Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2601 - 2610 af 3707

Selvstændige er mest syge

De selvstændigt erhvervsdrivende topper listen over beskæftigede med længerevarende sygefravær. Næsten hver femte mester i byggebranchen modtog i 2004 sygedagpenge efter 14 dage., 17. maj 2005 kl. 0:00 , , Mestrene har oftere længerevarende sygefravær end svendene. Vognmændene er oftere længere syge end chaufførerne. Restauratørerne er mere væk på grund af længerevarende sygdom end kokkene og tjenerne. , Danskerne melder sig i stigende grad syge i længere tid. Men relativt set et det ikke lønmodtagerne, som har mest længerevarende sygefravær - det er derimod gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende. Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse over dagpenge ved sygdom i 2004. , 10,1 pct. af samtlige personer i gruppen af selvstændige og medarbejdende ægtefæller modtog sygedagpenge efter 14 dages sygdom i 2004. Det var derimod kun 8,6 pct. af lønmodtagerne. De selvstændige er en meget uensartet gruppe, som omfatter både selvstændige uden ansatte og arbejdsgivere med mange ansatte. , Næsten én ud af fem i byggeriet var langtidssyg, Ser vi nærmere på udvalgte brancher, bliver forskellene endnu større. , I bygge- og anlægsbranchen har 17,2 pct. af de selvstændige modtaget sygedagpenge efter 14 dages sygdom i 2004, mens det samme kun gælder 10,8 pct. af lønmodtagerne i branchen. , I transportbranchen har 14,1 pct. af de selvstændige været på sygedagpenge efter 14 dage i 2004, mens det samme kun gjaldt 10,1 pct. af lønmodtagerne. Indenfor handel, hotel og restauration var de tilsvarende tal for de selvstændige 10,3 pct. og for lønmodtagerne 6,2 pct. , Flere forklaringer , Cheføkonom i Håndværksrådet, Søren Nicolaisen, peger dog på, at der kan være gode forklaringer på det større længerevarende sygefravær blandt de selvstændige. , "Det er en gammel sandhed i håndværksfagene, at de selvstændige ikke lægger sig syge så hyppigt, men når de endelig gør det, er de syge i længere tid end gennemsnittet," siger Søren Nicolaisen. , Han fremhæver desuden, at de selvstændige statistisk set har en højere gennemsnitsalder end lønmodtagerne. , "Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at de selvstændige også har flere længere perioder med sygefravær," siger Søren Nicolaisen. , Lønmodtagernes sygefravær koster mest, Set igennem de samfundsøkonomiske briller er der dog ingen tvivl om, at det er lønmodtagernes sygefravær, som koster flest penge. Gruppen af lønmodtagere er meget større end gruppen af selvstændige. De selvstændige tegner sig således for godt 8 pct. af det samlede antal dagpengedage efter de første to ugers sygdom. , Topledere var mindst syge , Topledere og lønmodtagere på højeste niveau er den gruppe med mindst længerevarende sygefravær. Kun 5 pct. af personerne i denne gruppe modtog sygedagpenge efter 14 dage i 2004. Hvis vi ser bort fra de selvstændigt erhvervsdrivende indenfor byggeri- og transportbranchen, er det gruppen andre lønmodtagere, som har det højeste sygefravær. 11,6 pct. af personerne i denne gruppe modtog sygedagpenge i 2004. Gruppen omfatter blandt andet beskæftigede med rengøringsarbejde og andet arbejde, der ikke forudsætter en særlig uddannelse. , Statistikken belyser længerevarende sygefravær, Statistikken bygger på udbetalingen af sygedagpenge fra det offentlige. Reglerne er sådan, at efter 14 dages sygdom modtager både selvstændige og lønmodtagere dagpenge fra det offentlige. Ved korterevarende sygefravær er det derimod kun særlige grupper (kronisk syge, forsikrede arbejdsgivere eller selvstændige mv.), der kan modtage sygedagpenge. Statistikken giver derfor ikke noget overblik over det samlede sygefravær. Rent beløbsmæssigt spiller dagpengene efter 14 dages sygdom dog en dominerende rolle, da de tegner sig for 89 pct. af det offentliges samlede dagpengeudgifter.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-05-17-Selvstaendiges-sygefravaer

Bag tallene

Roser med enkelte torne til Danmarks Statistik

Der var ros til effektivitet, upartiskhed og formidling, da Danmarks Statistik blev kvalitetsvurderet af europæiske eksperter. Men også advarsler: Den koordinerende rolle for den nationale statistik er for svag, og de knappe ressourcer kan give problemer., 15. oktober 2007 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik er blandt de førende i Europa når det gælder effektivitet og brugervenlighed. Denne position skyldes især god ledelse, en stærk holdånd, vidtstrakt brug af registerdata, moderne statistiske metoder og moderne teknologi. , , Sådan lyder det i konklusionen fra højtstående europæiske statistik-eksperter, efter at de har foretaget en grundig gennemgang af Danmarks Statistik - et såkaldt peer review. , Danmarks Statistik lever fuldt op til hovedparten EU's 15 principper for god statistisk praksis. I den netop offentliggjorte rapport er der imidlertid også enkelte torne at stikke sig på. , Svag koordinerende rolle, Et af kritikpunkterne går på Danmarks Statistiks rolle som koordinator af al national statistik - altså også den statistik, som laves af ministerier og styrelser. Danmarks Statistiks funktion er her for svag og passiv og burde styrkes, blandt andet for at styrke statistikkens uafhængighed, mener EU-eksperterne. , Rigsstatistiker Jan Plovsing er enig i kritikken og vil gerne være med til en opstramning. , - Vi kan jo se, at flere af de andre danske statistikproducenter ikke lever op til EU's 15 principper. Flere styrelser forudannoncerer fx ikke, hvornår deres nye tal kommer på gaden. Det ligger der faktisk et demokratisk problem i, fordi borgerne så ikke kan vide, om en given statistik bliver offentliggjort når den er færdig, eller når det er politisk opportunt, siger rigsstatistikeren . , Det er blandt andet for at undgå den slags problemer eller mistanker, at EU's 15 principper for god statistisk adfærd ikke kun gælder Danmarks Statistik, men også de øvrige offentlige producenter af statistik. , , Ressourcemangel kan koste kvalitet, Den høje effektivitet i Danmarks Statistik er et udtryk for, at personalet løber hurtigt for at kunne lave de nødvendige statistikker med færre ressourcer. Men de europæiske eksperter peger på manglen på ressourcer som et selvstændigt, fagligt problem. Den medfører nemlig, at der kun er få udviklingsprojekter, større risiko for mulige fejl, for stor afhængighed af bestemte nøglepersoner, kun få internationale aktiviteter og begrænset kvalitetsstyring. , - De vigtigste konsekvenser kan blive alvorlige og bør diskuteres med de relevante ministerier, skriver eksperterne, som også noterer, at Danmarks Statistiks samlede personale og budget formentlig er det laveste blandt sammenlignelige lande. , De knappe ressourcer kan føre til ringere statistik, så at sige ad bagvejen, vurderer EU-teamet. For eksempel hvis man for at spare penge fristes til at bruge registeroplysninger i en undersøgelse, hvor det ville være mere fagligt korrekt at lave en "langt dyrere" interviewundersøgelse., Også fokus på byrder , Men der er andre grunde end de rent økonomiske til at bruge registerdata. Man skal nemlig ikke ud og forstyrre hverken borgere eller virksomheder. Det betyder, at den administrative byrde af registerbaseret statistik er lig nul, og det har høj prioritet, også hos politikerne. , En række af anbefalingerne fra peer review-teamet er allerede indarbejdet i Danmarks Statistiks strategiplan. Samtidig overvejer Jan Plovsing og den øvrige ledelse, hvordan man i øvrigt skal tackle kritikpunkterne i rapporten. , Læs Peer review rapporten, ., Se også tidligere artikel i , Netmagasinet Bag Tallene, Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Søren Hytting., Denne artikel er offentliggjort 15. oktober 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-10-15-Roser-med-torne-til-danmarks-statistik

Bag tallene

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik , Selma Mustafic Mulalic , 23 69 46 64 , smu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med tjenester 2024 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med tjenester 2023, Udenrigshandel med tjenester 2022, Udenrigshandel med tjenester 2021, Udenrigshandel med tjenester 2020, Udenrigshandel med tjenester 2018, Udenrigshandel med tjenester 2017, Udenrigshandel med tjenester 2016, Udenrigshandel med tjenester 2015, Udenrigshandel med tjenester 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Illegal handel (pdf), Rejser (pdf), Tjenestekategorier (pdf), UHT_CV_2014 (xlsx), UHT_CV_2019 (xlsx), Omlægning af tabeller om betalingsbalance og udenrigshandel i statistikbanken den 10. juni 2024 (pdf), Formålet med statistikken Udenrigshandel med tjenester er at belyse samhandel (import og eksport) med tjenesteydelser med andre lande, både på ydelsens art, men også på det land/område, der handles med. Den aktuelle statistik starter i 2005, men der er tidligere opgjort statistik over handel med tjenester i forbindelse af opgørelser af Danmarks betalingsbalance overfor udlandet., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af Danmarks import og eksport af tjenester fra/til udlandet opgjort i værdi, fordelt på samhandelslande/områder og tjenestekategorier, såsom transport, telekommunikation, royalties og licenser mv. På månedsbasis offentliggøres samhandlen helt aggregeret samt årligt på det mest detaljerede niveau. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og i Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles hver måned data fra mange forskellige kilder. Data fejlsøges for logiske fejl (fejl i CVR-nr., ikke eksisterende landekode mv.) og sandsynlige fejl (fx fejl i beløb eller tjenestekategori). Samtidig kontrolleres der for, hvor komplette indberetningerne er. De indberettede data anvendes til at opgøre udenrigshandelen, hvor der via opregninger (fra stikprøve til population) og/eller imputeringer (modelbaserede estimater for manglende indberetninger) tages højde for den ikke-indberettede handel. Den offentliggjorte statistik betragtes som fuldt dækkende for danske residenters udenrigshandel med tjenester. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Tjenestehandlen indgår som en væsentlig del af betalingsbalancen og af nationalregnskabets udlandskonto. Den kommenteres lejlighedsvis i offentligheden. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den første offentliggørelse af udenrigshandel med tjenester vil være behæftet med usikkerhed, idet en mindre del af datamaterialet enten mangler eller er fejlbehæftet. Der bliver suppleret med oplysninger fra tidligere perioder eller andre virksomhedernes indberetninger. Pålideligheden af tal for et givet kvartal øges ved efterfølgende offentliggørelser, da flere oplysninger foreligger. De oplysninger der kommer fra tjenestetællingen er behæftet med stikprøveusikkerhed samt den population, stikprøven er trukket fra. Usikkerheden er størst for de mest detaljerede opgørelser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer kvartalsvist ca. 40 dage efter referenceperiodens afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen af tjenestehandlen følger internationale retningslinjer, og statistikken er derfor sammenlignelig med andre landes tilsvarende statistikker. Statistikken betragtes som sammenlignelig fra 2005 og frem, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedsvis i , Nyt fra Danmarks Statistik, om Betalingsbalance og udenrigshandel. I Statistikbanken offentliggøres statistikken under , Udenrigshandel med tjenester, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-tjenester

Statistikdokumentation

Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt

Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år. , 14. marts 2024 kl. 7:30 , , De seneste otte år er prisen for en billet til et museum eller zoologisk have steget 45 pct. Det svarer til, at en billet, der i 2016 kostede 100 kr., i dag koster 145 kr., Prisstigningen ligger over stigningen i forbrugerpriserne generelt, som samlet set er steget 18,5 pct. fra 2016 til i dag., Også prisstigningerne på andre kulturoplevelser som fx teatre, biografer og forlystelsesparker ligger over de generelle prisstigninger. Prisen for en billet til en forlystelsespark er siden 2016 steget 37 pct., mens en billet til biograf eller teater er steget 31 pct. i perioden., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-2024, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Anm: Faldet i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020 afspejler den såkaldte ”sommerpakke”, som det år bl.a. gav rabat på museumsbesøg., Svømmehaller har i den senere tid holdt sig tæt på den generelle prisudvikling. Således har svømmehallerne siden efteråret 2022 haft prisstigninger på 1,7 pct., hvor den generelle prisudvikling i perioden er 1,0 pct. , Prisudviklingen fladede ud i slutningen af 2023, Samtidig med at prisudviklingen for kulturoplevelser ligger over den generelle prisudvikling, er den fladet en smule ud i slutningen af 2023. Prisstigningen på de fleste kulturoplevelser har således ligget næsten stille fra oktober sidste år og året ud. , ”Det store billede af udviklingen fra 2016 og frem til i dag er, at priserne på kulturoplevelser er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Svømmehallerne skiller sig lidt ud ved, at prisudviklingen her har været mindre end for de øvrige kulturoplevelser. På den måde har prisen på en tur i svømmehallen mere eller mindre fulgt inflationen,” siger Christian Lindeskov., Hver tredje gik på museum og til koncert sidste forår, Ser man på en række udvalgte kulturoplevelser uden for eget hjem, var der i forårsmånederne april, maj og juni 2023 flest personer, der var på museer og til koncerter (både rytmisk og klassisk musik): Begge former for kulturoplevelser havde haft besøg af 34 pct. af befolkningen inden for disse tre måneder. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Her opgøres antallet af personer, der har besøgt en form for kulturoplevelse mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. , Hver fjerde (24 pct.) var i biografen, og 22 pct. besøgte forlystelses- og temaparker i samme periode. , Forbrug i 2. kvartal 2023 af en række udvalgte kulturoplevelser, (besvaret 3. kvartal 2023), Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, og , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, Anm: Spørgsmål: Har du besøgt nogle af følgende steder inden for de seneste tre måneder? Mulighed for at vælge flere svar. Pct. af befolkningen (fra 16 år og opefter), , Faktaboks, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan priserne på varen har udviklet sig i en given periode. , Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles i 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., Alle priser på kulturtilbud er i denne artikel sat til indeks januar 2016 = 100., Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser., Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/24-03-14-priser-paa-kulturoplevelser

Bag tallene

Gennemsnitsdanskeren

Den gennemsnitlige dansker anno 2018 hedder Nielsen til efternavn og er 41,5 år. Vedkommende har en indkomst før skat på 320.040 kr., transporterer sig typisk i personbil og er hos lægen eller tandlægen i alt ti gange på et år., 19. oktober 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er også udgivet på Danmarks Statistiks hjemmeside under , publikationer, og i en , engelsk version her, ., Ham og hende, Anne og Peter, er de mest almindelige fornavne, mens , Nielsen, er det mest almindelige efternavn, Gennemsnitsalderen, er , 41,5 år, - kvinder er , 42,3 år, , mens mænd er , 40,6 år, 50,2 pct., af , befolkningen er kvinder, Mænd bliver i , gennemsnit, 79,0 år, , mens kvinder bliver , 82,9 år, Parforhold, 46,4 pct., af danskerne, der er fyldt 18 år, er , gift, 46,8 pct., af alle ægteskaber ender i , skilsmisse, Den gennemsnitlige , ægteskabsvarighed ved skilsmisse, er , 12,6 år, Kvinder er i gennemsnit , 32,4 år, , når de bliver , gift første gang, , mens mænd er , 34,9 år, I gennemsnit er en , bruds alder, 36,0 år, , mens brudgommens alder er , 38,8 år, De fleste skilsmisser sker, , når folk er mellem , 40 og 49 år, Familieliv, En kvinde er i gennemsnit , 29,2 år, , når , hun føder sit første barn, Gennemsnitsalderen for , alle fødende kvinder, er , 30,8 år, En , nybagt far, er i gennemsnit , 33,3 år, Nyfødte hedder i dag oftest , Ida eller William, Danskerne får i gennemsnit , 1,75 børn, Indkomst, Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt , 320.040 kr. om året, før skat, Et gennemsnitligt par med to børn har en årlig indkomst før skat på i alt , 965.759 kr. før skat, Fritid, "Star Wars: The Last Jedi" var den mest sete film i 2017 med , 470.000 solgte biografbilletter, Der blev solgt , 11,9 mio. biografbilletter, , hvilket svarer til at alle danskere i gennemsnit går i biografen godt , 2 gange, om året, Når danskere tager på , ferie med mindst fire overnatninger, , er det oftest til , Spanien, . , 18 pct., af alle lange ferierejser i 2017 gik til Spanien, De fleste voksne er tilstede på de , sociale medier, . Fire ud af fem danskere mellem 16 og 74 år har en profil på et socialt medie, Flertallet af både kvinder og mænd , hører musik via internettet, . , Seks ud af 10 kvinder, og , syv ud af 10 mænd, mellem 16 og 74 år hører (streamer) musik via internettet., Seks ud af ti, danskere mellem 16 og 74 år køber billetter til , teater, koncerter mv. via internettet, Bolig, Hver ottende person flyttede , i løbet af 2017 - i alt blev der registreret , 897.000 flytninger, i løbet af året, 57 pct. af alle danskere, bor i ejerboliger, Der bor gennemsnitligt , 2,2 personer i hver husstand, Ni ud af ti danske familier , har adgang til , internet i hjemmet, Sundhed, Hver niende, dansker blev i 2016 , indlagt på hospitalet, Hver dansker har i gennemsnit , 10,5 besøg hos læge og tandlæge m.m., om året, Energi og Transport, Danskerne brugte i 2016 i gennemsnit , 13.400 kr. på energi, pr. person - , 4.200 kr., gik til benzin og diesel, mens , 4.300 kr., gik til el., 77 pct., af al , trafik i Danmark, i 2016 skete i personbil, , Se også , tal for de gennemsnitlige 15-årige, Emma og Frederik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-19-gennemsnitsdanskeren

Bag tallene

Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande

I løbet af 2019 og de første måneder af 2020 har svinepriserne været på himmelflugt. De stigende priser har også fået bytteforholdet mellem prisen på svin og prisen på foder til at vokse til et højt niveau historisk set. Høje priser og stærkt bytteforhold skyldes meget ofte sygdomsudbrud i andre lande., 11. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske svineproducenter kan i disse dage få særdeles meget for deres slagtesvin. Således var landmændenes afregningspris inkl. forventet efterbetaling på et kg svinekød 14 kr. i maj 2020. Dette er 13 pct. højere end i maj måned 2019 og 37 pct. højere end gennemsnitsprisen siden januar 2000., Afregningsprisen i maj ligger dog en smule under niveauet i februar-marts 2020. Her sneg afregningsprisen sig for første gang over 15 kr. og landede helt specifikt på rekordhøje 15,34 kr. i gennemsnit., ”Trods faldet i afregningsprisen fra februar til maj ligger priserne i maj stadig på et meget højt niveau historisk set,” forklarer Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”De højere priser skyldes i høj grad udbruddet af afrikansk svinepest i Kina, som har fået udbuddet af svinekød til forbrugerne til at falde.”, Figur 1. Afregningspris for slagtesvin, januar 2000 – maj 2020, Anmærkning: Afregningsprisen er inklusive efterbetaling., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, og tidligere versioner., Stærke bytteforhold skyldes ofte sygdomsudbrud, Siden begyndelsen af 2019 er bytteforholdet mellem svin og foder blevet mere og mere fordelagtigt for svineproducenterne. I maj 2019 var prisen på svin omtrent 6,9 gange højere end på svinefoder. I maj i år var svin næsten otte gange mere værd end svinefoder. I perioden 2000-2019 har bytteforholdet i gennemsnit ligget på under syv. , Når bytteforholdet for svineproducenter stiger voldsomt, skyldes det meget ofte sygdomsudbrud blandt dyr uden for Danmark. Siden årtusindeskiftet er bytteforholdet for danske svineproducenter mindst fem gange steget voldsomt på et tidspunkt, hvor der samtidig var udbrudt sygdom andre steder i verden., ”Sammenfaldet er konsistent. Aktuelt har sygdomsudbrud af afrikansk svinepest spredt sig, men i tidligere år var der også sammenfald med godt bytteforhold for svin og udbrud af mund- og klovsyge, kogalskab i form af BSE og fugleinfluenza,” siger Henrik Bolding Pedersen., ”Selvom afregningsprisen på svin de seneste måneder er faldet pga. Covid-19 udbruddet, så kan fortjenesten pr. svin med det nuværende bytteforhold blive rekordhøj i 2020.”, Figur 2. Bytteforhold for svinekød. Januar 2000 – maj 2020, Kilde: Danmarks Statistik. Særkørsel på materialet til statistik om jordbrugets prisforhold., Anm.: Bytteforholdet er her udtrykt ved afregningsprisen for svinekød inkl. efterbetaling sat i forhold til prisen på fuldfoder til slagtesvin, Svinepriser løber fra okse- og kyllingekød, De stigende svinepriser står i kontrast til prisudviklingen på både okse- og kyllingekød. I 2019 har prisen på begge dele ligget næsten fladt, mens den er steget voldsom på svin., ”Prisudviklingen for okse- og kyllingekød understreger, at de stigende svinepriser skyldes nogle særlige begivenheder relateret til svin, men med dyrt svinekød kan forventes en vis afsmittende effekt på okse- og kyllingekød,” siger Henrik Bolding Pedersen. Den nuværende afrikanske svinepest har dog indtil videre ikke fået priserne på okse- og kyllingekød til at stige., Figur 3. Prisudvikling på okse-, svine- og kyllingekød, 2005-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, 39 17 33 15, , hbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-11-05-gunstige-tider-for-danske-svineproducenter-skyldes-ofte-sygdomsudbrud

Bag tallene

Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien

Der indløses over 500.000 biografbilletter, når danskerne holder vinterferie i uge 7. Især unge mennesker, københavnere og nordsjællændere er storforbrugere af biograferne. , 10. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Vinterferiens uge 7 er år efter år en af de tre uger på året, hvor der sælges allerflest biografbilletter i Danmark. I 2018 blev der i runde tal solgt 540.000 biografbilletter alene i vinterferien, hvilket gjorde ugen til den tredjebedst sælgende uge kun overgået af juleferien og efterårsferien, hvor der i runde tal blev solgt henholdsvis 588.000 og 551.000 biografbilletter. , Antal solgte biografbilletter 2018, fordelt på uge-numre, Kilde: Biografstatistikken Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIO9, Mænds interesse for biografen falder med alderen – men kvindernes fastholdes, Det er især unge mennesker, som ynder at sætte sig til rette i de røde sæder og nyde de seneste filmtitler. Således svarer hver tredje dansker mellem 16-34 år i Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse 2018, at de var i biografen i løbet af de seneste tre måneder mod et landsgennemsnit på 26 pct., svarende til hver fjerde. , Interessen for biografen daler støt med alderen for mænds vedkommende. Mændenes forbrug topper i 16-34 års alderen med omkring 31-32 pct., som går i biografen, og falder derefter, som mændene bliver ældre. Fx er andelen, der går i biografen, nede på 21 pct., når mændene har rundet de 45 år. , Den samme tendens gør sig dog ikke gældende for kvinder, hvis biografforbrug topper med 33-35 pct. i 16-34 års alderen, og fortsætter med at være højt, selv når de har passeret de 45 år, hvor 33 pct. stadig går i biografen. , Biografbesøg i de seneste tre måneder. 2018, Kilde: Kulturvaneundersøgelsen 2018 Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KVUAARKA, Biograferne er mest velbesøgte i København og Nordsjælland, De flittigste brugere af landets biografer er københavnerne, hvor hele 36 pct. svarer, at de har været i biografen i løbet af de seneste tre måneder. Københavnerne følges af nordsjællænderne, hvor 29 pct. svarer, at de har været i biografen i de seneste tre måneder. , Højest blandt jyderne scorer Østjylland med 25 pct., som har nydt en film på biografens store skærm. Lavest blandt jyderne ligger Nordjylland med 21 pct., som har været i biografen. Alle dele af Jylland ligger dog under landsgennemsnittet., ”Disse tal kan både sige noget om folks interesse, men også noget om tilgængeligheden af biograferne,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., ”Det er dog interessant at bemærke, at der antalsmæssigt er flest biografer i Syd- og Vestsjælland, Nordjylland og Østjylland, samtidig med at disse landsdele ligger under landsgennemsnittet for biografbrug.”, Andel personer som har været i biografen, fordelt på landsdele, 2018, Kilde: Kulturvaneundersøgelsen 2018 Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KVUARGEO, Tabel: Antal biografer, og hvilke landsdele de ligger i, Landsdel Vest- og Sydsjælland, 22, Landsdel Nordjylland, 21, Landsdel Østjylland, 20, Landsdel Nordsjælland, 19, Landsdel Sydjylland, 19, Landsdel Byen København, 17, Landsdel Fyn, 17, Landsdel Københavns omegn, 12, Landsdel Vestjylland, 11, Landsdel Østsjælland, 6, Landsdel Bornholm, 3, , Kilde: Biografstatistikken Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BIO9, , Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til biografvaner , I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner. , Kulturvaneundersøgelsen 2018 dækker perioden 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019. Værdierne i årsdatasættet er beregnede ud fra 12.344 kvartalsvise besvarelser. Besvarelser er vægtet og opregnet til befolkningen over 15 år., Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har været i biografen inden for de seneste tre måneder. , Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, Spørgsmål til tallene i Kulturvaneundersøgelsen kan stilles til fuldmægtig Monika Bille Nielsen, tlf: 39173595, mail: , MBS@dst.dk, Spørgsmål til tallene om solgte biografbilletter kan stilles til Pétur Sólnes Jónsson, tlf: 39173056, mail: , PSJ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-02-danskerne-stroemmer-til-biograferne-i-vinterferien

Bag tallene

De fleste børn har søskende at fejre jul med

I over 660.000 familier i Danmark bor der børn på adressen, og de fleste børn har søskende, de skal dele gavepladsen under juletræet med., 22. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at de sidste gaver skal pakkes ind og lægges klar under juletræet., I Danmark er der 662.315 familier med hjemmeboende børn under 18 år, som formodentlig er spændte på de gaver, de skal åbne juleaften. Og skal børnene give hinanden gaver, må man formode, at de har haft travlt med at lave, købe, og indpakke gaver til deres søskende i december, for i gennemsnit bor der 1,7 børn under 18 år i familierne., ”Godt 900.000 børn bor sammen med søskende. Der er tale om det samlede antal børn i de familier, som børnene bor i, og inkluderer derfor både børn med hel- og halvsøskende samt papsøskende, hvor børnene hverken har samme mor eller far,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistisk., Antal børn efter kombinationen af søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, De fleste børn, 68 pct., har alene helsøskende, og 6 pct. har alene halvsøskende. Resten fordeler sig på blandede søskendesammensætninger, hvor hjemmeboende papsøskende under 18 år også tæller med., ”Fx bor 769 børn, svarende til 0,1 pct., sammen med både hel- halv- og papsøskende. Men de mindre børneflokke er det mest almindelige. 520.000 børn har en enkelt helsøster eller -bror i huset, hvilket gør det til den mest hyppige børnesammensætning,” siger Lisbeth Harbo., Tæller man børn med en halv- eller papsøskende med, stiger antallet af børn med én søskende med omtrent 51.500 børn., I lige under hver fjerde børnefamilie skal barnet til gengæld ikke tænke på julegaver til søskende, de bor sammen med. 247.422 er enebørn, og bor derfor hverken med hel-, halv- eller papsøskende., ”Der er flest enebørn i 0-4 års alderen – ca. 100.000 – samt igen fra 12 år og opefter. De helt små børn har måske en lillesøster eller lillebror på vej i fremtiden, og de større børn kan have søskende, der er flyttet hjemmefra. Ser man på de 5-11-årige ligger niveauet for enebørn på 8-9.000 for hvert alderstrin,” siger Lisbeth Harbo., Modsat enebørnene har nogle børn haft mere travlt med at tjekke ønskelister fra søskende, som de bor sammen med. 1.200 børn har seks søskende, mens 729 børn bor med syv eller flere søskende., Antal af børns søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, Lidt færre børn end for ti år siden, Går man ti år tilbage, var der 680.187 børnefamilier med 0-17-årige børn i Danmark, hvor der i dag er 662.315. Det er et fald på 2,6 pct. i perioden., ”Der er sket lidt ændringer i løbet af de sidste 10 år. Fx er antallet af børn med en enkelt søster eller bror faldet med 16.000 siden 2011, et fald på 2,8 pct. Men det er blandt børn med flere søskende, at der ses de største fald. Antallet af børn med tre søskende er fx faldet knap 18 pct.,” forklarer Lisbeth Harbo., Samlet set er antallet af børn med søskende faldet fra 960.723 i 2011 til 905.573 i 2021. Set som en andel af alle børn er andelen af børn med søskende dog stort set uændret, nemlig omkring 79 pct. , Antal børn med minimum én søskende , Kilde: , BRN15, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-22-boerns-soeskende-til-jul

Bag tallene

Statistikdokumentation: Lønindeks for virksomheder og organisationer (Afsluttet)

Kontaktinfo, Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik , Uwe Pedersen , uwp@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønindeks for virksomheder og organisationer 2019 , Tidligere versioner, Lønindeks for virksomheder og organisationer 2018, Lønindeks for virksomheder og organisationer 2017, Lønindeks for virksomheder og organisationer 2016, Lønindeks for den private sektor 2015, Lønindeks for den private sektor 2014, De implicitte lønindeks har til formål at belyse lønudviklingen i private og offentlige virksomheder uden for offentlig forvaltning og service (stat, kommuner og regioner), fordelt efter branche. Indekset gik oprindeligt under navnet "Lønindeks for den private sektor" og er blevet publiceret efter Dansk Branchekode 1996 (DB96) og Dansk Branchekode 2003 (DB03). Fra og med 3. kvartal 2008 efter Dansk Branchekode 2007 (DB07). Indekset har erstattet timelønsindekset for industriens arbejdere og månedslønsindekset for industriens funktionærer, der ophørte fra udgangen af 1997. , Indhold, De implicitte lønindeks omfatter samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere samt elever og unge under 18 år, der er ansat i virksomheder i den private og i den offentlige sektor, der har 10 eller flere beskæftigede. Detaljerede indeks og årsstigninger offentliggøres på op til 36 branchegrupper efter branchenomenklaturen DB07., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra en stikprøve af virksomheder og organisationer med mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og dækker en enkelt lønperiode i den midterste måned i kvartalet. De indsamlede data består udelukkende af udtræk fra de indberettende virksomheders og organisationers IT-systemer til lønadministration af deres ansatte på individniveau. De indberettede data fejlsøges/valideres på flere niveauer i produktionsprocessen. Kun virksomheder der indgår i begge kvartaler er således med i beregningerne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Private virksomheder og organisationer - herunder internationale - samt ministerier og andre offentlige institutioner udgør de centrale brugere af lønindeksene. De implicitte lønindeks anvendes især i forbindelse med forskellige kontraktreguleringer. Derudover anvendes lønindeksene i reguleringen af lønnen for offentligt ansatte, ved overenskomstforhandlinger mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er to faktorer, der kan påvirke præcisionen, nemlig usikkerhed i forbindelse med stikprøven til statistikken, samt at der kan være problemer med kompletheden i de indberettede data fra virksomheden. Man skal desuden være opmærksom på, at de implicitte lønindeks er dannet på baggrund af summariske løngennemsnit, hvilket betyder at ændringer i personalesammensætningen påvirker den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har derfor udviklet et nyt lønindeks, der tager højde for dette, og som offentliggøres første gang ultimo 2018 sammen med de implicitte lønindeks for tredje kvartal 2018., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, De implicitte lønindeks udkommer ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet. Punktligheden er høj, og der har ikke været tale om forsinkelser af nogen art i adskillige år. Dog har offentliggørelsen af de implicitte lønindeks for tredje kvartal 2018 været udsat i 17 dage af hensyn til den samtidige offentliggørelse af de nye standardberegnede lønindeks for samme periode. De implicitte og de standardberegnede lønindeks vil således fremover udkomme samtidig ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Implicit lønindeks for virksomheder og organisationer afløser Lønindeks for den private sektor, som blev afsluttet i fjerde kvartal 2013. Sammenligneligheden af disse to indeks er meget høj og beror alene på at sektorafgrænsningen for de to statistikker er en smule forskellig, idet der udover private virksomheder også indgår offentlige selskaber, der ikke er en del af statslig eller kommunal/regional forvaltning og service. Der er dermed tale om et databrud i første kvartal 2013, da indeksværdier før det tidspunkt fuldstændig svarer til Lønindeks for den private sektor., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenindeks-for-virksomheder-og-organisationer--afsluttet-

Statistikdokumentation

Den største by i næsten alle kommuner vokser

I langt de fleste kommuner er den største by vokset mere end de øvrige byer i kommunen siden 2010. Samtidig udgør de ældre en mindre del af befolkningen i kommunernes største byer, end i resten af kommunen. , 1. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Befolkningen i ”den største by” i langt de fleste kommuner er vokset relativt mere end befolkningen i resten af kommunen i perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2017, viser , Danmarks Statistiks byopgørelse, . , Kun i otte af landets 98 kommuner er andelen af indbyggere, der bor i den største by, faldet fra 2010 til 2017, mens det er steget i 79. I de sidste 11 kommuner bor mindst 99 pct. af borgerne i den største by, hvorfor andelen, der bor i den største by, betragtes som uændret., Andelen af indbyggerne, der bor i den største by, er både vokset i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er steget og i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er faldet. Andelen af indbyggere i kommunens største by er vokset mest i Skanderborg (6,2 procentpoint), Viborg (3,6 procentpoint), Morsø (2,2 procentpoint), Hjørring (2,2 procentpoint) og Langeland (2,1 procentpoint) kommuner., I Morsø og Langeland er andelen, der bor i den største by, steget, selvom Nykøbing Mors og Rudkøbing er blevet mindre målt på antal indbyggere. Den relativt store stigning i Skanderborg Kommune skyldes blandt andet, at Stilling er vokset sammen med Skanderborg, ligesom stigningen i Viborg blandt andet skyldes, at Hald Ege og Viborg er vokset sammen. Det største fald i andelen af indbyggere bosiddende i den største by er sket i kommunerne Syddjurs (0,6 procentpoint), Ballerup (0,4 procentpoint) og Dragør (0,4 procentpoint) kommuner., Kilde: , Danmarks Statistik, Den største by bliver større, Målt på antallet af indbyggere er den største by også vokset i langt de fleste kommuner i perioden fra 1. januar 2010 til 1. januar 2017. Den største by er vokset mest i kommunerne omkring København og Århus, hvor befolkningsvæksten generelt har været højest, men også i kommuner med mellemstore byer som Viborg, Herning og Roskilde er indbyggertallet i den største by vokset med over 2.500 indbyggere. En del af stigningen i den største by i Viborg Kommune kan forklares med, at byen Hald Ege som nævnt er vokset sammen med og blevet en bydel i Viborg i løbet af perioden., Kun i 11 af de 98 kommuner er befolkningstallet i den største by blevet mindre., Kilde: , Danmarks Statistik, Fakta om byopgørelsen, Statistikken indeholder en opgørelse over antallet af indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere for hver kommune. Læs mere i , statistikdokumentationen, ., Inddelingen er dynamisk – afhængig af byggerier, flytninger mv. kan byer opstå, forsvinde eller smelte sammen, hvilken har betydning, hvis man sammenligner udviklingen over tid. Samtidig ligger nogle byer i flere kommuner. Det er kun den del af disse byer, der ligger i en given kommune, der tæller med i befolkningstallet i kommunens byer. Hørsholm (47.294 indbyggere pr. 1. januar 2017) er som den eneste by den største i flere kommuner – nemlig Fredensborg og Hørsholm kommuner. , Ældre bliver på landet, Generelt er andelen af befolkningen, som er fyldt 65 år, steget fra 16,3 pct. til 19,1 pct. fra 2010 til 2017. I kommunernes største byer er andelen i samme periode vokset fra 15,9 pct. til 17,7 pct., mens andelen i landdistrikterne, er steget fra 13,1 pct. til 17,9 pct. Dermed er andelen af ældre i kommunernes største byer vokset relativt mindre end i hele befolkningen, mens andelen i landdistrikterne er vokset væsentligt mere. Generelt er andelen af ældre dog størst i andre byer end kommunernes største og ikke i landdistrikterne., Kilde: , Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har tidligere set på , andelen af befolkningen på folkepension i kommunerne, ., Kontakt, Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-01-Den-stoerste-by-i-naesten-alle-kommuner-vokser

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation