Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2441 - 2450 af 3706

Statistikdokumentation: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2021 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Technical report Consumption based greenhouse gas account for Denmark (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er en eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Indhold, Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Klimaaftrykket beregnes med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og drivhusgasudledning sammen med data fra den internationale database EXIOBASE om international produktion og drivhusgasudledning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser. Klimaaftrykket udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsens Center for Systemanalyse, der bruger den i deres årlige rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output modeller. Specielt den internationale input-output model er usikker, fordi den en en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Klimaaftrykket er en eksperimentel statistik og har endnu ikke fast udgivelsestid. Når et udgivelsestidspunkt fastlægges, bliver det offentliggjort i Danmarks Statistiks udgivelseskalender. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 1990 og frem og er sammenlignelig over tid. Statistikken er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og anvendes til Energistyrelsens rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering". Der vil derfor være fuld overensstemmelse mellem resultater offentliggjort af Energistyrelsen og Danmarks Statistik., Da der endnu ikke er fuld international enighed om metoder og datagrundlag til at beregne klimaaftryk, vil der ikke nødvendigvis være fuld sammenlignelighed med andre institutioners eller andre landes opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres klimaaftrykket under emnet , Energi og emissioner, i tabellerne AFTRYK1 og AFTRYK2., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/klimaaftryk--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Zoologiske haver

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Zoologiske haver 2024 , Tidligere versioner, Zoologiske haver 2023, Zoologiske haver 2022, Zoologiske haver 2021, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2017, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2015, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014, Zoologiske anlæg og botaniske haver 2013, Formålet med statistikken er at belyse aktiviteten i de zoologiske anlæg i Danmark. De zoologiske haver og botaniske anlæg var fra 1999 til 2010 en integreret del af museumsstatistikken. Statistikken blev omlagt for statistikåret 2016. Fra 2021 er der kun zoologiske anlæg inkl. akvarier som indgår i statistikken. , Indhold, Statistikken over zoologiske anlæg er en årlig opgørelse af antal zoologiske anlæg, besøgstal, årlige åbningstid, formidlingsaktiviteter og undervisningsforløb og hertil deltagere, lukkede arrangementer og deltagere til disse, antal frivillige og frivilligtimer og samlede entréindtægter ved de statsstøttede og ikke-statsstøttede zoologiske anlæg. Endelig fordeles zoologiske anlæg på efter Zoo-kategori: Zoologiske haver eller akvarier. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra de enkelte zoologiske anlæg ved hjælp af et elektroniske spørgeskema. De indsamlede data gennemgår en validering hvor der bl.a tjekkes for konsistens i den enkelte indberetning og sammenlignes med data fra tidligere år. Når data er valideret aggregeres de og der bliver imputeret data for de zoologiske anlæg der ikke har besvaret spørgeskemaet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken giver et overblik over zoologiske anlægs besøgstal, åbningstimer og udvikling over tid. Centrale brugere af statistikken er Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen , en række interesseorganisationer og pressen. Statistikken udarbejdes i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og faggrupper. Interessenter og andre brugere har mulighed for at komme med ønsker til statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er frivillig og en del ikke-statsstøttede anlæg og haver svarer ikke på spørgeskema. Alle statsstøttede anlæg indberetter til statistikken hvert år. Besøgstallet for ikke-statsstøttede privatejede haver og anlæg vil være for lavt, men for statsstøttede haver og anlæg er besøgstallene dækkende. Det er meget få og let tilgængelige oplysninger, der bedes om og det skønnes ikke at være målefejl af betydning, Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt ca. 5 måneder efter referenceperiodens udløb. Udgivelsestiden overholdes altid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data kan for statsstøttede zoologiske anlæg sammenlignes fra 1984 og frem til i dag, mens der for ikke-statsstøttede haver og anlæg er et mindre databrud i 2010 og 2016. For zoologiske haver og akvarier med anden statsstøtte og dem der ikke er statsstøttede, kan der være en variation i fx besøgstal mv., der skyldes sammensætningseffekter. Dvs. det er ikke nødvendigvis de samme eller de samme antal zoologiske haver og akvarier der er med i populationen eller indberetter til statistikken hvert år. Derfor skal sammenligninger over tid for zoologiske anlæg med anden statsstøtte og uden statsstøtte gøres med forsigtighed., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Data offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og på , emnesiden på DST, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/zoologiske-haver

Statistikdokumentation

Mere hiv mindre aids

Mens antallet af nye aids-tilfælde i EU-landene er faldet med 24 pct. på blot ét år, fortsætter antallet af hiv-smittede med at stige kraftigt. Det viser nye tal fra EU-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat., 9. december 2004 kl. 0:00 , , Ligesom i de øvrige EU-lande sker det stadig sjældnere, at danske læger stiller diagnosen aids. , Den europæiske kamp mod aids har haft succes siden 1994, hvor antallet af nye aids-tilfælde rundede 25.000 i de lande, som i dag udgør de 25 EU-lande. , Portugal hårdest ramt, I 2003 blev der konstateret ca. 6500 nye aids-tilfælde i EU25. Det er et fald på 24 pct. i forhold til 2002. Alene Italien og Spanien stod med 3120 nye tilfælde for næsten halvdelen af alle nye aids-tilfælde i EU. Italien er hårdest ramt med 1759 nye aids-tilfælde i 2003. Men med 78,6 aids-tilfælde pr. én million indbyggere er Portugal det EU-land, som har relativt flest aids-tilfælde. Med 2,1 aids-tilfælde pr. én million indbyggere er Irland landet med den laveste aids-rate , Hiv i kraftig stigning, , Statistikken er langt mere dyster, når den belyser antallet af nyregistrerede hiv-tilfælde. Skønt statistikken er langt mere usikker på dette område, og skønt der kun er tilgængelige oplysninger fra 17 EU-lande, viser tallene, at der i 2003 blev registreret godt 13.000 nye hiv-tilfælde mod 7.500 i 1996. Det svarer til en stigning på næsten 75 pct. på syv år. , Samme tendens i Danmark, I Danmark fik 41 personer stillet diagnosen aids i 2003 - det svarer til, at otte personer ud af én million fik konstateret aids i 2003. Hvis vi spoler tiden tilbage til 1994 blev der dét år konstateret 236 nye aids-tilfælde - det svarer til 46 personer ud af én million. , , Kilde:, Eurostat , (http://europa.eu.int/comm/eurostat). Oplysninger fra Eurostat bygger på indberetninger fra , European Centre for the Epidemiological Monitoring of aids - Euro HIV, , www.eurohiv.org. , For flere oplysninger: , Kontakt Sabine Gagel, tel. +352-4301-36-734 eller , e-post: sabine.gagel@cec.eu.int

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-12-08-Aids-i-europa

Bag tallene

880.000 bliver forsørget hele året

De offentlige pengekasser forsørger mellem en fjerdedel og en femtedel af befolkningen mellem 18 og 66 år hele året. Sådan har det været lige siden 1984, og sådan vil det fortsætte et godt stykke ud i fremtiden, vurderer en arbejdsmarkedsforsker., 4. oktober 2004 kl. 0:00 , , Sidste år blev en ud af fire danskere mellem 18 og 66 år forsørget af de offentlige pengekasser hele året. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistiks sammenhængende socialstatistik. Andelen inkluderer hverken folkepensionister eller studerende på Statens Uddannelsesstøtte. , Danmarks Statistik har tal tilbage fra 1984. I den periode har andelen af såkaldte fuldtidsforsørgede konstant ligget over 21 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. I 1995 registrerede statistikken den hidtil højeste andel, da 28 pct. af befolkningen i aldersgruppen var fuldtidsforsørgede. Siden er andelen faldet en smule og har i de seneste år ligget stabilt på 24 eller 25 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. , 1,5 millioner bliver forsørget , I 2003 modtog knap 1,5 millioner mennesker passiv forsørgelse i en kortere eller længere periode. Det svarer til 880.000 fuldtidsforsørgede personer mellem 18 og 66 år., Begrebet fuldtidsforsørgede er en statistisk enhed, der tager samtlige mennesker, som i årets løb har været på offentlig forsørgelse i kortere eller længere tid, og omregner dem til fuldtidspersoner på baggrund af den samlede varighed med ydelse. Det giver et gennemsnitligt mål for, hvor mange personer der har været på offentlig forsørgelse hele året (tre personer med varigheder på hhv. 3, 4 og 5 måneder svarer til én fuldtidsperson). , Attraktiv tilbagetrækning , Statistikken viser, at i perioder med økonomisk højkonjunktur falder antallet af fuldtidsforsørgede. Men ifølge seniorforsker Jon Kvist fra Socialforskningsinstituttet er en højkonjunktur i sig selv ikke nok til at gøre et markant indhug i gruppen af fuldtidsforsørgede. , "En af de største grupper blandt de passivt forsørgede er ældre, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de kan modtage folkepension. Disse mennesker står ikke længere til rådighed for arbejdsmarkedet, og vil derfor ikke komme tilbage i beskæftigelse, når økonomien går op i et højere gear," siger Jon Kvist. Han fortsætter: , "Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en række attraktive tilbagetrækningsmuligheder for de ældre borgere. Så længe disse ordninger eksisterer, vil et stort antal mennesker naturligvis udnytte dem. Og det vil fastholde andelen af passivt forsørgede mellem 18 og 66 på et relativt højt niveau," siger Jon Kvist.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-10-04-Forsorgelse

Bag tallene

Statistikdokumentation: Kapitelstakster for hvede og byg

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kapitelstakster for hvede og byg 2024 , Tidligere versioner, Kapitelstakster for hvede og byg 2023, Kapitelstakster for hvede og byg 2022, Kapitelstakster for hvede og byg 2021, Kapitelstakster for hvede og byg 2020, Kapitelstakster for hvede og byg 2019, Kapitelstakster for hvede og byg 2018, Kapitelstakster for hvede og byg 2017, Kapitelstaksterne 2014, Statistikken viser udviklingen i kapiteltaksterne, dvs. købspriserne i basispriser, for byg og hvede. Kapiteltaksterne anvendes bl.a. ved regulering af lejen ved forpagtning af landbrugsjord. Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17. århundrede. Fra 1910 til 1970 blev kapitelstaksterne opgjort for Stifter (tidligere områdeinddeling) og i perioden fra 1937 til 1953 kun for Sjællands Stift. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1985 med tal for otte forskellige geografiske områder. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kapiteltaksterne for byg og hvede. Tallene opgøres regionalt fordelt på otte kapiteltakstområder. Som følge af strukturreformen i 2007 er områdebetegnelserne i loven ændret, men områderne er ellers uforandrede. De otte kapitelstakstområder er beskrevet i vejledningen til loven om kapitelstakster., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kapitelstakster for hvede og byg opgøres på grundlag af årlige indberetninger fra virksomheder, som handler med korn om købte mængder og værdier af hvede og byg ved direkte handel med landmænd. Normalt udvælges de virksomheder, som medvirkede sidste år, men periodisk, med tre, fire års mellemrum, suppleres med nye virksomheder indenfor branchen. I 2024 deltog 14 virksomheder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I erhvervet bruges statistikken primært til at fastsætte lejen for forpagtet landbrugsjord. De centrale brugere er ministerier, landbrugets organisationer, kommuner, landmænd og advokater. Der er udbredt god brugertilfredshed. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke noget mål for usikkerheden på statistikken, fx i form af stikprøveusikkerhed eller målingsfejl. Der er ikke nogen grund til at tro, at statistikken skulle være udsat for nogen bias., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. syv uger efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17'ende århundrede. Fra 1910-1970 er kapitelstaksten lavet for Stifter (gl. områdeinddeling). I perioden 1937-1953 er der kun opgjort kapitelstakst for Sjællands Stift. Statistikken er fuldt ud sammenlignelig tilbage til 1985. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres Kapiteltaksterne under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kapitelstakster-for-hvede-og-byg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Anbringelser af børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Siri Dencker , 21 45 34 92 , SEN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anbringelser af børn og unge 2025 , Tidligere versioner, Anbringelser af børn og unge 2024, Anbringelser af børn og unge 2023, Anbringelser af børn og unge 2022, Anbringelser af børn og unge 2021, Anbringelser af børn og unge 2020, Anbringelser af børn og unge 2019, Anbringelser af børn og unge 2018, Statistikken belyser aktiviteterne i kommunale myndigheders anbringelser og døgnophold af børn og unge 0-22 år. Statistikken anvendes til at redegøre for omfanget af anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. Statistikken er sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Fra udgivelsen efteråret 2025 bliver statistikken en halvårlig opgørelse pr. 30. juni og pr. 31. december. Udgivelsen pr. 30. juni indeholder kommunernes anbringelser og døgnophold opgjort i antal anbragte børn og unge. Ved årlig opgørelse pr. 31. december af kommunernes anbringelser og døgnophold opgjort i antal anbragte børn og unge og iværksatte anbringelser og døgnophold. Statistikken opdeles på landsdele/kommuner, foranstaltninger, anbringelsessted, anbringelsesårsager, alder og køn. Statistikken formidles i Statistikbanken og NYT fra Danmarks Statistik., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hændelser i anbringelsessager indberettes løbende fra handlekommunerne. De indsamlede data gennemgår en omfattende datavalideringsproces, hvor der sendes tilbagemeldingstabeller til samtlige kommuner for validering og godkendelse af kommunernes indberetninger. Data samles i et hændelsesregister hvoraf der dannes et forløbsregister og statusregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau og organisationer, som grundlag for viden om anbringelser af børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data indberettes fra kommunernes fagsystemer, som anvendes til sagsbehandling. Der kan være fejl eller mangler i indberetningerne, eller mangle indberetninger. Kommunerne godkender to gange årligt opgørelser forud for udgivelserne. I den forbindelse bedes kommunerne rette op på evt. fejl og mangler. Ændringer i anbringelser er generelt underestimeret, da ændringerne kun godkendes indirekte ud fra anbringelsesstatus., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter udgangen af tællingsåret (referenceperiodens afslutning). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken i sin nuværende form er udarbejdet for perioden fra 2011 og frem og er sammenlignelig i perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens emneside , Udsatte børn og unge, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anbringelser-af-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lærer-elevregister for grundskolen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Eva Lotti Hansen , 21 59 99 06 , EBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lærer-elevregister for grundskolen 2023 , Tidligere versioner, Lærer-elevregister for grundskolen 2022, Lærer-elevregister for grundskolen 2021, Lærer/elev-registret for grundskoleområdet (LER-Grundskole) har til formål at berige grundskolestatistikken med oplysninger på lektionsniveau. Registret er udviklet til forskningsformål og giver mulighed for at studere, hvad der undervises i, hvem der modtager undervisning sammen, og hvem der varetager undervisningen. Registret er indtil videre udarbejdet for skoleårene 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023., Indhold, Registret LER-Grundskole indeholder oplysninger om elever, grupper, lærere og deres aktiviteter på folkeskoler og andre grundskoler i Danmark. Registret dækker således fra 0. til 10. klasse., I sin nuværende form dækker registret fra skoleåret 2020/21 og bliver opdateret én gang årligt med tilføjelse af endnu et skoleår. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til dette register indhentes ugentligt fra skolernes digitale login-system, Unilogin, og kommunikationsplatformen, AULA, som automatiske system-til-system indberetninger. På baggrund af de ugentlige opdateringer, dannes der historik/forløb, og der foretages en overordnet fejlsøgning samt berigelse af de indkomne data, ligeledes på ugentlig basis. Én gang årligt bliver data fra de to kilder samlet og kombineret med data fra Elevregistret. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, LER-Grundskole er et unik register på verdensplan. Det er udviklet til forskningsformål og skaber muligheder for forskning i undervisning på niveau af den enkelte lektion i folkeskolen. Det gælder fx betydningen af skoledagens sammensætning og længde. I udviklingen af LER-Grundskole har eksterne interessenter og fremtidige brugere været inddraget løbende., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative systems og der er fundet god overensstemmelser med eksisterende registre baseret på andre datakilder. , Ved at oversætte aktivitetsbetegnelserne til et bekendtgørelsesfag er antallet af timer på hver enkelt skole sammenlignet med minimumskravet eller det vejledende timetal i folkeskolebekendtgørelsen. Det skønnes at på 84 pct. af folkeskolerne har eleverne i gennemsnit mellem 85 pct. og 115 pct. af det vejledende timeantal/minimumstimetallet i bekendtgørelsen i skoleåret 2021-2022. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det forventes at registret vil blive udgivet i april for det foregående skoleår uden nævneværdige forsinkelser. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, LER-Grundskole foreligger lige nu for skoleåret 20/21, 21/22 og 22/23., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Forskere og andre analytikere fra autoriserede forskningsinstitutioner, kan få adgang til statistikkens mikrodata gennem Danmarks Statistiks Forskerordning, og ministerierne vil kunne få adgang gennem ministerieordningen., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laerer-elevregister-for-grundskolen

Statistikdokumentation

Geografisk forskel på disponibel indkomst

Familiernes disponible indkomst er i gennemsnit steget mere end 80.000 kr. på ti år. Gennemsnittet er vokset fra 270.000 kr. i 2005 til 354.000 kr. ti år senere. Der er dog stor forskel på væksten kommunerne imellem. , 16. februar 2017 kl. 14:50 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I Gentofte Kommune voksede , familiernes gennemsnitlige disponible indkomst , i perioden mere end nogen anden kommune - 53 procent fra 451.000 kr. til 688.000 kr. Også i kommunerne Lyngby-Taarbæk og Rudersdal voksede den disponible indkomst væsentligt med henholdsvis 50 og 44 procent., Familierne fra Ishøj Kommune har til sammenligning oplevet den mest beskedne vækst i landet. Her er den disponible indkomst i gennemsnit steget 21 procent, da tallet er vokset fra 266.000 kr. til 321.000 kr. i løbet af de ti år., Ifølge forbrugerprisindekset var inflationen i samme periode cirka 19 procent. Det betyder, at familiernes gennemsnitlige disponible indkomst i Ishøj Kommune nærmest har været stillestående, mens den har oplevet væsentligt fremgang i særligt Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal., Livskvalitet og økonomi , Både Ishøj og Rudersdal indgik i Danmarks Statistiks , livskvalitetsundersøgelse, , hvor 42.500 danskere har svaret på spørgsmål om emner, der kan påvirke deres livskvalitet. Blandt andet spurgte man, hvor svært eller let det var for en husstand at få pengene til at slå til. I Rudersdal Kommune svarede 69 procent, at det var nemt eller meget nemt, mens 7 procent svarede svært eller meget svært., I Ishøj Kommune, hvor væksten var lavest, adskilte fordelingen af svarene sig fra den i Rudersdal Kommune. 14 procent af borgerne vurderede her, at de havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, mens 53 procent mente, at det var let eller meget let. , Uforudsete udgifter, I , livskvalitetsundersøgelsen, bad man også deltagerne om at tage stilling til, hvor svært det vil være for en husstand at betale en pludselig uforudset udgift på 10.000 kr. I Rudersdal Kommune vurderede 16 procent, at dette ville være svært eller meget svært, mens 63 procent fandt det let eller meget let., I Ishøj Kommune var svarene mere ligeligt fordelt. 37 procent af borgerne herfra vurderede, at dette ville være svært eller meget svært, ligesom 37 procent svarede let eller meget let., Risiko for fattigdom, Forskellene på borgernes økonomi er med til at indikere uligheden i det danske samfund. Uligheden måles på den disponible indkomst og kaldes gini-koefficienten. Hvis koefficienten er på 100 betyder det, at én person har al indkomsten, mens en koefficient på nul betyder, at alle personer har en lige indkomst., I 2005 lå gini-koefficienten i Danmark på 26. Siden da er tallet steget i otte ud af ti år og lå i 2015 på 29. Det betyder, at indkomsterne i Danmark er blevet mere ulige i perioden., Samtidig er en stigende andel af borgerne kommet i risikozonen for at leve i fattigdom. I 2005 var andelen 6 procent, mens den i 2015 var steget til 7,8 procent. Dette skyldes, at flere borgere havde en indkomst, der var mindre end halvdelen af medianindkomsten.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-16-Geografisk-forskel-paa-disponibel-indkomst

Bag tallene

Voksen og følsom - Danmarks førende konjunkturindikator fylder 30

For 30 år siden tog Danmarks Statistik for første gang temperaturen på den almindelige danskers forventninger til den økonomiske udvikling. Siden er Forbrugertillidsindikatoren gået op og ned i takt med de store omvæltninger i Danmark og udlandet., 24. januar 2005 kl. 0:00 , , Vedtagelsen af Kartoffelkuren, afstemningen om Maastricht-traktaten, den "sorte mandag" på verdens børser, storkonflikten på arbejdsmarkedet, angrebet på World Trade Center. Sådan lyder nogle af de mere dramatiske eksempler på begivenheder, som øjeblikkelig har fået kurven over borgernes forventninger til fremtiden til at ændre sig. Men også andre hændelser som eksempelvis et EM i fodbold, et regeringsskifte eller et politisk forlig på det økonomiske område kan straks påvirke borgernes økonomiske forventninger til fremtiden. , Det er med andre ord en følsom personlighed, der fejrer sin 30 års fødselsdag. Og Forbrugertillidsindikatoren er på vej til at blive endnu mere fintfølende - Danmarks Statistik offentliggør fremover forbrugertillidsindikatoren med decimaler i stedet for som et heltal. Det sker for at give omverdenen et mere præcist billede af udviklingen. , Afspejler forbrugernes syn på privatøkonomien, Samtidig er Forbrugertillidsindikatoren et anerkendt værktøj blandt økonomiske analytikere og journalister, som følger den nationaløkonomiske udvikling tæt. , "Forbrugertillidsindikatoren har sin styrke på mikroniveau, hvor den giver et realistisk indblik i forbrugernes vurdering af, hvorvidt deres privatøkonomi er inde i en positiv eller negativ udvikling," siger chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian. , Han lægger til gengæld mindre vægt på de spørgsmål i Forbrugertillidsindikatoren, hvor forbrugerne bliver bedt om at give udtryk for deres forventninger til samfundsøkonomien. "Her er der en tendens til, at folk blot svarer det, som de har hørt på tv. Hvis økonomerne i tv-nyhederne siger, at det går godt med økonomien, svarer den almindelige borger som regel det samme, når de bliver spurgt om deres forventninger til den generelle økonomiske udvikling i samfundet," vurderer Steen Bocian. , Højeste niveau siden 1998, Lige nu viser Forbrugertillidsindikatoren, at forbrugernes forventninger til fremtiden har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Læs mere om den senste udvikling i forbrugernes forventninger på , www.dst.dk/fti, . , Fakta, Hver måned ringer et korps af telefoninterviewere fra Danmarks Statistik til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning for at stille en række spørgsmål om både borgernes forventninger til udviklingen i deres privatøkonomi og om borgernes syn på den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Læs mere om Forbrugertillidsindikatoren på , www.dst.dk/fti, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-24-Forbrugerforventninger-30-aar

Bag tallene

Naturgaskunder har en højere medianindkomst end gennemsnittet

Naturgaspriserne er steget voldsomt det seneste år. Det mærker de, der bruger gassen, som er den næstmest udbredte varmekilde i landets boliger. Gaskunder i dag har en bolighusstandsindkomst i den højere ende. , 16. maj 2022 kl. 7:30 , , I Danmark har 15 procent af husstandene naturgas som opvarmningsform. Naturgas er på et år steget med 161 procent i pris og fylder dermed en større del af husholdningsbudgettet hos dem, der varmer boligen op med den omdiskuterede varmekilde., Ifølge et særtræk fra Danmarks Statistik har husstande, der opvarmer deres bolig med naturgas en medianindkomst på lidt over 595.000 kr. om året. , Den gennemsnitlige medianindkomst lå til sammenligning på 518.835 kr. om året uanset type af varmekilde., Personer, der har varmepumpe som primær varmekilde, topper i en indkomstfordeling med en medianindkomst for husstanden på 691.533 kr. om året, mens husstande med fjernvarme ligger i den modsatte ende af samme liste. Her var den årlige medianindkomst 404.357 kr., Boligens opvarmningsform ift. bolighusstandens indkomst, Kilde: DST-særtræk, Flere geografiske forskelle, Naturgas er som opvarmningsform ikke lige udbredt over hele landet. , Bornholm har det som eksempel slet ikke, mens det i store dele af Jylland og på Fyn er under hver tiende husstand. Koncentrationen af husstande med naturgasfyr er generelt størst øst for Storebælt., ”Vi kan se, at naturgas især er udbredt i boliger i Københavns omegn og på andre dele af Sjælland, hvor boligpriserne flere steder ligger i den højere ende, så det kan være en del af forklaringen på, at husstandsindkomsten er over gennemsnittet hos dem, der har naturgas”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Paul Lubson., Boliger med centralvarme m. naturgas efter område , Kilde: www.statistikbanken.dk/bol102, Fjernvarme dominerer – og er i stigning, Der er i alt 411.780 boliger i Danmark, der opvarmes med naturgas. , Naturgas er dermed den næstmest almindelige varmekilde i private boliger, men der er langt op til fjernvarme, som et stort flertal af landets husstande er tilkoblet. , 1.843.774 boliger har således fjernvarme som primær varmekilde - et antal, der er steget uafbrudt i de senere år., ”Tendensen går i retning af, at stadigt flere får fjernvarme, mens især oliefyr er på retur,” siger Paul Lubson., Fordeling af varmekilde på boliger, Kilde: www.statistikbanken.dk/bol202, , Har du spørgsmål til artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på 39 17 35 42 / pal@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-16-naturgas-indkomst

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation