Søgeresultat

Statistikdokumentation: Idrættens økonomi og beskæftigelse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2024 , Tidligere versioner, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2023, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2022, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2021, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2020, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2019, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2018, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2017, Statistikken belyser økonomien, uddannelsen, forbruget og beskæftigelsen i idrætsbrancherne og giver dermed en billede af idrætten som et erhverv. Statistikken er sammenlignelig fra 2013 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af økonomiske og beskæftigelsesmæssige nøgletal fordelt på idrætsbrancher, herunder omsætning, lønsum og antal fuldtidsbeskæftigede., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på årlige registerdata fra bl.a. Erhvervsbeskæftigelsen, den Generelle Firmastatistik, Arbejdsmarkedsregnskabet, Elevregisteret og Forbrugsundersøgelsen. Idrætsforbruget opgøres på baggrund af ny COICOP2018-nomenklatur. Data valideres i kilderegistrene, mens statistikkens tendenser over tid sammenholdes med tidligere års niveauer. Der foretages ingen sæsonkorrektion eller særskilte imputeringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til en beskrivelse af økonomi og beskæftigelse i de idrætsrelaterede brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på grunddata, der er fejlsøgt og rettet i forbindelse med udarbejdelse af andre statistikprodukter. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig i hele den offentliggjorte periode. Ændringer i opgørelsen over tid, herunder overgangen til COICOP2018, har medført højere tal for idrætsforbruget. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Den Generelle Firmastatistik samt Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrættens økonomi og beskæftigelse, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årligt publikationen om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraettens-oekonomi-og-beskaeftigelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Engroshandlens handelsvarelagre

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Engroshandlens handelsvarelagre 2025 , Tidligere versioner, Engroshandlens lagre 2024, Industriens og engroshandlens lagre 2022, Industriens og engroshandlens lagre 2021, Industriens og engroshandlens lagre 2019, Industriens og engroshandlens lagre 2018, Industriens og engroshandlens lagre 2017, Industriens og engroshandlens lagre 2016, Industriens og engroshandlens lagre 2015, Industriens og engroshandlens lagre 2014, Formålet med statistikken engroshandlens lagre er at belyse lagerændringer i engroshandel bl.a. til brug for det kvartalsvise nationalregnskab. Statistikken blev første gang offentliggjort for 1987, men er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2001 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af værdien af engroshandelens lagre i mio. kr. Lagrene fordeles efter brancher. Statistikken formidles via Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om lagerbeholdninger på den sidste dag i kvartalet indsamles fra en stikprøve på ca. 250 enheder. De indberettede data kvalitetssikres, hvorefter der sker en opregning fra stikprøven til populationen. Udvalgte serier sæsonkorrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er vigtig for opgørelsen af det kvartalsvise Nationalregnskab. Herudover bruges den i ministerier, banker, interesseorganisationer og af andre, der ønsker at inddrage lagerbevægelserne i den aktuelle konjunkturvurdering., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgøres med en stikprøve som ikke er blevet opdateret årligt og med en simpel metode. Det vurderes dog stadig, at statistikken giver en god indikation af lagerændringerne, da alle de største virksomheder er med - og det er i overvejende grad dem der tegner sig for de væsentligste lagerbevægelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 55 dage efter kvartalets afslutning med høj punktlighed. Statistikken er endelig efter et halvt år., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Mange andre lande laver statistik over lagerændringer, men der er ingen international eller europæisk regulering, der sikrer sammenlignelighed. I Regnskabsstatistik for private byerhverv opgøres lagerbeholdninger i slutningen året. Statistikken går tilbage i 1987., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene kvartalsvis under , Industriens lagre, og , Engroshandlens lagre, . Se mere på emnesiderne om , Industriens lagre, og , Engroshandlens lagre, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/engroshandlens-handelsvarelagre

Statistikdokumentation

Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Statistikdokumentation: Serviceerhvervenes produktion og omsætning

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , lip@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 2025 , Tidligere versioner, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 2021, Statistikken belyser konjunkturerne i serviceerhvervenes. Statistikken indeholder to indeks, dels et indeks over mængdemæssig produktion og dels et indeks over omsætning. Statistikken er baseret på omsætningsindeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, , på prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, samt statistikken "Arbejdssteder og job". Produktionsindeks for serviceerhverv udarbejdes med basisår 2021, med tal fra 2021 og frem., Indhold, Statistikken indeholder en række månedlige mængdeindeks, hvor omsætningsindeks er divideret med prisindeks. Indeksene er opdelt servicebrancher som følger definitionerne i Dansk Branchekodes (DB07) 36-gruppering. Indeksene offentliggøres både med og uden sæsonkorrektion., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken består af to indeksserier: En indeksserie for serviceerhvervenes produktions og en indeksserie for serviceerhvervenes omsætning. De to dataserier er udarbejdet med baggrund i statistikkerne: , Firmaernes køb og salg, , , Producentprisindeks for tjenester, samt "Arbejdssteder, job, fuldtidsbeskæftigede og lønsum". , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med Eurostat. Historisk set har der været fokus på statistik om produktionen af varer inden for industrien. Denne statistik komplementerer varestatistikken, ved at afdække produktionsaktiviteten i servicesektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indeksene kan revideres tre et halvt år tilbage, normalt forekommer større revisioner i de seneste perioder. Statistikkens pålidelighed stiger derfor i takt med at indeksene fra , Firmaerne køb og salg, og , Producentprisindeks for tjenester, opdateres. Der foreligger ikke usikkerhedsberegninger på nuværende tidspunkt. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. tre måneder efter referencemånedens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes første gang i 2024, med tal fra 2021 og frem. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Serviceerhvervenes produktion og omsætning, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/serviceerhvervenes-produktion-og-omsaetning

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Luftfart

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Luftfart 2025 , Tidligere versioner, Luftfart 2024, Luftfart 2023, Luftfart 2022, Luftfart 2021, Luftfart 2020, Luftfart 2019, Luftfart 2018, Luftfart 2017, Luftfart 2016, Luftfart 2015, Luftfart 2014, Luftfartsstatistikken belyser investeringer i lufthavnsanlæg og udviklingen i transport af passagerer og gods i danske lufthavne. Luftfartstatistikken blev i sin nuværende form etableret for året 1997. Tidligere har luftfartstatistik alene været publiceret i summarisk form i Statistisk Årbog., Indhold, Luftfartsstatistikken beskriver årligt investeringer i lufthavnsanlæg samt årligt og kvartalsvis transport af gods og passagerer med fly i danske lufthavne. Der sondres mellem indenrigs- og udenrigsflyvning med opdeling på ruteflyvning, charter-og taxiflyvning og anden flyvning. De kvartalsvise passagertal sæsonkorrigeres., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne modtages kvartalsvis fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvor data er valideret og diskretioneret. Danmarks Statistik foretager en overordnet fejlkontrol og oplysninger om passagerer sæsonkorrigeres før publicering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, lufthavnene selv, konsulent- og analysefirmaer, ministerier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling, dvs. der er ingen stikprøveusikkerhed ligesom usikkerheden på de endelige tal vurderes at være meget begrænset baseret på erfaringerne fra fejlkontrol og revisioner af data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 50 dage efter referenceperiodens afslutning. Månedstal offentliggøres kvartalsvis. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er en konsistent tidsserie tilbage til 1990. Statistikken er fuldt sammenlignelig med statistikker udgivet af andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Luftfart, og i Statistikbanken under , Transport, og , Infrastruktur, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/luftfart

Statistikdokumentation

Verdensmål Indikator: 16.1.4 - Sikker i nærområde

Personer, der føler sig sikre i deres nærområde (pct. af befolkningen), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 88,0, 87,0, 89,0, 89,0, 86,0, 87,0, 86,0, .., 88,0, 89,0, 88,0, 88,0, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Rigspolitiet. Antallet af personer på 15 år og derover, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" er sat i forhold til alle personer i befolkningen på 15 år eller derover (angivet i pct.). Indikatoren adskiller sig fra FN's definition på følgende måde: 1) Indikatoren omfatter personer i alderen 15 år og derover. FN's definition er voksne. 2) Indikatoren omfatter personer, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" FN's definition er personer, der føler sig trygge ved at gå alene rundt i deres nabolag. Fra 2021 er indikatoren beregnet af Justitsministeriets Forskningskontor., Senest opdateret:, 11-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-01/indikator-4

Verdensmål Indikator: 11.7.1 - Bebyggede områder - offentlig brug

Den gennemsnitlige andel af bebyggede områder i byer, der er åben tilgængelig for offentlig brug for alle, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., Sti-, vej- og gadearealers andel af byernes samlede areal, Grønne arealers andel af byernes samlede areal, Andre åbne arealers andel af byernes samlede areal, Offentligt tilgængelige arealers totale andel af byernes samlede areal, 2020, 14,5, 5,5, 6,1, 26,1, 2023, 14,6, 6,1, 3,3, 24,0, 2024, 14,6, 6,1, 3,2, 23,9, Download data, Forklaring, Indikatoren belyser borgernes mulighed for adgang til fælles offentlige arealer i danske byer. I nærværende opgørelse er byernes offentligt tilgængelige arealer blevet underopdelt i tre arealtyper: 1) Stier, gader og veje, 2) Grønne arealer – herunder skove, parker og andre naturområder m.m., 3) Andre åbne arealer – herunder arealer omkring uddannelsesinstitutioner, idrætshaller og friluftsbade, rådhuse, holdepladser for offentlig trafik, sygehuse, biblioteker o. lign., hvortil der er en registreret vej/sti. Hertil kommer arealer uden eller med en yderst begrænset bygningsmasse (byggegrunde, boldbaner o. lign.)., Kun arealer under åben himmel er medtaget. Større overdækkede offentligt tilgængelige arealer som f.eks. butikscentre og ventesale/perroner på jernbanestationer er ikke medtaget., Opgørelsen er udarbejdet af i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Klimadatastyrelsen. Opgørelsen er opgjort på baggrund af grunddata fra Matriklen, Danske Stednavne og GeoDanmark-data mfl. samt markkort og markblokke fra Landbrugsstyrelsen., Den oprindelige indikator er opdelt på køn, alder og handicapstatus, jf. , SDG indikator 11.7.1, . Dette er i imidlertid ikke muligt for Danmarks Statistik., Senest opdateret:, 25-04-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-07/indikator-1

Verdensmål Indikator: 12.4.1 - Internationale miljøaftaler

Andel af data leveret af Danmark til internationale miljøaftaler, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2020, 2025, Montrealprotokollen, 100, 100, 100, Rotterdamkonventionen, 100, 97, 85, Baselkonventionen, 100, 80, 100, Stockholmkonventionen, 83, 100, 100, Minamatakonventionen, .., 67, 67, Download data, Forklaring, The indicator shows the proportion of the required information that Denmark has submitted to the secretariats of the five key multilateral environmental agreements on hazardous chemicals and waste. These agreements include: the Montreal Protocol on substances that deplete the ozone layer, the Rotterdam Convention on the trade of hazardous chemicals and pesticides, the Basel Convention on the control of transboundary movements of hazardous wastes and their disposal, the Stockholm Convention on persistent organic pollutants, and the Minamata Convention on merc, ury., Senest opdateret:, 31-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-04/indikator-1

Verdensmål Indikator: 12.4.2 - Farligt affald

Farligt affald pr. indbygger og farligt affald, Område: , I alt,   |  Enhed: , Tons pr. indb., Enhed: Tons pr. indb., 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Produktion af farligt affald (kg. pr. indbygger), 74,8, 72,7, 92,4, 98,3, 77,2, 79,8, 85,9, 88,3, 91,7, 73,7, 77,9, 78,8, Andel af farligt affald som genanvendes (pct.), 46,0, 44,5, 41,9, 46,4, 38,6, 38,9, 38,3, 45,3, 51,6, 43,0, 43,1, 41,2, Andel af farligt affald som deponeres (pct.), 29,1, 28,1, 30,2, 29,8, 32,2, 19,8, 22,5, 18,6, 18,3, 16,3, 18,6, 17,7, Andel af farligt affald som forbrændes (pct.), 24,9, 27,4, 27,9, 23,8, 29,1, 41,3, 39,2, 36,1, 30,1, 40,7, 38,4, 41,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af affaldsregnskabet. Kilden til dette er Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem. Jordaffald er ikke medregnet. Affaldsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 17-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-04/indikator-2

Verdensmål Indikator: 12.3.1 - Madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden

Madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden, Enhed: , -, 2020, 2021, 2022, 2023, Ton, Affaldskilde i alt, 1 288 404, 1 346 649, 1 499 891, 1 553 763, Primærproduktion, 66 452, 58 161, 116 629, 115 343, Forarbejdnings- og fremstillingssektoren, 596 599, 607 693, 695 475, 737 599, Detailhandlen og anden fødevaredistribution, 101 417, 101 713, 102 288, 107 676, Restaurationsbranchen og -tjenester, 62 544, 72 081, 75 634, 78 071, Husholdninger, 461 392, 507 000, 509 865, 515 074, kg pr. indbygger, Affaldskilde i alt, 221, 230, 254, 262, Primærproduktion, 11, 10, 20, 19, Forarbejdnings- og fremstillingssektoren, 102, 104, 118, 124, Detailhandlen og anden fødevaredistribution, 17, 17, 17, 18, Restaurationsbranchen og -tjenester, 11, 12, 13, 13, Husholdninger, 79, 87, 86, 87, Tabellen viser madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden. # # Tallene udarbejdes af Miljøstyrelsen., Download data, Forklaring, Data viser madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden målt i ton og kilo pr. indbygger., Stigningen fra 2021 til 2022 skyldes især højere produktion samt, at produktionsrester efter minkproduktionens ophør ikke længere bruges som dyrefoder, men behandles som affald, se , Affaldsstatistik 2022, ., Indikatoren adskiller sig fra den , FN’s officielle definition, . I stedet måler Danmark madaffald i henhold til EU-Kommissionens delegerede retsakt (2019/1597)., Kilder: Miljøstyrelsen og Eurostat., Senest opdateret:, 27-11-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-03/indikator-1