Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2741 - 2750 af 3704

Statistikdokumentation: Høsten af korn, raps og bælgsæd

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , 51 46 15 12 , mlu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025 , Tidligere versioner, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2023, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2022, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2021, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2020, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2019, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2017, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2016, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2015, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2014, Statistikken belyser den danske høst af korn og grovfoder. Statistikken anvendes til forskning, EU-indberetning, udregning af BNP samt energi- og foderregnskaber. Statistikken er udarbejdet siden 1875, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1971 og frem. Statistikken supplerer andre statistikker om vegetabilsk produktion, herunder , Produktion af frugt og grønt, , , Væksthusproduktion, og , Bær og stenfrugt, . Disse data indsamles via Landbrugs- og gartneritællingen., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af den danske høst af korn, rodfrugter og grovfoder opgjort i areal (1000 hektar), gennemsnitsudbytte (hektokg pr. hektar) og produktion (mio. kg). Statistikken opgøres på afgrøder og opdeles efter landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til Høsten af korn, raps og ærter og bælgsæd indsamles årligt fra landmænd ved hjælp af spørgeskemaer. De indsamlede data fejlsøges ud fra konsistensregler og udbyttegrænser. Fejlsøgte data opregnes til totalpopulationen., Høst af grovfoder, Prognosen for vintersæd samt Frø til udsæd indsamles årligt fra eksperter via spørgeskemaer og regnskabsstatistikken for jordbrug. De indsamlede udbytter opregnes ud fra ansøgte arealer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne er især EU, forskere og landbrugets organisationer. Høstresultaterne indgår i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst. Oplysninger om anvendelse af halm til fyring anvendes bl.a. af Energistyrelsen., Brugerbehov afdækkes i Brugerudvalget for fødevarestatistik. Danmarks statistik er desuden i regelmæssig kontakt med centrale brugere, herunder Miljø- og Fødevareministeriet samt forskningsinstitutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Svarprocenten ved opgørelsen af høsten af korn, raps mv. er over 95 pct. Præcisionen opfylder EU-kvalitetskrav. , For grovfoder må pålideligheden betragtes som rimelig for gennemsnitsudbytternes vedkommende, mens den er høj for arealoplysningerne., Prognosen for vintersædsarealer afviger i reglen med 5-10 procentpoint fra de senere konstaterede dyrkede arealer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Foreløbige opgørelser for høsten af korn, raps og bælgsæd udgives ultimo november. Endelig opgørelse, inklusiv resultater for landsdele og regioner udgives april det efterfølgende år, hvor grovfoderhøsten også offentliggøres. Referenceperiodens udløb: 1. oktober. Høst af grovfoder udgives april det efterfølgende år. Referenceperiodens udløb: ultimo november. Prognosen for det følgende års vintersædsarealer udgives primo december. Referenceperiodens udløb: 15. oktober, Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tilsvarende statistikker udarbejdes blandt EU-medlemslande og er tilgængelige fra Eurostats hjemmeside. Statistikken følger EU-standarder. , Høsttallene er i princippet sammenlignelige tilbage til 1900 men med metodeændringer undervejs. Den nuværende opgørelsesmetode har i princippet været anvendt siden 1971. Opgørelserne for de nye landsdele er foretaget fra 2006. Således foreligger der for 2006 foreligger både en opgørelse på de daværende amter, og de nuværende regioner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Høsten af korn, raps og bælgsæd, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Vegetabilsk produktion, . Derudover indgår høstudbyttet i , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoesten-af-korn--raps-og-baelgsaed

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Priser og prisindeks for jordbrug

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Priser og prisindeks for jordbrug 2025 , Tidligere versioner, Priser og prisindeks for jordbrug 2024, Priser og prisindeks for jordbrug 2023, Priser og prisindeks for jordbrug 2022, Priser og prisindeks for jordbrug 2021, Priser og prisindeks for jordbrug 2020, Priser og prisindeks for jordbrug 2019, Priser og prisindeks for jordbrug 2018, Formålet med denne statistik er at belyse udviklingen i jordbrugets priser og prisindeks. Indeks for jordbrugets salgsprodukter belyser prisudviklingen for både vegetabilske og animalske salgsprodukter samt tjenesteydelser. En del af statistikken er beregnet tilbage til 1956, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1970, hvor der er taget udgangspunkt i den udvidede definition af landbrugets bruttofaktorindkomst, som omfatter landbrugsprodukter (herunder pelsskind), gartneriprodukter og produkter fra jagt og biavl. , Indhold, Priser og prisindeks for jordbrug er en opgørelse af jordbrugets priser og prisindeks, for primærproducenternes salgsprodukter og de produkter og tjenesteydelser, inkl. investeringsgoder, som de køber. Statistikken er både en månedlig, kvartalsvis og årlig opgørelse. Statistikken omfatter både priser i landbrug og gartneri. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles med forskellig hyppighed fra flere kilder. De indsamlede data gennemgår en simpel validering. Når data er valideret, sker der en aggregering for en del af data før offentliggørelse, mens andre data offentliggøres direkte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af landbrugets organisationer og ministerierne til at følge prisudviklingen indenfor erhvervet samt som grundlag for diverse analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmark Statistik, fx til opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst, som bruges i Nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For nogle produkter, fx gartneriprodukter, er der en meget bred vifte af kvaliteter og varetyper, hvilket kan gøre det vanskeligt at sikre prisindeksenes kontinuerlige repræsentativitet. For de produktionsfaktorer, hvor prisudviklingen baserer sig på den generelle prisstatistik, kan der være særlige forhold vedrørende jordbruget, som ikke afspejles. I øvrigt henvises til statistikdokumentationerne: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Mælk og mejeriprodukter, Slagtedyr og kødproduktion samt Æg. Pga. af den store variation i kilder og variable kan der ikke meningsfyldt foretages usikkerhedsberegninger for prisindeks under ét. For de mest betydende varer, fx mælk og kød, foreligger der næsten fuldstændig information og dermed ingen usikkerhed. Priser på korn og foderstoffer er baseret på over 70 pct. af omsætningen og usikkerheden antages derfor for at være lav. Resultaterne er overordnet mest sikre vedrørende salgsproduktion, mens der er flere usikkerhedskilder vedrørende forbrug i produktion og for investeringsgoder. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til de annoncerede udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2005 og frem. Prisindeksene rebaseres cirka hvert femte år, senest i 2024 med basisåret 2020=100, hvilket begrænser den fulde sammenlignelighed over lange perioder. Fra 2025 er der indført en ny metode til indsamling af gødningspriser, hvilket medfører et databrud, der dog kun berører prisindekset for gødning. Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug vurderes fortsat at være sammenligneligt over tid. Statistikken følger fælleseuropæiske retningslinjer og er dermed sammenlignelig med tilsvarende statistikker i andre EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Jordbrugets prisforhold, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Priser og prisindeks for jordbrug, , hver måned, kvartal og årligt. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/priser-og-prisindeks-for-jordbrug

Statistikdokumentation

Færre førtidspensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)

Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 af landets 98 kommuner siden 2008. Kommunerne med de største fald i andelen på førtidspension ligger typisk i Region Hovedstaden, mens kommuner, hvor andelen er steget ligger i Jylland samt Bornholm., 9. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 9. november 2017 kl. 9.55: Der har desværre været fejl i tallet for førtidspensionister og andelen på førtidspension i hele landet. Det er nu rettet og markeret med rødt., På landsplan modtog , 206.200, personer eller , 5,9, pct. af alle personer mellem 18 og 64 år en form for førtidspension i januar 2017. Det er , 30.400, færre end i januar 2008, hvor , 6,9, pct. af de 18-64-årige var førtidspensionister. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., På , kommunalt niveau er der dog forskel i udviklingen, . Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 kommuner og steget i 13. Af de ti kommuner med størst fald i andel af borgere på førtidspension ligger kun Svendborg og Odsherred kommuner uden for Region Hovedstaden., I Brøndby Kommune er andelen af de 18-64-årige på førtidspension faldet mest (2,7 procentpoint) fra 9,9 pct. i januar 2008 til 7,2 pct. i januar 2017. Derefter følger København med et fald på 2,3 procentpoint til 2,7 pct. i 2017 og Halsnæs, hvor andelen på førtidspension er faldet med 1,9 procentpoint til 6,7 pct. i 2017., Kommunerne Læsø (2,0 procentpoint), Frederikshavn (1,6 procentpoint) og Bornholm (0,7 procentpoint) havde den største stigning i andelen af indbyggere mellem 18 og 64 år på førtidspension fra januar 2008 til januar 2017., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Andelen af 18-64-årige på førtidspension i januar 2017 var størst i Lolland (14,1 pct.), Langeland (12,3 pct.) og Nyborg (10,8 pct.) kommuner. Også i Bornholm, Odsherred, Guldborgsund og Morsø kommuner modtog mere end 10 pct. af de 18-64-årige førtidspension i januar 2017., Til sammenligning modtog den mindste andel af de 18-64-årige førtidspension i Gentofte (2,5 pct.), Dragør (2,6 pct.) og Københavns (2,7 pct.) kommuner i 2017. Rebild Kommune havde med 4,5 pct. den laveste andel førtidspensionister blandt de 18-64-årige vest for Storebælt., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Nye førtidspensioner, Faldet i andelen af personer på førtidspension afspejler et fald i antallet af nytildelte førtidspensioner, som , Ankestyrelsen, opgør sammen med overgang fra førtidspension til folkepension., På landsplan faldt antallet af nytildelte førtidspensioner fra 14.621 i 2012 til 5.743 i 2013. Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Opdelt på alder er faldet i nytildelte førtidspensioner da også relativt størst blandt de 18-39-årige, hvor antallet af nytildelte førtidspensioner er faldet med 59 pct. fra 2012 til 2016. Nedgangen i nytildelte førtidspensioner til personer over 40 år er i samme periode noget mindre, nemlig 39 pct., Anm. : Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Kilde: , Ankestyrelsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-09-faerre-foertidspensionister-stor-forskel-mellem-kommunerne

Bag tallene

Julefrokost bliver dyrere i år

Der er udsigt til en dyrere julefrokost i år – uanset om den afholdes på en restaurant eller inden for hjemmets fire vægge. , 24. november 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Vi nærmer os den klassiske julefrokostsæson, og igen i år skal man have flere penge op af lommen, hvis man deltager i festen. Hvis julefrokosten afholdes ude i byen på fx en restaurant eller en cafe, så er regningen steget med 5,3 pct., hvis vi sammenholder de nyeste tal i forbrugerprisindekset fra oktober 2023 med oktober 2022. Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 pct. mere end den gjorde sidste år. Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 pct. i samme periode. , ”Generelt er oplevelser – herunder restaurantbesøg – blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber. Fx er æg og friske grøntsager steget henholdsvis 7,2 og 7,8 pct. i pris. Til gengæld ligger prisen for varer som svinekød, smør og fisk på omkring samme niveau som for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik og fortsætter:, ”Stigningerne på såvel fødevarer som restaurantbesøg skal ses i lyset af, at de allerede var steget fra oktober 2021 til oktober 2022, og nu er de fra oktober 2022 til oktober 2023 steget yderligere. Dog kan vi se, at fødevarer generelt er faldet en smule i pris siden juli 2023.” , Forbrugerprisindeks, oktober 2023 ift. oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Prisen for desserten vil også være højere, da slik og marcipan koster 11,6 pct. mere, og chokolade er steget med 6,6 pct. ift. oktober 2022. , Derimod er prisen for at tænde komfuret eller opvarme hjemmet faldet, da der har været prisfald på hhv. 58,1 og 48 pct. på naturgas og elektricitet. , ”De store fald i energi skyldes, at vi oplevede meget store prisstigninger på energi fra oktober 2021 til oktober 2022. Prisen på elektricitet toppede i oktober 2022, mens prisen på gas toppede en måned tidligere nemlig i september 2022. Prisniveauet for energi er nu på niveau med oktober 2021,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Dyrere øl, spiritus og alkoholfri øl i supermarkederne , Bliver julefrokosten afholdt inden for hjemmets fire vægge eller et sted, hvor man selv skal sørge for drikkevarer, bliver det dyrere end sidste år. Prisen på spiritus er steget med 4,6 pct., og hælder man øl i glasset, så er prisen 4,4 pct. højere end for et år siden. Den største stigning ses på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl, som nu koster 14,8 pct. mere end ved julefrokosten sidste år. Derimod er prisen på vin faldet 0,2 pct. Bliver julefrokosten afholdt på en restaurant eller café, og bestiller man en kold øl, så skal man betale 5,8 pct. mere, end man skulle sidste år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-24-julefrokost-bliver-dyrere-i-aar

Bag tallene

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug

Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug., 19. oktober 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 brugte kommunerne i alt 276 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud, mens regionerne brugte 141 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 154 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser og politi, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. Fordelingen af udgifterne i det offentlige forbrug har ligget ret stabilt siden strukturreformen i 2007., Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder som fx DSB er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., Offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Anm: Værdierne for søjlerne er afrundede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF26, samt beregninger pba. , www.statistikbanken.dk/OBESK1, , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2020 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 25 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne., Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne – se figuren ovenfor. Dog havde kommunerne en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, tst@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-18-10-Kom-og-reg-andel-off-forbrug

Bag tallene

Lidt flere elever i 0. klasser i 2022/2023

Klassekvotienterne i folkeskolen faldt i skoleåret 2022/2023, mens de steg på landets frie grundskoler. Men i både folkeskolens og i de frie grundskolers 0. klasser kom der lidt flere børn i klasseværelserne., 26. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da det ringede ind til første skoledag i landets grundskoler til skoleåret 2022/2023, skulle der sættes flere stole ind i landets 0. klasser – både i folkeskolen og i de frie grundskoler., Her var der vækst i antallet af elever pr. klasse i folkeskolerne fra 20,4 til 20,8 børn. Klassekvotienten i folkeskolens 0. klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn pr. 0. klasse. Nu ser vi for første gang i seks år flere børn i klasserne. Blandt landets frie grundskoler var der også en stigning i antallet af elever pr. klasse for 0. klassetrinnet fra 17,5 børn i klassen i 2021/2022 til 17,9 i indeværende skoleår. Antallet af elever pr. klasse i de frie grundskoler har konsekvent ligget på et lavere niveau end folkeskolerne. , Antal elever pr. 0. klasse, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvotien, Geografisk set er stigningen i antal elever pr. 0. klasser størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland. , I de frie grundskoler er væksten i 0. klasseelever pr. klasse fra forrige skoleår til dette skoleår størst i Region Midtjylland, hvor klassekvotienten voksede fra 17,2 til 18., ”Forklaringen på det stigende antal børn i 0. klasserne i skoleåret 2022/2023 er dels en stigning i antal nyfødte i 2016 ift. årene før, men der har bl.a. også været et højere indvandringstal af fx 0-årige i 2015 og 2016,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antal nyfødte pr. år, 2013-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD, Samlet set forsætter klassekvotienten med at falde i hele landet i folkeskolen, Blandt folkeskolerne i hele landet er der på alle klassetrin gennemsnitligt 20,9 børn i indeværende år. Det er et mindre fald ift. året før, hvor klassekvotienten for alle klassetrin var 21,0. De frie grundskoler oplevede derimod en mindre stigning fra 18,7 børn i klassen i 2021/2022 til 18,8 børn det efterfølgende skoleår. , For alle landets folkeskoleklasser fra 0. klasse til 10. klasse er den samlede klassekvotient faldet fra 21,6 børn i klasserne i 2016 og 2017 til 20,9 i 2022/2023. Det er på niveau med 2011/2012. Dykker vi ned i de enkelte klassetrin, så har antallet af børn generelt været faldende på næsten alle klassetrin siden skoleåret 2018/2019., De største stigninger samlet set på alle klassetrin fra 2021/2022 til 2022/2023 ses i Langeland Kommune med 1,1 flere børn i klassen. Herefter følger Holstebro og Halsnæs kommuner med 0,5 flere børn i klassen. De største fald i antallet ses i Samsø Kommune med 2,3 færre børn pr. klasse efterfulgt af Læsø Kommune med 1,7 og Bornholm, Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner med 0,9 færre børn pr. klasse.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-26-lidt-flere-elever-i-0-klasse

Bag tallene

Sommer og hovedrevision af nationalregnskab er på vej

Kalenderen siger juni og dermed start på sommeren, men for Danmarks Statistik betyder det også afslutning på et projekt, der har fyldt meget hos os gennem flere år, nemlig hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlig finanser. Kort sagt, en stor del af vores makroøkonomiske statistikker., 5. juni 2024 kl. 8:00 , , Hovedrevisioner af økonomiske statistikker er ikke noget nyt, men det er forholdsvist nyt, at der som følge af EU’s harmoniserede revisionspolitik opereres med faste koordinerede hovedrevisioner i alle EU-medlemslandene hvert femte år. Revisioner kan naturligvis være generende for brugerne på den korte bane, men de er med til at skabe mere retvisende og dermed mere brugbar statistik på længere sigt. , Der opstår løbende ny viden, og nye forbedrede data bliver tilgængelige. I hvert enkelt tilfælde vurderer vi, om den nye viden kan indarbejdes i forbindelse med de løbende revisioner eller om det må afvente en hovedrevision. Der er tale om en balance, hvor der på den ene side tilstræbes indarbejdelse af ny viden så hurtigt som muligt, og på den anden side lægges vægt på vigtigheden af konsistente og sammenhængende tidsserier for den sammenhængende økonomiske statistik: nationalregnskab, betalingsbalance (inkl. udenrigshandlen) og offentlige finanser. , Danmark er et af de første lande til at offentliggøre hovedreviderede økonomiske statistikker her i 2024. I september vil langt de fleste andre europæiske lande følge efter. Vi har valgt at publicere de enkelte statistikker i deres normale offentliggørelsesrytme og ikke som én stor samlet offentliggørelse. Det betyder, at vi offentliggør hovedreviderede offentlige finanser den 6. juni. Samtidig bliver årene fra 2020 og frem genberegnet både som led i hovedrevisionen og afledt af almindelige løbende opdateringer. Der sker tilsvarende offentliggørelser af betalingsbalancen og nationalregnskaber hhv. den 10. og 28. juni., Vi har i øvrigt samlet alt information om hovedrevisionen på dst.dk/HR2024 , Forbedret nationalregnskab i en kompleks og global verden, Når vi reviderer i vores historiske tidsserier, er det fordi, der er vægtige grunde til det. , Hovedforklaringen er, at vi hele tiden får nye kildedata eller ny viden om virksomhedernes aktiviteter. Revisionerne kan også være en konsekvens af påbud fra EU som led i deres grundige arbejde med at sikre harmoniserede og retvisende opgørelser på tværs af medlemslandene. , I perioder med store og pludselige forandringer i samfundet er der særlig usikkerhed knyttet til de tidlige nationalregnskabsopgørelser. Det gælder i den grad i de senere år, hvor Covid-19-pandemi, krig i Europa, høj inflation og energikrise har påvirket den danske økonomi på hidtil ukendte måder. Vi har gjort os umage med at forklare denne ekstraordinære usikkerhed, når vi har offentliggjort nationalregnskabet og af samme grund valgt at reducere detaljegraden i offentliggørelsen af vores tidligste beregninger. Det er derfor rart, at vi nu kan sætte to streger under beregningerne for året 2020, som i særlig grad var påvirket af Covid. , Vi har, siden jeg tiltrådte, omprioriteret og tilført flere ressourcer til nationalregnskabet for at styrke området. Her har vi blandt andet haft fokus på betydningen af globaliseringen for et lille land som Danmark, hvor enkelte store koncerners internationale aktiviteter fylder meget i regnskabet. Der er særlige udfordringer med at opgøre den del af aktiviteterne, som sker uden for Danmarks grænser, men som stadig er en del af dansk værdiskabelse. Vi har af samme grund intensiveret dialogen med Danmarks største koncerner, og vi har lagt vægt på at belyse betydningen af denne type aktiviteter., På de indre linjer har vi samtidig arbejdet intenst på at styrke de tekniske muligheder, så vi tidligere kan anvende mere detaljerede datakilder på en konsistent måde og hurtigere kan tegne det rigtige billede af økonomien. , Disse forbedringer og mange andre, som bl.a. er lavet i samarbejde med Danmarks Nationalbank, har øget kvaliteten af det samlede nationalregnskab og er medvirkende til, at vi igen kan offentliggøre på vores normale detaljeniveau., Jeg håber, I tager godt imod vores forbedrede statistikker.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2024/2024-06-05-sommer-og-hovedrevision-af-nationalregnskab-er-paa-vej

Rigsstatistikerens klumme

Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.)., 22. januar 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. I 2017, hvor de seneste opgørelser er fra, var Spanien (inklusive De Kanariske Øer) med 82.000 lange ferierejser den mest populære destination, når danskerne rejste til udlandet på vinterferie. Spanien (inklusive De Kanariske Øer) stod for 18 pct. af udlandsrejserne den måned. , En anden populær solbeskinnet destination var Thailand, som med 31.000 rejser stod for 7 pct. af udlandsrejserne. , Fakta: Lange ferierejser , Danmarks Statistiks , rejsestatistik , skelner mellem korte og lange ferierejser. Lange ferierejser dækker over rejser af en varighed på mindst fire overnatninger, mens korte ferierejser er på mindre end fire overnatninger. , Figur 1. Danskernes top 5 rejsedestinationer i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Anm: Spanien er inklusive De Kanariske Øer , Anm 2: Kun rejser med mindst fire overnatninger er medtaget. , For skiløberne var Østrig, Sverige og Norge favoritdestinationer. Der var 70.000 lange ferierejser til Østrig (15 pct. af ferierejser til udlandet den måned), 50.000 lange ferierejser til Sverige (11 pct.) og 44.000 til Norge (10 pct.). , Skolernes vinterferie varer en uge, hvilket stemmer godt overens med den gennemsnitlige opholdslængde på danskernes favoritdestinationer i udlandet, som alle - med undtagelse af Thailand- er mellem 6 og 8 dage (illustreret ved den grønne cirkel i figur 1). Rejserne til Thailand varer gennemsnitligt 15 dage, hvilket er noget længere end de øvrige populære vinterferiedestinationer. , Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3, Mere end hver fjerde lange ferierejse i vinterferien var i Danmark, Ud over de 462.000 udlandsrejser med mindst fire overnatninger var der i februar 2017 også 172.000 rejser med Danmark som feriedestination. Dette svarer til, at 27 pct. af samtlige lange ferierejser blev holdt på dansk grund i vinterferien 2017. Den gennemsnitlige opholdslængde for ferien i Danmark var 7 dage. , Figur 2. Rejser med mindst fire overnatninger. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Ferierejser i februar 2017, Destination, Antal rejser, Opholdslængde (antal dage), Alle, 633.245, 9, Danmark, 171.556, 7, Spanien, 82.308, 8, Østrig, 70.083, 7, Sverige, 50.286, 7, Norge, 44.416, 6, Thailand, 31.135, 15, Øvrige lande, 183.461, Spørgsmål om tal i denne artikel kan rettes til fuldmægtig Else-Marie Rasmussen på , Tlf.: 39 17 33 62, emr@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-21-sol-eller-sne-vinterferien-deler-danskerne

Bag tallene

Statistikdokumentation: Handicapkompenserende indsatser til børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Cecilie Katholm , 21 45 33 42 , CEK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2023, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2022, Formålet med statistikken Handicapkompenserende indsatser til børn og unge er at belyse omfanget af indsatser, som landets 98 kommuner bevilger til børn og unge i alderen 0-17 år med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. , Statistikken anvendes bl.a. til politikforberedelse, debat og forskning. Den udarbejdes årligt, og blev udgivet første gang i 2023 med tal fra 2022. Den erstatter tidligere summariske oplysninger fra statistikken om sociale ressourcer. I 2024 er statistikken overgået til barnets lov, og omfatter nu udvalgte paragraffer herfra, mens igangværende indsatser fortsætter efter serviceloven, jf. § 213 i barnets lov., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af handicapkompenserende indsatser, der gives til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i henhold til udvalgte paragraffer i barnets lov, og tidligere serviceloven. Statistikken indeholder oplysninger om antal indsatser og antal modtagere. Data vises fordelt på alder, køn og type af indsats. Data vises også på landsdele og kommuneniveau. Statistikken formidles i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende fra kommunernes fagsystemer eller via webindberetning (IDEP). Indberetningerne opdaterer løbende de eksisterende oplysninger i registrene. For hvert barn eller ung sammenkædes og opdateres sager med årets indberetninger. Data samles i to forløbsregistre, som omfatter alle børn og unge, der i alderen 0-17 år har modtaget én eller flere handicapkompenserende indsatser efter barnets lov eller tidligere serviceloven. Kommunerne validerer og godkender data årligt. Efter validering suppleres de aggregerede data med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, sociale myndigheder (herunder ministerier og kommunerne selv), samt andre som interesserer sig for handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge bevilliges i forskellige forvaltninger i kommunerne. Der er forskelle i forvaltningernes fagsystemer, som betyder, at der ikke registreres helt ensartet og systematisk i kommunerne. Der er forskelle på kommunernes tilbud og sagsbehandling, hvilket betyder, at samme fænomen kan behandles efter forskellige paragrafer. Omfanget af dette kendes ikke. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til den planlagte udgivelsestid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan bedst sammenlignes med de data om handicapkompenserende indsatser, som tidligere blev indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge hos DST Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handicapkompenserende-indsatser-til-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Udlejning af feriehuse størst i Jylland

I Jylland blev feriehusene flittigt lejet ud i juli i år og især til tyske turister. På Fyn og Sjælland er det i højere grad ejeren selv, der nyder ferien i eget sommerhus., 16. november 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juli var den måned, hvor flest nøgler til feriehuse bliver lånt ud. Men der er stor forskel på, hvor mange af landets sommerhuse, der låses op af en lejer, og hvor mange der låses op af ejeren selv., Hvis man lægger antallet af udlejede huse på udlejningsfirmaers travleste dag i juli sammen og holder op mod antallet af huse i kommunen, lå Tønder Kommune øverst på listen med 67 pct. af sommerhusene udlejet. Af de 2.100 sommerhuse i kommunen, svarer det til, at 1.402 var lejet ud gennem et udlejningsfirma. Næstefter Tønder fulgte Varde Kommune med 51 pct. udlejede feriehuse., Om undersøgelsen, Antallet af sommerhuse i Danmark er opgjort efter BBR-registret., Antallet af udlejede sommerhuse er indregistreret af udlejningsfirmaer. Tal for privat udlejning er ikke med i denne opgørelse, og tallet for udlejede huse kan derfor være højere end vist i denne artikel., Andelen er udlejede sommerhuse er beregnet ud fra udlejningsfirmaernes travleste dag, hvorfor dagen kan variere. Derfor vil summen af udlejede huse på årets travleste dag ikke nødvendigvis stemme overens med summen af de individuelle udlejningsfirmaers travleste dag., Kigger man på antallet af udlejede feriehuse toppede Ringkøbing-Skjern Kommune listen med 4.851 udlejede feriehuse ud af 10.383 huse, svarende til en udlejningsprocent på 47., Til sammenligning var udlejningsprocenten for samtlige af landets 220.000 sommerhuse 14,4 pct. Det svarer til 31.580 udlejede sommerhuse, når man udregner summen af udlejningsstedernes travleste dag., ”Hvert år vælger mange tyskere at holde ferie i Danmark, og de er i høj grad med til at trække udlejningsprocenten op i Danmark. Vesterhavet er en populær destination for tyske turister og derfor klart det sted, hvor flest feriehuse bliver lejet ud,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tyske gæster stod for 2 mio. af i alt 4,2 mio. overnatninger i de danske feriehuse i juli måned. Danske gæster stod for 1,6 mio. af overnatningerne, mens resten fordelte sig på andre nationaliteter., Andel af feriehuse udlejet i de danske kommuner, juli 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af feriehusudlejernes indberetninger til Danmarks Statistik. Se tallene , for alle kommuner her, ., Andelen af udlejede feriehuse var også høj på de danske øer – ud over Sjælland og Fyn. I juli var den fx 42 pct. på Ærø, 23,5 pct. på Samsø og 20,2 pct. på Læsø på årets travleste dag., Lav udlejningsprocent mod øst, Med undtagelse af Bornholm faldt andelen af udlejede sommerhuse, jo længere østpå man kommer. Guldborgssund havde med 11,4 pct. den højeste udlejningsprocent i Region Sjælland., ”Mens der er gang i udlejningerne i Jylland og på øerne, tyder det på, at man i højere grad benytter sig af sit eget hus på Sjælland. Odsherred er med 24.000 huse suverænt den kommune med flest sommerhuse, men udlejningsprocenten for udlejningsfirmaer er her nede på 2,7 pct.,” siger Paul Lubson., På Fyn ligger udlejningsprocenten mellem 4 og 11,5 pct., hvor Kerteminde er lavest og Middelfart og Assens ligger højest., Den mest udlejede dag, Ovenfor er tallene opgjort som summen af hvert udlejningsfirmas travleste dag i løbet af juli. Vil man se på hver enkelt dag, toppede udlejningerne for juli på månedens sidste dag., Det var også denne dag, udlejninger til tyske turister lå højest for juli, mens antallet af danske feriehuslejere var højest den 13. juli, midt i sommerferien. Der var cirka lige mange tyske og danske turister i uge 28, som har været den mest populære uge blandt danske gæster. Alle andre uger har antallet af tyske bookinger været i overtal., ”Tyskere udgør den største andel af lejere, når det kommer til danske feriehuse. I Tyskland lå sommerferien senere end den danske, så derfor peaker udlejningerne for tyske gæster også senere i slut juli eller august,” siger Paul Lubson., Udlejede feriehuse efter gæsternes nationalitet, juli 2022 , Kilde: Særkørsel på baggrund af feriehusudlejernes indberetninger til Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-11-16-andel-feriehuse-udlejet

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation