Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 151 - 160 af 2247

    NYT: Højeste billetsalg til danske film siden 2018

    Biografer og film 2025

    8. april 2026, I 2025 blev der solgt 3,7 mio. biografbilletter til danske film i de danske biografer, hvilket er det højeste antal siden 2018. Der blev i alt solgt 9,9 mio. billetter. Billetsalget til danske film udgjorde dermed 37 pct. af det samlede billetsalg, mens det i 2024 udgjorde 24 pct. Amerikanske film udgjorde dog, med 47 pct., den største andel af billetsalget i 2025. Det samme var tilfældet i de forrige syv år, med undtagelse af årene under COVID-19 i 2020 og 2021, hvor de danske film udgjorde den største andel af billetsalget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, Flere premierefilm i 2025, I 2025 havde 220 film premiere i de danske biografer. Det er 28 flere end i 2024 og tre færre end i 2023. Der blev solgt 9,1 mio. biografbilletter til premierefilmene i 2025, hvilket er 677.000 flere end året før, men færre end i 2018 og 2019, hvor der blev solgt hhv. 11,6 og 11,3 mio. billetter. I gennemsnit blev der solgt 41.000 biografbilletter pr. premierefilm i de danske biografer i 2025. Det er ca. på niveau med antallet af solgte billetter pr. premierefilm for perioden 2022-2024 (gennemsnitligt 42.000). I årene 2018-2019 blev der i gennemsnit solgt 51.000 billetter per premierefilm. Under COVID-19 i 2020 og 2021 blev der solgt 41.000 billetter per premierefilm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio5, Filmen , Ternet Ninja 3, solgte flest billetter i 2025, Filmen , Ternet Ninja 3, var årets bedst sælgende film med 752.000 solgte billetter. Ud af de ti bedst sælgende film var seks danske. Den næstmest sælgende film var , Den sidste viking, , som solgte 704.000 billetter. På tredjepladsen var , En Minecraft Film, med 370.000 solgte billetter. Der var tre film målrettet børn, unge og/eller familier på top-10 listen over årets mest populære film i 2025. De ti mest populære biograffilm stod for 38 pct. af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest populære biograffilm. 2025, Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, Billetsalg i alt,  ,  , 9, 854, Ternet Ninja 3, DAN, 34, 752, Den sidste Viking, DAN, 41, 704, En Minecraft Film, USA, 14, 370, Under stjernerne på himlen, DAN, 12, 355, Rejseholdet: Det første mord, DAN, 36, 323, Zootropolis 2, USA, 48, 277, Bridget Jones - vild med ham, STO, 7, 263, Avatar 3: Fire and Ash, USA, 51, 260, Det nye år, DAN, 45, 257, Pigen med nålen, DAN, 4, 227, Kilde: Særkørsel, Biografer og film 2025, 8. april 2026 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. april 2027, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53887

    Nyt

    NYT: En tredjedel af årets bogsalg lå i 4. kvartal

    Bogsalg 2025

    26. marts 2026, I 2025 blev der solgt 9 mio. bøger i styksalg fra fysiske boghandlere og som websalg. Mere end en tredjedel af styksalget (37 pct.), som er ekskl. streaming, foregik i 4. kvartal, hvor der blev solgt 3,3 mio. bøger. At salget er størst sidst på året er en tendens, der også ses i tidligere år. Ud af de 9 mio. solgte bøger i 2025 udgjorde børne- og ungelitteratur 2,8 mio. (31 pct.), mens faglitteratur og skønlitteratur udgjorde hhv. 2,6 mio. (29 pct.) og 2,5 mio. (28 pct.) solgte bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Bøger til små børn er den bedst sælgende genre, Bøger til de helt små, herunder billedbøger og aktivitetsbøger mv., var med omkring 1,5 mio. solgte eksemplarer, den bedst sælgende genre i 2025. Dette svarer til 17 pct. af det samlede bogsalg i året. , Krimier, thrillere og spændingsromaner, var den næstmest solgte genre med 920.000 eksemplarer, svarende til 10 pct. af salget, efterfulgt af , Skønlitteratur, for børn og unge, med 600.000 solgte eksemplarer. Herefter fulgte uspecificeret generel skønlitteratur med 550.000 solgte eksemplarer og , Biografier, sande fortællinger og ikke-fiktiv prosa, med 450.000 solgte eksemplarer. De ti mest solgte genrer udgjorde 64 pct. af årets samlede bogsalg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Salget af fagbøger topper til jul og skønlitteratur om sommeren, I december 2025 var 35 pct. af de solgte bøger faglitterære, herunder kogebøger og biografier, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 26 pct. I sommerperioden var det omvendt. Især i juli måned er skønlitteratur som fx , Krimier, thrillere og spændingsromaner, og , Romantik og erotik, populært. Der blev i juli 2025 solgt 239.000 skønlitterære bøger, svarende til 33 pct. af bogsalget i denne måned, mens 24 pct. var fagbøger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs04, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg blev første gang udgivet i 2024 og belyser styksalget af bøger fordelt på format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Statistikken er fortsat under udvikling, herunder hvad angår datakilder og dækning, og der kan derfor forekomme revisioner af de offentliggjorte tal. I forbindelse med denne udgivelse er der foretaget revisioner af tidligere offentliggjorte tal. Revisionerne gælder således også tidligere referenceperioder og omfatter mindre justeringer baseret på opdaterede oplysninger om bøgernes genre, format, sprog mv., Bogsalg 2025, 26. marts 2026 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Bogsalg, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55915

    Nyt

    NYT: Antallet af folkepensionister på højde med 2019

    Folke- og førtidspension 2026

    20. april 2026, I december 2025 var der 1.110.000 folkepensionister. Det er en smule højere end niveauet i 2019, hvor det hidtil højeste antal folkepensionister blev registreret. Det er samtidig en stigning på 19.200 folkepensionister siden december 2024. Faldet mellem 2019 og 2023 skyldes især, at den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen skete i den periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, og , pen112, Højere pensionsalder reducerede midlertidigt antallet af folkepensionister, Antallet af folkepensionister faldt fra 2019-2022, da folkepensionsalderen gradvist blev hævet med et halvt år fra 65 år til 67 år hvert år. Siden da er antallet af folkepensionister steget. Udover at folkepensionsalderen ikke er hævet siden 2022, så har det fra 2023 været muligt at arbejde samtidig med at man modtager folkepension, uden at man bliver modregnet i folkepensionen. Det betyder, at flere modtager folkepension, selvom de bliver på arbejdsmarkedet. Se , Flere lønmodtagere modtog samtidig folkepension, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:298)., Fortsat stigning i antallet af pensionister i 65-66-årsalderen, Hvis man har få år til folkepensionsalderen, så er der på visse betingelser for tidlig tilbagetrækning. Antallet af pensionister mellem 65 og 66 år steg fra 37.400 i december 2022 til 47.700 i december 2025. I december 2025 var der 21.900 førtidspensionister, 16.000 seniorpensionister og 9.800 modtagere af tidlig pension. Dette skal ses i lyset et fald i antallet af efterlønsmodtagere. Se , Flere ledige og færre efterlønsmodtagere i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:109)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Færre på tidlig pension, men flere seniorpensionister de seneste to år, Fra december 2023 til december 2025 er antallet af tidlig-pensionister, der er 65 år eller ældre, faldet med 500 modtagere fra 10.400 til 9.800. Antallet af seniorpensionister er i samme periode steget med 5.800 personer modtagere fra 10.200 til 16.000. Seniorpension blev udbetalt første gang i 2021 og tidlig pension (også kaldt Arne-pension) i 2022. De adskiller sig blandt andet fra hinanden ved, at tidlig pension alene tildeles på baggrund af anciennitet på arbejdsmarkedet, mens seniorpension også tildeles på baggrund af nedsat arbejdsevne. Alderskriteriet for at modtage seniorpension er lavere, og det er en højere sats end tidlig pension., Andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck er faldet siden 2021, Ældrechecken, som gives til folkepensionister med lav likvid formue og indkomst, udbetales normalt i januar. I januar 2025 var der 278.100 ældrechecksmodtagere. Det svarede til 25 pct. af samtlige folkepensionister i denne måned. I januar 2021 var der 291.300 ældrechecksmodtagere, svarende til 27 pct. Faldet i andelen af ældrecheckmodtagere skal ses i lyset af, at opsparinger på private pensionsordninger er steget, se , Pensionsformuerne voksede i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:179). Faldet i andelen af folkepensionister, der modtager ældrecheck, er sket bredt i alle aldersgrupper i pensionsalderen. Personer over 90 år er, med en andel på 31 pct., den gruppe hvor den største andel modtager ældrechecken., Kilde: Særudtræk fra registret for offentlige pensioner, Ældrechecken forhøjet i 2025, Folkepensionisterne modtog i gennemsnittet 18.200 kr. i pensionsydelser i januar 2025. Heraf udgøres 5.600 kr. af ældrechecken. Effekten af ældrechecken var højere end i 2022-2024, hvor folkepensionister i gennemsnit modtog mellem 4.300 og 4.600 kr. i ældrecheck. Det skyldes, at den maksimale sats for ældrechecken blev permanent forhøjet fra 19.900 kr. i 2024 til 25.700 kr. i 2025, som led i en politisk aftale. I 2026 er ældrechecken forhøjet til 26.900 kr. Ud over ældrecheck, grundbeløb og pensionstillæg indgår der også andre mindre ydelser i den samlede pensionsydelse., Kilde: Særudtræk fra registret for offentlige pensioner, Folke- og førtidspension 2026, 20. april 2026 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2027, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53904

    Nyt

    NYT: Rekordfå virksomheder efteruddanner ansatte

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020

    28. juni 2022, I året 2020 gennemførte omkring 70 pct. af danske virksomheder kurser eller anden form for efteruddannelse af deres medarbejdere. Det viser en Eurostat-spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes efteruddannelse, der bliver udført hvert femte år i alle EU's medlemslande. I 2015, da undersøgelsen sidst blev udført, svarede 87 pct. af virksomhederne, at deres medarbejdere gennemførte efter- og videreuddannelse, og i 2010 var andelen 91 pct. Dette fald i efteruddannelse gælder både for kurser samt andre former for efteruddannelse. I 2020 afholdt 51 pct. af virksomheder interne eller eksterne kurser for de ansatte - et fald på 19 procentpoint siden 2015. Andelen, der afholdt andre former for efteruddannelse faldt med 11 procentpoint, fra 74 til 63 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cvts1, Virksomhedernes efteruddannelse var højere i 2020 end i 2019, Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i året 2020 - et år, der var præget af COVID-19, som muligvis kan have påvirket virksomhedernes efter- og videreuddannelse. I 2020-undersøgelsen blev virksomhederne også spurgt ind til deres efter- og videreuddannelse året før, dvs. i 2019. Svarene viser, at andelen af virksomheder, der afholdt interne eller eksterne kurser for de ansatte steg med 8 procentpoint mellem 2019 og 2020, fra 43 til 51 pct. Til gengæld faldt den med 27 procentpoint mellem 2015 og 2019, fra 70 til 43 pct. Denne udvikling - et skarpt fald frem til 2019 og en mindre stigning i 2020, gjaldt for alle virksomheder undtagen de store virksomheder, hvor andelen har været faldende siden 2005. Generelt set gennemfører store virksomheder i højere grad kurser for de ansatte end mindre virksomheder. Selv om andelen faldt i 2020 afholdt 82 pct. af store virksomheder kurser for de ansatte, mens det samme gjaldt 68 pct. af de mellemstore virksomheder og 46 pct. af de små. Udviklingen i andre former for efteruddannelse ligner den for kurser, dvs. andelen faldt skarpt mellem 2015 og 2019 og steg så i mindre grad i 2020. Den største forskel mellem udviklingen i kurser og andre efteruddannelser er, at de store virksomheder oplevede et fald i kurser i 2020, men en svag stigning i de andre efteruddannelser., kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Mindre efteruddannelse grundet COVID-19 - især for store virksomheder, I 76 pct. af de store virksomheder blev efteruddannelsesaktiviteter påvirket af COVID-19, mens de tilsvarende tal var 53 pct. og 30 pct. for hhv. mellemstore og små virksomheder. Med andre ord var påvirkningen af COVID-19 størst for de største virksomheder og mindst for de små, hvilket bl.a. kan ses i lyset af COVID-19-pandemiens forsamlingsrestriktioner, der gjorde det sværere at afholde efteruddannelsesaktiviteter for mange mennesker, men også det faktum at store virksomheder generelt afholder efter- og videreuddannelse i højere grad end de mindre. I omkring 90 pct. af tilfældene bestod COVID-19-effekten af færre aktiviteter, færre deltagere og færre timer brugt på efter- og videreuddannelse. For lidt under halvdelen af virksomhederne viste effekterne sig også i flere online aktiviteter og ændret indhold. I nogle tilfælde førte COVID-19-pandemien også til nye aktiviteter og flere selvstyrede aktiviteter samt øgede udgifter, dog i mindre grad., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020, 28. juni 2022 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes videre- og efteruddannelse, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32406

    Nyt

    NYT: Studenter med laveste karakter læser til pædagog

    Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2

    25. juni 2020, For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelæreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære blandt de fleste årgange, på nær perioden 1990-1994 for folkeskolelæreruddannelsen og perioden 2015-2019 for sygeplejerskeuddannelsen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Få vælger en akademisk uddannelse, I perioden 1990 til 2019 var det mellem 7 og 10 pct. af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årsgang, der valgte at påbegynde en akademisk uddannelse. Der var stor spredning i valget af akademisk uddannelse, og der var ikke én uddannelse, som udgjorde en stor andel. , Færre blandt de laveste 10 pct. påbegynder en uddannelse, Med udgangspunkt i samtlige studenter fra årgangene 1990-2017 er der færre studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., der påbegynder en uddannelse, sammenlignet med de øvrige studenter. Forskellen mellem disse to grupper bliver større over tid. Tre måneder efter deres studentereksamen var 78 pct. af studenterne med de laveste karakterer ikke i gang med en uddannelse, hvor andelen var 75 pct. for den øvrige gruppe. 15 måneder efter studentereksamen var det hhv. 55 pct. og 43 pct., der ikke var i gang med en uddannelse. Ser man på 27 måneder efter studentereksamen, var det 42 pct. af studenterne med de laveste karaktergennemsnit, der ikke var i gang med en uddannelse, hvor andelen var 25 pct. blandt de øvrige studenter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i gruppen, Blandt alle studenter fra årgangene 1990-2019 var der 93 pct. af dansk oprindelse, 3 pct. med indvandrerbaggrund og 4 pct. efterkommere. Ser man på den gruppe af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., er det 85 pct. som er af dansk oprindelse, 7 pct. har indvandrerbaggrund og 8 pct. er efterkommere., Store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, Der er store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, når man sammenligner studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. med de øvrige studenter. Blandt gruppen med de laveste karakterer har 18 pct. af forældrene ingen kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning er andelen 10 pct. for de øvrige studenter. Samtidigt har 21 pct. af forældrene for gruppen med de laveste karakterer en mellemlang videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tal er 31 pct. for de øvrige studenter. Der er ligeledes stor forskel på andelen af forældre med en lang videregående uddannelse, hvor andelen er hhv. 6 pct. for dem med de laveste karakterer og 17 pct. for resten., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2, 25. juni 2020 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/38635

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation