Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 5.5.2 - Kvinder i ledelse

Kvinder i ledelse (pct.), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, Alder i alt, 27,4, 27,9, 28,1, 28,3, 28,5, 28,6, 28,9, 29,0, 29,5, 29,7, 30,0, 30,5, 31,3, 31,6, 20-24 år, 43,2, 52,4, 46,5, 43,1, 41,0, 36,6, 38,3, 30,6, 33,5, 30,0, 34,4, 32,8, 37,5, 33,5, 25-29 år, 33,2, 36,0, 36,7, 36,3, 38,4, 35,8, 35,5, 35,5, 32,6, 32,5, 32,1, 33,0, 34,3, 34,6, 30-34 år, 29,0, 27,7, 28,6, 29,3, 29,3, 29,4, 29,7, 31,2, 29,6, 28,6, 29,0, 31,3, 32,8, 32,8, 35-39 år, 26,7, 26,2, 26,8, 27,3, 27,8, 27,7, 28,1, 27,7, 27,5, 28,5, 29,0, 29,6, 30,8, 31,2, 40-44 år, 26,7, 27,3, 27,7, 27,7, 28,2, 28,3, 28,4, 28,6, 29,2, 29,7, 30,5, 31,3, 32,1, 32,8, 45-49 år, 27,4, 27,5, 28,2, 28,9, 28,8, 29,0, 29,2, 29,4, 30,3, 30,9, 31,0, 31,5, 32,1, 32,7, 50-54 år, 28,1, 28,3, 28,5, 28,7, 28,4, 28,7, 29,1, 29,3, 30,0, 30,3, 30,4, 30,7, 31,4, 32,0, 55-59 år, 28,9, 29,7, 29,6, 29,4, 29,1, 29,1, 29,3, 29,3, 29,2, 29,1, 29,7, 29,7, 30,4, 30,8, 60-64 år, 21,3, 22,4, 23,5, 24,5, 25,7, 26,3, 27,0, 26,9, 28,6, 28,4, 28,3, 28,9, 29,2, 28,8, Offentlig forvaltning og service, Alder i alt, 52,9, 53,5, 54,2, 54,6, 54,7, 55,0, 56,5, 56,9, 57,8, 58,3, 58,2, 58,3, 58,9, 58,9, 20-24 år, 27,3, 33,3, 40,7, 45,0, 31,3, 50,0, 60,0, 41,2, 36,7, 25,0, 28,6, 38,9, 42,9, 33,3, 25-29 år, 50,0, 55,4, 50,0, 41,1, 48,2, 44,6, 41,4, 42,0, 43,6, 52,4, 48,3, 50,0, 56,2, 54,1, 30-34 år, 52,2, 50,0, 49,7, 58,2, 55,3, 54,4, 56,1, 54,7, 54,8, 54,3, 48,2, 48,3, 57,6, 55,4, 35-39 år, 52,8, 51,4, 50,5, 50,1, 49,3, 49,3, 54,4, 55,5, 56,9, 58,4, 58,8, 56,4, 54,2, 54,9, 40-44 år, 54,9, 55,6, 55,7, 54,6, 54,3, 53,6, 54,8, 53,9, 54,4, 56,0, 57,5, 59,3, 59,4, 60,0, 45-49 år, 59,3, 58,8, 58,6, 58,1, 57,6, 57,3, 57,8, 58,7, 58,8, 58,3, 56,8, 57,1, 56,9, 59,0, 50-54 år, 56,4, 57,2, 58,2, 58,8, 58,5, 59,0, 60,8, 60,3, 60,1, 60,1, 59,3, 59,4, 59,9, 58,6, 55-59 år, 51,4, 52,9, 54,5, 54,8, 55,9, 57,6, 58,6, 59,2, 59,8, 60,3, 60,7, 59,8, 60,8, 60,3, 60-64 år, 40,8, 42,3, 43,9, 46,1, 47,7, 47,5, 50,1, 51,3, 55,2, 56,2, 56,9, 57,9, 59,2, 59,0, Virksomheder og organisationer, Alder i alt, 20,8, 21,2, 21,2, 21,6, 22,1, 22,2, 22,4, 22,5, 23,0, 23,5, 23,9, 24,6, 25,5, 25,9, 20-24 år, 43,5, 52,8, 46,8, 43,0, 41,9, 35,5, 35,4, 30,0, 33,0, 30,7, 35,0, 32,5, 36,9, 33,5, 25-29 år, 32,7, 35,3, 36,2, 36,1, 38,0, 35,5, 35,2, 35,3, 32,2, 31,8, 31,5, 32,3, 33,5, 33,5, 30-34 år, 27,0, 25,7, 26,9, 27,1, 27,3, 27,4, 27,9, 29,6, 27,9, 27,1, 27,7, 30,3, 31,1, 31,0, 35-39 år, 23,2, 22,4, 23,4, 23,9, 24,7, 24,5, 24,4, 23,8, 23,6, 24,5, 25,1, 26,1, 27,9, 28,1, 40-44 år, 22,3, 22,4, 22,8, 22,9, 23,6, 23,6, 23,3, 23,5, 24,1, 24,7, 25,2, 25,9, 26,8, 27,6, 45-49 år, 20,5, 20,9, 21,9, 22,9, 23,2, 23,5, 23,6, 23,5, 24,4, 25,1, 25,2, 25,5, 26,2, 26,5, 50-54 år, 17,6, 18,1, 18,9, 19,7, 20,6, 21,3, 21,9, 22,2, 23,3, 23,9, 24,1, 24,6, 25,2, 25,9, 55-59 år, 15,8, 16,8, 16,8, 17,2, 17,8, 18,0, 19,0, 19,5, 19,7, 20,6, 21,7, 22,4, 23,4, 24,1, 60-64 år, 13,0, 13,3, 13,9, 14,0, 14,8, 15,7, 16,0, 16,0, 17,1, 17,4, 17,8, 18,9, 19,8, 20,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Antallet af kvindelige lønmodtagere i ledelse er sat i forhold til antallet af lønmodtagere i ledelse i alt., Senest opdateret:, 15-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-05/indikator-2

Dansk musik taber i stigende grad til udenlandsk musik

Mens salget af international musik er steget markant, er salget af dansk musik stagneret. Især på streamingtjenester giver udenlandsk musik den danske baghjul., 13. juli 2021 kl. 7:30 - Opdateret 14. juli 2021 kl. 12:23 , Af , Presse, Der er indsat en faktaboks med info om nye digitale trends i artiklen efter dens originale udgivelsesdato, Musik indspillet og udgivet af danske artister må i stigende grad vige på playlisterne til fordel for udenlandske artisters musik. Således er salget af dansk musik i perioden 2009-2019 faldet med 17 pct., mens salget af udenlandsk musik er steget med 37 pct. , Det betyder, at dansk musik nu udgør en tredjedel af den solgte musik herhjemme mod knap halvdelen i 2009. , ”Siden musikstreaming-tjenesternes indtog i Danmark i 2012 er salget af udenlandsk musik i Danmark steget markant, mens dansk musiks omsætning har været stort set uændret,” forklarer kontorchef i Danmarks Statistik Claus Andersen. , ”I starten af 10’erne solgte dansk og udenlandsk musik omtrent lige godt, men i årene herefter vokser salget af international musik væsentligt hurtigere end dansk musik.” , Det danske musiksalg lå i 2019 med salg for 205 millioner kr. på omtrent samme niveau som i 2012. I årene før streamingens indtog lå det danske musiksalg i omegnen af 244 millioner årligt., Fakta: Ny rapport for 2020, Danmarks Statistiks tal om musiksalget i Danmark dækker i skrivende stund perioden 2008-2019, hvor den danske musiks andel af det vigtige og voksende streaming-marked gennemsnitligt har ligget på 36 pct. siden streamingens indtog i statistikken i 2012., I 2019 var dansk musiks andel af streaming-markedet 33 pct. , Ifølge musikselskabernes brancheorganisation IFPI Danmark var 2020 dog et stærkt digitalt år for dansk musik, hvor danske artister endte med at tage hele 42,3 pct. af det digitale salg. , Læs mere om dette i IFPI-rapporten Musikselskaber 2020., Læs mere om Danmarks Statistiks opgørelse over musiksalget i statistikdokumentationen: , Handel med musikrettigheder- og værker, Denne statistik opdateres næste gang 20-08-2021 08:00 med perioden 2020, Kilder: Danmarks Statistik og IFPI, Salg af musik i Danmark 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/musik1, Udenlandsk musik vinder på streamingtjenesterne , Streaming af musik er inden for en kort årrække blevet altdominerende inden for salg af musik. I 2012 kom ca. en fjerdedel af musiksalget fra streaming, en andel som var steget til 90 pct. 7 år senere., I alle årene hvor streamingtjenesterne har været en del af markedet, har salget af udenlandsk musik på disse tjenester været større end det danske, en afstand som kun er forøget i årenes løb. , Således var fordelingen på udenlandsk og dansk musik via streaming 55 pct. international og 45 pct. dansk, i 2012 mens fordelingen i  2019 var 66 pct. udenlandsk 33 pct. dansk. , ”Vi kan se, at den danske musik i starten og op til midten af 10’erne fik en større andel af deres salg fra fysiske medier end den udenlandske musik gjorde,” forklarer Claus Andersen. , ”En forklaring på denne udvikling kan være, at de yngre aldersgrupper, der typisk er store musikforbrugere, i højere grad bruger de nye digitale tjenester og har mere internationalt orienterede musikpræferencer end de ældre aldersgrupper. ” , Andel af musiksalget som kommer fra fysiske medier, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Andel af musiksalget som kommer fra streaming, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Streaming er mest udbredt blandt de yngre generationer, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse er streaming især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel musikstreamere ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor hhv. 95 pct. og 91 pct. streamede musik i 2019. , Herefter falder brugen af musikstreaming-tjenester støt med alderen. Lidt over halvdelen af de 55-64 årige streamer, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med de 64-75 årige, og fem gange så mange sammenlignet med personer på 75 år og opefter. , Samlet set er det 64 pct. af befolkningen over 15 år, der i 2019 streamede musik. , ”De yngre generationer er storforbrugere af streaming og driver i høj grad salget af udenlandsk musik opad på disse tjenester,” forklarer Claus Andersen. , ”I takt med, at de lidt ældre generationer i højere grad omfavner streamingtjenester, kan man forvente en stigning i salget af dansk musik på disse.”, Fakta: Andre kulturområder presses ikke i samme omfang, Mens dansk musik taber terræn til den udenlandske ser samme trend ikke ud til at gøre sig gældende på biograf- og litteraturområdet. , Således var 26 pct. af alle solgte biografbilletter i 00’erne og 10’erne til danske biograffilm, mod 22 og 18 pct. i 80’erne og 90’erne. , Amerikanske film udgjorde 54 pct. af billetsalget i 80’erne og omtrent samme andel i 10’erne. I 90’erne så amerikanske film faktisk ud til at presse de danske film med en billetandel på hele 70 pct. , Kigger man på kommercielt udkomne bøger i Danmark ser trenden ud til at gå i den anden retning. I 2019 var 68 pct. af alle nye udgivne bøger med dansk som originalsprog, mens 18 pct. var på engelsk/amerikansk. , I 2009 var 57 pct. af de nye udgivne bøger med dansk originalsprog mod 27 pct. på engelsk/amerikansk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/bog06, og  , www.statistikbanken.dk/bio02, Hvis du har spørgsmål til tallene for musiksalget, kan du kontakte kontorchef Claus Andersen på tlf: 3917 3433 eller mail: CWA@dst.dk, Læs mere om musiksalg og streaming i artiklen: , ”Streaming af musik stagnerer., ” , Læs mere om danskernes kulturvaner her

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-13-dansk-musik-taber-i-stigende-grad-til-udenlandsk

Bag tallene

Indberetning til Forbrugsundersøgelsen

Her kan du indberette dit 14 dages forbrug til Forbrugsundersøgelsen. Din deltagelse er med til at skabe et mere præcist billede af forbrugsmønstrene i Danmark. Tak for, at du har valgt at deltage i Forbrugsundersøgelsen., Indberetning til Forbrugs­undersøgelsen, Du kan indberette din husstands forbrug her: , 14 dages regnskab, Se video: Hvordan indberettes 14 dages regnskabet, Gå til Ofte stillede spørgsmål, Sådan kommer du i gang, Du kan registrere køb ved at benytte det samme login fra flere forskellige enheder, herunder mobiltelefoner, tablets og com­putere., Klik på knappen eller på linket i mailen, Klik på knappen ”14 dages regnskab” ovenfor eller brug linket i invitationsmailen, som du har modtaget fra intervieweren., Log ind med dine oplysninger, Brug det, IP-nummer, og det , password, , som fremgår af invitationsbrevet. Brevet er sendt til din e-boks eller som fysisk brev.., Vælg husstandens sammensætning, Vælg den sammensætning, der passer til din husstand., Vælg startdato for regnskabet, Under , punktet , ”, Vælg startdato for 14 dages regnskabet”,  skal du vælge den dato, du har aftalt med intervieweren., Start dataindsamling, Når startdatoen er valgt, klikker du på ", Start dataindsamling, " for at begynde registreringen.,  , Sådan indberetter du dine indkøb, Vælg den indsamlingsdato, du ønsker at registrere indkøb for, og vælg derefter , en af disse, to måder:  , 1. Upload af kvittering , Klik på ”, Upload kvittering”, ., Klik på ", Gennemse, " og vælg den relevante fil - eller klik på ", Åbn kamera, " og tag et billede af din kvittering. Husk, kun én kvittering pr. billede., Klik på ”, Videre” , for at indlæse din kvittering., Tjek at varerne stemmer overnes med din kvittering. Ret evt. antal, varenavn eller pris. Klik herefter på ”, Godkend, "., eller, 2. Manuel indtastning, Klik på ”, Tilføj nyt køb, ”., Indtast varens navn. Du søger i alle de varer, der er i Forbrugsundersøgelsens register., Klik på ”, Videre, ”., Sæt kryds i de relevante felter, hvis varen er: Økologisk, Købt online, Købt som madspild, Gave, Købt i udlandet,  Indtast oplysninger om , antal, , , mængde, (fx vægt) og , pris, ., Klik på ”, Afslut, Når , alle indkøb, for en given dag er registreret: , Klik på , ”Afslut dagen”, ., Hvis der , ikke, har været nogen indkøb på en dag:, Vælg indsamlingsdatoen, Klik på , ”Afslut dagen”, .,  , Sådan afslutter du hele indsamlingsperioden, Når de 14 dage er registreret, og status for hver indsamlingsdag er enten ”, Afsluttet” , eller, ”Ingen køb”, :, Klik på , ”Afslut hele indsamlingsperioden”, . , Undersøgelsen er herefter afsluttet, og dine oplysninger bliver indsendt til Danmarks Statistik, hvorefter du ikke kan tilgå dem længere.,  , Se hjælpevideo: Indberetning til 14 dages regnskab, Se hjælpevideo: Hvad skal indberettes i 14 dages regnskab,  , Kontakt, Er du i tvivl om, hvordan du udfylder 14 dages regnskabet, kan du kontakte din interviewer eller Danmarks Statistik., Har du tekniske problemer eller glemt dit login, kan du kontakte:, America Solange Lohmann Rasmussen tlf.: 61 15 17 93, Dorthe Jensen tlf.: 23 11 15 62, Stella Jensen tlf.: 30 62 54 58, Mette Pedersen tlf.: 21 62 44 73, Mail: , fuds@dst.dk, Danmarks Statistik, Forbrugsundersøgelsen, Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø , Ofte stillede spørgsmål, Hvilke udgifter skal jeg tage med?, Alle husstandens private udgifter i den aftalte 14 dages periode skal medtages i regnskabet., Vi har fra tidligere undersøgelser erfaringer med, at nogle udgifter let glemmes., Følgende varer kan være særligt svære at huske:, Kioskvarer: Blade, aviser, tobak, tips og lotto, Is, chokolade, slik og chips – specielt også børnenes, Udgifter på restaurant, pølsevogn, kantine mv., Køb i torveboder, gårdbutik eller hos fisker mv., Benzin og diesel også betalt via kontoordninger, Parkeringsafgifter, Billetter til bus og tog – gælder også billetter købt via mobiltelefonen, Biografbilletter, entre-udgifter mv., Betaling til kaffekasse, festkasse mv., Møntvask, Varer købt via internettet, Husk bankoverførsler og varer købt på afbetaling, Hovedreglen er, at alle udgifter, som man betaler den pågældende dag, skrives ned - også betalinger, der automatisk foretages af banken, eller bliver betalt via netbank. Det kan være køb af varer eller betaling for en tjenesteydelse., Hvis husstanden har købt på konto, afbetaling eller lign., skal hele købesummen skrives, mens renter og afdrag vedrørende tidligere køb ikke medtages., Gaver, Gaver, som husstanden giver til nogen uden for husstanden, medtages også. Gives pengegaver skrives blot ”kontant gave”. Pengegaver fra ét husstandsmedlem til et andet eller fx lommepenge, skal ikke med. Først når pengene bruges, skal de med., Udgifter, som ikke skal medtages, Undersøgelsen dækker kun private husstande. Udgifter i forbindelse med erhvervsvirksomhed, skal ikke medtages., Har nogen i husstanden været i udlandet i 6 eller flere dage i perioden, skal udgifterne i udlandet ikke medtages. Kun udgifter i forbindelse med kortere rejser medtages., Har du haft udgifter, som bliver refunderet af arbejdsgiveren, skal de ikke medtages., Hvem skal der føres regnskab for?, Der føres regnskab for alle personer, som bor fast i boligen og tilhører husstanden. Der skal også føres regnskab, hvis nogen er fraværende fra boligen i kortere tid – fx under ferier, forretningsrejser mv., Der skal ikke føres regnskab for logerende, husassistenter mv. som ikke tilhører husstanden., Hvornår skal jeg registrere køb?, Vi anbefaler, at man dagligt noterer køb. Erfaringen viser, at man dagen efter let kan have glemt nogle indkøb – især småindkøbene – hvis man venter for længe. Når man registrerer køb, kan det være en hjælp, hvis man har gemt kassebon’er o.l., Du kan godt registrere flee dage på én gang, bare du husker at sætte dine indkøb under den rigtige dag. Husk derfor at gemme bonnerne og noter også de indkøb, som du ikke har en bon på. , Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt mit IP-nummer eller password?, Så kontakter du Forbrugsundersøgelsen på telefon eller , fuds@dst.dk, ., Dorthe Jensen, tlf.: 23 11 15 62 , Stella Jensen, tlf.: 30 62 54 58 , Mette Pedersen, tlf.: 21 62 44 73, America Solange Lohmann Rasmussen, tlf.: 61 15 17 93, Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til at skrive en vare på en linje og ikke kan få lov til at slette den?, Du skriver "intet køb" i teksten og 0 kr. i beløb., Hvorfor kan jeg ikke afslutte mit 14 dages regnskab?, Jeg har udfyldt alle 14 dage i mit regnskab, men når jeg klikker på , Afslut hele indsamlingsperioden, kommer en tekst med, at alle dage skal være afsluttet først., I oversigtsbilledet over alle 14 dage, skal der ud for alle dage stå , Afsluttet, eller , Ingen køb, , før man kan klikke på , Afslut hele indsamlingsperioden, . Er der en eller flere dage som ikke står med status , Afsluttet, eller, Ingen køb, , klikker man på den pågældende dag og klikker , Afslut dagen, , herefter kan man vælge , Afslut hele indsamlingsperioden, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/forbrug/forbrugsundersoegelsen/forbrugsundersoegelsen-indberetning

Statistikdokumentation: Ledige stillinger

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Monica Wiese Christensen , 21 73 34 69 , MWC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ledige stillinger 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Ledige stillinger 2025 2. kvartal, Ledige stillinger 2025 1. kvartal, Ledige stillinger 2024 4. kvartal, Ledige stillinger 2024 3. kvartal, Ledige stillinger 2024 2. kvartal, Ledige stillinger 2024 1. kvartal, Ledige stillinger 2023 4. kvartal, Ledige stillinger 2023 3. kvartal, Ledige stillinger 2023 2. kvartal, Ledige stillinger 2023 1. kvartal, Ledige stillinger 2022 4. kvartal, Ledige stillinger 2022 3. kvartal, Ledige stillinger 2022 2. kvartal, Ledige stillinger 2022 1. kvartal, Ledige stillinger 2021 4. kvartal, Ledige stillinger 2021 3. kvartal, Ledige stillinger 2021 2. kvartal, Ledige stillinger 2021 1. kvartal, Ledige stillinger 2020 4. kvartal, Ledige stillinger 2020 3. kvartal, Ledige stillinger 2020 2. kvartal, Ledige stillinger 2020 1. kvartal, Ledige stillinger 2019 4. kvartal, Ledige stillinger 2019 3. kvartal, Ledige stillinger 2019 2. kvartal, Ledige stillinger 2019 1. kvartal, Ledige stillinger 2018 4. kvartal, Ledige stillinger 2018 3. kvartal, Ledige stillinger 2018 2. kvartal, Ledige stillinger 2018 1. kvartal, Ledige stillinger 2017 4. kvartal, Ledige stillinger 2017 3. kvartal, Ledige stillinger 2017 2. kvartal, Ledige stillinger 2017 1. kvartal, Ledige stillinger 2016 4. kvartal, Ledige stillinger 2016 3. kvartal, Ledige stillinger 2016 2. kvartal, Ledige stillinger 2016 1. kvartal, Ledige stillinger 2015 4. kvartal, Ledige stillinger 2015 3. kvartal, Ledige stillinger 2015 2. kvartal, Ledige stillinger 2015 1. kvartal, Ledige stillinger 2014 4. kvartal, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger inden for de brancher, som domineres af private virksomheder. Arbejdssteder reducerer typisk antallet af ledige stillinger, før de begynder at afskedige medarbejdere. Omvendt bliver der formentligt opslået flere ledige stillinger i tider med højkonjunktur. Statistikken kan bruges som en konjunkturindikator i sammenhæng med andre indikatorer. Data over ledige stillinger indsamles efter samme retningslinjer i alle EU-lande., Indhold, Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i det faktiske antal ledige stillinger og andelen af ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger. Statistikken er opdelt efter økonomisk aktivitet og størrelse, hvilket gør det muligt at analysere efterspørgslen på arbejdskraft fordelt efter branche og arbejdsstedsstørrelse. Antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger opgøres på regionsniveau., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra en stikprøve på ca. 7.000 arbejdssteder, ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer på , Virk, . Data fejlsøges, og manglende værdier imputeres, inden der opregnes til en samlet populationstotal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere af statistikken er pressen, private virksomheder, private personer og Eurostat. Statistikken anvendes til analyser af efterspørgslen på arbejdskraft samt i den offentlige debat. Data over ledige stillinger indsamles i alle EU-lande efter samme retningslinjer, hvilket gør statistikken velegnet til sammenligning af udviklingen i ledige stillinger på tværs af EU-lande., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en vis usikkerhed forbundet med estimaterne som ved alle stikprøvebaserede statistikker. Til beregning af usikkerheden benyttes der i lighed med andre EU-lande variationskoefficienten CV, som er spredningen i forhold til estimatet. For det totale antal besatte stillinger ligger variationskoefficienten (CV) normalt på under 1 pct., mens den for det totale antal ledige stillinger ligger på 3-5 pct. På branchegrupper samt størrelsesgrupper er CV’en relativ høj. Dette skyldes primært de store variationer, der er mellem de indberettede antal ledige stillinger samt de mange indberetninger med nul ledige stillinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 75 dage efter referencekvartalets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra og med 3. kvartal 2012 blev en nyere og mere opdateret population brugt i forbindelse med opregningen. Populationen, der bliver trukket fra ESR-registret, indeholder oplysninger om antal ansatte, som kun er tre kvartaler gamle i forhold til den tidligere population, som var baseret på ældre oplysninger. Den ændrede opregningsproces skønnes at have indvirkning på antallet - men ikke på andelen - af ledige stillinger. Antallet af ledige stillinger er ikke direkte sammenlignelige historisk, imens andelen af ledige stillinger er., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tal for ledige stillinger i tabellerne , LSK01, , , LSK02, og , LSK03, . Se mere på statistikkens emneside , Ledige stillinger, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ledige-stillinger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Anmeldte forbrydelser (kvt.)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , ipe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2016 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 1. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Anmeldte voldtægtsforbrydelser 3. kvt. 2025 (docx), Formålet med statistikken er at belyse antallet af politianmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene (ekskl. Færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Statistikken kan føres tilbage til 1921, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven og særlove, der enten er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv. Antallet af anmeldte forbrydelser opdeles efter lovovertrædelsernes art, samt geografisk på regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Data modtages kvartalsvis via system-til-system-indberetning., De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante anmeldelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af myndigheder, organisationer, forskere og i pressen som grundlag for offentlig og privat planlægning, uddannelse, forskning og offentlig debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken laves på baggrund af et udtræk på et givet tidspunkt. Der laves også en årlig statistik, som er mere fyldestgørende. Sammenligning af kvartalsstatistikken med årsstatistikken viser, at kvartalsstatistikken undervurderer antallet af anmeldte lovovertrædelser med ca. 6 pct. Der er desuden fra kvartal til kvartal en forskydning i data; en del af de registrerede anmeldelser i et givent kvartal kan vedrøre et tidligere kvartal. , Anmeldelsesstatistikken omfatter ikke den skjulte kriminalitet, dvs. de begåede forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 20 dage efter slutningen af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet på det nuværende grundlag siden 1995. Grundet ændringer i grupperingen af lovovertrædelser skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Anmeldte forbrydelser, ., Derudover indgår tallene i publikationen , Kriminalitet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anmeldte-forbrydelser--kvt--

Statistikdokumentation

Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 1. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år. , ”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, ”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler. , Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi, Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget., Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Importen af biomasse stiger , Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024., Import af træpiller fra USA og Canada er steget, Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct., I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt., Import af træpiller, 2015-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Stigende import af skovflis fra Brasilien, Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct., Import af skovflis, 2015-2024, Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte, Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet., Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi., Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin., Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt

Bag tallene

Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år

Importen og den danske produktion af elcykler er mangedoblet de seneste ti år. I takt med at der er flere elcykler på vejene, sker der også flere uheld med denne type cykel., 4. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Syv gange så mange elcykler som i 2013 trillede over den danske grænse sidste år. Fra 15.900 til 114.200 elcykler på 10 år. Med en import fra 2019 til 2023, der mængdemæssigt næsten er fordoblet, betyder det også mange flere elcykler på de danske veje og cykelstier på få år., ”Der er gang i importen af elcykler, som dog er faldet lidt siden 2022, hvilket er det hidtidige rekordår. Men det er også en vare, der er steget markant i popularitet på få år, hvis man måler på importen. Siden 2021 har importen været på over 100.000 elcykler om året,” siger Pia Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Værdien af importen af elcykler i 2023 var på lidt under 800 mio. kr. Vi importerer primært elcykler fra lande som Bulgarien, Tyskland og Taiwan samt Nederlandene, hvoraf en del oprindeligt kan komme fra Asien., Importtallene inkluderer både firmaers og privates import af elcykler – fx hvis man selv bestiller en cykel over nettet fra Sverige., Vi eksporterede 15.700 elcykler i 2023., Antallet af almindelige cykler, der importeres, er faldet fra 482.300 i 2013 til 270.600 i 2023., Import af elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, I 2023 havde 14 pct. af de danske familier en elcykel, viser Danmarks Statistiks undersøgelse ’Elektronik i hjemmet’., Lille produktion af cykler i Danmark – og primært af elcykler, Det er ikke alle elcykler som er fra udlandet, selvom det er tæt på. I 2023 producerede danske virksomheder 6.500 elcykler. Til sammenligning blev der produceret 2.400 cykler uden el på fabrikker i Danmark., 10 år tidligere i 2013 lød produktionen af elcykler på 360 stk. og på 2.600 cykler uden el., Produktionen af elcykler er dog ligesom importen lavere end i 2022, hvor den toppede med 10.500 cykler., Den samlede værdi af de danskproducerede elcykler var 141 mio. kr. i 2022., Danske virksomheders produktion af cykler og elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/varer1, Flere kommer galt afsted på elcyklen, I og med at der er flere elcykler på vejene, er der også flere, der er involveret i færdselsuheld med elcykler. , I 2023 registrerede politiet, at 166 personer kom til skade i forbindelse med et uheld med en elcykel, heraf 11 dræbte. I 2013 var der 18 tilskadekomne. I samme periode er antallet af tilskadekomne ved uheld med almindelige cykler faldet fra 791 til 681., ”Ser man på det samlede antal cykeluheld, bliver der registreret flere tilskadekomne ved cykeluheld i 2023 end i 2013. Denne stigning skyldes flere tilskadekomne ved uheld med elcykler. I 2013 udgjorde tilskadekomne på elcykler 2 pct. af de tilskadekomne ved alle cykeluheld, mens de i 2023 udgjorde 20 pct.,” forklarer Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2013 kom otte personer lettere til skade og otte personer alvorligt til skade på elcykel. I 2023 var antallet af lettere tilskadekomne steget til 46, mens antallet af alvorligt tilskadekomne var steget til 109 personer. I samme periode er særligt antallet af dræbte og lettere tilskadekomne på almindelig cykel faldet, mens antallet af alvorlige tilskadekomne var tæt på uændret., Tilskadekomne ved færdselsuheld med elcykler og cykler, registreret af politiet, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, De fleste uheld med elcykler registreres kun på hospitalerne, Størstedelen af færdselsuheldene med elcykler, hvor en person kommer til skade, bliver ikke registreret hos politiet. Disse uheld bliver i stedet registreret på hospitalernes akutmodtagelser. På sygehusenes akutmodtagelser blev der registreret 657 elcykel-uheld, som ikke er registreret hos politiet i 2022, hvilket er det seneste opgørelsesår. Elcykler indgår i statistikken fra 2018, hvor der blev registreret 255 uheld med personskade på akutmodtagelsen. I perioden fra 2018 til 2022 er der altså registreret 157 pct. flere uheld med elcykler. For uheld på almindelige cykler, der kun er registreret på hospitalernes akutmodtagelser, har antallet af cykeluheld ligget på ca. 15.000-16.000 i de seneste år. Dog med et lille dyk under årene med COVID19-pandemien.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-04-flere-end-100000-elcykler-importeret-sidste-aar

Bag tallene

Ferien går til Spanien

Danskernes foretrukne ferierejsemål i udlandet er Spanien. Her bliver de gennemsnitlige knap to voksne og deres halve barn typisk indkvarteret på hotel i syv dages tid i juli måned. Netmagasinet Bag Tallene tegner her et billede af danskernes typiske rejsevaner i udlandet., 14. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Badeshorts og solcreme fylder i kufferten, mens Euro-sedlerne bugner i tegnebogen. Det er det typiske billede, når danskerne holder ferie i udlandet., Ferieturen til udlandet går nemlig oftest med fly sydpå i Europa - nærmere bestemt til Spanien., Det sydeuropæiske land var ligesom året før fortsat danskernes foretrukne feriemål i 2008, når man ser på ferierejser til udlandet med mindst fire overnatninger. 13 pct. af alle danske ferierejser i udlandet gik således til det spanske rige. Frankrig fulgte lige efter som danskernes næstmest populære feriemål med 9 pct. af ferierejserne, mens Italien med 8 pct. blev nummer tre., Badeferie på hotel, Indkvarteringen sker oftest på hotel. På lidt over halvdelen af rejserne til udlandet var hotel indkvarteringsformen. Indimellem - helt præcist på 18 pct. af ferierejserne - foregik indkvarteringen privat hos familie og venner, mens den tredjemest brugte løsning var at leje et feriehus., Når hotelsengen så er testet og kufferten pakket ud, kan den glade familie eller rejsegruppe på gennemsnitlig 1,8 voksen og knap et halvt barn rigtig nyde badeferien., Badeferie bliver det nemlig typisk, når destinationen er et land med anden møntfod end den danske krone. Næsten hver tredje dansker rejser således til udlandet for at holde badeferie, 18 pct. af rejserne er storbyferier, mens 17 pct. af rejserne til udlandet sker for at besøge venner og familie. Kun i 8 pct. af ferierejserne står programmet på ski., Flest rejser i juli, Der er nu heller ikke den store interesse for skiferier i årets absolut mest populære rejsemåned juli. Vores rejseglade familie holder typisk sin ferie her, hvilket de altså bestemt ikke er alene om. Faktisk foretager danskerne en fjerdedel af alle årets udenlandsrejser bare i den midterste sommermåned. August er den næstmest populære feriemåned med 10 pct. af ferierejserne til udlandet, mens skiturene i og omkring vinterferien i begyndelsen af året uden tvivl er med til at placere februar som den tredjemest populære rejsemåned med 9 pct. af årets ferierejser til udlandet., Vores typiske familie eller rejsegruppe arrangerer som regel selv sin rejse. Det plejer tre ud af fire nemlig at gøre. Men jo ældre du bliver, des større er sandsynligheden dog også for, at du køber en færdigstrikket pakkerejse gennem et rejsebureau. Det gjorde 36 pct. af personer over 65 år i 2008, mens det kun var 18 pct. af de 15-24-årige, der købte en pakkerejse., Med maven fuld af paella og sangria er det efter en uge under sydens varmere himmelstrøg tid for vores familie eller rejsegruppe til at vende hjem igen. En ferierejse i udlandet varer i gennemsnit godt nok næsten 10 dage, men langt de fleste rejser strækker sig højst over syv døgn. De yngste i alderen 15-24 år har det dog med at trække ferien i udlandet lidt længere ud end fx de 45-64-årige, der har færrest overnatninger pr. rejse., Regning på over 8.700 kr., Når vores berejste familie eller gruppe på knap to voksne og et halvt barn er vel hjemme i Danmark igen efter en ferie med løse kontanter eller et glohedt betalingskort, venter den endelige regning., Det kan give anledning til dybe panderynker. Hver person på 15 år eller derover bruger nemlig i gennemsnit over 8.700 kr. på en ferierejse. Flest penge bruger de 25-44-årige med et feriebudget på næsten 10.000 kr. Udgiften inkluderer godt nok både transport, overnatning og forbrug., Heldigvis er der et helt år at spare op i, inden det bliver juli igen, og ferieturen på ny måske går mod Spanien., Hvis du vil videre:, Læs mere om danskernes ferievaner i både ind- og udland i , Nyt fra Danmarks Statistik, Ferie- og forretningsrejser 2008, ,  samt i , Statistiske Efterretninger, 2009:9, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Anders Tystrup., Denne artikel er offentliggjort 14. juli 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-07-14-Ferieturen-gaar-til-Spanien

Bag tallene

Steg og kål i maven trods sparejul

Selv om økonomiske eksperter spår en sparejul for danskerne i år, fylder vi alligevel alverdens lækkerier i maven i den søde juletid. Danmarks Statistik giver her et bud på hvilke dagligvarer, der er de mest og mindst populære i december i forhold til årets andre måneder., 1. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kalenderen viser december, hvilket betyder ren julehygge. Også selv om økonomiske eksperter forudser, at danskerne holder igen på pengene op til dette års sidste højtid - julen., Detailhandlen venter spændt på, om sidste års faldende julesalg gentager sig i år. Efter flere års stigninger faldt julesalget i 2008 med over 4 pct. sammenlignet med året før. Kun discountforretningerne oplevede en pæn stigning på 6 pct. Samtidig faldt supermarkedernes salg kun 2 pct. Ser vi isoleret på salget af fødevarer og andre dagligvarer lå det i december 2008 på niveau med samme måned året før., Vi brugte altså ligeså meget på mad og drikke trods samlet nedgang i forbruget. Alt tyder på, at fødevarer er noget af det sidste danskerne sparer på i julemåneden. Der er derfor ingen tvivl om, at de fleste familier landet over trods økonomisk krise og profetier om sparejul alligevel giver sig selv råd og lov til at smovse i alskens lækkerier., And og gås hitter, Men hvad er det så lige, vi fylder i indkøbsposerne? Gåsesteg og andesteg er et sikkert hit. Forbruget af denne traditionsrige julemad boomer i december, og and og gås placerer sig som de absolutte topscorere blandt fødevarer i december i forhold til resten af året. Det viser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik laver hvert år på baggrund af forbrugsundersøgelsen., Forbruget af andesteg og gåsesteg stiger næsten 4500 pct. - svarende til en 46-dobling - i december i forhold til det gennemsnitlige forbrug de andre 11 måneder., Kål følger også godt med som tilbehør til stegen. Både rødkål, rosenkål og grønkål er ekstra populær i julemåneden. Forbruget af rødkål ligger over syv gange højere end i en gennemsnitlig måned resten af året, mens forbruget af rosenkål og grønkål nøjes med en god firedobling., Otte gange mere kirsebærsovs, Den traditionsrige dessert ris a la mande med kirsebærsovs skinner også igennem i decemberforbruget. Ikke så meget på grødris, men forbruget af mandler og vaniljestænger tredobles samtidig med, at vi bruger hele otte gange så mange penge på kirsebærsovs., Den gode mad skal naturligvis også skylles ned med et eller andet. Det sker bl.a. med gløgg med vin, som tegner sig for den absolut største stigning i forbruget blandt julens forskellige drikkevarer med hele 1010 pct. - svarende til en ellevedobling., Hvidtøl, skibsøl og maltøl er andre flydende væsker, som markerer sig ekstra stærkt i december i forhold til resten af året med en femdobling af forbruget., Vi køber også en del mere champagne op til jul end på andre tidspunkter af året - faktisk over seks gange mere - hvilket nok mest skal ses i lyset af nytårets snarlige komme., Nej tak til frugt, Frugt gider vi ikke i samme grad som resten af året, når julen nærmer sig. Faktisk er det kun forbruget af appelsiner, mandariner og clementiner, der stiger. Det sker nu også ganske pænt med 148 pct. - langt over en fordobling. Til gengæld halveres forbruget af æbler, pærer og bananer., Nu skal julen jo ikke kun gå op i mad og drikke. Der bliver bl.a. også købt julegaver, og på trods af den økonomiske krise og det faldende julesalg i fjor er december fortsat den måned, hvor detailhandlen sælger mest., I december 2008 solgte detailhandlen således 24 pct. mere, end der blev solgt i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året. Ifølge forbrugsundersøgelsens juleopgørelse stiger forbruget af badekåber og elektriske barbermaskiner mest i julemåneden i forhold til resten af året. Vi bruger således 38 gange flere penge på badekåber til piger og 11 gange mere på barbermaskiner., Med en femdobling i forbruget hitter trælegetøj og lampeskærme, mens træningsdragter til kvinder og køkkenmaskiner med en firdobling i forbruget også er på listen over varer, der oplever ekstra popularitet i december sammenlignet med resten af året., Bøger er dyrere i december, Bøger er også en populær gave. Her stiger forbruget 137 pct. - altså langt over en fordobling. At bøger så måske ikke er det billigste at købe i julen rent sæsonmæssigt er en anden snak. Forbrugerprisindekset viser nemlig, at priserne på bøger generelt ligger højere i december end gennemsnittet for årets andre måneder. Sidste år kostede bøger 6 pct. mere i december end i de øvrige måneder., Du skal derimod ikke have dårlig samvittighed over først at købe legetøj eller spil til børnene mindre end en måned før juleaften. Her er netop spil, legetøj og hobbyartikler ifølge de tre seneste års forbrugerprisindeks nemlig billigere at købe end i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året., Forbrugsundersøgelsen viser i øvrigt, at vi i december er rigtig gode til også at koncentrere os om andet end julegaver og mad. Forbruget på museumsbesøg stiger således 420 pct. - over en femdobling - mens vi også skruer op for forbruget på bankospil - muligvis i håbet om at hente en and eller gås hjem som præmie. , Hvis du vil videre..., Resultaterne i forbrugsundersøgelsen bygger på en stikprøve på 2.564 private husstande. Alle beløb mv. er inkl. moms og afgifter og er omregnet til bedst muligt at svare til situationen i 2006. Statistikken indsamles over tre år (2005-2007) og omregnes til pris- og mængde niveauet i det midterste år, da stikprøven er for lille til at udgive statistik på for et enkelt år., Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Colourbox., Denne artikel er offentliggjort 1. december 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-12-01-Steg-og-kaal-i-maven

Bag tallene

Sjællændere har det største forbrug

Borgere i Region Sjælland har landets højeste forbrug. Således bruger en gennemsnitlig husstand i den sjællandske region 332.000 kr. om året på forbrug, hvilket er 50.000 kr. mere end en gennemsnitlig husstand i Nordjylland., 11. marts 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Der er gang i forbruget i Region Sjælland. Borgerne i den sjællandske region kan nu kåre sig selv som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde nemlig et forbrug på 332.000 kr. i 2007, hvilket var 13.000 kr. mere end Region Hovedstaden på andenpladsen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Det laveste forbrug stod borgerne i Region Nordjylland for. Her lå en gennemsnitlig husstands forbrug på 284.000 kr., og nordjyderne udmærker sig dermed som landets mest tilbageholdende forbrugere., En gennemsnitlig husstand i Region Syddanmark ligger dog tæt på nordjyderne med et forbrug på kun 1.000 kr. mere om året. Husstandene i Region Midtjylland lægger sig midt i feltet med et forbrug på 305.000 kr., hvilket er 2.000 kr. mindre end gennemsnittet for en husstand i Danmark., Sjællændere køber biler og rejser, Sjællændernes højere forbrug skyldes blandt andet, at husstande i regionen bruger flere penge på biler end husstande andre steder i landet. En husstand i Region Sjælland har udgifter til køb af biler på 26.000 kr. årligt, mens husstande i Region Hovedstaden kun bruger omtrent det halve - nemlig 13.800 kr. Gennemsnittet for bilkøb for en husstand i Danmark er 19.000 kr. årligt., Rejser er et andet område, hvor husstandene i Region Sjælland har et højere forbrug end andre husstande i landet. Rejsebudgettet i regionen ligger således på 8.200 kr. for en husstand, mens landsgennemsnittet ligger 1.700 kr. lavere. Laveste rejsebudget har husstandene i Region Syddanmark med 4.600 kr., Det er også i Region Sjælland, at der bliver brugt flest penge på brændstof. En husstands årlige forbrug til dette er her 13.100 kr., hvilket er dobbelt så meget som husstande i Region Hovedstaden bruger., Flest penge til reparationer i Syddanmark, Til gengæld ligger fire ud af fem regioner på nogenlunde samme niveau i udgifter til reparation af transportmidler. Kun Region Syddanmark skiller sig ud. En husstand i den syddanske region bruger således hele 6.800 kr. på reparationer mod det generelle niveau i de øvrige regioner på mellem 4.000 og 5.000 kr., Tips- og lottohandlerne og bankostederne har givetvis kronede dage i det midtjyske. Det er i hvert fald her, der bliver brugt flest penge på spil pr. husstand med gennemsnitligt 3.200 kr. Dermed skiller Region Midtjylland sig ud fra de øvrige regioner, hvor spillebudgettet ligger på omtrent det halve med omkring 1.600 kr., Midtjyderne holder sig heller ikke tilbage, når det gælder forbruget på restauranter. Her ligger en gennemsnitlig midtjysk husstand med årlige udgifter på 13.800 kr. mod 12.100 kr. for en gennemsnitlig husstand i Danmark. Nordjyderne bruger færrest penge på restaurantbesøg med 9.800 kr., Regionale forskelle i udgiften til vin, Forbrugsudgiften til øl er forholdsvist lige i de fem regioner med et gennemsnit på omkring 1.000 kr. årligt. En dansk husstand bruger ca. 2.000 kr. årligt på vin. Men der er store regionale forskelle på, hvor meget en husstand bruger på vin., Husstande i Region Hovedstaden topper budgettet med et forbrug af vin på 2.700 kr. Færrest penge på vin bruger en husstand i Region Syddanmark. Her blev der købt vin for 1.300 kr. årligt., Der er altså markant forskel på husstandenes udgifter til vin i de to regioner. Men om det skyldes billigere priser i det syddanske som følge af grænsehandel, om der er forskel i kvaliteten på den købte vin i regionerne, eller om de syddanske husstande ganske simpelt køber færre flasker vin, fortæller forbrugsundersøgelsens tal intet om., Hvis du vil videre, Læs mere om de seneste tal fra forbrugsundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik - Forbrugsundersøgelsen 2006-2008, ., Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra forbrugsundersøgelsen i Statistikbanken på , www.dst.dk/stattabel/404, ., Fakta , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse bygger på en stikprøveundersøgelse, der omfatter 2.543 private husstande. Forbrugsundersøgelsen belyser de økonomiske forhold i de private husstande. Det indebærer bl.a. den begrænsning, at forbruget opgøres i kroner, men ikke i mængdeenheder. Undersøgelsens data indsamles over en periode på tre år - i dette tilfælde i perioden 2006-2008. Efterfølgende er data omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år. , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. marts 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-03-11-Forbrug

Bag tallene