Søgeresultat

Landbrugsstøtte fylder mindre i resultaterne for de danske landbrug

Landbrugsstøtten har betydet væsentligt mindre for økonomien i heltidslandbrug i perioden 2017-2021 end i perioden 2012-2016. Det skyldes overvejende, at landmænd i årene har opnået høje driftsresultater, især de konventionelle landbrug med malkekvæg og svin., 4. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I perioden 2017 til 2021 modtog hvert danske heltidslandbrug i gennemsnit 2,7 mio. kr. i tilskud. Samtidig var bedrifternes gennemsnitlige driftsresultat på 5,1 mio. kr. for perioden. Det svarer til, at tilskud udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Det er næsten en halvering i forhold til den tidligere femårige periode fra 2012 til 2016, hvor tilskud udgjorde knap 100 pct. af driftsresultatet. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af landmandens arbejdsindsats og egenkapital, efter alle omkostninger inklusive finansielle udgifter er betalt., ”Landbrugsstøtten har i den seneste femårige periode fra 2017 til 2021 udgjort lidt mere end halvdelen af driftsresultatet for de danske landmænd. Alligevel er det betydeligt mindre end ved den forrige femårige periode, hvor stort set hele driftsresultatet svarede til landbrugsstøtten. Det vidner om et mere økonomisk robust landbrug i de seneste år,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2021 har de danske landbrug samlet set modtaget 34,9 mia. kr. i tilskud – langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Størrelsen af tilskud har i gennemsnit været 7,0 mia. kr. om året. I 2021 modtog hver deltidsbedrift i gennemsnit 161.000 kr. i tilskud, og hver heltidslandbrug 612.000 kr. i tilskud. Det svarer til, at 76 pct. af de samlede tilskud gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021., Landbrugets samlede tilskud, løbende priser, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Faktaboks, Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Knap 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte. Størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er ’grøn betaling’ for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion. Godt 10 pct. af støtten ydes gennem landdistriktsmidler fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, ., I denne artikel er der fokuseret på heltidsbedrifterne. Det skyldes, at der for deltidsbedrifterne er et databrud mellem 2019 og 2020, idet bundgrænsen for deltagende jordbrug i regnskabsstatistikken er hævet fra 15.000 til 25.000 euro. Tallene fra EU-Kommissionen dækker over både heltids- og deltidsbedrifter. , Bedrifterne i stikprøven inddeles i heltids- og deltidsbedrifter ud fra det faktiske timeforbrug, hvor en heltidsbedrift har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer om året., Betydningen af tilskud er størst for de mindste bedrifter, Tilskud udgør en større del af driftsresultatet for de mindste landbrug. På de mindste heltidsbedrifter med en til tre ansatte omregnet til fuldtidsansatte (årsværk) udgør de samlede tilskud 74 pct. af driftsresultatet, mens tilskud blot udgør 35 pct. af driftsresultatet på bedrifter med 10+ årsværk. For alle størrelser af bedrifter gælder det dog, at de fra 2017 til 2021 i gennemsnit ville have haft positive resultater før ejeraflønning, selv uden tilskud., Samlet tilskud og driftsresultat efter årsværk. 2017-2021, Anm.: Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Siden 2012 er antallet af heltidsbedrifter faldet fra 11.618 til 7.598 bedrifter i 2021. Antallet af små heltidsbedrifter med et til tre årsværk er faldet fra 7.374 til 3.683 bedrifter, mens antallet af landbrug med 10+ årsværk er steget fra 138 bedrifter i 2012 til 570 bedrifter i 2021. Med andre ord bliver bedrifterne større, mens der bliver færre af dem. Det kan have en indflydelse på landbrugsstøttens gennemsnitlige betydning, da tilskud udgør en mindre andel af driftsresultatet på større bedrifter., Tilskud fylder mest af økonomien hos planteavlere, Også når man opdeler efter produktionstyper, er der stor forskel på, hvor stor en andel tilskud udgør af driftsresultatet. For perioden 2017 til 2021 overgik størrelsen af tilskud kun driftsresultatet for økologisk planteproduktion, hvor tilskud udgjorde 211 pct. af driftsresultatet. Det vil sige, at de økologiske planteavlere i gennemsnit uden tilskud ville have haft et betydeligt negativt driftsresultat. I samme periode udgjorde tilskud 91 pct. af driftsresultatet for konventionelle planteavlere, som var den produktionstype, hvor tilskud udgjorde den næststørste andel af driftsresultatet., For konventionelle malkekvæg og svinebedrifter faldt andelen af tilskud i forhold til driftsresultatet. Fra henholdsvis 212 til 47 pct. for malkekvæg og fra 115 til 23 pct. for svinebedrifter fra 2017 til 2021 sammenlignet med den tidligere femårige periode., Faldet i den gennemsnitlige andel af tilskud i forhold til driftsresultatet afspejler, at der i perioden 2017 til 2021 har været nogle gode økonomiske resultater inden for de største driftsformer i Danmark: konventionel malkekvæg, svin og planteavl., ”For konventionel svineproduktion var der efter negative driftsresultater i 2018 to år med høje priser på svin, hvilket gav historisk gode resultater. For malkekvægsbedrifter nåede mælkepriserne ligeledes et rekordhøjt niveau i 2021, hvilket også resulterede i historisk gode driftsresultater,” forklarer Henrik Bolding Pedersen., ”Generelt har vi haft nogle særlige år grundet blandt andet COVID-19 og krigen i Ukraine, så det er ikke til at vide, hvordan den næste femårige periode vil se ud for landbruget i Danmark. Men udgangspunktet er en mere robust landbrugssektor end for 10 år siden,” tilføjer Henrik Bolding Pedersen., Det er normalt, at driftsresultaterne for de forskellige typer bedrifter svinger fra år til år, og dermed også betydningen af tilskud for resultatet., Landbrugets driftsformer, andel af tilskud ift. driftsresultatet i procent, Anm.: Bemærk, at landbrugsstøtten er sat i forhold til driftsresultatet. Støttens andel af driftsresultatet kan ændre sig uden, at støttens størrelse ændrer sig. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, (heltidsbedrifter), Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2022, I 2022 udgjorde tilskud til landbruget i alt 6,7 mia. kr. De foreløbige driftsresultater for landbrugene i 2022 viser, at tilskud dermed har udgjort 20,6 pct. af driftsresultatet for heltidslandbrug. Det er altså væsentligt mindre end de 53 pct. i 2017-2021. Baseret på de foreløbige tal for 2022 skyldes faldet, at der har været særdeles pæne driftsresultater på tværs af produktionsgrene, især for bedrifter med malkekvæg og planteavl. I 2021 var mælkeprisen rekordhøj, og 2022 gav endnu højere priser, der dog er faldet i 2023., Landbrugsstøtten er vigtig for danske landmænd , I forhold til resten af EU udgør støtten til danske landmænd på bedriftsniveau stadig en relativt stor del af driftsresultatet til trods for, at andelen af tilskud i forhold til driftsresultat er faldet., I 2017 til 2021 udgjorde landbrugsstøtten, ifølge en opgørelse fra EU-Kommissionen, 72 pct. af driftsresultatet i Danmark, mens støtten i EU i gennemsnit udgjorde 53 pct. af driftsresultatet. Opgørelsen fra EU-Kommissionen inkluderer både heltids- og deltidsbedrifter, hvilket er hovedårsagen til, at de 72 pct. ikke stemmer overens med de 53 pct. for danske heltidsbedrifter, der er nævnt tidligere i artiklen. Alligevel giver tallet et billede af, hvordan de danske landbrug placerer sig i forhold til resten af EU., Landbrugsstøtte i pct. af driftsresultat på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet. , 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, ., ”En forklaring på, at Danmark placerer sig højere end EU-gennemsnittet, når man ser på, hvor meget landbrugsstøtten udgør af landbrugenes driftsresultatet, er højere lønninger og gæld. Ansatte i dansk landbrug har typisk højere lønninger end i andre EU-lande, og så er det danske landbrug præget af større bedrifter med mere gæld, hvilket påvirker de renter, der skal betales,” siger Henrik Bolding Pedersen., Ser man således på omsætningen (bruttoudbyttet), hvor fx løn og renter ikke tælles med, udgjorde landbrugsstøtten kun 12 pct. af omsætningen i Danmark, ifølge EU-Kommissionen. Det er en mindre andel end i EU, hvor det samlede gennemsnit lå på 28 pct. på bedriftsniveau. Det vil sige, at støtten til landbruget i Danmark ikke er så stor i forhold til andre EU-lande set i forhold til produktionen, men at den betyder forholdsvist mere, når vi inddrager de høje udgifter til finansiering og løn., Landbrugsstøtte i pct. af omsætning på bedriftsniveau for EU27 landene, gennemsnit 2017-2021, Anm.: , 1, Malta er ikke vist, da der mangler data for et år. Landet indgår i EU-gennemsnittet. , 2, Cypern, Luxembourg og Slovakiet er ikke vist, da de er små eller har få bedrifter. Landende indgår i EU-gennemsnittet., 3, Driftsresultat og omsætning varierer en smule mellem den danske statistik og EU-opgørelsen grundet lidt forskellige afgrænsninger. Omsætning kaldes også bruttoudbytte i Danmarks Statistiks terminologi., Kilde: Data fra EU Farm Accountancy Data Network, , FADN public database, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-04-landbrugsstoette-fylder-mindre-i-resultaterne-for-de-danske-landbrug

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 11.2.1 - Adgang til offentlig transport

Andel af befolkning, der har nem adgang til offentlig transport (procent), Enhed: , Pct., Enhed: Pct., Alder i alt, 0-17 år, 18-64 år, 65 år og derover, 2019, I alt, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 9,0, 7,2, 10,2, 6,8, Højt serviceniveau, 34,9, 32,0, 37,4, 30,4, Middel serviceniveau, 20,5, 21,5, 19,3, 23,3, Lavt serviceniveau, 19,8, 20,9, 18,2, 23,3, Intet serviceniveau, 15,5, 18,1, 14,4, 16,1, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,1, 0,1, 0,2, Middel serviceniveau, 2,8, 2,8, 2,9, 2,7, Lavt serviceniveau, 30,0, 29,5, 29,9, 30,5, Intet serviceniveau, 66,8, 67,2, 66,7, 66,5, Mænd, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,8, 7,1, 10,2, 6,3, Højt serviceniveau, 34,7, 31,9, 37,4, 28,9, Middel serviceniveau, 20,5, 21,6, 19,3, 23,3, Lavt serviceniveau, 19,9, 20,9, 18,3, 24,3, Intet serviceniveau, 15,7, 18,2, 14,4, 17,1, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, Middel serviceniveau, 2,8, 2,8, 2,9, 2,6, Lavt serviceniveau, 29,9, 29,4, 30,0, 29,8, Intet serviceniveau, 66,9, 67,4, 66,7, 67,3, Kvinder, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 9,1, 7,2, 10,3, 7,3, Højt serviceniveau, 35,1, 32,2, 37,4, 31,6, Middel serviceniveau, 20,6, 21,4, 19,3, 23,3, Lavt serviceniveau, 19,6, 20,9, 18,2, 22,5, Intet serviceniveau, 15,3, 18,0, 14,5, 15,2, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, Middel serviceniveau, 2,8, 2,7, 2,9, 2,9, Lavt serviceniveau, 30,1, 29,6, 29,9, 31,4, Intet serviceniveau, 66,6, 67,1, 66,8, 65,4, 2023, I alt, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,9, 7,1, 10,2, 6,9, Højt serviceniveau, 34,8, 32,0, 37,3, 30,3, Middel serviceniveau, 20,4, 21,2, 19,2, 23,1, Lavt serviceniveau, 19,7, 21,0, 18,0, 23,4, Intet serviceniveau, 16,0, 18,6, 15,1, 16,3, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, Middel serviceniveau, 3,2, 3,1, 3,2, 3,0, Lavt serviceniveau, 29,5, 28,7, 29,7, 29,8, Intet serviceniveau, 67,1, 68,0, 66,9, 67,1, Mænd, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,8, 7,1, 10,2, 6,5, Højt serviceniveau, 34,6, 31,9, 37,3, 29,1, Middel serviceniveau, 20,4, 21,3, 19,3, 23,1, Lavt serviceniveau, 19,8, 21,0, 18,1, 24,2, Intet serviceniveau, 16,2, 18,7, 15,1, 17,2, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 7,1, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 32,0, Middel serviceniveau, 3,1, 3,2, 3,1, 21,2, Lavt serviceniveau, 29,4, 29,6, 30,4, 21,0, Intet serviceniveau, 67,3, 67,0, 66,3, 18,6, Kvinder, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 9,0, 7,1, 10,3, 7,4, Højt serviceniveau, 35,0, 32,2, 37,4, 31,2, Middel serviceniveau, 20,4, 21,2, 19,2, 23,1, Lavt serviceniveau, 19,6, 21,0, 18,0, 22,7, Intet serviceniveau, 15,9, 18,5, 15,2, 15,6, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, Middel serviceniveau, 3,2, 3,1, 3,3, 2,8, Lavt serviceniveau, 29,6, 28,6, 29,7, 29,2, Intet serviceniveau, 67,0, 68,1, 66,8, 67,8, 2025, I alt, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,7, 9,9, 6,8, .., Højt serviceniveau, 33,8, 36,4, 28,9, 0,2, Middel serviceniveau, 19,7, 18,6, 22,0, 2,9, Lavt serviceniveau, 20,1, 18,3, 23,9, 28,4, Intet serviceniveau, 17,8, 16,7, 18,5, 68,7, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, Middel serviceniveau, 3,0, 3,1, 2,1, 2,7, Lavt serviceniveau, 29,2, 29,4, 15,8, 29,2, Intet serviceniveau, 67,7, 67,3, 81,9, 67,9, Mænd, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,6, 6,7, 9,9, 6,3, Højt serviceniveau, 33,6, 30,8, 36,4, 27,9, Middel serviceniveau, 19,6, 20,5, 18,6, 21,8, Lavt serviceniveau, 20,2, 21,3, 18,4, 24,7, Intet serviceniveau, 17,9, 20,7, 16,6, 19,3, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, .., 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,3, 0,1, Middel serviceniveau, 2,9, 2,8, 3,1, 2,6, Lavt serviceniveau, 29,1, 28,2, 29,6, 28,6, Intet serviceniveau, 67,8, 68,8, 67,1, 68,6, Kvinder, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,8, 6,8, 10,0, 7,1, Højt serviceniveau, 33,9, 31,0, 36,4, 29,7, Middel serviceniveau, 19,7, 20,4, 18,5, 22,1, Lavt serviceniveau, 20,0, 21,3, 18,2, 23,3, Intet serviceniveau, 17,6, 20,4, 16,7, 17,8, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, .., 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,1, 0,2, 0,1, Middel serviceniveau, 3,0, 2,9, 3,1, 2,9, Lavt serviceniveau, 29,2, 28,5, 29,2, 30,0, Intet serviceniveau, 67,6, 68,5, 67,5, 67,0, Download data, Forklaring, Denne indikator belyser i hvilken grad befolkningen har adgang til offentlig transport indenfor afstand af 500 m fra deres bopæl. Graden af adgang til offentlig transport er identificeret på fem serviceniveauer: 1. Meget højt = Adgang til min. 10 afgange i timen samt mulighed for at bruge mere end en type offentlig transport, hvilket typisk vil være bus + tog eller færge. 2. Højt = Adgang til min. 10 afgange i timen. 3. Middel = Adgang til 4-9 afgange i timen. 4. Lavt = Adgang til < 4 afgange i timen - men trods alt stadigvæk mulighed. 5. Intet = Slet ingen adgang til offentlig transport inden for 500 m til fods. Opgørelsen er foretaget for en typisk arbejdsdag i december 2019, i marts 2023 og 2025, i tidsrummet 6-20. Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af stoppestedsdata fra Rejseplanen, vejdata fra Kortforsyningen samt befolkningsdata fra CPR og Danmarks Statistiks egen Byopgørelse. , I henhold til den oprindelige , FN-indikator, skal indikatoren også opdeles efter handicapstatus. I Danmark er det imidlertid ikke muligt at foretage en sådan opdeling., Se evt. statistik vedr. personer med handicap i Institut for Menneskerettigheders, Handicapbarometer, , som dækker de vigtigste samfundsområder, herunder tilgængelighed & mobilitet., Senest opdateret:, 24-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-02/indikator-1

Mænd og kvinder har forskellige tilgange til investeringer i aktier

Foruden pensionsopsparingerne er det lidt mere end hver femte person i Danmark, som ejede aktier i 2019. Generelt er andelen af mænd som har aktier lidt højere, end det er tilfældet for kvinder. Det er især personer over 40 år, der ejer aktier, og de store aktieformuer er koncentreret hos få personer., 18. marts 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Nogle mennesker sætter alle deres ekstra penge ind på en konto i banken, mens andre vælger at investere dem. Én af de måder, man kan investere sine penge på, er ved at købe aktier. Enten ved at købe aktier i enkelte virksomheder eller ved at købe ejerandele i investeringsforeninger. Danmarks Statistiks nyeste data om aktieejerskab stammer fra formuestatistikken, der senest er opgjort pr. 31. december 2019. En særkørsel af disse data viser, at da havde 21 procent af den danske befolkning aktier.  Andelen af mænd, der har aktier, er på 23 procent, og det er en smule mere, end det er tilfældet for kvinder, hvor andelen er 20 procent. Hvis man ser på, hvordan mænd og kvinder har deres aktier, gælder det, at lige under 10 procent af både mænd og kvinder har aktier igennem en investeringsforening. Når det kommer til ejerskab af individuelle aktier, er der en større forskel mellem kønnene. Lige under 18 procent af mændene har aktier på denne vis, mens det er tilfældet for 14 procent af kvinderne i 2019.,  , Faktaboks om opgørelsen af aktieejerskab, I denne opgørelse er der kun set på personernes private og direkte ejerskab af børsnoterede aktier i depot, enten som individuelle aktier i specifikke virksomheder eller igennem investeringsforeninger. Aktieejerskab igennem for eksempel pensionsopsparinger indgår således ikke. Danmarks Statistik har ikke data om, hvordan de enkelte pensionsformuer er investeret., De private pensionsformuer, hvoraf en del også er investeret i aktier, er mere end 10 gange større end aktieformuerne. Mænd har gennemsnitligt også større pensionsformuer end kvinder, om end , forskellene mellem kønnene her er lidt mindre, , end de er på aktieformuerne. , Herudover har mange selvstændige og ejere af familievirksomheder unoterede aktier. Disse handles ikke på børserne, så værdien af de enkelte aktiebesiddelser er således ukendt, og indgår derfor heller ikke i denne opgørelse., ”Generelt er der større risikospredning, når man har aktier igennem en investeringsforening. Da andelen af mænd, der har enkeltstående aktier i deres private aktieinvesteringer, er større end andelen af kvinder med enkeltstående aktier, antyder data, at mænd overordnet er lidt mere risikovillige i deres investeringer, end det er tilfældet for kvinder,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Opgørelsen viser dog også, at der ikke er stor forskel mellem kønnene, når man ser på andelene, der ejer enkeltstående aktier og/eller aktier igennem en investeringsforening. Mænd har dog generelt flere penge stående i aktier, end det er tilfældet for kvinder”., I , formuestatistikken, kan man se, at 24 pct. af mænds og 18 pct. af kvinders finansielle formue er investeret i individuelle aktier. Dette skyldes, at mænd også gennemsnitligt investerer større beløb i individuelle aktier end kvinder., Mænd har større aktieformuer, Selvom der kun er nogle få procentpoint til forskel på andelene af mænd og kvinder, der har private aktieinvesteringer, er der generelt væsentlige kønsforskelle på den gennemsnitlige aktieformue. Målt i kroner og ører stiger forskellen mellem mænd og kvinders gennemsnitlige aktieformuer med alderen. Det sker nogenlunde i takt med, at aktieformuerne bliver større. Ser man på fordelingen i procent, udgør kvindernes gennemsnitlige aktieformue i alle aldersgrupper over 30 år mellem 60 og 70 procent af mændenes. , Befolkningsdata, viser, at der er flere ældre kvinder end mænd i befolkningen, og denne forskel bliver kun større med alderen. Det er relevant, fordi det er de ældste aldersgrupper, som har de højeste aktieformuer. Den større andel af kvinder i disse aldersgrupper trækker kvinders generelle gennemsnitlige aktie formue op, således, at kvindernes aktieformue gennemsnitligt udgør 74 procent af mændenes, hvilket gør de samlede kønsforskelle mindre. , ”Det er vigtigt at have for øje, at der er tale om gennemsnit. Der er meget stor variation inden for grupperne. Overordnet set kan vi dog konstatere, at kvinderne har en markant mindre gennemsnitlig aktieformue, end det er tilfældet for mændene,” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter: , ”Ser man på totalen, ser forskellen ikke så stor ud, men det skyldes, at der er relativt mange kvinder i de ældre aldersgrupper, når man sammenligner med mændene. Deres formuer tilføjer meget til kvindernes total og er med til at udligne forskellen”.  , Få personer trækker den gennemsnitlige aktieformue op, Når man betragter den gennemsnitlige aktieformue i 2019 på tværs af kønnene, kan det give en fornemmelse af, at der er mange danskere med relativt store formuer i privatinvesterede aktier. Dette er ikke tilfældet og viser, at gennemsnit nogle gange skal tolkes med forsigtighed. Gennemsnitsbeløb kan nemlig afvige betydeligt fra det typiske beløb, når relativt få personer trækker et gennemsnit meget op eller ned. Dette kan illustreres ved at bruge den såkaldte median, som er den midterste værdi, når formuerne er sorteret fra mindst til størst. Eller med andre ord den værdi, hvor halvdelen af populationen har en formue, der er mindre og den anden halvdel har mere., Kigger man nærmere på de danske aktieformuer fordelt på aldersgrupper, viser det sig, at der er stor forskel på de gennemsnitlige aktieformuer og medianen, ”Når man har sådanne forskelle, skyldes det oftest, at der er meget store aktieformuer, der trækker voldsomt i gennemsnitsværdierne. Da man kan se, at de gennemsnitlige aktieformuer ligger meget højere end medianværdierne, vil det sige, at der er et færre antal personer med meget store aktieformuer, der trækker gennemsnittene op.” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Det er ikke sådan, at der er en masse personer mellem 70 og 74 år med aktieformuer på mere end 930.000 kr. som er gennemsnittet. Faktisk har halvdelen af alle aktieejere i gruppen en aktieformue på under 128.000 kr.”, Folk begynder først sent at lave private aktieinvesteringer  , Aktier er generelt en investering for de midaldrende og ældre danskere. Selvom der er børn og unge, der har private aktieinvesteringer, så er det først for alvor fra 40 år og frem, at der sker en stigning i andelen, der har private aktieinvesteringer – ud over de pensionsmidler, som er investeret i aktier. Andelen af personer, som ejer aktier, er 15 pct. for 35-39-årige og stiger jævnt til over 40 pct., når man betragter de 75-årige., ”Man må antage, at børn og helt unge med private aktieinvesteringer nok i vid udstrækning har dem, fordi deres familie har investeret i deres navn. En stor del af aktieinvesteringerne i disse grupper er altså ikke nødvendigvis bevidste for ejeren af aktierne.”, ”For grupperne mellem 15 og 40 år er andelene meget ens (henholdsvis 13 og 19 procent), hvilket indikerer, at få investerer i aktier i etableringsårene mellem 20 og 40 år. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at ekstra penge i denne del af livet i stedet bliver investeret i andre goder fx hus og bil,” siger chefkonsulent Jarl Quitzau., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent Jarl Quitzau og praktikant Christian Schmidt Röttig, der også har leveret data til artiklen. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39 17 35 94.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-03-18-Maend-og-kvinder-har-forskellige-tilgange-til-investering-i-aktier

Bag tallene

Syv procent af danske familier har sommerhus

De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob., 15. april 2025 kl. 7:30 ,  , Når sommerhussæsonen for alvor går i gang her til påske, vil ca. 224.000 ud af landets i alt ca. 3 mio. familier have mulighed for at trille afsted og sætte nøglen i egen sommerhusdør. Det svarer til, at 7,1 pct. af alle familier har ejerskab til et eller flere sommerhuse i Danmark., Om familien triller ud af egen landsdel for at nå frem til sit sommerhus, er der stor geografisk forskel på. Sommerhusejerne i Nordjylland holder sig i udpræget grad til det nordjyske: 93 pct. af dem har fritidshus i egen landsdel. Det samme gælder for 90,5 pct. af sommerhusejerne i Vest- og Sydsjælland., I den anden ende af skalaen ligger naturligt nok Københavns Omegn og Byen København, hvor det er mere end almindeligt småt med sommerhuse. Her har hhv. 99,5 og 99,6 pct. af sommerhusejerne ikke overraskende sommerhus , uden for , den landsdel, hvor de bor., Andel af sommerhusejere med sommerhus i samme landsdel, hvor de er bosiddende, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY, Et kig på Danmarkskortet viser også en vis forskel mellem landsdelene, når det gælder hvor stor en andel af familierne, der har sommerhus. Nordsjælland er den landsdel, hvor den største andel af familierne har sommerhus, nemlig 10,5 pct. Den laveste andel på 5,2 pct. ses på Fyn., De geografiske forskelle afspejler bl.a. de indkomstforskelle, der er på tværs af landets kommuner og landsdele., Andelen af sommerhusejere stiger med stigende indkomst, Sommerhusfamilierne skiller sig ud fra den gennemsnitlige danske familie på en række områder, som har en vis sammenhæng med hinanden, bl.a. en indkomst over gennemsnittet og lang uddannelse., ”Opdeler man alle familier i Danmark ud fra forskellige demografiske data – fx indkomst, uddannelse og placering på arbejdsmarkedet – er det generelle billede, at andelen af sommerhusejere stiger, jo ’højere’ vi er på skalaen inden for en bestemt parameter, som fx indkomst”, siger konsulent hos Danmarks Statistik, Søren Dalbro., Hvis alle familier i befolkningen opdeles i 10 lige store grupper efter stigende indkomst , (se faktaboks), , er andelen af familier med sommerhus således størst i den højeste indkomstgruppe, hvor 22,8 pct. af familierne i 2022 havde sommerhus. , I de tre laveste af disse indkomstgrupper var det omvendt kun 1-2 pct. af familierne, der havde sommerhus., Andel af familier med ejerandel i sommerhus fordelt på indkomstgrupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY55, Hvis man i stedet ser på, hvordan de 224.000 sommerhusejere fordeler sig blandt befolkningen, ser det sådan ud: 32 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 10 pct. af familierne, der udgør den højeste indkomstgruppe. Knap 7 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 30 pct. af befolkningen, som tilsammen udgør de tre nederste indkomstgrupper., Topledere og selvstændige har ofte ejerandel i et sommerhus, I grupperne med høje indkomster, hvor også en høj andel har sommerhus, ses ofte, at personen i familien med den højeste indkomst er topleder eller selvstændig.  , I familier, hvor personen med den højeste indkomst er topleder, har hele 20 pct. sommerhus. Det samme gælder 15 pct. i familier, hvor personen med den højeste indkomst er selvstændig. Til sammenligning har færre end 3 pct. af de arbejdsløse og førtidspensionisterne sommerhus., Andelen af familier med ejerandel, fordelt på socioøkonomiske grupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY53, An, m, . , a ) I figuren er kun medtaget et udvalg af i alt 21 socioøkonomiske grupper, fx er grupperne ’under uddannelse’ og ’kontanthjælpsmodtagere’ udeladt. b) Lønmodtagernes inddeling i de tre grupper ’høj, mellem og grundniveau’ handler om færdighedsniveau, (se faktaboks nederst om socioøkonomiske grupper)., Den største gruppe af sommerhusejere udgøres af familier, hvor personen med den højeste indkomst er pensionist. Denne gruppe udgør 33 pct. af sommerhusejerne – en andel, der ligger tæt på gruppens andel af befolkningen samlet set, nemlig 28 pct., Lejere har sjældent sommerhus, Ser man på fordelingen mellem boligejere og lejere, viser det sig, at 13 pct. af alle familier med ejerbolig som helårsbolig også er sommerhusejere – det samme gælder kun knap 3 pct. af lejerne., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, tilhører 76 pct. af dem boligejere og 24 pct. tilhører lejere. Til sammenligning fordeler hele befolkningen sig mere ligeligt med overvægt af lejere, nemlig hhv. 43 pct. ejere og 57 pct. lejere., Lang uddannelse overrepræsenteret, Også når det gælder uddannelse, ses en forskel mellem sommerhusejerne og befolkningen generelt. Blandt de familier, hvor personen med den højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, har 13 pct. sommerhus. Blandt familier, hvor personen med højeste fuldførte uddannelse er grundskole eller gymnasium, har færre end 3 pct. sommerhus., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, er lange uddannelser klart overrepræsenteret: 23 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør kun 13 pct. af alle familier. 27 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør 16 pct. af alle familier., Den største gruppe af sommerhusejerne udgøres imidlertid af de familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en erhvervsfaglig uddannelse. Deres andel på 30 pct. af sommerhusejerne svarer helt til deres andel i den samlede befolkning, hvor de udgør 30 pct. af familierne., Overvægt af par, Par er overrepræsenterede blandt sommerhusejere: Mens par udgør 44 pct. af alle familier, udgør de hele 74 pct. af sommerhusejere., Uden bil – intet sommerhus, Bil og sommerhus hører sammen for et stort flertal af sommerhusejerne. Hele 93 pct. af dem råder over bil – , mod 62 pct. af de familier, der ikke har sommerhus., I byen København er andelen af bilejere blandt sommerhusejerne dog en smule lavere: 82 pct., dvs. at her ejer knap hver femte sommerhusejer ikke en bil. Blandt familier i København, der ikke har sommerhus, har kun 32 pct. bil. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med den generelt lave bilrådighed i København på kun 35 pct., mens den blandt alle familier i hele landet er på 64 pct., Læs mere om bl.a. afstanden til sommerhuse: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, 2018), Læs mere om bl.a. sommerhuse ift. beboelseshuse samlet set: , Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus, (Bag Tallene 2024), FAKTA, Et sommerhus kan have flere ejere - antallet af ejerandele er derfor en smule højere end antallet af sommerhuse; der er ca. 224.000 ejere og 220.000 sommerhuse. Da de to tal er så tæt på hinanden, omtales sommerhusandelene i denne artikel gennemgående som , sommerhusejere, ., Sådan udregnes en families indkomst, Når man vil sammenligne familiers disponible indkomst uafhængigt af de forskellige familier størrelse og alderssammensætning, udregner man vha. en såkaldt , ækvivalensfaktor., Hermed får man en familieindkomst, hvor der er taget højde, at en familie med mange medlemmer skal have en højere indkomst end familien med få medlemmer for at opnå samme forbrugsmuligheder. Ligesom der er taget højde for, at den store familie har stordriftsfordele, som betyder, at man ikke behøver den samme gennemsnitsindkomst pr. familiemedlem som den enlige for at opnå samme velstandsniveau. Familien på seks personer behøver fx ikke seks køleskabe eller seks indboforsikringer. Det er derfor ikke retvisende at sammenligne den samlede indkomst for en enlig med den samlede indkomst for en familie på seks personer. , Læs mere om , ækvivalensberegnet indkomst, Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling er som hovedregel dannet ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for en person – eller for familier: personen med den højeste indkomst i familien., Der er i alt 21 kategorier, i denne artikel er udvalgt følgende kategorier:, Topledere:,  Personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau. , Selvstændige:, Selvstændige erhvervsdrivende , Lønmodtagere højeste niveau:, Personer med arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:,  Personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau, : Personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Lønmodtagere uden stillingsangivelse:, Lønmodtagere, for hvem der ikke foreligger en såkaldt DISCO-08 kode i Danmark Statistiks registre, hvorfor deres konkrete arbejdsfunktion i deres lønmodtagerjob ikke er kendt. Private virksomheder har kun indberetningspligt for virksomheder, hvis de har mindst 10 beskæftigede. Det betyder, at DST ikke har de konkrete oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere i mindre virksomheder. , Andre lønmodtagere:, Lønmodtagere med arbejde der ikke kræver formelle kvalifikationer (m.a.o.. ufaglærte, inden for fx rengøring, byggeri, gartneri og lagerarbejde), Arbejdsløse:, Personer der er arbejdsløse mindst halvdelen af året, Land og by-temaet, Data til denne artikel er blevet indhentet i samarbejde med , Dronning Marys Center,  ved Københavns Universitet og støttet af , Realdania, – ligesom en lang række andre data, der ligger til grund for , temaet om Land og by, på Danmarks Statistiks hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-04-15-syv-pct-har-sommerhus

Bag tallene

Hold afstand: Rekord få lomme- og tasketyverier i corona-ramt Danmark

Antallet af lomme- og tasketyverier er faldet med 69 pct., når man sammenligner månederne april, maj og juni 2020 med samme måneder året før. , 3. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Lomme- og tasketyvene har haft det svært i den virkelighed, som covid-19 har indvarslet i Danmark med aflysninger af store arrangementer og råd om at holde afstand til andre mennesker. , Således blev der kun anmeldt rundt regnet 2.000 lomme og tasketyverier i 2. kvartal 2020, hvilket er rekord få og 69 pct. færre end i samme periode året før, hvor politiet modtog knap 6.600 anmeldelser. , ”Det typiske niveau for lomme- og tasketyverier i 2. kvartal har ligget på knap 8.000 anmeldelser, når man kigger på gennemsnittet de seneste 5 år,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen., ”Det store fald vidner altså om, at lomme- og tasketyvene har haft særdeles svært ved at begå sig i en virkelighed med afstandskrav, med færre som bruger den offentlige transport og uden store offentlige arrangementer såsom koncerter.”   , Antal anmeldte lomme- og tasketyverier 2.kvartal 2010-2020, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/straf10, Især hovedstaden har set færre lomme- og tasketyve, Det største fald i antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er sket i Københavns kommune, hvor antallet af anmeldte lomme- og tasketyverier er faldet med knap 2.900, når man sammenligner 2. kvartal 2019 med 2. kvartal 2020. Det svarer til et fald på 76 pct. , Næsten halvdelen (45 pct.) af alle anmeldelser om taske- og lommetyveri kom fra Københavns Kommune i 2. kvartal 2020., Aalborg Kommune har i absolutte tal set det næststørste fald på 165 anmeldte lomme- og tasketyverier, hvilket svarer til et fald på 79 pct. Blot 2 pct. af 2. kvartal 2020’s anmeldelser kom fra Aalborg., Se hvordan udviklingen har været i din kommune i tabellen nederst i artiklen. , Unge og ældre kvinder bliver oftest ofre for tasketyve, Unge kvinder mellem 20-24 år er den gruppe, som oftest blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, hvilket er det nyeste tilgængelige år, som Danmarks Statistiks statistik om ofre for anmeldte forbrydelser dækker. , I hele 2019 var der knap 2.800 kvindelige ofre i aldersgruppen for denne type kriminalitet. Det svarer til, at 10 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 var kvinde mellem 20-24 år. , Offerstatistikken er en årlig statistik som viser antallet af ofre for anmeldte forbrydelser, fx taske- og lommetyverier og kan altså bruges til at sige noget om ofre for en kriminalitetstype på et generelt plan., Den næstmest udsatte gruppe er ældre kvinder på 70 år og derover. I denne aldersgruppe var der knap 2.700 ofre for lomme- og tasketyverier, også svarende til 10 pct. af alle årets ofre. , Den mest udsatte mandlige gruppe var de 20-24 årige samt 30-39 årige, hvor rundt regnet 1.900 i hver aldersgruppe blev ofre for lomme- og tasketyverier i 2019, svarende til samlet 14 pct. af alle ofre for lomme- og tasketyverier det år. , Generelt var 61 pct. af ofre for lomme- og tasketyverier i 2019 kvinder, mens 39 pct. var mænd. , Antal ofre for anmeldte lomme- og tasketyverier. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/STRAF5, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på , IBC@DST.dk, Læs mere om indbrudskriminalitet i corona-perioden i artiklen: , Drastisk fald i indbrud i beboelser, Tabel: Antal anmeldte lomme- og tasketyveri 2. kvartal 2019 og 2. kvartal 2020, 2019, 2020, Udvikling antal, Udvikling i procent, København, 3.799, 913, -2.886, -76, Frederiksberg, 189, 103, -86, -46, Dragør, 7, 4, -3, -43, Tårnby, 155, 35, -120, -77, Albertslund, 7, 1, -6, -86, Ballerup, 13, 7, -6, -46, Brøndby, 13, 3, -10, -77, Gentofte, 58, 24, -34, -59, Gladsaxe, 10, 6, -4, -40, Glostrup, 12, 6, -6, -50, Herlev, 5, 7, 2, 40, Hvidovre, 10, 10, 0, 0, Høje-Taastrup, 21, 4, -17, -81, Ishøj, 3, 4, 1, 33, Lyngby-Taarbæk, 48, 8, -40, -83, Rødovre, 16, 10, -6, -38, Vallensbæk, 0, 1, 1, Allerød, 12, 4, -8, -67, Egedal, 13, 3, -10, -77, Fredensborg, 9, 4, -5, -56, Frederikssund, 18, 4, -14, -78, Furesø, 21, 10, -11, -52, Gribskov, 6, 9, 3, 50, Halsnæs, 5, 5, 0, 0, Helsingør, 42, 20, -22, -52, Hillerød, 46, 15, -31, -67, Hørsholm, 11, 6, -5, -45, Rudersdal, 28, 8, -20, -71, Bornholm, 9, 5, -4, -44, Christiansø, 0, 0, 0, Greve, 17, 17, 0, 0, Køge, 30, 21, -9, -30, Lejre, 0, 1, 1, Roskilde, 70, 22, -48, -69, Solrød, 10, 3, -7, -70, Faxe, 5, 0, -5, -100, Guldborgsund, 18, 4, -14, -78, Holbæk, 30, 17, -13, -43, Kalundborg, 10, 10, 0, 0, Lolland, 10, 4, -6, -60, Næstved, 34, 13, -21, -62, Odsherred, 11, 3, -8, -73, Ringsted, 20, 9, -11, -55, Slagelse, 29, 10, -19, -66, Sorø, 5, 5, 0, 0, Stevns, 3, 4, 1, 33, Vordingborg, 10, 4, -6, -60, Assens, 10, 7, -3, -30, Faaborg-Midtfyn, 15, 4, -11, -73, Kerteminde, 8, 3, -5, -63, Langeland, 2, 2, 0, 0, Middelfart, 17, 8, -9, -53, Nordfyns, 10, 6, -4, -40, Nyborg, 13, 14, 1, 8, Odense, 192, 79, -113, -59, Svendborg, 24, 16, -8, -33, Ærø, 2, 0, -2, -100, Billund, 17, 5, -12, -71, Esbjerg, 51, 29, -22, -43, Fanø, 1, 0, -1, -100, Fredericia, 42, 20, -22, -52, Haderslev, 25, 9, -16, -64, Kolding, 72, 24, -48, -67, Sønderborg, 19, 5, -14, -74, Tønder, 3, 1, -2, -67, Varde, 15, 11, -4, -27, Vejen, 8, 7, -1, -13, Vejle, 70, 23, -47, -67, Aabenraa, 15, 7, -8, -53, Favrskov, 8, 3, -5, -63, Hedensted, 9, 5, -4, -44, Horsens, 56, 18, -38, -68, Norddjurs, 18, 8, -10, -56, Odder, 10, 5, -5, -50, Randers, 39, 15, -24, -62, Samsø, 2, 0, -2, -100, Silkeborg, 24, 7, -17, -71, Skanderborg, 20, 4, -16, -80, Syddjurs, 8, 6, -2, -25, Aarhus, 302, 150, -152, -50, Herning, 40, 14, -26, -65, Holstebro, 21, 5, -16, -76, Ikast-Brande, 8, 6, -2, -25, Lemvig, 4, 1, -3, -75, Ringkøbing-Skjern, 3, 7, 4, 133, Skive, 17, 1, -16, -94, Struer, 8, 0, -8, -100, Viborg, 26, 10, -16, -62, Brønderslev, 10, 7, -3, -30, Frederikshavn, 25, 4, -21, -84, Hjørring, 12, 5, -7, -58, Jammerbugt, 5, 3, -2, -40, Læsø, 0, 0, 0, Mariagerfjord, 12, 5, -7, -58, Morsø, 3, 2, -1, -33, Rebild, 5, 1, -4, -80, Thisted, 7, 3, -4, -57, Vesthimmerlands, 3, 0, -3, -100, Aalborg, 208, 43, -165, -79, Uoplyst kommune, 155, 13, -142, -92

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-31-holdafstand-rekord-faa-lomme-og-tasketyverier-i-corona-ramt-dk

Bag tallene

Lejligheder er nu billigere end før finanskrisen, når der justeres for prisudvikling

Priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder er efter flere års stigning stagneret i 2018, og justeret for den generelle prisudvikling ligger priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder nu under niveauet inden finanskrisen., 13. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i , en tidligere bag tallene artikel , udgivet 13. juli 2018., Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder har generelt været stigende siden 2012, men prisudviklingen er stagneret i løbet af 2018. For ejerlejligheder er prisen endda faldet fra 2. kvartal 2018 til 1. kvartal 2019., Faldet betyder, at prisen på ejerlejligheder – hvis man korrigerer for prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks , - nu er lavere, end da priserne toppede i 3. kvartal 2006. Forskellen er dog minimal med 0,4 pct. , ”Selvom boligpriserne har været stigende i nogle år, og indeksene nu ligger på et højt niveau – også i forhold til rekordniveauet i 2006 og 2007, er priserne på boligerne, når man justerer salgsprisen for, hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, fortsat lavere end sidst boligpriserne toppede”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Prisen på parcelhuse og villaer (enfamiliehuse) har efter finanskrisen ikke på noget tidspunkt været højere end i 3. kvartal 2007. For enfamiliehuse gælder, at de i 1. kvartal 2019 relativt var 13,2 pct. billigere end i 3. kvartal 2007., Det viser beregninger baseret på Danmarks Statistiks , ejendomssalgsstatistik, ., Hvis man alene ser på perioden fra 2012, er både prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder steget hurtigere end den generelle prisudvikling.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ5, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset. Boligprisindeksene er ikke sæsonkorrigerede., I forhold til før finanskrisen er priserne på parcelhuse og villaer lavest i Region Sjælland, I alle regioner er priserne på enfamiliehuse lavere, end da de toppede før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for den generelle prisudvikling i samfundet. I Region Sjælland var prisen på enfamiliehuse 22 pct. lavere i 1. kvartal 2019, end da de var højest i 3. kvartal 2007. Med et fald på 12 pct. er forskellen mindst i Region Nordjylland i forhold til toppen i 3. kvartal 2007. Herefter følger Region Hovedstaden (-13 pct.), Region Midtjylland (-15 pct.), Region Syddanmark (-17 pct.).,   , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ5, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Ejerlejligheder i Nordjylland og Hovedstaden er dyrere end før finanskrisen – men prisen falder, I Region Nordjylland var priserne på ejerlejligheder i 1. kvartal 2019 højere, end da de toppede før finanskrisen. I denne region, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var de reale ejerlejlighedspriser 2 pct. højere i 1. kvartal 2019 end i 2. kvartal 2006. Det højere niveau i Nordjylland kan bl.a. skyldes, at ejerlejlighedspriserne her faldt relativt mindre under krisen end i resten af landet. I Region Hovedstaden har priserne på ejerlejligheder udviklet sig næstmest positivt. Her er priserne i dag 1 pct. højere end i 3. kvartal 2006, hvor de var højest før finanskrisen. , Lejlighedspriserne i både Region Nordjylland og Region Hovedstaden har imidlertid været endnu højere for ca. et år siden. I Region Nordjylland er prisen på ejerlejligheder faldet med omkring 9 pct. siden 3. kvartal 2017, mens den i Region Hovedstaden er faldet med næsten 3 pct. siden 2. kvartal 2018., Prisudvikling på ejerlejligheder har været mest negativ i Region Sjælland, hvor ejerlejlighederne nu er 16 pct. billigere i reale priser end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne henholdsvis 8 pct. og 6 pct. lavere, siden de var højest for lidt over ti år siden., Siden 2. kvartal 2018 er priserne for ejerlejligheder faldet på landsplan. I Region Sjælland er priserne i 1. kvartal 2019 dog de højeste i flere år. , ”Vi kan se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007, mens de i andre regioner kan have ramt en ny top”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Henrik Holmgaard, 39 17 31 24, , JHO@dst.dk, ., Spørgsmål om forbrugerprisindekset kan stilles til specialkonsulent, Martin Birger Larsen, 39 17 34 59, , MBL@dst.dk, . , Boligprisudviklingen justeret for forbrugerprisindekset siden seneste topniveau og bundniveau,  , Udvikling siden toppen (pct.), Udvikling siden bunden (pct.), Top (kvartal), Bund (kvartal), Enfamiliehuse, Hele landet, -13, 22, 3. kvt. 2007, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, -13, 37, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Sjælland, -22, 26, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2012, Region Syddanmark, -17, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2013, Region Midtjylland, -15, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2012, Region Nordjylland, -12, 14, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2013, Ejerlejligheder, Hele landet, 0, 51, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, 1, 65, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2009, Region Sjælland, -16, 42, 4. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Syddanmark, -8, 39, 2. kvt. 2007, 2. kvt. 2012, Region Midtjylland, -6, 25, 4. kvt. 2006, 4. kvt. 2011, Region Nordjylland, 2, 27, 3. kvt 2006, 3. kvt. 2012,  , Sådan har vi gjort, I denne artikel er boligpriserne baseret på de faktiske salg sammenholdt med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset indeholder forbrugsvarer og –tjenester og medtager prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. De faktiske salgspriser på boliger indgår altså ikke som en del af forbrugerprisudviklingen., Både boligpriserne og forbrugerpriserne er indekseret, så udviklingen i prisindekset siger ikke noget om, hvor i landet boligerne er dyrest, men kun noget om udviklingen af forskellige boligtyper i forskellige dele af landet., Læs mere om , prisindekset for ejendomssalg , og , forbrugerprisindekset , i statistikdokumentationen., Danmarks Statistik undersøgte desuden i to analyser i 2016 henholdsvis , usikkerheden i boligprisudviklingen , og , forskellen på boligprisudviklingen i forskellige opgørelser, ., Danmarks Statistik har også tidligere set på , omkostningen ved at have en bolig , og sammenlignet , prisudviklingen på boliger med udviklingen i lejeudgifter, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-12-Lejligheder-er-nu-billigere-end-foer-finanskrisen

Bag tallene

Det bruger vi penge på i julen

And, rødkål, juletræer og gaver. Der kommer hurtigt top på indkøbskurven i december, og de ekstra indkøb kan ikke bare mærkes i armmusklerne, efter poserne er slæbt hjem, men også på bankkontoen., 7. december 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, I 2009 brugte hver dansker over 18 år i gennemsnit 1.380 kr. på julen, i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed kostede julen os sidste år flere penge, end den gjorde i 2008, hvor vi i gennemsnit brugte 1.100 kr. ekstra i forbindelse med højtiden. , Vi er dog stadig mere mådeholdende, når julegaverne og maden bliver valgt ud, end vi var inden finanskrisen. I 2007 brugte vi 1.390 kr. ekstra i december, mens det i 2006 var helt oppe på 1.559 kr., Den seneste juleopgørelse, der er baseret på forbrugsundersøgelsen 2007, afslører, hvad det er, vi fylder i de hårdt læssede indkøbskurve i december måned. Undersøgelsen viser nemlig, hvor mange penge en gennemsnitlig husstand bruger på de forskellige varer., En af de varer, forbruget skyder mest i vejret på, er hele kalkuner, som vi bruger 2.084 procent mere på end resten af året. Også forbruget på gløgg stiger voldsomt med 1.039 procent, alkoholfri øl stiger 2.520 procent, el-tilbehør 2.306 procent, broderegarn 2.082 procent og helt i top med en stigning på 3.127 procent ligger sytråd. Så noget tyder på, at syæskerne bliver fyldt op til de lange mørke vinteraftener., Vi bruger flest penge på and og gås, Udgifterne til alkoholfri øl og sytråd er dog næppe dem, der vælter julebudgettet. De voldsomme stigninger vidner snarere om, at de pågældende varer er sæsonvarer, der ikke sælger særligt meget resten af året. , For selv om en gennemsnitshusstand bruger 2.084 procent mere på hele kalkuner i december og kun 576 procent mere på gæs og ænder, så bruger hver husstand kun 8 kr. på kalkuner, men 34 kr. på ænder og gæs. På ribbensteg og flæskesteg bruger en husstand 22 kr. , Fakta: , Detailhandlen i december 2009 var 5.967 millioner kroner højere end det månedlige gennemsnit for resten af året. Det svarer til en stigning på 29 pct. Tidligere var der en stigning i detailhandlen på 33 pct. i december måned, men i 2008 var stigningen på bare 24 pct.,  , Julen er sæson for alkohol og slik, En stor del af de ekstra udgifter til mad i december går naturligvis til silden til julefrokosten, andestegen juleaften og alt hvad dertil hører. Men også budgettet til øl, vin og andre former for alkohol stiger godt. En husstand bruger 385 kr. på alkohol i december. Det er 25 procent mere, end hvad vi bruger i årets øvrige måneder, hvor regningen på alkohol i gennemsnit ligger på 288 kr., Også slik, kager, æbleskiver og sodavand vejer godt til i julebudgettet. Den slags usundheder bruger vi nemlig 408 kr. på mod 328 kr. ellers. Altså koster alkohol, sodavand, slik og kager en gennemsnitlig husstand 793 kr. i december., Vi sparer på de sunde varer, Så er der til gengæld en række steder, hvor forbruget falder i december. Det er blandt andet på stort set alle former for brød, som vi bruger 15 procent mindre på i december. Det er også tydeligt, at der er givet ekstra plads til and, kalkun og flæskesteg i indkøbskurvene. Vi bruger nemlig 58 procent mindre på oksesteg, 63 procent mindre på kalvesteg, 66 procent mindre på wienerschnitzel og 83 procent mindre på lammekølle for bare at tage nogle eksempler fra køledisken. , Hvor budgettet på de usunde varer stiger, så bruger vi færre penge på frugt. 124 kr. bliver det til i december mod 157 kr. i årets øvrige måneder, og det på trods af at forbruget af clementiner og appelsiner stiger eksplosivt fra 18 kr. resten af året til 43 kr. i december., Mænd får strømper, kvinder får overtøj, Hvis man skal give et bud på, hvad der ligger under juletræet i mange hjem, så er et godt gæt, at de bløde pakker til mændene indeholder nye strømper, trøjer og skjorter, mens mange kvinder får nyt overtøj. For begge køn gælder det, at der også er en del pakker, som indeholder undertøj, nattøj, indesko eller morgenkåber. , Lidt mere overraskende er det måske, at også veste ser ud til at være et julegavehit. Vi bruger 510 procent mere på veste til mænd og 350 procent ekstra på veste til kvinder i december. Det er de største procentmæssige stigninger i december på beklædningsgenstande. En gennemsnitlig husstand bruger dog kun 2 kr. på veste til mænd og 21 kr. på veste til kvinder, men 105 kr. på bluser og t-shirts til mænd - en stigning på 88 procent - og 197 kr. på overtøj til kvinder - en stigning på 374 procent. Bluser og t-shirts til mænd og overtøj til kvinder er dermed de "bløde pakker", vi bruger flest penge på i december., Sæson for mønter og frimærker, Når det kommer til de hårde pakker, er det smykker, der vejer tungest i decemberbudgettet med 133 kr. pr. husstand. Det er en stigning i forbruget på 109 procent. Også køkkenudstyr, kosmetik og cremer bruger vi mange penge på i december. , De største procentmæssige stigning er på mønter, medaljer og frimærker til samling. Det bruger vi 1.410 procent flere penge på i december - eller 15 kr. pr. husstand., Dukker og Duplo hitter til børnene, Duploklodser, dukker og legetøjsbiler bliver der også langet ekstra af over diskene i landets legetøjsbutikker i december. I årets øvrige måneder bruger en husstand 110 kr. på legetøj, mens det i december stiger til 191 kr. - og det er uden playstationsspil, spillekonsoller og lignende, som der vist lige så ofte står fars navn på, når det ligger under juletræet. Den gruppe af legetøj, der bliver brugt flest penge på op til jul, er dukker og bamser med 35 kr., skarpt forfulgt af samlesæt som Lego, Duplo og Playmobil, som en husstand bruger 34 kr. på., Når julen er fejret, maden spist og gaverne pakket ud, er der endnu en fejring i vente - nemlig nytåret. I juleopgørelsen dækker regnskabet for december fra 25. november til 24. december. Altså er den nytårsmad, der bliver købt mellem jul og nytår, ikke en del af julebudgettet. Men opgørelsen afslører, at langt de fleste køber deres fyrværkeri inden juleaften, hvor hver husstand i gennemsnit bruger 53 kr. på raketter og andet fyrværkeri., Vidste du, at..., ... alle figurerne fra artiklen frit kan benyttes på hjemmesider, så længe Danmarks Statistik krediteres. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-12-07-julehistorie

Bag tallene

Fakta: Her er valgstederne, hvor flest stemmer på de forskellige partier

Se, hvor valgstederne med størst tilslutning til de forskellige partier ligger. Artiklen indeholder også en liste over de største og de mindste valgsteder ved folketingsvalget i 2015 og det valgsted, som lå tættest på landsresultatet i 2015., 26. april 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Opstillingsberettigede partiers ti største valgsteder målt på andel af stemmerne. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/10005, ; (FV15S01-10), Grafik: Markus Klink Damgaard. , Dette danmarkskort viser [for hvert af de opstillede partier], de ti valgsteder, hvor partierne var mest populære til folketingsvalget i 2015. Et partis popularitet forstås her som andelen af de gyldige stemmer på valgstedet, som partiet har fået. Et valgsted kan således godt indgå på flere partiers top ti. Kortet viser, at nogle partier får relativt flest stemmer i ret begrænsede områder af landet, mens andre har de mest populære valgsteder spredt ud over landet., Selvom partierne får relativt flere stemmer på nogle valgsteder end andre, fik ingen af partierne mere end 50 pct. af stemmerne på nogle af valgstederne. Dansk Folkeparti var med 48,7 pct. af stemmerne tættest på i Thyregod Nord i Vejle Nord Opstillingskreds. Derefter fulgte Venstre i Højmark og Holmsland begge i Ringkøbing Opstillingskreds, hvor partiet fik henholdsvis 46,1 pct. og 44,6 pct. af stemmerne., Se tabel med partiernes top ti resultater på valgsteder nederst, Danmarks Statistik har tidligere udgivet en , artikel om valgresultatet fordelt på kommuner, ., Regstrup er det mest gennemsnitlige valgsted, Det valgsted, som var tættest på landsresultatet ved folketingsvalget i 2015, var Regstrup, der ligger ved Holbæk. Også Ringsted Nørretorv og Gislev ved Faaborg lå relativt tæt på landsresultatet, viser beregninger fra Danmarks Statistik (se boks nederst i artiklen)., Største og mindste valgsted, Ligesom der er forskel på, hvordan stemmerne fordeler sig på de forskellige valgsteder, er der også forskel på valgstedernes størrelse. Landets største valgsted var med 21.685 vælgere ved folketingsvalget i 2015 ”Viborg” efterfulgt af ”Herning” (19.375 vælgere) og ”Bispebjerg” i København (15.285 vælgere)., De mindste valgsteder var i 2015 Mandø, Askø og Drejø med henholdsvis 33, 41 og 58 vælgere., Artiklen er skrevet i samarbejde i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dr.dk, ., Faktaboks: Metode til beregning af afstand fra landsgennemsnittet, Afstanden til landsgennemsnittet kan beregnes med flere metoder. Danmarks Statistik har valgt , Mahalanobis metode, . Mahalanobis metode tager bl.a. højde for, at nogle partiers stemmeandele varierer mere fra valgsted til valgsted end andre partiers., Tabel med største og mindste valgsteder. 2015, Storkreds, Opstillingskreds, Valgsted, Vælgere, Vestjyllands ,  Viborg Vest , Viborg, 21.685, Vestjyllands ,  Herning Syd , Herning, 19.375, Københavns ,  Bispebjerg , Bispebjerg, 15.285, Københavns ,  Sundbyøster , Nord, 14.371, Københavns ,  Østerbro , Syd, 14.173, Østjyllands ,  Århus Øst , Samsøgades Skole, 14.136, Østjyllands ,  Århus Øst , Rådhushallen, 14.094, Københavns ,  Indre By , Indre By, 14.012, Vestjyllands ,  Holstebro , Musikteatret, 14.011, Københavns ,  Nørrebro , Nord, 13.678, Østjyllands ,  Skanderborg , Alrø, 114, Sjællands ,  Lolland , Femø, 110, Fyns ,  Faaborg , Avernakø, 102, Østjyllands ,  Skanderborg , Tunø, 97, Østjyllands ,  Hedensted , Hjarnø, 94, Fyns ,  Faaborg , Lyø, 85, Bornholms ,  Aakirkeby , Christiansø, 59, Fyns ,  Svendborg , Drejø, 58, Sjællands ,  Lolland , Askø, 41, Sydjyllands ,  Esbjerg Omegn , Mandø, 33, Tabel over valgsteder med partiernes bedste valgresultater. 2015, Opstillingskreds, Valgsted, Pct. af stemmerne,  ,  , A. Socialdemokratiet,  Nyborg , Munkebo, 43,8,  Lolland , Nakskov Idrætscenter, 42,8,  Ballerup , Lundebjergskolen, 42,6,  Brønderslev , Kaas, 40,6,  Ballerup , Tapeten, 40,4,  Aakirkeby , Christiansø, 40,0,  Randers Nord , Nørrevangsskolen, 39,4,  Rønne , Rønne, 39,3,  Thisted , Frøslev, 39,2,  Frederikshavn , Frederikshavn Nord, 39,1, B. Radikale Venstre,  Nørrebro , Øst, 13,8,  Lyngby , Kongevej, 13,5,  Falkoner , Kreds, Bülowsvej, 13,3,  Falkoner , Kreds, Søerne, 13,3,  Egedal , Hareskov, 13,3,  Vesterbro , Nord, 13,2,  Indre By , Nord, 13,0,  Vesterbro , Øst, 13,0,  Indre By , Indre By, 12,8,  Vesterbro, Sydhavn, 12,2, C. Det Konservative Folkeparti,  Viborg Øst , Bjerringbro Syd, 20,5,  Viborg Øst , Bjerringbro Nord, 20,3,  Faaborg , Marstal, 19,2,  Fredensborg , Grønnegade, 15,7,  Struer , Flynder, 14,3,  Faaborg , Søby, 12,3,  Gentofte , Skovgård, 12,2,  Gentofte , Jægersborg, 11,6,  Gentofte , Maglegård, 11,4,  Viborg Øst, Overlund, 11,3, F. Socialistisk Folkeparti,  Djurs , Tirstrup, 12,4,  Brøndby , Strandgårdskolen, 10,9,  Køge , Herfølge - Syd, 10,4,  Taastrup , Herstedlund Skole, 9,5,  Brønshøj , Kirkebjerg, 9,3,  Aakirkeby , Christiansø, 9,1,  Favrskov , Foldby, 8,9,  Vesterbro , Vest, 8,5,  Vesterbro , Vesterbro, 8,4,  Brønshøj , Syd, 8,4, I. Liberal Alliance,  Fredensborg , Rungsted, 30,8,  Rudersdal , Vedbæk, 25,7,  Rudersdal , Vangebo, 25,0,  Rudersdal , Ny Holte, 23,0,  Gentofte , Skovshoved, 22,7,  Rudersdal , Skovly, 22,2,  Fredensborg , Karlebo, 21,5,  Fredensborg , Grønnegade, 20,9,  Rudersdal , Trørød, 20,5,  Vesterbro , Sydhavn, 20,4, K. Kristendemokraterne,  Ringkøbing , Rækker Mølle, 14,4,  Hedensted , Ø Snede Sogn, 13,6,  Ringkøbing , Faster, 12,7,  Ringkøbing , Videbæk, 12,0,  Ringkøbing , Vorgod-Barde, 11,5,  Ringkøbing , Lønborg, 10,6,  Herning Nord , Vinding, 9,2,  Herning Nord , Skibbild/Nøvling, 9,2,  Ringkøbing , Nr. Vium, 9,0,  Ringkøbing , Skjern, 8,8, O. Dansk Folkeparti,  Vejle Nord , Thyregod Nord, 48,7,  Vejle Nord , Øster Nykirke Nord, 42,5,  Vejle Nord , Grønbjerg Nord, 41,6,  Vejle Nord , Give Nord, 41,2,  Ikast , Hampen, 40,5,  Ikast , Nørre-Snede, 40,5,  Aabenraa , Hjordkær, 39,5,  Sønderborg , Kværs, 39,5,  Herning Nord , Feldborg, 39,3,  Aabenraa , Padborg, 38,7, V. Venstre,  Ringkøbing , Højmark, 46,1,  Ringkøbing , Holmsland, 44,6,  Ringkøbing , Ølstrup, 44,6,  Ringkøbing , Faster, 43,9,  Ringkøbing , Stadil, 43,9,  Struer , Thyborøn, 43,4,  Ringkøbing , Hvide Sande, 43,3,  Varde , Fåborg, 42,4,  Ringkøbing , Rækker Mølle, 42,1,  Ikast , Isenvad, 41,5, Ø. Enhedslisten,  Svendborg , Strynø, 30,3,  Nørrebro , Syd, 30,0,  Brønshøj , Nord, 28,0,  Nørrebro , Vest, 27,3,  Nørrebro , Nordvest, 27,2,  Nørrebro , Nord, 27,0,  Nørrebro , Nørrebro, 26,1,  Århus Vest , Globus , Brabrand, 25,6,  Bispebjerg , Syd, 24,4,  Vesterbro , Syd, 23,8, Å. Alternativet,  Nørrebro , Nordvest, 19,6,  Vesterbro , Vesterbro, 19,5,  Nørrebro , Øst, 18,5,  Silkeborg Syd , Hjøllund, 18,0,  Vesterbro , Nord, 17,9,  Vesterbro , Øst, 17,8,  Nørrebro , Nord, 17,8,  Nørrebro , Nørrebro, 17,7,  Vesterbro , Vest, 17,4,  Nørrebro , Midt, 17,4

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-23-fakta-her-er-valgstederne-hvor-flest-stemmer-paa-de-forskellige-partier

Bag tallene

Indvandrere og efterkommere i flertal på 13 gymnasier

Andelen af eleverne på gymnasierne, der er af anden oprindelse end dansk er steget fra 8,1 pct. 2006 til 11,3 pct. i 2016. På gymnasierne med størst andel af elever af anden oprindelse end dansk er andelen af disse elever steget mere end landsgennemsnittet i samme periode., 5. januar 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: , Danmarks Statistik, 11,3 procent af de i alt 150.000 elever på gymnasierne per 1. oktober 2016 var af anden oprindelse end dansk. Det er en stigning i forhold til samme tidspunkt i 2006, hvor 8,1 pct. var af anden oprindelse end dansk., Størstedelen af eleverne med anden oprindelse end dansk var i 2016 efterkommere af indvandrere. Således var 7,9 pct. af gymnasieeleverne efterkommere af indvandrere i 2016, mens 3,4 pct. var indvandrere. I 2006 var andelen af elever, som var efterkommere af indvandrere lavere (4,0 pct.), mens andelen, der var indvandrere, var lidt højere (4,2 pct.), Eleverne af anden oprindelse end dansk kan opdeles i vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. I 2016 var 9,7 pct. af eleverne i gymnasiet af ikke-vestlig oprindelse, mens 1,6 pct. var af vestlig oprindelse. I 2006 var 6,4 pct. af ikke-vestlig oprindelse, og 1,2 pct. var af vestlig oprindelse., Indvandrere og efterkommere ikke ligeligt fordelt, Eleverne af anden oprindelse end dansk fordeler sig ikke ligeligt mellem gymnasierne. På 13 af landets i alt 290 gymnasier var mere end halvdelen af eleverne af anden oprindelse end dansk i 2016., Størst andel elever af anden oprindelse end dansk var der på Høje Taastrup Private Gymnasium (94,4 pct.), Københavns Private Gymnasium (82,6 pct.) og Akademisk Studenterkursus (80,3 pct.). På disse tre skoler var langt størstedelen af eleverne af ikke-vestlig oprindelse., Det samme gælder for 13 andre skoler på top 20 over skoler med stor andel elever af anden oprindelse end dansk. Sankt Petri Skole, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Copenhagen International School havde derimod en stor overvægt af elever med vestlig oprindelse, mens Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague havde lige mange elever af anden oprindelse end dansk af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse., Elevsammensætning efter oprindelse. 2016, Gymnasium, Elever af, anden oprindelse end dansk, (pct. af alle elever), Elever af, ikke-vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Elever af, vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Høje Taastrup Private Gymnasium, 94,4, 93,5, 0,0, Københavns Private Gymnasium, 82,6, 81,0, 1,6, Akademisk Studenterkursus, 80,3, 77,6, 1,8, NEXT - Sydkysten gymnasium (stx), 77,7, 76,6, 1,1, Aarhus Private Gymnasium, 76,9, 76,9, 0,0, Sankt Petri skole - Gymnasium, 75,9, 6,9, 69,0, Langkaer Gymnasium , 65,1, 62,0, 3,0, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, 64,4, 1,7, 61,6, HF & VUC København Syd, Hvidovre, 60,3, 56,0, 3,3, Copenhagen International School, 53,2, 12,7, 38,0, NEXT - Sydkysten Gymnasium (hhx), 53,0, 50,9, 2,2, Københavns åbne Gymnasium, 50,6, 48,4, 2,2, TEC Frederiksberg, 50,4, 47,7, 2,7, Hvidovre Gymnasium & HF, 49,6, 46,7, 2,9, Høje-Taastrup Gymnasium, 45,4, 43,1, 2,2, NEXT - Albertslund Gymnasium , 42,5, 39,6, 3,0, Gentofte Studenterkursus, 39,6, 36,3, 3,3, Frederiksberg Gymnasium, 37,4, 34,2, 3,2, NEXT - Sydkysten Gymnasium (htx), 36,7, 29,9, 6,8, Herlev Gymnasium og HF, 34,7, 33,7, 1,0, Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague, 34,4, 18,8, 15,6, Anm.: Vestlig- og ikke-vestlig oprindelse summer ikke til anden oprindelse end dansk, da nogle indvandrere og efterkommere har uoplyst oprindelse. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Udvikling på skoler med mange indvandrere og efterkommere, I 2006 havde kun tre gymnasier mere end 50 pct. elever af anden oprindelse end dansk blandt sine elever. Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (56,7 pct.) havde flest elever af ikke-dansk oprindelse efterfulgt af Akademisk Studenterkursus (52,4 pct.) og NEXT – Baltorp Gymnasium (52,4 pct.)., Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Akademisk Studenterkursus havde også en relativt høj andel af anden oprindelse end dansk blandt sine elever i 2016, mens elever af anden oprindelse end dansk udgjorde en væsentlig lavere del af elever i 2016 end i 2006 på NEXT – Baltorp Gymnasium., Blandt de 20 skoler med relativt flest elever af anden oprindelse end dansk i 2006 var andelen af eleverne, der var af anden oprindelse end dansk, større i 2016 på 10 skoler og mindre på seks skoler, mens tre skoler var lukket eller lagt sammen med andre., Anm.: På TietgenSkolen (KVU NON), NEXT Uddannelse København, Taastrup og Metropolitanskolen var andelen af elever af anden oprindelse end dansk mellem 25 og 30 pct. i 2006. Ingen af skolerne optræder i registeret for 2016., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Stigningen i andelen af elever med anden oprindelse end dansk var klart størst på Langkaer Gymnasium (35,3 procentpoint), NEXT - Sydkysten Gymnasium (stx) (34,3 procentpoint) og Akademisk Studenterkursus (27,8 procentpoint)., På International Business College og NEXT – Baltorp Gymnasium faldt andelen af anden oprindelse end dansk mest., Ser man i stedet på elevsammensætningen på de 20 skoler med flest af anden oprindelse end dansk blandt eleverne i henholdsvis 2006 og 2016, viser det sig, at andelen af elever af anden oprindelse end dansk er steget fra 33,0 pct. på de 20 skoler med flest elever af anden etnisk oprindelse end dansk i 2006 til 52,5 pct. på de 20 skoler, hvor andelen af elever af anden etnisk oprindelse end dansk var størst i 2016., Størst andel indvandrere og efterkommere på studenterkursus, Andelen af elever af anden oprindelse end dansk varierer også mellem typerne af gymnasiale uddannelser. Mens andelen på de tekniske gymnasier (htx) og det almene gymnasium (stx) stort set var det samme som gennemsnittet på alle gymnasierne på 11,3 pct. i 2016, var der relativt flere af anden oprindelse end dansk blandt eleverne på studenterkursus og internationale gymnasier, hvor næsten 40 pct. af eleverne var af anden oprindelse end dansk i 2016., På studenterkurserne var eleverne typisk af ikke-vestlig oprindelse, mens der på de internationale gymnasier var nogenlunde lige mange af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. , Kilde: , Danmarks Statistik, Kontakt om tallene: , Fuldmægtig, Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Om tallene i denne artikel, Skolerne i denne artikel er på afdelinger af uddannelsesinstitutioner, da uddannelsesinstitutionerne ofte består af flere afdelinger på forskellige adresser - nogle gange i forskellige byer. Afdelingerne er derimod skoler på enkelte adresser. Afdelingerne bliver desuden i nogen grad flyttet rundt mellem uddannelsesinstitutionerne., I , statistikbanken tabeller for elevtal, er skolerne inddelt efter uddannelsesinstitutioner, hvorfor nogle af skolerne i denne artikel ikke kan genfindes i statistikbanken.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-05-indvandrere-og-efterkommere-i-flertal-paa-13-gymnasier

Bag tallene

Landkort viser forskelle i partiernes stemmeandele

Nogle partier klarer sig bedst på landet, andre i de største byer og andre igen i enkelte forstæder. Men ingen er lige populære i hele landet., 19. februar 2019 kl. 10:40 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg stemte godt 3,5 mio. vælgere på en person eller et parti. Men stemmefordelingen til partierne varierer mellem forskellige områder af landet. Faktisk har de fleste partier områder af landet, hvor de får markant flere stemmer end landsgennemsnittet., Det viser en ny opgørelse over , stemmefordelingen ved folketingsvalgene siden 2007 fordelt på kommuner, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. , ”Partierne har så at sige hver deres hjemmebane, hvor de står godt,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik, ”Fx fik Socialdemokraterne mange stemmer på Københavns vestegn, på Lolland-Falster og i Nordjylland. Dansk Folkeparti stod godt i det sydlige Jylland og i Midt- og Vestsjælland, mens Venstres kerneland ser ud til at ligge i Vestjylland,” siger Dorthe Larsen om de tre største partier ved valget i 2015. , ”Hvis man ser nærmere på de forskellige kort, kan de også give et praj om, hvilke partier, der konkurrerer om vælgerne i forskellige dele af landet. Fx er både Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti store i kommunerne nord for København, mens Enhedslisten, Alternativet og SF er store i København,” siger Dorthe Larsen., Opgørelsen kan ses på kortet nedenfor. Kortet viser også udviklingen siden 2007, hvor man kan se, hvordan fx SF og Det Konservative Folkeparti er gået tilbage siden 2007, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er vokset., Artiklen fortsætter under figuren,  , Sådan indlejrer du kortet, Du kan indlejre Danmarks Statistiks kort på andre hjemmesider, som det er gjort ovenfor. Nederst i højre hjørne af kortet er der tre knapper. For at indlejre kortet på en anden hjemmeside skal du trykke på knappen med et ikon med tre prikker. , Link til kortet., Hver tredje på Vestegnen stemmer på Social­demokratiet , Landsresultat: 26,3 pct., På landsplan fik Socialdemokratiet lidt over hver fjerde stemme ved folketingsvalget i 2015. Men i flere kommuner stemte mere end hver tredje på Socialdemokratiet. I Ballerup og Lolland kommuner fik Socialdemokratiet med 35,6 pct. relativt flest af de gyldige stemmer. Også i kommunerne Brøndby (35,3 pct.), Morsø (34,5 pct.), Ishøj (34,1 pct.), Herlev (33,8 pct.) Rødovre (33,8 pct.), Nyborg (33,5 pct.) og Bornholm (33,4 pct.) fik Socialdemokratiet over en tredjedel af stemmerne. Generelt fik Socialdemokraterne relativt mange stemmer i kommunerne umiddelbart vest for København, på Sydsjælland, Lolland og Falster, på Bornholm og til dels også på Fyn og i det nordlige Jylland. Socialdemokratiet fik modsat relativt få stemmer i Syd- og Vestjylland, i København og Nordsjælland., Det sydlige Jylland er DF’s kerneland , Landsresultat: 21,1 pct., Dansk Folkeparti fik flest stemmer i Billund (32,4 pct.), Aabenraa (31,8) og Kalundborg (30,9 pct.) kommuner. Generelt fik partiet relativt flest stemmer i kommunerne i Syd- og Sønderjylland og i Midt- og Vestsjælland. Andelen, der stemte på Dansk Folkeparti, var til gengæld lavest i København, Aarhus og i kommunerne nord for København., V for Venstre og Vestjylland , Landsresultat: 19,5 pct., Tilslutningen til Venstre var størst i Vestjylland ved valget i 2015. Med 34,7 pct. af stemmerne fik Venstre flest stemmer i Ringkøbing-Skjern Kommune efterfulgt af nabokommunen, Varde, hvor 32,7 pct. stemte på Venstre, og Lemvig, hvor Venstre fik 31,4 pct. af stemmerne. Også i en række andre kommuner i Midt- og Vestjylland var andelen af stemmerne, som gik til Venstre relativt høj i forhold til landsgennemsnittet. Valgresultatet var omvendt noget under landsgennemsnittet i København og de nærmeste omegnskommuner., Enhedslisten over dobbelt så stor i København som i hele landet , Landsresultat: 7,8 pct., Enhedslisten er forankret i København, hvor 18,2 pct. af stemmerne gik til partiet. Derefter fulgte Albertslund (14,7 pct.) og Frederiksberg (12,1 pct.). Også i Odense og Aarhus kommuner stemte relativt mange på Enhedslisten, som til gengæld fik færre stemmer i Jylland, hvis man ser bort fra de største byer., Hver femte stemte på Liberal Alliance i Hørsholm , Landsresultat: 7,5 pct., Liberal Alliance var klart størst i nogle få kommuner nord for København, hvor partiet i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner fik henholdsvis 20,0 pct., 18,9 pct. og 17,5 pct. af stemmerne. Generelt fik Liberal Alliance en relativt stor del af stemmerne i kommunerne nord for København og i Solrød og Dragør kommuner. Modsat fik partiet færre stemmer i kommunerne på Københavns vestegn og langt fra de store byer., Alternativet størst i København og Aarhus, Landsresultat: 4,8 pct., Andelen af stemmerne, der gik til Alternativet var med 12,3 pct. størst i Københavns Kommune efterfulgt af kommunerne Frederiksberg (9,6 pct.) og Aarhus (8,8 pct.). Partiet var generelt mindst i den vestlige del af Jylland., Radikale Venstre, Landsresultat: 4,6 pct., Det Radikale Venstre var ved valget i 2015 generelt størst i kommunerne langs Øresundskysten fra København til Helsingør. Partiet fik med 11,1 pct. relativt flest stemmer i Frederiksberg Kommune., SF - Socialistisk Folkeparti, Landsresultat: 4,2 pct., SF var ligesom Enhedslisten og Alternativet relativ store i København, men partiet var faktisk størst i Albertslund Kommune, hvor 7,3 pct. af de afgivne stemmer gik til SF. Partiet fik også relativt mange stemmer i fx Køge, Ishøj, Syddjurs og Lejre kommuner., Det Konservative Folkeparti, Landsresultat: 3,4 pct., Nordsjælland er Det Konservative Folkepartis hjemmebane. Men også Ærø og Viborg Kommuner stikker med henholdsvis 14,4 pct. og 10,1 pct. af stemmerne ud som konservative bastioner., Kristen­demokraterne, Landsresultat: 0,8 pct., Kristendemokraterne fik under 2 pct. af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev derfor ikke valgt ind. I en række kommuner i Vestjylland især Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner, var tilslutningen dog langt større end landsgennemsnittet. I Ringkøbing-Skjern fik partiet således 6,5 pct. af stemmerne og var dermed det fjerdestørste parti., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele

Bag tallene