviantering., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For de første ni måneder af 2016 er eksporten samlet opjusteret med 2,4 mia. kr. og importen opjusteret med 1,7 mia. kr. Bemærk, at Danmarks Statistik i dag offentliggør , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:50, om , Danmarks udenrigsøkonomi 2016, med særlig fokus på Storbritannien., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 3. kvt. 2016, 4. kvt. 2016, 3. kvt. 2016, 4. kvt. 2016, 3. kvt. 2016, 4. kvt. 2016, År til dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring ift. foregående periode, Tjenestebalance, 8,4, 8,4, 4,2, 7,0, , , , Eksport, 102,7, 104,1, 97,9, 102,0, 1,1, 4,2, -8,2, Forarbejdningstjenester mv., 1,2, 0,7, 1,2, 0,7, 59,2, -40,5, -3,7, Søtransport, 41,1, 44,3, 40,6, 43,9, 0,2, 8,2, -17,6, Lufttransport, 5,9, 5,1, 5,5, 5,4, -2,8, -0,5, 0,7, Øvrig transport, 5,3, 5,5, 5,3, 5,5, 1,6, 3,6, 0,5, Rejser, 17,0, 9,8, 11,6, 11,7, 1,0, 0,8, 3,0, Bygge- og anlægstjenester, 8,1, 9,2, 8,1, 8,5, -3,2, 4,2, -4,4, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,7, 1,8, 1,7, 1,8, 0,2, 7,3, 3,4, Royalties og licenser, 3,5, 5,3, 3,9, 3,6, -2,3, -8,3, 6,0, Telekom.- og computertjenester mv., 6,5, 7,4, 6,7, 7,1, 2,9, 6,1, 2,4, Andre forretningstjenester, 11,2, 13,7, 12,0, 12,6, 5,9, 5,5, -1,6, Øvrige tjenester, 1,3, 1,2, 1,3, 1,2, -2,0, -12,6, -5,0, Import, 94,4, 95,7, 93,7, 95,0, 1,3, 1,5, -2,1, Forarbejdningstjenester mv., 2,6, 3,1, 2,6, 3,1, 0,5, 19,5, -5,2, Søtransport, 34,5, 34,8, 34,4, 34,5, 2,1, 0,5, -8,9, Lufttransport, 5,0, 4,7, 5,0, 4,7, 5,2, -6,6, -5,0, Øvrig transport, 5,5, 5,9, 5,5, 5,6, -0,7, 2,7, 1,3, Rejser, 17,7, 14,5, 15,6, 15,9, 1,6, 1,7, 3,5, Bygge- og anlægstjenester, 3,2, 3,5, 3,2, 3,5, -8,6, 10,1, -3,0, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,9, 1,8, 1,8, 1,9, 7,8, 3,1, 3,8, Royalties og licenser, 2,4, 2,1, 2,4, 2,1, -4,0, -15,2, 1,6, Telekom.- og computertjenester mv., 6,1, 7,5, 6,5, 6,9, 1,5, 4,9, 2,3, Andre forretningstjenester, 12,7, 15,1, 13,9, 14,1, 1,6, 1,7, 6,8, Øvrige tjenester, 2,6, 2,7, 2,7, 2,8, -0,3, 2,4, 4,5, 1, Januar-december 2016 i forhold til januar-december 2015., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande. 4. kvt. 2016, , Eksport, Import, , , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 3. kvt. , 2016, 4. kvt., 2016, År til, dato, 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 3. kvt., 2016, 4. kvt. , 2016, År til, dato, 1, , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 104,1, 102,0, 1,1, 4,2, -8,2, 95,7, 95,0, 1,3, 1,5, -2,1, EU, 49,5, 48,5, 0,6, 1,3, -4,5, 52,1, 52,0, 0,6, 0,5, 0,6, Tyskland, 12,0, 12,3, 3,3, 2,8, -2,4, 10,9, 10,2, -2,0, 4,6, -3,9, Sverige, 10,2, 10,2, -0,7, 0,3, -0,6, 7,7, 7,6, -0,6, -2,5, -3,0, Storbritannien, 8,7, 8,4, 0,0, 0,3, -0,4, 10,6, 10,3, -8,2, 8,3, 3,6, Nederlandene, 3,6, 3,5, 0,0, 7,6, -2,0, 3,9, 3,9, 2,2, 11,7, -1,2, Verden uden for EU, 54,6, 53,5, 1,5, 7,0, -11,4, 43,6, 43,0, 2,2, 2,7, -5,2, USA, 11,3, 10,9, 2,9, 11,0, -12,0, 10,9, 10,7, 4,7, 7,3, -5,3, Norge, 6,9, 7,2, 0,9, -3,2, -8,4, 3,8, 3,8, -1,8, 0,0, -8,7, Kina, 3,6, 3,5, -12,6, 30,3, -19,5, 3,3, 3,2, 6,6, 2,1, 3,1, Schweiz, 3,7, 3,7, 7,8, 9,0, -6,2, 1,5, 1,5, -9,7, 1,5, -32,9, BRIK², 7,2, 7,1, -6,6, 15,6, -16,5, 6,2, 6,1, 6,3, 5,8, 0,3, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med tjenester 4. kvt. 2016, 8. februar 2017 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22572

NYT: Danske landmænd producerer flere skrabeæg

6. september 2019, Den totale produktion af æg i Danmark er steget det seneste år, og det skyldes især, at der produceres flere skrabeæg. Således er produktionen af skrabeæg steget 25 pct. siden andet kvartal 2018. Skrabeæg fylder 42 pct. af den danske ægproduktion, og er dermed den type æg, der produceres flest af i Danmark. Herefter følger økologiske æg, som stod for 29 pct. af ægproduktionen i andet kvartal 2019. Buræg stod for 20 pct., mens æg fra fritgående høns udgjorde 9 pct. af produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, Fald i produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 4,9 pct. i andet kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018 og ligger nu på niveau med 2015. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 2. kvt. 2018, , , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2019, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 104,8, 102,8, 97,3, 96,0, 99,7, -4,9, Kvæg, 46, 111,5, 109,3, 109,6, 110,6, 109,8, -1,5, Svin, 308, 101,2, 99,1, 87,2, 87,1, 91,1, -10,0, Fjerkræ, 26, 103,0, …, …, …, 104,9, 1,9, Mælk, 2, 195, 109,3, 107,5, 111,6, 107,6, 108,9, -0,3, Æg, 10, 107,1, …, …, …, 117,4, 9,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Faldende produktion af kvæg, svin og mælk, Faldet i produktionen af både kvæg og svin i andet kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018, skyldes færre slagtninger, som ikke opvejes af en stigende eksport af levende dyr. Levende dyr er primært kalve og smågrise til opfedning til slagtning i udlandet. I samme periode var der et lille faldt den samlede mælkeproduktion, hvilket udelukkende skyldes mindre produktion af konventionel mælk, mens den økologiske produktion steg. Den økologiske mælk udgør 12 pct. af den totale mælkeproduktion., Animalsk produktion, , 2018, 2019, , Ændring, 2. kvt. 2018, , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., , - 2. kvt. 2019, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 135,4, 41,5, 44,0, 41,5, 127,0, , -6,2, Slagtninger, 1, 125,3, 37,7, 37,7, 37,6, 115,2, , -8,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 3,8, 4,1, 3,9, 11,8, , 16,1, Heraf kalve, 9,0, 3,2, 3,7, 3,6, 10,5, , 16,8, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 36,0, 11,1, 11,7, 11,0, 33,8, , -6,2, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 070,5, 2, 688,6, 2, 531,2, 2, 455,2, 7, 675,0, , -4,94, Slagtninger, 1, 4, 404,8, 1, 503,7, 1, 202,5, 1, 198,3, 3, 904,5, , -11,4, Eksport af levende svin , 3, 665,8, 1, 185,0, 1, 328,7, 1, 256,9, 3, 770,5, , 2,9, Heraf smågrise, 3, 586,5, 1, 159,7, 1, 301,6, 1, 237,9, 3, 699,2, , 3,1, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 488,6, 161,0, 138,3, 138,6, 437,8, , -10,4, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 800,1, …, …, …, 25, 995,8, , 0,8, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 461,8, 479,4, 497,4, 480,0, 1, 456,8, , -0,3, Heraf økologisk, 176,0, 59,4, 60,5, 59,5, 179,4, , 1,9, ÆgSamlet produktion, 3, 18,8, …, …, …, 20,6, , 9,6, Buræg, 3,6, …, …, …, 3,7, , 2,3, Æg fra fritgående høns, 1,4, …, …, …, 1,6, , 12,3, Skrabeæg, 6,3, …, …, …, 7,8, , 24,5, Økologiske æg, 5,5, …, …, …, 5,5, , 0,2, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2019, 6. september 2019 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27932

NYT: Jordbrugets gæld nedbragt med 9 mia. kr.

24. oktober 2016, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2015 er opgjort til 343 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 2,7 pct. i forhold til 2014. Indtjeningen i jordbruget faldt fra 2014 til 2015, men på trods af det lykkedes det jordbruget at nedbringe gælden. I 2015 var bruttoproduktionen på 74,5 mia. kr. mod 82,0 mia. kr. i 2014. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsomt over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2015 i gennemsnit 2,43 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,21 procentpoint lavere end i 2014. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2015 opgjort til 8,3 mia. kr. mod 9,3 mia. kr. i 2014, et fald på 10,4 pct. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 9,9 pct. i forhold til 2014., Renteudgifterne var på sit højeste nogensinde i 2008 med 16,8 mia. kr. Siden da er renteudgifterne halveret til , 8,3 mia. kr. i 2015., Mere gæld som rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har afviklet for 12,4 mia. kr. realkreditlån i euro og for 1,2 mia. kr. fastforrentede realkreditlån, mens der er optaget for 8,3 mia. kr. rentetilpasningslån. I forhold til 2014 faldt realkreditgælden med 2,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,3 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, Låneomkostninger, 332, 372, 365, 422, 393, Realkredit, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, Pengeinstitut, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, Andet, 453, 516, 483, 567, 451, Realiseret tab ved swap mv., 1, 875, 1, 035, 819, 701, 987, Gæld i alt ultimo, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, Realkreditinstitut, 1, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, Alm. Realkreditlån, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, Rentetilpasningslån, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, Euro-lån, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, Pengeinstitut, 2, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, Lån i danske kroner, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, Lån i udenlandsk valuta, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, Anden gæld, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, Gæld i alt, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, Realkreditlån, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, Pengeinstitut, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, Anden gæld, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23071

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation