Søgeresultat

Unge oplever i højere grad hadtale og fake news end resten af befolkningen

Flere blandt de unge mellem 16 og 24 år har mødt hadtale og fake news online end i resten af befolkningen. Forklaringen kan blandt andet ligge i, at de unge i højere grad er på sociale medier. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 6. juni 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Stort set alle 16-24-årige er på sociale medier, og de fleste har profiler på flere medier. Blandt beskeder fra venner, invitationer til fester og inspiration til restaurantbesøg og feriedestinationer er sociale medier dog også et sted, hvor blandt andet hadtale florerer. I hvert fald hvis man spørger befolkningen mellem 16 og 74 år, hvilket Danmarks Statistik har gjort i undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen i 2023, ., 68 pct. af unge mellem 16 og 24 år svarer, at de har set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper af mennesker eller enkeltpersoner. I resten af befolkningen er dette tal 45 pct., ”Der er en større andel blandt de unge end i resten af befolkningen, som efter eget udsagn har set hadtale på nettet. Det er ikke så overraskende, at andelen er højere i den unge aldersgruppe, da det også er en gruppe, der begår sig meget på de sociale medier. Fx har stort set alle i aldersgruppen en profil på et socialt medie, mens det for resten af befolkningen gælder for ni ud af ti,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Men et spændende fund er, at de unge i markant højere grad oplever hadtale om køn og seksuel orientering end resten af befolkningen,” fortsætter Anne Vibeke Jacobsen., Henholdsvis 64, 64 og 63 pct. af de unge, der har oplevet hadtale online, har registreret, at det har handlet om køn, etnicitet og seksuel orientering, hvor det for resten af befolkningen gælder 39, 50 og 42 pct. 34 pct. af den unge aldersgruppe har oplevet hadtale om invaliditet eller handicap, mens det kun er 16 pct. af resten af befolkningen, der har oplevet denne form for hadtale., Flest oplever hadtale om politiske eller sociale synspunkter i både gruppen af unge og i resten af befolkningen., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige) der har oplevet hadtale på internettet, 2023 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Unge spotter i højere grad fake news, Det er ikke kun hadtale, man risikerer at støde på, når man går online på sin computer, mobil eller tablet. 75 pct. af de 16-24-årige har set opslag, som de vurderede, var falske eller misledende, på internettet inden for en tre-måneders periode. For resten af befolkningen mellem 25 og 74 år gælder det, at 64 pct. har set fake news., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige), der har set fake news på internettet, 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Halvdelen tjekker troværdigheden af opslag, Når de unge møder indhold online, som de synes virker utroværdigt, undersøger lidt over halvdelen opslaget nærmere. Det er flere end resten af befolkningen, hvor det gælder 43 pct.  Af de 52 pct. unge, der tjekker troværdigheden, svarer 90 pct., at de tjekker selve kilden eller emnet på nettet. En del diskuterer også emnet med andre i deres omgangskreds eller bruger offline kilder., Af dem, der ikke tjekker, svarer syv ud af ti blandt både de unge og resten af befolkningen, at de ikke har tjekket, fordi de i forvejen ved, at kilden eller opslaget ikke er troværdigt., En ud af ti af de unge synes, at det er for kompliceret at tjekke troværdigheden, og de resterende to ud af ti angiver andre årsager., Det samme billede gør sig gældende for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år., 7 pct. af de unge føler sig begrænset i brugen af SoMe, I undersøgelsen af it-anvendelse i befolkningen har Danmarks Statistik også spurgt til, om man føler sig begrænset i brugen af internettet eller ej. , Specifikt i forhold til brugen af sociale medier er der 7 pct. af de unge mellem 16 og 24 år, der i undersøgelsen har udtrykt, at de føler sig begrænset. Det tilsvarende tal for resten af befolkningen er 8 pct., ”Når man ser på andelen af henholdsvis unge og resten af befolkningen, der føler sig digitalt begrænset i brugen af sociale medier, er der ikke den store forskel. Man taler om digitalt indfødte, som er dem, der er vokset op med internettet, mobiltelefoni og anden digital teknologi, og som ikke har prøvet andet. Men det behøver ikke nødvendigvis forholde sig sådan, at man så mestrer det digitale”, udtaler Anne Vibeke Jacobsen., Blandt de 16-24-årige er det samlet set 12 pct., der føler sig digitalt begrænset, hvis man måler på en række områder som generel brug af internettet såsom kommunikation, internetkøb, online læring, at følge med i nyheder osv. Her er det tilsvarende tal for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år 20 pct. , Hør mere om unge på sociale medier på årets Folkemøde på Bornholm d. 13. juni kl. 16-17 i Faktaboksen i J19., Om It-anvendelse i befolkningen, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang til og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger baseret på en spørgeskemaundersøgelse., Respondenterne bliver bedt om at forholde sig til de seneste tre måneder på tidspunktet, de får spørgeskemaet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-06-06-unge-oplever-i-hojere-grad-hadtale-og-fake-news

Bag tallene

32.100 ukrainske statsborgere har opholdstilladelse efter særloven

Den 1. oktober 2024 havde 32.100 ukrainske statsborgere opholdstilladelse i Danmark efter særloven. 27 pct. er under 18 år, og der bor flest i landets fire største byer. , 24. februar 2025 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, og , Lisbeth Harbo, I dag er det tre år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Vi har set nærmere på de personer, som har fået ophold i Danmark efter særloven for fordrevne fra Ukraine. , Den 1. oktober 2024 udgjorde antallet af ukrainske statsborgere med ophold efter særloven 32.100 personer. Blandt disse var 27 pct. børn og unge under 18 år, dvs. 8.500 personer. Kønsfordelingen blandt personer over 18 år var henholdsvis 65 pct. kvinder og 35 pct. mænd. 89 pct. af de voksne var i alderen 18-64 år. , I krigens første år var der en relativ stor indvandring af ukrainske statsborgere i månederne marts-juni 2022, men også i de efterfølgende år er der løbende indvandret ukrainske statsborgere, som har fået ophold efter særloven., ”Hvor de ukrainske statsborgere, som indvandrede i krigens første måneder, i høj grad var kvinder og børn, er gruppen efterfølgende lidt mere jævnt fordelt. Der er dog stadig en stor andel børn og kvinder blandt de indvandrede ukrainske statsborgere, hvilket er anderledes end for indvandrergruppen som helhed,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ukrainske statsborgere efter særloven i Danmark efter køn og alder, pr. 1. oktober 2024, Kilde: Særkørsel. , Flest ukrainske statsborgere i de store byer , Ikke overraskende boede der antalsmæssigt flest ukrainske statsborgere med ophold efter særloven i de fire kommuner København, Aarhus, Odense og Aalborg, svarende til i alt 7.500 personer. Andelene i forhold til kommunernes samlede befolkning i disse fire kommuner var 0,5-0,6 pct.  , I Lemvig Kommune var der den 1. oktober 2024 bosat 200 ukrainske statsborgere med ophold efter særloven, svarende til 1,1 pct. af kommunens befolkning. Dermed er Lemvig Kommune den kommune i landet, hvor ukrainske statsborgere med ophold efter særloven udgør den største andel af kommunens befolkning den 1. oktober 2024. I alle øvrige kommuner udgør andelen under 1,0 pct., Ukrainske statsborgere efter særloven er især ansat inden for områder som rengøring, hoteller og restauranter, Af de 32.100 ukrainske statsborgere, som er omfattet efter særloven, var 12.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse i 3. kvartal 2024. , Zoomer vi ind på de 18-64-årige, så var der 12.100 personer i beskæftigelse, hvilket svarer til 58 pct. af de 20.900 18-64-årige ukrainske statsborgere med ophold efter særloven., "I 3. kvartal 2024 var 58 pct. af de 18-64-årige ukrainske statsborgere med ophold efter særloven i lønmodtagerbeskæftigelse - i 3. kvartal 2022 var det omkring en tredjedel,” siger Lars Peter Christensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Ser vi på branchefordelingen for de ovennævnte 12.800 personer i lønmodtagerbeskæftigelse, så var det især inden for de brancher, som omfatter rengøring og vikarbureauer samt hoteller og restauranter, at gruppen havde fundet beskæftigelse. , I 3. kvartal 2024 havde omkring 2.200 ansættelse i hoteller og restauranter, og der var ligeledes 2.200 i den branche, der blandt andet omfatter rengøring og vikarbureauer. Desuden havde 1.700 ansættelse inden for branchen handel, 1.600 inden for industri, og 1.500 i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri, som hovedsageligt omfatter landbrug for de ukrainske statsborgeres vedkommende., Antal lønmodtagere, ukrainske statsborgere efter særloven, 3. kvt. 2024, Kilde: Særkørsel., Faktaboks: , Alle tal i artiklen er baseret på særkørsel med anvendelse af Danmarks Statistiks befolkningsstatistik kombineret med statistikken 'beskæftigelse for lønmodtagere'. , Særloven: , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine., Ukrainske statsborgere kan også opholde sig i Danmark på et andet opholdsgrundlag end efter særloven, hvorfor det totale antal ukrainske statsborgere i Danmark den 1. oktober 2024 var 46.025 personer, heraf 42 pct. mænd og 58 pct. kvinder. Se tabel , www.statistikbanken.dk/FOLK1B, ., Danmarks Statistik opgør også befolkningen efter personernes oprindelsesland i , www.statistikbanken.dk/FOLK1C, , og 1. oktober 2024 var der 48.255 med oprindelse i Ukraine, heraf var 91 pct. indvandrere og 9 pct. efterkommere., Derudover opgør Danmarks Statistik antal indvandrere med lønmodtagerjob i , www.statistikbanken.dk/LBESK46, . Denne tabel er underopdelt efter udvalgte oprindelseslande, herunder Ukraine. I 3. kvartal 2024 var der i alt 22.220 indvandrere med lønmodtagerjob med Ukraine som oprindelsesland. Disse tal er også fordelt efter køn og branchegrupper.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-02-24-Ukrainske-statsborgere

Bag tallene

Danmark og danskerne på godt og ondt

De hedder Jens og Anne Jensen og har været gift i fem år. De har 1,9 børn, som hedder Lucas og Mathilde, hvis de er født i 2008. Netmagasinet tegner her et portræt af den typiske danske familie, som den ser ud her og nu baseret på tal fra Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Jens og Anne Jensen ryger muligvis snart ud i en krise i deres ægteskab. Ægteparret har nemlig været gift i fem år, og de fleste par, der blev skilt i 2008, gik typisk hver til sit efter 5-6 års ægteskab., Det fiktive ægtepar i denne artikel kan dog også sagtens være blandt de fem ud af seks par, der trods alt er gift i længere tid end seks år. Jens og Anne er nemlig mest af alt sat i verden for at give det bedste indblik i, hvordan den typiske danske familie ser ud her og nu - på godt og ondt - ud fra tal fra Statistisk Årbog 2009., Så tilbage til vores kære ægtepar. Han er 39 år og hun 41 år, hvilket er gennemsnitsalderen for mænd og kvinder. Jens bør i realiteten dog være et par år ældre end sin hustru, da brudgommen gennemsnitligt er lidt over to år ældre end bruden ved første ægteskabsindgåelse. Men lad nu det ligge., Anne lever længst. Med en gennemsnitlig levetid for kvinder på 80 år kan hun regne med at leve i hvert fald fire år længere end Jens, der som andre mænd gennemsnitlig bliver 76 år., Parret har 1,9 børn, som - hvis de var født i 2008 - typisk hedder Lucas og Emma. Men børnene - i hvert fald det ene af dem - er nok snarere født for 14 år siden. Her var Anne 27 år, hvilket i 1995 også var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder. I dag er gennemsnitsalderen 29 år. I øvrigt betyder det, at Annes første barn typisk hedder enten Camilla eller Mathias, der var de mest populære navne i 1995. I dag ligger Camilla helt nede som nr. 45, mens Mathias indtager 11. pladsen for de mest populære drengenavne i 2008., Arbejder i den private sektor, Forældrene Anne og Jens arbejder begge typisk i den private sektor. Hun er medlem af HK og han af 3F. Hun kører 14,8 km til arbejde i familiens ene bil, der typisk er en Volkswagen. Jens har lidt længere - nemlig 21,2 km - til arbejde. Hvis han altså har et arbejde. Det er nemlig i højere grad mænd end kvinder, der lige for tiden står i den stadig forholdsvis korte arbejdsløshedskø., Jens tjener mere end Anne og har en gennemsnitlig indkomst på 318.200 kr. mod Annes 231.600 kr. En stor del af denne indkomst tilfalder dog ikke familien selv, da der jo også skal betales indkomstskatter mv. og eventuelle renteudgifter på lån. Størstedelen af indkomsten går til forbrug, mens familien sparer en mindre del op., Når familien ikke er på arbejde for at tjene penge til forbruget, sidder de i gennemsnit dagligt 2 timer og 47 minutter foran deres fladskærms tv. Børnene bruger dog mindre tid foran skærmen end de voksne. Når fjernsynet er tændt foretrækker familien at se TV 2 efterfulgt af DR1., Vild med elektronik, Udover deres fladskærms tv er familien også vild med anden elektronik. De voksne boltrer sig med GPS-navigation, digitale kameraer og digitalt videokamera, mens børnene elsker deres mp3-afspiller. Hvert familiemedlem har en mobiltelefon - og Jens har derudover formentlig også en arbejdstelefon. Der er i hvert fald en del flere mobilabonnementer end personer i Danmark., I boligen er der selvfølgelig bredbåndsforbindelse til internettet, så familien Jensen kan sende e-mails eller ordne finanserne via netbank. På stuebordet ligger typisk Billedbladet og Jyllandsposten, hvis ikke Jens eller Anne har snuppet en gratisavis på vej til arbejde., Hver person i familien har i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge ti gange i løbet af året. Mor Anne og sønnen Lucas lidt mere end far Jens og datter Emma. Én person i den fire personer store familie ryger - dog ikke, når hele familien mindst to gange om året tager i biografen og typisk ser en amerikansk film., Turen går til Spanien, Familien har heldigvis også tid og råd til ferie. Rejsen køber de typisk over internettet, og når familien rejser på ferie til udlandet en gang om året, går turen typisk til Spanien., Her lader vi så familien Jensen være i fred for nu. Men du kan selv se flere interessante og måske overraskende konklusioner om Danmark og danskerne på godt og ondt i Statistisk Årbog 2009.,  ,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009 på , www.dst.dk/aarbog, , hvor den kan downloades gratis eller købes i hardback-version., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 11. juni 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

Bag tallene

Vi køber flere sunde fødevarer

Danskernes forbrug af sunde fødevarer stiger, mens den usunde mad og drikke er på tilbagetog. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Samtidig lever vi længere. Alligevel dør flere og flere stadig af livsstilssygdomme., 21. april 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kartofler, peberfrugter og bananer har erstattet chokolade, kager og slik. I hvert fald til en vis grad. De varer, vi smider i indkøbsvognen, bliver nemlig sundere og sundere, og forbruget af frugt og grøntsager ligger nu højere end forbruget af kager, slik og is. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Faktisk er forbruget af kager, slik og is faldet 18 pct. i perioden fra 1994 til 2006 målt i faste priser, mens forbruget af frugt og grøntsager samtidig steg 26 pct., - Det er meget glædeligt at se, at det går den rigtige vej. Der har de senere år været politisk bevågenhed omkring sukker og slik og frugt og grønt. Det ser ud til at have båret frugt så at sige, siger kostvaneforsker Anja Biltoft-Jensen fra Fødevareinstituttet., Forbrugsundersøgelsen viser, at en gennemsnitlig husstand i 1994 brugte næsten 5.500 kr. om året på kager, slik og is mod 4.300 kr. på frugt og grøntsager. I dag er der nærmest byttet rundt på forholdene, så en gennemsnitlig husstand nu bruger 4.500 kr. på usunde kager, slik og is målt i faste priser mod 5.500 kr. på sund frugt og grøntsager., Ifølge Anja Biltoft-Jensen køber vi sundere fødevarer som følge af mere oplysning gennem kampagner og tiltag, der har været for at ændre danskernes kostvaner., - Hvis den positive udvikling fortsætter, vil det på sigt få stor betydning for befolkningens sundhed. Men der er lang vej. Vi er slet ikke sunde nok endnu. Vi spiser stadig alt for usundt og motionerer for lidt. De overvægtige fylder også stadig mere i gadebilledet, påpeger Anja Biltoft-Jensen., Vi drikker mindre, Forbruget af alkohol er også nedadgående. Tal fra forbrugsundersøgelsen viser, at vi generelt drikker mindre alkohol. Ølsalget har længe været faldende, hvilket skinner igennem i danskernes samlede forbrug af de berusende våde varer. Forbruget af øl, vin og spiritus er ifølge forbrugsundersøgelsen således faldet 7 pct. siden 1994., Samtidig har flere kvittet tobakken. Forbruget af cigaretter, cigarer mv. er siden midten af 1990'erne ifølge forbrugsundersøgelsen dykket 23 pct. En gennemsnitlig husstand brugte i 1994 over 5.000 kr. om året på rygning, mens forbruget i dag ligger på knap 3.900 kr.,  , Danskernes sundere kostvaner kombineret med bedre behandlingsmetoder på landets sygehuse slår igennem, når vi ser på udviklingen i, hvor gamle vi bliver. Danskere lever nemlig længere i dag end nogen sinde før. Middellevetiden i Danmark er siden 1994 steget med tre år for kvinder og fire år for mænd. I dag lever kvinder omkring 81 år, mens middellevetiden for mænd ligger på lidt over 76 år., Flere dør af livsstilssygdomme, Godt nok er middellevetiden steget i Danmark siden 1994, men den er stadig ikke nær så høj som i landene omkring os, hvor kvinder i Sverige og Norge til sammenligning lever et par år længere, mens svenske mænd gennemsnitligt lever tre år længere og mænd i Norge to år længere end de danske., - Middellevetiden stiger. Men den stiger ikke nok. Vi halter stadig efter lande, som vi ellers ligner meget og normalt sammenligner os med, forklarer forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed., En forklaring kan være, at vi trods sundere levevis stadig lever for usundt. For selv om danskerne generelt lever længere, dør flere og flere af livsstilssygdomme. Ser man på udviklingen i dødsårsager, døde 56 pct. flere som følge af sukkersyge i 2006 end 12 år tidligere. Her skal der selvfølgelig tages et vist forbehold for en ændret sammensætning af befolkning, hvor der i samme periode blev 15 pct. flere personer over 50 år., Det rykker dog ikke ved den kedelige tendens, at også forholdsmæssigt flere dør af livsstilssygdomme. For højt blodtryk, der er et andet symptom på forkert livsstil, kostede 48 pct. flere døde i 2006 end i 1994, mens næsten 30 pct. flere kvinder døde af lungekræft., På vej i den rigtige retning, Det kan umiddelbart virke mystisk, at flere dør af livsstilssygdomme - også personer under 65 år - selv om vi tilsyneladende lever sundere og længere. Men det er der en god forklaring på, mener Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed. Han peger på, at bedre behandlingsmetoder på sygehusene også er med til, at vi lever længere. Og så har motion også stor betydning for vores sundhed., - Flere og flere har en inaktiv hverdag, og det medfører, at flere bliver overvægtige og får livsstilssygdomme. Mange år med usund levevis vil slå igennem langt ud i fremtiden. Men det er aldrig for sent at ændre sin livsstil til det sundere, bemærker han., Kostvaneforsker Anja Biltoft-Jensen er enig i, at danskerne stadig har lang vej til at kunne kalde sig et overvejende sundt folkefærd, når man ser på vores kostvaner., - Vi spiser stadig alt for meget sukker, mættet fedt og alkohol og for lidt frugt og grønt. Vi er selvfølgelig på vej i den rigtige retning, men jeg håber, at man fremover vil investere endnu flere penge og ressourcer i det forebyggende arbejde om sund kost. Undersøgelsen her tyder på, at det virker. Det vil være et godt skridt på vejen mod en sundere befolkning, mener hun.,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, ., Se de seneste tal fra forbrugsundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/fu5, ., Kilder til klassificering af sunde og usunde fødevarer ud fra forbrugsundersøgelsens variabelliste:, Tina Beermann, ledende klinisk diætist ved Aalborg Sygehus, ernæringskonsulent Birgitte Hermansen og ernæringskonsulent Julie Brønholm, begge fra Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 21. april 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-04-21-Vi-koeber-flere-sunde-foedevarer

Bag tallene

Flere arbejder hjemme

Flere og flere benytter sig af arbejdsgivernes tilbud om at arbejde hjemme. Op imod hver tredje har således arbejdet hjemme mindst én gang. Især 30-54-årige mænd i Region Hovedstaden arbejder hjemme., 24. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne arbejder hjemme som aldrig før. For fjerde år i træk er andelen af hjemmearbejdende danskere mellem 15 og 66 år steget. I dag arbejder op imod hver tredje dansker på arbejdsmarkedet hjemme mod kun hver femte for ti år siden. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik., - Det er attraktivt at arbejde hjemme og bliver generelt anset som et gode for medarbejderen. Der er også stor frihed forbundet med hjemmearbejde, man undgår transport, og så er det et tegn på tillid fra lederen, siger professor ved Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på Roskilde Universitet, Helge Hvid, til netmagasinet Bag Tallene., En af hovedårsagerne til at flere arbejder hjemme er ifølge professoren, at teknologien har udviklet sig, hvilket øger folks mulighed for at arbejde hjemme. Derudover er mere arbejde blevet projektorienteret og mindre rutinepræget. Projektorienteret arbejde egner sig bedre til hjemmearbejde, mener Helge Hvid., Flere mænd end kvinder arbejder hjemme, Andelen af mænd med hjemmearbejde har generelt altid været højere end andelen af kvinder. Denne tendens viser sig da også tydeligt i arbejdskraftundersøgelsens tal. Gennem hele 2009 har Danmarks Statistik spurgt de interviewede, om man har arbejdet hjemme mindst én gang inden for de seneste fire uger. Det har 32 pct. af mændene gjort, mens det samme kun gælder for 25 pct. af kvinderne., - Kvinder arbejder typisk i fag, hvor det er svært at arbejde hjemme. Man kan fx ikke bare tage patienterne fra hospitalet eller børnene fra børnehaven med sig hjem. Derimod kan fx programmører eller sælgere, der begge er mandsdominerede fag, jo sagtens arbejde hjemme, bemærker professor Helge Hvid., For ti år siden var hjemmearbejde mest udbredt blandt de ældre erhvervsaktive. Således havde 26 pct. i alderen 55-66 år hjemmearbejde i år 2000 mod 25 pct. i alderen 30-54 år og 9 pct. i alderen 15-29 år., 30-54-årige arbejder mest hjemme, I dag er der byttet rundt i toppen, hvilket betyder, at hjemmearbejde nu er mest udbredt blandt de 30-54-årige. Her har 35 pct. arbejdet hjemme mindst én gang, mens andelen af hjemmearbejdende blandt de 55-66-årige ligger på 32 pct. Færrest arbejder hjemme i den yngste aldersgruppe fra 15 til 29 år, hvor kun 12 pct. har hjemmearbejde., - Det er oftest i alderen mellem 30 og 54 år, at karrieren står på sit højeste og også i højere grad her, at man involverer sig i projektorienteret arbejde. Derudover kommer familiedelen også ind. Det er nemlig også ofte i den alder, at man har mindre børn, hvor krav til fleksibilitet i arbejdet er større, når både mor og far arbejder på fuld tid, forklarer professor Helge Hvid., Der er store geografiske forskelle på, hvor stor andelen med hjemmearbejde er. Det er absolut mest udbredt at arbejde hjemme i Region Hovedstaden, hvor 33 pct. har arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger. Lige efter følger Region Sjælland med 29 pct. hjemmearbejdende., Mindst hjemmearbejde i Region Syddanmark, Tallene fra arbejdskraftundersøgelsen viser, at jo længere væk man bor fra storbyer, des mindre arbejder man hjemme. I Region Midtjylland har 27 pct. arbejdet hjemme, i Region Nordjylland 26 pct., mens færrest arbejder hjemme i Region Syddanmark med 25 pct., Ifølge professor Helge Hvid hænger det sammen med, at de videnstunge fag typisk er koncentreret omkring storbyer som fx København., - Fag, der involverer omsorg, pleje og pasning, er derimod mere lokalt stedbundet. Jeg går ikke ud fra, at lederne i Region Syddanmark har mindre tillid til sine medarbejdere, end ledere andre steder i landet har, siger Helge Hvid., Over halvdelen har arbejdet hjemme, Der er også stor forskel på andelen med hjemmearbejde i de forskellige brancher. Branchen med den største andel hjemmearbejdende er , information og kommunikation, , hvor over halvdelen (54 pct.) har arbejdet hjemme mindst én gang., Branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, ligger med en andel af hjemmearbejdende på 43 pct. lige efter. Det hænger i høj grad sammen med, at arbejdet typisk udføres samme sted som den private bolig. Derimod arbejder kun en mindre andel hjemme inden for branchen , handel og transport mv., , hvor 18 pct. har haft hjemmearbejde., Handels- og transportbranchen tegner sig dermed som den branche, hvor de ansatte arbejder mindst hjemme. Brancherne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt , bygge og anlæg, ligger lige over - begge med 22 pct. hjemmearbejdende ansatte., Hvis du vil videre, Se tabeller over andelen med hjemmearbejde fordelt på køn, alder, branche samt regioner, ., Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på ca. 89.000 gennemførte interview hvert år med personer i alderen 15-74 år. Alle interview sker løbende og foregår som telefoninterview., I forbindelse med hjemmearbejde spørger arbejdskraftundersøgelsen, om man har haft hjemmearbejde mindst én gang inden for de seneste fire uger., Læs mere om de seneste tal fra arbejdskraftundersøgelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Du kan også selv gå på opdagelse i tallene fra arbejdskraftundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/aku13, . , Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 24. februar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-02-24-Hjemmearbejde

Bag tallene

Årbøger går online

Septemberforlig, verdenskrig, ungdomsoprør og oliekrise. Danmarks Statistik samler nu flere markante begivenheder i en historisk føljeton, der de næste måneder tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag., 2. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 1896-1910:, FAGFORENINGER OG INDKOMSTSKAT OPSTÅR, Allerede ved synet af det gulnede omslag og de porøse sider forstår man, at der her er tale om noget helt specielt: Den allerførste Statistisk Årbog fra 1896., Årbogen blev udgivet af Statens statistiske Bureau, som vi i dag bedre kender under navnet Danmarks Statistik. For første gang blev det muligt at se oplysninger "saa langt ned, som det overhovedet var muligt at skaffe Materialet til Veje indtil den Dag, Arket gik i Trykken", som forordet beskriver., Nogle af de oplysninger, som befolkningen i slutningen af 1800-tallet for første gang fik mulighed for at se, var blandt andet særdeles detaljerede dødsårsager. Her optræder både brændevinssygdom, kolera og akut diarré samt lungesvindsot. Sidstnævnte som den absolut mest fremtrædende dødsårsag med knap 1.500 døde i 1894., Men også andre områder som fx kreaturholdet blev belyst i detaljeret grad. Ringkøbing Amt toppede med flest får med (147.650 af slagsen), mens Holbæk Amt kunne smykke sig med flest svin. Dem var der 80.295 af. Desuden ses det, at over halvdelen af de værnepligtige målte mellem 62 og 65 tommer. I nutidige mål svarer det til en højde mellem 162 og 170 cm., Septemberforliget satte sit præg, Store begivenheder har gennem tiderne også sat sit præg på årbøgerne. Efter en 19 uger lang storkonflikt indgik De Samvirkende Fagforbund (nu LO) og arbejdsgiverne i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i september 1899 en aftale, der siden hen blev kaldt Septemberforliget. Aftalen slog fast, at arbejdsgiverne havde ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne var de eneste, der kunne indgå aftaler om løn- og arbejdsforhold., - Forliget blev af begge parter betegnet som en sejr. Det var det også i den forstand, at det uden statslig indblanding lykkedes parterne at fastlægge regler for det fremtidige forhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, fortæller professor i historie, Knud J.V. Jespersen., Septemberforliget 1899 kaldes med god ret arbejdsmarkedets grundlov, og dets grundlæggende bestemmelser er i dag fortsat retningsgivende for det danske aftalesystems virkemåde., Allerede i Statistisk Årbog året efter indgik for første gang en tabel over "Arbejdsgiverforeninger og Fagforeninger den 1. Januar 1900". Her blev belyst, at i alt 50 arbejdsgiverforeninger samlet havde 7.200 medlemmer, mens hele 1.195 fagforeninger brystede sig med 96.300 medlemmer., Indkomstskatten ser dagens lys, Indtil slutningen af 1800-tallet fik staten primært sine indtægter fra afgifter og skatter på landbruget. Men efter et regeringsskifte i 1901, hvor Venstre, der repræsenterede landbruget, fik flertal i Folketinget, lykkedes det for partiet af lægge noget af landbrugets skattebyrde over på byerne. I maj 1903 blev skattereformen vedtaget med virkning fra 1904, og den progressive indkomstskat havde set dagens lys., Det gjorde den også første gang i Statistisk Årbog året efter i 1905, hvor en helt ny tabel "De nye Statsskatter" viste, at godt 300.000 skatteydere i perioden 1904-1905 i gennemsnit tjente 2.200 kr. om året (svarende til ca. 130.000 kr. i 2008) og efter diverse fradrag i gennemsnit betalte 19 kr. (ca. 1.100 kr. i 2008) i indkomstskat., En anden ny skat, der samtidig opstod, var formueskatten, som årligt udgjorde 0,6 promille. Her var den gennemsnitlige indbetaling på godt 10 kroner (ca. 600 kr. i 2008) om året. Formueskatten blev i øvrigt afskaffet 91 år senere i 1995., Biler var et statussymbol, Værkfører Urban Johansen fra Nørrebro i København byggede i 1888 den første bil i Danmark nogensinde, kaldet Hammelbilen. Årene efter kom flere automobiler til, hvoraf mange i begyndelsen primært blev brugt til motorsport. Men med tiden udviklede de sig til at være et statussymbol for de velstående i befolkningen., I Statistisk Årbog 1909 indgik for første gang antallet af indregistrerede automobiler og motorcykler. Her kunne man se, at der 1. januar 1909 i alt fandtes 707 biler i Danmark. Ni ud af ti biler hørte til i byerne - heraf over halvdelen i København. Der var knap 3.500 motorcykler i landet, men her fordeltes de næsten ligeligt mellem byer og landdistrikter - dog med en lille overvægt til byerne., Nye tabeller i Årbogen, Selv om Statistisk Årbog i perioden 1896-1910 stadig var i sine spæde leveår, udviklede den sig støt år for år med nye tabeller og med udvidelse af eksisterende tabeller. Af andre nye tabeller i perioden kan blandt andet nævnes "Data om Skilsmisser i Danmark" (1899), "Kommunale Valg" (1901), "Danske, i forskellige udenlandske Stater" (1902), "Telefonvæsenet i Danmark" (1902), "Detailpriser" (1905), "Fagforeningernes Arbejdsløse og den til disse udbetalte Understøttelse" (1906), "Sygeplejeforeninger" (1908) og en masse andre statistikker og tabeller., Allesammen med til at give et mere nuanceret billede af samfundet, som det så ud dengang. Med Statistisk Årbogs komme og regelmæssige årlige udgivelse var en væsentlig grundsten i dansk samfundshistorie født., Hvis du vil videre, Pris for 1 liter sødmælk (1905-2008),  , Pris for 500 gr. kaffe (1905-2008),  , Pris for 250 gr. smør (1905-2008),  , Pris for 1 kg rugbrød (1905-2008),  , Du kan selv kigge i de historiske Statistisk Årbøger fra 1896 og frem på , www.dst.dk/aarbogsarkiv, ., Læs de øvrige afsnit i den historiske føljeton:, Afsnit 1 - Fagforeninger og indkomstskat opstår (1896-1910), Afsnit 2 - Danmark voksede efter verdenskrigen (1911-1920), Afsnit 3 - Danmarks største bank krakkede (1921-1930), Afsnit 4 - Velfærdsstatens fundament blev støbt (1931-1940), Denne artikel er offentliggjort 2. oktober 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-10-02-Aarbogsarkiv01

Bag tallene

Mænd bruger flest penge på e-handel

Mænd bruger flere penge end kvinder, når de e-handler. Netmagasinet tager her pulsen på de e-handlende og giver et billede af, hvem der handler, hvor ofte, hvor meget og ikke mindst hvilke ting, der bliver handlet., 26. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kvinderne har traditionelt altid haft bukserne på, når det drejer sig om at shoppe. Men på internettet markerer mændene sig faktisk som dem, der bruger flest penge. Hver femte e-handlende mand har således brugt over 5.000 kr. på nettet de seneste tre måneder. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., Her er 4.300 personer blevet spurgt om deres vaner på internettet. Mens hver femte e-handlende mand altså løftede sløret for et forbrug på over 5.000 kr., kan kun hver syvende kvinde bryste sig med samme forbrug over nettet de seneste tre måneder., - De ting, mænd køber, er både større og dyrere, end det kvinderne køber. Så ligesom i det virkelige liv, er der også forskel på mænd og kvinder på nettet, siger Morten Kamper, direktør for Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH)., Supershoppere på Sjælland, Internettets supershoppere bor typisk i Region Sjælland. Her er det nemlig lidt mere end hver femte e-handler, der har brugt over 5.000 kr. på nettet de seneste tre måneder. E-handlerne i Region Hovedstaden følger lige efter, mens de e-handlende i Region Syddanmark holder mest igen på kontanterne - eller rettere på Dankortet, som er e-handlernes foretrukne betalingsmiddel. Andelen af netkøbere med et forbrug på over 5.000 kr. er nemlig lavest i den syddanske region., Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet fortæller også, at jo flere børn en familie har, jo flere penge bruger familien på internettet. Til spørgsmålet om, hvorfor man handler på internettet, spiller bekvemmeligheden mere og mere ind, jo flere børn man har., Ni ud af ti familier med flere end to børn mener, at bekvemmeligheden er vigtig eller meget vigtig, når de handler over internettet, mens lidt færre - nemlig otte ud af ti - familier uden børn deler samme opfattelse., - Forbrug direkte til børnene udgør en stadig stigende post hos børnefamilier. Man bruger generelt også flere penge, når man har flere børn. Nethandel appellerer til travle mennesker, og det er børnefamilierne, fortæller erhvervssociolog Eva Steensig fra Lighthouse Cph., Mænd handler mest på nettet, Flere og flere i Danmark handler på nettet. Mændene er klart de mest aktive. Inden for det seneste år har 66 pct. af mændene handlet på nettet, mens kvinderne ligger lidt lavere med 61 pct. Det er for begge køns vedkommende en pæn stigning i forhold til for bare to år siden, hvor 60 pct. af mændene og 52 pct. af kvinderne havde handlet på nettet inden for det seneste år., Der er flere årsager til den øgede handel på nettet, mener FDIH-direktør Morten Kamper. En af årsagerne er bekvemmelighed., - På internettet kan du handle, når du vil. Du har samtidig mulighed for at sammenligne produkterne med hinanden, udbuddet er større, og prisen ofte lavere, forklarer han., Flere vil handle på nettet, FDIH-direktøren er sikker på, at endnu flere vil handle over nettet i fremtiden. Det betyder, at flere detailhandelskæder, der hidtil ikke har vægtet nethandel højt, vil skulle tænke anderledes., - Vi vil uden tvivl se flere af de store, etablerede detailhandelskæder blive mere aktive på nettet. Det er godt for samfundet og ikke mindst for brugerne. Men det giver også store udfordringer for virksomhederne selv. Hvis de kun har en fysisk forretning, vil de jo ligge i konkurrence med sig selv, hvis de går på nettet, siger Morten Kamper., Mænd handler hyppigere end kvinder på internettet. Op imod hver tiende e-handlende mand har handlet flere end ti gange på internettet inden for de seneste tre måneder. Det er næsten dobbelt så stor en andel som hos de flittigste e-handlende kvinder., Forskellige varer i e-indkøbskurven, Der er stor forskel på, hvad mænd og kvinder køber, når de handler på internettet. Ikke overraskende hælder mændene til de mere tekniske varer som mobiltelefon, kamera, tv og computer, mens kvinderne sætter sig på de blødere varer i form af dagligvarer, tøj, sports- og fritidsudstyr., - Der er jo forskel på, hvad mænd og kvinder interesserer sig for. Nettet giver os mulighed for at forfølge det, vi synes er interessant. Det tvinger os ikke til at forholde os til alt muligt andet og alle mulige andre produkter. Vi går ikke lige forbi en palle med vaskepulver eller el-pærer og skal forholde os til, om vi nu også mangler noget af det. Vi kan dyrke og forfølge den varekategori, der optager os, og det er medvirkende til, at forskelle på mennesker og forskel på køn bliver endnu mere udpræget i vores forbrug på nettet, forklarer erhvervssociolog Eva Steensig., Hver anden e-handlende kvinde har købt tøj, sports- eller fritidsudstyr over nettet inden for det seneste år, mens hver tredje e-handlende mand har købt computerudstyr. Det absolut mest købte over nettet for både mænd og kvinder er billetter til teater, biograf eller koncerter, hvilket næsten to ud af tre har købt inden for det seneste år. Rejser og overnatninger i forbindelse med rejser følger lige efter. Halvdelen af netkøberne har således købt en rejse eller overnatning., Hvis du vil videre..., Se mere om Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet i publikationen , Befolkningens brug af internet 2009, ., Du kan også se flere resultater fra undersøgelsen og om it generelt på , www.dst.dk/it, ., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 26. oktober 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-10-26-Maend-bruger-flest-penge

Bag tallene

NYT: Husholdningsvarer størst inden for engroshandlen

Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013

Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013, Tøj og husholdningsudstyr, stod for 25 pct. af den samlede omsætning inden for engroshandlen i 2013. Gruppen omfatter bl.a. beklædning, elektriske husholdningsartikler, TV-udstyr, møbler, rengørings-, parfume- og medicinvarer samt andet husholdningsudstyr. Varegruppen , føde-, drikke- og tobaksvarer, udgjorde 17 pct. af den samlede omsætning i engroshandlen. Engroshandlen udgjorde 16.000 virksomheder med 134.000 årsværk og 831 mia. i omsætning i 2013. Data er baseret på foreløbig opgørelse., Engrosbranchen sælger flest varer indenfor egne brancher, Engroshandel er en homogen branche. Størsteparten af engrosvirksomhedernes omsætning udgøres af et begrænset antal varegrupper inden for de pågældende virksomheders hovedaktivitet.  , 4 pct. af engrosvirksomhedernes samlede omsætning udgøres af ikke-engrossalg. Det drejer sig især om omsætning relateret til detailsalg og andre aktiviteter som vedligeholdelse, reparation, service mv. , Agenturhandel, Agenturhandel, er engroshandel på honorar- eller kontraktbasis. Branchegruppen er den mindst homogene branche i engroshandlen. , Agentursalg, foregik ikke alene i agenturvirksomhederne, idet 67 pct. af salget kom fra agenturvirksomhederne, mens 13 pct. kom fra engrosvirksomheder med føde-, drikke- og tobaksvarer og 6 pct. kom fra engrosvirksomheder med andre maskiner., Brancheomsætning fordelt på varegrupper. 2013,  , I alt, Agentur-, handel, Engroshandel, med Korn og, foderstof, Engroshandel, med føde-,, drikke- og, tobaksvarer, Engroshandel, med tekstiler, og hushold-, ningsudstyr, Engroshandel, med it-udstyr, Engroshandel, med andre, maskiner, Anden , engroshandel,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Korn og foderstof, 4,9, 0,9, 90,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 16,6, 0,2, 0,5, 90,0, 0,9, 0,0, 0,0, 0,7, Tøj og husholdningsudstyr, 25,3, 2,4, 0,0, 4,3, 95,9, 1,2, 0,5, 4,3, It-udstyr, 6,6, 0,5, 0,0, 0,0, 0,8, 88,6, 0,2, 0,2, Andre maskiner, 10,9, 1,6, 0,0, 0,1, 0,2, 2,1, 87,3, 4,4, Andet engrossalg, 26,3, 4,2, 2,1, 0,0, 0,2, 0,0, 2,4, 83,0, Agentursalg, 5,3, 87,1, 6,0, 3,5, 0,6, 0,4, 3,2, 0,7, Detailsalg og andre aktiviteter, 4,0, 3,0, 1,1, 1,8, 1,4, 7,8, 6,4, 6,3, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Varegruppeomsætning fordelt på brancher. 2013,  , I alt, Korn og foderstof, Føde-, , drikke- og tobaksvarer, Tøj og hushold-, ningsudstyr, It-udstyr, Andre , maskiner, Andet, engrossalg, Agentur-, salg, Detailsalg og andre , aktiviteter,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Agenturhandel, 4,2, 0,8, 0,1, 0,4, 0,3, 0,6, 0,7, 68,9, 3,1, Engroshandel med korn og foderstof, 5,2, 95,6, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, 5,8, 1,4, Engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, 18,0, 1,1, 97,0, 3,1, 0,1, 0,1, 0,0, 11,7, 8,1, Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, 24,0, 0,0, 1,3, 90,8, 3,0, 0,4, 0,2, 2,6, 8,3, Engroshandel med it-udstyr, 7,1, 0,0, 0,0, 0,3, 95,3, 1,3, 0,0, 0,5, 13,6, Engroshandel med andre , maskiner, 10,7, 0,0, 0,0, 0,2, 0,4, 85,1, 1,0, 6,3, 17,0, Anden engroshandel, 31,0, 2,5, 1,4, 5,2, 0,8, 12,4, 97,7, 4,1, 48,5, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. januar 2015 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper foretages hvert femte år på bagrund af EU's forordning om strukturstatistik. Det er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Virksomhederne bliver i spørgeskemaet bedt om at fordele omsætningen på de enkelte varegrupper.Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper  foretages hvert 5. år i henhold til EU's forordning (EC) No 295/2008. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/15304

Nyt

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31393

Nyt

NYT: Flest bliver syge om mandagen

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31490

Nyt