Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2641 - 2650 af 3707

Statistikdokumentation: Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2022 3. kvartal , Tidligere versioner, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2020 1. kvartal, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2019, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2015 2. kvartal, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2015 1. kvartal, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2014 1. kvartal, Formålet med de internationale arbejdsomkostninger er at belyse udviklingen i løn og øvrige arbejdsomkostninger i den private sektor i Danmark sammenlignet med EU og USA. Oplysningerne for EU bliver indsamlet af EU's statistiske kontor, Eurostat, som offentliggør tallene på deres hjemmeside. Oplysningerne for USA bliver indsamlet af U. S. Department of Labor, Bureau of Labor Statistics, som offentliggør tallene på deres hjemmeside., Det internationale arbejdsomkostningsindeks kan ikke sammenlignes direkte med de nationale lønindeks., Indhold, Statistikken er en løbende kvartalsvis offentliggørelse af internationale tal for udviklingen i arbejdsomkostningerne. Tallene indenfor EU er baserede på EU-harmoniserede offentliggørelser. Tallene er ikke fuldt sammenlignelige med de nationale danske lønindeks, der også offentliggøres kvartalsvist. Statistikken over udviklingen i de internationale arbejdsomkostninger formidles i Danmarks Statistik udelukkende via en kvartalsvis udgivelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor datagrundlaget hentes fra Eurostats statistikdatabase samt fra det amerikanske Bureau of Labor Statistics BLS., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver trukket ud fra diverse statistikbanker og er derfor færdigbehandlet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til at sætte udviklingen i de danske arbejdsomkostninger i et internationalt perspektiv, da den påvirker den danske konkurrenceevne relativt til andre lande. Statistikken bliver derfor ofte kommenteret i dagspressen og indgår løbende i den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er kun muligt at vurdere pålidelighed og præcision af de danske arbejdsomkostningsindeks, da de enkelte lande anvender forskellige metoder., Generelt vurderes det at pålideligheden af de danske arbejdsomkostningsindeks som følge af dels virksomhedsstikprøvens samlede størrelse og dels fejlsøgningsprocessen er rimelig god. Det gælder især mht. den beregnede udvikling for alle brancher under et samlet set og for de største enkeltbranchegrupper. For de mindre brancher er pålideligheden derimod klart mere usikker., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normalt uden forsinkelser ca. 80 dage efter udløb af referencekvartalet. Imidlertid var udgivelsen vedr. 4. kvartal 2019 forsinket som følge af manglende data for feriebetalinger, der skyldes overgangsordningen til den nye ferielov. Se nærmere beskrivelse herom under beskrivelsen af anden usikkerhed, punkt S.13.3. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I 2008 overgik Eurostat fra branchenomenklatur NACE Rev. 1.2 til NACE Rev. 2, hvorfor der fra 2008 foreligger et mindre databrud i definitionen af "den private sektor", der formidles i statistikken. I tillæg sikrer EUs forordninger på området, en høj grad af sammenlignelighed af statistikken imellem EU-medlemslandene., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres udelukkende i Nyt fra Danmarks Statistik, og der foreligger således ikke tal i Statistikbanken. Der henvises i stedet til Eurostats og BLS' hjemmeside og statistikdatabase for yderligere tal og andre oplysninger., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/internationale-arbejdsomkostningsindeks--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet)

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 4. kvartal , Tidligere versioner, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 3. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 2. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 1. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2016 4. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 4. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 3. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 2. kvartal, Formålet med statistikken Pris- og mængdeudviklingen i jordbruget er at belyse udviklingen i primærlandbrugets priser og mængder. Statistikken anvendes bl.a. som indikation på udviklingen i landbrugets økonomi. En del af statistikken er beregnet tilbage til 1956, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1970, hvor der er taget udgangspunkt i den udvidede definition af landbrugets bruttofaktorindkomst, som omfatter landbrugsprodukter (herunder pelsskind), gartneriprodukter og produkter fra jagt og biavl. Basisår skiftes hvert 5. år. Seneste basisår er 2010., Indhold, Statistikken er en både en måneds, kvartal og årlig opgørelse over landbrugets priser og prisindeks for såvel salgsprodukter som en række produktionsfaktorer inkl. investeringsgoder. Derud over er det en opgørelse over mængdeindeks og værdier for den animalske salgsproduktion. Statistikken omfatter både landbrug og gartneri., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles med forskellig hyppighed fra flere kilder. De indsamlede data gennemgår en simpel validering. Når data er valideret, sker der en aggregering for en del af data før offentliggørelse, mens andre data offentliggøres direkte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af landbrugets organisationer og ministerierne til at følge pris- og mængdeudviklingen indenfor erhvervet samt som grundlag for diverse analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmark Statistik, fx til opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst som bruges i Nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For nogle produkter, eksempelvis gartneriprodukter, er der en meget bred vifte af kvaliteter og varetyper, hvilket kan gøre det vanskeligt at sikre prisindeksenes kontinuerlige repræsentativitet. For de produktionsfaktorer hvor prisudviklingen baserer sig på den generelle prisstatistik, kan der være særlige forhold vedrørende landbrug, som ikke afspejles. Nogle mængdeindeks til brug for indeksene til landbrugets bruttofaktorindkomst beregnes indirekte ved brug af værdiudvikling og prisindeks, hvilket ikke giver et helt retvisende resultat. I øvrigt henvises til varedeklarationer for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, samt om produktion af animalske produkter, henholdsvis , Mælk og mejeriprodukter, , , Slagtedyr og kødproduktion, samt , Æg, . På grund af den store variation i kilder og variable kan der ikke meningsfyldt foretages usikkerhedsberegninger for mængde- og prisindeks under ét. For de mest betydende varer, eksempelvis mælk og kød, foreligger der næsten fuldstændig information og dermed ingen usikkerhed. Priser på korn og foderstoffer er baseret på over 70 pct. af omsætningen og usikkerheden antages derfor for at være lav. Resultaterne er overordnet mest sikre vedrørende salgsproduktion, mens der er flere usikkerhedskilder vedrørende forbrug i produktion og for investeringsgoder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Under udarbejdelse., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i Nyt fra Danmarks Statistik om jordbrugets prisforhold. I Statistikbanken offentliggøres statistikkens tal under emnet , Priser og prisindeks for jordbrug, . Tallene indgår i årspublikationerne vedr. Jordbrugets prisforhold, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens , emneside, . , Endvidere er der flere tabeller der udkommer i forbindelse med den animalske del, hvorfra data til mængdeudviklingen kommer fra., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/pris--og-maengdeudvikling-i-jordbruget--afsluttet-

Statistikdokumentation

Indvandrere og efterkommeres karaktergennemsnit

Weekend Avisen har de seneste uger i flere artikler beskæftiget sig med Danmarks Statistiks nyeste publiceringer om indvandreres og efterkommeres karaktergennemsnit, herunder om der sker en positiv udvikling i karaktergennemsnit over generationer. Der er tale om to forskellige publiceringer, der udkom med tre dages mellemrum., 5. januar 2018 kl. 12:38 , Af , Jørgen Elmeskov, Først udgav vi Indvandrere i Danmark 2017, der giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn - indgår i samfundet. I publikationen, som er udkommet årligt siden 2007, indgår en samlet opgørelse over karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for indvandrere og efterkommere sammenholdt med resultaterne for børn af dansk oprindelse. I et særligt afsnit sidst i publikationen beskriver vi også de ikke-vestlige efterkommeres børns karakterer på samme vis, som vi i tidligere udgivelser har beskrevet karaktererne for ikke-vestlige efterkommere. Opgørelserne viser, at ikke-vestlige efterkommere får højere karakterer end ikke-vestlige indvandrere, men at børn af ikke-vestlige efterkommere ligger på samme niveau som de ikke-vestlige efterkommere., Forskellen i opnåede karakterer i forhold til børn af dansk oprindelse er betydelig. Derfor fandt vi det relevant at se lidt nærmere på de bagvedliggende faktorer. I analysen ”En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares”, går vi derfor tættere på udviklingen i karaktergennemsnit for indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn med oprindelse i Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan. Gruppen af børn er efterkommere er endnu ret beskeden, men for disse tre oprindelseslande har vi efterhånden tilstrækkeligt datamateriale til at sammenligne resultater for generationer med samme oprindelsesland. Metoden, der er anvendt i analysen, er almindelig anerkendt – og er også blevet anbefalet af fagekspertise uden for Danmarks Statistik. Den forsøger at rendyrke udviklingen over generationer ved at eliminere de effekter som skyldes en ændret økonomisk og social sammensætning af befolkningsgrupperne og ved at betragte grupper med forskellige oprindelseslande hver for sig., Analysen viser, at en række sociale baggrundsforhold kan forklare en del af forskellen på resultaterne for indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn i sammenligning med børn af dansk oprindelse. Analysen viser også, at der er tale om en udvikling, hvor karaktergennemsnittet udvikler sig i positiv retning henover generationer fra de tre nævnte oprindelseslande – om end udviklingen er behersket. Såvel publikation som analyse viser meget klart, at børn af efterkommere generelt ikke klarer sig godt i folkeskolen i sammenligning med børn af dansk oprindelse., Der er således ikke tale om to publiceringer, der ’stritter i hver sin retning’, men om to forskellige metoder. I den første beskriver vi, hvordan karaktererne ser ud for den samlede gruppe af henholdsvis indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere – i tråd med de tidligere opgørelser. I den anden viser vi udviklingen over tid for sammenlignelige grupper fra tre oprindelseslande, hvor dette er fagligt forsvarligt, og tager højde for gruppernes socioøkonomiske baggrund. Set i bagspejlet vil jeg gerne medgive, at vi kunne have været bedre til at forklare dette, da vi udgav de to publiceringer. , Der er heller ikke tale om, at vi i Danmarks Statistik forsøger at få en udvikling til at tage sig bedre ud, end den er. Det har vi ingen interesse i, da det ville underminere den troværdighed, som er afgørende for vores virke. Vi forholder os til, hvad tallene viser. Både , analysen, og, årspublikationen, er frit tilgængelige på vores hjemmeside., Indlægget har været bragt i Weekend Avisen 5. januar 2018.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2018/2018-01-05-indvandrere-og-efterkommeres-karaktergennemsnit

Rigsstatistikerens klumme

Vaccinationsgraden blandt danskere og efterkommere er næsten lige høj

89 pct. af skolebørnene med dansk oprindelse var i 2017 vaccineret mod mæslinger. Blandt skolebørnene, der var efterkommere, var andelen 86 pct. Den lavere vaccinationsgrad blandt efterkommere påvirker den samlede vaccinationsgrad med 0,3 procentpoint., 29. januar 2020 kl. 8:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks Statistik har tidligere i en analyse opgjort, at , vaccinationsgraden blandt skolebørnene varierer skolerne imellem, . Så selvom vaccinationsgraden overordnet er høj, er den på nogle få skoler væsentligt lavere., Forskellen skyldes imidlertid ikke, hvor børnene kommer fra. Således var vaccinationsgraden blandt 49.900 efterkommere 86 pct. i 2017, mens den var 89 pct. for de 567.000 børn af dansk oprindelse, der indgik i analysen. , Fordelt på oprindelsesland ses det desuden, at vaccinationsgraden for børn fra nogle oprindelseslande er højere end for børn med dansk oprindelse. For ingen af de største oprindelseslande (over 1.000 skolebørn) havde efterkommerne en vaccinationsgrad under 80 pct., Kilde: Danmarks Statistik , Anm.: Figuren dækker de største oprindelseslande for efterkommere. Se tabel for alle oprindelseslande nederst i artiklen., Blandt skolebørn, der selv er indvandrere, var vaccinationsgraden væsentligt lavere, viser analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgav i april 2019. Det skyldes formodentlig, at de er vaccineret i udlandet, hvorfor de både er udeladt af analysen fra 2019 og af denne opgørelse. Efterkommere er født i Danmark, hvorfor de sandsynligvis vil være vaccineret i Danmark. , Andre faktorer hænger sammen med vaccinationsdækning, Ligesom efterkommerne samlet har lidt lavere vaccinationsgrad end alle skolebørnene, gælder det også for fx børn med forældre, der har korte uddannelser, viser analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgav i april 2019. , Læs mere om opgørelsens afgrænsning og metode i analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Laust Hvas Mortensen, , lhm@dst.dk, , 39 17 32 18, Vaccinationsgrad for elever med dansk oprindelse og efterkommere opdelt på oprindelseslande. 2017, , Pct. vaccineret, Antal elever, Danmark, 89,3, 567.341, Tyrkiet, 85,6, 6.594, Irak, 86,3, 4.883, Libanon, 86,8, 4.142, Somalia, 80,2, 4.076, Afghanistan, 88,2, 2.381, Bosnien-Hercegovina, 89,6, 2.324, Pakistan, 83,6, 2.144, Vietnam, 89,5, 1.902, Marokko, 83,2, 1.484, Sri Lanka, 92,7, 1.428, Polen, 84,8, 1.326, Jugoslavien, 85,7, 1.255, Iran, 87,4, 1.216, Syrien, 84,9, 749, Tyskland, 85,3, 723, Kina, 86,5, 681, Makedonien, 85,6, 646, Litauen, 89,4, 473, Ukraine, 85,9, 468, Nederlandene, 86,6, 454, Kuwait, 88,9, 433, Rusland, 68,5, 412, Island, 81,9, 404, Rumænien, 83,7, 399, Kosovo, 90,2, 397, Filippinerne, 80,7, 379, Storbritannien, 81,5, 362, Indien, 87,1, 357, Thailand, 82,6, 344, Sverige, 86,2, 326, Jugoslavien, Forbundsrepublikken, 84,0, 294, Myanmar, 87,3, 291, Jordan, 83,5, 267, Norge, 79,5, 234, Sydkorea, 90,5, 221, Letland, 86,3, 212, Ghana, 85,4, 206, Serbien, 80,1, 196, Tunesien, 86,2, 174, Algeriet, 87,6, 153, Nigeria, 86,8, 151, Egypten, 87,4, 151, Etiopien, 86,2, 138, Congo, Demokratiske Republik, 81,3, 134, Serbien og Montenegro, 90,1, 131, Bulgarien, 80,3, 127, USA, 86,3, 124, Sudan, 87,0, 123, Uganda, 89,4, 123, Burundi, 88,5, 122, Bangladesh, 90,8, 120, Frankrig, 80,7, 114

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-01-28-vaccinationsgraden-blandt-danskere-og-efterkommere

Bag tallene

De ældre sparer på luksus

De ældre er nøjsomme, når det handler om at forsøde tilværelsen med flødekager, restaurantbesøg, charterferie og meget andet, der kunne minde om lidt luksus. Det viser Danmarks Statistiks nyeste forbrugsundersøgelse, der sammenligner ældres leveforhold med resten af befolkningen., 7. august 2003 kl. 0:00 , , Det er ikke noget slaraffenliv, der tegner sig for Danmarks ældre befolkning - dem over 64 år - når man ser på Danmarks Statistiks seneste forbrugsundersøgelse, der sammenligner de ældres leveforhold med befolkningen mellem 18 og 64 år., Tid er der sikkert nok af, men sammenlignet med resten af befolkningen bruger de ældre den ikke på charterferie, restaurant- eller biografbesøg. Hos de 18-64-årige er der langt oftere lagkage og flødekager til kaffen, mens de ældre bruger flere penge på skærekage. Og sammenlignet med resten af befolkningen bruger de ældre færre penge på oksefilet og entrecote, men flere på svinemørbrad. , Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, der bygger på oplysninger fra 2.728 private husstande. De deltagende husstande er blevet interviewet, og de har i en periode ført regnskab over alle deres udgifter. Oplysningerne er sammenkoblet med andre oplysninger, som Danmarks Statistik i forvejen råder over fx om indkomst- og boligforhold., Overordnet set har de ældre over 64 år et lavere forbrug end befolkningen mellem 18 og 64 år, hvilket naturligvis hænger sammen med, at deres indkomst også er lavere. Mens de 18-64-årige, der bor i husstande bestående af to voksne, har et årligt forbrug pr. person på 134.000 kr., er de 65-74-åriges forbrug på 104.000 og de 75-89-åriges på 91.000 eller 32 pct. mindre end de 18-64-åriges. Samtidig har en husstand med to voksne under 65 år en gennemsnitlig indkomst pr. person på 270.000 kr., mens indkomsten fx for de 70-74-årige er på 133.000 kr., Eget hus og mere plads end andre, For husstandene generelt gælder det, at eget hus er den hyppigste boligform - og sådan er det også for de ældre, hvor halvdelen af de 65-74-årige bor i eget hus, hvorefter andelen falder til 42 pct. for dem på 75 år eller mere. For boligejerne under 65 år spiller prioritetsrenterne en stor rolle, mens den ældste del af befolkningen i vidt omfang er stort set gældfri., Samtidig viser tallene, at de ældre har mere plads i deres boliger end resten af befolkningen. Selvom antallet af personer pr. husstand er faldende med alderen, er der ikke nogen tendens til, at boligerne er mindre blandt de ældste husstande. , Smør på brødet, Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse er meget detaljeret, og den gør det muligt at se, at selvom de ældre ikke bruger lige så mange penge som yngre på rødvin, computere og parfume, så kommer der da smør på brødet. De ældre bruger således flere penge på fx smør, piskefløde, sukker og syltetøj. I stedet for rødvinen snupper de sig en snaps eller bitter, og så drømmer de måske i højere grad end andre om den helt store gevinst - i hvert fald bruger de flere penge på tipning., Mere information: , Læs en kort udgave af undersøgelsen på , www.dst.dk/nyt, under emnet Indkomst, forbrug og priser., Bestil hele undersøgelsen , De ældres leveforhold. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1999-2001 , på , www.dst.dk/boghandel, under emnet Indkomst, forbrug og priser. Den koster 60 kr., Denne artikel er offentliggjort 6. juli 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-07-06-De-gamle-sparer

Bag tallene

Gymnasieelever på landet har kortere til skole end tidligere

Eleverne i gymnasierne har samlet set fået kortere til skole siden 2008. Kun eleverne i storbykommuner har fået længere til skole., 1. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, På landsplan var medianafstanden til skole for gymnasieeleverne 6,2 km i 2018, hvilket er nogenlunde det samme som i årene fra 2013 og en anelse lavere end i 2008. Det betyder, at halvdelen af eleverne i 2018 havde kortere end 6,2 km til skole, mens den anden halvdel havde længere., Fordelt på , Danmarks Statistiks kommunegrupper, er medianafstanden dog faldet i både land-, oplands-, provinsby- og hovedstadskommuner i forhold til 2008, mens den er steget i storbykommuner. Medianafstanden til gymnasiet er faldet mest i landkommunerne, hvor eleverne har fået 1,3 km kortere til skole. Herefter følger oplandskommunerne, hvor afstanden er blevet 0,6 km kortere. , ”Udviklingen fra 2008 til 2018 viser, at de fleste elever, der bor på landet, ikke har fået længere til deres gymnasiale uddannelse,” siger Jonas Holst-Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I storbykommunerne er medianafstanden vokset med 0,5 km i forhold til 2008. Stigningen er sket i årene efter 2011., Selv om afstanden er vokset i storbykommunerne, er den dog stadig blandt de kortere. Således var medianafstandene til skole i 2018 kortest i hovedstadskommuner (4,5 km), storbykommuner (5,3 km) og provinsbykommuner (5,5 km) og længere i landkommuner (9,0 km) og oplandskommuner (12,9 km)., Medianafstanden er god til at beskrive situationen for de mange elever, der hverken har usædvanligt langt eller kort til skole, men den tager ikke højde for, om eleverne med meget langt til skole har fået endnu længere., , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., om opgørelsen, I denne artikel er afstand opgjort til det gymnasium, eleverne går på, hvilket ikke nødvendigvis er det nærmeste gymnasium. Opgørelsen dækker elever på gymnasiale uddannelser (undtaget studenterkursus), men ser ikke på hvor mange i et område, der ikke går på en gymnasial uddannelse., I denne artikel ser vi på medianafstanden i stedet for gennemsnitsafstanden. Det skyldes, at få elever med meget lange afstande til deres gymnasie kan trække gennemsnittet meget op. Således var den gennemsnitlige distance til gymnasiet på landsplan ca. 10,2 km i 2018, selvom halvdelen af eleverne altså boede under 6,2 km fra deres gymnasie., Den effekt undgås, hvis man bruger medianen. Medianafstanden er den afstand, som deler eleverne i to lige store grupper: de elever, der har kortere til deres gymnasium end medianafstanden, og de elever, der har længere end medianafstanden., Hver femte har over 16 km til skole, For alle gymnasieelever gælder, at knap 20 pct. har over 16 km til skole. Andelen er størst i de kommunegrupper, hvor medianafstanden er længst, nemlig oplandskommuner (38 pct.) og landkommuner (32 pct.). Ligesom med medianafstanden er andelen med langt til skole i disse kommunegrupper imidlertid også faldet siden 2008., I hovedstadskommuner og storbykommuner havde blot 8 pct. over 16 km til skole, mens det gjaldt 16 pct. af gymnasieeleverne i provinsbykommunerne i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Denne artikel er skrevet i samarbejde med blandt andre specialkonsulent, Jonas Holst-Jensen, 39 17 31 25, , hoj@dst.dk, kommunetyper, Danmarks Statistik har udviklet fem kommunetyper, som inddeler kommunerne efter største by i kommunen og jobtilgængeligheden i kommunen. Målet med kommunetyperne er, at gruppere kommunerne sammen med andre kommuner med de samme kendetegn., Læs mere: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Fordeling af de fem kommunetyper. 2019, Kilde: , Inddeling af Danmarks kommuner, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-01-gymnasieelever-paa-landet-har-kortere-til-skole-end-tidligere

Bag tallene

Statistikdokumentation: Fravær fra arbejde

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Nete Nielsen , 40 10 48 87 , NDN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fravær fra arbejde 2024 , Tidligere versioner, Fravær fra arbejde 2023, Fravær fra arbejde 2022, Fravær fra arbejde 2021, Fravær fra arbejde 2020, Fravær 2019, Fravær 2018, Fravær 2017, Fravær 2016, Fravær 2015, Fravær 2014, Fravær 2013, Fravær 2012, Formålet med fraværsstatistikken er at belyse den arbejdsindsats, der bortfalder på grund af fravær. Statistikken anvendes til at måle omfanget af fraværet samt til sammenligninger af fravær mellem sektorer og forskellige grupper af medarbejdere. Statistikken blev udarbejdet første gang i 2003 for den statslige sektor, mens fravær for kommuner og regioner er inkluderet siden 2005, og fra 2007 dækker statistikken også den private sektor. , Indhold, Fraværsstatistikken er en årlig opgørelse af ansattes fravær og måler de ansattes fraværsperioder, fraværsperiodernes længde og antal fraværstimer i de enkelte fraværsperioder. Fraværet sættes i forhold til de ansattes arbejdsomfang og opgøres således i både absolutte og relative mål. Fraværet opgøres fordelt på egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov. Statistikken opdeles på sektorer samt på medarbejdernes arbejdsfunktioner, uddannelsesniveau, branchetilhørsforhold, geografisk område, køn og alder. Endvidere opgøres egen sygdom på periodelængder., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles årligt fraværsoplysninger fra hele den offentlige sektor samt fra en stikprøve på ca. 2.600 private virksomheder med 10 ansatte og derover. Efter validering af fraværsdata bliver fraværet kædet sammen med det ansættelsesforhold, som personen har været fraværende fra. Indberetningerne til lønstatistikken bruges som kilde til ansættelsesforholdene. Fraværsoplysningerne fra den private sektor opregnes til totalpopulationen af virksomheder med 10 ansatte og derover., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Fravær har både menneskelige og økonomiske omkostninger, som er en belastning for såvel lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet. Fraværsstatistikken er et redskab til opgørelse og sammenligning af fraværet mellem forskellige grupper af medarbejdere og kan danne grundlag for økonomiske og politiske beslutninger. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, kommuner og regioner, private virksomheder, interesseorganisationer, forskere og nyhedsmedier. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den statslige og kommunale/regionale sektor bygger på en totaltælling. Det vil sige at alle lønmodtagere principielt indgår. Usikkerheden for disse sektorer er derfor ikke målbar og stammer primært fra målefejl., Den private sektor bygger på en stikprøve på ca. 2.600 virksomheder. Usikkerheden kan opdeles i stikprøveusikkerhed og de ikke målbare målefejl. Stikprøveusikkerheden for fraværsprocenten for egen sygdom på det overordnede niveau er bestemt med et 95 procents konfidensinterval til at svinge med omkring +/- 0,05 pct. Stikprøveusikkerheden for opdeling på undergrupper som fx køn eller branche ligger betydeligt højere., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fraværsstatistikken offentliggøres på baggrund af indberetninger, der refererer til hele året. Statistikken offentliggøres årligt og under normale omstændigheder ultimo oktober året efter referenceåret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fraværsstatistikken for den statslige sektor dækker årene 2003 og frem, mens statistikken for kommunerne og regionerne blev publiceret første gang for året 2005. 2007 er første år, hvor der også publiceres data for den private sektor. Fra 2010 offentliggøres der tal for den kommunale og regionale sektor hver for sig. , Metoden og kvaliteten af data er især de første år løbende forbedret. Sammenligninger mellem sektorer og år de første år skal derfor tages med forbehold., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og på statistikkens , emneside, . I Statistikbanken offentliggøres tal for fraværsstatistikken under emnet , Fravær fra arbejde, . Det er muligt at købe mere detaljerede data samt at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fravaer-fra-arbejde

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forbrugsundersøgelsen

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , A Solange Lohmann Rasmussen , 61 15 17 93 , slr@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugsundersøgelsen 2023 , Tidligere versioner, Forbrugsundersøgelsen 2022, Forbrugsundersøgelsen 2021, Forbrugsundersøgelsen 2020, Forbrugsundersøgelsen 2019, Forbrugsundersøgelsen 2018, Forbrugsundersøgelsen 2017, Forbrugsundersøgelsen 2016, Forbrugsundersøgelsen 2015, Forbrugsundersøgelsen 2014, Forbrugsundersøgelsen 2013, Formålet med Forbrugsundersøgelsen er at belyse de private husstandes detaljerede privatforbrug samt de samlede økonomiske forhold. Statistikken anvendes blandt andet som vægtgrundlag til Forbrugerprisindekset og til beregning af det private forbrug i Nationalregnskabet. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1897 og årligt siden 1994. , Indhold, Forbrugsundersøgelsen er en årlig opgørelse af det detaljerede privatforbrug på husstandsniveau. Undersøgelsen dækker private husstande i Danmark. Forbrugsundersøgelsen giver en detaljeret opdeling af forbruget. I den mest detaljerede opdeling er forbruget fordelt på ca. 1.200 forskellige forbrugstyper. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør 2.200 ud af Danmarks i alt ca. 2,8 millioner private husstande. , I undersøgelsen indgår oplysninger fra tre datakilder: Regnskab, CAPI-interviews og registre. , Der indsamles årligt data fra omkring 1.100 husstande og stikprøven til et års forbrugsundersøgelse baseres på data indsamlet over to år. Alle forbrugsudgifter, indkomster osv. omregnes til bedst muligt at svare til pris- og mængdeniveauet i slutåret. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ud over generel offentlig interesse har Forbrugsundersøgelsen bred anvendelse. I Danmarks Statistik anvendes statistikken som input til opgørelse og opstilling af Nationalregnskabet og Forbrugerprisindekset. Derudover anvendes statistikken til forskning, markedsføringsformål og af offentlige myndigheder til planlægning og konsekvensberegninger mv. Internationalt er især Eurostat meget aktiv for at kunne opstille sammenlignelige tal imellem de europæiske lande. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kun 12 pct. af de kontaktede husstande har valgt at deltage i Forbrugsundersøgelsen. Dette skaber usikkerhed, ikke mindst for detaljerede forbrugsgrupper. For det samlede forbrug betyder dette, at der er en usikkerhedsmargin på +/- 1,8 pct. mens den for fx brød er 2 pct. og 24 pct. for en sjældent købt vare som indmad. Der er underrapportering på en række områder som fx alkohol, tobak, prostitution og sort arbejde. Usikkerheden er større, når data bygger på regnskabsføringen i stedet for interview, og den vil være større, hvis man ser på mindre undergrupper af husstande. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 12 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres normalt i henhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Forbrugsundersøgelsen udføres efter retningslinjer fra det europæiske statistikkontor Eurostat. Sammenlignelige tal offentliggøres af Eurostat. Fra og med 1994 er undersøgelsen metodemæssigt omlagt, så undersøgelsen nu gennemføres årligt efter samme metode og på et sammenligneligt grundlag., Data vedrørende 2014 og frem til 2022 var baseret på en 2-årig stikprøve og ECOICOP-nomenklaturen. For at sikre sammenlignelighed over tid blev data fra 1994 til 2013 genberegnet efter denne nomenklatur i både løbende og faste priser. , Fra 2023 er COICOP2018 blevet implementeret i Forbrugsundersøgelsen som følge af, at undersøgelsen er blevet forordningsbestemt. Derfor er data fra 2015-2022 genberegnet i løbende og faste priser efter COICOP2018 for at sikre kontinuitet., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Forbrugsundersøgelsens endelige tal udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikkens resultater under , Forbrugsundersøgelsen, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugsundersoegelsen

Statistikdokumentation

Danske seniorer i top tre for gode leveår

Danske seniorer kan måske ikke se frem til så langt et liv som mange andre europæere, men til gengæld kan de glæde sig over, at en større del af deres alderdom er sygdomsfri., 28. september 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Video: Forskningsleder på Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel giver sit bud på, hvordan danske seniorer kan få endnu flere gode leveår., Det er en kendt sag, at danskernes middellevetid ikke er videre imponerende set i et europæisk perspektiv. Men ser vi på helbredet i de sidste år af vores liv, er historien anderledes positiv. De danske seniorer ligger nemlig i top tre i EU, når det kommer til den tid, de har med gode leveår - det vil sige restende leveår uden sygdom. , Tal fra Eurostat viser, at en dansk kvinde på 65 år i gennemsnit kan forvente at leve 19,7 år endnu, mens den gennemsnitlige europæiske kvinde på 65 år har 21,0 år tilbage at leve i. Men den gode nyhed for de danske kvinder er, at de kan forvente 12,8 år efter de 65, inden de bliver ramt af alvorlig sygdom. Den gennemsnitlige europæiske kvinde kan kun forvente 8,8 år endnu med godt helbred, når hun er fyldt 65 år. Altså lever de danske kvinder kortere tid end gennemsnittet, men en større del af deres liv er uden sygdom. , Det samme gælder de danske mænd på 65 år, som med en gennemsnitlig restlevetid på 17,0 år ligger lige under EU-gennemsnittet på 17,4 år. De kan til gengæld forvente at leve 11,8 år endnu uden sygdom, mens den gennemsnitlige europæiske mand på 65 år kun kan forvente 8,7 år endnu, inden han bliver ramt af sygdom. , Af de øvrige EU-lande er det kun i Sverige, at kvinderne har flere år uden sygdom. For mændenes vedkommende har de flere raske år i Sverige og på Malta. Af de lande uden for EU, som vi normalt sammenligner os med, ligger Island og Norge højere end Danmark. , Danmarks naturlige leje , At Danmark kan bryste sig af at være med i top tre i EU, ser forskningsleder på Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel kun som helt naturligt. , ”Det er der, Danmarks plads er. Vi skal ligge i toppen. Det har vi også gjort med middellevealderen tilbage i tiden. Det er en ”fejl”, at vi på det punkt midlertidigt er faldet ned under middel, det er ikke et naturligt leje for os,” siger han. , Knud Juel mener, der er flere forskellige faktorer, der er med til at løfte Danmark op i top tre, når vi ser på seniorernes sundhed. , ”Jeg tror da, at det danske samfund er relativt godt og sundt. Vores behandlende sundhedsvæsen og socialvæsen fungerer udmærket, og vi slipper fra arbejdsmarkedet i tide uden for mange skavanker. Det er alt sammen medvirkende til, at vi ligger pænt,” siger han. , Ingen grund til at være tilfredse , Men selv om Knud Juel glæder sig over, at vi ligger så pænt i statistikken over raske år, som det er tilfældet, så mener han ikke, at vi kan læne os tilbage og være tilfredse – i stedet bør vi gå efter at komme til at ligge nummer et. Han er dog overbevist om, at det bliver noget nær umuligt at lægge adskillige år til både seniorernes levealder og raske år og dermed nå op på siden af vores skandinaviske naboer. , ”Det handler mest om, at vi i Danmark ikke har mod til at gøre noget rent politisk. Vi sætter det frie valg meget højt, det kan godt karambolere lidt med målet om høj levealder,” mener han. , I videoen herover forklarer Knud Juel mere dybdegående, hvad det er, der spiller ind på vores sundhed og levealder. , Kilde: , Eurostat, Research: Karen Tina Larsen, Video: Henrik Alexandersen

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-09-28-seniorers-helbred

Bag tallene

Danske unge flyver først fra reden

Danmark er det land i Europa, hvor færrest unge vælger at blive boende hjemme hos mor og far, 1. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Forældre, der vil bestemme volumen på anlægget, hvad aftensmaden skal bestå af, og hvornår der skal gøres rent. Der er masser af gode grunde til at flytte hjemmefra, når man er ung. Det mener tilsyneladende de danske unge, der har EU-rekorden i færrest hjemmeboende. Kun en tredjedel af de unge mellem 18 og 24 år bor således hjemme hos deres forældre. , Til sammenligning bor 95 procent i den aldersgruppe stadig hjemme i både Slovenien og Malta, der er de to lande i EU, hvor flest unge bor under samme tag som deres forældre. Det viser en ny opgørelse fra Eurostat, som skal belyse unges sociale forhold., Ser vi på den næste gruppe af unge - nemlig dem i alderen 25 til 34 år - så har der virkelig været gang i flytningerne i Danmark. Nu er det under to procent, der stadig bor på værelset hjemme hos den ene eller begge forældre. For den aldersgruppe er antallet af hjemmeboende i Slovenien 49 procent., Unge bliver længere hjemme i Sydeuropa, I de 27 EU-lande boede 51 millioner unge mellem 18 og 34 år i 2008, hvor de nyeste tal er fra, hjemme hos deres forældre. Det svarer til 46 procent af aldersgruppen. , Men andelen varierer altså stort fra land til land. Der er et helt tydeligt mønster, som viser, at der i de nordiske lande er et lavt antal hjemmeboende i forhold til EU-gennemsnittet. Omvendt er andelen af hjemmeboende unge høj i de sydeuropæiske lande og i nogle af de nye medlemslande., Tabellerne viser procentdelen af hjemmeboende mænd og kvinder, , , Flest kvinder står på egne ben, En tendens, som derimod går igen i samtlige lande, er, at langt flere mænd end kvinder bliver boende sammen med forældrene. 71 procent af kvinderne og 82 procent af mændene mellem 18 og 24 år bor hjemme, og for aldersgruppen 25 til 34 år er det 20 procent af kvinderne og 32 procent af mændene, der bor hjemme. , Tilsvarende er det i Danmark 27 procent af kvinderne og 40 procent af mændene mellem 18 og 24, der bor hjemme, mens det samme gælder for under 1 procent af kvinderne og knap 3 procent af mændene mellem 25 og 34., En af de oplagte forklaringer på, at kvinderne flytter tidligere end mændene, er, at kvinderne er yngre, når de flytter sammen med en partner. I Danmark er det for eksempel 53 procent af kvinderne mellem 18 og 34 år, der bor sammen med en partner, mens det kun er 42 procent af mændene., Stor forskel på unges muligheder, Når de danske unge flytter tidligere hjemmefra end deres jævnaldrende i resten af EU, så handler det selvfølgelig langt fra bare om, at de selv vil bestemme, hvor højt anlægget skal spille. En afgørende årsag til den store variation imellem landene er, at nogle lande tilbyder bedre muligheder end andre for unge mennesker, der ønsker at etablere sig. , Det kan for eksempel være i forhold til billige steder at bo og muligheden for at klare sig som udeboende studerende. For eksempel er der stor forskel på, om de studerende får støtte fra det offentlige, og hvor høj støtten i så fald er. Også muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet og tjene en løn, som man kan klare sig for alene, spiller ind. , For langt de fleste lande gælder det således, at der er en højere procentdel af arbejdsløse blandt de unge, der bor hjemme, end i aldersgruppen i al almindelighed. , Mange hjemmeboende er under uddannelse, En anden tungtvejende grund til at blive boede hjemme hos forældrene er uddannelse. Det gælder især for de 18 til 24-årige. 55 procent af dem i den aldersgruppe, der stadig bor hjemme, er under uddannelse. For danskernes vedkommende er det over 60 procent. , For nogle kan uddannelse dog også være en grund til at flytte. Det kommer an på, om man er nødt til at forlade forældrenes hjem for at komme tættere på en uddannelsesinstitution., , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-10-29-unge-hjemmeboende

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation