Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3251 - 3260 af 4478

    80 pct. færre juleindbrud end for ti år siden

    Antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene lå sidste år på et rekordlavt niveau. I 2023 blev der begået 362 indbrud i juledagene mod 1.776 for ti år siden, svarende til et fald på 80 pct. Tre ud af ti af indbruddene i juledagene fandt sted den 24. december., 20. december 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juledagene er for manges vedkommende lig med julehygge, god mad og familiebesøg. For nogle er det desværre også lig med et indbrud i hjemmet, når de vender tilbage efter juleferien. Men indbrudstal for juledagene i 2023 viser, at antal indbrud i beboelser i juledagene den 23. december til og med den 31. december lå lavt. Helt præcist var der 362 indbrud i juledagene i 2023 mod 1.776 i 2013, hvilket svarer til et fald på 80 pct. , ”Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser - også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften,” siger Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Indbrud i beboelse i juledagene, 2013-2023., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11 , I alt var der 14.844 indbrud i beboelser i 2023 mod 41.946 i 2013. Andelen af indbrud i juledagene i forhold til det samlede antal indbrud i løbet af året er faldet fra 4,2 pct. i 2013 til 2,4 pct. sidste år. , Flest indbrud juleaften, Historisk har der i juledagene været flest indbrud i beboelser den 24. december, og sidste år var ingen undtagelse. 107 hjem måtte anmelde et indbrud juleaften, hvilket er det laveste niveau siden COVID-19-året 2020, hvor der blev anmeldt 103 indbrud. , Juledagen med næst flest indbrud var lillejuleaften med 68 indbrud, og derefter fulgte første juledag med 52 indbrud. De laveste antal indbrud fandt sted i dagene den 27. december og nytårsaften med hver 15 anmeldelser. , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december, 2023. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, I 2023 var der 131 anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. i løbet af juledagene mod 477 i 2013., Flest anmeldte juleindbrud i Region Midtjylland, Fordeler vi indbrudstallene på regioner i 2023, var der flest anmeldelser i Region Midtjylland med 104 indbrud i beboelser i juledagene. Dernæst følger Region Syddanmark og Region Hovedstaden med hhv. 95 og 93 indbrud i beboelser. I den anden ende ligger Region Sjælland og Region Nordjylland med henholdsvis 38 og 32 indbrud i beboelser i juledagene. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden er de tre regioner med flest husstande og indbyggere.  , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december pr. region, 2022-2023., Kilde:  Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, Fakta: , I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. ,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-12-20-80-pct-faerre-juleindbrud

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Fødselsårgangenes kriminalitet

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jonas Ellemand , 24 90 74 98 , JOE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fødselsårgangenes kriminalitet 2024 , Tidligere versioner, Fødselsårgangenes kriminalitet 2023, Fødselsårgangenes kriminalitet 2022, Fødselsårgangenes kriminalitet 2021, Fødselsårgangenes kriminalitet 2020, Fødselsårgangenes kriminalitet 2019, Fødselsårgangenes kriminalitet 2018, Fødselsårgangenes kriminalitet 2017, Fødselsårgangenes kriminalitet 2016, Fødselsårgangenes kriminalitet 2014, Fødselsårgangenes kriminalitet 2015, Formålet med statistikken er at belyse antallet af personer i de enkelte fødselsårgange, der er fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven. Statistikken om fødselsårgangenes kriminalitet 2024 omfatter fødselsårgangene 1965-2008., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af personer i de enkelte fødselsårgange, der har fået en dom for at overtræde straffeloven. , Statistikken fordeles på køn og alder ved første dom. Statistikken viser desuden alder ved første dom for hovedgrupper af lovovertrædelser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om domme fra Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om domme fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af dømte personer må antages at være undervurderet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden sin start udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid., Lovændringer i form af ændrede straffe for visse typer af lovovertrædelse kan dog have haft betydning for udviklingen i andelen af en fødselsårgang, der er registreret dømt for disse lovovertrædelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i: , NYT fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tal for fødselsårgangenes kriminalitet i tabellerne , STRAFFO1, , , STRAFFO2, , , STRAFFO3, og , STRAFFO4, ., Derudover indgår statistikken i publikationen , Kriminalitet, ., Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/foedselsaargangenes-kriminalitet

    Statistikdokumentation

    Bookingtallene tyder på en travl påske for feriehusudlejerne i Danmark

    Påsken står for døren, og i år var der i slutningen af januar 63.600 bookede husuger i påskemånederne marts og april. Størstedelen af bookingerne kommer som altid fra Tyskland. , 21. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Der har ultimo januar aldrig i noget år tidligere været så mange bookede husuger i danske feriehuse i marts og april måned, som der var i slutningen af januar 2024.  63.600 husuger var booket, og det er det højeste antal, der nogensinde er booket i påskemånederne på det tidspunkt af året. I 2022 var det med 63.300 bookinger på næsten samme niveau, men tallene skal ses i lyset af, at påsken i 2022 lå to uger senere end i år. Sidste år var der i slutningen af januar 60.100 bookede husuger i marts og april. , Det er især tyske turister, som besøger de danske feriehuse, og det ses også i bookingtallene for marts og april, hvor 51.700 af de bookede husuger er foretaget af tyske gæster. Det er 3.200 flere tyske bookinger ift. samme tidspunkt sidste år, hvor 48.500 husuger var booket af tyske gæster. Danske gæster har booket 9.300 husuger i marts og april, og nederlænderne står for 1.100 bookede husuger. , ”Danske bookinger af feriehuse i påskemånederne er næsten ti pct. over niveauet før COVID-19, og antallet af tyske bookinger er også stigende. Derimod er antal bookinger fra Nederlandene faldet både i forhold til sidste år og i forhold til niveauet før COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Bookede husuger i marts-april 2019-2024, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Bookingerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og tallene for 2020 er dermed ikke påvirket af, at COVID-19 senere forårsagede nedlukninger i Danmark og internationale rejserestriktioner. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/ferieh2, Flest danske bookinger skærtorsdag og langfredag, Kigger vi på hvilke dage, der er flest danske bookinger, så falder de i selve påskeugen med start lørdag den 23. marts, og bookingerne topper skærtorsdag og langfredag med hhv. 3.400 og 3.200 bookninger. , De tyske bookinger tager derimod allerede et stort hop op lørdag den 16. marts og holder et højt niveau frem til lørdag den 6. april, hvor antallet falder lidt. Det skyldes formentlig, at påskeferien på tværs af Tysklands forskellige delstater er fordelt over en længere periode end i Danmark. , Bookede feriehuse per dag omkring påsken 2024 ,  Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-21-Bookingtallene-tyder-paa-en-travl-paaske-for-feriehusudlejerne

    Bag tallene

    8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

    8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande.  , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Grundskoleuddannelser

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Lene Riberholdt , 23 60 62 18 , lri@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Grundskoleuddannelser 2025 , Tidligere versioner, Grundskoleuddannelser 2024, Grundskoleuddannelser 2023, Grundskoleuddannelser 2022, Grundskoleuddannelser 2021, Grundskoleuddannelser 2019, Grundskoleuddannelser 2018, Formålet med denne statistik er at belyse elevtal og klassekvotienter i den danske grundskole. Statistikken anvendes bl.a. til at beskrive tilgang til og gennemførelse af grundskolen. Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet, men statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2007, samt siden 2009 for klassekvotienter og siden 2012 for specialundervisning i grundskolen. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af elever i grundskolen fra 0. til 10./11. klasse, samt tilgangen og antal fuldførte uddannelsesforløb. Derudover opgøres klassekvotienter og deltagelse i specialundervisning. Statistikken fordeles efter klassetrin og skoletype, efter elevernes køn, alder, herkomst, national oprindelse samt geografisk efter regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra alle danske grundskoler. De sender data fra de administrative systemer og størstedelen af data indsamles som system-til-systemindberetninger. Efter indsamling foregår der en omfattende fejlsøgning i Danmarks Statistik. Data udgives i første omgang i Elevregisteret. En gang årligt indsamles der oplysninger om specialundervisning i grundskolen, der benyttes til Grundskoleregisteret. Data for de offentlige skoler stammer fra de administrative systemer, mens data for efterskoler og de frie grundskoler er indsamlet via Undervisningsministeriet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Statistikkens grunddata og resultater anvendes i mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Pålideligheden af de uddannelsesmæssige oplysninger vurderes at være god. Statistikken er baseret på en totaltælling, hvor alle grundskoler indberetter deres elever fra indskoling til udskoling. Data gennemgår en omfattende kontrol i forbindelse med de årlige dataindsamlinger, og der forekommer ikke manglende indberetninger af betydning. Uddannelsesoplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative registre, der også bruges i andre sammenhænge af offentlige institutioner. Data sammenlignes hvor det er muligt med disse andre indberetninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne udgives 3- 4 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har opgjort elevtal i grundskoler helt tilbage til 1800-tallet. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007. Før 2007 blev 0. til 7. klassetrin ikke opgjort. Fra 2007 opgøres fra 0. til 10/11. klassetrin. Oplysninger om specialundervisning er indsamlet siden 2011. , Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af OECD., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om Fra grundskole og gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse., Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Grundskole, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/grundskoleuddannelser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Råstofindvinding i Danmark

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Morten Skovrider Kollerup , 24 52 61 68 , MSL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Råstofindvinding i Danmark 2024 , Tidligere versioner, Råstofindvinding i Danmark 2023, Råstofindvinding i Danmark 2022, Råstofindvinding i Danmark 2020, Råstofindvinding i Danmark 2019, Råstofindvinding i Danmark 2018, Råstofindvinding i Danmark 2017, Råstofindvinding i Danmark 2016, Råstofindvinding i Danmark 2015, Råstofindvinding i Danmark 2013, Formålet med Råstofindvinding i Danmark er at belyse det fysiske omfang af råstofindvinding fra hhv. land og hav. Statistikken er udarbejdet siden 1973, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2006 og frem., Indhold, Råstofindvinding i Danmark er en årlig opgørelse af volumen af indvundet råmateriale fra hhv. land og hav opgjort i kubikmeter. Statistikken opdeles på råstoftyper samt regioner og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hvert år indvindingstal fra alle indvindere på land. De indberettede data fejlsøges ved fx at sammenligne udviklingen over tid i kommunerne og for totalerne for hver råstofkategori. Tallene for indvindingen fra havet fejlsøges på samme måde., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede råstofstal blandt regionerne, som bruger statistikken til at udarbejde regionsplaner for indvinding. Statistikken efterspørges også af kommuner, brancheorganisationer, andre offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og nyhedsmedier. Statistikken anvendes bl.a. til udarbejdelse af miljøøkonomisk regnskab i nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling med fuld dækning, da alle råstofindvindere har pligt til at indberette. Oplysningerne danner grundlag for afgifter og kontrolleres af myndighederne, som på forhånd har et godt billede af, hvad der bliver indvundet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes på kommuneniveau tilbage til 1980. De indsamlede oplysninger og deres detaljeringsgrad har været uforandret gennem hele perioden. Kvalitet og pålidelighed må forventes at være højere efter 1. januar 1990, hvor der blev indført en råstofafgift, hvilket medførte øget kontrol med indberetningerne fra myndighedernes side. Fra og med 2007 opgøres data efter den nye inddeling på kommuner og regioner, og pålideligheden skønnes at være lidt lavere end fra før 2007, da kommunalreformen vanskeliggjorde sagsbehandlingen med langt flere kommuner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt for Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Råstofindvinding i Danmark under emnet , Råstofindvinding, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/raastofindvinding-i-danmark

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for akvakultur

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Michael Brogaard , 51 62 70 89 , MIB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for akvakultur 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for akvakultur 2022, Regnskabsstatistik for akvakultur 2021, Regnskabsstatistik for akvakultur 2020, Regnskabsstatistik for akvakultur 2019, Regnskabsstatistik for akvakultur 2018, Regnskabsstatistik for akvakultur 2017, Regnskabsstatistik for akvakultur 2016, Regnskabsstatistik for akvakultur 2015, Regnskabsstatistik for akvakultur 2014, Regnskabsstatistik for akvakultur 2013, Regnskabsstatistik for akvakultur 2012, Formålet med Regnskabsstatistik for akvakultur er at belyser økonomien i dansk akvakultur. Statistikken anvendes til at følge den økonomiske udvikling over tid og til at sammenligne økonomiske nøgletal mellem forskellige typer af akvakulturanlæg. Statistikken blev første gang udarbejdet i 2004 og har været sammenlignelig i sin nuværende form siden 2017., Indhold, Regnskabsstatistik for akvakultur er en årlig opgørelse af akvakulturerhvervets produktionsværdi samt omkostninger, driftsresultat, aktiver, passiver og investeringer. Statistikken fordeles efter anlægstype og regnskabsposter., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra akvakulturvirksomhedernes revisorer ved hjælp af et elektronisk indberetningsskema. De indberettede regnskaber (stikprøven) gennemgås og testes. Eventuelle fejl og mangler rettes i samarbejde med den indberettende revisor. Når samtlige indberettede regnskaber er godkendt til statistikbrug, anvendes de sammen med registerdata for hele populationen til simulering af individuelle regnskaber for de enheder i populationen, som ikke er i stikprøven., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bl.a. af akvakulturerhvervets udøvere, brancheorganisationen Dansk Akvakultur, samt de myndigheder, der lovgiver for erhvervet. Derudover leverer statistikken input til opgørelse af Nationalregnskabet og til internationale sammenligninger i EU. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Det tilstræbes, at de største virksomheder altid indgår i stikprøven, og at 75 pct. af den samlede omsætning dækkes af virksomhederne i stikprøven. Der er ikke planlagte revisioner af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives normalt senest et år efter referenceårets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig tilbage til 2004, hvor statistikken blev udarbejdet første gang. Alle EU-lande indberetter til EU's , Generaldirektorat for Maritime anliggender og fiskeri, , hvorfor det er muligt at sammenligne inden for EU. Fiskeristyrelsen udgiver årligt en statistik, som belyser erhvervets struktur og produktion., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik om , Regnskabsstatistik for akvakultur, og i Statistikbanken under , Akvakultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-akvakultur

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: International organisering og outsourcing

    Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling , Alina Grecu , 30 55 18 24 , AGC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, International organisering og outsourcing 2023 , Tidligere versioner, International organisering og outsourcing 2020, International organisering og outsourcing 2016, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, International_organisering_og_outsourcing (pdf), Formålet med statistikken International organisering og outsourcing er at belyse væsentlige globaliseringstendenser i form af firmaernes globale organisering og omfanget af outsourcing til udlandet i perioden 2021-2023. Statistikken er tidligere indsamlet for perioderne 2001-2006, 2009-2011, 2014-2016 samt 2018-2020. , Indhold, Statistikken har været udarbejdet med nogle års mellemrum siden 2007. Den belyser virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing samt motiver og barrierer for international outsourcing og hvilke typer af funktioner og antal job, der er flyttet ud af Danmark som følge af ændringer i virksomhedernes internationale organisering. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik er indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer fra en population på ca. 4.000 virksomheder med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk). De indberettede data fejlsøges maskinelt og manuelt. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med statistikken er at belyse virksomhedernes internationale sourcing og engagement i globale værdikæder. Dens primære målgrupper er ministerier, forskere og brancheorganisationer, som har behov for viden om globaliseringens betydning for dansk erhvervsliv og jobskabelse. Statistikken anvendes til forskningsprojekter og analyser, hvori globalisering og outsourcing er i fokus., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken vurderes på grund af vejledningen af respondenterne samt den omfattende fejlsøgning og genkontakt at have en høj grad af præcision for hovedvariablene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 18 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data fra undersøgelsen vil kunne sammenlignes med data fra de tidligere undersøgelser, som er gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021. Endvidere vil det være muligt at sammenligne resultaterne af undersøgelsen med tilsvarende undersøgelser i en række andre EU-lande. Data fra undersøgelsen kan endvidere sammenholdes med data fra Regnskabsstatistik og Generel Firmastatistik for de brancher og størrelsesgrupper, som den dækker., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik i serien , International organisering og outsourcing, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Outsourcing, . Data kan desuden gøres tilgængelige for forskere., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/international-organisering-og-outsourcing

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Livemusik

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , cht@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Livemusik 2024 , Tidligere versioner, Livemusik 2023, Livemusik 2022, Livemusik 2021, Livemusik 2020, Livemusik 2019, Livemusik 2018, Formålet med statistikken Livemusik er at belyse aktiviteten omkring livemusik. Statistikken viser opgørelser over koncertarrangører, koncerter og publikum og omfatter koncerter med offentlig adgang, hvor musikerne honoreres for opførelsen af musikværkerne, og hvor koncerterne er hovedformålet med publikums tilstedeværelse. Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2021. , Indhold, Statistikken om livemusik er en årlig opgørelse af antal koncertarrangører, koncerter og publikummer fordelt på koncertstørrelse og koncertarrangør. Man kan også se antallet af koncertarrangører, fordelt på arrangørtype, sektor, branche og landsdel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om livemusik indsamles årligt fra KODA, Slots- og Kulturstyrelsen, musikfestivalernes hjemmesider samt Danmarks Statistiks egne registre. Det indsamlede data undersøges og renses for fejlobservationer. Data om publikum fremgår direkte af data for nogle af koncerterne, mens det estimeres for de øvrige. Det samlede data om koncerter bruges til at identificere koncertarrangørerne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken forventes at blive anvendt af fagpersoner, forskere, myndigheder og andre brugere fx journalister, der interesserer sig for livemusik. Statistikken kan skabe grundlag for prognoser og analyser samt en bedre forståelse af branchen og de involverede aktører. Statistikken udvikles løbende i samarbejde med en følgegruppe, der består af væsentlige brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Antal publikummer, koncerter og koncertarrangører estimeres på baggrund af flere datakilder, herunder faktureringsdata for afholdelse af livekoncerter. Dette giver ikke det eksakte antal publikummer og koncerter, men vurderes at give et retvisende billede af faktiske omfang. Statistikken er stadig under udvikling, hvorfor der vil ske mindre revisioner af de publicerede oplysninger de første udgivelsesår. Der arbejdes løbende på at sikre en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 1 år efter referenceårets afslutning. Statistikken blev første gang udgivet i 2020 med tal for 2018, uden forsinkelse i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. Statistikken blev opdateret i november 2020 med resultater for referenceåret 2019. Offentliggørelsen af referenceår 2020 udgives i December 2021. Offentliggørelsen af referenceår 2021 udgives i august 2022. Offentliggørelsen af referenceår 2022 udgives i august 2023. Offentliggørelsen af referenceår 2023 udgives i september 2024. Offentliggørelsen af referenceår 2024 udgives i december 2025., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2024. Tidsserien er fuldt sammenlignelig i perioden. Statistikken udarbejdes ikke efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor i mindre grad sammenlignelig med officielle statistikker fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Livemusik, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/livemusik

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Idrætsudøvelse

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrætsudøvelse 2024 , Tidligere versioner, Idrætsudøvelse 2023, Idrætsudøvelse 2022, Idrætsudøvelse 2021, Idrætsudøvelse 2020, Idrætsudøvelse 2019, Idrætsudøvelse 2018, Idrætsudøvelse 2017, Formålet med statistikken Idrætsudøvelse er at belyse befolkningens idræts- og motionsvaner, de professionelle atleters deltagelse og resultater samt idrætsforeningernes aktiviteter. Statistikken omfatter også tilskuertal til udvalgte sportsgrene og danske vindere af internationale sportsmedaljer. De tidligste dataserier i statistikken starter fra 2007. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister, og Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner., Indhold, Statistikken indeholder oplysninger om aktivitetstal for den samlede foreningsidræt, tidsserier med hovedresultater fra undersøgelser af befolkningens motions- og sportsvaner, tilskuer- og kampantal for udvalgte sportsgrene og ligaer, samt en oversigt over danske og udenlandske vindere af internationale sportsmedaljer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om idrætsforeningernes medlemmers og medaljer for danske idrætsfolks internationale præstationer modtages fra det Centrale Foreningsregister og Danmarks Idrætsforbunds (DIF) medaljeoversigt. Udvalgte resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af befolkningens motionsvaner modtages i form af særudtræk. Tilskuertal for udvalgte sportsgrene og ligaer indsamles fra de relevante forbund og data til statistik om medaljer og rangering, indsamles fra DIF og Gracenote., Data valideres ved en sammenligning med tidligere år og sammenstilles derefter i tabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner i institutioner, organisationer og offentlige myndigheder som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål. Desuden er flere af statistikkens resultater relevante for interesserede brugere til belysning af idrætsrelaterede emner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision og pålidelighed for resultaterne vedrørende idrætsorganisationernes medlemmers aktiviteter, internationale medaljer, rang samt tilskuertal vurderes at være høj, da den bygger på registeroplysninger fra centrale og autoritative kilder. Statistikken tager ikke højde for manglende indberetninger til fx det Centrale Foreningsregister samt forbundene. Dette kunne fx være en forening med manglende indberetning af en gruppe medlemmer eller en klubs manglende indberetning af tilskuertal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 4 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der laves ikke sammenligning af statistik med andre lande på området. Visse resultater kan sammenlignes med andre offentliggørelser af originalkilderne, fx Det Centrale Foreningsregister og resultater fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelser af danskernes sports- og motionsvaner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrætsudøvelse, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årligt publikationen om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraetsudoevelse

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation