Søgeresultat

Analyser: Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?

Hvordan påvirker de økonomiske konjunkturer og udviklingen på boligmarkedet antallet af huse på tvangsauktion? Hvilken type huse drejer det sig om? Og hvorfor er nogle områder i Danmark hårdere ramt af tvangsauktioner end andre? Denne analyse ser nærmere på hvilke årsager der kan ligge bag, at 1.760 enfamiliehuse kom på tvangsauktion i 2018., Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af tvangsauktioner har de seneste år været tilbage på et stabilt niveau, svarende til det man så før den seneste boligboble og efterfølgende finanskrise i 2008-2009., Antallet af tvangsauktioner hænger tæt sammen med situationen på boligmarkedet. Når der er mange boliger til salg og salgstiderne er lange, er antallet af tvangsaktioner også højere., Andelen af tvangsauktioner blandt enfamiliehuse er højere i land-, oplands- og provinsbykom­muner end i de store byer og hovedstadskommuner. De højere andele kan blandt andet forklares med lavere gennemsnitlig indkomst, højere ledighed og et svært bo­ligmarked i disse områder., Særligt de ældre og mindre boliger ender på tvangsauktion. I hovedstads- og storbykommu­nerne ses denne sammenhæng dog ikke., Hent som pdf, Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvorfor havner danske familiers huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 8. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:01, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Cajsa Mølskov, Telefon: 61 15 38 41

https://www.dst.dk/analyser/35083-hvorfor-havner-danske-familiers-huse-paa-tvangsauktion

Analyse

Analyser: Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?

En stor del af danskerne bor i par, men ind imellem flytter den ene eller begge fra den fælles bolig. Hvis parret har børn, involverer disse flytninger også et eller flere børn, Denne analyse ser nærmere på gifte, samlevende og samboende par med og uden børn, som går fra at have fælles bolig til at bo hver for sig. Hvor mange drejer det sig om? Er det en kvinde eller en mand, der oftest flytter? Og flytter personerne til en bolig, hvor de bor alene eller flytter de sammen med andre?, Analysens hovedkonklusioner:, I 2019 var der 59.300 par, som ophørte med at have fælles bolig. Af disse var det kun 8.400 par, hvor begge fraflyttede den fælles bolig til hver sin bolig, mens det i resten af tilfældene kun var den ene der flyttede. Samlet betød det 67.700 flytninger., Andelen af personer, der flytter fra partneren er størst blandt de unge, og falder med personernes alder, men stiger dog atter lidt i de ældste aldersgrupper., Hvis kun én person flytter, så er det lidt oftere (55 pct.) en kvinde, der flytter. Andelen er dog højere (65 pct.), hvis parret har boet i parcelhus., Hvis den fraflyttende er mor til hjemmeboende børn, flytter mindst ét barn med i 80 pct. af tilfældene. Hvis den fraflyttende er faren, flytter der kun et eller flere børn med i 5 pt. af tilfældene., Hent som pdf, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Kolofon, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44203-hvem-flytter-naar-vi-flytter-fra-hinanden

Analyse

Analyser: Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse

Akvakultursektoren er verdens hurtigst voksende animalske fødevareproduktion. Store vækstrater i særligt Asien har medført, at der i dag på verdensplan produceres flere fisk i akvakultur, end der fanges i det traditionelle fiskeri., Derimod har produktionsmængden fra akvakultur i Danmark - og i resten af EU28 – stort set været konstant de seneste årtier, selvom vækst indenfor erhvervet længe har været en politisk målsætning. En øget akvakulturproduktion kunne potentielt skabe arbejdspladser i land- og yderkommuner og øge dansk eksport., Denne analyse kortlægger udviklingen i dansk akvakultur, som opdrætter fisk og skaldyr i dambrug og havbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Den globale akvakulturproduktion af fisk og skaldyr er vokset med 83 pct. fra 2005 til 2015, mens Danmarks produktion i samme periode er vokset med knap 8 pct., 10 pct. af de konsumfisk, der produceres i Danmark, kommer fra akvakultur., I 2015 var der 218 akvakulturproduktionssteder i Danmark., De danske akvakulturanlæg er primært beliggende i land- og yderkommuner og beskæftigede i 2015, hvad der svarer til ca. 480 fuldtidsbeskæftigede., Den samlede omsætning for dansk akvakultur var på 1,4 mia. kr. i 2015., Hent som pdf, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Kolofon, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juli 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/analyser/28946-dansk-akvakultur-vaekst-udfordringer-og-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: Hvad er værdien af skatterestancerne?

De samlede skatterestancer steg markant fra 2013 til 2016 og udgjorde i 2016 knap 66 mia. kr. Restancernes reelle værdi er dog over flere omgange nedjusteret betydeligt., Denne analyse beskriver udviklingen i skatterestancerne og de afskrivninger, der er foretaget i nationalregnskabet. Samtidig gennemgår analysen de metoder, Danmarks Statistik i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen har lagt til grund for de gradvist højere skatteafskrivninger og dermed lavere værdisætning af skatterestancerne i nationalregnskabet end i statsregnskabet., Analysens hovedkonklusioner:, Skatterestancerne er steget kraftigt fra 2013 til 2016 og udgjorde 65,9 mia. kr. pr. 31. december 2016, hvoraf rentetilskrivninger på skatterestancerne udgjorde 25,7 pct. af det samlede skyldige beløb., I nationalregnskabet er den reelle værdi af skatterestancerne reduceret af flere omgange og udgør 16,3 mia. kr. pr. 31. december 2016., Årsagen til den lavere værdiansættelse af skatterestancerne i nationalregnskabet er primært, at der er taget højde for skyldnernes betalingsevne., Forskellige værdiansættelsesprincipper i nationalregnskabet, statsregnskabet og SKATs opgørelser har givet anledning til store forskelle i afskrivningerne. Kursværdimetoden, der nu benyttes i nationalregnskabet, forventes at blive implementeret i statsregnskabet i 2018., Hent som pdf, Hvad er værdien af skatterestancerne?, Kolofon, Hvad er værdien af skatterestancerne?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. december 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

https://www.dst.dk/analyser/29552-hvad-er-vaerdien-af-skatterestancerne

Analyse

Analyser: Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?

Der har indtil nu ikke eksisteret nogen officiel prisstatistik for handlede andelslejligheder i Danmark. Det betyder blandt andet, at det har været svært at sammenligne prisudviklingen for andelslejligheder med prisudviklingen for ejerboliger., I denne analyse præsenterer Danmarks Statistik for første gang tal for prisudviklingen for handlede andelslejligheder, der kan sammenlignes med prisudviklingen for ejerboliger., Analysen dækker perioden fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 og beskriver også den metode, der ligger bag beregningen af tallene. , Analysens hovedkonklusioner:, Prisudviklingen for andelslejligheder på landsplan var fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017 lavere end prisudviklingen for ejerlejligheder, men nogenlunde på linje med prisudviklingen for enfamiliehuse., Den større prisstigning på ejerlejligheder end på andelslejligheder kan for eksempel skyl­des, at der er maksimalpris på andelslejligheder, og at der er en vis forsinkelse i prisdannel­sen på andelslejligheder., Andelslejlighederne blev i 2017 solgt til priser tættere på maksimalprisen, end de gjorde i 2014., Hent som pdf, Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Kolofon, Hvordan har priserne på andelslejligheder udviklet sig?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. januar 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/29821-hvordan-har-priserne-paa-andelslejligheder-udviklet-sig

Analyse

Analyser: Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de 27 EU-lande, der har den største befolkningsandel i landdistrikterne. Som en del af en række analyser fra Danmarks Statistik om den regionale udvikling i Danmark fokuserer denne analyse på tendenserne for den danske befolkningsudvikling og urbanisering, og sætter udviklingen i et historisk og europæisk perspektiv., Analysens hovedkonklusioner: , Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed., Andelen af befolkningen, som bor i landdistrikter, er faldet siden starten af 1900-tallet., Siden 2010 har markante forskelle i befolkningsvækst præget landsdelene, men forskellene er de seneste år blevet mindre., Fra 1970 og frem til 2000 var der højest vækst i befolkningen i mindre byer, mens væksten efter 2000 var højest i byer med over 10.000 indbyggere., Befolkningstilvæksten i København har siden 1990 været højere end landsgennemsnittet, og siden 2010 har væksten i Københavns omegn også ligget over landsgennemsnittet., Hent som pdf, Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed, Kolofon, Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 11. august 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/27322-danmark-er-mindre-urbaniseret-end-eu-som-helhed

Analyse

Analyser: Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne har været beskatningen af arbejdsindkomst. Men hvordan har provenuet fra indkomstskatterne ændret sig i perioden? Og er provenuet fra skatten på arbejde reduceret i denne periode?, Analysens hovedkonklusioner: , Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne., Provenuet fra de kommunale indkomstskatter har siden 2010 udgjort ca. halvdelen af det samlede indkomstskatteprovenu., Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest. Siden toppen i 2008 og frem til 2014 er provenuet faldet, og udgør nu 0,9 pct. af husholdningernes bruttoindtægt., Analysen giver et samlet overblik over ændringer i skattesatser og beregningsgrundlag for arbejds- og overførselsindkomstskatterne siden 1995. Fx er antallet af topskattebetalere faldet fra 1 mio. i 2008 til en halv mio. i 2014., Hent som pdf, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Kolofon, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 15. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:27, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

https://www.dst.dk/analyser/28125-syv-skattereformer-siden-1995-udviklingen-i-provenuet-fra-indkomstskatter

Analyse

NYT: Nye tal for producentprisindeks for tjenester

Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015

15. marts 2016, Prisudviklingen fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2015 inden for udvalgte producentprisindeks for tjenester varierer mellem en stigning på 1,8 pct. for , arbejdsformidling, til et fald på 0,6 pct. for , it-konsulenter mv., Indeksene belyser udviklingen i producenternes faktiske salgspriser for tjenester solgt til andre virksomheder (, business to business, )., Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015, 15. marts 2016 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Producentprisindeks for tjenester, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20670

Nyt

FAKTA: Tre tal om topskat

Topskat er en politisk varm kartoffel. Danmarks Statistik fremlægger her tre tal, der beskriver topskatten., 10. august 2017 kl. 12:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I 2015 betalte ca. 492.000 personer topskat. Antallet af personer, der betaler topskat har varieret forholdsvis meget de seneste ti opgjorte år. Læs mere om årsagerne herfor i analysen , Syv skattereformer siden 1995, ., Det samlede , provenu fra topskatten, var 16,5 milliarder kroner i 2015. Det vil sige, at topskatteyderne i gennemsnit betalte lidt mere end 33.000 kroner i topskat dette år., Samme år tjente 26 procent af topskatteyderne mindre end 500.000 kroner. 22 procent tjente over 725.000 kroner. Tallene er baseret på topskatteydernes personlige indkomst i 2015 plus den del af kapitalindkomsten, der overstiger 41.400 kr., Hvis du har spørgsmål til disse tal, kan du kontakte specialkonsulent Jarl Quitzau via , jaq@dst.dk,  eller på tlf.: 39 17 35 94.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-10-FAKTA-tre-tal-om-topskat

Bag tallene

Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

Bag tallene