Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3591 - 3600 af 4478

Statistikdokumentation: Forbrugerforventninger

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Zdravka Bosanac , 61 15 16 74 , ZBO@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugerforventninger 2025 , Tidligere versioner, Forbrugerforventninger 2024, Forbrugerforventninger 2023, Forbrugerforventninger 2022, Forbrugerforventninger 2021, Forbrugerforventninger 2020, Forbrugerforventninger 2019, Forbrugerforventninger 2018, Forbrugerforventninger 2017, Forbrugerforventninger 2016, Forbrugerforventninger 2015, Formålet med statistikken Forbrugerforventninger er at belyse forbrugernes syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Resultaterne fra undersøgelsen anvendes til at vurdere konjunkturudviklingen og befolkningens forbrugslyst og forbrugsevne. Undersøgelsen er udarbejdet med forskellig hyppighed siden 1974, men er fra 1996 blevet gennemført hver måned. , Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af den samlede forbrugertillid, samt en række indikatorer om forbrugernes vurdering af deres egen og landets nuværende økonomiske situation, samt forventninger til den økonomiske situation fremmedrettet, herunder planer for større investeringer og planer for opsparing mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles via Danmarks Statistiks månedlige omnibusundersøgelser, hvor et repræsentativt udsnit af personer i alderen 16-74 år spørges om bl.a. forbrugerforventningerne. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes, således at tallene direkte kan henføres til bestanden af voksne personer og familier i Danmark. Data er valideret ved anvendelsen af logiske valideringsregler. Et sæsonbestemt mønster er ikke identificeret i serien, og der er derfor ikke foretaget nogen sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, En central bruger er EU's generaldirektorat for økonomi og finanser (ECFIN), som modtager detaljerede tabeller for alle spørgsmål, og som bl.a. offentliggør både sæsonudjævnede og ikke sæsonudjævnede forbrugertillidsindikatorer for alle medlemslandene. Tallene nyder gennemgående også stor interesse i dagspressen. Resultaterne fra undersøgelsen anvendes ligeledes til at vurdere konjunkturudviklingen og befolkningens forbrugslyst og forbrugsevne, samt som konjunkturindikator i økonomiske analyser til prognose af økonomisk udvikling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forbrugerforventningsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvad der har været normalt de senere år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint. En ændring i en indikator skal være større end 5 procentpoint for at være signifikant., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 2-3 dage efter referenceperiodens udløb på det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De spørgsmål som stilles i forbindelse med denne statistik i Danmark, stilles også i Europa Kommissionens 'Consumer confidence survey'. Europa-Kommissionen offentliggør tal for alle EU-landene i sin database. Eurostats indikator for forbrugertillid er baseret på en lidt anderledes sammensætning af spørgsmål end den nuværende i Danmark. Derfor er de overordnede forbrugertillidsindikatorer opgjort i Danmark og i Eurostat ikke direkte sammenlignelige, hvorimod alle delindikatorer er direkte sammenlignelige. Spørgsmålene, som er vist i indholdsbeskrivelsen er stillet i alle omnibusundersøgelserne siden 1974. På grund af mindre ændringer i beregningsmetoden er en umiddelbar sammenligning kun mulig fra 2007 og fremefter. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres undersøgelsens nettotal under emnet , Forbrugerforventninger, . Internationalt sammenlignelige tal for alle EU-medlemslande inkl. Danmark, kan tilgås via Europa-Kommissionens , database, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerforventninger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Finansielle konti for offentlig forvaltning og service

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jacob König , 40 40 58 41 , COB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2025 , Tidligere versioner, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2023, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2022, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2021, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2020, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2019, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2018, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2017, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2016, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2015, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service 2014, Formålet med de finansielle konti for offentlig forvaltning og service er at belyse hvorledes sektoren placerer/finansierer dens overskud/underskud på den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto) samt belyse hvor den finansielle nettoformue/nettogæld er placeret i finansielle instrumenter. Statistikken anvendes i den generelle overvågning af den økonomiske udvikling i Danmark samt i analyse-, prognose- og modeløjemed. Statistikken er udarbejdet på årsbasis siden 2001 og kvartalsvis siden ultimo juni 2002. Tallene foreligger fra 1. kvartal 1995 og frem., Indhold, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service er en kvartalsvis og årlig opgørelse af primo- og ultimobeholdninger, finansielle transaktioner, omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer for sektorens finansielle aktiver og passiver fordelt på finansielle instrumenter. Kvartalsopgørelserne offentliggøres for offentlig forvaltning og service som helhed hvorimod årsopgørelserne også offentliggøres for de offentlige delsektorer. De økonomiske tiltag og konsekvenser af COVID-19-pandemien påvirker de finansielle konti for offentlig forvaltning og service, men datakvaliteten er ikke væsentligt forringet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilderne er regnskaber for stat, regioner og kommuner samt sociale kasser og fonde. Herudover modtages blandt andet data fra Nationalbanken., Data modtages overvejende kvartalsvist og valideres med andre kilder og hvis nødvendigt ved forespørgsler til dataleverandørerne., De finansielle konti for offentlig forvaltning og service er i forbindelse med opgørelsen for 3. kvartal 2020 revideret for perioden 2017-2020 som led i et større samarbejdsprojekt med Danmarks Nationalbank om de samlede finansielle konti for Danmark., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere, som grundlag for analyse-, prognose- og modeløjemed. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx er den helt central for statistikkerne ”Danmarks ØMU-gæld og ØMU-saldo” samt ”Offentligt underskud og gæld i EU”., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De finansielle konti for offentlig forvaltning og service bygger på en række primærkilder, der kan være behæftet med en vis usikkerhed, som igen kan påvirke usikkerheden i de finansielle konti for offentlig forvaltning og service. På kvartalsdata kan der i de tilfælde, hvor data bygger på foreløbige kvartalsindberetninger være nogen usikkerhed. For årsdata er kvaliteten høj, da data her bygger på afsluttede regnskaber. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. tre måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet på årsbasis siden 2001 og kvartalsvis siden ultimo juni 2002 og er i sin nuværende form korrigeret for brud og sammenlignelig fra 1. kvartal 1995 og frem. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat og OECD., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig forvaltnings finansielle aktiver og passiver, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på emnesiden for , Offentlige finanser, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/finansielle-konti-for-offentlig-forvaltning-og-service

Statistikdokumentation

Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter

Ud af landets samlede sundhedsudgifter på 266 mia. kr. i 2022 stod hospitalerne for 45 pct. De samlede udgifter til sundhed svarer til ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en årrække., 11. oktober 2023 kl. 7:30 , , Der var desværre en mindre fejl i tallet for andel af BNP. Rettelse foretaget 12. oktober 2023., De samlede sundhedsudgifter i Danmark lød i 2022 på i alt ca. 266 mia. kr. Beløbet omfatter både udgifter, der er betalt af det offentlige samt udgifter, der er betalt af husholdninger og af private forsikringer. , Beløbet på de 266 mia. svarer til en ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en længere årrække., ”Sundhedsudgifternes andel af BNP har ligget forholdsvis fast i mange år: Fra 2010 til 2022 har andelen ligget i intervallet , 10,6, - 9,4 pct.”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Louise Mathilde Justesen. , Udgifterne er fordelt på mange forskellige aktører på sundhedsområdet med hospitalerne som den største samlede post. Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter, svarende til 120 mia. kr. Heraf afholdes 91 pct. af udgifterne på somatiske hospitaler og 9 pct. på psykiatriske hospitaler., Udgifter til hjemmepleje, plejehjem og botilbud, dvs. primært udgifter til ældre og handicappede, udgør 21 pct., Udgifterne til sundhed fordelt på aktører, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner, 45 mia. til praktiserende behandlere, Den tredjestørste post på 17 pct. af sundhedsudgifterne går til de mange forskellige typer af behandlere, som borgere typisk selv opsøger på klinikker, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykiatere,, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.v. Tilsammen stod gruppen af praktiserende behandlere for ca. 45 mia. kr. af sundhedsudgifterne i 2022., Ud af denne gruppe står tandlægerne alene for omkring 30 pct. af udgifterne, svarende til ca. 13,4 mia. kr. Alment praktiserende læger står for en næsten lige så stor del af udgifterne, nemlig 25 pct., Speciallæger, som fx øjenlæger og hudlæger, står for tilsammen 8 pct. Psykiaterne står for 1 pct. , af udgifterne til de praktiserende behandlere., Udgifterne til de forskellige praktiserende behandlere, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Borgerne betaler selv 13 pct., Størstedelen (85 pct.) af de samlede sundhedsudgifter på de 266 mia. kr. blev betalt af det offentlige: staten, regionerne og kommunerne. De private husholdninger stod for 13 procent af udgifterne. Den sidste rest på 2 pct. blev betalt af sundhedsforsikringer., Denne fordeling af finansieringen af sundhedsudgifterne har ligget fast siden 2010., Finansiering af de forskellige aktører på sundhedsområdet, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme som fx udgifter til informationskampagner., , FAKTA, I nogle af de beskrevne kategorier afviges der fra terminologien i statistikbankstabellerne. , Det gælder:, Hjemmepleje, plejehjem og botilbud:, Denne kategori dækker aktører, der leverer kvalificerede sygeplejetjenester i patienternes eget hjem eller på boligfaciliteter såsom plejehjem, botilbud til psykisk syge og misbrugere. Hjemmeplejedelen refererer til , 3.5 Aktører på hjemmeplejeområdet, , mens plejehjem og botilbud referer til , 2. Boligfaciliteter med langtidspleje, ., Offentlig sygesikring:, Den offentlige sygesikring kendetegnes ved vores gule sundhedskort og er en universal ordning, der er fastsat ved lov eller bestemt af regeringen. Der er fastlagt et særskilt budget for ordningen, som et forvaltningsorgan har det overordnede ansvar for. Den offentlige sygesikring varetages af regionerne, kommunerne og staten. Offentlig sygesikring kaldes for , 1. Offentlige sundhedsordninger og obligatoriske sundhedsforsikringer, i tabellen SHA1 i statistikbanken., Sundhedsforsikringer, : Dækker private sundhedsforsikringer, som er tegnet af borgeren selv eller igennem arbejdsgiveren. Her ligger desuden bidrag fra non-profit organisationer til behandling og forebyggelse. Denne kategori referer til , 2. Frivillige sundhedsforsikringer , i SHA1., Praktiserende behandlere, : Denne kategori dækker praksissektoren dvs. almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeuter, psykologer osv. De praktiserende behandlere refererer alle til hovedkategori , 3. Ambulante aktører, og dækker underkategorierne , 3.1 Praksissektor, 3.2 Tandlægepraksis, 3.3 Øvrige sundhedsklinikker samt 3.4 Ambulante sundhedscentre, ., , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-10-11-sundhedsudgifter2022

Bag tallene

Statistikdokumentation: Udgifter til uddannelse (UOE Finance)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2024 , Tidligere versioner, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2023, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2022, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2020, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2019, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2018, Statistikken belyser udgifter til uddannelse fordelt på finansieringskilde, udgiftstype, institutionstype samt uddannelsesniveau. Statistikken er udarbejdet efter internationale standarder for udgifter til uddannelse ved manualen UOE data collection on formal education (UOE2020), som er udarbejdet af UNESCO, OECD og Eurostat. Statistikken indgår i OECD's årlige publikation Education at a Glance, som sammenligner uddannelsessystemer på tværs af lande. Statistikken er udarbejdet fra 2016 og frem. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig todimensionel opgørelse af udgifter til uddannelse i Danmark, der viser ressourceforbruget i forbindelse med uddannelse set både fra finansieringskilder samt uddannelsesinstitutioners perspektiv. Statistikken er opgjort i mio. kr. og opdeles på tværs af finansieringskilder, udgiftstyper, institutionstype og uddannelsesniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra en række både interne og eksterne kilder ved hjælp af dataudtræk og dataleverancer. Det indsamlede data valideres på makroniveau ved tidsseriekontroller og andre rimlighedstjek. Når data er valideret, påbegyndes klassifikation af data i henhold til UOE2020, hvorefter der pålægges elevfordelinger beregnet på baggrund af elevdata modtaget internt fra Danmarks Statistik. Herefter integreres data og samles til det endelige resultat. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og analytikere. Statistikken indgår i OECD's årlige publikation Education at a Glance og bliver offentliggjort i OECD's database OECD Data Explorer samt Eurostat. Fagpersoner og analytikere benytter statistikken til at danne et overblik over udgifter i forbindelse med uddannelse på tværs af uddannelsesniveauer samt finansieringen hertil i Danmark. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision anses som værende høj, da den primære datakilde udgøres at de offentlige regnskaber. Der er dog usikkerhed forbundet med husholdningernes samt udlandets finansiering af uddannelse. Desuden kan fejlklassifikationer opstå, da det kan være svært at afgøre, hvorvidt visse områder ligger inden for UOE-klassifikationen. Deltaljeringsgraden i årsrapporter benyttet for de private videregående uddannelsesinstitutioner er behæftet med en grad usikkerhed grundet den overordnet kodning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceperiodens udløb og offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet efter fælleseuropæiske guidelines i henhold til manualen UOE data collection on formal education (UOE2020). Statistikken er fuld ud sammenlignelig over tid og på tværs af lande for hele den offentliggjorte tidsperioden. Indberetningen til UNESCO, OECD og Eurostat har tidligere været forankret i Styrelsen for IT og Læring under Børne-og undervisningsministeriet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Udgifter til Uddannelse, . Se mere på , emnesiden, . Derudover indgår tallene i OECD's årlige publikation , Education at a Glance, . Data er desuden offentliggjort af , OECD, og , Eurostat, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-uddannelse--uoe-finance-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: It-udgifter i virksomheder

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Emil Tappe Bang-Mortensen , 24 67 85 25 , EBM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-udgifter i virksomheder 2016 , Tidligere versioner, It-udgifter i virksomheder 2015, It-udgifter i virksomheder 2014, It-udgifter i virksomheder 2013, Formålet med statistikken: It-udgifter i virksomheder er at belyse omfanget af virksomhedernes it-udgifter. Undersøgelsen bidrager til belysning af informationssamfundet for den del, der vedrører virksomhederne. Statistikken blev gennemført første gang i efteråret 2004., Indhold, Virksomheder: Undersøgelsen kortlægger it-udgifter i virksomhederne. Områder inkluderer hardware, standard- og kundespecifikt software, øvrigt it-udstyr (telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr) og it-konsulentbistand. For virksomhederne opgøres de samlede it-udgifter samt it-udgifter efter branche og virksomhedsstørrelse. Endvidere opgøres udgifter til de enkelte it-udgiftstyper jf. ovenstående. Den offentlige sektors it-udgifter indsamles ikke efter referenceår 2007., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Populationen afgrænses mht. brancher, sektor og størrelse målt ved antal årsværk. Virksomheder med minimum 10 årsværk indgår i undersøgelsen., Udvælgelse til stikprøve foretages koordineret med udvælgelse til Regnskabsstatistikken., Sumfejl bliver rettet og usædvanligt høje - eller overraskende lave værdier bliver identificeret, eventuelt kontaktes virksomheden for revision., Der beregnes vægte for 60 strata, der tager hensyn til virksomhedernes branche og størrelse. Virksomhederne indgår i statistikken med den vægt, der er tilknyttet det strata virksomheden befinder sig i. Endvidere justeres vægtene under hensyn til værdien af virksomhedernes it-udgifter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes i brancheorganisationen, der leveres serviceopgaver til større It-servicevirksomheder. Statistikken benyttes i ministerier og endelig anvendes resultaterne i forskellige forskningsprojekter., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er anvendt ca. 3.200 besvarelser i opregningen. Resultaterne er opregnede så de svarer til en fuld dækning af de undersøgte brancher og størrelsesgrupper. Hver virksomhed i stikprøven er tildelt en vægt, således at den repræsenterer et antal virksomheder i populationen. Der er foretaget opregning ud fra antal virksomheder og beskæftigelse inden for beskæftigelsesgrupper. For virksomhederne er svarprocenten på ca. 95 pct. i undersøgelsen. Bortfald skyldes konkurser, overtagelser mm. Den høje svarprocent sikrer at statistikken måler virksomhedernes It-udgifter med præcision som i hovedsagen er angivet ved stikprøveusikkerheden. Der foreligger stikprøveusikkerhedsberegninger for udvalgte variable., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives rettidigt senest et år efter referenceåret (fx. 2016), der slutter med regnskabs året (fx. 2016/2017 udgives senest maj 2018)., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken går tilbage til 2004, men er kun sammenlignelig fra 2008 og frem, hvor der blev introduceret et nyt spørgeskema. Statistikken er samlet i Eurostat for 2009 og 2012 og for udvalgte lande, men ikke publiceret af Eurostat, da der ikke foreligger data fra et par store lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Løbende publicering: , Nyt fra Danmarks Statistik, Hovedresultaterne er tilgængelige på Danmarks Statistiks hjemmeside samt i Danmarks Statistikbank., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-udgifter-i-virksomheder

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ægproduktion

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ægproduktion 2025 , Tidligere versioner, Ægproduktion 2024, Ægproduktion 2023, Ægproduktion 2022, Ægproduktion 2021, Ægproduktion 2020, Ægproduktion 2019, Ægproduktion 2018, Ægproduktion 2017, Ægproduktion 2016, Ægproduktion 2015, Ægproduktion 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, COMMISSION REGULATION EC No 617 2008 (pdf), Kommissionens forordning EF Nr. 617 2008 (pdf), Formålet med statistikken over ægproduktion er at belyse mængden og værdien af den danske ægproduktion. Statistikken om æg har en lang historik, og går tilbage til 1900-tallet. Siden 1955 er statistikken udarbejdet på samme grundlag, som anvendes i dag. Statistikken har fra 1996 underopdelt produktionen af konsumæg til ægpakkerierne i produktionsformerne: Buræg, frilandsæg, skrabeæg og økologiske æg. , Indhold, Statistikken over ægproduktion er en kvartalsvis og årlig opgørelse af den samlede produktion af konsumæg og rugeæg i Danmark. Den samlede produktion af konsumæg omfatter salg til autoriserede ægpakkerier samt estimater for producenternes forbrug af egne æg og deres direkte salg til private forbrugere. Salg af æg til ægpakkerier er opdelt i produktionsformerne: buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles data hvert kvartal fra ægpakkerierne, om køb og salg af indvejet konsumæg fordelt på typer af æg. Det er en stikprøve, som dækker over 90 pct. af de totale indvejet æg. De indberettede data fejlsøges, hvorefter de fejlsøgte data opregnes til de totale mængder æg. Hver måned indsamles oplysninger om rugeæg fra rugerierne. Data kommer fra administrative registre. De indkomne data tjekkes for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken over ægproduktion er af stor interesse for landbrugets interesseorganisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU. Data anvendes internt i Danmarks Statistik til bl.a. at beregne mængde- og prisindeks, samt landbrugets bruttofaktorindkomst, som indgår i Nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data på indvejede æg på pakkerierne har en høj kvalitet, da det er lovpligtig, at data skal være registeret i Fødevarestyrelsen. Det samme gælder antallet af rugeæg, hvor det er lovpligtig, at de er registret i Fødevareministreret. , Opgørelsen hos ægproducenterne af æg til eget forbrug og salg direkte til forbrugerne er skønsmæssigt fastsat. Dette forbrug er sat til 12 millioner kg årligt og udskilles separat i Statistikbanken. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene for kvartaler offentliggøres normalt ca. 2 måned efter kvartalets afslutning. Der har det seneste år været problemer med at offentliggøre tal til det forudannoncerede tidspunkt, da data først har været tilgængeligt ca. 2 måneder efter kvartalets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1900-tallet, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1996 og frem. De fleste europæiske lande udarbejder statistikker over ægproduktion og statikken er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande inden for EU. Data indgår i Landbrugets Bruttofaktorindkomst og via dette i Nationalregnskabet., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet i , Animalsk produktion, Derudover indgår tallene i Nyt fra Danmarks statistik for , Animalsk produktion, og , Jordbrugets prisforhold, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aegproduktion

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Priser og prisindeks for jordbrug

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Priser og prisindeks for jordbrug 2025 , Tidligere versioner, Priser og prisindeks for jordbrug 2024, Priser og prisindeks for jordbrug 2023, Priser og prisindeks for jordbrug 2022, Priser og prisindeks for jordbrug 2021, Priser og prisindeks for jordbrug 2020, Priser og prisindeks for jordbrug 2019, Priser og prisindeks for jordbrug 2018, Formålet med denne statistik er at belyse udviklingen i jordbrugets priser og prisindeks. Indeks for jordbrugets salgsprodukter belyser prisudviklingen for både vegetabilske og animalske salgsprodukter samt tjenesteydelser. En del af statistikken er beregnet tilbage til 1956, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1970, hvor der er taget udgangspunkt i den udvidede definition af landbrugets bruttofaktorindkomst, som omfatter landbrugsprodukter (herunder pelsskind), gartneriprodukter og produkter fra jagt og biavl. , Indhold, Priser og prisindeks for jordbrug er en opgørelse af jordbrugets priser og prisindeks, for primærproducenternes salgsprodukter og de produkter og tjenesteydelser, inkl. investeringsgoder, som de køber. Statistikken er både en månedlig, kvartalsvis og årlig opgørelse. Statistikken omfatter både priser i landbrug og gartneri. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles med forskellig hyppighed fra flere kilder. De indsamlede data gennemgår en simpel validering. Når data er valideret, sker der en aggregering for en del af data før offentliggørelse, mens andre data offentliggøres direkte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af landbrugets organisationer og ministerierne til at følge prisudviklingen indenfor erhvervet samt som grundlag for diverse analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmark Statistik, fx til opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst, som bruges i Nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For nogle produkter, fx gartneriprodukter, er der en meget bred vifte af kvaliteter og varetyper, hvilket kan gøre det vanskeligt at sikre prisindeksenes kontinuerlige repræsentativitet. For de produktionsfaktorer, hvor prisudviklingen baserer sig på den generelle prisstatistik, kan der være særlige forhold vedrørende jordbruget, som ikke afspejles. I øvrigt henvises til statistikdokumentationerne: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Mælk og mejeriprodukter, Slagtedyr og kødproduktion samt Æg. Pga. af den store variation i kilder og variable kan der ikke meningsfyldt foretages usikkerhedsberegninger for prisindeks under ét. For de mest betydende varer, fx mælk og kød, foreligger der næsten fuldstændig information og dermed ingen usikkerhed. Priser på korn og foderstoffer er baseret på over 70 pct. af omsætningen og usikkerheden antages derfor for at være lav. Resultaterne er overordnet mest sikre vedrørende salgsproduktion, mens der er flere usikkerhedskilder vedrørende forbrug i produktion og for investeringsgoder. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til de annoncerede udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2005 og frem. Prisindeksene rebaseres cirka hvert femte år, senest i 2024 med basisåret 2020=100, hvilket begrænser den fulde sammenlignelighed over lange perioder. Fra 2025 er der indført en ny metode til indsamling af gødningspriser, hvilket medfører et databrud, der dog kun berører prisindekset for gødning. Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug vurderes fortsat at være sammenligneligt over tid. Statistikken følger fælleseuropæiske retningslinjer og er dermed sammenlignelig med tilsvarende statistikker i andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Jordbrugets prisforhold, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Priser og prisindeks for jordbrug, , hver måned, kvartal og årligt. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/priser-og-prisindeks-for-jordbrug

Statistikdokumentation

Lidt flere elever i 0. klasser i 2022/2023

Klassekvotienterne i folkeskolen faldt i skoleåret 2022/2023, mens de steg på landets frie grundskoler. Men i både folkeskolens og i de frie grundskolers 0. klasser kom der lidt flere børn i klasseværelserne., 26. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da det ringede ind til første skoledag i landets grundskoler til skoleåret 2022/2023, skulle der sættes flere stole ind i landets 0. klasser – både i folkeskolen og i de frie grundskoler., Her var der vækst i antallet af elever pr. klasse i folkeskolerne fra 20,4 til 20,8 børn. Klassekvotienten i folkeskolens 0. klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn pr. 0. klasse. Nu ser vi for første gang i seks år flere børn i klasserne. Blandt landets frie grundskoler var der også en stigning i antallet af elever pr. klasse for 0. klassetrinnet fra 17,5 børn i klassen i 2021/2022 til 17,9 i indeværende skoleår. Antallet af elever pr. klasse i de frie grundskoler har konsekvent ligget på et lavere niveau end folkeskolerne. , Antal elever pr. 0. klasse, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvotien, Geografisk set er stigningen i antal elever pr. 0. klasser størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland. , I de frie grundskoler er væksten i 0. klasseelever pr. klasse fra forrige skoleår til dette skoleår størst i Region Midtjylland, hvor klassekvotienten voksede fra 17,2 til 18., ”Forklaringen på det stigende antal børn i 0. klasserne i skoleåret 2022/2023 er dels en stigning i antal nyfødte i 2016 ift. årene før, men der har bl.a. også været et højere indvandringstal af fx 0-årige i 2015 og 2016,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antal nyfødte pr. år, 2013-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD, Samlet set forsætter klassekvotienten med at falde i hele landet i folkeskolen, Blandt folkeskolerne i hele landet er der på alle klassetrin gennemsnitligt 20,9 børn i indeværende år. Det er et mindre fald ift. året før, hvor klassekvotienten for alle klassetrin var 21,0. De frie grundskoler oplevede derimod en mindre stigning fra 18,7 børn i klassen i 2021/2022 til 18,8 børn det efterfølgende skoleår. , For alle landets folkeskoleklasser fra 0. klasse til 10. klasse er den samlede klassekvotient faldet fra 21,6 børn i klasserne i 2016 og 2017 til 20,9 i 2022/2023. Det er på niveau med 2011/2012. Dykker vi ned i de enkelte klassetrin, så har antallet af børn generelt været faldende på næsten alle klassetrin siden skoleåret 2018/2019., De største stigninger samlet set på alle klassetrin fra 2021/2022 til 2022/2023 ses i Langeland Kommune med 1,1 flere børn i klassen. Herefter følger Holstebro og Halsnæs kommuner med 0,5 flere børn i klassen. De største fald i antallet ses i Samsø Kommune med 2,3 færre børn pr. klasse efterfulgt af Læsø Kommune med 1,7 og Bornholm, Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner med 0,9 færre børn pr. klasse.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-05-26-lidt-flere-elever-i-0-klasse

Bag tallene

Næsten 49.000 nye studenter på vej

48.915 unge mennesker er netop nu i gang med sidste år af deres gymnasiale uddannelse og har i denne uge har sat slutspurten ind mod studentereksamen. Lidt over halvdelen af de potentielt kommende studenter er indskrevet på den gymnasiale uddannelse, STX., 20. juni 2023 kl. 7:30 , , Af de 48.915 elever, som i år går på det sidste år af en gymnasial uddannelse, er et flertal på 52,3 pct. indskrevet på den almene gymnasiale uddannelse, STX. Resten er indskrevet på den merkantile HHX (19,2 pct.), en HF (16,8 pct.) eller den tekniske studenteruddannelse HTX (9,0 pct.). Resten, en lille andel på 2,7 pct., er indskrevet på studenterkurser, internationale gymnasiale uddannelser mm., Studerende indskrevet på sidste år af gymnasiale uddannelser juni 2022, Kilde: Særkørsel på Elevregistret, Ni ud af ti bor hjemme, De unge, der netop nu er ved at afslutte det sidste år af en gymnasial uddannelse, fordeler sig med 54,7 pct. piger og 45,3 pct. drenge, . , 12,6 pct. af dem er indvandrere eller efterkommere af indvandrere., Ni ud af ti af de potentielt kommende studenter bor hjemme - 88,2 pct. helt nøjagtigt., Og hjemmet ligger for et flertals vedkommende i en kommune, hvor den største by har mindst 30.000 indbyggere - det gælder for 65,6 pct. af de potentielt kommende studenter. , 27,9 pct. bor i én af de såkaldte hovedstadskommuner, dvs. Københavns Kommune eller én af de 23 omkringliggende kommuner. Disse kommuner er kendetegnet ved, at de alle har en jobtilgængelighed på mindst 200.000, dvs. at der i kommunen er 200.000 job, som man kan nå inden for en rimelig pendlingsafstand., 25,2 pct. kommer fra såkaldte provinsbykommuner; de er kendetegnet ved at den største by har mindst 30.000 indbyggere – det gælder fx Esbjerg og Køge Kommuner., Studerende på sidste år af gymnasiale uddannelser, fordelt på kommunetyper (andel, pct.), juni 2022, Kilde: Samkørsel af Elevregistret med Befolkningsregistret, Anm: , Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden. , Storbykommuner: , Mindst 100.000 indbyggere i største by - opfyldes kun af Århus, Ålborg og Odense., Provinsbykommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by. 16 kommuner, fx Esbjerg og Køge., Oplandskommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000. 24 kommuner, fx Assens og Odder. , Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000. 31 kommuner, fx Lolland og Skive., Den måde som de potentielt kommende studenter fordeler sig på i landet afspejler i store træk, hvordan befolkningen fordeler sig på i kommunerne. , Hue på Mathilde, Emma, Frederik og Lucas, Hvilke navne, der vil stå på en del af eksamensbeviserne, kan navnestatistikken give en pejling på: langt de fleste af dem, der lige nu går på sidste år af en gymnasial uddannelse, er fra årgang 2003 og 2004. , Det mest populære pigenavn for nyfødte fra årgang 2003, er Emma. Mathilde har andenpladsen og Julie tredjepladsen. Det mest populære drengenavn på samme årgang er Frederik efterfulgt af Mikkel og Mathias. , For årgang 2004 hedder pigernes Top Tre: Mathilde, Emma og Laura – drengenes hedder Lucas, Mathias og Magnus. , Så der er en vis sandsynlighed for, at navne som Mathilde, Emma, Lucas og Frederik vil stå på en del af eksamensbeviserne., Note, Ifølge Elevregistret er 49.047 personer indskrevet på sidste år af en gymnasial uddannelse. Af disse kan 48.915 genfindes i befolkningsregistret og dermed blive tilknyttet de baggrundsoplysninger, som historien trækker på. Alle præsenterede tal omhandler derfor de 48.915 elever der kunne genfindes i befolkningsregistret. Og ikke den totale population på 49.047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-20-student2023

Bag tallene

Statistikdokumentation: Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Christian Johansen , 21 16 49 48 , CVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS) 2020 , Tidligere versioner, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS) 2016, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Formålet med statistikken har været at give et dansk bidrag til en fælles europæisk sammenlignelig statistik om private virksomheders efter- og videreuddannelse af de ansatte. Statistikken indgår som led i EU's satsning på livslang læring, hvilket er et centralt element i EU's strategi for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst., Indhold, Undersøgelsen af virksomhedernes efter- og videreuddannelse (CVTS = Continual Vocational Training Survey) beskriver den enkelte virksomhed og dens brug af efter- og videreuddannelse af medarbejderne. Den bagvedliggende Kommissionsforordning 1552/2005 specificerer samtlige variable anvendt i undersøgelserne. Det drejer sig primært om anvendte typer af efter- og videreuddannelse, om anvendt tid og omkostninger ved aktiviteterne samt planlægningsmæssige aspekter. I forhold til CVTS2006 er der i CVTS2011 en række variable, som er udgået. I CVTS2016 er et mindre antal variable udgået, og enkelte spørgsmål revideret ift. CVTS2011. I CVTS2020 blev der tilføjet særlige spørgsmål ifm. COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der blev gennemført forskellige procedurer til kontrol og kvalitetssikring af data, herunder at der var konsistens i besvarelserne. Ulogiske sammenhænge er tjekket og blev rettet op efter kontakt med virksomhederne. Der blev imputeret på centrale variable (såkaldte core-variable), specificeret af Eurostat. Herudover vægtes på 60 celler (20 erhvervsgrupperinger og 3 størrelsesgrupperinger), således at udsnittet kom til at afspejle branchernes sammensætning og størrelsesgruppering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Resultaterne er først og fremmest interessante for personer med tilknytning til undervisningssektoren, undervisningsinstitutioner, ministerier og brancheorganisationer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, CVTS2006: Postale interviews suppleret med data fra administrative registre. Omkring 60 pct. af de indberettede skemaer blev scannet og resten indtastet manuelt. Scanningen gav probelmer mht. datakvaliteten for nogle spørgsmål, især i relation til spørgamålene vedr. beløbsstørrelser, antal personer og timer anvendt. CVTS2011, CVTS2016 og CVTS2020: Web-interview i kombination med telefoninterviews, suppleret med data fra administrative registre. Spørgsmålene vedrørende beløbsstørrelser, antal personer og antal timer de havde anvendt gav især problemer med datakvaliteten, idet forskellige personer skulle deltage i besvarelsen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, CVTS2006: Referenceperiode: 2005. Udgivelse: 4. kvartal 2007., CVTS2011: Referenceperiode: 2010. Udgivelse: 21. februar 2014., CVTS2016: Referenceperiode: 2015. Udgivelse: 21. februar 2019., CVTS2020: Referenceperiode: 2020. Udgivelse: 28. juni 2022., Den relativt lange periode for CVTS fra referenceperiodens udløb til offentliggørelse skyldes tidsanvendelse til sikring af en høj svarprocent kombineret med datakontrol og -opret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat offentliggør data fra EU-landene for CVTS. Resultaterne er sammenlignelige landene imellem, idet alle lande følger de samme guidelines specificeret af EU., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank, Resultater for alle lande for CVTS er offentliggjort af Eurostat i form af tabeller i Eurostats statistikdatabase., Udvalgte resultater fra CVTS2006, CVTS2011, CVTS2016 og CVTS2020 er tilgængelige i statistikbanken: , CVTS - Statistikbanken, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/virksomhedernes-efteruddannelse--cvts-

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation