Søgeresultat

Effekter af Corona epidemien

25. marts 2020 kl. 0:00 ,  , Effekter af Corona epidemien, 25-03-2020, Modelgruppen har udviklet et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af Corona epidemien. Covid19-modulet sammenvejer brugervalgte forudsætninger om epidemiens længde og dybde og beregner effekten. Hjælpe- og krisepakker er med i modulet. , Figuren viser effekter på bnp under antagelse af at det private forbrug af tjenester, turisme mv rammes hårdt parret med et dyk på verdensmarkedet (blå kurve). Alternativet (gul kurve) forudsætter et endnu kraftigere fald i verdensmarkedet, samt at ekstraordinært tilbageholdende forbrugere og investorer forstærker faldet i indenlandsk efterspørgsel. Økonomien påvirkes negativt når efterspøgslen falder og produktionen lukkes ned. Krisepakkerne holder hånden under beskæftigelse og indkomst, men virksomheder+selvstændige bliver pressede og det er uundgåeligt at ledigheden stiger. Covid19-modulet gør det lettere at holde styr på forudsætningerne og at prøve nye forudsætninger., Modulet er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/effekter-af-corona-epidemien

Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020

15. oktober 2020 kl. 0:00 ,  , Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020, 15-10-2020, Corona pandemien har givet væsentlige ændringer i danskernes forbrugsmønstre og faldet i turistindtægterne er kraftigt. Der har givet anledning til en ændringen i Adams ligninger for fordelingen af forbrugsefterspørgslen. Der er indarbejdet nye data for turistindtægterne i perioden 2000-2018 og forbrugssystemet er tilpasset sådan at forbrugsbeslutning for danskere og udenlandske turister er adskilt. Det samlede forbrugssystem er estimeret på data tilbage til 1967.     , Indholdet af Adam Okt20 forventes at blive , 1., Langsigtede strukturelle niveauer, 2., Io rettelser og forbedringer, 3., Øvrige ændringer, Den første betaversionen indeholder mange ændringer. Der er fx nyt forbrugssystem, mediecheck og skattefri engangstilskud til offentlig forsørgede samt reestimationer af henholdsvis makroforbrug, forbrugssystem, lagerinvesteringsrelationer og prisrelationer. Betaversion indeholder også ændringer i io-ligningerne. Men der forventes flere ændringer i løbet af betaperioden. Den første version har ikke ’langsigtede strukturelle niveauer’ med. , Adam oktober 2020 bruger Gekko version 2.5. Brugere af ADAM kan få betaversionen ved henvendelse til modelgruppen., Læs mere om modelversionen oktober 2020 her: , Vedrørende okt20, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/nyt-forbrugssystem-i-betaversion-af-adam-oktober-2020

ADAM modelversion juni 2019

16. juli 2019 kl. 0:00 ,  , ADAM modelversion juni 2019, 16-07-2019 , Modelversionen juni 2019 er nu klar i beta udgave. Versionen afløser modelversionen fra oktober 2018 (Okt18)., Der er ændringer i modellens input-output ligninger, hvor der i ligningerne for io-cellekoefficienterne fremover vil være tilknyttet både et mængde-jled og et pris-jled. Ændringen sikrer at justeringer i cellernes jled ikke skaber inkonsistens i modellen., En typisk ligning for io-cellekoefficienten fra fødevareproduktion til privat forbrug af fødevarer ser i Jun19 ud som  følger, aXnf_Cf = (aXnf_Cf(-1) - (am01_cf(-1)*(kfmz01-1)+JDam01_cf)*pm01(-1)/pxnf(-1)  + JDaXnf_Cf)*(1+JRpXnf_Cf) , Det fremgår at ligningen har to jled, hvor der i Okt18 blot er inkluderet et enkelt jled, som både skulle fange pris- og mængdejusteringer i modellen. Dette skaber ofte inkonsistenser ved justeringer, og med inklusionen af et ekstra pris-jled (her jrpxnf_cf), er det nu muligt at adskille stød til mængder og priser. , Se papiret , JAO02119, ., Af hensyn til produktivitetsanalyser er der ændret i ligningerne for offentlig produktion. Der er ændret i modellens relationer for offentlig varekøb (fVm01 og fVe01). Disse følger nu den offentlige produktion (fXo1) fremfor offentligt BVT (fYfo1). Herudover er der ændret i relationerne for fXqz_co og pxqz_co., Se papiret , TMK03918, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adam-modelversion-juni-2019

Verdensmål Indikator: 17.11.1 - Global im- og eksport

Udviklingslandes andel af den globale handel, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Eksport af varer, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,6, 0,5, 0,6, Eksport af tjenester, 1,3, 1,2, 1,3, 1,4, 1,3, 1,5, 1,5, 1,8, .., Import af varer, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,6, 0,5, 0,5, 0,5, Import af tjenester, 1,2, 1,2, 1,2, 1,3, 1,3, 1,5, 1,5, 1,5, .., Download data, Forklaring, Data angiver Danmarks procentandel af den globale handel med varer og tjenester med udviklingslande og de mindst udviklede lande. Data er indsamlet og estimeret af FN's database og er tilgængelige via , UNSDG, . , Senest opdateret:, 20-02-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-11/Indikator-ny-1

Verdensmål Indikator: 17.6.1 - Internet abonnementer

Fastnet internet abonnementer (pct.), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 42, 43, 44, 44, 44, 44, 45, 45, 45, Download data, Forklaring, Tallene er baseret på Digitaliseringsstyrelsens telestatistik om antal internet bredbåndsabonnementer. Indikatoren stemmer overens med FN's definition. Kilde: ITU DataHub., Senest opdateret:, 28-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-06/indikator-1

Verdensmål Indikator: 17.1.1 - Statens indtægter (BNP)

Statens samlede indtægter (i pct. af BNP), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Skatteindtægter, 49,9, 47,5, 46,4, 46,1, 44,9, 47,6, 47,7, 47,8, 42,3, 44,2, 45,4, Ikke skatterelaterede indtægter, 6,7, 6,0, 6,2, 6,2, 6,7, 6,5, 6,0, 6,0, 6,2, 6,6, 6,3, Download data, Forklaring, Indikatoren er opgjort med udgangspunkt i nationalregnskabstal for offentlig forvaltning og service. Indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i de internationale nationalregnskabsmanualer ESA2010 og SNA2008., Senest opdateret:, 10-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-01/indikator-1

Verdensmål Indikator: 2.a.2 - Overførsler til landbrugssektoren

Samlet offentlig finansiering (officiel udviklingsbistand samt anden offentlig finansiering) til landbrugssektoren i udviklingslandene, Område: , I alt,   |  Enhed: , Mio. kr., Enhed: Mio. kr., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 627,5, 707,3, 589,0, 656,5, 617,1, 631,0, 370,3, 420,4, 371,6, 231,1, 394,8, Download data, Forklaring, Indikatoren viser den samlede offentlige finansiering fra Danmark til landbrugssektoren i udviklingslandene, målt i millioner danske kroner. Den omfatter både officiel udviklingsbistand (ODA) og anden offentlig finansiering (OOF) rettet mod landbrug, skovbrug, fiskeri og beslægtede områder. , Kilde: OECD/DAC., Senest opdateret:, 10-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-a/indikator-2

Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet

Flest i hovedstadsområdet vil få gavn af Regeringens forslag om at sænke ejendomsværdiskatten på de dyreste boliger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er samtidig i København, Gentofte og Frederiksberg, at det samlede boligskattetryk er lavest., 31. januar 2017 kl. 15:00 ,  , Forhandlingerne om et nyt ejendomsskattesystem begyndte i dag på Christiansborg., Regeringen lægger op til, at man dropper den progressive beskatning af boligen, hvor ejendommes værdi over tre millioner kroner bliver beskattet hårdere end resten af deres værdi., Danmarks Statistik har for nylig lavet , en analyse af boligskattetrykket, , der ser både på ejendomsskatten, som nu er til forhandling, og grundskylden, som betales til kommunerne. Analysen viser, at det samlede boligskattetryk er lavest i København og Gentofte, og i ø-kommunerne Læsø, Samsø og Langeland, samt i Thisted, Skive og Vesthimmerland., Det samlede boligskattetryk fordelt på kommuner, Regeringen lægger op til at sætte skatten ned for de dyreste boliger, som ifølge , Danmarks Statistiks tal for gennemsnitspriser for boliger, er koncentreret omkring de store byer. I Gentofte nord for København var markedsværdien på en bolig i gennemsnit 5,1 mio. kr. i 2014, mens boligerne i Lolland Kommune stod til i gennemsnit 640.000 kr., Danmarks Statistik offentliggør i øvrigt , nye tal for boligernes markedsværdi, onsdag morgen kl. 9:00. , Den gennemsnitlige markedsværdi på boliger fordelt på kommuner,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-31-skattenedsaettelse-til-boligejere

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 9.b.1 - Værditilvækst for teknologisk industri

Andel af værditilvæksten for mellem- og højteknologi industri af den samlede værditilvækst (pct.), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 45,2, 46,4, 48,4, 50,2, 50,8, 51,6, 51,9, 52,3, 53,6, 56,1, 58,8, 60,3, 57,6, 56,3, 55,4, 61,2, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af Regnskabsstatistikken for de private byerhverv, som andelen af de mellem- og højteknologiske industrivirksomheders værditilvækst i forhold til den samlede værditilvækst inden for industri. Med mellem- og højteknologiske industrivirksomheder menes virksomheder inden for fremstilling af kemiske produkter, farmaceutiske råvarer og præparater, våben og ammunition, computere, elektroniske og optiske produkter, elektrisk udstyr, maskiner og udstyr, motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne, transportmidler (ekskl. Skibe og både), medicinske og dentale instrumenter., Senest opdateret:, 05-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/09-industri-innovation-og-infrastruktur/delmaal-b/indikator-1

Verdensmål Indikator: 11.b.1 - Katastroferisikostyringsstrategier

Andel af lande, der vedtager og gennemfører lokale katastroferisikostyrings- strategier i overensstemmelse med Sendai-rammen for katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030a, Forklaring, Ifølge Beredskabsstyrelsen følger Danmark ikke systematisk Sendai-rammen for katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030a. Dog anvendes mange af delelementerne fra Sendai rammen som en integreret del af Danmarks katastrofe og risikoforebyggelse., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-b/indikator-1