Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2911 - 2920 af 3913

      NYT: Lille fremgang i BNP og beskæftigelsen

      BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 0,2 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, 15. august 2023, BNP-indikatoren peger på en fremgang på 0,2 pct. i det sæsonkorrigerede reale BNP i andet kvartal af 2023. Fremgangen i BNP var hovedsagligt drevet af medicinalindustrien samt den offentlige sektor. Omvendt bidrog særligt søtransport, forsyningsvirksomhed og handel negativt, hvilket har dæmpet BNP-væksten. Beskæftigelsesindikatoren peger på en stigning i beskæftigelsen på 0,3 pct. i andet kvartal. Dermed fortsætter den historisk lange uafbrudte fremgang på arbejdsmarkedet, der har været de seneste to år. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af BNP-indikatoren under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, er fremskrevet med BNP- og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Stilstand i EU mens USA oplevede fremgang, Der var samlet set stilstand i økonomien i EU-27 i andet kvartal med en BNP-vækst på 0,0 pct. Omvendt oplevede USA en pæn fremgang med en BNP-vækst på 0,6 pct. i andet kvartal. De tidligste offentliggjorte estimater for enkelte EU-lande viser et blandet billede med både fremgang og tilbagegang på tværs af nord- og sydeuropæiske lande. I Nordeuropa så man en markant stigning i Litauen på 2,8 pct. og et markant fald i Sverige på 1,5 pct. I Sydeuropa havde Spanien en positiv vækst på 0,4 pct., mens Italien oplevede en tilbagegang på 0,3 pct. Irland havde den største fremgang med 3,3 pct. efter et omtrent tilsvarende fald i første kvartal på 2,8 pct. EU's største økonomier, Tyskland og Frankrig, havde en udvikling i BNP på hhv. 0,0 pct. og 0,5 pct. i andet kvartal. Opdaterede tal for EU-landenes BNP og beskæftigelse offentliggøres af Eurostat 16. august kl. 11, hvor de her nævnte tal for Danmark vil indgå., Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 14. august 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Generelt om Danmarks Statistiks BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator (pdf), . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer, opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt, at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren (pdf), ., Usikkerhed fra opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni og juli 2023, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg er derfor behæftet med større usikkerhed ved denne samt ved den kommende udgivelse af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023, , der offentliggøres 31. august 2023. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 29. september 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartals- og halvårsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkningerne under perioden med COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, 0,2 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, 0,3 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, BNP-indikator 2. kvt. 2023, 15. august 2023 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2023, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45972

      NYT: Det danske BNP er blevet lettere

      16. december 2015, Det danske bruttonationalprodukt, BNP, skabes gennem mindre dansk materialeanvendelse end tidligere, og den danske økonomi fungerer overordnet set mere effektivt med hensyn til den indenlandske anvendelse af ressourcer og materialer. Det fremgår af, at den såkaldte ressourceproduktivitet i ti-årsperioden fra 2004 til 2014 steg fra 13,6 kr. til 16,2 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse. En bedre udnyttelse af materialerne har betydning for virksomhedernes omkostninger, og for de miljø- og ressourcepåvirkninger materialeforbruget medfører., Danmarks ressourceproduktivitet ligger højere end EU's, I 2014 var ressourceproduktiviteten for EU's medlemslande under ét på 14,5 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse. Ressourceproduktiviteten i Danmark var således 1,7 kr. pr. kilogram, eller knap 12 pct. højere, end EU's. Gennem hele perioden fra 2004 til 2014 har Danmarks ressourceproduktivitet ligget højere, men udviklingstendenserne har overordnet set været de samme., De 14,5 kr. BNP pr. kilogram for hele EU dækker over, at en række østeuropæiske lande har ressourceproduktiviteter på under 5 kr. BNP pr. kilogram materialeanvendelse, mens Storbritannien og Nederlandene har ressourceproduktiviteter på omkring 30 kr. BNP pr. kilogram., Bygge og anlægsvirksomhed har stor betydning, Omkring halvdelen af den indenlandske materialeanvendelse består af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf. En stor del er sten, grus og sand, der er udvundet fra den danske natur. Udvindingen er tæt knyttet til bygge- og anlægsaktivitet, og udsving heri påvirker generelt den samlede materialeanvendelse kraftigere end den påvirker BNP. Dermed giver en faldende bygge- og anlægsaktivitet alt andet lige en stigning i den samlede ressourceproduktivitet, mens en stigende bygge- og anlægsaktivitet giver et fald i ressourceproduktiviteten., Fald i brugen af fossil energi, Den anden halvdel af den danske materialeanvendelse består især af biomasse og fossil energi. Biomassen i form af landbrugsprodukter og tømmer mv. udgjorde i 2014 30 mio. tons eller 27 pct. af den samlede danske materialeanvendelse. Anvendelsen af fossil energi, herunder kul, olie og naturgas, udgjorde 24 mio. tons eller 21 pct. af materialeanvendelsen. Biomasseanvendelsen har været nogenlunde stabil over perioden, mens anvendelsen af fossil energi er faldet med 17 pct. , Opgørelsen fortæller ikke det hele, Den danske materialeanvendelse og ressourceproduktiviteten, som præsenteres her er overordnede aggregater, og de kan kun bruges som meget grove indikatorer for ressourcebelastning, miljøpåvirkning og fremtidige affaldsmængder. Det skal desuden bemærkes, at regnskabet ikke medregner de betydelige mængder naturressourcer, der udvindes i udlandet, når den danske import bliver produceret. , Om materialestrømsregnskabet, Regnskabet for vare- og materialestrømme beskriver arten (fordelt på mere end 50 materialegrupper) og vægten af de varer og materialer, der er nødvendige for at opretholde dansk produktion, forbrug og eksport. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. Ved opgørelsen af ressourceproduktiviteten regnes BNP i 2010-priser, kædede værdier., Regnskabet følger principper fastsat i EU-forordningen om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. R, essourceproduktivitet, indgår i det såkaldte "Ressource Efficiency Scoreboard", som er udviklet i tilknytning til EU's flagskibsinitiativ "Et ressourceeffektivt Europa" under Europa 2020-strategien. , TEMA: Materialestrømsregnskabet er en del af det grønne nationalregnskab, Det grønne nationalregnskab for Danmark opbygges over perioden 2015-2017. Danmarks Statistik offentliggør allerede delregnskaber for mange områder inden for det grønne nationalregnskab. Det gælder energi, udslip til luft, vare- og materialestrømme, affald, produktion af grønne varer og tjenester, grønne afgifter og miljøstøtte samt de offentlige miljøudgifter og -indtægter. I 2016 og 2017 følger yderligere regnskaber for miljøbeskyttelsesomkostninger og forskellige danske naturressourcer., Grønt nationalregnskab er fællesbetegnelsen for et system af delregnskaber for miljørelaterede forhold, der opstilles i tilknytning til det traditionelle nationalregnskab. Ved at anvende samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som i det traditionelle nationalregnskab, kan sammenhængene mellem økonomi og miljø belyses på en logisk måde med udgangspunkt i branchernes og husholdningernes aktiviteter. Det grønne nationalregnskab komplementerer dermed det traditionelle nationalregnskab og giver et bredere og mere dækkende billede af såvel den økonomiske som miljømæssige udvikling. Et fuldt udviklet grønt nationalregnskab er dermed et redskab, der kan indgå i vurderinger og analyser af, om udviklingen er bæredygtig., Læs mere om det grønne nationalregnskab på , www.dst.dk/groentnr, ., Materialestrømsregnskab 2014, 16. december 2015 - Nr. 613, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2017, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20075

      NYT: Fald i disponibel indkomst

      23. december 2014, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i tredje kvartal med 0,7 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med, at det fra 2013 har været muligt at opnå en skatterabat ved omlægning af kapitalpensionsordninger. I tredje kvartal steg forbruget med 0,1 pct., Opsparingen faldt 4,7 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i tredje kvartal 1,1 mia. kr., hvilket er et fald på 4,7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Opsparingen omfatter dels forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og dels opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 1,0 mia. kr. i den disponible indkomst og et fald på 3,2 mia. kr. i de arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, mens forbruget steg 0,5 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra op-sparingen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for husholdninger mv. var i tredje kvartal negativ - dvs., at sektoren var nettolåntager. De resterende indenlandske sektorer - ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service - havde en positiv fordrings-erhvervelse, netto, dvs. var nettolångivere. Samlet set var Danmark også i tredje kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  , Året,  , 2013, 2014,  , 2012, 2013,  , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt , 105,5, 136,0,  , 37,4, 40,4, 40,6, 17,2, 32,0, 41,9, Ikke-finansielle selskaber, 85,6, 100,0,  , 14,9, 35,7, 48,1, 21,4, 33,7, 43,9, Finansielle selskaber, 76,0, 72,1,  , 22,0, 21,0, 9,2, -2,6, -0,7, 6,8, Offentlig forvaltning og service, -68,4, -20,0,  , -0,1, -10,1, -4,2, -2,5, 10,9, 10,1, Husholdninger mv., 12,4, -16,0,  , 0,6, -6,2, -12,7, 0,9, -11,8, -18,9, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2013, 2014,  ,  , 2012, 2013,  , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1., Disponibel bruttoindkomst, 921,9, 919,1,  , 229,4, 228,4, 232,5, 234,8, 229,1, 228,1, 2., Forbrugsudgift, 911,3, 920,3,  , 229,8, 230,9, 229,8, 230,0, 232,3, 232,8, 3., Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pensionskassereserver, 58,6, 67,7,  , 18,4, 16,3, 16,1, 7,1, 9,0, 5,9, 4., Bruttoopsparing (1-2+3), 69,2, 66,5,  , 18,1, 13,8, 18,8, 11,9, 5,8, 1,1,  ,  , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5., Disponibel bruttoindkomst, -0,4, -1,3,  , 0,0, -0,9, 1,6, 1,3, -2,9, -0,7, 6., Forbrugsudgift, 0,4, 0,0,  , -0,5, 0,0, -0,4, 0,2, 0,5, 0,1,  ,  , pct., 7., Opsparingsandel,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (4 i pct. af (1+3)), 7,1, 6,7,  , 7,3, 5,6, 7,6, 4,9, 2,4, 0,5, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2012 påvirket positivt af den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag og i 2013 negativt af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraordinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto, have været minus 15,6 mia. kr. i 2012 og plus 17,0 mia. kr. i 2013. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Kvartalsvise sektorregnskaber 3. kvt. 2014, 23. december 2014 - Nr. 665, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18402

      NYT: Danskernes nettoformue steg med 6 pct. i 2017

      29. juni 2018, I 2017 steg husholdningernes samlede nettoformue med 6 pct., så den udgjorde 7.794 mia. kr. ved årets udgang. Det svarer til, at hver danskers nettoformue i gennemsnit steg 68.000 kr. til at udgøre 1.348.000 kr. Den finansielle nettoformue steg med 9 pct. i 2017 til 3.674 mia. kr. Samtidig er de faste aktiver, herunder boliger, steget med 3 pct. til 4.121 mia. kr. Væksten i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer og aktiver i pensionsformue. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2017 er tre en halv gange så stor som BNP., Ejerboliger udgør en tredjedel af de samlede aktiver, Værdien af ejerboliger steg med 134 mia. kr. i forhold til 2016 og udgjorde 3.906 mia. kr. ved udgangen af 2017. Det svarer til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver på i alt 10.588 mia. kr. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 4.121 mia. kr., hvilket svarer til 713.000 kr. pr. dansker. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver., Store værdier i pensionsformuer, Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2017 steg pensionsformuerne med 6 pct., så de i alt udgjorde 3.386 mia. kr., svarende til 32 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 586.000 kr., Lånelystens niveau var uændret i 2017, Lånelystens samlede niveau i 2017 var på niveau med 2016. Til gengæld blev der optaget flere kortfristede lån ift. langfristede lån i 2017 sammenlignet med året før. I 2017 var nettolåneoptaget 53 mia. kr. svarende til 9.190 kr. pr. dansker. Ved udgangen af 2017 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.727 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 472.000 kr., Husholdningernes aktiver og passiver. 2017*,  , Primo , balance,  , Transak-, tioner,  , Omvur-, deringer,  , Andre, ændringer,  , Ultimo, balance,  , Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo, 2017*,  , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 6, 110, 147, 211, -, 6, 467, 100, 100, Indskud, 977, 34, 1, -, 1, 012, 24, 16, Aktier mv., 1, 848, 60, 74, -, 1, 982, 19, 31, Pension mv., 1, 3, 189, 60, 136, -, 3, 386, 43, 52, Øvrige aktiver, 95, -7, -1, -, 87, 14, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 739, 117, 16, -78, 2, 793, 100, 100, Lån, 2, 669, 53, 16, -12, 2, 727, 87, 98, Øvrige passiver, 69, 64, 0, -66, 67, 13, 2, Finansiel nettoformue, 3, 371, -, -, -, 3, 674,  ,  , Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.), 2, 3, 986, -, -, -, 4, 121,  ,  , Samlet nettoformue, 7, 358, -, -, -, 7, 794,  ,  , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2016., Finansielle konti 2017 juni-version, 29. juni 2018 - Nr. 263, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2018, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25462

      NYT: Danskernes formue fortsætter med at stige

      20. november 2015, I 2014 fortsatte de danske husholdningers finansielle nettoformue med at stige, hvilket den har gjort siden 2008. Stigningen skyldes, at den finansielle formue steg med 293 mia. kr., samtidigt med at nettolåneoptag (dvs. låneoptag minus afdrag på eksisterende lån) kun steg med 10 mia. kr. - hvilket er den mindste stigning siden statistikkens start i 1995. Den finansielle nettoformue steg i 2014 med 283 mia. kr., svarende til 11 pct. eller 50.000 kr. pr. dansker. Dermed var danskernes finansielle nettoformue i gennemsnit på 496.000 kr. ved udgangen af 2014. Stigningen i den finansielle nettoformue afspejler, at husholdningernes pensionsformuer steg, både som følge af stigende indbetalinger og som følge af kursreguleringer på de placerede midler. Den finansielle nettoformue består bl.a. af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket lån m.m., Danskerne og svenskerne har de største finansielle nettoformuer i Norden, I 2014 havde de svenske husholdninger en nettoformue på 573.000 danske kr. pr. person. Danmark kommer efter med en nettoformue på 496.000 kr. Både Finland og Norge ligger et godt stykke under dette - Finland med en finansiel nettoformue på 163.000 kr. pr. person og Norge med 142.000 kr. En af hovedårsagerne er, at pensionssystemerne er forskellige i de nordiske lande., Danskerne har den største beholdning af finansielle aktiver, De danske husholdninger havde ved udgangen af 2014 finansielle aktiver for 961.000 kr. pr. person, hvilket er 113.000 kr. mere end de svenske husholdninger, som ligger som nummer to. I Danmark og Norge har husholdningerne placeret den største del af de finansielle aktiver i pensionsopsparinger, i form af livsforsikringer eller i pensionskasser. Sveriges husholdninger har placeret størstedelen nogenlunde lige mellem pensionsopsparinger og aktier, mens husholdningerne i Finland havde den største andel placeret i aktier. , Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares til dels af vores beholdning af passiver, fx lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 465.000 kr. pr. person ved udgangen af 2014, hvilket er 190.000 kr. mere end de svenske husholdninger, men 2.000 mindre end de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem., Boligformuen udgør 57 pct. af den samlede nettoformue, Værdien af fx ejerbolig og bil indgår ikke i den finansielle formue, da de betragtes som ikke-finansielle aktiver. Lægges de ikke-finansielle aktiver til den finansielle formue, var de danske husholdningers samlede nettoformue på 6.455 mia. kr. ved udgangen af 2014. Formuen svarer til ca. tre gange BNP eller 1.144.000 kr. pr. person. Ud af den samlede nettoformue udgjorde bolig mv. 3.650 mia. kr. eller 57 pct. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og er dermed ikke en del af de faste aktiver., Finansielle konti 2014 november-version, 20. november 2015 - Nr. 554, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20394

      NYT: Stort fald i danskproduceret biomasse

      13. december 2019, Tørken i sommeren 2018 betød en dårlig høst, som førte til en markant lavere indvinding af dansk biomasse. Således faldt indvindingen med 17 pct. i forhold til året før. Indvindingen af biomasse omfatter blandt andet høst, hugst og fiskeri. Korn og foderafgrøder var de mest ramte materialetyper med en reduktion på hhv. 30 pct. og 21 pct. i 2018 sammenlignet med 2017. Den lavere danske indvinding af biomasse blev delvis erstattet med import af korn og kornprodukter samt andre produkter hovedsagelig af biomasse. Importen af korn voksede med 391 tusinde tons i forhold til 2017, svarende til en stigning på 42 pct. Importen indeholder også træpiller, som ikke har direkte tilknytning til tørken i 2018. I perioden 2017 - 2018 er importen af træpiller vokset med 782 tusinde tons (24 pct.), som forklarer en tredjedel af stigningen i den samlede biomasseimport. Eksporten opgjort i vægt af varer med biomasseindhold var stort set uændret i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Sand og grus fylder mere i den indenlandske materialeanvendelse, Biomassens materialestrømme opgøres som en del af den indenlandske materialeanvendelse (DMC, efter den engelske betegnelse "Domestic material consumption"). DMC opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område., Den indenlandske materialeanvendelse var 136,5 mio. tons i 2018, som er på næsten samme niveau som året før. Sand, grus og andre ikke-metalliske mineraler og produkter heraf udgjorde 73,7 mio. tons (53 pct.) af DMC i 2018. Mængden i tons af ikke-metalliske mineraler i DMC er steget med 40 pct. fra 2009 til 2018. Væksten er drevet primært af bygge- og anlægsbranchens anvendelse af dansk indvundet sand og grus som input i deres produktion. , Biomassen og fossil energi udgjorde hhv. 38 og 26 mio. tons af den samlede DMC i 2018, som er en reduktion på hhv. 7 pct. og 18 pct. fra 2009 til 2018. For biomassen skyldes faldet udelukkende dansk ressourceindvinding, mens for fossil energi vedrører reduktionen både de danske og de udenlandske materialestrømme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2018,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 108,9, 68,4, 177,3, 40,8, 136,5, Biomasse, 31,7, 19,4, 51,1, 12,9, 38,1, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,2, 6,2, 5,4, 0,8, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 68,1, 10,6, 78,7, 6,0, 72,7, Fossil energi og produkter heraf, 9,1, 27,6, 36,7, 10,7, 26,1, Andre produkter, …, 3,8, 3,8, 3,6, 0,2, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 0,9, 0,9, 2,2, -1,4, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. Produkttyperne , andre produkter, og , affald til endelig anvendelse og deponering, er ikke relevante for opgørelsen af dansk ressourceindvinding., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Materialestrømsregnskab 2018, 13. december 2019 - Nr. 470, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2020, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29305

      NYT: Vi sorterer mere madaffald til genanvendelse

      24. september 2020, Husholdninger og serviceerhverv sendte i alt 295.200 ton organisk affald, primært madaffald, til genanvendelse i 2018. Mængden af organisk affald som blev indsamlet til genanvendelse fra husholdninger steg fra 61.700 ton i 2017 til 95.300 ton i 2018, det svarer til en stigning på 54 pct. I serviceerhvervene er det overvejende detailhandlen, som står for stigningen. Madaffald indsamlet til genanvendelse bliver typisk brugt til biogasproduktion. Udviklingen skal ses i sammenhæng med større fokus på udsortering af organisk affald, herunder større udbredelse af indsamlingsordninger for madaffald i husholdninger og virksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Husholdninger sender mindre affald til forbrænding, Husholdningsaffald indsamlet til forbrænding er faldet med 0,3 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til et fald på 16 pct. Fra 2011 til 2018 er mængden af husholdningsaffald til genanvendelse tilsvarende steget fra 1,3 mio. ton til 1,6 mio. ton. Husholdningerne sendte48 pct. af affaldet til genanvendelse i 2018. Organisk affald inkl. haveaffald udgør 47 pct. af husholdningernes sorterede affald til genanvendelse. Derudover er det især pap og papir samt træ, glas og metal som sorteres. Mængden til deponi er 1 pct. af husholdningsaffaldet i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Mere erhvervsaffald til genanvendelse, I 2018 skabte vi i Danmark i alt 12,5 mio. ton affald fra erhverv og husholdninger, hvilket er 8 pct. mere end i 2017. Fra virksomheder indsamledes i 2018 9,2 mio. ton affald, heraf stod bygge- og anlægsbranchen for 5,1 mio. ton. Af alt produceret erhvervsaffald blev 81 pct. indsamlet til genanvendelse og 15 pct. til forbrænding, mens 4 pct. blev deponeret. 18 pct. mere erhvervsaffald blev i 2018 indsamlet til genanvendelse, mens 6 pct. mindre blev indsamlet til forbrænding end i 2017. Mængderne af erhvervsaffald indsamlet til deponi er stort set uændret siden 2017., Øget import af affald til forbrænding, Danmark importerede 975.300 ton affald i 2018, hvilket var 10 pct. mere end i 2017. Af det importerede affald var 447.700 ton forbrændingsegnet affald og dagrenovation, svarende til 46 pct. Mængden af importeret affald til forbrænding svarer til 18 pct. af affald indsamlet til forbrænding i Danmark i 2018. Importen af affald til forbrænding kommer primært fra Tyskland og Storbritannien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, og , affald04, ., Affaldsregnskab 2018, 24. september 2020 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33627

      NYT: Vi sorterer mere til genanvendelse derhjemme

      18. januar 2023, Husholdningerne sorterede omtrent 1,9 mio. ton affald til genanvendelse i 2020. Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse er steget med 0,6 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til en stigning på 45 pct. I samme periode er husholdningsaffald til forbrænding og deponering faldet med 0,5 mio. ton, svarende til 23 pct. Udviklingen skal ses i sammenhæng med udrulning af affaldsordninger for husholdningsaffald og øget fokus på sortering., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Sortering af madaffald, pap og plastik stiger mest, Det er især madaffald, pap og plastik, vi sorterer mere af i husholdningerne. Indsamling af madaffald og andet organisk affald fra husholdningerne er steget fra 23.000 ton i 2011 til 173.000 ton i 2020, svarende til over en syvdobling, mens mængderne af pap- og plastaffald til genanvendelse begge er steget til omkring 80.000 ton i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Mest haveaffald i husholdningernes genanvendelige affald, Med 736.000 ton i 2020, udgør haveaffald 39 pct. af husholdningernes genanvendelige affald. Træ- og madaffald udgør hhv. 11 og 9 pct. af husholdningernes affald til genanvendelse. Resten udgøres af jern og metal, glas, papir, pap, plast og øvrigt affald. Øvrigt affald omfatter bl.a. elektronikaffald, udtjente dæk og blandet emballage. Byggeaffald er ikke inkluderet i husholdningernes affald, men henført til bygge-og anlægsbranchen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Stigende affaldsmængder især fra bygge- og anlægsbranchen, Fra husholdningerne indsamledes i alt 3,5 mio. ton affald i 2020, svarende til 29 pct. af de samlede affaldsmængder. I 2020 skabte husholdninger og erhverv tilsammen 12,1 mio. ton affald, hvilket er 1 pct. mere end i 2019. Affaldsmængderne har været støt stigende siden 2012. Det skyldes især øget aktivitet i bygge-og anlægsbranchen, hvor affaldsmængderne er steget med 51 pct. siden 2011. Affald fra bygge- og anlægsbranchen var i 2020 på 4,9 mio. ton, og udgjorde 40 pct. af det samlede affald, mens øvrige erhverv skabte 3,7 mio. ton affald, svarende til 31 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2020, 18. januar 2023 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2023, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41186

      NYT: Fortsat stigning i danskernes nettoformue i 2015

      30. juni 2016, I 2015 steg husholdningernes samlede nettoformue med 8 pct. til 7.197 mia. kr. Stigningen betyder, at hver dansker i gennemsnit havde en nettoformue på godt 1.261.000 kr. ved udgangen af året. Mens værdien af faste aktiver, herunder bolig, kun er steget med 4 pct., er den finansielle nettoformue vokset med 13 pct. Den finansielle nettoformue er dermed ved at indhente formuen i faste aktiver. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2015 svarer til 362 pct. af BNP., Ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen, Værdien af ejerboliger steg med 161 mia. kr. i forhold til 2014 og udgjorde 3.638 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det svarede til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 3.841 mia. kr., hvilket svarer til 673.000 kr. pr. dansker. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver., Store værdier i pensionsformuer, Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2015 steg disse med 4 pct. I alt var pensionsformuerne på 2.994 mia. kr., svarende til 30 pct. af husholdningernes aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 525.000 kr., Marginal stigning i lånelysten, Efter længere tids afmatning i lånelysten var der fra 2014 en stigning, som fortsatte i 2015. I 2015 var nettolåneoptaget 49 mia. kr. svarende til 8.500 kr. pr. dansker og 600 kr. mere end året før. Ved udgangen af 2015 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.585 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 453.000 kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2015*,  , Primo , balance, Transaktioner, Omvurderinger, Andre, ændringer, Ultimo, balance, Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo 2015*,  , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 5, 628, 152, 241, 0, 6, 020, 100, 100, Indskud, 908, 21, 2, 0, 931, 24, 15, Aktier mv., 1, 742, 118, 147, 0, 2, 007, 19, 33, Pension mv., 1, 2, 877, 24, 93, 0, 2, 994, 43, 50, Øvrige aktiver, 100, -12, -1, 0, 88, 14, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 661, 126, -25, -99, 2, 664, 100, 100, Lån, 2, 581, 49, -25, -20, 2, 585, 87, 97, Øvrige passiver, 80, 78, 0, -79, 79, 13, 3, Finansiel nettoformue, 2, 967, -, -, -, 3, 356,  ,  , Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.), 2, 3, 680, -, -, -, 3, 841,  ,  , Samlet nettoformue, 6, 647, -, -, -, 7, 197,  ,  , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er primo 2014., Finansielle konti 2015 juni-version, 30. juni 2016 - Nr. 297, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2016, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21890

      NYT: Fald i husholdningernes drivhusgasudledning

      18. september 2020, I 2019 stod danske husholdninger for en emission/udledning på 11,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, når man ser bort fra den CO, 2, udledning, der sker i forbindelse med afbrænding af biomasse i private træpillefyr, brændeovne etc. Af de 11,9 mio. ton var 8,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter direkte emissioner fra brændstof, fyringsolie mv., og de 3,7 mio. ton CO, 2, - ækvivalenter var emissioner fra el og fjernvarme. Emissionerne fra el og fjernvarme svarer til ca. en tredjedel af husholdningernes samlede udledninger. I forhold til 2018 er det et fald på 8,8 pct. eller 1,1 mio. ton CO, 2, - ækvivalenter, som især skyldes, at emissionerne fra el og fjernvarme er faldet. De direkte emissioner har været ret stabile siden 1990, mens emissionerne fra el og fjernvarme udgjorde over halvdelen af husholdningernes samlede emissioner før 2010. Faldet i emissionerne skyldes primært omlægning til mere vedvarende energi ved produktion af el og fjernvarme. Medregnes emissionerne fra afbrænding af biomasse stod husholdningerne for en emission på 23,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fordelt på 13,5 og 9,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra hhv. direkte og fordelte emissioner fra el og fjernvarme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus2, ., Ny opgørelse i det grønne nationalregnskab, I det grønne nationalregnskab opgøres emissioner normalt i de brancher og husholdninger, hvor de dannes. Med emissionsregnskabet for 2019 offentliggør Danmarks Statistik en supplerende opgørelse, hvor udledninger fra produktion af el og fjernvarme er fordelt til de husholdninger og brancher, hvor det forbruges, se , www.statistikbanken.dk/drivhus2, ., Lille fald i emissioner af drivhusgasser fra dansk økonomi, De samlede emissioner af drivhusgasser inkl. fra afbrænding af biomasse fra dansk økonomi er faldet med 2,2 pct. til 106 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra 2018 til 2019. Emissionerne ligger dog stadig 22 pct. over niveauet i 1990. Husholdningernes bidrag i form af direkte emissioner til de samlede emissioner er steget fra 12,3 til 13,5 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra 1990 til 2019, men andelen er faldet fra 14,2 pct. til 12,7 pct., Emissionen fra danske økonomiske aktiviteter, ekskl. international transport og afbrænding af biomasse er faldet 37 pct. siden 1990 og ca. 5 pct. siden 2018. Emissionerne fra international transport og fra afbrænding af biomasse er stort set uændrede siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, ., Biomasse især fra træ, Emissionen af CO, 2, i husholdninger og erhverv fra afbrænding af biomasse hænger nøje sammen med energiregnskabet. Heraf fremgår det, at forbruget af biomasse til energiformål er steget med 152 Petajoule (PJ) fra 41 i 1990 til 193 PJ i 2019, se , www.statistikbanken.dk/ene2ha, . , Ud af den samlede stigning på 152 PJ, står forsyningssektoren for 87 PJ og havde i 2019 et forbrug på 97 PJ. Forsyningssektoren står således for 51 pct. af forbruget af biomasse. Heraf importeres 24 pct. hhv. 96 pct. af forbruget af træflis og træpiller. Husholdningernes forbrug af biomasse udgjorde i 2019 49 PJ og heraf 24 PJ fra brænde., Emissionsregnskab 2019, 18. september 2020 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2021, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31944
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation