Søgeresultat

Prinsesse Athena fylder fem: Prinser og prinsesser påvirker børnenavnes popularitet

Ankomsten af både Prins Felix, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og senest Prinsesse Athena kan have påvirket navnetrenden, men effekten varierer., 24. januar 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Det er i dag fem år siden, at kongehuset senest blev udvidet, da Prins Joachim og Prinsesse Marie blev forældre til deres andet fællesbarn, Prinsesse Athena. Samme år, 2012, blev yderligere fem piger navngivet Athena. Allerede året efter blev det beskedne antal mere end fordoblet med 13 nyfødte piger ved navn Athena i 2013. Seneste opgjorte år er 2015, hvor 14 piger fik samme navn. Derudover har 10 piger fået fornavnet i første halvår af 2016., Og udviklingen vil muligvis fortsætte med at stige. Dette kan man i hvert fald ledes til at tro, hvis man ser på tidligere populære royale navne. Mens hverken Prins Christian eller hans fætter Prins Henrik påvirkede deres navnes popularitet, så har både Isabella, Vincent, Nikolai og særligt Felix været mere populære navne til nyfødte i årene efter de royale barnedåb., Sidstnævnte fik 47 danske navnefæller i løbet af fødeåret, 2002. Antallet af nyfødte med navnet Felix steg støt til 335 i 2013, hvor navnets popularitet toppede. Stigningen svarer til næsten en syvdobling. Siden da faldt navnets popularitet to år i træk, og i 2015 fik 304 nyfødte drenge altså navnet Felix., Efter Prins Nikolais fødsel i 1999 steg navnets popularitet blandt nyfødte også. Denne gang fra 57 i fødeåret til 140 i 2001. Siden 2008 har antallet af nyfødte ved navn Nikolai ligget under 50 årligt, mens to af de øvrige stavemåder, Nikolaj og Nicolai, har været mere hyppigt anvendt i samtlige år, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre nyfødtes navne i 1985., Muligvis har også Prinsesse Isabella haft indflydelse på sit navns popularitet. Dog skal man tage det forbehold, at navnet Isabella steg år for år, i de ni år til og med prinsessens fødsel i 2007. Dét år fik yderligere 398 piger navnet, der fortsatte med at stige i popularitet tre år i træk til 662 i 2010. Siden da er antallet af nyfødte med navnet Isabella dalet gradvist til 369 i 2015., Forskel på royale tvillingers navnetrend, Da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fik tvillinger i 2011 faldt navnevalgene på Vincent og Josephine. Mens Vincent blev mere og mere almindeligt år for år og gik fra 29 i 2011 til 114 i 2015, så oplevede det mere brugte fornavn Josephine kun en lille stigning det første år efter fødslen, hvorefter det faldt igen. Ligesom tilfældet er for fætter Nikolai, så må Prinsesse Josephine sande, at en alternativ stavemåde er mere populær i Danmark. Således er Josefine, altså med f i stedet for ph, blevet tildelt til flere nyfødte piger lige siden 1985.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-24-prinsesse-athena-fylder-fem

Bag tallene

Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.)., 22. januar 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. I 2017, hvor de seneste opgørelser er fra, var Spanien (inklusive De Kanariske Øer) med 82.000 lange ferierejser den mest populære destination, når danskerne rejste til udlandet på vinterferie. Spanien (inklusive De Kanariske Øer) stod for 18 pct. af udlandsrejserne den måned. , En anden populær solbeskinnet destination var Thailand, som med 31.000 rejser stod for 7 pct. af udlandsrejserne. , Fakta: Lange ferierejser , Danmarks Statistiks , rejsestatistik , skelner mellem korte og lange ferierejser. Lange ferierejser dækker over rejser af en varighed på mindst fire overnatninger, mens korte ferierejser er på mindre end fire overnatninger. ,  Figur 1. Danskernes top 5 rejsedestinationer i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Anm: Spanien er inklusive De Kanariske Øer , Anm 2: Kun rejser med mindst fire overnatninger er medtaget. , For skiløberne var Østrig, Sverige og Norge favoritdestinationer. Der var 70.000 lange ferierejser til Østrig (15 pct. af ferierejser til udlandet den måned), 50.000 lange ferierejser til Sverige (11 pct.) og 44.000 til Norge (10 pct.). , Skolernes vinterferie varer en uge, hvilket stemmer godt overens med den gennemsnitlige opholdslængde på danskernes favoritdestinationer i udlandet, som alle - med undtagelse af Thailand- er mellem 6 og 8 dage (illustreret ved den grønne cirkel i figur 1). Rejserne til Thailand varer gennemsnitligt 15 dage, hvilket er noget længere end de øvrige populære vinterferiedestinationer. , Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3, Mere end hver fjerde lange ferierejse i vinterferien var i Danmark, Ud over de 462.000 udlandsrejser med mindst fire overnatninger var der i februar 2017 også 172.000 rejser med Danmark som feriedestination. Dette svarer til, at 27 pct. af samtlige lange ferierejser blev holdt på dansk grund i vinterferien 2017.  Den gennemsnitlige opholdslængde for ferien i Danmark var 7 dage. , Figur 2. Rejser med mindst fire overnatninger. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Ferierejser i februar 2017, Destination, Antal rejser, Opholdslængde (antal dage), Alle, 633.245, 9, Danmark, 171.556, 7, Spanien, 82.308, 8, Østrig, 70.083, 7, Sverige, 50.286, 7,  Norge, 44.416, 6,  Thailand, 31.135, 15,  Øvrige lande, 183.461,  Spørgsmål om tal i denne artikel kan rettes til fuldmægtig Else-Marie Rasmussen på  , Tlf.: 39 17 33 62, emr@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-21-sol-eller-sne-vinterferien-deler-danskerne

Bag tallene

Hver niende danske mand dyrker Tour de France-sporten landevejscykling (opdateret)

Den typiske landevejs-cyklist er mand, mellem 50-69 år og fra Syd- eller Vestjylland. Sporten er mindre populær blandt kvinder og unge mennesker. , 23. juli 2018 kl. 15:00 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Artiklen er opdateret med nyere tal for idrætsorganisationernes medlemstal.,  , Landevejscykling er en populær aktivitet blandt danskere. Således svarer 8 pct. af voksne danskere i spørgeskemaundersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner, ,’  at de inden for de sidste 12 måneder regelmæssigt har dyrket landevejscykling. , Dermed indtager sporten sammen med gymnastik 6. pladsen på listen over de hyppigst udøvede idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. Undersøgelsen , ’Danskernes motions- og idrætsvaner,  foretages hver fjerde år, og fandt sidste gang sted i 2016. Undersøgelsen indeholder de nyest tilgængelige tal om danskernes motions- og idrætsvaner., Top 10 idrætsaktiviteter blandt voksne danskere. 2016, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og , Idrættens Analyseinstitut, . Undersøgelsen gennemføres hver fjerde år og spørger: Hvilke former for sport/motion har du dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder?, Ifølge undersøgelsen er der en del flere mænd, end der er kvinder, som regelmæssigt trækker i cykeltøjet og rammer de danske landeveje. 11 pct. af de danske mænd dyrker landevejscykling regelmæssigt, mod 5 pct. af kvinderne. , Interessen for at bruge fritiden på et cykelsæde og taktikker for reduktion af vindmodstand stiger desuden med alderen, helt op til folk runder de 69 år, hvorefter interessen falder igen. , Således er sporten mest populær blandt de 50-69 årige, hvor 10 pct. dyrker sporten, skarpt forfulgt af de 30-49 årige, hvor 8 pct. gør det. Mindst populær er landevejscykling blandt de 16-19 årige, hvor 4 pct. svarer, at de dyrker sporten, efterfulgt af de 20-29 årige, hvor 5 pct. har dyrket landevejscykling inden for de seneste 12 måneder.  , Voksne danskere som dyrker landevejscykling fordelt på køn og alder. 2016,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/idrvan01, og Idrættens Analyseinstitut, POPULÆR SPORT I VEST- OG SYDJYLLAND, En anden indikation på hvor populær landevejscyklingen er, kan ses af antallet af medlemmer i idrættens organisationer. , Idrætsorganisationer for cykling har mest vind i sejlene i landsdelen Vestjylland, hvor der er 13 medlemmer af cykel-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. Vestjyderne bliver skarpt forfulgt af sønderjyderne, hvor knap 11 pr. 1.000 indbygger dyrker organiseret cykelsport i landsdelen. , Den enkelstående kommune, som har flest cykel-entusiaster pr. indbygger er sønderjyske Fredericia, hvor 25 borgere for hver tusind dyrker organiseret cykelsport. Af de Vestjyske kommuner ligger Herning i top med 17 medlemmer pr. 1.000 indbygger. , Medlemmer af cyklist-idrætsorganisationer pr. 1.000 indbygger. 2018, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, Anm: Private cykelklubber indgår ikke i statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-18-hver-niende-danske-mand-dyrker-tour-de-france-sporten-landevejscykling

Bag tallene

Analyser: Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?

Tvangsauktioner er forbundet med, at ejerne af fast ejendom er endt i en vanskelig økonomisk situation, men hvad karakteriserer ellers ejere af huse på tvangsauktion? I hvilken grad er der forskel på ejere af huse på tvangsauktion, husejerne generelt og hele befolkningen?, Denne analyse ser nærmere på ejerne af de enfamiliehuse, der kom på tvangsauktion i 2020. Analysen undersøger blandt andet, hvor længe ejerne havde ejet huset inden tvangsauktionen. Analysen undersøger endvidere familietypen, familiens socioøkonomiske status, uddannelsesniveau samt indkomst og nettoformue/-gæld., Analysens hovedkonklusioner:, I 2020 havde 86 pct. af husene på tvangsauktion haft samme ejer i mere end 5 år. Blandt huse generelt var det samme tilfældet for 74 pct. I gennemsnit havde en ejer med hus på tvangsauktion i 2020 haft sin bolig i 15 år, hvilket også gjorde sig gældende for husejerne generelt., 66 pct. af familierne med huse på tvangsauktion i 2020 var af familietypen enlig, dvs. familien bestod af én voksen. Til sammenligning var andelen af enlige 27 pct. blandt husejerne generelt og 55 pct. blandt alle familier i befolkningen., Ejere af huse på tvangsauktion er i højere grad end andre overgået til at være enlige fra 2017 til 2020. Blandt familier med huse på tvangsauktion i 2020 var andelen af enlige 56 pct. i 2017, mens den var steget til 66 pct. i 2020. Både for husejerne og befolkningen generelt er der kun mindre forskelle på fordelingen på familietyper i 2017 og 2020., For familier med huse på tvangsauktion i 2020 havde 15 pct. status som arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere), mens kun 8 pct. af disse familier havde samme status i 2017. Blandt husejerne og i befolkningen generelt var stigningen i andelen af arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere) under 0,5 procentpoint i perioden til hhv. 2 pct. for husejerne og 7 pct. for familier i befolkningen., 12 pct. af familierne med et hus på tvangsauktion i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Blandt alle husejere og i befolkningen generelt var der tilsvarende 1 pct., der i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Nettogælden omfatter bl.a. den beregnede markedsværdi af fast ejendom, pensionsformue samt gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter., Hent som pdf, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 9. november 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50040-hvad-kendetegner-ejere-af-huse-paa-tvangsauktion

Analyse

Nyt fra Danmarks Statistik: Grønne varer og tjenester

Viser 1 - 12 af 12, 24.2.2026, Grøn omsætning stiger igen efter lille dyk i 2023, Efter et fald på 11 mia. kr. fra 2022 til 2023 steg omsætningen af grønne varer og tjenester med 15 mia. kr. til 307 mia. kr. i 2024., Periode: 2024,  , 22.11.2024, Flere grønne jobs - især inden for videnservice, Der var flere beskæftigede med grønne varer og tjenester i 2023 end året før. Antallet af beskæftigede, opgjort som årsværk, er vokset fra ca. 84.000 i 2022 til ca. 88.50 ..., Periode: 2023,  , 28.11.2023, Øget grøn omsætning - dog ikke i vindindustrien, Omsætningen af grønne varer og tjenester steg til 306 mia. kr. i 2022 mod 275 mia. kr. i 2021, dvs. en stigning på 11 pct. i løbende priser. Det er på niveau med stigning ..., Periode: 2022,  , 9.11.2022, Stigning i genanvendelse og materialebesparelser, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2021 knap 280 mia. kr., hvilket er 11 pct. højere end i 2020. Tallene er opgjort i løbende priser og en del ..., Periode: 2021,  , 15.11.2021, COVID-19 gav lille knæk i grøn industriproduktion, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2020 knap 251 mia. kr. Det er 1 pct. mindre end i 2019, men dog 26 pct. mere end i 2015. Faldet i 2020 skyld ..., Periode: 2020,  , 19.11.2020, Vækst i ressourcebesparende aktiviteter, Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester udgjorde i 2019 knap 247 mia. kr. Det er 7 pct. mere end i 2018 og 24 pct. mere end i 2015. Den største del af omsætnin ..., Periode: 2019,  , 22.11.2019, Flere grønne varer og tjenester, men ikke i 2018, Omsætningen af grønne varer og tjenester udgjorde i 2018 ca. 228 mia. kr., hvilket er lidt mindre end i 2017, men 15 pct. højere end i 2015. I, Periode: 2018,  , 5.11.2018, Stigende eksport af grønne varer og tjenester, Danske virksomheder eksporterede i 2017 grønne varer og tjenester for næsten 81 mia. kr., hvilket er en klar stigning sammenlignet med de foregående år., Periode: 2017,  , 6.11.2017, Produktion inden for grøn energi stiger, Salget af grønne varer og tjenester inden for produktion af energi fra fornybare kilder steg med 14 pct. fra 2015 til 2016., Periode: 2016,  , 26.10.2016, Mange erhverv bidrager til grøn omstilling, Omsætningen af markedsbaserede grønne varer og tjenester er opgjort til 192 mia. kr. for 2015 med 71 pct. relateret til ressourcebesparelse og 29 pct. til miljøbeskyttels ..., Periode: 2015,  , 27.10.2015, 59.000 grønne arbejdspladser, I 2014 var 59.000 beskæftiget med at producere grønne varer og tjenester, omregnet til fuldtidsarbejdspladser. Det er en stigning på 900 i forhold til året før., Periode: 2014,  , 27.10.2014, Grønne varer og tjenester for 165 mia. kr., Den samlede omsætning af grønne varer og tjenester var 165 mia. kr. i 2013. "Grøn" vil i denne sammenhæng sige, at man enten sparer på ressourcer som energi, vand m.m. el ..., Periode: 2013,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=1807

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for fiskeri

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Charlotte Spliid Hansen , 29 41 97 76 , CHH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for fiskeri 2022, Regnskabsstatistik for fiskeri 2021, Regnskabsstatistik for fiskeri 2020, Regnskabsstatistik for fiskeri 2019, Regnskabsstatistik for fiskeri 2018, Regnskabsstatistik for fiskeri 2017, Regnskabsstatistik for fiskeri 2016, Regnskabsstatistik for fiskeri 2015, Regnskabsstatistik for fiskeri 2014, Regnskabsstatistik for fiskeri 2013, Regnskabsstatistik for fiskeri 2012, Formålet med regnskabsstatistik for fiskeri er at belyse økonomien i fiskeriet. Statistikken anvendes til opgørelser og prognoser, samt som grundlag for indberetninger af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU (DG Mare). Statistikken er tidligere udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut (under skiftende navne) siden 1996. Siden 1. januar 2009 er opgørelsen varetaget af Danmarks Statistik., Indhold, Regnskabsstatistik for fiskeri er en årlig opgørelse af økonomien i det erhvervsfiskeri, der drives fra dansk registrerede fiskerfartøjer. Statistikken er baseret på regnskaber fra fartøjer og grupperes efter fartøjslængde og fiskerityper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Fiskeriregnskaberne indsamles årligt fra fiskernes revisorer. De indberettede regnskaber gennemgås og testes. Når samtlige indberettede regnskaber er godkendt til statistikbrug, anvendes de godkendte regnskaber (stikprøven) sammen med registerdata for hele populationen til simulering af individuelle regnskaber for de enheder i populationen, som ikke er i stikprøven. Det komplette datasæt med regnskaber for alle enheder flettes med registerdata til beregning af grupperingsvariable for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhvervet til økonomiske analyser af fiskeriet. Desuden anvendes data ved indberetning af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Præcisionen er afhængig af stikprøvens dækning, derfor er udvælgelsesandelen størst for store virksomheder. Det tilstræbes, at de 100 største virksomheder altid indgår i stikprøven, og at ca. 80 pct. af den samlede omsætning dækkes af virksomhederne i stikprøven. Usikkerheden er størst for investeringer, eftersom fx udskiftning af et fartøj kan betyde, at fiskerivirksomheden ophører, og det nye fartøj indgår i et andet, måske nyoprettet fiskeriselskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken tilstræbes udgivet som planlagt, hvilket er senest ét år efter referenceårets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet efter samme principper som regnskabsstatistik for - landbrug, - gartneri og - akvakultur. Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet årligt fra 1996. Der er seriebrud for 2022, som følge af ændring i beregningsgrundlaget for tærskel niveau, samt et nyt og forbedret grundlag for klassifikation af hvilke fiskerityper fartøjerne grupperes i. Der er også seriebrud for 2001, som følge af ændret opgørelse for partshavere, samt for 2009 og igen for 2012 som følge af forbedringer i opgørelsen af kapitalværdien af fiskekvoter., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Fiskeri og akvakultur, . Se mere på , emnesiden for fiskeri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-fiskeri

Statistikdokumentation

Analyser: COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021

Danmark gik ind i COVID-19-krisen efter flere år med overskud på den offentlige saldo og har på den baggrund klaret sig igennem 2020 med et relativt begrænset underskud på 4,3 mia. kr. De omkostninger, som COVID-19 har medført for den offentlige økonomi er en central del af forklaring på, at den offentlige saldo blev forringet med knap 99 mia. kr. i 2020 sammenlignet med 2019., Uden de ekstraordinære indtægter fra beskatningen af de indfrosne feriepenge i 2020 ville forringelsen have været på 118,9 mia. kr. I første halvår af 2021 er den offentlige saldo forringet med 53,5 mia. kr. i forhold til første halvår af 2019, som ikke var påvirket af COVID-19., Denne analyse gør – med tal for COVID-19-udgifter indsamlet ekstraordinært på foranledning af Eurostat – et første forsøg på at opgøre den direkte og identificerbare effekt af COVID-19 på de offentlige finanser fra pandemiens begyndelse i marts 2020 til og med 2. kvartal af 2021. Analysen fokuserer især på merudgifterne i sundhedsvæsenet herunder udgifter til værnemidler, tests og vacciner samt diverse kompensationsordninger og initiativer på tværs af erhvervs- og kulturliv., Analysens hovedkonklusioner:, De direkte identificerbare COVID-19-relaterede udgifter udgør 80,1 mia. kr. i perioden 2020 til og med 2. kvartal 2021. I samme periode var de total drifts- og kapitaludgifter for offentlig forvaltning og service 1.874 mia. kr., 18,5 mia. kr. af de direkte udgifter relaterer sig til sundhedsområdet. Sundhedsudgifterne afspejler brug af værnemidler, testindsatsen uden for hospitalerne samt vaccinationsindsatsen. Testindsatsen har medført udgifter på 8,2 mia. kr., 56,9 mia. kr. er brugt på økonomisk kompensation, som er givet igennem enten generelle eller branchespecifikke kompensationsordninger., Udover økonomisk kompensation er der brugt 4,6 mia. kr. på en række målrettede initiativer til både specifikke brancher eller socialområdet. De målrettede initiativer til socialområdet har til formål at forebygge mistrivsel og ensomhed., Siden 2. kvartal 2021 er der udbetalt yderligere 8,8 mia. kr. i økonomisk kompensation samt udgiftsført 1,2 mia. kr. til antigentests. Der forventes udbetalinger relateret til aflivning af mink på 13,8-15,8 mia. kr. Analysen vil blive opdateret på et senere tidspunkt, da kompensationsordningerne endnu ikke er endeligt opgjort og tiltag mod COVID-19 fortsat er i gang., Hent som pdf, COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021, Kolofon, COVID-19: Direkte offentlige udgifter på 80 mia. kr. til og med 2. kvt. 2021, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Louise Mathilde Justesen, Telefon: 40 26 47 43

https://www.dst.dk/analyser/47714-covid-19-direkte-offentlige-udgifter-paa-80-mia-kr-til-og-med-2-kvt-2021

Analyse

Analyser: Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet

Klimaaftrykket af det danske forbrug er større ude i verden end i Danmark. Det skyldes, at det danske forbrug indeholder en stor del importerede produkter, som giver anledning til emissioner af drivhusgasser, når de produceres ude i verden., Denne analyse undersøger gennem eksperimentelle beregninger, hvordan klimaaftrykket af det danske forbrug har udviklet sig fra 2010 og frem til 2020, samt hvor stor en del af aftrykket der sættes ude i verden. Analysen ser også nærmere på, hvor i verden dansk forbrug sætter det største aftryk og hvilke typer af forbrug, der skaber flest emissioner. I beregningerne af dansk forbrugs klimaaftryk indgår emissioner relateret til dansk forbrug forstået som summen af privat forbrug, offentligt forbrug og investeringer. Emissioner relateret til eksport er ikke en del af klimaaftrykket., Analysens hovedkonklusioner:, Klimaaftrykket af det danske forbrug er over de seneste ti år faldet fra 79,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (CO, 2, e) i 2010 til 65,4 mio. ton CO, 2, e i 2020, svarende til 11 ton pr. dansker. Faldet fra 2010 til 2020 skyldes alene et fald i de emissioner, der sker i Danmark, da emissionerne i udlandet er stort set uændrede i perioden., Dansk forbrug satte i 2020 et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark. Således skabte dansk forbrug 40,8 mio. ton CO, 2, e emissioner i udlandet i 2020, svarende til 62 pct. af dansk forbrugs samlede klimaaftryk. Andelen af emissioner i udlandet er steget med 12 procentpoint siden 2010., Kina var i 2020 det land, hvor dansk forbrug satte størst udenlandsk klimaaftryk. Uden for Europa satte det danske forbrug desuden særligt aftryk i USA og Indien, mens emissionerne inden for Europa især skete i Tyskland og Rusland., Det private forbrug forårsagede i 2020 40,7 mio. ton CO, 2, e emissioner fordelt på 22,4 mio. ton CO, 2, e i udlandet og 18,3 mio. ton CO, 2, e i Danmark. Danskernes forbrug af transport (10,1 mio. ton CO, 2, e) og dernæst fødevarer (8,3 mio. ton CO, 2, e) skabte flest emissioner. Klimaaftrykket fra forbruget af kød udgjorde 40 pct. af fødevarernes klimaaftryk., Dansk forbrug satte i 2020 et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark for 8 ud af de 11 kategorier, som det private forbrug kan opdeles i. Samtidig gælder det for alle 11 forbrugsgrupper, at andelen af emissioner i udlandet var større i 2020 end i 2010., Hent som pdf, Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet, Kolofon, Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 16. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Bogomil Emilov Iliev, Telefon: 21 18 78 92 , Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

https://www.dst.dk/analyser/47752-dansk-forbrug-saetter-i-hoej-grad-sit-klimaaftryk-i-udlandet

Analyse

Analyser: Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om udviklingen i husholdningernes forbrug

Den officielle forbrugertillidsindikator belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Det antages generelt, at forbrugertillidsindikatoren kan give en indikation af udviklingen i husholdningernes forbrug., Ændret 22. februar 2022 kl. 9:30, I anden hovedkonklusion, linje 5, stod der ”, Familiens, økonomiske situation om et år”. Der skulle have stået ”, Danmarks, økonomiske situation om et år”, I denne analyse ses der nærmere på forbrugertillidsindikatorens sammenhæng med husholdningernes forbrug gennem en række statistiske undersøgelser, der foretages for perioden fra 3. kvartal 2007 til og med 2. kvartal 2021. Resultaterne fra de forskellige undersøgelser af forbrugertillidsindikatoren sammenlignes med tilsvarende resultater for fire alternative indikatorer for forbrugertillid og Eurostats forbrugertillidsindikator.  , Analysens hovedkonklusioner:, Den officielle forbrugertillidsindikator giver en indikation af, hvad husholdningerne forbrug er og vil være i den nærmeste fremtid, både når man betragter hele perioden (2007-2021) og særskilt for perioderne under finanskrisen (2007-2009), i perioden mellem finanskrisen og COVID-19-krisen (2010-2019). Forbrugertillidsindikatoren udkommer hver måneds tredje uge, hvorimod husholdningernes forbrug for et givet kvartal udkommer halvanden måned efter kvartalets afslutning. Resultaterne viser, at forbrugertillidsindikatoren har en betydelig informationsværdi om det efterfølgende kvartals forbrug., Ud af forbrugertillidsindikatorens fem delindikatorer er det både i hele perioden og særskilt i perioden mellem de to kriser indikatoren om familiens nuværende økonomiske situation (Q1), der har den højeste korrelation med husholdningernes forbrug for samme kvartal. Under finanskrisen har denne indikator næsthøjest korrelation med husholdningernes forbrug, kun overgået af indikatoren om Danmarks nuværende økonomiske situation (Q3). , Danmarks, økonomiske situation om et år (Q4) og anskaffelsen af større forbrugsgoder lige nu (Q5) giver den bedste indikation af udviklingen i husholdningernes forbrug under COVID-19-krisen., I en omnibusundersøgelse, indgår yderligere syv spørgsmål ud over de fem, som bruges til opgørelsen af forbrugertillidsindikatoren. Blandt disse har indikatoren om forventning om anskaffelse af større forbrugsgoder inden for de næste 12 måneder (Q9) en høj korrelation med husholdningernes forbrug for samme kvartal i alle definerede perioder. Denne indikator er derfor inddraget i dannelsen af alternativerne til den officielle forbrugertillidsindikator., Analysen viser, at en alternativ indikator, der kombinerer spørgsmål om forbrugernes privatøkonomi (Q1 og Q9) med deres vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation (Q3), overgår alle testede alternativer inklusive den nuværende forbrugertillidsindikator. Denne indikator kombinerer mikro- og makroøkonomiske spørgsmål, der handler om den nuværende og fremtidige situation, og har derved også et solidt teoretisk grundlag., Hent som pdf, Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om udviklingen i husholdningernes forbrug, Kolofon, Kan forbrugertillidsindikatoren give en indikation om udviklingen i husholdningernes forbrug, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. februar 2022 kl. 08:00, Rettet: 22. februar 2022 kl. 11:08, Nr. 2022:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Zdravka Bosanac, Telefon: 61 15 16 74

https://www.dst.dk/analyser/47869-kan-forbrugertillidsindikatoren-give-en-indikation-om-udviklingen-i-husholdningernes-forbrug

Analyse

Analyser: Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine

Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og udenlandsk arbejdskraft kan derfor i stigende grad spille en rolle på det danske arbejdsmarked. Men i hvor høj grad anvendes udenlandsk arbejdskraft allerede, og er der i de senere år sket en stigning i andelen af udenlandske arbejdstagere?, Denne analyse undersøger anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft fra 2008 til 2020 blandt fuldtidsbeskæftigede inden for landbrug, gartneri, fiskeri, akvakultur og de nærmeste følgeindustrier i form af slagterier, mejerier og fiskeforarbejdning. Analysen viser blandt andet, hvilke lande den udenlandske arbejdskraft kommer fra og undersøger forskelle mellem brancher., Analysens hovedkonklusioner:, I 2008 var 20 pct. af de 52.100 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet udenlandske statsborgere. I 2020 var andelen steget til 33 pct. og beskæftigelsen til 52.500 fuldtidsbeskæftigede., De udenlandske fuldtidsbeskæftigede inden for fødevareområdet kom i 2020 især fra Ukraine, Rumænien og Polen. Den største stigning er blandt rumænere, hvor andelen er steget fra 1,2 pct. i 2008 til 7,0 pct. i 2020., Der var i 2020 flest udenlandske beskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet i Vejen Kommune, hvor næsten 940 fuldtidsbeskæftigede havde udenlandsk statsborgerskab. Herefter følger Horsens Kommune (830) og Vesthimmerlands Kommune (730)., Branchegruppen , Svineproduktion, havde med 51 pct. den højeste andel af beskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborgskab i 2020. Den største stigning er også inden for denne branchegruppe, hvor andelen steg 19 procentpoint fra 2008 til 2020., Næsten 26 pct. af de lønmodtagere, der var beskæftiget inden for , Svineproduktion, i 2020, var ukrainske statsborgere, og 17 pct. kom fra Rumænien. I branchegruppen , Slagterier, var de fleste udlændinge fra Polen og udgjorde 14 pct. af alle beskæftigede i branchegruppen. Inden for , Gartneri , var der større diversitet med en mere ligelig fordeling af beskæftigede fra Litauen, Polen og Rumænien., Blandt de undersøgte brancher var der færrest udenlandske statsborgere ansat på , Mejerier , og i , Fiskeri og akvakultur, , nemlig henholdsvis 8 pct. og 16 pct. i 2020. For begge brancher var der dog tale om en fordobling af andelen af udenlandske statsborgere siden 2008., Andelen af udenlandske statsborgere blandt selvstændige inden for fødevareområdet har ligget mellem 2,3 pct. og 2,5 pct. siden 2008. Hovedparten er fra Nederlandene., Hent som pdf, Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine, Kolofon, Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. april 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/48223-halvdelen-af-de-ansatte-i-dansk-svineproduktion-i-2020-er-udlaendinge-flest-fra-ukraine

Analyse