Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2511 - 2520 af 3351

      NYT: BNP steg med 5,2 pct. i årets tredje kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, +5,2 %, 2. kvt. 2020 - 3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,3 % , 2. kvt. 2020 - 3. kvt. 2020, Se tabel, 23. december 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 5,2 pct. i tredje kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed justeret op med 0,3 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. I årets tre første kvartaler samlet er BNP faldet med 3,9 pct. i forhold til samme periode sidste år Beskæftigelsen steg med 1,3 pct. i tredje kvartal, mens de præsterede timer havde en fremgang på 5,6 pct. I årets tre første kvartaler samlet har beskæftigelsen og præsterede timer haft en tilbagegang på hhv. 0,7 pct. og 3,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Beskæftigelsen, præsterede timer og lønsum steg, Udover væksten i beskæftigelse og timer ses også stigning i aflønning af ansatte på 1,7 pct. i andet kvartal. Når personer sendt hjem under lønkompensationsordningen vender tilbage på arbejde, vil det ikke slå ud i en stigning i beskæftigelsen, da de allerede tæller med som beskæftigede. De har derimod nu præsterede timer, hvorfor de præsterede timer stiger mere end beskæftigelse og lønsum - se mere under , Særlige forhold, ., Eksport bidrager markant til BNP-væksten, Den samlede udenrigshandel havde fremgang i årets tredje kvartal. Eksporten, der bidrager markant til BNP-væksten, steg med 6,1 pct. Her gik både eksporten af varer og tjenester frem med hhv. 5,2 pct. og 7,7 pct. Importen steg med 6,2 pct. Her var der fremgang i både vare- og tjenesteimporten på hhv. 7,2 pct. og 4,5 pct. I årets tre første kvartaler samlet er eksporten og importen faldet med hhv. 8,6 pct. og 6,7 pct. i forhold til samme periode sidste år., Privatforbrug genindvinder noget af det tabte, I årets tredje kvartal steg privatforbruget med 4,5 pct. og bidrager derved også betydeligt til fremgangen i BNP. Alligevel er privatforbruget et stykke fra niveauet før Corona-krisens start. Der er især fremgang i salget af beklædning og , gruppen , andre varer og tjenester, , som bl.a. inkluderer forbrug på hoteller og restauranter, transport samt kultur og fritidsaktiviteter. , Bilsalget steg med 54,0 pct., , men skal, ligesom de andre forbrugsgrupper, ses i lyset af et svagt andet kvartal. , I årets tre første kvartaler samlet er privatforbruget faldet med 4,0 pct. i forhold til samme periode sidste år. , Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. - , se mere under , Særlige forhold, ., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 3,3 pct. i tredje kvartal, trukket op af fremgang i , maskiner, transportmidler mv, . I årets tre første kvartaler samlet er de faste bruttoinvesteringer steget med 0,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. , Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 564,8, -3,7, -3,9, -1,5, -7,1, 5,2, Import af varer og tjenester, 274,4, -7,1, -6,7, -2,3, -11,0, 6,2, Import af varer, 166,3, -2,9, -3,5, -1,2, -7,5, 7,2, Import af tjenester, 108,1, -13,3, -11,2, -3,9, -16,1, 4,5, Forsyning i alt, 839,2, -4,9, -4,8, -1,8, -8,4, 5,5, Eksport af varer og tjenester, 311,0, -10,5, -8,6, -2,1, -12,4, 6,1, Eksport af varer, 193,6, -4,3, -2,2, 0,9 , -8,5, 5,2, Eksport af tjenester, 117,5, -19,6, -18,0, -6,5, -18,7, 7,7, Privatforbrug, 251,1, -2,8, -4,0, -3,0, -5,5, 4,5, Husholdningernes forbrugsudgifter, 244,0, -2,6, -3,8, -2,9, -5,5, 4,6, Køb af køretøjer, 11,8, 19,6, -3,6, -3,8, -24,4, 54,0, Andre varer, 104,2, 2,0 , 0,0 , -2,1, 0,1 , 2,9, Tjenester i alt inkl. turisme, 128,0, -7,6, -6,7, -3,4, -8,3, 2,9, Tjenester i alt, 133,8, -10,6, -8,5, -3,4, -11,4, 3,1, Turistindtægter (-), 13,0, -65,8, -52,7, -12,0, -78,9, 87,6, Turistudgifter (+), 7,2 , -50,7, -46,2, -15,5, -63,8, 65,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,1 , -10,5, -10,0, -4,6, -8,0, 2,9, Offentlige forbrugsudgifter, 139,9, -1,1, -1,2, -1,8, -1,6, 1,0, Bruttoinvesteringer, 137,1, 2,9 , -0,2, 3,5 , -8,1, 8,5, Faste bruttoinvesteringer, 126,7, 0,9 , 0,3 , 1,8 , -4,5, 3,3, Boliger, 29,7, 6,0 , 3,9 , 6,1 , -0,1, -0,3, Andet byggeri og anlæg, 34,2, 1,1 , 4,7 , 6,4 , 1,1 , -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 31,3, -6,5, -11,6, -7,2, -14,3, 14,6, Intellektuelle rettigheder , 31,5, 4,3 , 6,0 , 3,7 , -4,2, 1,6, Lagerforøgelser mv., 3, 10,4, 0,3 , -0,1, 0,4 , -0,9, 1,2, Lagerforøgelser, 3, 9,8 , 0,3 , -0,1, 0,4 , -0,9, 1,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 528,2, -1,0, -2,3, -1,1, -5,2, 4,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 839,2, -4,7, -4,8, -1,5, -7,9, 5,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 031, -2,4, -3,6, -1,2, -5,9, 5,6, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 995, -0,9, -0,7, -0,1, -2,3, 1,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, (pdf), 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2020, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for årets tre første kvartaler. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt 2020, ,, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal, ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal og op med 0,3 procentpoint i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2020 vedrørende , betalingsbalance, og , udenrigshandel, , , industriens salg af varer, , , de finansielle brancher, ,, offentlig forvaltning og service, , samt , firmaernes køb og salg, . De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til og med 2018. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien:  , •, Pga. COVID-19 er store dele af årets minkproduktion blevet aflivet til destruktion. Det vil påvirke landbrugets produktion negativt. Der er endnu ikke grundlag for at opgøre værdien af årets produktion af pelsskind. I 2019 udgjorde den ca. 2,5 mia. kr. Det må forventes, at den værdi vil blive væsentligt mindre i 2020. Produktionen af pelsskind opgøres årligt og bliver i det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på alle årets fire kvartaler. Data til opgørelsen forventes i forbindelse med udgivelsen af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021., •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:468, , Firmaernes køb og salg oktober 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukningen, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, er for årets tre første kvartaler beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der i første og andet kvartal korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" for tredje kvartal blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 3.kvt.2020, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:229, , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2020, , der blev offentliggjort 22. december. For året 2020 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +5,2 %, 2. kvt. 2020 - 3. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,3 % , 2. kvt. 2020 - 3. kvt. 2020, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2020 revideret, 23. december 2020 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31205

      NYT: BNP faldt med 2,0 pct. i første kvartal 2020

      30. juni 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 2,0 pct. i første kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. I første kvartal 2020 er forbruget og eksporten særligt påvirket af nedlukningen i marts pga. COVID-19 og bidrager dermed også markant til faldet i BNP. Opgørelsen i første kvartal 2020 er mere usikker pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien. Den samlede BNP-vækst for 2019 er revideret ned med 0,1 procentpoint til 2,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Præsterede timer faldt, I årets første kvartal faldt de præsterede timer med 0,6 pct. Tilbagegangen skyldes bl.a. hjemsendte lønmodtagere, herunder et betydeligt antal personer på lønkompensationsordning. , Beskæftigelsen var stort set uændret i første kvartal. Når der endnu ikke ses fald i beskæftigelsen , kan det bl.a. skyldes, at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede, men ikke har præsterede timer - se mere under , Særlige forhold, ., Fald i forbruget bidrog markant til BNP-faldet, Med et fald på 3,4 pct. bidrager privatforbruget kraftigt til faldet i BNP-væksten. Nedlukningen i marts har påvirket dele af , detailhandelsbranchen, , hvor bl.a. salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Herudover ses fald i gruppen , andre varer og tjenester, , som inkluderer bl.a. aktiviteter i hotel- og restaurationsbranchen samt kultur og fritid. Væksten i det offentlige forbrug viste et fald på 1,5 pct. og er dermed også præget af nedlukningen siden marts. , For året 2019 er væksten i det offentlige forbrug revideret op fra 0,5 pct. til 1,2 pct. i forhold til seneste offentliggørelse - se mere under , Særlige forhold, ., Eksport bidrog også negativt til BNP-faldet, Nedlukningen i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig i en tydelig nedgang i udenrigshandlen i marts. Samlet for kvartalet faldt eksporten 0,8 pct. Her var der en tilbagegang i tjenesteeksporten på 3,2 pct., mens eksporten af varer gik frem med 0,7 pct. Der var også nedgang i importen, der faldt med 0,8 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 2,8 pct., mens importen af varer steg med 0,5 pct. For året 2019 er væksten i eksporten revideret lidt op fra 1,6 pct. til 1,8 pct., og væksten i importen er revideret op fra 0,1 pct. til 0,5 pct. , Uændrede investeringer i første kvartal, De faste bruttoinvesteringer var uændrede i årets første kvartal. Her trak investeringer i , maskiner, transportmidler mv, . i negativ retning, mens investeringer i , byggeri og anlæg, trak i positiv retning. Der var også stigning i , intellektuelle rettigheder, på 4,3 pct. For året 2019 er væksten i de faste bruttoinvesteringer revideret ned fra 3,4 pct. til 2,4 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2020, 2019, 2020,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 565,5, -0,2, 0,2 , 0,6 , -2,0, Import af varer og tjenester, 281,5, 0,8 , 0,5 , 0,6 , -0,8, Import af varer, 171,8, 0,4 , 1,3 , -0,7, 0,5, Import af tjenester, 109,7, 1,5 , -0,9, 2,6 , -2,8, Forsyning i alt, 847,0, 0,1 , 0,3 , 0,6 , -1,6, Eksport af varer og tjenester, 314,5, 3,9 , 0,9 , -0,4, -0,8, Eksport af varer, 204,1, 6,4 , 1,0 , -0,2, 0,7, Eksport af tjenester, 110,4, -0,2, 0,8 , -0,9, -3,2, Privatforbrug, 262,4, -1,6, 0,2 , 1,4 , -3,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,6, -1,6, 0,3 , 1,5 , -3,5, Køb af køretøjer, 10,8, -13,1, 10,4, 1,1 , -6,3, Andre varer, 101,7, -1,1, -0,2, 1,7 , -2,9, Tjenester i alt inkl. turisme, 142,2, -1,0, -0,1, 1,3 , -3,7, Tjenester i alt, 142,2, -0,9, 0,1 , 1,6 , -3,6, Turistindtægter (-), -8,6, -8,4, -1,2, -1,2, 12,0, Turistudgifter (+), 8,6 , -12,2, -1,5, -1,5, -17,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , -0,5, -0,3, 0,2 , -0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 140,0, 0,5 , 0,3 , 1,5 , -1,5, Bruttoinvesteringer, 130,1, -5,1, -3,1, -0,7, 1,8 , Faste bruttoinvesteringer, 124,4, -1,2, 0,2 , 0,9 , 0,0 , Boliger, 29,9, 3,2 , -4,2, 1,8 , 4,3 , Andet byggeri og anlæg, 30,8, 5,5 , 2,4 , -1,8, 3,8 , Maskiner, transportmidler mv., 30,3, -16,2, 1,4 , 3,4 , -11,2, Intellektuelle rettigheder , 33,4, 5,0 , 0,8 , 0,2 , 4,3 , Lagerforøgelser mv., 3, 5,7 , -1,0, -0,7, -0,3, 0,4 , Lagerforøgelser, 3, 5,1 , -1,0, -0,7, -0,4, 0,4 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 532,5, -1,9, -0,6, 0,9 , -1,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 847,0, 0,2 , 0,0 , 0,4 , -1,3, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 004, -0,7, 0,3 , -0,5, -0,6, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2973, 0,6 , 0,2 , 0,2 , 0,0 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2020, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for kvartalerne i 2019 samt første kvartal 2020. I forhold til den seneste offentliggørelse af , kvartalsvist nationalregnskab, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal 2020, mens den er revideret ned med 0,1 procentpoint for året 2019. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger vedrørende , betalingsbalance, og , udenrigshandel, , , industriens køb og salg, , , offentlig forvaltning og service, , , landbrugets bruttofaktorindkomst, , , bygge og anlæg, samt de finansielle brancher. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. BNP-væksten i 2019 revideres igen i nationalregnskabets opgørelse i september 2020. Den endelige opgørelse af 2019 vil først foreligge i 2022, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt 2020, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ekstra usikkerhed i første kvartal 2020 pga. COVID-19, BNP-væksten er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien:, •, Kildematerialet er generelt væsentligt påvirket af COVID-19 fra midten af marts. Selvom indikatorer viser kraftige fald for berørte områder i sidste del af marts er det samlet set kun en mindre del af opgørelsen for første kvartal, der er påvirket af COVID-19., •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:186, , Firmaernes køb og salg marts 2020, ., •, Pga. manglende regnskabsoplysninger antages der normalt et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i de første foreløbige beregninger af BNP-væksten. Det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker ikke i betydeligt omfang den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2019. , Præsterede timer, beskæftigelse og løn, Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedataene for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:229, , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 26. juni i , Offentligt kvartalsregnskab, . For 2019 er der nu indarbejdet mængdeindikatorer for realvæksten i det individuelle offentlige forbrug. Realvæksten i første kvartal 2020 er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. juni i , Betalingsbalancen over for udlandet april 2020, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (, Regnskabsstatistikken for byerhverv, - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , Nationalregnskab 1. kvt. 2020 revideret, 30. juni 2020 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29949

      NYT: BNP-fald på 2,1 pct. i første kvartal 2020

      29. maj 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 2,1 pct. i første kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. Områder som persontransport, hoteller og restauranter, offentlige tjenester, kultur og fritid har især været påvirket af nedlukningen i marts pga. COVID-19. Det afspejler sig også i en markant nedgang i forbruget. Omvendt var der ingen nedgang i de vareproducerende erhverv som landbrug, forsyningsvirksomhed og byggeri. Kvartalsvæksten i BNP blev 0,2 procentpoint lavere end hvad , BNP-indikatoren, viste., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 28. maj 2020., COVID-19 og international økonomi, Dansk økonomi er i årets første kvartal ikke nær så hårdt ramt sammenlignet med EU som helhed. Her faldt BNP med 3,3 pct., mens faldet i USA på 1,2 pct. var mere afdæmpet. Det kan bl.a. ses som udtryk for, at den europæiske økonomi blev påvirket tidligere af COVID-19 følgerne end USA., Uændret beskæftigelse - endnu ingen beregning af præsterede timer, Beskæftigelsen var stort set uændret i første kvartal. Når der endnu ikke ses fald i beskæftigelsen , kan det bl.a. skyldes, at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede. Kvartalsvæksten i beskæftigelsen blev 0,1 procentpoint højere end , beskæftigelsesindikatoren, . , Der er endnu ikke beregnet præsterede timer, da datagrundlaget ikke er til stede til at beregne det bortfald af arbejdstimer, der skyldes hjemsendelse. Det forventes, at der foreligger estimater på præsterede timer til arbejdstidsregnskabet, der offentliggøres til juni og herefter indarbejdes i den reviderede beregning af nationalregnskabet ultimo juni - se mere under , Særlige forhold, ., Markant fald i privatforbruget, Med et fald på 3,3 pct. bidrager privatforbruget kraftigt til faldet i BNP-væksten. Nedlukningen i marts har påvirket dele af , detailhandelsbranchen, , hvor salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Herudover ses fald i gruppen , andre varer og tjenester, , som inkluderer bl.a. aktiviteter i hotel og restaurationsbranchen samt kultur og fritid. Endvidere er bilsalget faldet med 10,2 pct. i første kvartal. Det offentlige forbrug faldt med 1,5 pct. og er dermed også præget af nedlukningen siden marts - , se mere under særlige forhold., Eksport bidrager negativt til BNP-vækst, Nedlukningen i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig også i en tydelig nedgang i udenrigshandlen i marts. Samlet for kvartalet gik eksporten tilbage med 0,8 pct. Her var der et fald i tjenesteeksporten på 3,3 pct., mens eksporten af varer gik frem med 0,8 pct. Der var også nedgang at spore i importen, der faldt med 0,1 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 1,5 pct., mens importen af varer steg med 0,8 pct., Svag tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 0,1 pct. i første kvartal med stort fald i , maskiner, transportmidler mv, . Investeringer i byggeriet viser fortsat fremgang bortset fra anlægsinvesteringerne som faldt. Der var også stigning i , intellektuelle rettigheder, på 4,4 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2020, 2019, 2020,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 562,7, -0,3, 0,4 , 0,4 , -2,1, Import af varer og tjenester, 281,8, 0,8 , 0,3 , 0,1 , -0,1, Import af varer, 170,2, -0,6, 1,3 , -1,6, 0,8, Import af tjenester, 111,5, 3,0 , -1,3, 2,8 , -1,5, Forsyning i alt, 844,5, 0,1 , 0,4 , 0,3 , -1,4, Eksport af varer og tjenester, 313,4, 3,5 , 0,8 , -0,5, -0,8, Eksport af varer, 203,0, 5,9 , 1,0 , -0,3, 0,8 , Eksport af tjenester, 110,4, -0,3, 0,6 , -0,8, -3,3, Privatforbrug, 263,9, -1,1, 0,2 , 1,7 , -3,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 256,2, -1,1, 0,2 , 1,8 , -3,4, Køb af køretøjer, 9,4 , -24,4, 5,9 , -1,3, -10,2, Andre varer, 102,1, -0,6, -0,2, 1,7 , -2,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 144,7, 0,5 , 0,1 , 2,1 , -3,6, Tjenester i alt, 144,7, 0,6 , 0,2 , 2,3 , -2,9, Turistindtægter (-), -8,6, -7,0, 0,0 , -0,9, 7,5, Turistudgifter (+), 8,6 , -12,1, -1,5, -1,5, -17,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , -0,5, -0,3, 0,2 , -0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 139,3, 0,5 , 0,2 , 1,4 , -1,5, Bruttoinvesteringer, 127,8, -6,5, -2,2, -2,3, 1,5, Faste bruttoinvesteringer, 124,2, -1,5, 0,4 , 0,4 , -0,1, Boliger, 29,9, 3,7 , -4,0, 2,5 , 3,2, Andet byggeri og anlæg, 29,5, 0,7 , 3,4 , -5,6, 2,5, Maskiner, transportmidler mv., 31,0, -14,6, 1,5 , 3,2 , -9,7, Intellektuelle rettigheder , 33,8, 6,3 , 0,4 , 1,8 , 4,4, Lagerforøgelser mv., 3, 3,6 , -1,4, -0,6, -0,6, 0,4, Lagerforøgelser, 3, 3,0 , -1,4, -0,6, -0,6, 0,4, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 531,0, -2,1, -0,4, 0,7 , -1,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 844,5, 0,0 , 0,1 , 0,2 , -1,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), .., .., .. , .. , .., Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2973, 0,6 , 0,2 , 0,3 , 0,0, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2020, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2020. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2020. De nye tal for første kvartal 2020 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt 2019, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-væksten er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien:, •, Kildematerialet er generelt væsentligt påvirket af COVID-19 fra midten af marts. Dermed er det kun en mindre del af den samlede opgørelse for første kvartal, der er påvirket af COVID-19., •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:186, , Firmaernes køb og salg marts 2020, ., •, Pga. manglende regnskabsoplysninger antages der normalt et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i de første foreløbige beregninger af BNP-væksten. Det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes ikke kildemateriale til sådan en korrektion, og derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker ikke i betydeligt omfang den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2019 og 2020, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. , Der indarbejdes nye oplysninger for produktionsværdi og værditilvækst i 2019 som helhed i , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2020, revideret, , der offentliggøres 30. juni 2020., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedataene for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . Beregning af de præsterede timer kan på nuværende tidspunkt ikke gennemføres. Bl.a. kan bortfald i arbejdstimerne pga. hjemsendelse endnu ikke beregnes. Det forventes at korrektionen af arbejdstimerne hovedsagligt skal foretages for hjemsendte personer på lønkompensation og offentligt ansatte, hvis arbejdsfunktion ikke kan udføres hjemmefra. Arbejdstidsregnskabet, som er hovedkilden til nationalregnskabets præsterede timer, arbejder på at korrigere estimaterne for præsterede timer til offentliggørelse til juni. Disse estimater vil blive indarbejdet i den reviderede beregning af nationalregnskabet ultimo juni. , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For 2019 og første kvartal 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for første kvartal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 11. maj i , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2020, . Der er dermed ikke indarbejdet tal for 2019., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabet primære datakilder (, Regnskabsstatistikken for byerhverv, - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , Nationalregnskab 1. kvt. 2020, 29. maj 2020 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29948

      NYT: Kraftig vækst i 2021 efter coronanedgang i 2020

      BNP, Sæsonkorrigeret, +1,1 %, 3. kvt. 2021 - 4. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,1 % , 3. kvt. 2021 - 4. kvt. 2021, Se tabel, 28. februar 2022, Ændret 28. februar 2022 kl. 10:25, Der er desværre fejl i 5. afsnit, hvor stigningen af beskæftigelsen på 2,6 pct. var angivet til en stigning på 144.900 personer, hvor det retteligt er 78.100 personer. Tallet er rettet. Tallet er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,1 pct. i fjerde kvartal 2021, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Med denne første beregning af nationalregnskabet for fjerde kvartal kan BNP-væksten for året 2021 beregnes til 4,1 pct. Så høj en vækst i dansk økonomi er ikke set siden 1994, hvor stigningen i BNP var 5,3 pct. Væksten i fjerde kvartal var især drevet af fremgang i industrien og det offentlige forbrug. Specielt fremgang i medicinalindustrien samt sundhedsvæsenet og de kommunale velfærdsområder var baggrund for udviklingen. Beskæftigelsen steg med 1,1 pct. i fjerde kvartal 2021 og voksede samlet set med 2,6 pct. i 2021. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien, fx opgørelsen af realvæksten i det offentlige forbrug. Se mere under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Højt privatforbrug på trods af fald i fjerde kvartal, I årets sidste kvartal faldt privatforbruget med 2,7 pct. Tilbagegangen var bredt fordelt over både varer og tjenester. For varer gik især forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak samt beklædning tilbage. Et dalende forbrug på restauranter, cafeer og i kulturlivet var medvirkende til faldet i forbruget af tjenesteydelser. Overordnet skal faldet i privatforbruget dog ses i lyset af højt niveau og kraftig fremgang tidligere på året i 2021, og den årlige vækst for 2021 ligger dermed på 3,5 pct., Pæn fremgang i vareeksporten, Fremgang i vareeksporten bidrog til væksten i dansk økonomi i både fjerde kvartal og for året 2021 med vækst på hhv. 6,8 pct. og 12,6 pct. Tjenesteeksporten steg også pænt i fjerde kvartal med 5,2 pct., mens den for året samlet faldt 0,5 pct. Importen steg for både varer og tjenester i fjerde kvartal med hhv. 3,0 pct. og 2,0 pct. Vareimporten steg med 11,6 pct. i 2021 samlet, mens tjenesteimporten steg med 2,3 pct., Mindre fald i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 0,7 pct. i fjerde kvartal. Det skyldtes især tilbagegang i boliginvesteringer samt investering i maskiner og transportmidler, der faldt med hhv. 2,6 pct. og 2,3 pct. For investering i maskiner og transportmidler var det maskininvesteringerne, der var baggrund for den samlede tilbagegang med et fald på 5,8 pct. Omvendt trak investering i transportmidler i positiv retning med en fremgang på 4,7 pct. Investeringerne i andet byggeri og anlæg steg med 2,9 pct. For året 2021 var der en samlet stigning på 4,1 pct. i de faste bruttoinvesteringer., Historisk stigning i beskæftigelsen i 2021, Der var tale om en historisk stigning i beskæftigelsen på 2,6 pct. for året 2021. Det svarer til , 78.100, personer flere i beskæftigelse i 2021. Fremgangen skal dog ses i lyset af tilbagegangen i 2020 på 0,7 pct. Stigningen i beskæftigelsen på 1,1 pct. i fjerde kvartal 2021 fortsætter den pæne fremgang, der har været i beskæftigelsen de forudgående to kvartaler. Stigningen i fjerde kvartal svarer til 33.200 personer. De præsterede timer offentliggøres ikke ved denne udgave af nationalregnskabet. Se mere under , Særlige forhold, ., Høj vækst internationalt i 2021 efter kraftig nedgang i 2020, Dansk økonomi gik i 2021 frem med 4,1 pct. efter en nedgang på 2,1 pct. i 2020. Samlet er dansk økonomi dermed steget med 1,8 pct. set i forhold til 2019 før coronakrisen. Danmark har således klaret sig pænt igennem coronakrisen lige som Sverige og USA, der i 2021 ligger hhv. 1,8 pct. og 2,1 pct. over 2019. Andre sammenlignelige lande som Nederlandene, Finland og Belgien ligger ligeledes på et højere niveau end før coronakrisen. Den pæne udvikling skal ses i sammenhæng med, at disse lande generelt har haft mindre økonomisk tilbagegang under coronakrisen end i EU generelt. Omvendt har flere sydeuropæiske lande oplevet kraftig nedgang i deres økonomier i 2020 og ligger i 2021 samlet stadig markant under førkriseniveauet. EU-27 (uden Storbritannien) lå i 2021 samlet 1,2 pct. lavere end førkriseniveauet i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 25. februar 2022, Danmarks nationalregnskab,  , 2021,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 664,2, 4,4 , 4,1 , 2,3 , 1,2 , 1,1, Import af varer og tjenester, 364,7, 7,3 , 7,9 , 3,5 , 2,0 , 2,6, Import af varer, 228,1, 9,8 , 11,6, 1,1 , 0,1 , 3,0, Import af tjenester, 136,5, 3,6 , 2,3 , 7,7 , 4,9 , 2,0, Forsyning i alt, 1, 028,8, 5,4 , 5,4 , 2,7 , 1,4 , 1,6, Eksport af varer og tjenester, 414,3, 13,3, 7,5 , -0,8, 1,1 , 6,2, Eksport af varer, 243,4, 15,1, 12,6, 0,7 , -1,4, 6,8, Eksport af tjenester, 170,9, 10,6, -0,5, -3,5, 5,7 , 5,2, Privatforbrug, 298,2, 1,3 , 3,5 , 6,6 , 2,7 , -2,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 289,4, 1,2 , 3,5 , 6,7 , 2,7 , -2,8, Køb af køretøjer, 12,6, -9,3, 0,4 , 4,2 , -0,6, 1,8, Andre varer, 127,5, -1,6, 5,7 , 4,9 , -2,0, -2,6, Tjenester i alt inkl. turisme, 149,3, 4,6 , 2,0 , 8,5 , 7,1 , -3,3, Tjenester i alt, 151,2, 5,7 , 1,5 , 5,5 , 8,0 , -1,2, Turistindtægter (-), 9,5 , 67,6, 4,4 , -21,5, 32,6, 52,4, Turistudgifter (+), 7,7 , 48,0, 16,7, 50,7, 7,7 , 5,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,8 , 2,9 , 1,8 , 1,7 , 2,6 , -0,1, Offentlige forbrugsudgifter, 165,5, 2,5 , 4,3 , 4,9 , -3,9, 2,5, Bruttoinvesteringer, 150,8, -0,8, 5,1 , 3,2 , 5,9 , -4,2, Faste bruttoinvesteringer, 148,0, -5,2, 4,1 , 2,3 , -1,8, -0,7, Boliger, 35,3, -5,6, 4,2 , -2,7, -2,3, -2,6, Andet byggeri og anlæg, 38,9, -1,2, 4,0 , -0,5, -3,5, 2,9, Maskiner, transportmidler mv., 37,2, 1,6 , 12,3, 7,5 , -2,7, -2,3, Intellektuelle rettigheder , 36,7, -14,3, -3,2, 5,6 , 1,5 , -0,7, Lagerforøgelser mv., 3, 2,8 , 0,9 , 0,2 , 0,2 , 1,8 , -0,8, Lagerforøgelser, 3, 2,1 , 0,9 , 0,2 , 0,2 , 1,8 , -0,8, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 614,6, 1,1 , 4,1 , 5,3 , 1,7 , -1,8, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 028,8, 5,5 , 5,4 , 2,9 , 1,5 , 1,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 138, 4,4 , 2,6 , 2,1 , 1,6 , 1,1, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2021, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2021. Kvartalsvæksten i BNP er den samme som i , BNP-indikatoren, . , For første, andet og tredje kvartal 2021 er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt. 2021 revideret, ,, er BNP-væksten revideret op med 0,2 procentpoint i første og andet kvartal samt 0,1 procentpoint i tredje kvartal. Revisionerne skyldes indarbejdelse af opdaterede kilder og sæsonkorrektion. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til og med 2019. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2021, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2021. Den endelige opgørelse af 2021 vil foreligge i juni 2024, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for forsyningsbalancen, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for fjerde kvartal 2021, . De præsterede timer for tredje og fjerde kvartal bliver ikke offentliggjort ved denne udgivelse af nationalregnskabet, da der ved offentliggørelsen 15. marts af , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2021, , ekstraordinært bliver indarbejdet revisioner for hele 2021. Der vil blive indarbejdet tal for præsterede timer baseret på , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2021, i den reviderede beregning af nationalregnskabet 31. marts., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegninger anvendes en tidlig version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg december 2021, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 4. kvt. 2021 revideret,, der offentliggøres 31. marts 2022, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartals- og halvårsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. Læs mere om den øgede usikkerhed i , Firmaernes køb og salg december 2021., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For året 2021 er realvæksten i det offentlige forbrug, baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder i 2020 og 2021 med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv. Det forventes at kunne indarbejde realvækst i det offentlige forbrug baseret på outputmetoden for 2021 i juni-versionen af nationalregnskabet der offentliggøres 30. juni 2022., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP, Sæsonkorrigeret, +1,1 %, 3. kvt. 2021 - 4. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,1 % , 3. kvt. 2021 - 4. kvt. 2021, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2021 og året 2021, 28. februar 2022 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36037

      NYT: BNP faldt med næsten 7,0 pct. i andet kvartal 2020

      BNP, Sæsonkorrigeret, -6,8 %, 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, -3,3 % , 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, 30. september 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 6,8 pct. i andet kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den historiske tilbagegang i BNP-væksten afspejles bredt i økonomien, hvor især eksporten, privatforbruget og investeringerne faldt markant. Beskæftigelsen faldt med 3,3 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer faldt med 5,8 pct. Opgørelsen er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien. I indeværende opgørelse af nationalregnskabet er hele perioden fra første kvartal 2017 til andet kvartal 2020 blevet revideret - se mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Fald i beskæftigelse, præsterede timer og lønsum, Faldet i beskæftigelse og timer ses også i aflønning af ansatte, der faldt med 1,8 pct. Når faldet i præsterede timer er væsentligt større end i , beskæftigelse og lønsum , skyldes det bl.a., at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede og fortsat modtager løn, men de har ikke præsterede timer under hjemsendelsen - se mere under , Særlige forhold, ., Markant fald i forbruget, Med et fald på 6,2 pct. bidrager privatforbruget markant til faldet i BNP-væksten i andet kvartal. Nedlukningen har påvirket dele af detailhandelsbranchen, , hvor fx salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Herudover var der kraftig tilbagegang i bilsalget, der faldt med 23,0 pct. I andet kvartal var der også markante fald i forbruget af tjenester, som især inkluderer aktiviteter i hotel og restaurationsbranchen, rejser og anden transport samt kultur og fritid. Det offentlige forbrug faldt med 1,7 pct. og er også præget af nedlukningen - , se mere under , Særlige forhold, ., Faldende im- og eksport, Følgerne af COVID-19 i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig i en tydelig nedgang i udenrigshandlen. Samlet for andet kvartal gik eksporten tilbage med 11,7 pct. Her var der et fald i eksporten af varer og tjenester på hhv. 9,1 pct. og 16,2 pct. Der var også kraftig nedgang i importen på 11,9 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 17,5 pct., og importen af varer faldt med 8,2 pct., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 6,4 pct. i andet kvartal med et stort fald i , intellektuelle rettigheder, og , maskiner, transportmidler mv, . Investeringer i boligbyggeriet, samt øvrigt byggeri trak i positiv retning., Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 553,0, -7,7, -3,9, -1,6, -6,8, Import af varer og tjenester, 252,8, -14,0, -8,2, -3,6, -11,9, Import af varer, 152,6, -8,3, -4,6, -1,5, -8,2, Import af tjenester, 100,2, -22,2, -13,3, -6,6, -17,5, Forsyning i alt, 805,8, -9,8, -5,3, -2,3, -8,5, Eksport af varer og tjenester, 284,1, -17,0, -10,3, -5,4, -11,7, Eksport af varer, 178,4, -8,6, -2,0, 0,7 , -9,1, Eksport af tjenester, 105,7, -29,1, -22,1, -14,3, -16,2, Privatforbrug, 248,6, -7,7, -4,9, -3,0, -6,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 241,3, -7,5, -4,7, -2,9, -6,1, Køb af køretøjer, 8,8 , -17,8, -14,9, -5,4, -23,0, Andre varer, 105,0, -0,7, -1,0, -2,0, 0,1 , Tjenester i alt inkl. turisme, 127,5, -12,0, -6,8, -3,4, -9,7, Tjenester i alt, 129,1, -13,2, -7,3, -3,3, -11,4, Turistindtægter (-), -3,7, -81,8, -46,1, -12,1, -79,2, Turistudgifter (+), 2,1 , -89,2, -54,0, -17,0, -86,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,2 , -13,4, -9,8, -5,2, -8,0, Offentlige forbrugsudgifter, 141,1, -2,5, -1,2, -1,9, -1,7, Bruttoinvesteringer, 132,1, -3,1, 2,0 , 8,3 , -9,9, Faste bruttoinvesteringer, 128,3, -2,2, 0,8 , 3,9 , -6,4, Boliger, 32,8, 3,8 , 3,0 , 5,5 , 2,1 , Andet byggeri og anlæg, 35,1, 5,3 , 5,7 , 6,4 , 0,5 , Maskiner, transportmidler mv., 29,2, -18,0, -14,0, -6,6, -15,3, Intellektuelle rettigheder , 31,3, 1,9 , 11,1, 11,9, -11,7, Lagerforøgelser mv., 3, 3,8 , 0,0 , 0,4 , 1,0 , -1,0, Lagerforøgelser, 3, 3,1 , 0,0 , 0,4 , 1,0 , -1,0, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 521,7, -5,2, -2,3, 0,0 , -6,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 805,8, -9,8, -5,4, -2,1, -8,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 967,1, -5,6, -2,6, 0,0 , -5,8, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 928,2, -2,7, -0,9, 0,1 , -3,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., TEMA: Eksempler på årsvækst i 2020, Det historisk store fald i det kvartalsvise BNP som følge af COVID19-krisen, og ikke mindst den efterfølgende genopretning, har selvsagt afgørende betydning for årsvæksten i 2020. Hvis der i et tænkt eksempel antages uændret BNP i de resterende kvartaler af 2020, som illustreret med den grønne stiplede linje i figuren, vil BNP-væksten i 2020 ende på minus 6,0 pct. Det hidtil største fald i det årlige BNP var i 2009, hvor finanskrisen trak væksten ned med 4,9 pct. En vækst på 1,5 pct. i både tredje og fjerde kvartal, den orange stiplede linje i figuren, ville tangere denne rekord. Antages BNP i slutningen af året derimod at vende tilbage til niveauet fra før COVID19-krisen, ville det indebære en årsvækst for 2020 på minus 2,9 pct. og kræve en kvartalsvis vækst på 4,4 pct. i begge de sene kvartaler, som vist med den røde stiplede linje i figuren. På langt sigt er den gennemsnitlige kvartalsvækst på ca. 0,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2017 til 2. kvt. 2020, Denne offentliggørelse af nationalregnskabet er den anden offentliggørelse for andet kvartal 2020. I denne version af det kvartalsvise nationalregnskab er alle serier tilbage til første kvartal 2017 revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort i dag, 30. september 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:367, . Fra første kvartal 2017 til fjerde kvartal 2019 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder, og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal. For første og andet kvartal 2020 er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i første kvartal 2020 er revideret op med 0,4 procentpoint, og væksten i andet kvartal er revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger vedrørende , betalingsbalance, og , udenrigshandel, , , firmaernes køb og salg, , , industriens køb og salg, , , offentlig forvaltning og service, ,, bygge og anlæg, samt de finansielle brancher. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt 2020, . , Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Årlig gennemgang af sæsonkorrektion, samt særlig håndtering af COVID19, I forbindelse med indarbejdelsen af de nye årstal, bliver modellerne til sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab genvurderet og tilpasset til de nye oplysninger. Ud over denne planmæssige opdatering er der foretaget en grundig manuel gennemgang af samtlige kvartalsvise serier med henblik på mest korrekt at få identificeret og håndteret ekstreme observationer i forbindelse med COVID-19 - som anbefalet i , Eurostat's anbefalinger vedrørende COVD19-krisen og tidsserier, . For de serier der udviser tydelige ekstreme udsving som reaktion på krisen, og hvor sæsonkorrektionsprogrammet ikke har identificeret en outlier, er der manuelt indlagt outliers i første og/eller andet kvartal 2020. En sådan indføring af en (additiv) outlier vil forstærke udsvinget i den sæsonkorrigerede serie i det pågældende kvartal og vil derudover forhindre sæsonmodellen i at tolke det ekstreme udsving som en generel sæsonbevægelse, der skal gælde for hele serien., Ekstra usikkerhed i første og andet kvartal 2020 pga. COVID-19, BNP-væksten er påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien:, •, Kildematerialet er generelt væsentligt påvirket af COVID-19 fra midten af marts. Selvom indikatorer viser kraftige fald for berørte områder i sidste del af marts, er det samlet set kun en mindre del af opgørelsen for første kvartal, der er påvirket af COVID-19., •, Pga. manglende regnskabsoplysninger antages der normalt et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i de første foreløbige beregninger af BNP-væksten. Det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes kun relativt usikre data for dette. De delvise oplysninger, som findes om mængden af de leverede ydelser af ordinære behandlinger i sundhedsvæsen, peger på et fald i den reale udvikling i det offentlige forbrug i både første og andet kvt. 2020. For sundhedsvæsnet er der dog stadig stor usikkerhed om størrelsen af Covid-19 relaterede omkostninger, og hvordan de skal klassificeres. Derudover mangler der stadig kvartalsvise oplysninger om mængden af andre offentlige ydelser. Derfor er inputmetoden - korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder - igen anvendt i denne version af nationalregnskabet for 2020. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker ikke i betydeligt omfang den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg juni og juli 2020, fra 15. september bygger nu på indberetninger for første halvår 2020 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug., Præsterede timer, beskæftigelse og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen, som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede og modtager løn, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold: læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:343, , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:350, , Beskæftigelse for lønmodtagere juli 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab, . For første og andet kvartal 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer, og realvæksten er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første og anden kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2020, ., BNP, Sæsonkorrigeret, -6,8 %, 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, -3,3 % , 1. kvt. 2020 - 2. kvt. 2020, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2020 revideret, 30. september 2020 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29951

      NYT: BNP og beskæftigelse steg fortsat pænt i 3. kvt.

      BNP, Sæsonkorrigeret, +1,1 %, 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,1 % , 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, 23. december 2021, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,1 pct. i tredje kvartal 2021, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Beskæftigelsen steg ligeledes med 1,1 pct. BNP-væksten er dermed opjusteret med 0,2 procentpoint i forhold til den , seneste offentliggørelse, ,, mens væksten i beskæftigelsen er nedjusteret med 0,5 procentpoint. Det mere positive vækstbillede for BNP ses især inden for de tjenesteydende erhverv, hvor der er indarbejdet nye tal fra , Firmaernes køb og salg, . Revisionen af beskæftigelsen skyldes indarbejdelse af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kilder og metoder er behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien. Af samme grund vurderes præcisionen at være mindre end ønsket. Helt undtagelsesvist indarbejdes tal for præsterede timer for tredje kvartal ikke i denne udgivelse pga. øget usikkerhed i , Arbejdstidsregnskabet, . Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Status efter årets første tre kvartaler, I årets tre første kvartaler er BNP samlet steget med 4,0 pct. i forhold til samme periode sidste år, og denne robuste genopretning af dansk økonomi betyder, at BNP i tredje kvartal er 2,2 pct. højere end i fjerde kvartal 2019 før coronakrisen. Genopretningen ses også på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen i årets tre første kvartaler er steget med 2,1 pct. og er nu 2,4 pct. højere end før coronakrisen., Fremgang i privatforbrug, En betydelig fremgang i privatforbruget på 2,4 pct. i tredje kvartal var medvirkende til fremgangen i BNP. Forbruget ligger nu 5,0 pct. højere end før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. Fremgangen i privatforbruget kan spores inden for beklædning, underholdning, rejser samt andre tjenesteydelser, mens forbruget af el og brændsel, bilsalget samt drikkevarer trak i modsat retning. Bilsalget faldt med 8,9 pct., Faldet i bilsalget skal ses i lyset af den store stigning i andet kvartal og forsyningsproblemer i tredje kvartal. Den samlede forbrugsvækst er revideret op med 0,3 procentpoint for tredje kvartal siden sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes især opdateret kildedata for , Firmaernes køb og salg, - se mere under , Særlige forhold, . I årets tre første kvartaler er privatforbruget vokset med 4,2 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det offentlige forbrug faldt med 4,5 pct, . i tredje kvartal. Faldet skal ses i sammenhæng med nedtrapningen af COVID-19-relaterede aktiviteter såsom test for COVID-19., Fald i investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt med 0,6 pct. i tredje kvartal bl.a. som følge af tilbagegang i maskiner og transportmidler. Investeringerne er revideret ned med 0,8 procentpoint for tredje kvartal siden seneste offentliggørelse, hvilket primært skyldes nedjustering af investeringer i bygge og anlæg. Ses der på årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år, steg de faste bruttoinvesteringer med 8,1 pct. og har medvirket til, at investeringerne er steget med 10,8 pct. siden coronakrisen i fjerde kvartal 2019. , Stigende tjenestehandel, Både import og eksport havde fremgang i årets tredje kvartal. Eksporten steg med 1,1 pct. Det var helt overvejende tjenesteeksporten, der med en stigning på 5,4 pct. bidrog til dette. Der var også fremgang at spore i importen på 1,1 pct. Her gik import af både varer og tjenester frem med hhv. 0,5 og 1,4 pct. Både import- og eksportvæksten er revideret op siden seneste offentliggørelse med indarbejdelse af nye tal fra , Betalingsbalancen, . I årets tre første kvartaler er eksport og import steget med hhv. 4,6 pct. og 7,1 pct. i forhold til samme periode sidste år og betyder, at importen nu er 2,5 pct. højere end før coronakrisen i fjerde kvartal 2019, mens eksporten er faldet med 2,6 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2021,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 624,2, 3,6 , 4,0 , -0,4, 2,1 , 1,1, Import af varer og tjenester, 329,0, 7,9 , 7,1 , -1,8, 3,4 , 1,1, Import af varer, 203,0, 9,8 , 11,9, 4,6 , 1,4 , 0,5, Import af tjenester, 126,0, 5,1 , 0,0 , -11,2, 7,0 , 2,1, Forsyning i alt, 953,2, 5,0 , 5,0 , -0,9, 2,5 , 1,1, Eksport af varer og tjenester, 373,3, 5,2 , 4,6 , 4,6 , -0,7, 1,1, Eksport af varer, 216,7, 8,7 , 10,8, 6,7 , 1,1 , -1,2, Eksport af tjenester, 156,6, -0,4, -4,9, 1,3 , -3,9, 5,4, Privatforbrug, 285,3, 5,1 , 4,2 , -4,8, 7,0 , 2,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 276,8, 5,1 , 4,3 , -4,9, 7,2 , 2,4, Køb af køretøjer, 10,3, -19,2, 1,2 , -15,1, 6,1 , -8,9, Andre varer, 114,9, 5,5 , 8,6 , -1,4, 4,8 , -1,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 151,6, 7,1 , 1,1 , -7,0, 9,4 , 6,7, Tjenester i alt, 155,4, 6,8 , 0,1 , -5,8, 5,8 , 7,7, Turistindtægter (-), 13,7, 26,6, -15,0, -2,2, -31,5, 47,9, Turistudgifter (+), 9,9 , 29,9, 5,4 , -27,4, 54,2, 13,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,5 , 4,1 , 1,4 , -1,3, 1,8 , 2,9, Offentlige forbrugsudgifter, 147,4, 3,1 , 4,9 , -1,1, 4,5 , -4,5, Bruttoinvesteringer, 147,2, 6,4 , 7,5 , -4,9, 4,0 , 3,1, Faste bruttoinvesteringer, 134,6, 5,9 , 8,1 , -4,2, 2,6 , -0,6, Boliger, 34,2, 4,7 , 8,9 , 3,6 , -3,4, 0,2, Andet byggeri og anlæg, 34,4, -0,7, 5,8 , -0,6, 0,1 , -2,2, Maskiner, transportmidler mv., 33,3, 14,4, 16,9, 1,0 , 7,6 , -1,9, Intellektuelle rettigheder , 32,7, 5,8 , 1,6 , -18,9, 6,6 , 1,7, Lagerforøgelser mv., 3, 12,6, -0,2, -0,1, -0,2, 0,3 , 0,9, Lagerforøgelser, 3, 11,8, -0,2, -0,1, -0,2, 0,3 , 0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 580,0, 4,9 , 5,2 , -3,9, 5,6 , 0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 953,2, 5,0 , 5,0 , -0,8, 3,2 , 0,9, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 102, 3,6 , 2,1 , -0,6, 2,5 , 1,1, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, (pdf), 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2021, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for årets tre første kvartaler. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt 2021, ,, er BNP-væksten uændret i første kvartal, nedjusteret med 0,1 procentpoint i andet kvartal og op med 0,2 procentpoint i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2021 vedrørende , Firmaernes køb og salg, , Betalingsbalance og udenrigshandel, . , Der er derudover indarbejdet foreløbige version af , Industriens salg af varer, samt nye tal for de finansielle brancher, . Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2021. De nye tal for de tre første kvartaler for 2021 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2019. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. december bygger nu på indberetninger for første halvår 2021 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. I den første offentliggørelse af , Nationalregnskab 3. kvt 2021, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, . På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt husholdningernes forbrug., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 3.kvt. 2021, , der blev offentliggjort 21. december. For årets tre kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder i 2020 og 2021 med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Foreløbigt estimat for landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2021. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2022., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. december i , Betalingsbalance og udenrigshandel oktober 2021, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2021, , der blev offentliggjort 15. december. Helt undtagelsesvist indarbejdes tal for præsterede timer i tredje kvartal ikke i denne udgivelse af nationalregnskabet. Det sker som følge af en øget usikkerhed ved de præsterede timer inkl. den tilknyttede sæsonkorrektion, som er nævnt i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2021, . Usikkerheden ved tallene for de præsterede timer i tredje kvartal fremstår mere tydelig, når tal for arbejdsmarkedet sammenstilles med den realøkonomiske udvikling i nationalregnskabet. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +1,1 %, 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,1 % , 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2021 revideret, 23. december 2021 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34659

      NYT: BNP steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal 2020

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,7 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, 31. marts 2021, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Samlet bød 2020 på et fald i BNP på 2,7 pct. Kvartalsvæksten er med denne offentliggørelse revideret op med 1,1 procentpoint i tredje kvartal, mens de resterende kvartaler alene har været genstand for mindre opjusteringer. Dermed har genopretningen i tredje kvartal været stærkere ovenpå den historiske tilbagegang i første halvår. For hele året 2020 er BNP-væksten revideret op med 0,6 procentpoint. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Revision mindsker fald i BNP i 2020, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2020. I forhold til den seneste offentliggørelse 26. februar, , Nationalregnskab 4. kvt. 2020 og året 2020, ,, er BNP-væksten i 2020 revideret op med 0,6 procentpoint til -2,7 pct. Revisionerne ses især i tredje kvartal, som er løftet med 1,1 procentpoint. Første, andet og fjerde kvartal er revideret op i mindre grad. Opjusteringen skyldes primært nye oplysninger vedrørende , Firmaernes Køb og Salg, , der skal ses i lyset af opjusteringer af virksomheders momsindberetninger for året 2020. Momsindberetningerne har været forsinkede som følge af de udsatte frister, der blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktioner. I det kvartalsvise nationalregnskab opgøres produktionen af de markedsmæssige tjenesteerhverv i stort omfang med udgangspunkt i , Firmaernes køb og salg, . Der er herudover indarbejdet revisioner fra , Betalingsbalance og udenrigshandel, , , Industriens salg af varer, , byggeriet, de finansielle brancher, samt aktiviteten i offentlig forvaltning og service., Beskæftigelse og lønsum steg, mens præsterede timer faldt, Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. i årets sidste kvartal, men faldt med 0,7 pct. for hele året 2020. De præsterede timer faldt med 0,2 pct. i fjerde kvartal. For 2020 samlet var tilbagegangen på 3,2 pct. Når faldet i præsterede timer for året 2020 er væsentligt større end tilbagegangen i , beskæftigelsen , skyldes det bl.a., at beskæftigede personer, der modtager lønkompensation, ikke udfører præsterede timer. Herudover steg aflønning af ansatte med 1,6 pct. i fjerde kvartal og voksede samlet med 0,8 pct. i 2020. Aflønning af ansatte for 2020 er mere usikker end normalt grundet den nye ferielov - se mere under , Særlige forhold, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i privatforbruget, Privatforbruget steg med 0,8 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen er især drevet af øget forbrug af varer, der steg pænt på trods af den delvise nedlukning i december. For hele året 2020 faldt privatforbruget med 1,9 pct. Tilbagegangen er mindre end i den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet og skyldes opdateret kildedata, herunder , Firmaernes køb og salg, . Væksten i fjerde kvartal 2020 i forhold til samme periode året før var -0,4 pct., og dermed er privatforbruget stadig et stykke fra niveauet før COVID-19-pandemien. , Det offentlige forbrug steg med 5,1 pct. i fjerde kvartal, mens det , for året 2020 faldt med -0,1 pct., Se mere om beregning af realvækst i det offentlige forbrug under , Særlige forhold, ., Stigning i importen, tilbagegang i eksporten, Der var tilbagegang i eksporten på 0,4 pct. i fjerde kvartal. Tjenesteeksporten faldt med 3,4 pct., mens fremgangen i vareeksporten var på 1,5 pct. Importen steg med 2,2 pct. Her var der fremgang i vareimporten på 3,9 pct., mens importen af tjenester faldt med 0,5 pct. For hele året 2020 faldt både importen og eksporten med hhv. 4,8 pct. og 7,7 pct. Begge er blevet revideret op ift. nationalregnskabets seneste offentliggørelse som følge af revision i , Betalingsbalance og udenrigshandel, . I fjerde kvartal er eksporten bl.a. revideret op pga. et patentsalg. Dette har dog begrænset BNP-effekt, da stigningen modsvares af et fald i investeringer af , intellektuelle rettigheder, ., Investeringer steg, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,3 pct. i fjerde kvartal, trukket op af bred fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer samt , maskiner, transportmidler mv, . Omvendt faldt , intellektuelle rettigheder med, 8,5 pct., som skal ses i lyset af ovenævnte patentsalg. For hele året 2020 steg de faste bruttoinvesteringer med 2,1 pct. og er især trukket af bygge- og anlægsinvesteringer, Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 602,2, -1,5, -2,7, -6,7, 6,3 , 0,7, Import af varer og tjenester, 286,5, -3,6, -4,8, -10,0, 6,0 , 2,2, Import af varer, 178,0, 3,5 , -0,8, -6,8, 6,8 , 3,9, Import af tjenester, 108,5, -13,6, -10,4, -14,7, 4,8 , -0,5, Forsyning i alt, 888,7, -2,2, -3,4, -7,8, 6,2 , 1,2, Eksport af varer og tjenester, 319,6, -8,0, -7,7, -11,6, 6,7 , -0,4, Eksport af varer, 198,1, -1,8, -2,4, -8,2, 5,1 , 1,5, Eksport af tjenester, 121,5, -17,1, -15,4, -16,8, 9,3 , -3,4, Privatforbrug, 282,3, -0,4, -1,9, -4,4, 6,0 , 0,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 274,0, -0,4, -2,0, -4,6, 6,2 , 0,8, Køb af køretøjer, 12,5, 15,2, -2,4, -23,6, 55,4, 4,4, Andre varer, 123,9, 6,8 , 2,6 , 1,7 , 3,2 , 3,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 137,6, -7,0, -5,4, -7,9, 5,8 , -1,8, Tjenester i alt, 139,9, -7,5, -6,9, -10,9, 6,5 , 0,3, Turistindtægter (-), 4,8 , -52,6, -53,8, -80,5, 119,5, 28,5, Turistudgifter (+), 2,5 , -63,7, -52,3, -66,4, 72,1, -23,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,2 , 0,9 , -0,4, 0,3 , -0,1, 0,8, Offentlige forbrugsudgifter, 155,3, 3,2 , -0,1, -1,2, 0,6 , 5,1, Bruttoinvesteringer, 131,6, 2,5 , 1,2 , -8,8, 8,5 , -2,4, Faste bruttoinvesteringer, 142,8, 4,0 , 2,1 , -4,7, 4,0 , 1,3, Boliger, 33,9, 13,7, 6,9 , -0,6, 2,5 , 4,3, Andet byggeri og anlæg, 39,5, 15,3, 8,1 , 2,2 , 1,9 , 2,4, Maskiner, transportmidler mv., 36,7, -2,1, -7,3, -15,0, 10,8, 6,8, Intellektuelle rettigheder , 32,7, -8,5, 2,1 , -4,8, 1,4 , -8,5, Lagerforøgelser mv., 3, -11,2, -0,6, -0,2, -1,0, 1,1 , -0,9, Lagerforøgelser, 3, -12,0, -0,5, -0,2, -1,0, 1,1 , -0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 569,2, 1,2 , -0,7, -4,7, 5,2 , 1,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 888,7, -2,3, -3,4, -7,3, 5,7 , 0,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 036, -2,0, -3,2, -5,9, 5,6 , -0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 004, -0,6, -0,7, -2,2, 1,3 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er tilgængelige d. 7. april 2021 som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2021:1, (Statistiske Efterretninger). Herudover kan NYT, Årligt nationalregnskab (martsversion) for 2020 læses , her, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af fjerde kvartal og året, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2020. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2020. De nye tal for 2020 kan give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2018. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2020, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2020. Næste nationalregnskabsversion for året 2020 offentliggøres i nationalregnskabet ultimo juni 2021, hvor tal for årene 2018-2020 revideres. Den endelige opgørelse af 2020 vil foreligge juni 2023, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Den ekstra usikkerhed gælder bl.a. landbrug, offentligt forbrug og beregningen af forbrug i produktion jf. nedenstående afsnit., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Pga. COVID-19 er store dele af årets minkproduktion blevet aflivet til destruktion. Det vil påvirke landbrugets produktion negativt. Der er endnu ikke grundlag for at opgøre værdien af årets produktion af pelsskind. I 2019 udgjorde den ca. 2,5 mia. kr. Det må forventes, at den værdi vil blive væsentligt mindre i 2020. Produktionen af pelsskind opgøres årligt og bliver i det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på alle årets fire kvartaler. Data til opgørelsen af produktion af pelsskind samt opgørelser for den vegetabilske produktion forventes indarbejdet i forbindelse med udgivelsen af , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, , der blev offentliggjort 29. marts. Den reale udvikling i det individuelle offentlige forbrug er, med undtagelse af sundhedsvæsen, beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet med inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Beregningen af de offentlige individuelle ydelser i sundhedsvæsenet er nu delvist baseret på data om mængden af de leverede ydelser (outputmetode). Beregningen er ikke baseret på komplette data, hvorfor det har været nødvendigt at supplere med en del skøn, fx for at adskille den kapacitetsopbygning, der er sket på hospitaler, mhp. senere at kunne modtage mange respiratorpatienter mv., fra den øvrige aktivitet. På grund af alle disse forhold kan der forventes større revisioner i takt med, at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., Forbrug i produktion, Normalt antages der i de kvartalsvise opgørelser af nationalregnskabet et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv som følge af COVID-19-tiltag som restriktioner og nedlukning af erhverv. For de erhverv, der er særligt påvirkede, er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning og restriktioner, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres. , Covid-19 hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2020, , der blev offentliggjort 15. marts. Med offentliggørelsen af arbejdstidsregnskabet er der taget højde for den nye ferielov, og estimater på de præsterede timer er indarbejdet i indeværende opgørelse af nationalregnskabet. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Aflønning af ansatte i 2020 er lavere end normalt grundet den nye ferielov. For ydereligere oplysninger læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik 2021:90, , , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2020, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 11. marts i , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2021, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,7 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2020 revideret, 31. marts 2021 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31844

      NYT: Nedgang i eksport og forbrug giver BNP-fald

      BNP, Sæsonkorrigeret, -0,5 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,9 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, 30. juni 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i første kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret ned med 0,4 procentpoint i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet for første kvartal 2022. Det var især tilbagegang i eksport samt privat og offentligt forbrug, der lå til grund for faldet i BNP. Omvendt bidrog investeringerne positivt og var med til at mindske faldet i BNP. På trods af det kvartalsvise BNP-fald har dansk økonomi vist en stor fremgang de seneste fire kvartaler på 6,2 pct. Dermed lå BNP 5,5 pct. over niveauet før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. I årets første kvartal steg beskæftigelsen med 0,9 pct., svarende til 28.400 personer, mens de præsterede timer ligeledes steg 0,9 pct. Der er stadig en øget usikkerhed i opgørelsen af nationalregnskabet pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien bl.a. gennem en øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Se mere under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Tilbagegang for både varer og tjenester i det private forbrug, Samlet gik privatforbruget tilbage med 2,0 pct. i første kvartal, hvor forbruget af varer og tjenester faldt med hhv. 3,1 pct. og 0,9 pct. Det større fald i varerne trækkes især af stor tilbagegang i bilkøbet på 19,6 pct., hvilket skal ses i lyset af forsyningsvanskeligheder i bilbranchen. Herudover sås den største tilbagegang inden for varerne i forbruget af drikkevarer og tobak, der faldt med 8,1 pct., Udenrigshandlen gik tilbage, Både når der ses på im- og eksport i årets første kvartal var der tilbagegang. At udenrigshandlen gik tilbage skal dog ses i lyset af et højt udgangspunkt i fjerde kvartal 2021. Eksporten faldt med 3,0 pct., mens importen gik tilbage med 2,6 pct. i første kvartal 2022. For eksporten var det især tilbagegang i tjenesterne på 4,1 pct., der var medvirkende til faldet. Samtidig faldt vareeksporten 2,3 pct. Omvendt var det 3,4 pct. mindre import af varer, der drev faldet i den samlede import, mens tjenesteimporten havde en tilbagegang på 1,3 pct., Positivt bidrag fra investeringerne, Samlet steg de faste bruttoinvesteringer med 4,0 pct. i første kvartal og var derigennem med til at mindske faldet i BNP. Specielt boliginvesteringerne havde en pæn fremgang med en vækst på 11,8 pct. Foruden fremgangen i boliginvesteringer var der også stigning i de øvrige investeringsgrupper for bygninger og anlæg, intellektuelle rettigheder samt maskiner og transportmidler på hhv. 0,5 pct., 1,9 pct. og 1,1 pct. For sidstnævnte var det dog kun maskininvesteringerne, der trak op med en vækst på 4,0 pct., da investeringer i transportmidler faldt med 7,9 pct., Fortsat stigning i beskæftigelsen og de præstede timer, Både den samlede beskæftigelse og de præsterede timer steg med 0,9 pct. i første kvartal. Dermed følges timerne og beskæftigelsen ad med fremgang i fire kvartaler i træk. Den positive udvikling var desuden bredt funderet på tværs af brancher, hvor alle gik frem. Der har samtidig været en stigning i arbejdsproduktiviteten, når man sammenligner første kvartal 2022 med før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. Dette skyldes, at BNP-væksten har været højere end stigningen i de præsterede timer for perioden. Dette er på trods af, at der alene i første kvartal 2022 var et fald i arbejdsproduktiviteten, da de præsterede timer steg, mens BNP faldt. De samlede lønninger steg 0,7 pct. i første kvartal, især drevet af forsynings- samt finansierings- og forsikringsbranchen med fremgang på hhv. 13,3 og 4,1 pct. Netop disse brancher har dog haft markante stigninger i udbetalte bonusser, der indgår i lønningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 29. juni 2022, Varieret international BNP-vækst, På tværs af EU og USA var BNP-væksten i første kvartal præget af stor variation. EU samlet havde en fremgang på 0,7 pct. i BNP, mens USA oplevede en nedgang på 0,4 pct. Blandt medlemslandene i EU var der i første kvartal et bredt spænd af BNP-vækstrater. Irland havde den største stigning med en fremgang på 10,8 pct., mens Sverige omvendt havde den største tilbagegang med et fald på 0,8 pct. Kun Sverige, Danmark og Frankrig havde i EU nedgang i første kvartal. Forskelligheden blandt medlemslandene skal ses i lyset af lokale forskelle i COVID-19-restriktioner i begyndelsen af første kvartal samt forskelle i løbende lempelser og genåbninger på tværs af landene., Danmarks nationalregnskab,  , 2022, 2021, 2022,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 656,1, 6,2 , 1,3 , 2,8 , -0,5, Import af varer og tjenester, 369,2, 3,8 , 1,5 , 2,9 , -2,6, Import af varer, 233,8, -0,1, 0,0 , 2,6 , -3,4, Import af tjenester, 135,4, 10,4, 3,8 , 3,3 , -1,3, Forsyning i alt, 1025,3, 5,4 , 1,4 , 2,9 , -1,2, Eksport af varer og tjenester, 421,0, 1,6 , 1,9 , 4,1 , -3,0, Eksport af varer, 245,1, 4,0 , 0,6 , 3,9 , -2,3, Eksport af tjenester, 175,9, -2,1, 4,4 , 4,4 , -4,1, Privatforbrug, 289,6, 6,3 , 3,0 , -0,4, -2,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 280,9, 6,5 , 3,1 , -0,5, -2,1, Køb af køretøjer, 9,3 , -19,7, -2,1, -0,4, -19,6, Andre varer, 119,0, 1,0 , -1,7, -0,4, -1,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 152,6, 13,7, 7,7 , -0,5, -1,2, Tjenester i alt, 150,8, 13,5, 8,0 , 1,2 , -0,9, Turistindtægter (-), 6,8 , 60,6, 43,3, 73,8, -7,4, Turistudgifter (+), 8,6 , 80,0, 27,2, 29,1, -12,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,6 , 0,1 , -1,5, 0,2 , 0,8, Offentlige forbrugsudgifter, 150,8, 1,4 , -4,6, 3,4 , -1,8, Bruttoinvesteringer, 164,0, 18,6, 3,8 , 2,8 , 3,5, Faste bruttoinvesteringer, 148,7, 8,4 , -1,0, 2,4 , 4,0, Boliger, 41,9, 12,2, -1,2, 3,7 , 11,8, Andet byggeri og anlæg, 32,4, 6,5 , -0,2, 4,9 , 0,5, Maskiner, transportmidler mv., 36,9, 0,5 , -4,0, -1,7, 1,1, Intellektuelle rettigheder , 37,4, 14,5, 1,7 , 2,8 , 1,9, Lagerforøgelser mv., 3, 15,2, 2,1 , 1,1 , 0,1 , -0,1, Lagerforøgelser, 3, 14,3, 2,1 , 1,1 , 0,1 , -0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,9 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 604,3, 7,9 , 1,1 , 1,4 , -0,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1025,3, 5,4 , 1,4 , 2,4 , -1,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1052, 8,9 , 2,7 , 1,1 , 0,9, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3110, 5,9 , 1,7 , 1,2 , 0,9, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2019 til 1. kvt. 2022, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2022. I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2019 revideret i overensstemmelse med opgørelsen af det årlige , Nationalregnskab 2019-2021 juni-version, , offentliggjort 30. juni 2022. Fra første kvartal 2019 til fjerde kvartal 2021 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en tilpasning til de nye årstal gennem matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier. For første kvartal 2022 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2022 er revideret ned med 0,4 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 202, 2. , Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, løn og præsterede timer er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022, , der blev offentliggjort 15. juni. De præsterede timer er forbundet med øget usikkerhed grundet bl.a. den nye ferielov. Læs mere i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022, ., Helt ekstraordinært vil der i de kommende første udgivelser af det kvartalsvise nationalregnskab ikke blive offentliggjort præstede timer for det nyeste kvartal grundet øget usikkerhed i de tidligste interne beregninger. Dermed offentliggøres de præsterede timer kun i forbindelse med reviderede beregninger af nationalregnskabet., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af , Betalingsbalancen over for udlandet april 2022, , , offentliggjort 9. juni. Dette har medført revisioner tilbage til først kvartal 2019., Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2022, ,, der blev offentliggjort 28. juni. For første kvartal 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg april 2022, bygger nu på indberetninger for første kvartal 2022 fra langt størstedelen af de momsregistrerede måneds- og kvartalsindberettende virksomheder. I den tidligere offentliggørelse af , Nationalregnskabet 1. kvt. 2022, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Der er ved denne udgivelse indlagt en vis normalisering af disse erhvervs forbrug i produktion i takt med normaliseringen af produktionen i forhold til niveauet før COVID-19., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Det forventes, at der ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2022, ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,5 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,9 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret, 30. juni 2022 - Nr. 239, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36040

      NYT: 2018 rundes af med solid fremgang i eksporten

      28. februar 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Det er i særlig grad eksporten, der bidrager til den pæne vækst. Årsvæksten i BNP var dermed 1,2 pct. i 2018, især trukket af privatforbrug og investeringer. Årsvæksten fremstår dog lav af tekniske årsager, læs mere under grafen. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal og er dermed steget med 1,8 pct. i 2018. Kvartalsvæksten i BNP er 0,1 procentpoint lavere end , BNP-indikatorens, bud. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer., Årsvæksten i 2018 fremstår lav pga. tekniske forhold, I denne version af det kvartalsvise nationalregnskab er der indarbejdet udvalgte oplysninger for årets tre første kvartaler, flere egentlige årsoplysninger bliver tilgængelige til den reviderede beregning i slutningen af marts. Det nuværende bud på væksten i 2018 fremstår dog noget underdrejet. Dette skyldes særligt to faktorer. For det første er der endnu ikke grundlag for at periodisere en ekstraordinær patentbetaling, der i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Periodiseringen forventes at reducere BNP i 2017 og dermed indirekte øge væksten i 2018. Den præcise effekt kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vurderes at øge væksten i 2018 med 0,4 procentpoint., For det andet bidrog faldet i BNP i midten af 2017 til et meget lavt udgangspunkt for væksten i 2018. Det resulterer i en årsvækst, der ligger noget under den vækst, der har været i løbet af 2018. BNP er således vokset med 2,2 pct. siden fjerde kvartal 2017., Høj eksport og uændret import bidrager til fjerde kvartals vækst, Eksporten steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal, trukket af en stigning i vareeksporten på 2,2 pct. Eksporten af tjenester faldt med 1,6 pct. Importen var samlet set uændret i fjerde kvartal, hvilket dækker over en pæn stigning i vareimporten på 2,4 pct. og et fald i tjenesteimporten på 3,7 pct. Siden fjerde kvartal 2017 er eksporten steget med 1,8 pct., og importen er faldet med 1,3 pct. Både im- og eksport af tjenester er faldet med omkring 4 pct. i samme periode, hvilket i nogen grad kan forklares med stigninger på fragtrater i løbet af 2018 - se mere i , betalingsbalancens seneste offentliggørelse, ., Positiv udvikling i privatforbruget, Privatforbrug steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal. Især fald i bilkøbet trækker forbrugsvæksten ned, hvilket har været tilfældet i de senere kvartaler. På trods af det nylige fald er væksten i bilkøbet i 2018 på 9,6 pct. - den højeste årsvækst siden finanskrisen. Samlet steg privatforbruget med 2,3 pct. i 2018. Det offentlige forbrug steg med 1,2 pct. i fjerde kvartal efter et fald på 0,8 pct. i tredje kvartal. Årsvæksten i det offentlige forbrug i 2018 var dermed 0,5 pct., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal og steg dermed 1,8 pct. i 2018. De præsterede timer steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal og er steget med 0,8 pct. i 2018. Antallet af præsterede timer pr. beskæftiget faldt dermed 1,0 pct. i 2018., Danmarks nationalregnskab,  , 2018,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 572,7, 2,2 , 1,2 , 0,3 , 0,4 , 0,7, Import af varer og tjenester, 276,2, -1,3, 2,9 , 2,2 , -4,6, 0,0, Import af varer, 171,2, 0,4 , 3,5 , 2,9 , -7,0, 2,4, Import af tjenester, 104,9, -4,0, 1,7 , 1,0 , -0,5, -3,7, Forsyning i alt, 848,8, 1,1 , 1,7 , 1,0 , -1,2, 0,5, Eksport af varer og tjenester, 314,6, 1,8 , 0,5 , -0,2, 1,7 , 0,9, Eksport af varer, 199,7, 5,1 , 2,6 , -0,5, 1,9 , 2,2, Eksport af tjenester, 115,0, -3,7, -3,2, 0,3 , 1,4 , -1,6, Privatforbrug, 271,9, 1,7 , 2,3 , 0,6 , -0,1, 0,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 263,6, 1,8 , 2,4 , 0,6 , -0,1, 0,3, Køb af køretøjer, 8,9 , -10,1, 9,6 , -3,8, -6,3, -3,7, Andre varer, 111,7, 2,0 , 2,1 , 0,8 , 0,7 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 143,0, 2,6 , 2,1 , 0,8 , -0,1, 0,6, Tjenester i alt, 144,5, 2,5 , 1,9 , 0,8 , 0,0 , 0,6, Turistindtægter (-), -11,5, 0,4 , 0,2 , 0,5 , -1,6, 1,1, Turistudgifter (+), 10,0, 0,8 , 2,2 , -0,4, 0,1 , -1,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,3 , 1,2 , 0,2 , 0,4 , -0,1, 0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 142,0, 0,8 , 0,5 , -0,1, -0,8, 1,2, Bruttoinvesteringer, 120,3, -2,7, 5,1 , 10,7, -12,7, -1,3, Faste bruttoinvesteringer, 123,0, -2,0, 5,0 , 9,3 , -12,2, -0,9, Boliger, 27,8, 2,2 , 5,1 , 0,6 , -0,8, 0,2, Andet byggeri og anlæg, 33,1, 4,7 , 4,8 , 0,4 , 2,2 , 0,5, Maskiner, transportmidler mv., 31,5, -8,4, 7,4 , 27,3, -35,1, 2,2, Intellektuelle rettigheder , 30,6, -5,2, 2,2 , 4,2 , -2,1, -6,5, Lagerforøgelser mv., 3, -2,8, -0,4, 0,1 , 0,4 , -0,2, -0,1, Lagerforøgelser, 3, -3,5, -0,4, 0,1 , 0,4 , -0,2, -0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 534,2, 0,5 , 2,5 , 2,8 , -3,5, 0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 848,8, 1,0 , 1,7 , 1,7 , -1,6, 0,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 053, 0,7 , 0,8 , 0,2 , 0,2 , 0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 994, 1,7 , 1,8 , 0,4 , 0,3 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Dansk vækst trækkes op af overraskende høj industriproduktion, I forhold til tredje kvartal 2018 voksede BNP med 0,3 pct. i EU, hvilket er 0,4 procentpoint under den danske vækst. En stor del af den forskel stammer fra en divergerende udvikling i industriens produktion mellem de to områder. I figuren herover ses sammenhængen mellem industritilliden (venstre graf) og industriens produktion (højre graf) i Danmark og EU. Industritilliden i både Danmark og EU er aftaget i løbet af sidste år og sluttede året med markante fald. Denne udvikling falder sammen med et fald i industriproduktionen i EU i slutningen af året, som ikke genfindes i den danske industriproduktion. Tværtimod slutter den danske produktion året på et meget højt niveau. To faktorer kan dog gøre, at dette ikke kan ventes at vare ved. Den første er, at EU er et stort eksportmarked, og dermed kan en lavere aktivitet smitte af på den danske industriproduktion. Den anden er, at de faktorer, der trækker den danske industritillid ned, er en lav ordrebeholdning og høje færdigvarelagre, som begge kan påvirke produktionen i første halvår af 2019 negativt., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2018, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første, andet og tredje kvartal 2018. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er uændret i første kvartal, revideret op med 0,2 procentpoint i andet kvartal og revideret ned med 0,3 procentpoint i tredje kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, produktion i medicinalindustrien, energiproduktion og produktion i bygge og anlæg. Der er indarbejdet en korrektion for ekstraordinære forhold i medicinalindustrien i fjerde kvartal (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:37, , Industriens produktion og omsætning december 2018, ), som i nationalregnskabet, og betalingsbalancen, periodiseres ved en skønsmæssig fordeling på hele året. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Dette er den første opgørelse af BNP-væksten i 2018, som beror på meget tidlige kilder. Den endelige opgørelse vil først foreligge i 2021, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:500, fra 21. december. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Pga. den ekstraordinært varme og tørre sommer skønnes landbrugets udgifter forøget., Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2019., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. I 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 8. februar i , Betalingsbalancen over for udlandet december 2018, . Derudover er der i nationalregnskabet foretaget mindre korrektioner på vareeksporten i 2018, som vil blive indarbejdet i den næste offentliggørelse af betalingsbalancen 11. marts 2019., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på BNP. Bidraget til væksten i BNP for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. P, atentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2018, 28. februar 2019 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27841

      NYT: Moderat BNP-vækst i fjerde kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, 26. februar 2021, Ændret 05. marts 2021 kl. 08:00, Der er konstateret en fejl i de offentlige kollektive forbrugsudgifter for tredje kvartal 2020. Fejlen har ikke effekt på BNP. Rettelsen af tredje kvartal betyder også, at væksten i det offentlige forbrug i fjerde kvartal er ændret fra 6,8. pct. til 5,9 pct. og for året 2020 fra -0,4 pct. til -0,1 pct. I tabellen er tal for offentlige forbrugsudgifter, bruttoinvesteringer, lagerforøgelser mv. samt indenlandsk anvendelse revideret. Reviderede tal er markeret med rød.", Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i fjerde kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Kvartalsvæksten svarer til væksten i , BNP-indikatoren, . Et tidligt skøn for BNP-væksten for hele året 2020 giver et fald på 3,3 pct. De reviderede tal i denne offentliggørelse viser en lidt mindre nedgang under krisen i første og andet kvartal. Derfor er faldet i BNP for hele året mindre end ved offentliggørelsen af , BNP-indikatoren, . Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal, men faldt med 0,7 pct. for hele året 2020. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, COVID-19 og international økonomi, BNP faldt i EU som helhed med 0,4 pct. i fjerde kvartal, mens det amerikanske steg med 1,0 pct. For hele året 2020 faldt BNP i EU og USA med hhv. 6,4 pct. og 3,5 pct. Faldet i dansk BNP på 3,3 pct. for året 2020 vidner dermed om, at dansk økonomi har været mindre påvirket af COVID-19-følgerne end resten af det europæiske fastland., Fremgang i beskæftigelse - ingen beregning af præsterede timer, Stigningen i beskæftigelsen på 0,4 pct. i fjerde kvartal var 0,1 procentpoint højere end væksten i , beskæftigelsesindikatoren, . , I forbindelse med indeværende udgivelse offentliggøres der ikke præsterede timer. Det skyldes, at den nye ferielov påvirker antal betalte løntimer, som følge af at nyansatte funktionærer siden september 2020 har ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse. Det giver et højere antal betalte løntimer, hvilket gør beregningsgrundlaget for nationalregnskabets præsterede timer mere usikkert end normalt. Ved den kommende offentliggørelse af nationalregnskabet ultimo marts vil der være taget højde for den nye ferielov, og præsterede timer offentliggøres for fjerde kvartal 2020. Se mere under , Særlige forhold, ., Stigning i privatforbruget, I årets sidste kvartal steg privatforbruget med 1,2 pct. Der var fremgang at spore i de fleste forbrugsgrupper på trods af den delvise nedlukning i december. Samlet ligger privatforbruget under niveauet før COVID-19-krisen, og privatforbruget faldt for året 2020 med 3,1 pct. , Det offentlige forbrug steg med , 5,9, pct. i fjerde kvartal, mens det , for året 2020 faldt med , 0,1, pct., Se mere om beregning af realvækst i det offentlige forbrug under , Særlige forhold, ., Fremgang i importen, tilbagegang i eksporten, Eksporten faldt med 0,6 pct. i fjerde kvartal. Tjenesteeksporten faldt med 4,1 pct., mens vareeksporten steg med 1,5 pct. Importen steg med 1,8 pct. Her var der fremgang i vareimporten på 3,4 pct., mens importen af tjenester faldt med 0,7 pct. For hele året 2020 faldt både importen og eksporten med hhv. 5,6 pct. og 8,5 pct., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 0,9 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen er især båret af vækst i , maskiner, transportmidler mv., samt , andet byggeri, og, anlæg,, mens der var fald i , intellektuelle rettigheder, . For hele året 2020 steg de faste bruttoinvesteringer med 1,7 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 596,9, -2,6, -3,3, -6,8, 5,2 , 0,6, Import af varer og tjenester, 285,3, -4,8, -5,6, -10,0, 5,8 , 1,8, Import af varer, 175,1, 1,1 , -2,4, -6,9, 5,9 , 3,4, Import af tjenester, 110,2, -13,2, -10,2, -14,6, 5,7 , -0,7, Forsyning i alt, 882,2, -3,4, -4,1, -7,9, 5,4 , 1,0, Eksport af varer og tjenester, 316,0, -9,1, -8,5, -11,7, 6,3 , -0,6, Eksport af varer, 197,8, -2,0, -2,6, -8,2, 4,9 , 1,5, Eksport af tjenester, 118,2, -19,5, -17,2, -17,1, 8,7 , -4,1, Privatforbrug, 276,2, -2,4, -3,1, -4,6, 4,0 , 1,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 268,1, -2,4, -3,0, -4,6, 4,1 , 1,1, Køb af køretøjer, 12,5, 15,2, -2,4, -23,6, 55,3, 4,4, Andre varer, 123,1, 6,1 , 2,4 , 1,7 , 2,4 , 3,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 132,6, -10,1, -7,2, -8,0, 2,5 , -1,2, Tjenester i alt, 134,9, -10,5, -8,7, -11,0, 3,2 , 1,1, Turistindtægter (-), 5,0 , -51,0, -53,1, -80,0, 116,4, 31,5, Turistudgifter (+), 2,7 , -61,9, -50,5, -64,7, 66,6, -22,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,1 , -2,3, -5,0, -4,9, 0,9 , 4,1, Offentlige forbrugsudgifter, 155,7, 3,3 , -0,1, -1,9, 0,9, 5,9, Bruttoinvesteringer, 134,4, 1,9 , 1,2, -8,4, 7,4, -2,7, Faste bruttoinvesteringer, 141,4, 3,1 , 1,7 , -4,5, 3,5 , 0,9, Boliger, 32,0, 7,0 , 5,4 , -0,6, 1,4 , -0,4, Andet byggeri og anlæg, 38,5, 12,6, 7,4 , 2,1 , 1,5 , 0,7, Maskiner, transportmidler mv., 36,5, -2,7, -7,9, -14,4, 10,6, 5,9, Intellektuelle rettigheder , 34,5, -3,0, 3,5 , -4,5, 1,0 , -2,6, Lagerforøgelser mv., 3, -7,0, -0,4, -0,1, -1,0, 0,9, -0,9, Lagerforøgelser, 3, -7,6, -0,4, -0,1, -1,0, 0,9, -0,9, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 566,3, 0,1 , -1,3, -4,9, 4,0, 1,4, Endelig anvendelse i alt, 4, 882,2, -3,5, -4,1, -7,5, 4,8, 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.),  ,  ,  ,  ,  ,  , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 004, -0,6, -0,7, -2,2, 1,3 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2020, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2020. For første, andet og tredje kvartal 2020 er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt. 2020 revideret, ,, er BNP-væksten revideret op med 0,2 procentpoint i første kvartal, revideret op med 0,3 procentpoint i andet kvartal og uændret i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2020 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, industriens salg af varer, offentlig forvaltning og service, produktion i bygge og anlæg, samt firmaernes køb og salg. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til og med 2018. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2020, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2020. Den endelige opgørelse af 2020 vil foreligge juni 2023, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien:  , •, Pga. COVID-19 er store dele af årets minkproduktion blevet aflivet til destruktion. Det vil påvirke landbrugets produktion negativt. Der er endnu ikke grundlag for at opgøre værdien af årets produktion af pelsskind. I 2019 udgjorde den ca. 2,5 mia. kr. Det må forventes, at den værdi vil blive væsentligt mindre i 2020. Produktionen af pelsskind opgøres årligt og bliver i det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på alle årets fire kvartaler. Data til opgørelsen forventes i forbindelse med udgivelsen af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021., •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:421, , Firmaernes køb og salg december 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukningen, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i det individuelle offentlige forbrug er, med undtagelse af sundhedsvæsen, beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet med inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Beregningen af de offentlige individuelle ydelser i sundhedsvæsenet er nu delvist baseret på data om mængden af de leverede ydelser (outputmetode). Beregningen er ikke baseret på komplette data, hvorfor det har været nødvendigt at supplere med en del skøn, fx for at adskille den kapacitetsopbygning, der er sket på hospitaler, mhp. senere at kunne modtage mange respiratorpatienter mv., fra den øvrige aktivitet. På grund af alle disse forhold kan der forventes større revisioner i takt med, at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. Se i øvrigt oven for vedrørende COVID-19 og mink., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, I forbindelse med indeværende udgivelse offentliggøres der ikke præsterede timer. Det skyldes, at den nye ferielov påvirker antal betalte løntimer, som følge af at nyansatte funktionærer siden september 2020 har ret til betalt ferie fra ansættelsens begyndelse jf. , Beskæftigelse for lønmodtagere (md) december 2020, . Det giver et højere antal betalte løntimer, hvilket gør beregningsgrundlaget for nationalregnskabets præsterede timer mere usikkert end normalt. Med offentliggørelsen af arbejdstidsregnskabet (ATR) 15. marts 2021, vil der være taget højde for den nye ferielov, og estimater på de præsterede timer vil efterfølgende blive indarbejdet i den reviderede beregning af nationalregnskabet ultimo marts. Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn og beskæftigelse følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug i løbende priser er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For året 2020 er realvæksten i det offentlige forbrug, bortset fra sundhedsvæsenet, baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling - se i øvrigt oven for vedrørende COVID-19. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 8. februar i , Betalingsbalancen over for udlandet december 2020, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2020 - 4. kvt. 2020, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2020 og året 2020, 26. februar 2021 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31843
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation