Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3071 - 3080 af 4478

Analyser: Hvor meget tjener man i løbet af livet?

I de almindelige opgørelser af personers indkomst ser man typisk på indkomsten i et bestemt år, men den årlige indkomst ændrer sig typisk igennem livsforløbet. Ved at se på summen af de indkomster, man har tjent over en længere periode - den akkumulerede indkomst - fås et bedre billede af personens generelle velstandsniveau mv., Danmarks Statistik har derfor udarbejdet et nyt register, der samler indkomstdata fra en lang periode, som gør det muligt at sammenligne danskernes indkomster – ikke bare på et givet tidspunkt, men over en længere periode, hvilket er unikt internationalt set. , I denne analyse præsenteres et udpluk af resultater over forskellige gruppers akkumulerede indkomst, som er opgjort på baggrund af det nye register., , Analysens hovedkonklusioner: , Mænd har i gennemsnit haft en samlet indkomst efter skat mv. over de seneste 38 år (1980-2017), der var 16 pct. højere end kvinders. For formuen ved udgangen af 2017 var forskellen større – nemlig 39 pct., En person med en cand. polit. eksamen (universitetsøkonom) som højeste fuldførte uddannelse ved udgangen af 2017 har i gennemsnit tjent 14,5 mio. kr. efter skat mv. over de sidste 38 år. Til sammenligning har buschaufføren tjent 7,3 mio. kr. Indkomsterne er opgjort i 2017-priser. Samtidig har den gennemsnitlige cand. polit. en nettoformue på 7,9 mio. kr. mod chaufførens 1,4 mio. kr., Personer, der enten har været lønmodtagere eller selvstændige i mindst 30 år, har i alt over årene tjent omkring 9 mio. kr. efter skat, men der er en stor spredning i indkomsterne. Spredningen er væsentligt større blandt de selvstændige end blandt lønmodtagere., Blandt personer, der var 20 år i 1980, havde de 10 pct. med den laveste akkumulerede indkomst i 2017 i gennemsnit optjent en samlet indkomst på 4,5 mio. kr., mens de 10 pct. med den største indkomst i gennemsnit havde tjent 14,2 mio. kr. efter skat mv., Hent som pdf, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Kolofon, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/34031-hvor-meget-tjener-man-i-loebet-af-livet

Analyse

Analyser: Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud

Danmark har længe haft et betalingsbalanceoverskud over for udlandet. Industrien bidrager stort til betalingsbalanceoverskuddet fordi sektoren har omfattende nettovareeksport. Danske industrikoncerner har i stigende grad organiseret sig globalt med vareproduktion på tværs af grænser. Der er således en tæt sammenhæng mellem industriens investeringer i udenlandske datterselskaber samt dansk eksport og formueindkomst, der påvirker opgørelsen af betalingsbalancen., Som led i belysningen af industrikoncernernes internationale organisering og betydning for dansk økonomi ser denne analyse nærmere på investeringer i udlandet og koncernernes samlede bidrag til betalingsbalanceoverskuddet i 2018. For at belyse tilstedeværelsen i udlandet ses der, som noget helt nyt, på de ultimative investeringslande for industrikoncernernes investeringer i udlandet., Analysens hovedkonklusioner:, Blot fem store industrikoncerners samlede bidrag til betalingsbalanceoverskuddet svarer næsten til hele det danske betalingsbalanceoverskud i 2018., Industrikoncernernes samlede bidrag til betalingsbalancen var 297 mia. kr. i 2018, hvilket er knap det dobbelte af det samlede betalingsbalanceoverskud., Overskuddet er drevet af vareeksport, hvoraf en stigende del aldrig krydser dansk grænse, fordi varerne produceres i udenlandske datterselskaber mv., Industrikoncerner har betydelige investeringer i udenlandske datterselskaber. Komplekse koncernstrukturer gør, at investeringer ofte passerer gennem flere lande før de når det endelige investeringsland., Ny metode til beregning af endeligt investeringsland viser, at især investeringer i Kina og Rusland sker gennem andre lande., Hent som pdf, Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud, Kolofon, Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mads Møller Liedig, Telefon: 40 12 97 72

https://www.dst.dk/analyser/34743-faa-industrikoncerner-bidrager-stort-til-danmarks-betalingsbalanceoverskud

Analyse

Analyser: Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen

En af de store udgifter for en dansk forbruger er udgiften til bolig. Udviklingen i boligudgifterne har derfor stor betydning for forbrugerprisindekset, som afspejler prisudviklingen for en gennemsnitlig dansk forbruger og anvendes til at måle inflationen i Danmark., Udviklingen i boligudgifterne måles i høj grad ud fra huslejeudviklingen i de private udlejningsboliger og almene boliger (boliger opført med offentlig støtte). Denne analyse ser nærmere på huslejeudviklingen for den almene del af lejeboligmarkedet, da Danmarks Statistik som noget nyt har fået adgang til et mere detaljeret datasæt for huslejen i denne del af lejeboligmarkedet., , Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var huslejen uændret henover året for 38 pct. af de almene boliger, mens de øvrige boliger havde en eller flere ændringer i huslejen. Fra 2014 til 2018 har huslejen kun været uændret for ca. 2 pct. af boligerne., I 2018 skete langt de fleste (64 pct.) af huslejeændringerne i den almene sektor i januar måned., Fra 2014 til 2018 er huslejerne i den almene sektor steget mest i Region Syddanmark og mindst i Region Hovedstaden. Det betyder, at de regionale forskelle i huslejen er indsnævret i perioden, da Region Hovedstaden havde det højeste lejeniveau., Anvendelse af detaljerede data for huslejeudviklingen i den almene sektor giver kun anledning til begrænsede ændringer i det samlede huslejeindeks og har endnu mindre indflydelse på det samlede forbrugerprisindeks. De detaljerede data for huslejeudviklingen for den almene sektor implementeres i beregningen af forbrugerprisindekset fra januar 2020., Hent som pdf, Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen, Kolofon, Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 2. december 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:23, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Sædholm Nielsen, Telefon: 24 49 72 81

https://www.dst.dk/analyser/34744-ny-datakilde-forbedrer-opgoerelsen-af-huslejeudviklingen

Analyse

Analyser: Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?

Det påvirker vores liv, hvem vi bor tæt på, og det diskuteres ofte, om vores byer er for opdelte, så fx personer med høje indkomster bor samlet i nogle områder, mens personer med lave indkomster samler sig i andre områder. Denne analyse ser nærmere på, hvordan vi bor i de større danske byer med særlig fokus på personer med høj uddannelse og/eller høj indkomst., I analysen opdeles Danmark i 100 × 100 m celler. For hver celle beregnes andelen af personer med høj indkomst/lang uddannelse blandt de 400 personer, som bor tættest på cellen. Området kan have forskellig størrelse alt efter befolkningstætheden., Analysens hovedkonklusioner:, Der er områder i Danmark, hvor ingen blandt de 400 nærmeste 25-64-årige har en lang videregående uddannelse. Tilsvarende er der områder, hvor mere end 60 pct. af de 400 nærmeste i aldersgruppen har en lang videregående uddannelse, selvom gennemsnittet for hele landet er 12 pct., Der er områder i Danmark, hvor ingen blandt de 400 nærmeste 25-64-årige, som bor tættest på, har en indkomst blandt de øverste 10 pct. på landsplan, mens der er andre områder, hvor over halvdelen af de nærmeste i aldersgruppen har en indkomst blandt de øverste 10 pct. på landsplan., Langt hen ad vejen er det de samme områder, hvor der er en høj andel af personer med høj indkomst blandt de nærmeste personer, som hvor der er en høj andel af højtuddannede blandt de nærmeste personer., Hent som pdf, Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?, Kolofon, Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 23. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:03, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Michael Berg Rasmussen, Telefon: 51 46 23 15

https://www.dst.dk/analyser/35096-samler-de-hoejtloennede-og-hoejtuddannede-sig-faa-steder-i-byerne

Analyse

Analyser: Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede

Selvom forskellene mellem mænd og kvinder er blevet mindre og mindre over årene i forhold til løn og ansættelsesvilkår, kan der endnu ikke tales om lighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet. I 2018 tjente en 30-59-årig mandlig lønmodtager i gennemsnit 297 kr. i timen, hvilket er 45 kr. mere end det tilsvarende gennemsnit for kvinder., I denne analyse ses der nærmere på forskellen i timelønnen mellem mænd og kvinder samt hvilke karakteristika, som ligger bag denne forskel. Dette gøres ved en såkaldt Oaxaca-Blinder-dekomponering, der gør det muligt at sammenligne størrelserne på bidragene fra de enkelte karakteristika (fx uddannelse, arbejdsmarkedshistorik og arbejdsfunktion) til timelønforskellen., , Analysens hovedkonklusioner:, Mandlige lønmodtagere mellem 30 og 59 år tjente i gennemsnit 18 pct. mere end de kvindelige, men forskellen var væsentlig større blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger., 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. De resterende 72 skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring., Forskellen i hvordan mænd og kvinder fordeler sig på sektorer (fx offentlig versus privat) og brancher bidrager med 39 pct. til timelønsforskellen. Hvis kvinderne og mændene fordelte sig på samme måde, ville over en tredjedel af timelønsforskellen altså forsvinde. Blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger har dette endnu mere betydning., Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger timelønsforskellen. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer timelønsforskellen., Forskel i uddannelsesvalget mindsker timelønsforskellen, da kvinder i højere grad har taget uddannelse på et højere niveau. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger timelønsforskellen., Hent som pdf, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Kolofon, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 27. februar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20

https://www.dst.dk/analyser/36335-loenforskellen-mellem-maend-og-kvinder-skabes-blandt-de-hoejst-loennede

Analyse

Analyser: Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre

Selvom hovedparten af efterkommerne fortsat er under 30 år, træder flere og flere i disse år ind på arbejdsmarkedet. Det betyder, at det nu i højere grad end tidligere er muligt at analysere efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, I denne analyse undersøges det, hvordan efterkommerne klarer sig på arbejdsmarkedet i forhold til deres (indvandrer)forældre. Det sker ved at sammenligne beskæftigelsesfrekvensen for 30-39-årige efterkommere med det tilsvarende for deres forældre, da de havde nogenlunde samme alder. Kun efterkommere, hvor begge forældre har oprindelse i ikke-vestlige lande, betragtes i analysen., Analysens hovedkonklusioner:, 70 pct. af de 30-39-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse i 2017, mens det gjaldt for 65 pct. af efterkommerkvinderne., Andelen af efterkommermænd i beskæftigelse er højere end hvad den var for deres forældre, da de havde nogenlunde samme alder i 1980’erne og 1990’erne. Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommerkvinder ligger på nogenlunde samme niveau som fædrenes, men højere end mødrenes., Med undtagelse af ufaglærte har efterkommermænd en højere beskæftigelsesfrekvens end fædrene. Den største forskel ses blandt mænd med en lang videregående uddannelse, hvor beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere var 89 pct. mod 59 pct. for deres fædre., Også efterkommerkvinder med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang) har en højere beskæftigelsesfrekvens end deres fædre. Kun ufaglærte efterkommerkvinder har en lavere beskæftigelse end deres fædre., Når der korrigeres for personernes baggrundskarakteristika, ligger efterkommeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse på samme niveau som personer af dansk oprindelse, mens indvandrerfædrene havde en lavere beskæftigelsessandsynlighed end personer af dansk oprindelse. Hermed er forskellen i beskæftigelsen blandt indvandrere/efterkommere i forhold til personer af dansk oprindelse indsnævret fra 1. til 2. generation., Hent som pdf, Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre, Kolofon, Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 27. april 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/37188-efterkommere-fra-ikke-vestlige-lande-har-en-hoejere-beskaeftigelse-end-deres-foraeldre

Analyse

Analyser: Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår

Cirka 56 pct. af studenterne, som færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2017 og som siden er startet på en videregående uddannelse, holdt et eller to sabbatår. Omkring 19 pct. holdt ikke noget sabbatår og gik således i gang med en videregående uddannelse kort tid efter de færdiggjorde gymnasiet., Denne analyse ser nærmere på hvilke studenter, der typisk holder sabbatår, hvad studenterne bruger deres sabbatår på og hvilke videregående uddannelser de efterfølgende starter på., Analysens hovedkonklusioner:, Studenterne, der havde ét sabbatår, arbejdede i ca. 75 pct. af tiden og modtog offentlig forsørgelse eller var under uddannelse (fx højskole eller suppleringskurser) i 5 pct. af tiden. I den resterende del af tiden er der ikke oplysninger om studenternes aktivitet, men det kan blandt andet dække over ferie, herunder udlandsrejse., Studenter, der holder sabbatår, har især arbejdet på restauranter, i supermarkeder og varehuse samt daginstitutioner og dagcentre, idet ca. en tredjedel har arbejde inden for disse brancher., Mens kun 19 pct. af studenterne af dansk oprindelse ikke holdt sabbatår, var det cirka 50 pct. af studenterne, der var indvandrere eller efterkommere, som ikke holdt sabbatår. Ligeledes var det primært de yngre studenter der tog sabbatår, mens der ikke var den store forskel mellem mænd og kvinder., 64 pct. af studenterne, hvis forældre havde en lange videregående uddannelse, valgte at holde ét eller to sabbatår, mens dette kun var tilfældet for 39 pct. af studenterne, hvis forældre havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse., De fleste studenter vælger en bachelor - uanset, om de har taget sabbatår og i hvor lang tid. Blandt studenterne med ét sabbatår er den mest populære enkeltuddannelse HA-almen erhvervsøkonomi, der netop er en bacheloruddannelse. Den mest populære enkeltuddannelse for studenter uden sabbatår og blandt de studenter med to sabbatår er pædagog- og sygeplejeruddannelsen, som begge er mellemlange videregående uddannelser., Hent som pdf, Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår, Kolofon, Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 18. juni 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mikkel Jonasson Pedersen, Telefon: 23 60 42 07

https://www.dst.dk/analyser/38151-omkring-56-pct-af-studenterne-holder-et-eller-to-sabbataar

Analyse

Analyser: Hvem er det der køber enfamiliehuse

For mange er et huskøb en stor begivenhed, som kun sker få gange i løbet af deres liv, og som kræver mange overvejelser. Men hvem er det egentlig, der køber enfamiliehuse i Danmark? Og er der forskelle på huskøberne forskellige steder i Danmark?, Denne analyse ser nærmere på køberne af enfamiliehuse og undersøger blandt andet huskøbernes indkomst, formue, alder, uddannelse og sammenhængen til hvor dyrt et hus, de køber., Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 blev der solgt 47.400 enfamiliehuse til privatpersoner og 2.500 til virksomheder. Blandt de huse, der blev solgt til privatpersoner, blev 34 pct. købt af én person og 66 pct. af to personer., Huskøberne var i 2018 i gennemsnit 42,6 år, hvilket er en stigning på 4,5 år siden 1998. Stigningen afspejler blandt andet, at 14 pct. af køberne var over 60 år i 2018, hvor det i 1998 kun gjaldt 8 pct. Stigningen afspejler også, at alderen for førstegangskøberne er steget fra 37,6 i 1998 til 39,6 i 2018., Den gennemsnitlige alder på alle huskøbere har haft en stigende tendens igennem en længere årrække. Førstegangskøbernes alder har derimod haft en flad eller faldende tendens siden 2010., I og omkring København, hvor huspriserne er høje relativt til resten af landet, er der kun få købere under 30 år og kun få, der køber et hus alene., Hent som pdf, Hvem er det der køber enfamiliehuse, Kolofon, Hvem er det der køber enfamiliehuse, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. oktober 2020 kl. 08:00, Rettet: 5. november 2020 kl. 11:56, Nr. 2020:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/42797-hvem-er-det-der-koeber-enfamiliehuse

Analyse

Analyser: Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?

Siden 2011 har de danske myndigheder hvert år udarbejdet en liste over boligområder, der karakteriseres som ghettoer. Det er almene boligområder, hvor beboerne opfylder forskellige kriterier, fx om lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Nogle områder har været på listen flere gange, mens andre kun har været på listen en enkelt gang., Denne analyse ser nærmere på udviklingen fra 1990 til 2017 i hvem, der er indbyggerne i 53 områder, som mindst en gang fra 2011 til 2017 har været på listen, og følger også udviklingen i hvem, der bor tæt på et af de 53 områder. Der er fokus på herkomst, uddannelsesniveau og indkomst., Analysens hovedkonklusioner:, 10 af 53 områder har været på alle de offentliggjorte ghettolister fra 2011 til 2017, mens 11 områder kun har været det én gang., I 2017 boede der i alt 101.300 personer i de 53 områder. Kun tre områder havde mere end 4.000 beboere., Andelen af personer med dansk oprindelse i de 53 områder er faldet fra 81 pct. i 1990 til 38 pct. i 2017. I de omkringliggende områder er andelen i samme periode faldet fra 93 pct. til 78 pct., mens andelen på landsplan er faldet fra 96 til 87 pct., Fra 1990 til 2017 er der kommet beboere fra en række nye lande i de 53 områder. I 1990 var der personer fra i alt 118 lande repræsenteret i områderne – i 2017 var tallet steget til 165., Fra 1990 til 2017 er andelen af de 25-64 årige, som har en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen, steget fra 4,0 pct. til 20,6 pct. i de 53 områder, mens den i de omkringliggende områder er steget fra 3,7 pct. til 10,7 pct. og i Danmark som helhed fra 3,8 pct. til 7,1 pct., Andelen af personer med en videregående uddannelse er generelt steget kraftigt i Danmark fra 1990 til 2017. I 2017 havde 21 pct. en videregående uddannelse i de 53 områder, mens andelen var 41 pct. i de omkringliggende områder. I de 53 områder har stigningen (12 procentpoint) dog været mindre end i de omkringliggende områder og Danmark som helhed (hhv. 22 og 19 procentpoint)., Hent som pdf, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Kolofon, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. juni 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46172-hvem-bor-i-og-omkring-53-boligomraader-der-har-vaeret-paa-ghettolisterne

Analyse

Analyser: Ulighed i børneovervægt i Danmark

Er der ulighed i børneovervægt i Danmark? I slutningen af 2011 blev det obligatorisk for kommunerne at indberette data fra sundhedsplejens målinger af vægt og højde. Det har resulteret i data fra mere end 700.000 målinger af børn i indskolingen og udskolingen, som i denne analyse er sammenkoblet med oplysninger fra Danmarks Statistiks registre., Det giver mulighed for at undersøge, i hvilket omfang overvægt og svær overvægt blandt børn rammer skævt., I analysen undersøger Danmarks Statistik med bidrag fra DTU Fødevareinstituttet, hvordan andelen af overvægtige børn i 2012-2018 varierer på tværs af geografi og livsvilkår som familietype, oprindelsesland og forældrenes uddannelsesniveau., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere i udskolingen end i indskolingen., I indskolingen er andelen af overvægtige og svært overvægtige ca. 14 pct. blandt piger og ca. 10 pct. blandt drenge. I udskolingen er andelen for begge køn ca. 18 pct., Andelen af overvægtige og svært overvægtige har fra 2012-2018 ligget stabilt på omkring 12-13 pct. for børn i indskolingen og 18-19 pct. for børn i udskolingen. Der er heller ikke store udsving fra 2012-2018 i andelen af overvægtige opdelt efter køn, indkomstgrupper, socioøkonomisk status, familietype, uddannelse, oprindelse eller geografi., Andelen af overvægtige og svært overvægtige udskolingsbørn er ca. 26 pct. blandt familier i den laveste indkomstgruppe (laveste kvintil). For familier i den højeste indkomstgruppe er andelen væsentlig lavere, nemlig ca. 11 pct., Blandt udskolingsbørn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 pct. overvægtige eller svært overvægtige. For udskolingsbørn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 pct., For udskolingsbørn, der er indvandrere eller efterkommere, er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn ca. 27 pct. mod ca. 17 pct. blandt udskolingsbørn med dansk oprindelse., Det er især landkommuner og kommunerne på Københavns vestegn, der har høje andele af overvægtige udskolingsbørn. De fire laveste andele er i Nordsjællandske kommuner., Hent som pdf, Ulighed i børneovervægt i Danmark, Kolofon, Ulighed i børneovervægt i Danmark, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 8. juli 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46225-ulighed-i-boerneovervaegt-i-danmark

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation