Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2671 - 2680 af 3393

    NYT: Især kvinder tjekker sundhed digitalt

    25. oktober 2016, Digitaliseringen og udbredelsen af internetbrug gør, at stadig flere aktiviteter udføres online. Vi betaler med netbank, hører webradio, læser nyheder, søger kæreste og køber billetter på nettet. Sundhedsrelaterede aktiviteter på internettet er endnu et eksempel på et område i stærk vækst. Tre ud af fem mellem 15-89 år søger helbredsmæssige informationer på internettet i 2016. 37 pct. har booket en lægeaftale online. Det svarer til ca. 1,8 mio. borgere. Det er især kvinderne, som dominerer i sundhedsrelateret internetbrug. 68 pct. af kvinderne har søgt helbredsrelateret information online. Især kvinder i de aldersgrupper, hvor mange har mindreårige børn, er hyppige brugere., Uddannelsesbaggrund gør en stor forskel, Brugen af digitale adgange til sundhed er mest udbredt hos de højtuddannede. 54 pct. af de 16-89 årige borgere med langvarig uddannelse opretter lægeaftaler på nettet, hvor det kun er 25 pct. af dem med grundskole som højest fuldførte uddannelse, der gør det samme., Danskerne er flittigst til at booke lægeaftaler på nettet, Ifølge de senest tilgængelige tal fra EU er Danmark og Finland de lande, hvor flest booker lægeaftaler på nettet (32 pct. for begge lande i 2014). EU-gennemsnittet ligger på 10 pct. af befolkningen i aldersgruppen 16-74 år., Kraftig stigning i e-mailkonsultationer, For ti år siden blev der gennemført knap 0,5 mio. lægekonsultationer via e-mail. I 2015 var der 12 gange så mange e-mailkonsultationer. Siden 2009, hvor det blev obligatorisk for læger at holde e-mailkonsultationer, er antallet steget fra 1,8 mio. til 5,6 mio. i 2015., To ud af tre e-mailkonsultationer er med kvindelige patienter, Kun hver tredje e-mailkonsultation foretages for mænd. I 2015 var der ca. 600.000 mænd og én mio. kvinder, der blev konsulteret af lægen pr. e-mail. , Flest e-mailkonsultationer i Hovedstaden, Andelen af e-mailkonsultationer hos almen læge er højest i Region Hovedstaden (16 pct.) efterfulgt af Region Midtjylland (15 pct.), mens Region Sjælland ligger lavest (12 pct.). Landsgennemsnittet ligger på 14 pct., Digital selvbetjening på sundhed.dk, Obligatorisk digital selvbetjening på en række offentlige områder medfører, at 94 pct. af danskerne har NemID i 2016. Et personligt NemID giver adgang til egne sundhedsdata som fx e-journal og medicinoplysninger på sundhed.dk., Flere og flere benytter sig af muligheden for at slå deres egen sundhedsdata op på nettet. 870.400 borgere har set deres egne data i e-journal i 2015 - det svarer til 18 pct. af befolkningen i aldersgruppen 15+ år., Det gennemsnitlige antal månedlige logins er næsten fordoblet på to år. Ved ud-gangen af første halvår 2016 logger ca. 230.000 borgere eller fem pct. af befolkningen hver måned ind på sundhed.dk. Sundhedsportalen fik i alt 28 mio. besøg i 2015., Anvendelse af digitale adgange til sundhed. 2016,  , Mænd, Kvinder, Alle, 15-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år,  , pct. af befolkningen, Oprettet lægeaftale, 36, 39, 37, 31, 45, 41, 41, 43, 32, 18, Søgt helbredsmæssige,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , informationer, 55, 68, 61, 67, 76, 70, 64, 61, 47, 29, Har NemID, 94, 93, 94, 96, 98, 99, 97, 97, 89, 65, Brugt internet (inden for,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , de seneste tre måneder), 95, 94, 94, 100, 100, 100, 98, 96, 87, 64, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2016, digitale adgange til sundhed, 25. oktober 2016 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27514

    NYT: Hjemmearbejde stabiliseret på højt niveau

    20. august 2025, Fire ud af ti beskæftigede havde arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger i andet kvartal 2025. Andelen har været stort set uændret over det seneste halvandet år og har dermed stabiliseret sig efter de store udsving under og efter COVID-19. Omkring 8 pct. af de beskæftigede arbejder , hyppigt, hjemme (mindst halvdelen af arbejdstiden), mens ca. 33 pct. arbejder hjemme , af og til, . Før COVID-19 arbejdede omkring hver femte hjemme , af og til, , mens det nu er hver tredje. Den samlede stigning i hjemmearbejde skyldes således især, at flere arbejder hjemme af og til, mens andelen, der arbejder hyppigt hjemmefra, er på omtrent samme niveau som før COVID-19., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Store forskelle i hjemmearbejde mellem brancher, Selvom hjemmearbejde generelt er udbredt, er der store forskelle mellem brancher. Hjemmearbejde er mest udbredt i brancherne , information, og, kommunikation og finansiering og forsikring, , hvor 79 pct. af de beskæftigede i andet kvartal havde arbejdet hjemme i den seneste måned. I begge brancher er andelen steget markant de seneste syv år. Brancherne , handel og transport mv., samt , bygge og anlæg, har de laveste andele, da job i disse brancher ofte kræver fysisk tilstedeværelse., Andel med hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år,  , 2. kvt.,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , pct., I alt, 28, 40, 36, 33, 36, 41, 41, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 23, 34, 30, 30, 34, 39, 39, Bygge og anlæg, 21, 25, 18, 17, 23, 23, 26, Handel og transport mv., 18, 21, 22, 20, 20, 26, 24, Information og kommunikation, 52, 75, 76, 70, 78, 77, 79, Finansiering og forsikring, 38, 69, 72, 60, 74, 79, 79, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 40, 53, 51, 45, 49, 57, 57, Offentlig administration og undervisning, 46, 69, 61, 52, 59, 63, 62, Sundhed, 18, 28, 21, 20, 23, 26, 26, Kultur, fritid og anden service, 30, 42, 42, 38, 38, 44, 44, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Højtlønnede arbejder oftere hjemme end lavtlønnede, De forskellige mønstre i hjemmearbejdet afspejles også i forskellige lønindkomstgrupper blandt lønmodtagere. Andelen af lønmodtagere ansat på fuldtid, der arbejder hjemme , hyppigt, eller , af og til, , er stigende, jo højere lønnen er i hovedjobbet. Lige under halvdelen af lønmodtagerne i 6. lønindkomstgruppe havde hjemmearbejde, mens det samme gjorde sig gældende for over 70 pct. af de bedst betalte. Kun 10 pct. af de lavest lønnede havde arbejdet hjemme i andet kvartal., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, , herunder de tilknyttede registeroplysninger om lønindkomst, der stammer fra eIndkomstregisteret., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2025, 20. august 2025 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51119

    Husholdningernes formue i fast ejendom

    Hvordan ser boligformuen ud i de forskellige regioner? Og hvordan har den udviklet sig gennem tiden? Her kan du se markedsværdien af husholdningernes faste ejendom fordelt på boligtyper, regioner, mm., Samlet formue fordelt på boligtyper og regioner, Den samlede formue i fast ejendom er opgjort og sammensat af formuen i forskellige boligtyper. Her kan du se, hvor stor den samlede formue er inden for hver boligtype i de forskellige regioner., Formue fordelt på boligtyper og regioner, Hele landet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Total (mio. kr.), Markedsværdi, 2024, FAST EJENDOM I ALT, 4.978.750, 1.885.555, 754.895, 849.000, 1.053.839, 435.461, A. Enfamiliehuse, 2.912.517, 1.082.605, 449.209, 513.707, 643.046, 223.950, B. Ejerlejligheder, 545.619, 387.275, 28.932, 31.400, 76.819, 21.193, C. Flerfamiliehuse, 83.494, 38.402, 7.280, 15.413, 16.837, 5.562, D. Andelsboliger, 266.409, 218.079, 13.591, 11.162, 16.610, 6.967, E. Beboelsesejendomme forbundet med erhverv, 66.099, 19.237, 10.332, 13.972, 15.541, 7.017, F. Andre beboelsesejendomme, 145.233, 14.837, 29.997, 36.975, 43.208, 20.216, G. Bebyggede landbrug, 476.784, 27.893, 101.168, 131.147, 135.341, 81.235, H. Sommerhuse mm., 353.163, 77.432, 89.842, 62.209, 70.941, 52.740, I. Grunde, landbrugsarealer og naturområder, 84.956, 7.056, 18.049, 24.233, 24.469, 11.149, J. Erhvervsejendomme, 41.936, 12.172, 6.101, 8.025, 10.510, 5.128, K. Anden fast ejendom, 2.540, 568, 394, 758, 515, 306, Hent flere tal i Statistikbanken om Formue i fast ejendom (EJDFOE1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 19.3.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Formuens udvikling i regionerne, Her kan du se, hvordan den gennemsnitlige formue i fast ejendom (pr. bolig) har udviklet sig i regionerne de seneste 10 år., Hent flere tal i Statistikbanken om Formue i fast ejendom (EJDFOE1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 19.3.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Gennemsnitlig formue for forskellige familietyper, Den gennemsnitlige formue i fast ejendom varierer fra familietype til familietype. Her kan du få et hurtigt overblik over, hvordan de gennemsnitlige formuer for udvalgte familietyper placerer sig i forhold til hinanden. Bemærk: Kategorien ’Familier i alt’ omfatter både enlige og familier., Hent flere tal i Statistikbanken om Husholdningernes formue i fast ejendom og gældskomponenter for familier (EJERFOF1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 19.3.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Husholdningernes formue i fast ejendom, Formålet med statistikken Husholdningernes formue i fast ejendom er at give et bud på markedsværdien af boligformuen i Danmark, baseret på faktiske salg. Med denne statistik opgøres boligformuen som en individbaseret statistik, således at den strukturelle udvikling på boligmarkedet kan sættes i sammenhæng med andre individoplysninger som fx bopælskommune, indkomstniveau, gæld, familietyper mv. Statistikken blev opgjort første gang i 2015 med tal for 2004-2014. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Brug for flere tal om Husholdningernes formue i fast ejendom?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om boligformuen fordelt på forskellige boligtyper og socioøkonomiske grupper, om friværdi i de forskellige landsdele og meget mere., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mikkel Bjerre Trolle, Telefon: 29 36 68 25, Mail: , mit@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/formue/husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

    Emneside

    NYT: Flere holdt senere sommerferie i 2025

    20. november 2025, I år var ugerne 29, 30 og 31 de tre mest populære sommerferieuger for de beskæftigede. I 2023 og 2024 var der flest, der holdt ferie i ugerne 28, 29 og 30. I 2025 holdt de fleste ferie i uge 30, hvor tæt på hver anden beskæftigede (44 pct.) var fraværende fra jobbet på grund af ferie eller afspadsering. De omkringliggende uger lå på 37 pct. i uge 29 og 38 pct. i uge 31. Ferieafholdelsen i de efterfølgende uger falder hvert år markant efter uge 31, hvor mange begynder at gøre klar til skolestarten i uge 33. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) for tredje kvartal 2025., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Hver femte var fraværende fra jobbet i en gennemsnitlig uge i tredje kvartal, Set over hele tredje kvartal, var 21 pct. af de beskæftigede fraværende fra deres arbejde i en given uge. Sommerferien var den hyppigste årsag til fraværet, idet 80 pct. af de beskæftigede, der var væk fra deres arbejde, var det pga. ferie eller afspadsering. 8 pct. af fraværet skyldtes sygdom, mens 9 pct. skyldtes barsel. De resterende 3 pct. havde andre årsager, f.eks. lavsæson eller uddannelsesorlov. Fraværet er generelt højest i tredje kvartal, hvor det er omtrent dobbelt så højt som fraværet i årets resterende kvartaler., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, De 15-29-årige holder mere sommerferie end andre aldersgrupper, Fravær fra jobbet var i tredje kvartal mest udbredt blandt unge, hvor tæt på hver fjerde (24 pct.) var fraværende fra deres job. 19 pct. af de 15-29-årige var væk fra deres job grundet ferie og afspadsering. Andelen af beskæftigede, der er fraværende pga. ferie falder generelt med alderen og var i tredje kvartal på 15 pct. af de 60-74-årige beskæftigede. Barsel var den næst-hyppigste fraværsårsag blandt den yngre del af befolkningen med 2 pct. for de 15-29-årige og 5 pct. for de 30-44-årige.  Efter ferie og afspadsering er sygdom den næst-hyppigste fraværsårsag i aldersgrupper 45-59 år og 60-74 år, hvor det for begge grupper gælder, at 2 pct. af de beskæftigede var fraværende i mindst en uge pga. sygdom. Sygdom som fraværsårsag er mindre udtalt i de yngre aldersgrupper og udgør 1 pct. for de 15-29-årige., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2025, 20. november 2025 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51120

    NYT: Selvstændiges weekendarbejde er steget markant

    25. maj 2022, I første kvartal 2022 arbejdede 41 pct. af de selvstændige regelmæssigt i weekenden. Det er en stigning på 11 procentpoint i forhold til første kvartal 2021, der dog kan være påvirket af effekten af COVID-19 på arbejdsmarkedet og en stigning på 6 procentpoint i forhold til både første kvartal 2020 og første kvartal 2019. Blandt lønmodtagerne havde 17 pct. regelmæssigt weekendarbejde i første kvartal 2022. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til samme kvartal året før men på niveau med første kvartal 2020., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Lønmodtagerne arbejdede i mindre omfang regelmæssigt i weekenden, Hhv. 72 pct. af de selvstændige og 38 pct. af lønmodtagerne arbejdede i første kvartal enten , regelmæssigt, eller , af og til, i weekenden. For lønmodtagerne med weekendarbejde var det knap halvdelen, der regelmæssigt arbejdede i weekenden. Af de selvstændige med weekendarbejde arbejdede omkring 57 pct. regelmæssigt i weekenden., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Stor forskel på tværs af brancher, Andelen af weekendarbejde varierer på tværs af brancher. 64 pct. af de beskæftigede i , landbrug, skovbrug og fiskeri, arbejdede i første kvartal 2022 af og til eller regelmæssigt i weekenden. Omvendt angav kun 22 pct. af de beskæftigede i , finansiering og forsikring,, at de arbejdede i weekenden. Variationen mellem brancherne var størst for det regelmæssige weekendarbejde og mindre, , n, år der ses på weekendarbejde, der kun forekom af og til., Over halvdelen af de 15-24-årige arbejder i weekenden, I første kvartal arbejdede 53 pct. af de 15-24-årige i beskæftigelse enten regelmæssigt eller af og til i weekenden. Heraf arbejdede mere end seks ud af ti regelmæssigt i weekenden. For de 55-64-årige i beskæftigelse var der tilsvarende 37 pct., der arbejdede enten regelmæssigt eller af og til i weekenden, hvilket var den laveste andel af de opgjorte aldersgrupper. , Hyppighed af weekendarbejde, beskæftigede, 15-64 år. 1. kvt. 2022,  , Regelmæssigt, Af og til, Slet ikke, I alt,  , pct., I alt, 18,5, 22,3, 59,2, 100,0, Lønmodtagere, 16,6, 21,5, 61,9, 100,0, Selvstændige, 41,1, 31,0, 27,9, 100,0, Landbrug, skovbrug, fiskeri, 40,3, 23,7, 36,0, 100,0, Industri, råstoffer, forplejning, 10,4, 16,1, 73,5, 100,0, Bygge og anlæg, 9,3, 17,8, 73,0, 100,0, Handel og transport mv., 30,4, 23,6, 46,1, 100,0, Information og kommunikation, 11,6, 24,2, 64,1, 100,0, Finansiering og forsikring, 4,8, 17,5, 77,7, 100,0, Ejendomshandel og udlejning, 17,7, 21,6, 60,6, 100,0, Erhvervsservice, 10,3, 23,9, 65,8, 100,0, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 17,7, 24,1, 58,3, 100,0, Kultur, fritid, anden service, 28,0, 23,7, 48,3, 100,0, 15-24 årige, 32,3, 20,4, 47,3, 100,0, 25-34 årige, 16,7, 21,7, 61,6, 100,0, 35-44 årige, 14,2, 24,9, 60,9, 100,0, 45-54 årige, 17,7, 23,1, 59,2, 100,0, 55-64 årige, 16,2, 20,4, 63,4, 100,0, Anm.: , Regelmæssigt weekendarbejde, defineres som arbejde minimum to lørdage og/eller søndage inden for en fire ugers periode. , Weekendarbejde af og til, defineres som arbejde én lørdag og/eller søndag inden for en fire ugers periode., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2022, 25. maj 2022 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36306

    NYT: Trenden for ledigheden er fortsat nedadgående

    25. maj 2016, I andet kvartal 2012 var ledigheden på sit højeste niveau siden finanskrisen. Herefter har den haft en nedadgående trend blot med små udsving. Siden andet kvartal 2012 er den faldet med 55.000 AKU-ledige i alderen 15-64 år - fra 231.000 i første kvartal 2012 til 176.000 i første kvartal 2016 - tallene er korrigeret for sæsonudsving. Faldet i antallet af AKU-ledigheden indebærer, at den tilhørende ledighedsprocent også er faldet markant i perioden. I andet kvartal 2012 var 8,1 pct. af arbejdsstyrken AKU-ledige, mens denne andel var faldet til 6,0 pct. i første kvartal 2016., Fald i AKU-ledighedsprocenten hos mændene og de yngre, Siden første kvartal 2015 er AKU-ledighedsprocenten for samtlige 15-64-årige faldet fra 6,8 pct. til 6,5 pct., når der ikke tages højde for sæson. Dog ser udviklingen forskellig ud for hhv. mænd og kvinder. Mændene har inden for det seneste år oplevet et fald i AKU-ledighedsprocenten med 0,6 pct.-point, hvilket betyder, at 6,2 pct. af den mandlige arbejdsstyrke var ledige i første kvartal 2016. Kvindernes AKU-ledighedsprocent i samme periode ligger uændret på 6,8 pct. , AKU-ledighedsprocenten har også udviklet sig forskelligt for de forskellige alders-grupper. Hvor den er steget med 0,8 procentpoint for den yngste aldersgruppe på , 15-24 år, er den faldet med 2,2 procentpoint for den næstyngste gruppe på 25-34 år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af Arbejdskraftundersøgelsen. Dataindsamlingen varetages af en ny organisation, og der har været indkøringsproblemer, som har betydet en væsentlig lavere svarprocent end tidligere. Samtidig er der åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der er databrud for de fleste variable. Til ledighedsopgørelsen i AKU er der dog så relevant hjælpeinformation til rådighed ved opgørelsen, at udviklingen i den samlede ledighed vurderes at være retvisende. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 1. kvt. 2016,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 1. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016, Antal, 4. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 661, •, 25, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 913, ±21, 67, 2, 921, 39, Beskæftigede i alt, 2, 725, ±22, 72, 2, 745, 42, Heltid, 2, 030, ±25, 46, …, …, Deltid, 695, ±23, 26, …, ..., AKU-ledige, 189, ±13, -4, 176, -3, Dagpenge/kontanthjælp, 65, ±7, -21, …, …, Aktiverede, 14, ±4, 2, …, …, Studerende, 54, ±7, 19, …, …, Øvrige AKU-ledige, 55, ±9, -5, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 747, ±21, -43, 741, -36, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 1. kvt.,  , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2,  , 2015, 2016, 2015, 2016,  , pct., 15-64-årige i alt, 73,0, 74,4, 6,8, 6,5, Køn,  ,  ,  ,  , Mænd, 75,6, 76,9, 6,8, 6,2, Kvinder, 70,3, 71,9, 6,8, 6,8, Alder,  ,  ,  ,  , 15-24 år, 54,6, 57,5, 10,6, 11,4, 25-34 år, 75,5, 78,7, 9,6, 7,4, 35-44 år, 85,1, 84,5, 5,2, 5,1, 45-54 år, 83,3, 84,4, 4,8, 4,4, 55-64 år, 64,4, 65,4, 5,2, 5,5, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2016, 25. maj 2016 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20965

    NYT: Stadig voksende arbejdsstyrke

    20. november 2019, Arbejdsstyrken voksede med 12.000 personer i tredje kvartal, når der korrigeres for sæsonbevægelser, hvilket svarer til en kvartalsvækst på 0,4 pct. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU), hvor et udsnit af danskerne bliver interviewet om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken opgøres som summen af beskæftigede og ledige i alderen 15-64 år. Stigningen i tredje kvartal blev drevet af en fremgang i AKU-beskæftigelsen på 13.000 personer, mens AKU-ledigheden afdæmpede stigningen med en tilbagegang på 1.000 personer. Antallet af personer, der står uden for arbejdstyrken, gik i samme periode tilbage med 6.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, ., Kun hver femte AKU-ledig var også ledig året før, Opgjort på baggrund af den gruppe, der både blev interviewet i tredje kvartal 2019 og samme periode året før, så var der i befolkningen 33.000 AKU-ledige i begge perioder. Det svarer til lidt mere end en femtedel af alle de AKU-ledige. 69.000 af de AKU-ledige i 2019 var i beskæftigelse ved målingen året før, mens 49.000 personer stod uden for arbejdsstyrken. Omvendt var 86.000 AKU-ledige i tredje kvartal 2018 kommet i beskæftigelse ved målingen året efter, mens 31.000 personer var trådt ud af arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken driver også fremgang i beskæftigelsen, Fra tredje kvartal 2018 til tredje kvartal 2019 steg beskæftigelsen med 40.000 personer. Ser man på gruppen, der blev interviewet begge perioder, kom det seneste års fremgang i beskæftigelsen for størstedelens vedkommende (58 pct.) fra 23.000 personer, som trådte ind arbejdstyrken og fik job, mens 17.000 personer svarende til 42 pct. af beskæftigelsesfremgangen kom fra AKU-ledige, der fandt job året efter. Dette nettoresultat dækker imidlertid over endnu større bruttoforskydninger i den etårige periode. Bag nettoresultatet for danskernes mobilitet fra uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse var, at 156.000 personer gik fra beskæftigelse til uden for arbejdsstyrken, mens 180.000 gik fra at være uden for arbejdsstyrken til at blive beskæftigede. Bag nettotilgangen fra AKU-ledighed til beskæftigelse ligger, at 86.000 af de beskæftigede i tredje kvartal 2019 var AKU-ledige året før, mens 69.000, der var beskæftigede i 2018, var blevet ledige året efter., Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 3. kvt. 2018 til 3. kvt. 2019, 15-64-årige,  , Beskæftigede , 3. kvt. 2019, AKU-ledige , 3. kvt. 2019, Uden for arbejdsstyrken , 3. kvt. 2019,  , 1.000 personer, Bruttobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 3. kvt. 2018, 2, 532, 69, 156, AKU-ledige 3. kvt. 2018, 86, 33, 31, Uden for arbejdsstyrken 3. kvt. 2018, 180, 49, 570, Nettobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 3. kvt. 2018, •, -17, -23, AKU-ledige 3. kvt. 2018, 17, •, -18, Uden for arbejdsstyrken 3. kvt. 2018, 23, 18, •, Anm.: Tabellen vedrører alene de AKU-respondenter, der både deltog i undersøgelsen i 3. kvt. 2018 og igen i 3. kvt. 2019, og kan derfor ikke uden videre sammenlignes med hele undersøgelsen for 3. kvartal. Der er således større usikkerhed forbundet med opgørelserne i tabellen end ved de almindelige kvartalsopgørelser af AKU., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks AKU-data., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2019, 20. november 2019 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29153

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41944

    NYT: Hjemmearbejde er mere udbredt end før COVID-19

    24. august 2022, Andelen af beskæftigede, som hyppigt arbejdede hjemme, var 10,9 pct. i andet kvartal 2022. Det er et fald på 3,4 procentpoint fra første kvartal. Niveauet for hyppigt hjemmearbejde var dog fortsat højere, end det var, inden COVID-19-pandemien ramte Danmark. I de fire kvartaler, før COVID-19-pandemien startede i første kvartal 2020, lå andelen således i gennemsnit på 7,8 pct. Kvartalet med størst andel af hyppigt hjemmearbejde under pandemien var første kvartal 2021 med 28,3 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Ansatte i den private sektor arbejder igen hyppigst hjemmefra, Der var i andet kvartal 11,9 pct. af de privatansatte, som svarede, at de hyppigt havde arbejdet hjemmefra, mens det blandt offentligt ansatte var 8,3 pct. Normalt er hyppigt hjemmearbejde mere udbredt i den private sektor, men dette ændrede sig under COVID-19-pandemien, hvor en markant højere andel af offentligt ansatte hyppigt arbejdede hjemme. Efter genåbningen af samfundet er det igen i det private, man oftest støder på hyppigt hjemmearbejde, men i begge sektorer er andelen af hyppigt hjemmearbejde højere end før pandemien. I den private sektor er niveauet fra de fire kvartaler inden pandemien til andet kvartal 2022 steget med 3,6 procentpoint, mens det i den offentlige sektor er steget med 1,7 procentpoint., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Store forskelle i tilbagevenden til fysisk fremmøde imellem brancher, Selvom nogle brancher nærmer sig et niveau af hjemmearbejde som inden COVID-19, så er nogle brancher ikke vendt tilbage til det gamle niveau. I branchen , information og kommunikation, arbejdede 14,0 pct. hyppigt hjemme i andet kvartal 2019. Under den første nedlukning i andet kvartal 2020 steg andelen til 58,0 pct., hvorefter den er faldet i andet kvartal 2022 til 31,9 pct. En anden branche med en markant udvikling er , finansiering og forsikring,, der inden COVID-19 havde en andel på 8,4 pct., som hyppigt arbejdede hjemme. I andet kvartal 2020 lå andelen på 51,1 pct., mens den i andet kvartal 2022 udgjorde 18,2 pct., Andel af hyppigt hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år.,  , 2. kvt. 2019, 2. kvt. 2020, 2. kvt. 2021, 2. kvt. 2022,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 28,0, 26,2, 21,5, 23,3, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 5,2, 20,4, 14,8, 7,7, Bygge og anlæg, 6,8, 10,5, 6,3, 5,8, Handel og transport mv., 4,7, 11,5, 10,6, 7,2, Information og kommunikation, 14,0, 58,0, 49,7, 31,9, Finansiering og forsikring, 8,4, 51,1, 50,0, 18,2, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 11,5, 35,7, 26,4, 16,3, Offentlig administration og undervisning, 9,0, 51,1, 36,9, 12,6, Sundhed, 5,7, 15,5, 9,8, 6,4, Kultur, fritid og anden service, 10,2, 26,7, 24,9, 14,2, Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Eftersom beskæftigelse og ledighed nu kun i mindre grad er påvirket af de særlige omstændigheder afstedkommet af COVID-19, kan perioden med ekstreme udsving nu behandles mere fuldstændigt i sæsonkorrektionen. Derfor er tidsserierne for sæsonkorrigeret beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet gennemgået og behandlingen af outliers i sæsonkorrektionen er forbedret. Gennem-gangen af sæsonmodellerne påvirker de sæsonkorrigerede tal i statistikbanken tilbage til første kvartal 2019. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2022, 24. august 2022 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40158

    NYT: AKU-ledigheden falder fortsat

    23. august 2017, AKU-ledigheden faldt med 11.000 personer fra første til andet kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal, så der var 170.000 15-64-årige AKU-ledige i årets andet kvartal. AKU-ledigheden er baseret på kvartalsvise interviewundersøgelser og kan derfor ikke sammenlignes direkte med bruttoledigheden, der opgøres ud fra den registerbaserede ledighedsstatistik. Faldet i AKU-ledigheden i andet kvartal 2017 fortsætter udviklingen fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017, hvor ledigheden gik ned med 10.000. Faldet i de to seneste kvartaler kommer efter en stigning i AKU-ledigheden igennem 2016. AKU-ledighedsprocenten, der angiver de lediges andel af arbejdsstyrken, var i andet kvartal 2017 på 5,9 pct., 17.000 færre AKU-ledige på et år, Hvis man ikke korrigerer for sæsonudsving, var der 164.000 AKU-ledige i andet kvartal 2017. Det er 17.000 færre end i andet kvartal 2016. Antallet af AKU-ledige studerende er gået markant ned det seneste år og faldt med 7.000 fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Denne gruppe indgår ikke i bruttoledigheden opgjort ud fra den registerbaserede ledighedsstatistik. Gruppen af personer, som både er AKU-ledige og bruttoledige, er reduceret med 12.000 i løbet af det seneste år, på trods af en lille stigning i den samlede registrerede bruttoledighed i den samme periode. Denne modsatrettede udvikling kan delvist skyldes, at en administrativ ændring betyder, at flere integrationsydelsesmodtagere indgår i bruttoledigheden. Ændringen afspejles ikke nødvendigvis i de svar, som disse personer afgiver til AKU. , Næsten ens fald i AKU-ledigheden for mænd og kvinder, I faktiske tal var der i andet kvartal 2017 82.000 mænd og 81.000 kvinder, der var AKU-ledige. For hvert køn er det 9.000 færre end samme kvartal året før. Fordelt på aldersgrupper var faldet i AKU-ledigheden også forholdsmæssigt ligeligt fordelt. , 15-64-årige AKU-ledige fordelt efter ledighedstype, køn og alder, faktiske tal,  , 2. kvt., 2016 , 2. kvt., 2017 , Forskel, 2. kvt. 2016 -, 2. kvt. 2017,  , 1.000 personer, AKU-ledige i alt, 181, 164, -17, Bruttoledige, 86, 74, -12, Studerende, 44, 37, -7, Øvrige, 51, 53, 2, Køn,  ,  ,  , Mænd, 91, 82, -9, Kvinder, 90, 81, -9, Alder,  ,  ,  , 15-24 år, 51, 46, -5, 25-54 år, 110, 100, -10, 55-64 år, 19, 17, -2, 15-64-årige fordelt efter køn og alder, faktiske tal. 2. kvt. 2017,  , Arbejdsstyrke, AKU-ledige, Ledighedsprocent,  , 1.000 personer, pct., 15-64-årige i alt, 2, 894, 164, 5,7, Køn,  ,  ,  , Mænd, 1, 514, 82, 5,4, Kvinder, 1, 380, 81, 5,9, Alder,  ,  ,  , 15-24 år, 462, 46, 10,0, 25-34 år, 572, 41, 7,2, 35-44 år, 638, 30, 4,6, 45-54 år, 714, 29, 4,1, 55-64 år, 508, 17, 3,4, 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus, faktiske tal. 2. kvt. 2017,  , Antal, Usikkerhed,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 683, •, I arbejdsstyrken, 2, 894, ±20, Beskæftigede, 2, 730, ±21, AKU-ledige, 164, ±11, Uden for arbejdsstyrken, 789, ±20, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2017, 23. august 2017 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23452

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation