Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 81 - 90 af 2159

    NYT: Husholdningerne sparede lidt mere op i 2025

    Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2025

    31. marts 2026, I 2025 sparede husholdningerne 8,8 pct. af deres disponible indkomst op. Dermed sparede husholdninger lidt mere op end i 2024, hvor opsparingsandelen var 8,6 pct. Stigningen i opsparingsandelen skyldes, at de disponible indkomster steg med 8,3 mia. kr. mere end det private forbrug. Hvor disponibel indkomst steg med 69,3 mia. svarende til 5,0 pct., steg privatforbruget med 61,0 mia. kr., svarende til 4,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan3, og egne beregninger, Løn og sociale ydelser driver udviklingen i disponibel indkomst, Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst er primært drevet af en stigning i aflønning af ansatte på 66,7 mia. kr., svarende til 4,5 pct. og en stigning i sociale ydelser på 29,4 mia. kr. svarende til 6,0 pct. Stigningen i de sociale ydelser er primært drevet af udbetalinger fra folke-, førtids- og arbejdsmarkedspensioner. Stigningen i de offentlige pensioner kan både forklares med en stigning i antallet af personer, som modtager pension og en stigning i satserne., Stigning i disponibel indkomst i fjerde kvartal 2025, Som for hele året 2025 var der stigning i disponibel indkomst i fjerde kvartal 2025, når man sammenligner med fjerde kvartal 2024. Husholdningernes disponible indkomst steg med 14,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2025, svarende til 4,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Stigningen er primært drevet af en stigning i aflønning af ansatte og sociale ydelser. , Husholdningernes indkomst, faktiske tal,  ,  , 2024*,  , 2025*,  , Udvikling fra 2024 til 2025,  , 2024*,  , 2025*,  , Udvikling , 4. kvt 2025 ift. 4 kvt. 2024,  ,  , år, år,  , 4. kvt., 4. kvt.,  ,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., 1, Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst, 195,7, 209,1, 6,9, 50,7, 55,5, 9,5, 2, Aflønning af ansatte, 1, 481,9, 1, 548,5, 4,5, 381,0, 395,9, 3,9, 3, Modtaget formueindkomst, 225,2, 218,1, -3,2, 40,6, 35,4, -12,9, 4, Sociale ydelser, undtagen sociale overførsler i naturalier, 490,3, 519,7, 6,0, 123,2, 130,0, 5,5, 5, Andre løbende overførsler, modtaget, 110,3, 110,8, 0,4, 27,2, 27,8, 2,2, 6, Indtægter i alt (1+2+3+4+5), 2, 503,3, 2, 606,2, 4,1, 622,7, 644,5, 3,5, 7, Betalt formueindkomst, 64,0, 53,8, -15,9, 15,9, 13,1, -17,2, 8, Løbende indkomst- og formueskatter mv., 777,6, 807,1, 3,8, 192, 9, 201,0, 4,2, 9, Nettobidrag til sociale ordninger, 186,2, 199,2, 7,0, 50,0, 51,4, 2,7, 10, Andre løbende overførsler, betalt, 79,0, 80,3, 1,6, 19,8, 20,0, 0,9, 11, Udgifter i alt (7+8+9+10), 1, 106,8, 1, 140,3, 3,0, 278,6, 285,5, 2,5, 12, Disponibel bruttoindkomst , (6-11), 1 396,6, 1 465,9, 5,0, 344,1, 359,0, 4,3, Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger , Kilde: , www.statistikbanken.dk/naso2, Husholdningernes finansielle nettoformue stiger, De danske husholdningers finansielle nettoformue steg med 113 mia. kr. i fjerde kvartal 2025. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives omvurderinger af husholdningernes aktie- og pensionsformuer, der begge trak i positiv retning. Husholdningernes finansielle nettoformue udgjorde 8.519 mia. kr. ved udgangen af 2025, som er en stigning med 193 mia. kr. i forhold til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Sektorfordelt nationalregnskab 4. kvt. 2025, 31. marts 2026 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Ivanna Blagova, , , tlf. 30 34 41 52, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54214

    Nyt

    NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

    Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

    24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31393

    Nyt

    NYT: Fonde uddeler 27,5 mia. kr. til almennyttige formål

    Fondes aktiviteter 2024

    17. november 2025, De private fonde gav tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 1,4 mia. fra 2023. De erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 pct. af de almennyttige bevillinger, hvilket er samme andel som tidligere år. Dermed er niveauet for de almennyttige bevillinger på niveau med de to foregående år. Bevillinger kan være flerårige og derfor udbetales senere end bevillingsåret og over flere år. Fondene udbetalte 24,2 mia. kr. til almennyttige formål i 2024, hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. sammenlignet med 2023. Fondene kan også have bevillinger til ikke-almennyttige formål, der svinger mellem 2,1 og 8,2 mia. kr. i perioden 2022-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond17, Fald i sundhedsformål, men fortsat højt niveau, Selvom de samlede bevillinger til sundhedsformål faldt med 3,9 mia. til 5,1 mia. kr. i 2024, er sundhedsformål fortsat det område, der modtager flest bevillinger i 2024. Det kan bemærkes, at der er en mere stabil udvikling i udbetalingerne i forhold til bevillingerne, hvor der blot er et fald på 1 mia. kr. til sundhedsformål. Natur- og miljøformål har oplevet en stigning i bevillingerne på 1,5 mia. kr.  fra 2023 til 2024, hvilket er den største nominelle stigning blandt formålene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Statistik præget af store aktører, Det skal i tolkningen af udsving mellem formålene tages i betragtning, at der indgår meget store aktører i statistikken, hvilket betyder, at ændringer i enkelte fondes bevillingsmønstre slår igennem i statistikken., Forskning udgør over 1/3 af alle samlede bevillinger, Sundhedsforskning er det område, der tiltrækker flest private fondsbevillinger sammenlignet med de øvrige forskningsområder. Jordbrugsvidenskab har oplevet den største stigning sammenlignet med 2023, nemlig en stigning på 1,9 mia. I 2024 var halvdelen af forskningsbevillingerne konkurrenceudsatte, hvilket er samme niveau som i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Fondes aktiviteter 2024, 17. november 2025 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2026, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53906

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation