Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 121 - 130 af 1219

    NYT: Flere gæster til livemusik arrangementer i 2023

    Livemusik 2023

    Livemusik 2023, Koncertåret 2023 bød på 7,8 mio. koncertgæster fordelt på 34.300 koncerter, hvilket var en stigning på knap 400.000 gæster og 300 koncerter, når der sammenlignes med 2022. Landsdelsorkestrene og musikforeningerne havde den største publikumsfremgang med stigninger på hhv. 33 og 22 pct. Statistikken om livemusik omfatter koncertarrangementer, hvor artisterne honoreres for deres optræden gennem rettighedsbetalinger. Alle koncertarrangementer med offentlig adgang er derfor omfattet af statistikken, uanset om musikken er en koncert med en solokunstner, et rockband eller et kirkekor, eller om koncerten afholdes på et spillested, et kulturhus eller i en multifunktionel arena., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Landsdelsorkestrene og musikforeningerne husede flere gæster i 2023, Publikum til Landsdelsorkestrenes koncerter steg fra 170.000 i 2022 til 220.000 i 2023, svarende til en stigning på 33 pct. Landsdelsorkestrene består af Odense, Aalborg, Aarhus og Sønderjyllands Symfoniorkester, samt Copenhagen Phil. Musikforeningerne havde også større fremgang i publikumstallet, der steg fra 220.000 gæster i 2022 til 270.000 i 2023. På trods af den markante publikumstilgang forblev antallet af afholdte koncerter for både landsdelsorkestrene og musikforeningerne på samme niveau som i 2022 på hhv. 300 og 1.900 koncerter. Antallet af publikum pr. koncert steg altså for begge typer koncertarrangør i den pågældende periode., Publikum til livemusik efter type koncertarrangør,  , 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  , antal i tusinder, Folkekirke, 352, 346, 294, 247, 315, 343, Kulturhus, 558, 567, 331, 305, 513, 482, Landsdelsorkester, 244, 244, 93, 91, 165, 219, Musikfestival, 1, 056, 1, 158, 45, 249, 1, 267, 1, 280, Musikforening, 273, 267, 196, 121, 218, 266, Regionalt spillested, 663, 702, 245, 297, 527, 558, Spillested, 857, 854, 346, 282, 599, 638, Professionel koncertarrangør, 1, 061, 1, 382, 227, 270, 1, 325, 1, 341, Øvrig koncertarrangør, 2, 397, 2, 692, 981, 936, 2, 465, 2, 659, Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Tre ud af fire koncerter blev spillet for færre end 200 gæster, Antallet af koncerter er i 2023 estimeret til 34.300, hvilket svarer til, at der i gennemsnit afholdes knap 100 koncerter dagligt i Danmark. Statistikken dækker alle typer af arrangementer fra mindre koncerter afholdt i en kirke til festivaler og store stadion koncerter. 85 pct. af koncerterne blev afholdt for et publikum på under 500 personer, hvoraf 26.000 svarende til tre ud af fire af alle koncerter blev afholdt for et publikum på under 200 personer. De større koncerter med 5.000 gæster eller derover udgjorde kun 7 pct. af koncerterne, men dækkede 35 pct. af det samlede publikumstal i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, og , livmus02, Højere publikumstal på landets spillesteder i 2023, Landets spillesteder oplevede en stigning i antallet af koncertgæster fra 2022 til 2023 på 6-7 pct. De regionale spillesteders gæstetal steg fra 530.000 i 2022 til 560.000 i 2023, mens de øvrige spillesteder gik fra 600.000 gæster til 640.000 i samme periode. De regionale spillesteder er udpeget af Statens Kunstfond og modtager økonomisk støtte med det formål at understøtte det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og nationalt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Festivalåret 2023 var på niveau med året før, Festivalerne var med 1,3 mio. gæster i 2023 på samme niveau som i 2022. De store festivaler med et publikum på mere end 30.000 gæster - heriblandt Roskilde Festival og Smukfest - tiltrak 690.000 gæster svarende til lidt over halvdelen af alle festivalgæster i 2023. Hver femte festivalgæst i 2023 gik til en festival med mellem 10.000 og 29.999 gæster, mens 15 pct. af gæsterne var på festival med et publikumstal på mellem 5.000 og 9.999 personer. De resterende 11 pct. af festivalgæsterne gik til mindre festivaler med under 5.000 gæster. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. september 2024 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2025, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode,  af koncerter, samt antallet af publikummer, der overværer koncerterne, estimeres ud fra data registreret hos , KODA, i form af faktureringer af ind- og udbetalinger af musikrettigheder, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Livemusik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49348

    Nyt

    NYT: Danmark fik flest medaljer i Norden ved seneste OL

    Idræt (tillæg) 2023 - OL-discipliner

    Idræt (tillæg) 2023 - OL-discipliner, Danmark er repræsenteret med flere end 120 atleter i den 33. udgave af sommer-OL, som afholdes i Paris. De danske atleter inkl. reserver består af 56 pct. kvinder og 44 pct. mænd, som fordeler sig på omkring 20 forskellige sportsgrene, bl.a. badminton, svømning, håndbold og cykling. Ved det seneste sommer-OL i Tokyo 2020, der blev udskudt til sommeren 2021 pga. COVID-19, vandt Danmark 11 medaljer, heraf tre guld, fire sølv og fire bronze. De mandlige atleter stod for seks ud af de 11 vundne medaljer, mens kvinderne stod for fem medaljer ved det seneste OL. Medaljehøsten var den næsthøjeste siden medaljerekorden ved OL i London i 1948 - kun overgået af OL i Rio 2016, hvor Danmark vandt 15 medaljer. Blandt de nordiske lande vandt Danmark flest medaljer efterfulgt af Sverige (9 medaljer) og Norge (8 medaljer). Om Danmark klarer sig lige så godt i Paris, vil de kommende uger vise., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, Antallet af guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer samt rangering ved OL 2021,  , Resultater ved sommer-OL 2021,  , Guldmedalje/1. plads, Medaljer/Podie, Top-8-placeringer,  , antal (rangering), Danmark, 3 (21), 11 (22), 30 (20), Sverige, 3 (21), 9 (25), 29 (21), Norge, 4 (16), 8 (28), 17 (38), Finland, 0 (64), 2 (64), 8 (56), Island, 0 (64), 0 (92), 0 (119), Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, og , idrrang1, Dansk medaljehøst var i top-4 blandt små nationer ved OL i Tokyo, Målt på antallet af medaljer endte Danmark med at indtage en samlet 22. plads ved OL i Tokyo i 2021. Hvis man kun ser på de mindre nationer med færre end 10 mio. indbyggere, blev det til en dansk fjerdeplads målt på medaljer, kun overgået af New Zealand og Ungarn, der begge vandt 20 medaljer, samt Schweiz, der vandt 13 medaljer. Hvis man i stedet for medaljer ser på top-8-placeringer rakte Danmarks præstationer ved OL i 2021 også til en fjerdeplads blandt mindre nationer. , Top-8-placeringer bruges som supplement til at sammenligne nationernes præstationer, da det giver et bredere og mere robust sammenligningsgrundlag for de små nationer, som i absolutte tal typisk vinder relativt få medaljer. Kvinderne på det danske OL-hold stod for 57 pct. af de 30 danske top-8-placeringer, mens mændene stod for 40 pct. De resterende 3 pct. af top-8-placeringerne blev vundet i mix discipliner. , Danske podiepladser ved verdensmesterskaberne forbedret siden OL, En sammenligning af r, esultaterne ved de senest afholdte verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne giver en indikation af , udviklingen i danske idrætsudøveres præstationer fra seneste OL i 2021 og frem til i dag. Ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne 2023 rakte Danmarks idrætspræstationer til en international 16. plads målt på antal medaljer og til en 22. plads målt på top-8-placeringer i 2023. Det betyder, at Danmarks internationale rangering målt på medaljer er forbedret i 2023 sammenholdt med 2021 (OL Tokyo), mens rangeringen mht. top-8-placeringer er forringet i samme periode., Danmark præsterer fint i forhold til indbyggertallet, Samlet set er Kina den førende idrætsnation med 34 guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne. Til sammenligning vandt Danmark fire guldmedaljer ved verdensmesterskaberne. , Set i forhold til befolkningens størrelse ligger Danmark med 0,68 guldmedaljer pr. mio. indbyggere dog højere end Kina, som har 0,02 guldmedaljer pr. mio. indbyggere. Blandt de nordiske nationer ligger Danmark desuden i top mht. både guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer inden for sommer-OL-disciplinerne målt i forhold til befolkningstallene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres02, Danmark i top-10 blandt de mindre nationer i sommer-OL-discipliner, Ved de seneste verdensmesterskaber opnåede Danmark blandt de mindre nationer en fjerdeplads med 25 top-8-placeringer, som bl.a. skyldtes gode resultater inden for sejlads, cykling, badminton og svømning. Blandt de mindre nationer ligger New Zealand, Schweiz og Jamaica højest med hhv. 39, 38 og 29 top-8-placeringer, hjulpet af gode resultater inden for atletik og maritime sportsgrene. Målt på guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber blandt de små nationer var Danmarks fire medaljer nok til en delt førsteplads med Israel og Serbien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrrang1, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juli 2024 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken vedrørende de danske eliteidrætspræstationer sammenligner de danske resultater internationalt med øvrige nationer. Sammenligningen sker med udgangspunkt i de officielle olympiske discipliner et givent år. Præstationerne opgøres både i antallet af medaljer og ud fra de otte bedste placeringer inden for en di¬sciplin (top-8). Top-8 giver et bredere sammenligningsgrundlag og er dermed et mere robust mål, når nationernes præstationer sammenlignes, specielt for små lande der vinder få medaljer. Når der et givent år ikke afholdes OL, anvendes resultaterne fra de seneste præstationer ved VM i de pågældende OL-discipliner, hvorfor de på denne måde giver et aktuelt billede af den olympiske medaljefordeling et år uden OL. Data til medalje- og rangtabellerne leveres af Gracenote ¿ A Nielsen Company ¿ Virtual Medal Table., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53970

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation