Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2711 - 2720 af 3690

    NYT: Ti virksomheder står for en tredjedel af eksporten

    Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder

    Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder, Få virksomheder har stor betydning for den danske udenrigshandel. Set over de første syv måneder af 2023 udgør de ti største virksomheder 32 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester. De fem største udgør 27 pct. Andelen er faldet i forhold til 2022, hvor de ti største virksomheder stod for 38 pct. af den samlede eksport. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 745 mia. kr. ud af en samlet eksport af varer og tjenester på 1.983 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, De ti største virksomheders andel af vareeksporten er steget i 2023, Når der alene ses på vareeksporten udgør de ti største virksomheder 31 pct. af den samlede vareeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er mere end i 2022, hvor de udgjorde 29 pct. I hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 309 mia. kr. ud af en samlet vareeksport på 1.050 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Tjenesteeksporten for de ti største virksomheder er faldet i 2023, For tjenesteeksporten udgør de ti største virksomheder 44 pct. af den samlede tjenesteeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er et fald i forhold til 2022, hvor de udgjorde 58 pct. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder tjenester for 531 mia. kr. ud af en samlet tjenesteeksport på 933 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. september 2023 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51841

    Nyt

    NYT: Der blev solgt 8,3 mio. bøger i styksalg i 2023

    Bogsalg 2023

    Bogsalg 2023, Bogsalg, er en ny årlig statistik, der opgør styksalget af bøger i Danmark. Der blev i 2023 solgt 8,3 mio. bøger fra de fysiske bogforhandlere og via websalg. Der blev solgt klart flest i fjerde kvartal med 3,1 mio. bøger, hvilket var mere end det dobbelte af andet kvartal, hvor der blev solgt færrest (1,5 mio.). I fjerde kvartal blev der desuden købt omkring 1 mio. flere bøger end i tredje kvartal, hvor styksalget, som er eksklusiv streaming af bøger, var næsthøjest. Det høje salg i fjerde kvartal hænger sammen med julesalget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Fagbøger, fx kogebøger og biografier, er mest populære op til jul, I fjerde kvartal 2023 var 35 pct. af bøgerne faglitterære, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 27 pct. I tredje kvartal var det omvendt, da 31 pct. af salget var skønlitteratur, mens 26 pct. var fagbøger. Fagbøger, der bl.a. omfatter kogebøger og biografier, er dermed mere populært at købe op til jul, mens der i perioden juli-september blev købt mest skønlitteratur - måske til sommerferielæsning?, Bøger til de mindste og krimier hitter mest, Bøger til de helt små, billedbøger, aktivitetsbøger mv., , var den kategori af bøger, som der blev solgt flest af. Med omkring 1,1 mio. solgte eksemplarer udgjorde kategorien 14 pct. af det samlede salg. Den næstmest sælgende kategori var , Krimier, thrillere og spændingsromaner, , som der blev solgt omkring 1 mio. af, svarende til 12 pct. af bogsalget i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg er en ny årlig statistik, som belyser styksalget af bøger efter format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling. Revisioner af tallene kan derfor forekomme. , Statistikken vil frem mod næste offentliggørelse blive søgt udvidet med data om streaming af bøger og lydbøger. Det vil også bliver undersøgt, om statistikken kan nuanceres med flere opdelinger, bl.a. i forhold til , Det fælles klassifikationssystem for de danske folke- og skolebiblioteker DK5, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. december 2024 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2025, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54732

    Nyt

    NYT: Lille stigning i afbrud på erhvervsuddannelser

    Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022

    Tilgang og afgang fra uddannelsesgrupper 2021/2022, Af de 41.100 elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 38 pct. af dem afbrudt deres uddannelse efter fem år. Af de 41.600 elever, der startede i 2016, havde 37 pct. afbrudt deres uddannelse efter fem år. Der er derfor tale om en lille stigning. Afbrudstallene var dog endnu højere i 2014 og 2015, hvor 40 pct. havde afbrudt deres uddannelse efter fem år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, I 2021 afbrød flere elever efter et år, Af de elever, der startede på en erhvervsuddannelse i 2021, var 16 pct. afbrudt efter ét år. Det er en stigning sammenlignet med 2020, hvor 14 pct. af eleverne afbrød efter ét år. Med 16 pct. er afbrudstallet tilbage på niveauet fra 2014 og 2015, hvor andelen af afbrudte efter ét år lå på sit højeste. , Mænd er mindre tilbøjelige til at afbryde erhvervsuddannelser, Blandt de mænd, der startede på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 37 pct. afbrudt efter fem år. Blandt kvinder, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, var 39 pct. afbrudt efter fem år. Her adskiller erhvervsuddannelserne sig fra den generelle tendens i uddannelsesverdenen, hvor mænd relativt oftere end kvinder afbryder deres uddannelser. På tværs af alle uddannelsesområder, havde 23 pct. af de mænd, der påbegyndte en uddannelse i 2017 afbrudt efter fem år, for kvinderne var dette tal 20 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, Unge elever afbryder i højere grad, Af de 29.100 elever som var under 25 år, da de begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, havde 40 pct. af dem afbrudt uddannelsen efter fem år, mens 51 pct. havde fuldført og 9 pct. stadig var i gang. , Af de 12.000 elever, der var fyldt 25 år, da de begyndte i 2017, var det kun 32 pct. af dem, der havde afbrudt uddannelsen efter fem år. Samtidig havde 64 pct. fuldført, og 4 pct. var fortsat i gang. De ældre elever afbryder altså sjældnere og fuldfører oftere., Kilde:, www.statistikbanken.dk/genmf10, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. marts 2023 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Tallene stammer fra overgangsregistret, som er en bearbejdet version af Elevregistret. Overgangsregistret ser på uddannelsesgrupper i stedet for enkeltuddannelser. Uddannelsesskift inden for en uddannelsesgruppe betragtes ikke som afbrud. Uddannelsesstatus opgøres i gruppen efter et og fem år i forhold til studiestart i gruppen. Opgøres frafaldet over en længere periode, vil andelen af studerende, der gennemfører eller falder fra derfor ændre sig. I forbindelse med den årlige opdatering af tallene vil der erfaringsmæssigt ske ændringer i tallene tilbage i tiden. Fx kan studerende som har afbrudt en uddannelsesgruppe skifte status fra afbrudt til igangværende, når der indberettes nye tal næste år. Særligt de seneste år må derfor betragtes som foreløbige., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overgangsregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/45608

    Nyt

    NYT: Højt niveau for højskoleophold

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2021/2022

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2021/2022, Antallet af personer, der vælger at tage et højskoleophold, er i markant fremgang efter COVID-19-nedlukningerne. I skoleåret 2021/22 blev der afholdt 49.500 højskoleophold, hvilket er en fremgang på 12 pct. i forhold til året før, hvor der var 44.400 højskoleophold. I 2019/20 var antallet af højskoleophold særligt lavt med kun 38.900 ophold. De seneste to år ses der en stigning på 27 pct. I 2012 var der 41.100 ophold. Det er en samlet fremgang på 20 pct. på ti år., Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, De korte højskoleophold er mest populære, Hovedparten af dem, der vælger at tage på højskole, vælger et af de korte ophold. Hele 78 pct. af de 49.500 ophold på højskolerne er af kortere varighed. Et kort ophold er under tolv uger. Langt de fleste er under to ugers varighed. Opgøres de samlede ophold som årselever, er der flere årselever på de lange ophold, idet der er 5.800 årselever på de lange ophold og 1.100 årselever på de korte ophold. I 2021/22 var der i gennemsnit 35 korte ophold eller to lange ophold til én årselev., Det er især den ældre del af befolkningen der tager på højskoleophold, Samlet set er næsten halvdelen af højskoleopholdene optaget af folk, der er fyldt 60 år. Der er dog meget stor forskel på, om det er et kort eller langt ophold folk vælger. Det skyldes, at den ældre del af befolkningen i høj grad vælger de korte ophold, mens de yngre vælger de lange højskoleophold. På korte ophold udgør de 60+ årige 62 pct. af kursisterne. Inddrages dem i 50'erne udgør de tilsammen 74 pct. Til sammenligning udgør de 20-24 årige 76 pct. af kursisterne på de lange højskoleophold, og 94 pct. af alle kursisterne på de lange højskoleophold er under 30 år. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, Især kvinder tager på højskole, Det er især kvinder, der vælger at tage på højskole. Det gælder uanset, om det er på de kortere eller længere ophold. På de korte ophold udgør kvinderne 72 pct. af deltagerne og mændene 28 pct. På de lange højskoleophold er 62 pct. kvinder og 38 pct. mænd. , Kilde:, www.statistikbanken.dk/veuhoj11 , og , veuhoj21, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. februar 2023 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Kursistregister. Kursusaktiviteten målt som årselever opgøres ved at sammenlægge kursusomfanget til hele årsværk, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46005

    Nyt

    NYT: Færre anmeldte indbrud i ubeboede bebyggelser

    Kriminalitet (kvt.) 4. kvt. 2023

    Kriminalitet (kvt.) 4. kvt. 2023, I årets sidste kvartal blev der anmeldt 1.968 indbrud i ubeboede bebyggelser, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dette svarer til et fald på 8 pct. i forhold til tredje kvartal 2023. Indbrud i ubeboede bebyggelser dækker blandt andet over indbrud i fritidshuse og kolonihavehuse. Størstedelen af anmeldelserne om indbrud i ubeboede bebyggelser er i kategorierne , indbrud i garage/udhus, og , indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum, . I årets sidste kvartal udgjorde de to kategorier tilsammen 70 pct. af alle indbrud i ubeboede bebyggelser. Antallet af anmeldelser vedr. indbrud i beboelser og indbrud i forretning, virksomhed mv. steg derimod i årets sidste kvartal med hhv. 3 pct. og 1. pct., når der er korrigeret for sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, Fortsat højt niveau af anmeldte butikstyverier, I årets sidste kvartal blev der anmeldt 6.172 butikstyverier mv., når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til en mindre stigning på under 1 pct. i forhold til tredje kvartal 2023. Det høje niveau i antallet af anmeldte butikstyverier mv. fortsætter dermed i årets sidste kvartal. Antallet af anmelder vedr. butikstyverier mv. har været stigende siden fjerde kvartal 2021, hvor der blev anmeldt 3.757 butikstyverier mv., når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til en stigning på 64 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, Færre anmeldelser om hærværk, I fjerde kvartal 2023 blev der anmeldt 4.532 tilfælde af hærværk, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til et fald på 5 pct. i forhold til tredje kvartal 2023. Antallet af anmeldelser vedr. hærværk har været faldende de sidste 10 år, dog med flere udsving. Antallet af anmeldelser vedr. hærværk er således faldet med 29 pct., når fjerde kvartal 2023 sammenlignes med fjerde kvartal 2013., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. januar 2024 - Nr. 20, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47261

    Nyt

    Statistikdokumentation: Kulturministeriets udbetalinger

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturministeriets udbetalinger 2023 , Tidligere versioner, Kulturministeriets udbetalinger 2022, Kulturministeriets udbetalinger 2020, Kulturministeriets udbetalinger 2019, Kulturministeriets udbetalinger 2018, Kulturministeriets udbetalinger 2017, Kulturministeriets udbetalinger 2016, Kulturministeriets udbetalinger 2015, Kulturministeriets udbetalinger 2014, Kulturministeriets udbetalinger 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Geografisk fordeling af udbetalinger efter typer (pdf), Formålet med statistikken Kulturministeriets udbetalinger er at skabe et samlet overblik over omfanget, arten og fordelingen af Kulturministeriets udbetalinger til kulturelle formål. Kulturministeriets udbetalinger giver sammen med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål et nuanceret billede af den statslige finansiering og støtte til kulturlivet. Statistikken dækker fra 2010 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over udbetalte beløb til fremme af formål inden for Kulturministeriets område. Midlerne anvendes til drift af institutioner, konkrete aktiviteter og projekter, legater mv. og viser fordelingen på forskellige kulturemner og geografi. Tilskudsmodtagerne beskrives med alder og køn (personer) eller virksomhedsform og -størrelse (virksomheder). Udbetalingerne til forfattere, oversættere mv. knyttet til biblioteksafgiften og fordelingen af udbetalinger til de særlige, tværgående emner børn og unge, forskning og uddannelse vises også i særlige tabeller., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kulturministeriet sender hvert år til Danmarks Statistik udbetalingsdata med angivelse af beløb, formål, geografisk målretning, modtageroplysninger mv. Danmarks Statistik fejlsøger data og kobler dem med baggrundsoplysninger om modtagerne (alder, bopæl og køn for personer; beliggenhed, størrelse og type for virksomheder). Data tabelleres og publiceres i Statistikbanken efter en række yderligere kontroller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til oversigter over Kulturministeriets udbetalinger til forskellige kulturformål. Statistikken kan benyttes som en indikator for de statslige tilskud til kulturelle formål, med det forbehold at andre ministerier udover Kulturministeriet også kan udbetale tilskud til kulturelle formål. Desuden kan statistikken benyttes til en nærmere beskrivelse af modtagerne mht. fx geografi, køn og alder (personer), størrelse og virksomhedstype (virksomheder). Statistikken er etableret og udvikles løbende i samarbejde med Kulturministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data indsamles via Kulturministeriets tilskudsadministrative systemer, øvrige økonomisystemer og Statsregnskabet. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men den samlede præcision vurderes at være meget høj, hvad angår de nuværende udbetalinger fra Kulturministeriet. Der kan over tid forekomme justeringer i Kulturministeriets tildeling af kulturemner på bestemte ordninger og budgetområder. Ligeledes ressortændringer medføre at statslige tilskud kan blive flyttet departementer imellem. De løbende justeringer kan således påvirke sammenligneligheden over tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestidspunktet er normalt medio juni- ca. 5½ måned efter referenceperiodens udløb. Statistikken bliver normalt publiceret uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved vurdering af tidsserier fra denne statistik, skal brugeren være opmærksom på ressort-omlægninger og lignende som beskrevet under Sammenlignelighed over tid. Fx skyldes databruddet fra 2011 til 2012 ressortomlægninger efter regeringsdannelsen i 2011. Kulturministeriet fik overdraget området med folkeoplysning og folkehøjskolerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning, og slotte og kulturejendomme blev flyttet fra Finansministeriet til Kulturministeriet. Endelig blev de videregående kunstneriske uddannelser flyttet fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser., Fra og med udgivelsen af 2019 tal er opgørelsen af sagsområder ændret i forhold til tidligere, da det for visse udbetalingstyper er muligt at definere sagsområdet mere præcist end før., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kulturministeriets udbetalinger indgår i emnesiden for , Kulturområdets uddannelse, økonomi og beskæftigelse, . Statistikken formidles hvert år gennem udgivelsen af , Nyt, fra Danmarks Statistik og en række , statistikbanktabeller, , der bl.a. viser den geografiske fordeling af udbetalingerne og fordelingen på personlige modtagere og virksomhedsmodtagere., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturministeriets-udbetalinger

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Bachelor og lange videregående uddannelser

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Nanna Maria Kerlauge , 61 63 06 57 , nml@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bachelor og lange videregående uddannelser 2024 , Tidligere versioner, Bachelor og lange videregående uddannelser 2023, Bachelor og lange videregående uddannelser 2022, Bachelor og lange videregående uddannelser 2021, Bachelor og lange videregående uddannelser 2019, Bachelor og lange videregående uddannelser 2018, Statistikken om bachelor og lange videregående uddannelser beskriver studieaktiviteten på bachelor og lange videregående uddannelser i Danmark. Bachelor og lange videregående uddannelser defineres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesklassifikation DISCED-15 som alle uddannelser, der ligger inden for hhv. hovedområde 60 og 70. Hovedområderne er opdelt efter de lovregulerede hovedområder for de videregående uddannelser. Bachelor og lange videregående uddannelser varer typisk hhv. 3 og 2 år. Statistikken om bachelor og lange videregående uddannelser går i sin nuværende form tilbage til 2005 og er en del af det samlede Elevregister, der indeholder oplysninger om alle elever og studerende på ordinære uddannelser i Danmark., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af studieaktiviteten på bachelor og lange videregående uddannelser i Danmark, herunder tilgangen, antal fuldførte og antal aktive studerende pr. 1. oktober. Statistikken fordeles efter uddannelse og på de studerendes alder, køn, herkomst og national oprindelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt i oktober fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer. Danmarks Statistik har i samarbejde med systemleverandøren STADS, der står for det studieadministrative system på universiteterne, udarbejdet krav til indberetningsformater, validering og fejlsøgninger, så det sikres, at de data, der modtages af Danmarks Statistik, allerede er blevet kontrolleret. Derudover sker der også en omfattende fejlsøgning og validering af data i Danmarks Statistik, hvor der kontrolleres for udsving over tid og uregelmæssigheder på individniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for offentlige administratorer, forskere, analytikere, journalister og borgere mv. som grundlag for fx prognoser, analyser og planlægningsformål inden for både uddannelsesområdet, men også eksempelvis arbejdsmarkedsområdet og integrationsområdet. Statistikkens grunddata og resultater anvendes som baggrundsvariable til det meste personstatistik i Danmarks Statistik, ligesom det danner grundlag for mange af uddannelsestabellerne i Statistikbanken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De administrative systemer, der ligger til grund for statistikken, benyttes af institutionerne til deres egen daglige administration af studerende og også til udbetaling af diverse økonomiske tilskud. Korrekte registre er således nødvendige for institutionernes økonomi og bidrager til en forventelig høj kvalitet på datakilden. Enkelte fejl vil dog næsten altid forekomme. Disse bliver dog stort set altid rettet til inden næste års offentliggørelse af tal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter referencetidspunktet, som er 1. oktober. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om bachelor og lange videregående uddannelser længere tilbage end dette. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Bacheloruddannelser, og , Lange videregående uddannelser, . Se mere på emnesider for hhv. , Bacheloruddannelser, og , Lange videregående uddannelser, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bachelor-og-lange-videregaaende-uddannelser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Voksen- og efteruddannelse

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Susanne Mainz Sørensen , 20 34 51 79 , SMS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Voksen- og efteruddannelse 2024 , Tidligere versioner, Voksen- og efteruddannelse 2023, Voksen- og efteruddannelse 2022, Voksen- og efteruddannelse 2021, Voksen- og efteruddannelse 2020, Voksen- og efteruddannelse 2019, Voksen- og efteruddannelse 2018, Voksen- og efteruddannelse 2017, Voksen- og efteruddannelse 2016, Voksen- og efteruddannelse 2015, Voksen- og efteruddannelse 2013-2014, Voksen- og efteruddannelse 2012-2013, Formålet med statistikken Voksen- og efteruddannelse er at give en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser ved voksen- og efteruddannelse dvs. formelle uddannelsesforløb, som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder. Registreringen af kursusaktiviteterne er startet på forskellige tidspunkter for de forskellige delområder, og de første områder er registreret fra 1970'erne. , Indhold, Statistikken giver en årlig beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser/enkeltfag ved voksen- og efteruddannelse. Består en uddannelse af flere enkeltkurser, som det er tilfældet fx ved en HF-eksamen eller en diplomuddannelse, er det således de enkelte moduler der ligger i Kursistregistret. , Har kursisten taget et antal kurser der tilsammen udgør en hel uddannelse ligger denne kvalifikation i Kvalifikationsregister. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data kommer fra 8 forskellige delområder. Danskkurser for udlændinge indsamles og fejlsøges af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Undervisningsministeriet indsamler og fejlsøger AMU, almen og forberedende undervisning samt åbne erhverv. Oplysningerne fra professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, universiteterne samt de kunstneriske uddannelsesinstitutioner indsamles af Danmarks Statistik. Efter data er modtaget gennemgår alle data en fejlsøgning i Danmarks Statistik., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er enkeltpersoner, offentlige myndigheder, private organisationer, udenlandske interessenter samt leverandørerne af de statistiske grunddata., Anvendelsesområder: Offentlige og private planlægningsformål, forskning, uddannelse, debat mv., Der afholdes årligt møde i kontaktudvalget for Uddannelse, hvor brugerne giver Danmarks Statistik feedback på datakvaliteten og publiceringerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Skoleåret 2024 mangler oplysninger om AMU, AVU, FVU, HF enkeltfag, ordblindeundervisning, GSK, GIF og åben erhverv. De vil være indeholdt i næste opdatering af tabellen Der indsamles ikke data fra institutioner, som hører under Kulturministeriets område., Manglende opdateringer af de administrative registre er de væsentligste usikkerhedskilder. Indberetterne har endvidere mulighed for at indsende supplerende oplysninger for tidligere referenceperioder, hvilket primært sker for det foregående år. Det seneste år skal derfor betragtes som foreløbigt. Denne mulighed vurderes dog til at udgøre en lille del. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives indenfor et år efter referenceåret. Udgivelsestidspunktet kan variere fra år til år og meldes derfor ud særskilt hvert år. Statistikken udgives til tiden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden over tid er god for nogle områder fx HF og HD-uddannelserne. På andre områder fx AMU-området er der ofte ændringer i fagenes indhold og omfang da aktiviteterne her ofte er styret af konjunkturerne på arbejdsmarkedet og ændringer i tilskudsordninger. Lignende detaljeret statistik offentliggøres ikke af internationale organisationer., Efter nedlæggelsen af "Arbejdsmarkedsrettet Dansk" er der en øgning af kursister på Dansk 2 og Dansk 3. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Hovedtal publiceres i Statistikbanken. Der er mulighed for at købe mere detaljerede opgørelser i Danmarks Statistiks kundecenter. Mikrodata er tilgængelig gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/voksen--og-efteruddannelse

    Statistikdokumentation

    Staycation: Flere danskere vil holde efterårsferie i danske sommerhuse

    Danskere har forud-booket 50 pct. mere tid i hjemlandets feriehuse i oktober, sammenlignet med sidste år. , 7. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres efterårsferie end normalt. , Således har danskere allerede forud-booket 5.139 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020, hvilket er 50 pct. mere, end hvad der var booket på samme tidspunkt sidste år for den kommende oktober. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”COVID-19’s indtog har i den grad givet danskernes forud-bookinger af feriehuse i efterårsferien et ordentligt nøk opad,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”Danskeres forud-bookinger i oktober var allerede inden COVID-19 stigende med en gennemsnitlig vækst på ca. 11 pct. om året, hvilket dog er markant under stigningen på 50 pct., som vi ser i år.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm: Forud-bookingerne i kommende oktober måned måles i alle årene pr. juli måned, og viser altså, hvor mange der i juli  måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende oktober måned., COVID-19 har ikke skræmt tyskerne væk fra danske feriehuse, Selvom der er set stigning i danskeres forud-bookinger af danske feriehuse i oktober, så er tyskere stadig den gruppe, som står for flest forud-bookinger på det danske marked for udlejning af feriehuse., Tyskere har allerede forud-booket 45.808 hus-uger i danske feriehuse i oktober, hvilket er 31 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år, og svarende til 88 pct. af alle forud-bookede hus-uger i oktober måned 2020.  , De danske forud-bookinger står for 10 pct. af alle forud-bookinger i oktober måned, hvilket er rekordhøjt. De resterende 2 pct. står nordmænd, svenskere, nederlændere og personer af ukendt nationalitet for. , Der er i skrivende stund forud-booket i alt 52.189 hus-uger i danske feriehuse i oktober 2020. , Danskere og tyskeres forud-bookinger af feriehuse i den kommende oktober måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Fakta: Udlejning af feriehuse i oktober, I oktober 2019 lejede danskere i alt 12.225 hus-uger i danske feriehuse, svarende til 17 pct. af alle lejede hus-uger oktober 2019. Bemærk at der her ikke er tale om forud-bookinger, men den faktisk udlejede tid, da regnskabet for oktober i 2019 var gjort op., I alt 71.212 hus-uger blev lejet i danske feriehuse i oktober 2019. , Heraf var 55.818 hus-uger, svarende til 78 pct., købt af tyskere, mens 1.252, eller 2 pct., var købt af nederlændere, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s påvirkning af feriehusudlejninger i sommerferien her:, Staycation sikrede juli-rekord i feriehusene, Læs mere om hvordan COVID-19 påvirkede hoteller, feriecentre og campingpladser i juli i artiklen: , Camping - en solstråle i en mørk tid

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-07-flere-danskere-vil-holde-efteraarsferie-i-danmark

    Bag tallene

    Tyskland er Danmarks største eksportmarked (Rettet 20. september 2017)

    Danmarks samhandel med Tyskland dækker over både import og eksport for mange milliarder kroner. Eksporten til Tyskland beskæftiger omkring , 92.000, mennesker i Danmark., 20. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 20. september 2017: Det samlede antal beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland, var desværre forkert i en tidligere version. Det er nu rettet og markeret med rødt., Tyskland var i 2016 Danmarks største marked for såvel import som eksport, når der ses på den samlede handel med varer og tjenester. Her udgør eksporten til Tyskland 13 procent af den samlede danske eksport, og importen fra Tyskland udgør 17 procent af Danmarks samlede import., Det er hovedsageligt varer, vi handler med vores store nabo, og hele 21 procent af Danmarks import af varer kommer fra Tyskland, mens eksporten af varer til Tyskland udgør 14 procent. , Der har i de seneste år været en stigende tendens i eksport af tjenester til Tyskland og import af varer fra Tyskland. I samme periode er tendensen indenfor eksporten af varer og importen af tjenester derimod faldende. , Forskellene fra år til år er dog små. Igennem de seneste 10 år har eksporten af varer til Tyskland ligget mellem 14 og 17 procent af den samlede eksport, mens importen af varer fra Tyskland som andel af den samlede import  har ligget mellem lidt under 19 procent og lidt over 21 procent.  , Maskiner fylder mest i både importen og eksporten, I alt beløb samhandlen med Tyskland sig til mere end 310 mia. kr. i 2016. Eksporten udgør omkring 145 mia. kr., og importen udgør cirka 165 mia. kr. Betalingsbalancens vare- og tjenesteunderskud overfor Tyskland var i 2016 dermed omkring 20 mia., Går man mere i dybden og ser på, hvilke varer der især blev handlet i 2016, så er maskiner, undt. transportmidler den største varegruppe for såvel eksport som import. Ser man på tjenester, er det tjenestegruppen rejser, hvilket dækker forretnings- og ferierejser, som udgjorde den største del af såvel eksport som import., Eksport 2016, Top-3 varer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 24,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 22,9, Færdigvarer og andre varer, 19,2, Top-3 tjenester baseret på værdi, Rejser, 12,9, Bygge- og anlægstjenester, 11,4, Søtransport, 8,3,  ,  , Import 2016, Top-3 importvarer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 31,7, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 19,7, Næringsmidler, drikkervarer, tobak mv., 19,0, Top-3 tjenester baseret på værdi (mia. kr.), Rejser, 11,4, Bygge- og anlægstjenester, 10,2, Søtransport, 6,8, Kilde: statistikbanktabellerne uhv3, uht02. Se , www.dst.dk/bopdok, for forskellen mellem varebegrebet for udenrigshandel med varer og Betalingsbalancen., Beskæftigelse knyttet til eksport, Ved hjælp af en model baseret på Danmarks Statistiks input-output tabeller, Udenrigshandlen med varer samt Betalingsbalancen kan det beregnes, at der i 2013 var ca. , 92.000, beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland. Det anslås, at dette tal og den tilhørende fordeling på brancher er nogenlunde på sammen niveau i 2017., Den største del af beskæftigelsen, som er knyttet til eksporten til Tyskland, er indenfor fremstillingsindustrien. , Efter fremstillingsindustrien følger branchen Handel og transport mv. og Erhvervsservice på en tredjeplads. Tallet omfatter såvel den direkte beskæftigelse, dvs. personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, som den indirekte beskæftigelse, dvs. personer hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder. Den store eksport af rejsetjenester til Tyskland er fordelt ud på de produkter, der er solgt til tyske gæster i Danmark (og kan derfor ikke genfindes i figuren som en selvstændig post)., Ønsker du mere information om samhandlen med Tyskland, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Liedig på , mml@dst.dk , eller 3917 3478. Har du spørgsmål til beskæftigelsen, der er tilknyttet eksporten til Tyskland, er du velkommen til at kontakte Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller 3917 3862.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-20-09-Tyskland-er-Danmarks-stoerste-eksportmarked

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation