Søgeresultat

NYT: Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug

Energiregnskab for Danmark 2024

Energiregnskab for Danmark 2024, Husholdningernes elforbrug til elbiler steg med 1,0 PJ (petajoule) fra 2023 til 2024, hvilket svarer til en stigning på hele 76,7 pct. Sammenlignet med husholdningernes øvrige energiforbrug til vejtransport (benzin og diesel), så udgør elbilernes elforbrug dog stadig kun en lille del (3,2 pct.). Antallet af kørte km på de danske veje var ifølge Vejdirektoratet næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ (-4,3 pct.). Det skyldes ikke mindst, at elbiler har en højere energieffektivitet end benzin- og dieseldrevne biler., Kilde: Særudtræk fra tabellen, som ligger bag , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Husholdningernes elforbrug steg, mens det samlede energiforbrug faldt, Husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 8,1 pct. Omtrent en tredjedel af stigningen i husholdningernes elforbrug kan således tilskrives elbilerne. Til trods for stigningen i elforbruget, så faldt husholdningernes samlede energiforbrug med 5,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 2,1 pct. Ændringen skyldes især et fald i forbruget af fjernvarme på 3,8 PJ, naturgas på 3,3 PJ, motorbenzin på 2,2 PJ og diesel til vejtransport på 1,8 PJ., Rekordår for vedvarende energi, 2024 var endnu et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbruget af vedvarende energi på 13,5 PJ dækkede vedvarende energi 48,4 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet). Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2012. Stigningen i 2024 kom især fra fast biomasse med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør langt den største vedvarende energikilde med 24,5 pct. efterfulgt af vindkraft med 11,4 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Energiforbrug for økonomien steg i 2024, Bruttoenergiforbruget for hele den danske økonomi steg med 79,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 6,7 pct. Det skyldes en kraftig stigning i international transport (brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet) på 82,7 PJ, hvilket svarer til 15,7 pct. Energiforbrug til international transport kom dermed op på 611 PJ, hvoraf fuelolie til skibe udgør 587 PJ. Uden international transport var der et lille fald i bruttoenergiforbruget på 0,5 pct. Husholdningernes bruttoenergiforbrug faldt med 1,5 pct., mens branchernes bruttoenergiforbrug ekskl. international transport steg med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51318

Nyt

NYT: 3.300 personer boede på krisecenter i 2024

Krisecentre 2024

Krisecentre 2024, 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2024. Dette er en stigning på ca. 10 pct. fra 2023 til 2024, hvor omkring 3.000 personer opholdt sig på et krisecenter. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at målgruppen for krisecentre drevet efter § 109 i serviceloven er udvidet, da mænd fra den 1. juli 2024 har ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. I 2024 var 3.106 af personerne kvinder, mens 129 var mænd; for de resterende 56 er kønnet ukendt. I 45 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2024. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af børnene opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 39 pct. af personerne og 42 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2024, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. De mindste andele omfattede personer på 50 år eller ældre og personer mellem 18 og 24 år, som hver udgjorde 12 pct. Herudover var 14 pct. mellem 25 og 29 år og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2024 havde 54 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2023. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 5 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, For 96 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2024 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionerne sig på et krisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 9 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2024. Da mænd kun indgår i tallene for anden halvdel af 2024, indgår de ikke i denne opgørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger, og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2024 har alle krisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2024. I 2024 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register., Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2024 er 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskom¬mune, alder, køn og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. , Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2024 har 94 indberettere godkendt deres data. Tre har ikke godkendt deres data, da tilbuddene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53002

Nyt

2021

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021

Publikation: Nationalregnskab - Kilder og metoder

Udgivet: 19. marts 2002 kl. 09:30

https://www.dst.dk/pubomtale/4557

Publikation

NYT: Støtten til miljøet er fordoblet siden 2010

Miljømotiverede subsidier og overførsler 2014

Miljømotiverede subsidier og overførsler 2014, Miljøsubsidier og overførsler udgjorde 9,4 mia. kr. i 2014. Det er en stigning på 1,3 mia. kr. i forhold til 2013 og mere end en fordobling siden 2010. Hovedparten af stigningen fra 2013 til 2014 kan henføres til støtte til vindkraft samt naturforvaltningsprojekter. Miljømotiverede subsidier og overførsler er offentlig støtte, der antages at have en positiv indvirkning på miljøet. De miljømotiverede subsidier og overførsler udgjorde 0,49 pct. af BNP i 2014 mod 0,25 pct. i 2010. Denne statistik over miljøsubsidier mv. er ny og indtil videre opgjort for perioden 2010-2014., Energirelaterede subsidier dominerer, Den del af de offentlige miljøsubsidier og overførsler, der er energirelaterede, steg fra 5,4 mia. kr. i 2013 til 7,0 mia. kr. i 2014. De energirelaterede subsidier består primært af støtte til vindkraft samt anden vedvarende energi finansieret via PSO-afgiften (Public Service Obligation) og udgjorde 75 pct. af de samlede miljømotiverede subsidier og overførsler i 2014., Miljøsubsidierne er steget hvert år, Der er for hvert år tale om stigninger i både det absolutte niveau for miljøsubsidier og overførsler og relativt i forhold til BNP. Hovedparten af den forholdsvis kraftige stigning på 1,6 mia. kr. fra 2011 til 2012 kan henføres til større tilskud til vindmøller og andre vedvarende energianlæg samt tilskud til genplantning af skove efter stormfald., Miljøkategorier og miljødomæner, Det offentlige giver hvert år miljømotiverede subsidier og overførsler til virksomheder, foreninger og til internationale organisationer. Miljømotiverede subsidier mv. omfatter støtte til miljøbeskyttelse, fx affaldshåndtering og beskyttelse af jord og grundvand, og til at reducere udvinding og anvendelse af naturressourcer. De miljømotiverede subsidier mv. opdeles i statistikken på fem overordnede kategorier: forurening, energi, transport, naturforvaltning og bistand (herunder international miljøstøtte og klimastøtte vedrørende Arktis). Den detaljerede opgørelse under hver kategori findes på , www.statistikbanken.dk/MMS1, ., De miljømotiverede subsidier og overførsler er endvidere, parallelt, opgjort på 16 såkaldte miljødomæner, der er organiseret under enten miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse som overskrift. , Samlede miljømotiverede subsidier og overførsler, fordelt på miljødomæner,  , 2012, 2013*, 2014*,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., mio. kr., pct., Totale miljømotiverede subsidier , 6, 566, 100, 8, 093, 100, 9, 369, 100, Miljøbeskyttelse i alt, 1, 845, 28, 2, 655, 33, 2, 338, 25, Luft og klima, 841, 13, 1, 374, 17, 1, 100, 12, Spildevandshåndtering, -, -, -, -, -, -, Affaldshåndtering, 414, 6, 535, 7, 500, 5, Jord og grundvand, 425, 6, 352, 4, 389, 4, Støj- og rystegener, -, -, -, -, -, -, Biodiversitet og landskab, 28, 0, 167, 2, 266, 3, Stråling, -, -, -, -, -, -, Forskning og udvikling, 136, 2, 227, 3, 83, 1, Andet, herunder administration, -, -, -, -, -, -, Ressourcebesparelse i alt, 4, 721, 72, 5, 438, 67, 7, 031, 75, Forvaltning af vandressourcer, -, -, -, -, -, -, Forvaltning af skovressourcer, 217, 3, -, -, -, -, Forvaltning af dyreliv og planter, 6, 0, 6, 0, 7, 0, Forvaltning af energiressourcer, 4, 497, 68, 5, 432, 67, 7, 024, 75, Forvaltning af mineralressourcer, -, -, -, -, -, -, Forskning og udvikling, -, -, -, -, -, -, Andet, herunder administration, -, -, -, -, -, -, * Foreløbige tal. Oplysningerne kan ses i , www.statistikbanken.dk/MMS2, ., De to grupperinger er baseret på de fælleseuropæiske klassifikationssystemer , Classification of Environmental Protection Activities, og , Classification of Resource Management Activities, ., For at identificere de miljømotiverede subsidier og overførsler er regnskabskonti i stat, kommune og regioner blevet gennemgået. Subsidier og overførsler, der er rettet mod at forbedre miljøet eller reducere brug og udvinding af naturressourcer, er til denne statistik identificeret som miljømotiverede. Subsidier er støtte, som det offentlige betaler til virksomheder med henblik på at påvirke produktionsmængden og priserne. Overførsler omfatter løbende- og kapitaloverførsler samt sociale ydelser. I statistikken indgår ikke det offentliges indtægtstab som følge af miljømotiverede skatte- og afgiftslettelser som fx den reducerede afgift på elbiler og biomasse. , Grønt nationalregnskab, Dette er en ny statistik, som er en del af , Grønt nationalregnskab, , der udbygges på væsentlige områder i disse år, og hvorfra der vil blive offentliggjort flere nye statistikker i løbet af de kommende år. Det er planlagt at offentliggøre en længere tidsserie for de miljømotiverede subsidier mv. i 2017. Oplysningerne om miljøsubsidierne mv. er opgjort i henhold til principperne fastlagt i Eurostats manual , Environmental subsidies and similar transfers (2015)., Der indsamles endnu ikke internationalt sammenlignelig statistik på området. Eurostat er i gang med forberedelserne af dette arbejde, der vil blive baseret på de førnævnte fælleseuropæiske klassifikationssystemer. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. august 2015 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgiftsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Beregningerne er baseret på de enkelte udgiftsposter, identificeret og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010, via oplysningerne i statsregnskabet og den kommunale og regionale kontoplan., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24228

Nyt

NYT: Større udgifter til køb af software

It-udgifter i virksomheder 2016

It-udgifter i virksomheder 2016, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet set 57,6 mia. kr. på it i 2016. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 6 pct. i forhold til 2015. Den største stigning var i udgifter til software, der steg med 17 pct., dvs. fra 16,1 mia. kr. i 2015 til 18,9 mia. kr. i 2016. Software dækker over udgifter til , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftware, udgjorde 53 pct. af udgiftsposten. Den største post, udgifter til it-serviceydelser på næsten 27 mia. kr., er næsten uændret fra 2015 til 2016 og udgjorde 47 pct. af de samlede it-udgifter., Stigning i gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat steg fra 56.000 kr. i 2015 til 60.000 kr. i 2016. Der var store variationer mellem brancherne mht. hvor store it-udgifter, virksomhederne i gennemsnit havde pr. medarbejder. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat, 132.000 kr. , Erhvervsservice og finans, mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 102.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over virksomheder i den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fuldtidsansat på næsten 250.000 kr. , Bygge og anlæg, lå lavest med 12.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomhed, desto større var de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 78.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 36.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2016. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for 12 pct. Virksomheder med under ti fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2016,  , I alt, Branche, Fuldtidsansatte,  ,  , Industri,  , Bygge og, anlæg,  , Handel og , transport,, mv., Information, og kom-, munikation, Erhvervs-, service og , finans, mv., 10-49,  , 50-99,  , 100+,  ,  , mio. kr., It-udgifter i alt, 57, 633, 11, 753, 876, 12, 798, 8, 936, 23, 269, 7, 075, 4, 190, 46, 369, Hardware, 1, 6, 407, 1, 677, 137, 1, 313, 1, 642, 1, 638, 793, 502, 5, 112, Standardsoftware, 2, 9, 937, 2, 599, 179, 1, 873, 1, 415, 3, 871, 719, 810, 8, 408, Kundespecifikt software, 3, 8, 936, 1, 499, 44, 2, 869, 1039, 3, 484, 2, 149, 589, 6, 198, Øvrigt it-udstyr, 4, 2, 827, 301, 96, 406, 603, 1, 421, 554, 200, 2, 074, It-serviceydelser, 26, 989, 5, 184, 396, 5, 875, 3, 475, 12, 059, 2, 657, 1, 984, 22, 348, Leje, 2, 537, 492, 26, 462, 761, 796, 203, 105, 2, 228,  , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 60, 48, 12, 38, 132, 102, 29, 36, 78, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2018 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26781

Nyt

NYT: Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse

Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019

Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019, Der var 166.150 registrerede bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder i 2019. Af dem havde 150.730 oplyst uddannelse, mens 15.420 (9 pct.) havde uoplyst uddannelse. Størstedelen af bestyrelsesmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse (27 pct.) og næst flest havde en lang videregående uddannelse (24 pct.). Dermed ligger andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse på niveau med andelen for alle 15-69-årige i 2019 (29 pct.), se , statistikbanken, . Bestyrelsesmedlemmer med lang videregående uddannelse er væsentligt overrepræsenteret i forhold til andelen i befolkningen mellem 15-69 år, hvor personer med lang videregående uddannelse udgør 11 pct. Fra 2014 til 2019 steg andelen af bestyrelsesmedlemmer med en lang videregående uddannelse fra 22 pct. i 2014 til 24 pct. i 2019. Andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole som højest fuldførte uddannelse er faldet i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, Flere kvindelige direktører, Fra 2014 til 2019 steg andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til over 15 pct. Andelen af kvinder i bestyrelser er uændret i perioden og ligger på 19 pct. , Opgørelser kan ikke direkte sammenlignes med Erhvervsstyrelsens statistik, Erhvervsstyrelsen laver en opgørelse over kønsfordeling i ledelse (se , erhvervsstyrelsen.dk/koensfordeling-i-ledelsen, ). Opgørelsen omfatter kun en udvalgt gruppe af særligt store virksomheder, med fx 250 eller flere årsværk (regnskabsklasse C) samt alle , børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, (regnskabsklasse D). Opgørelsen inkluderer blandt andet en distinktion mellem bestyrelsesmedlemmer valgt ved generalforsamlinger og medarbejdervalgte repræsentanter. En sådan opdeling findes ikke i denne statistik. Statistikken medtager, i modsætning til Erhvervsstyrelsens opgørelse, alle private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Derfor er Erhvervsstyrelsens opgørelse og denne statistik ikke direkte sammenlignelige., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Navneændring og flere med kendt uddannelse, Sammen med offentliggørelsen af tal for 2019 skifter statistikken navn til "Bestyrelsesmedlemmer og direktører" i statistikbanken og på , DST.dk, . Dermed er det også sidste gang artiklen i Nyt fra Danmarks Statistik om statistikken kommer under navnet "Medlemmer af bestyrelser og direktioner". Statistikkens datagrundlag, indhold og metoder er ikke ændret, men det nye navn er mere præcist, når det gælder den del af statistikken, som omhandler daglig ledelse. Her medtager statistikken de deltagere, som er indmeldt som direktører eller direktionsmedlemmer, og det er for langt de fleste firmaer en til to topdirektører. , Ved offentliggørelsen af statistikken for 2019 er der benyttet en ny metode til at identificere deltagernes uddannelse. Det betyder, at der løftes cirka 10.000 deltagere ud af kategorien uoplyst uddannelse og over i en af de seks uddannelseskategorier. Dette er gjort for hele den periode, som statistikken dækker., Stor stigning i antal medlemmer, Der var i 2019 en stigning i antallet af deltagere på cirka 40.000 i forhold til 2018. Antallet stiger cirka 15.000 for både bestyrelsesmedlemmer og direktører - og resten har uoplyst rolle. Stigningen er mest markant for bestyrelsesmedlemmer, hvor antallet har ligger relativt stabilt på omkring 150.000 fra 2014 til 2018, hvorimod antallet af direktører har været jævnt stigende i samme periode. Stigningen i antal bestyrelsesmedlemmer skyldes hovedsagligt, at der er indberettet flere medlemmer pr. bestyrelse. Det kan være udtryk for en reel stigning i størrelsen på bestyrelserne, men en del af forklaringen kan også være, at kvaliteten af registeret er steget. Stigningen i antal deltagere giver ikke betydende udsving i fordelingen på køn, uddannelse og alder., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2019,  , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 166, 150, 200, 668, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 133, 984, 169, 664, 81, 85, Kvinder, 31, 136, 30, 990, 19, 15, Uoplyst, 30, 14, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 12, 719, 22, 801, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 13, 212, 17, 229, 8, 9, Erhvervsfaglige uddannelser, 45, 297, 71, 135, 27, 35, Korte videregående uddannelser, 10, 092, 14, 741, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 29, 801, 30, 984, 18, 15, Lange videregående uddannelser mv., 39, 609, 34, 785, 24, 17, Uoplyst uddannelse, 15, 420, 8, 993, 9, 4,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 246, 251, 0, 0, 20-29 år, 4, 002, 8, 002, 2, 4, 30-39 år, 12, 694, 25, 638, 8, 13, 40-49 år, 34, 326, 52, 570, 21, 26, 50-59 år, 47, 510, 56, 484, 29, 28, 60-69 år, 28, 697, 29, 143, 17, 15, 70 år og derover, 18, 952, 16, 838, 11, 8, Uoplyst alder, 19, 845, 11, 881, 12, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31456

Nyt

Industriens salg af varer

3. marts 2025

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-salg-af-varer

Ældreserviceindikator - Leveret hjemmehjælp - eget hjem

Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem

Lønstatistik

7. marts 2025

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/loenstatistik